|
Dagsordenspunkt 100-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 17:12
Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
I ældreorganisationen har jeg som flerårig formand savnet meget, at der ikke var en centralt placeret ældrekonsulent ansat i Grønlands Hjemmestyre og det har vi savnet meget i vores organisation. Og så vil jeg så benytte nærværende forslag i forbindelse med Landstingets første møde og håbe på, at jeg på en eller anden måde får støtte.
Indtil nu er der flere kommuner, der har såkaldte ”konsulenter” ansat. Imidlertid kan disse ikke udføre fuldt informationsarbejde på vegne af Grønlands Hjemmestyre.
Henvendelser til Grønlands Hjemmestyret om regler, cirkulærer, landstingslove og regler og ikke mindst kontakt fra ældreorganisationen ”Utoqqaat Nipaat” har altid været meget vanskelig at gennemføre, idet de instanser, der rettes henvendelse til, f.eks. Landsstyret, chefer m.v. har været vanskelige at kontakte, hvorfor det har været svært at have fast og direkte kontakt.
Forslag om, at der i centraladministrationen i Grønlands Hjemmestyre bliver ansat en ældrekonsulent, vil være til gavn for kommuner, enkeltpersoner og ikke mindst for ældreorganisationen ”Utoqqaat Nipaat”. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Først er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse. Værsgo’.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Tak. Ansættelse af en ældrekonsulent har tidligere været rejst. Det har været og er Landsstyrets opfattelse, at en ældrekonsulent med forankring i centraladministrationen ikke vil være svaret på løsning af de problemer forslagsstilleren rejser. De ældres vilkår er meget forskellige, men dette er afledt af, at området i vidt omfang er reguleret via det kommunale selvstyre.
En konsulent med ansættelse i centraladministrationen vil derfor i vidt omfang have det samme problem som ældrekonsulenterne, der er ansat i de enkelte kommuner nemlig at kommunernes praksis overfor de ældre er forskellig, og at det derfor er svært med ensartet råd og vejledning, når kriterierne varierer med kommunen.
Servicering, rådgivning og vejledning af ældre er en af de områder, hvor kommunerne har kompetencen, hvorfor det er naturligt, at de enkelte kommuner efter behov har ansat en ældrekonsulent.
De ældre har på lige fod med andre borgere rettigheder, så som boligsikring, børnetilskud, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og andre tilbud for borgerne.
Utoqqaat Nipaat er en af de organisationer, som får tilskud fra Landskassen, hvor tilskuddet er møntet på organisationens oplysnings- og rådgivningsvirksomhed. Utoqqaat Nipaat er en aktiv organisation og den, der holder møde med Landsstyremedlemmer mindst en gang årligt. Ved møderne gør organisationen opmærksom på, hvilke behov der er for forbedringer i de ældres vilkår og de får oplysninger om, hvilke initiativer Landsstyret har taget og agter at tage.
Derfor kan man sige, at ældreforeningerne og organisationen sagtens kan udnyttes af de ældre og lokale ældrekonsulenter om muligheder for de ældre.
Landsstyreområderne yder i henhold til deres forpligtelse vejledning og rådgivning og ligeledes holder kurser efter behov for de kommunalt ansatte og fører oplysningskampagner for borgere, specielt i forhold til ny lovgivning.
Landsstyret finder for tiden ikke grundlag for at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent og har derfor ikke planer om at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent.
Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth ikke imødekommes.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Doris Jakobsen, Siumut. Værsgo=.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent:
Vi har i Siumut med interesse behandlet Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag.
På trods af, at Landsstyrets svarnotat ikke lyder imødekommende, så vil vi alligevel anbefale punkter, som er støtteværdige:
Vi er i Siumut vidende om, at sådan et forslag ikke for første gang bliver fremsat, men vi kan udmærket godt forstå, hvorfor Landstingsmedlem Enos Lyberth fremsætter sådan et forsalg.
Da det af hans budskab klart fremgår, at der på grund af deres begrænsede viden om landsdækkende forhold er mangel på en bedre konsulentbistand fra ældrekonsulenter i kommunerne. Heri bliver også nævnt besværlighederne ved at komme i kontakt med myndighederne, på grund af travlhed i offentlige instanser.
Men det må nævnes, at såfremt ældrekonsulenterne i kommunerne skal blive bedre, må landsstyreområdernes rådgivning og vejledning til kommuner skal ske oftere og blive bedre og hvis det er muligt hvert år.
Som det nævnes fra forslagsstilleren og Landsstyret, er den bedste servicering for de ældre, at ældre selv via foreninger kan gøre deres vilkår nemmere, det lægger vi i Siumut meget vægt på.
Kommunernes arbejde i samarbejde med ældre må styrkes i samarbejde med ældres foreninger.
Siumut vil overfor Landsstyret anbefale, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed udarbejder en grundig redegørelse om samarbejdet mellem ældreforeninger og kommunerne.
Med disse bemærkninger fra Siumut til forslaget, trods fuld forståelse for forslaget, og at ansvaret henligger under kommunerne, og at vi finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne har ansættelsesmyndigheden, kan vi med henvisning til ovennævnte ikke tilslutte os til forslaget.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud Landstingsmedlem på vegne af Siumut Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen.
Mange kommuner ansætter nu særskilt ældrekonsulenter. Inuit Ataqatigiit mener, at dette er et bevis på, at kommunerne ihærdigt på denne måde prøver at løse deres forpligtelser i forbindelse med ydelse af tjenester og service overfor de ældre.
Uanset hvor stort et ansvar kommunerne har overfor de ydelser af tjeneste over for de ældre, kan dette ikke være en argument imod Hjemmestyrets ansættelse af en landsdækkende ældekonsulent i centraladministrationen.
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget fra Enos Lyberths på grund af følgende:
I disse år øger antallet af ældre, som fra myndighedernes side har behov at blive forsørget og blive draget omsorg og dermed bliver erfaringerne inden for tjenesteydelser over for de ældre i de enkelte bosættelsesområder større og større. Personalet, som i disse år på nært hold yder tjenester overfor de ældre, er også det personale, der i stor grad kender de ældres ønsker, visioner, prioriteringer og problemer.
Al viden inden for dette område er værdifuld og Inuit Ataqatigiit mener, at denne viden bør følges på nært hold, og at denne viden bør samles fra centralt hold. Dette kan sikres ved at Hjemmestyrets Direktorat for Familier ansætter en ældrekonsulent og på denne måde kan det sikres, at Landstinget kan udarbejde forordninger, som svarer til de ældres verden.
Inuit Ataqatigiit kan ikke lade være med at undre sig over Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Ruth Heilmanns afslag vedrørende Enos Lyberths forslag, fordi:
1. Ruth Heilmann har i flere tilfælde under sin virke som formand for Socialreformkommissionen ytret tiltag til realisering, som til forveksling ligner Enos Lyberths forslag.
2. Under sin virksom som medlem i Landstingets Socialudvalg har hun i samarbejde med de andre Socialudvalgsmedlemmer stillet dagsordensforslag vedrørende netop dette forslag.
Det er yderst bemærkelsesværdigt, at hun overfor Landstinget indstiller at afslå forslaget, selvom hun nu har lejlighed til realisering af forslaget.
Med henvisning til vore bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi støtter forslaget. Vi skal desuden meddele, at vi ønsker viderebehandling af punktet fra Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg inden 2.behandlingen. Envidere skal vi meddele, at vi godkender, at 2.behandlingen sker under efterårssamlinge.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Atassut skal hermed, efter at have gennemgået forslaget fra Enos Lyberth, Siumut, om Landstingsbeslutning til at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen, komme med følgende bemærkninger.
Vi skal fra Atassut udtale, at vi er bekendt med, at den daglige service af ældre og betydelige ansvars- og kompetenceområder ligger hos kommunerne. Ligeledes er vi bekendt med, at administrationen af disse kan være divergerende på baggrund af kommunernes situation.
Vi ser det i Atassut som vigtigt at fordele ansvarsområderne for derigennem opnå en større effektivitet samt bedre service for borgerne. ATASSUT finder det derfor passende at, oplysning og rådgivning til ældre bliver udført udenfor centraladministrationen.
Landsstyremedlemmet for familier og sundhed oplyser i besvarelsen, at Utoqqaat Nipaat får tilskud fra Landskassen til brug for oplysning og rådgivning.
På baggrund af besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for familier og sundhed kan Atassut derfor ikke tilslutte sig Enos Lyberths beslutningsforslag. Til gengæld vil vi opfordre, Utoqqaat Nipaat til at opsøge større samarbejde med de kommunale ældrekonsulenter B da det på denne måde vil være muligt at forstærke informationsraten.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Vi har fra Demokraterne, så har vi næsten et sympatisk forslag, idet han ønsker at styrke hjemmestyrets kommunikation med vore ældre medborgere ved at ansætte en ældrekonsulent, som særligt kunne tage sig af nævnte gruppe.
Landsstyret skriver i deres svarnotat, at der på mange måder er taget hold om nævnte problemstilling, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent.
Demokraterne mener dog, at det vil være endnu mere hensigtsmæssigt, hvis der ud over de kommunale ældrekonsulenter ansættes en landsdækkende ældrekonsulent, som kan være samlingssted for alle tiltag, hvad angår pensionister i hele landet.
Med disse ord anbefaler Demokraterne, at forslaget sendes videre til et relevant udvalg til videre bearbejdelse, men ud fra de oplysninger vi har konstateret, og da den allerede har været behandlet flere gange, så indstiller vi, at 2.behandlingen sker til efterårssamlingen. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:
Jeg tilslutter mig forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth, som samtidig er formand for ældreorganisationen fuldt ud i princippet. Jeg har gennemgået forslaget med stor interesse og har ligeledes også gennemgået Landsstyrets besvarelse minutiøst og kan konstatere, at ældreorganisationen holder årlige møder med Landsstyret og har derfra fået oplysninger om, på hvilke områder de ældres vilkår kan forbedres og videre kan jeg forstå, at ældreforeningen af Landsstyret får orientering om, hvilke ting vedrørende de ældre, man arbejder med og hvilke tiltag man arbejder på at igangsætte.
Det er derfor nu et spørgsmål om Utoqqaat Nipaats har været god nok til at videreformidle de oplysninger, de får fra Landsstyret omkring de ting, der bliver arbejdet med og omkring hvilke tiltag Landsstyret arbejder på at igangsætte til ældreforeningerne?
Det er nemlig et faktum på baggrund af Landsstyrets redegørelse, at informationerne overfor Utoqqaat Nipaat lader til at være fuldstændige.
Jeg skal derfor overfor Landsstyret anbefale, at de ting, der bliver drøftet mellem Landsstyret og Utoqqaat Nipaat bliver formidlet videre til samtlige ældreforeninger fra Landsstyreområdet, således at alle ældreforeninger bliver oplyst og informeret om, hvad der sker.
Jeg skal til sidst fra Kandidatforbundet udtale, at vi anser det for at være hensigtsmæssigt at ældre og andre pensionister bliver rådgivet på deres steder og på baggrund af de faktiske forhold, denne praktiseres af flere kommuner. Jeg skal derfor anbefale Landsstyret, at de i samarbejde med KANUKOKA undersøger mulighed for, at der bliver ansat en ældrekonsulent i samtlige kommuner.
Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Tak. Og så er det forslagsstilleren Enos Lyberth, Siumut. Værsgo’.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først er jeg glad for i den besvarelse, jeg har fået vedrørende mit forslag, at man til dels støtter den fuldt ud og også har forståelse af intentionerne bag det, men til trods herfor kun støtter det fuldt ud.
Men jeg forstår udmærket godt Landsstyrets besvarelse, idet man også er interesseret i sagen og dels også, at man i kommunerne eventuelt også kan ansætte sådanne konsulenter og dermed måske også harmonerer bedre politisk med målene. Det er jeg glad for.
Men til dels som Atassut også kom ind på, at foreningen Utoqqaat Nipaat får et årligt tilskud og at disse midler er øremærket til oplysning og rådgivning. Men det er ikke noget problem for os, men det, der er baggrunden for mit forslag, er, at foreningen B vi er jo alle sammen ældre og det er jo også begrænset viden, der er det meget begrænset med den rådgivning vi selv kan give. Og det skal ikke forstås sådan, at det skyldes udygtighed, men som alle andre foreninger, så er de ældres forening en fritidsforening, og at man så skal pålægges en opgave. Det er ikke helt på sin plads.
Men vi har et godt samarbejde i ældreforeningen og der bliver lavet en masse ting og jeg plejer at sige, at de ældre ikke længere findes. Deres humør er steget og har fået forhåbninger. Og ud fra det, så er den ældreforening, vi har nu har og den organisation, vi nu har, det er blot for at præcisere dette arbejde, der udføres der.
Og med hensyn til Kandidatforbundet, der kom du også ind på, at de får tilskud fra centralt hold, men disse midler bruger vi jo bl.a. for eksempel til afholdelse af højskoleophold for de ældre og dertil bruger vi mange midler for eksempel deltagerne fra Qaanaaq og Østgrønland.
Vi har ganske vist et kontor, men disse midler skal også bruges til administrative opgaver, men de fleste af midlerne bliver brugt til meget dyre højskoleophold eller afholdelse af ældrehøjskoler.
Men det er som om, at man blot sætter sin lid til disse midler, men i kommunerne, så under høringen til vores afdelinger, så har vi erfaret det sådan, at der fra kommune til kommune, især internt i en kommune, især når der er flere bygder i en kommune, så bliver disse regler administreret forskelligt.
Der fremgår det meget klart, at der gennem eller hvor stor en mangel, der er på konsulenter. Men jeg vil vende tilbage til sagen, hvorfor jeg blot tager de oplysninger, jeg har fået til efterretning. Men som før nævnt, så vil jeg vende tilbage til sagen i løbet af indeværende valgperiode og jeg regner med, at såfremt vi har det godt, så vil vi her i sommer også rejse langs kysten, hvor vi vil indhente yderligere oplysninger hos de forskellige ældreforeninger.
Men jeg vil gerne takke Inuit Ataqatigiit. Jeg kan ikke holde mig tilbage for at takke dem for den smukke besvarelse og deres store interesse for nærværende spørgsmål, hvorfor jeg særskilt gerne vil takke Inuit Ataqatigiit og det er også helt på sin plads, at jeg gør det. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familie.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Tak. Først vil jeg gerne takke for forslagsstillerens yderligere redegørelse, også ud fra sin egen status som ældre. Og hans initiativer omkring ældrearbejdet og de resultater, deres initiativer har resulteret i, hvor de ældre nærmest ikke længere føler sig som de ældre. Det er jo et rosværdigt arbejde, der bliver udført der.
Og jeg takker også, at Siumut og Atassut og Kandidatforbundet er enig i Landsstyrets indstilling. Det er korrekt, som Inuit Ataqatigiits ordfører i deres ordførerindlæg sagde, at jeg også har anstrengt mig for det nærværende forslag eller enslydende forslag, mens jeg selv var formand for Socialreformkommissionen.
Men ser vi nu på status og decentraliseringen til kommunerne og de samarbejdspartnere vi nu har Atassut og Siumut, hvor der i koalitionsaftalen meget klart står, at med hensyn til konsulentformidlingen over for de ældre, det skal ske i tæt samarbejde med kommunerne og selvfølgelig også med Utoqqaat Nipaat og så ud fra det og med hensyn til de sidste informationer, vi har så stiler man efter, at man skal væk fra det centrale konsulentfunktion. Det kan være, vi ved, at Utoqqaat Nipaat også har taget det op under samtaler med Landsstyret, hvor man nærmest også har lovet dem, at der eventuelt skal kunne ansættes en konsulent.
Men i direktoratet og i selve centraladministrationen og under vores drøftelser med kommunerne, da er det så ud fra disse, da er det så målet, at man foretrækker ældrekonsulenter i kommunerne og erfaringerne i Nanortalik viser, at det går godt med konsulentformidlingen i Nanortalik og med hensyn til, at det er Nanortalik er foregangskommune i så henseende, det er jo også noget, som andre kommuner også kunne gøre.
Og hvor man så også har foreslået, at ældrekonsulenterne i kommunerne, der skal de dygtiggøres ved, at man afholder fælles kurser for dem. Jeg synes, at det er det, der er at foretrække. Og det er det min stilling nu står og derfor er snakken om centralkonsulent, som jeg før gik ind for, det er jeg gået væk fra, idet jeg har forståelse for, at kommunerne selv har et stort ansvar overfor de ældre og vi har ført haft en central ældrekonsulent og ud fra de erfaringer, man har derfra, så er man så gået væk fra det.
Og derfor mener jeg, at vi kan komme i forståelse med hinanden, som Atassut, Siumut og Kandidatforbundet også er enig i, i deres udtalelse herom. For nylig har jeg også holdt møde med Utoqqaat Nipaat, som Kandidatforbundet i deres indlæg også kom ind på det, idet Utoqqaat Nipaat nu har fået en ny formand. Enos Lyberth har før været formand, men Jens Larsen er nu blevet formand og under mine drøftelser med Utoqqaat Nipaat har vi blandt andet snakket om disse ting og jeg mener, at have fået god forståelse for, at de bemærkninger, der er kommet fra vores side, nemlig at vi skal have etableret konsulenterne i kommunerne og at de til stadighed skal dygtiggøres, hvor det så vil ske i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, hvor styrkelsen så skal ske på den måde.
Foreningen selv, den arbejder jo også som en selvstændig organisation, så må de så også selv stå for den spredning af de informationer, de får gennem møder med Landsstyret. For nylig så blev der afholdt en ældrehøjskole i Pilutaq for de ældre, der er bosiddende i Nuuk Kommune og der havde vi også en større debat desangående. Og den er så også blevet spredt gennem den rapport, vi så har udarbejdet efter kurset.
Vi mener også, at den besvarelse, vi har givet nu har mødt forståelse af et absolut flertal. Der kan jeg kun udtrykke min glæde på vegne af Landsstyret.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste, som har bedt om at få ordet er Asii Chemnitz Narup. Det er så for anden gang.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tja. I Inuit Ataqatigiit er vi meget kede af på vegne af forslagsstilleren, at man forkaster forslaget. Jeg undrer mig over, at han meget, som en meget en meget lille mand accepterer Landsstyret og er ked af, at og uanset om man er i samme parti som Landsstyret, så er jeg meget, meget skuffet over på de ældres vegne. Jeg er ked af det, på de ældres vegne.
Jeg synes, at de er lidt for lave begrundelser, man har brugt for at afstå, lige som jeg mener, at man ikke kan bruge oppositionens begrundelser. I blander tre ting sammen. Utoqqaat Nipaat er en organisation, derfor får den som en forening fra Landsskassen. Det er lige som alle andre organisationer også får tilskud og disse tilskud skal så bruges til organisationsarbejdet. Det er ikke sådan, at foreningerne skal pålægges arbejde fra det offentliges side. Giver man et tilskud, så er det meningen at de skal udnytte disse tilskud til at udføre foreningens eller organisationens arbejde.
Og heldigvis er der enkelte kommuner, som har ansat ældrekonsulenter og det bør vi være taknemlig for. Og når vi så har mødt dem under vores orienteringsrejser, så har vi fået forståelse for, at deres opgaver bliver større og større. Og de udfører også deres arbejde med glæde, men de efterlyser også, og det kan man heller ikke komme uden, at man centralt hold mangler en, som også kan få de oplysninger, som vi efterhånden indhøster. Og det er den forpligtigelse, som centraladministrationen har og det kan man ikke flygte fra efter Inuit Ataqatigiits mening.
Og der er heller ikke mange måneder siden, da vi var til valgkamp, så sagde samtlige partier, at de ville forbedre de ældres vilkår og nu da tiden er kommet, hvordan vil man så realisere det. Er det en måde at respektere de ældre på? Og med hensyn til koalitionens ordførerindlæg, så vender de så tilbage igen, at de enkelte kommuner har ansvaret for ældreforsorgen, hvorfor det ikke er nødvendigt, at man fra centralt hold ansætter en konsulent.
Hvad så med børneforsorgen, som kommunerne også har ansvaret for. Er det så snarligt ikke længere nødvendigt at ansætte børnekonsulenter? Hvad er det for en vej, vi går? Grønland er meget stort. Vi bor langt fra hinanden. Det er en spredt befolkning, derfor er levevilkårene meget, meget forskellige fra sted til sted og det er en af årsagerne til, men den forpligter også os til en anden ting, at de erfaringer om de er gode eller dårlige, at man så kan samle dem et sted, fordi man på den vej ved en central lovgivning, så vil man have grundlaget for det.
At ansvaret skal være spredt, den støtter vi principielt altid, men vi lægger også vægt på, at man fra centralt hold også kan hente de forskellige erfaringer og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at alle burde have støttet Enos Lyberths forslag. Jeg ved, at Landsstyrekoalitionen siger, at det er nødvendigt med administrative besvarelser, såfremt det er årsagen, så sig det klart, i stedet for at sige, at det er de enkelte kommuner, der har ansvaret for det og at man fra centralt hold ikke skal gøre noget.
Fra Siumut sagde Doris Jakobsen, at man skal udføre arbejdet i samarbejde med de ældre. Selvfølgelig skal det gøres på denne måde og uanset hvor tæt vi har et samarbejde med de ældre, og uanset hvor stort et samarbejde, vi har med organisationerne, så har vi alligevel behov for et samarbejde med de ældre, også fordi de ældre bliver flere og flere. Og det forpligter os. Og det kan vi ikke komme uden om.
Man er tilbøjelig til at sige: I tænker for lidt på de ældre. Man kan kun sige, at det er noget, man nærmest bliver forskrækket over med den holdning, der er. Vi er også vidende om, at når man foretager undersøgelser, så er det altid nødvendigt at prioritere. Også i det politiske arbejde. Afslaget af nærværende forslag tolker vi det sådan i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrekoalitionen i deres prioritering har sat de ældre langt bag ud i deres prioritering. Og det er meget beklageligt.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Der er allerede 5, der har bedt om at få ordet. Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. I Atassut mener vi, at det er af yderste vigtighed, at præcisere endnu engang, at selvfølgelig er det nødvendigt, at vi til stadighed forbedrer de ældres vilkår og hele tiden er klar over de behov, der er, hvorfor vi skal komme tæt ind på dem og hjælpe dem.
Og Landsstyremedlemmet for familier har allerede været inde på det, at man skal have et tæt samarbejde med KANUKOKA og det lægger også meget vægt i Atassut og vil endnu engang opfordre til, at man også udnytter KANUKOKA’s konsulenter for at komme videre med sagen. Såfremt vi ikke skal overlappe hinanden, så er det nødvendigt med at yde konsulentbistand fra tæt hold. Man skal heller ikke gøre det værre.
Vi respekterer de ældre og vi skal heller ikke gøre det vanskeligere for de ældre, selvom Enos siger, at der ikke længere findes ældre. Men når vi servicerer borgerne og såfremt det skal være smidigt, så må vi finde den nemmeste løsning, uanset om det er ældre, unge, voksne eller mænd eller kvinder.
At man så også skaber overlap, der kan det så også ske, at man blot forvirrer og det er sådanne nogle ting, vi også bør undgå. Man skal eller ikke forvirre befolkningen, såfremt vi laver to steder, hvor de skal henvende sig.
Med hensyn til økonomi, der ydes til Utoqqaat Nipaat, det kan godt være, man kan godt vurdere tilskuddet for at være utilstrækkeligt. Selvfølgelig er organisationens arbejde ikke altid det nemmeste arbejde, at udføre, men til trods herfor, så præciserede Landsstyremedlemmet i sin redegørelse, at formålet med dette tilskud er rådgivning og vejledning gennem de tilskud, der ydes til dem. Såfremt det så ikke, det beløb ikke er nok, så vil jeg blot overfor Utoqqaat Nipaat opfordre til, at redegøre nærmere for disse under deres møder med Landsstyremedlemmerne, især også når man foretager høring til dem.
Vi kan også godt se, at Utoqqaat Nipaat under deres møder med Landsstyret, at man så kunne planlægge dem i større udstrækning. Men endnu engang vil vi fra Atassuts side nævne. Jeg synes det er vigtigt, at konsulenternes spredes til kysten. Det er nok det, de ældre har større behov for, således at man ikke opnår større.
Og som en tilføjelse til det, som Inuit Ataqatigiit kom ind på, så er hun ked af, at man har afslået forslaget på vegne af Utoqqaat Nipaat. Såfremt, så skal jeg blot lige præcisere, at under min snak med de ældre, så hører jeg også, at man også foretrækker, at man har lokale konsulenter, for dem, der er på centralt hold ikke er til at nå frem til.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste, der får ordet er Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende er det forslagsstilleren Enos Lyberth.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først fra Siumut skal vi udtale, at vi også i Siumut lægger meget vægt på de ældre og vil service dem, sådan at man ikke bør sætte spørgsmålstegn. Men vores begrundelser til dette forslag, at vi på baggrund deraf giver omsorgssvigt for de ældre, og det er overordentligt vigtigt, og vi vil fra Siumut arbejde for at de ældre har så gode vilkår som muligt.
Og med hensyn til vores begrundelser her i forslaget, de må også forstås, at det bliver nævnt at de ældres organisationer at den afholder minimum 1 årligt møde med Landsstyret, og Landsstyret og landsstyreområderne har ud fra deres forpligtigelse til rådgivning af kommunerne, og hvis det er nødvendigt at afholde kurser, og lave nogle oplysningskampagner overfor samfundet, også ud fra ny lovgivningstiltag, og derfor bør vi også være opmærksomme på dette, og derfor sagde vi fra Siumut at hvis og såfremt denne oplysningskampagne ikke har været nok, så bør det være bedre tilrettelagt.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man gør samle den nye viden der er, og jeg er også overbevist om, at man fra Landsstyreområdet for Familier og Sundhed er meget opmærksomme på den nye viden man får, og derfor med hensyn til at vi fra Siumut ikke går ind for en sådan en rådgivningskonsulent, det er vi ikke enig i, fordi vi mener, at de kommunale institutioner er nok og at de bør forstærkes.
Og med disse bemærkninger skal jeg endnu engang udtale, at vi fra Siumut overhovedet ikke skuffer de ældre. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det forslagsstilleren Enos Lyberth, Siumut, for 2. gang, og den næste bliver så Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Jeg regner ikke med, at de vil græde på vegne af Inuit Ataqatigiit, og jeg har heller ingen grund tl at bryde ud i gråd eller blive meget skuffet, fordi det er et par måneder siden vi først blev valgt, og derfor er jeg glad over at Landsstyret over eventuelle yderligere forpligtigelser til kommunerne, og hvilke yderligere konsekvenser det får, at hvis de får yderligere forpligtigelser, så er det økonomi alene, så er en af mulighederne, og her med hensyn til vores arbejde i regionvis og foreningsarbejde, det er netop det vi har manglet, og derfor da Landsstyremedlemmet for familier kom ind på det, det er jeg meget glad over, således at man også kan se på det , som en yderligere mulighed.
Og derfor med hensyn til tilskud som Atassut kom ind på, at det blot vil skabe nogle forvirringer, jeg mener, at det er alt for meget at skulle bruge denne vending, nemlig at man har en central rådgivning, og at man har en kommunal rådgivning, der har vi haft flerårlige erfaringer, og det har vi ikke noget imod, der er nogle tilsvarende, som f.eks. de mange konsulenter der findes i Landsstyreområdet for Familier, og jeg håber, at denne udsagn med hensyn til at det blot giver forvirring, at det er alt for overdrevet.
Men det som Landsstyremedlemmet for familier også kom ind på omkring kursus for de ansatte, det har også i mange år fra organisationernes side arbejdet aktivt med, og da hun kom ind på det, det er jeg meget glad over.
Kort sagt så regner jeg med, at denne sag ikke vil blive stoppe her og gå i glemmebogen, for som sagt, så skulle vi rejse her til sommer, hvor man vil nok komme tilbage tl dette spørgsmål, og når vi så er sunde og raske, så regner jeg med, at jeg vil blive indkaldt til samtale i løbet af valgperioden.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi plejer at stoppe generelt klokken 18.00. Og det bliver så Landsstyremedlemmet for Familier der bliver den næste, og derefter er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Jeg er meget enig med Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, at vort land er meget stort og bosættelserne er spredt, og hvis og såfremt man skal have en centralt rådgivning, så vil det være meget vanskeligt at servicere samtlige bosteder.
Og derfor, at man får styrket de kommunale rådgivninger, og at der afholdes kurser, og det er så det, som man vil arbejde først med, og dermed at vi derigennem skaber en styrkelse og afholder kursus, så blev det også nævnt, at med hensyn til gennemførelsen af de årlige kurser B forstærket, det vil vi gerne tage meget vel imod, og fra Direktoratet fra Familier og hvis og såfremt de ældre har nogle spørgsmål, så har de også muligheden til at blive afhjulpet fra direktoratets side.
Derfor mener jeg, at man ikke skal være ked af det i så stort omfang. Det vi fra Landsstyret har målsætning om, og som man blandt andet burde være glad over, fordi ældrekonsulenttjenesten som på nuværende tidspunkt gennemføres i flere kommuner, den kan udbygges, og den kan gennemføres mere professionelt som Y. Nipaaat efterlyser, og det kan gennemføres ved gennemførelsen af kurser og lignende.
Og her, at man siger, at der ikke er så mange ældre her, jeg mener, som samtlige partier at de ældre skal have gode vilkår, og som man har stilet hen imod igennem de sidste mange år, og med hensyn til det stade man har nået, og med hensyn til fremtiden, så vil samtlige partier og også Kandidatforbundet ønske at de ældre får forbedret vilkår også i fremtiden.
Derfor medhensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger fra Asii om, at vi mangler ældre her i Landstinget, det finder jeg uacceptabelt.
Vi fra centralt hold har til opgave, at vi forstærket kommunernes arbejde, og derfor mener jeg, at vi sammen med KANUKOKA vil få behandlet dette, og vi ser frem til at gennemføre sådanne nogle opgaver. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste bliver så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, og den næste bliver så Jens Napaattooq ud over Siumuts ordfører.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Her på vegne af Kandidatforbundet som jeg allerede nævnte mit indlæg, så støtter jeg forslaget fuldt ud i princippet, men selvfølgelig med hensyn til Landsstyrets besvarelse, jeg mener også, at vi i fuld forståelsen for Landsstyreformanden, så har jeg taget den til efterretning.
Og ikke mindst med hensyn til fordelingen af opgaver, som vi vistnok er vidende om, hvilke opgaver der skal udføres hos kommunerne og hvilke opgaver der skal udføres i Grønlands Hjemmestyre. Her når jeg ser på Landsstyremedlemmets besvarelse, så har jeg taget grundlag i mit indlæg og så opfordret til, at rådgivningen sker hos kommunerne også fordi jeg finder det vigtigt at rådgivningen sker på tæt hold hos de ældre, og jeg citerer lige fra Landstinget ”Serviceringen, rådgivning og vejledning af de ældre er et af de områder hvor kommunerne har kompetencen”, det er det jeg lige har citeret.
Og det har jeg taget udgangspunkt i mit indlæg, også fordi jeg regner med at samtlige relevante i forståelse med hensyn til disse ansvarsområder, at man så har fået dem placeret, sådan at det så er Landsstyret der har fremsat dette.
Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, at hun siger, at vi har for få ældre i Landstinget, der vil jeg lige modsige, at vi har for lidt respekt for de ældre, jeg mener at vi skal bruge dem som grundlag, jeg mener ikke, at der er noget grundlag for at udtale sig, fordi man må regne med, at Landsstyret i sit svarnotat korrekt har sagt noget uden at lyve med hensyn til opgavefordelingen. Og at dette områder lægger i kommunalt regi.
Derfor sagde jeg i mit indlæg, at jeg skal derfor anbefale Landsstyret at de i samarbejde med KANUKOKA undersøger muligheden for at få ansat ældrekonsulent i samtlige kommuner også med hensyn til kommuner der ikke har råd til det, at de også får en styrke dertil, med hensyn til at man kan servicere de ældre på tæt hold, fordi jeg mener at det er bedre end servicering fra centralt hold, idet jeg plejer at have mange samtaler med de ældre. Det er ikke sådan at jeg ikke har nogen respekt for ældre, men heldigvis er der også mange ældre der retter henvendelse til mig. Og derfor med hensyn til udsagnet om manglende respekt for de ældre det er jeg lidt skuffet over. Men jeg håber selvfølgelig også, at vi gør mere ud af respekten for de ældre.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Jens Napaattooq, Siumut, det er ud over Siumuts ordfører. Og dernæst er det Asii Chemnitz Narup.
Jens Napaattooq, Siumut.
Ja. Det glæder mig, og ærgrer mig, at vi får vurderet, at det næsten ser du som om at samtlige er dårligt, men det er jo ikke helt sådan at forholdene er blandt samfundet. Vi har også nogle ældre blandt samfundet der er meget velfungerende og som også er med i samfundsarbejde.
Med hensyn til udtalelsen om manglende respekt for de ældre og med adresse til de andre, jeg mener ikke, at det er sin plads at sige det, idet Inuit Ataqatigiit måske har glemt at overveje det i deres udtalelser af vores forslagsstiller på vegne af Siumut, selv er siumutter.
Og dermed lægge vægt på, at vi har nogle ældre som forsvarer de ældres vilkår. Men her med hensyn til det politiske stade, at man samtidig med at man snakker om at man vil decentralisere myndighedsarbejdet, og at man på den anden side ønsker ansat nogle fra centralt hold, det hænger overhovedet ikke nøje sammen.
Og med hensyn til bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne og fordelingen af disse, så plejer man at tælle antallet af de ældre hos kommunerne og ud fra det, så får de også nogle tilskud til de ældre. F.eks. med hensyn til pension til de ældre, så er det 50 %, og kun 10 % hos kommunerne. Og derfor med hensyn til at man ikke har respekt for de ældre fra centralt hold, det er ikke sin plads.
2001 da man gennemførte de ældre økonomiske vilkår, der har man gennemført en undersøgelse fra centralt hold. Dermed har man også påvist, at i det grønlandske samfund, hvor der er meget spil, bosættelser hvor der er meget forskellige vilkår hos kommuner, og dermed kan man også påvise at man fra centralt hold har fået afklaret som kan danne grundlag for videre arbejde med hensyn til lettelse af de ældres vilkår, og det er så det værktøj vi i dag har fået.
Og derfor med hensyn til at der ikke længere er bogen styring fra centralt hold at man på den anden side vil forstærke kommunernes initiativer og tiltag, det har vi fra Landsstyrekoalitionen og fra partiernes side sagt, at dette ansvarsområde ligger hos kommunerne, det støtter vi, hvor Landsstyremedlemmet nævnte og vores partipolitik siger at dette bør styrkes.
Og her kan man også komme ind på forstærket rådgivning til de ældre, der er for dårlig, og derfor skal man ikke skabe misforståelse omkring dette, og jeg selv er vokset op hos mine bedsteforældre, og derfor har jeg tæt erfaring med de ældres vilkår, og jeg er også meget vidende om, at de ældre er ved at lære deres rettigheder i forbindelse med vores samfundsudvikling, ligesom alle andre, og med hensyn til at organisationen i sin drift har fået en meget stor viden, og det er så på baggrund at det udtalelser, at det siger det på centralt hold.
Og derfor er der ikke alle har det dårligt, der er også nogle de er velfungerende, og vi har ikke omsorgssvigt for samtlige ældre, vi er også vidende om, at der er nogle ældre der arbejder alvorligt, og det er blandt andet på baggrund af det, der tages udgangspunkt i svarnotatet, og også fra Siumut.
Man svigter overhovedet ikke de ældre.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Det skal være ganske kort, da det er 3. gang. Og derefter Ane Hansen også Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Ja så bliver jeg nødt til at snakke meget hurtigt. Her er det slet ikke central styring man her taler om, det der her er tale om, det er konsulentbistand fra centralt hold, det er noget helt andet, det er derfor at de kommunalt ansatte konsulenter har behov for at få vejledning fra centralt hold.
Og i henhold til Inuit Ataqatigiits mening, så er den 3-delt, der er YNipat, som også servicere de ældre, og så kommunerne der i henhold til deres pligter også gør det ud fra det lovgivningsmæssige af sagen, og for det tredje så bør Hjemmestyret også være det centrale samlingspunkt, således at man får indhøstet de forskellige erfaringer og får dem samlet. Og i Inuit Ataqatigiit synes vi, at det er så godt et forslag, hvor vi så på vegne af forslagsstilleren går ind for forslaget og beskytter det, hvorfor har han så stillet det forslag når han ikke vil forsvare det forslag? Det undrer jeg mig over.
Men Enos Lyberth kan sagtens sige, at når han allerede har stillet det som forslag, og når han så på et senere tidspunkt gerne vil tage det op, men siden 1995 så har det været tilbagevist siden Socialreformkommissionen fra 1995. Når forslagsstilleren fra sine partifæller eller fra landsstyret ikke får støtte derfra, så er det måske spil af tid, at vi diskutere punktet.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit ud over ordførerne.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg er selvfølgelig også skuffet på vegne af de ældre i kommunerne fordi man ikke går ind for eller synes at det er et uinteressant forslag, selvom vi har efterlyst det i mange år, hvor man blot påpeger, at det er noget som kommunerne skal bekoste.
Jeg vil komme med Aasiaat kommune, som eksempel. Vi har lavet en ældrepolitik, og vi har også erfaring, hvor vi også har haft en ældrekonsulent i flere år. Og på nuværende tidspunkt ud fra de erfaringer vores ældrekonsulent nu har, så savner man meget meget stærkt, at man ikke har en centralt konsulent som man kan henvende sig til.
Og for nylig en undersøgelse vedrørende de ældres økonomiske vilkår, viser også hvor store forskelle de ældre har i deres forhold fra kommune til kommune, og derfor er denne mulighed, såfremt forslagsstilleren er tilbageholdende med sit forslag, fordi dit forslag om central konsulent B vedkommendes arbejdsopgaver ville blandt andet også være, at ensartede gøre de forskellige forhold der eksisterer fra kommune til kommune, og komme med vejledning med mere.
Såfremt du støttede dit eget forslag, så ville dit forslag have fået flertal såfremt du stod fast med dit forslag. Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Demokraterne.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Men der er et flertal der gerne vil tilbagevise forslaget, men der er stadigvæk 2 der har bedt om at få ordet. Først er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der har bedt om at få ordet. Og derefter er det Agathe Fontain, men først Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Selvfølgelig har vi altid nogle reaktioner overfor de ældre uanset om vi har konsulenter i kommunerne. Og vores relationer overfor kommunerne er at vi fra centralt hold afholde kurserne for ældrekonsulenterne. Vi er ikke statistiske, vi laver løbende lovgivning og lovændringer, og vores interesse er, at man også følger den lovgivning der til stadighed udvikles.
Det er også korrekt, at Asiaq i den forbindelse også igennem sine ældrepolitik, også er den der har skabt præcedens for at skabe disse og er forgangs kommune, og derfor bør de andre kommune også have en tilsvarende.
Ansvaret ligger hos kommunerne, at man fra centralt hold ansætter en centralt konsulent, så vil det betyde en masse rejser og en masse opgaver som man ikke når at udføre, men det vigtigste må være at flertallet inklusiv Kandidatforbundet, der er det vigtigst at man til daglig kan nå de ældre, og på den måde vejlede dem, det må være det primære.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit ud over ordførerindlægget.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Når man snakker om at forsvare de ældre, så er det jo de tomme ord, at snakke om at forsvare dem, og give afslag med hensyn til et initiativ, det er så tomme ord, det er en konkret handling, vi efterlyser her, i stedet for at snakke tomt. Fordi vi støtter forslagsstillerens forslag, det er korrekt, at der bliver flere ældre og deres vilkår bliver anderledes, og med hensyn til demens og alle de andre, så ved vi godt hvor meget det er i fremgang, og at der omsorg for dem, og det er alt dette der bliver nævnt fra dem der har viden til de ældre, at man skal erindre om det.
Jeg ved ikke hvilke konsulenter der giver forvirring. Jeg kender ikke nogen konsulenter fra Hjemmestyret som rejser til kommunerne og skaber nogen forvirring. Derfor med hensyn til hvilke opgaver man skal have man skal udføre og hvad man skal udføre som konsulent, så kan man selvfølgelig ikke skabe nogen forvirring. Og samtlige kommuner har jo ikke nogen ældrekonsulenter, hvor mange kommuner har, fordi vi skal herfra diktere, at samtlige kommuner skal ansætte ældrekonsulenter, fordi de ikke vil ansætte nogen centrale ældrekonsulenter, det er sådan at vi får det til at lyde, og så 90 % hvor det er centralt og så 10 % til pensionisten. Hvorfor skal man medtage alt dette, det er ikke noget der vedrører ældrekonsulenten, at de har nogen indenfor Siumut, som fremsætter ansættelse af ældrekonsulent, at der så er en der støttede dem, så er man meget stolt af det fra Siumut, og giver afslag til de resterende.
Derfor med hensyn til at, hvis det ikke kun skal være nogle tomme ord, men nogle konkrete beslutninger, så er det også yderst vigtigt, at de får støtte, selvom vi har været landstingsmedlemmer i få måneder, men nu hvis vi giver afslag, og den så kommer frem igen om 1 år, og hvilke begrundelser skal der så være når man vil overgive det til kommunerne, så vil man fremsætte det omvendt.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut ud over Siumuts ordfører for 2. gang, og den sidste der har markeret sig, det er så Dorris Jakobsen for 2. minutter da det er for 3. gang.
Jens Napaattooq, Siumut.
Som Siumuts ordfører men hensyn til at man forsvarer den, at man fra Inuit Ataqatigiit, så siger man blot, at det er tidsspilde, og man bør ikke engang behandle det, men det er meget beklageligt, at udtale sig sådan, fordi flertallet klart indstillede, og så hørte vi at mindretallet her fra denne talerstol kommer med nogle begrundelser omkring det og hermed 90 %, så er det korrekt, dog det er så et eksempel jeg nævnte, fordi det man får det til at lyde som om, at man fra centralt hold ikke vil arbejde med det.
Jeg vil lige her præcisere, at vi vil gå væk fra central styring, også fordi kommunerne selv råber højt om det, og det har kommunerne ikke kun engang, men flere gange ønsket at de vil have flere kompetence- og ansvarsområder, og det er man allerede i gang med, og derfor med hensyn til sager der vedrører B så er ældre nok også med der, som vi allerede har nævnt, at de ældre gennem deres organisation har større viden om deres egne rettigheder, og derigennem får nogen service, at vi fra kommunerne vil ansætte ældrekonsulenter, men at de ældre bliver videreudviklet, og det er det vores bemærkninger går til, og det skal man ikke med vilje misforstå.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Doris Jakobsen som er Siumuts ordfører, 2 minutter da det er for 3. gang. Og efterfølgende Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit ud over Inuit Ataqatigiit ordfører, værsgo.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først blev det nævnt i forbindelse med foreningsarbejdet, jeg mener at hvis man har arbejdet med foreninger, så bør man også vide om, at man skal forfølge noget inden for en forening, og foreningen har pligt til at orientere, og derfor skal man også huske på det.
Her med hensyn til mange midler til administration og til højskoleophold, og derfor med hensyn til de midler som man plejer at bruge til administration og højskoler, det kan man også meget godt udnytte til oplysningskampagner. Hvem som helst som har haft med foreningsarbejde at gøre er jo vidende om, at man er forpligt til at fremføre ny viden. Vi skal også huske, at de ældre blandt andet får støtte. Mange af de ældre får nogle tilskud fra kommunerne.
Med hensyn til central rådgivning, og hvis de kommunale ældrekonsulenter har savnet en central rådgivning, så er det jo kommunalbestyrelsens forpligtigelse at lave nogle interne løsninger på dette område, så vil jeg blot her komme med et forslag om, at vi udnytter de kommunale rådgivningskonsulenter bedre.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiits side må vi sige, at samarbejdet her lægger vi meget vægt på mellem partierne også uanset om man er i opposition eller i koalition med hinanden, og det har vi også lagt meget meget vægt på, at man tager alvorligt omkring de enkelte medlemmers forslag, men desværre har vi været skuffet over det.
Vi har ikke været skuffede nærmere over det, fordi vi er i opposition, og der er det nærmest kotyme, at man forkaster hinandens forslag, men at et koalitionsmedlems forslag, så støtter partiet ikke Per Rosing-Petersens forslag; alle 4 forslag blev alle forkastet, hans parti har ikke støttet det. Jørgen Wæver-Johansens forslag og det næste forslag er blevet forkastet af hans parti. Otto Jeremiassens 4 forslag har hans parti forkastet og Landsstyret. Isak Davidsens 2 forslag har hans parti og Landsstyret forkastet, og nu Enos Lyberths forslag på vegne af Siumut, der er der 2 man har forkastet, derfor er arbejdet her, der vil jeg gerne opfordre til at Formandskabet nøje vurderer om vi ikke blot spilder tiden her, fordi alle disse vigtige sager der af vigtighed, at såfremt vi skal tage det alvorligt, så må det administrative arbejde have været udført gennemgribende.
Og såfremt det administrative ikke har været tilstrækkeligt, så må Landsstyret kunne sige, at man bliver nødt til at udsætte det, fordi det administrative arbejde ikke er tilstrækkeligt. Når man arbejder i så lang tid, så synes jeg at det er en dårlig behandling som medlemmerne har fået, og jeg er ked af, at vi bliver nødt til at sige disse ting, hvor vi føler at vi nærmest har spildt vores tid.
Og jeg skal også anmode Landsstyret om, at de ting som de politisk ikke vil tage stilling til, at sige det klart, at man foreløbig ikke vil tage den politiske stilling eller at man fordi man administrativt mangler arbejde, så vil man gerne afvente det, i stedet for at man skøjter hen over det, jeg synes at det er uacceptabelt med den behandling, disse enkelte personer har fået. Ikke bare os, men enkelte medlemmerne også, det synes jeg er uacceptabelt.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Inden vi går videre, så må jeg præcisere, at et flertal har afvist forslaget, og med hensyn til Aqqaluks Lynge bemærkninger, så må jeg præcisere, at vi skal være lade være med at komme uden om dagsordenspunktet, men dine bemærkninger vil selvfølgelig blive vurderet i Formandskabet.
Men jeg havde ellers forstået det sådan, at Landsstyremedlemmet for Familie havde bedt om at få ordet til sidst, men der er stadigvæk 3 der har bedt om at få ordet, hvorfor jeg gerne vil spørge om du vil vente på dem, eller ønsker at få ordet. Værsgo Landsstyremedlem for Familie.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Som mødelederen var inde på det, så skal vi selvfølgelig forholde os til flertallets mening, og det samme gælder for Enos Lyberths forslag. Flertallet tilbageviser forslaget, og derfor mener jeg, at Inuit Ataqatigiit også bør respektere det.
Vi mener, at såfremt vi skal finde den bedste løsning, også for di ældre det er derfor vi så har formuleret vores besvarelse, sådan som vi har gjort det, nemlig at man skal tæt ind på de ældre selvom Agathe Fontain i sine bemærkninger også sagde, at ikke alle kommuner har konsulenter, det er korrekt nok, at ikke alle kommuner har konsulenter, men man skal vurdere om alligevel de ældre i kommunerne, og når de så ikke har konsulenter, så kan kommunerne igennem dygtiggørelse også komme til at servicere de ældre, og det er det som Inuit Ataqatigiit har opnået, og det bør Inuit Ataqatigiit også kunne forstå.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne for 2. gang, og efter Astrid så er det Landsstyreformanden, men først Astrid Fleischer Rex.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Først under mit første ordførerindlæg sagde jeg, at vi havde et sympatisk forslag. Efter at have lyttet til debatten, så får vi endnu mere sympati for det, fordi det var et flot forslag på vegne af de ældre, det var modigt gjort, og jeg vil gerne støtte Inuit Ataqatigiit og sige, at jeg undrer mig over, at det bliver afslået.
Den der har det største kendskab til de ældre det er dig, især når vi lytter til dig, og efter at have diskuteret dit forslag, så har vi støttet dit forslag. Du sagde, at når der kommer nye regler, cirkulærer, landstingslove, dem kan I ikke forstå, og hvem skal I så henvende jeg til, vi har jo allerede hørt, at det er færreste kommuner der har ældre konsulenter, så hvis vi skal servicere de ældre på den bedste måde, så bør I have en som I skal kunne henvende jer til. Jeg ved ikke om hvor mange ældrekonsulenter der er, det er måske 4 eller 5, de ville kunne melde deres erfaringer ind på centralt hold, således at de opnår endnu bedre resultater.
Man kom også ind på, at man blot vil forvirre med overlap. Jeg forstår det sådan, at der ikke er overlap, det er solidaritet, således at man til stadighed kan videregive oplysninger til hinanden. Og skal man løfte i solidaritet, så må vi også kunne videregive oplysninger til, hvor skulle de ældre ellers henvende sig til.
Jeg undrer mig også over, hvorfor man ikke støtter forslaget. Og siden vi kom herind, så respekterer de ældre, lad os vise, at vi respekter de ældre og gerne vil hjælpe dem. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Landsstyreformanden. Efter Landsstyreformanden Jensine Berthelsen, men først Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ganske kort. De ting man skændes om vedrørende konsulent, hvor man blandt andet siger, at koalitionen overhovedet ikke støtter forslagene. Lad dem sige det, og jeg respekterer at der er talefrihed, men sådan ser de faktiske forhold ikke ud.
Vi stiler efter at de ældre får de bedste forhold at leve under, og den centrale administration som bliver dyrere og dyrere, og det var det vi blandt andet snakkede om under punkt 81, hvor der er et forslag om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen for at få den billigste måde, det var vi alle sammen enige om, og at det skal være udgangspunktet i det videre arbejde. Og den store centrale administration det er noget, som vi skal prøve på at gøre mindre, det var vi også enige om under valgkampen, ligesom kommunerne også har været inde på det, fordi det er anstrengende for dem, og at man selvfølgelig bør komme væk fra det.
Selvfølgelig med hensyn til vejledning og rådgivning overfor de ældre, det er selvfølgelig noget som vi støtter. Det er ikke sådan at når en ældre henvender sig i kommunen, og så uanset om der er en konsulent eller ej, selvfølgelig får de den servicering, de skal have.
Jeg kan mærke, at man sætter højt, at der er en bestemt person som man kan henvende sig til, og især når de kommunale konsulenter har behov for det, så skal de nok få den hjælp som de har behov for. Jeg synes ikke, at vi bør skændes om det, men vi taler om, at nedsætte driftsudgifterne, vi kommer ikke til at opnå noget blot ved at skændes, og såfremt vi skal finde den bedste løsning, så må det ske i forståelse med kommunerne, fordi kommunerne også har givet udtryk for, at de gerne vil have større indflydelse på den centrale administration.
Og jeg synes også, at kommunerne har vilje til at deltage i arbejdet, især med hensyn til de ældre. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Jensine Berthelsen, Atassut uden om ordførerrækken. Og efterfølgende er det Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Ja tak. At ældre kan udnytte Direktoratet for Sundhed ubegrænset, det har vi allerede hørt, og at Utoqqaat Nipaat udnytter direktoratet meget godt, hvor de årligt afholder møder, hvor de også får nogle oplysninger derfra.
Så må vi så spørge, hvad er det så, vi diskuterer. Allerede der, så har Utoqqaat Nipaat selv med deres eget initiativ udnyttet direktoratet, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at de vil udnytte den vel i fremtiden. Det bliver også nævnt, at hans begrundelser så står der, at når der bliver udarbejdet regler, cirkulærer, landstingslove og regler og når de bliver ændret, så kan de ældre kun følge med meget begrænset.
Og her kan man også udnytte Tusarliivik fra Grønlands Hjemmestyres informationsafdeling og jeg er også overbevist om, at landsstyret vil bruge den med hensyn til, at lave nogle oplysningskampagner til den persongruppe, der har behov for at få forklaret de forskellige regler, cirkulærer, landstingslove og regler.
Og med hensyn til de kommuner, der ikke har nogle konsulenter, så har Grønlands Hjemmestyre ved en løsning i kommunerne også i landsstyrekoalitionen, at de vil finde nogle løsninger. Vi kan ikke blot blive ved med at skændes om, fordi Landsstyret har allerede sagt hvilken løsning, de vil fremkomme med. Derfor med hensyn til, at vi sætter os på bagbenene og siger, at vi overhovedet ikke respekterer de ældre, det kan ikke accepteres.
Der er gang med gode tiltag og derfor med hensyn til, at der ikke er nogen service overfor de ældre, det vil jeg meget stærkt returnere til både til personen og til partiet Inuit Ataqatigiit. Og jeg vil heller ikke undlade at sige, at det er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiitgeneralen, fordi han sagde, at partierne selvom de er med i Landsstyrekoalitionen og med hensyn til de enkelte partier og enkelt-person og det bliver givet afslag.
Vi ved alle sammen, at der ikke gives afslag for at give afslag til dem. Det er på grund af allerede igangværende forslag, at forslagsstillerens forslag bliver nødsaget til at give afslag på grund af dets foreliggende form. Og allerede dette nævntes som, hvor vi har diskuteret hvor stort grundlag, der er med hensyn til en forbedring i Landstingsarbejdet, som vi har efterlyst i eftermiddag.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Forslagsstilleren, Landstingsmedlem Enos Lyberth. Vi har bemærket, at han har haft en stor indflydelse på serviceringen af de ældre indtil han trak sig som Formand for Utoqqaat Nipaat og hans forslag er ikke taget ud af luften og vi vil gerne takke ham for hans forslag.
Men til trods herfor, så er det som om, at man blot har taget som underholdning nærmest, at man diskuterer hans forslag, men efter hans gode indsats i Utoqqaat Nipaat, den er ikke længere så klar efter han sig trukket sig som formand, hvorfor vi ellers havde håbet, at hans forslag kunne blive realiseret.
Og vi vil gerne servicere de ældre på den bedste måde og så hvis man ikke kan realisere dette og siger, at man siger ikke, at man vil centrale administration mindre og det vil så såfremt vi havde en konsulent, i stedet for 1 konsulent i hver bygd, det vil være at være mindske driftsudgifterne.
Og et af forslagene under punkt 81 var, at lad os tage nogle af de decentrale opgaver og måske centralisere dem eller regionalisere dem. Det vil være, at rationalisere.
Med hensyn til de henvendelser og forslag og at de så skal vente et helt år, hvad hjælper det så for det hele. Og at man så siger, at man måske vil Landsstyret finde en løsning med kommunerne. Det er ikke sådanne nogle formodninger, der skal være grundlaget for vores beslutninger. Det skal være faktiske forhold. Selvfølgelig kan vi sætte alt på dagsordenen, som man har lyst til, men jeg synes, at såfremt Landstingsarbejdet skal være alvorligt og man gerne vil stille et forslag med baggrund eller med partiet som baggrund. Vi er ikke medlemmer, som enkeltpersoner. Vi siger gerne, at vi arbejder med befolkningen, som bagland. Men når enkeltpersoner ikke engang kan have deres parti som bagland, det er det, vi sætter spørgsmålstegn ved.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og dermed har vi så været igennem samtlige personer, der gerne vil have ordet og til punkt 100; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen. Efter en gennemgående debat er der et absolut flertal, som har afslået forslaget.
Jeg ved godt, at forslagsstilleren også ønsker, at næste punkt også bliver færdigbehandlet i dag, men jeg kan på vegne af Formandskabet vurdere, at den også kan få en meget lang behandlingstid, hvorfor jeg synes, at det vil være på sin plads, at den bliver behandlet med andre dagsordenspunkter i en af de kommende dage og hvorfor jeg for første gang i mit liv lukker mødet for i dag.