Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 107-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:38

 

 

Dagsordenspunkt 107

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at iværksætte med hensyn til det stigende antal af psykisk syge unge?

(Anthon Frederiksen)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg har en forespørgsel om, hvilke tiltag Landsstyret agter at iværksætte med hensyn til stigende antal psykisk syge unge.

 

Og baggrunden for mit spørgsmål er, at vi desværre i de senere år tit hører om, at unge, ja sågar nogle børn, i stigende grad anvender euforiserende stoffer og sniffer. Og vi har endda hørt om børn der døde af snifning. At nogle børn og unge bliver psykisk syge kan uden tvivl skyldes anvendelse af euforiserende stoffer og lignende. Dette er ganske vist ikke tilfældet hver gang, for psykiske sygdomme kan jo også skyldes andre faktorer, men efter min mening er anvendelse af euforiserende stoffer m.v. en medvirkende årsag.

 

Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvilke tiltag Landsstyret agter at foretage til beskyttelse af børn og unge.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg har også en lidt længere besvarelse, og jeg vil anmode Formanden om, at gennemlæse det hele, fordi det hele hænger sammen, og fordi jeg finder det vigtigt, at det hele bliver fremført her fra talerstolen. Tak.

 

Stigning i indlæggelser af psykiske syge unge bror ifølge fagfolk på en større accept på indlæggelse af unge på psykiatrisk afdeling. Fagfolk peger dog på, at der ses flere børn og unge med en psykisk sårbarhed, der ikke kræver psykiatrisk behandling. Men en sårbarhed, som på længere sigt kan udvikle sig til psykisk sygdom, hvis der ikke ydes støtte. Det er derfor nødvendigt, at øge den kommunale støtte, der gennem sociale/socialpædagogiske/miljøterapeutisk metoder i kommunerne, kan give disse psykisk sårbare unge og deres familier i miljøer udenfor sundhedsvæsenet.

 

Arbejdet med at sikre børn og unge et gunstigt opvækstmiljø, sker på flere fronter. Gennem sundhedsplejersketilbud til familien sikres vejledning, hvordan barnets normale udvikling stimuleres. I det tværfaglige samarbejde mellem kommunerne og sundhedsvæsenet sikres tidlig indsats overfor risikofamilier. Men det er først og fremmest forældrene som har ansvaret for, at deres børn livsbetingelser er sundheds- og udviklingsfremmende.

Når psykisk syge børn og unge har behov for behandling/terapeutisk miljøer, er der mulighed for at igennem landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om børn og unge, at de tilbydes anbringelse på et socialpædagogiske institution som Aja.

 

Aja er eden eneste døgninstitution for unge fra 14 år. Aja har et specialtilbud for unge med skrøbelig personlighed, hvad enten det skyldes traditionel psykiatrisk problematik, eller det skyldes svære sociale, familiemæssige eller personlige forhold, såsom seksuelle overgreb eller andre former for alvorlig omsorgssvigt. Aja er normeret til 8 beboere, derudover er der 3 pladser på pigeprojektet. Normeringen dækker ikke behovet, der er derfor ofte ventetid på optagelse i Aja.

 

Støttepersonordninger kan gives, når barnet eller den unge bor hjemme. Der er også mulighed for aflastningsophold eller ophold hos en plejefamilie. Disse nævnte tilbud vil også være gældende i den omhandlede forslag om hjælp til børn og unge.

 

Der er gennem disse ordninger muligt at kunne tilrettelægge miljøterapeutiske tiltag, som gives sideløbende med medicinsk behandling. Presset på disse ydelser er stigende i og med at flere børn og unge diagnosticeres og kommer i behandling for en psykisk lidelse.

 

Igennem de seneste år er der sket en kvalificering gennem uddannelse af støttepersoner i kommunerne, hjemmesygeplejersker i distrikterne, udvikling af lærebogsmateriale i psykiatri på grønlandsk, oprettelse af grundlæggende sundheds- og socialuddannelser i Peqqissaanermut Ilinniarfik’s regi som er centeret for sundhedsuddannelser, og så er der udbygning af boenheder og oprettelse af distriktspsykiatrien.

 

Anthon Frederiksen peger på den sammenhæng, der er mellem brugen af euforiserende stoffer og udviklingen af psykisk sygdom. Der eksisterer ingen konkrete tal på, hvor mange tilfælde af psykisk sygdom hos unge, der udløses af euforiserende stoffer. Undersøgelser tyder dog på nuancerede sammenhænge, hvor forældrenes evne til at skabe en normal udviklingsmiljø for børn, har betydning for, om psykisk sygdom udvikles. Andre psykiske sygdomme er betinget af, at kemiske processer i hjernen ikke fungerer optimalt. Psykisk sygdom kan derfor ikke ensidigt begrundes med et euforiserende misbrug.

 

Direktoratet for Familie og Sundhed følger udviklingen nøje, både udviklingen af psykisk sygdom hos børn og unge, men også gennem overvågningsundersøgelser af skolebørns erfaringer med euforiserende stoffer som er forankret i Paarisa. For øjeblikket deltager en årgang i den grønlandske folkeskole i en undersøgelse af børns erfaringer med alkohol og stoffer. Disse undersøgelser daner baggrund for Paarisa’s arbejde med en målrettet forebyggelsesindsats mod unges brug af rusmidler.

 

Paarisa har gennem nye målsætninger netop sat fokus på børn og unges evne og vilje til at kunne imødegå de udfordringer, der findes i livet. Herunder omgang med rusmidler. En omgang som præges af voksnes holdninger til og levemåde med rusmidler.

 

Direktoratet for Sundhed har gennem år haft en aftale om børnepsykiatrisk konsulentrejser. Det er muligt i forbindelse med konsulentrejser at yde rådgivning til kommuner og skoler omkring psykisk syge børn og unge. Ved indgåelse af den nye psykiatriaftale med Århus Amt er der skabt muligheder for ungdomspsykiatrisk ekspertise.

 

Behandlingstilbud med terapi, støttende medicin og et stoffrit liv, har væsentligt betydning for at sikre den unge en væsentligt tilværelse på trods af psykisk sygdom. Behandlingen i Qaqiffiks regi er ikke egnet til psykisk syge, idet denne behandlingsform tager udgangspunkt i det ”raske menneske”.

 

Det vurderes, at der inden for de seneste år er sat mange tiltag i gang , der medfører forbedringer for unge psykisk syge. Det synes dog også klart nu, at den øgede diagnosticering der har fundet sted har affødt en flaskehals i forhold til en opfølgende socialterapeutisk indsats, som skal gives, når den unge psykisk syge udskrives fra behandlingen i sundhedsvæsenet. En sådan indsats er et tilbud, der gives til unge psykisk syge i kommunalt regi eller på en af Familiedirektoratets institutioner for psykisk syge.

 

Landsstyret har mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem euforiserende stoffer  og et øget antal af psykisk syge unge. Landsstyret vil øge og målrette den forebyggende indsats i forhold til børn og unges brug af euforiserende gennem Paarisa.

 

I Landsstyrets forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, er grundprincipperne i forhold til at gøre en tidlig indsats overfor børn og unge væsentligt opstrammet. Som et eksempel er barnet sat i centrum, alle tiltage i henhold til forordningsforslaget skal ske med udgangspunkt i barnets behov. Dette skal gøre, at man opdager problemerne på et tidligt tidspunkt og gøre forebyggende indsats og dermed undgå, at problemerne vokser sig for store.

 

Landsstyret mener også, at der kan være behov for at gå i dialog med kommunerne for at se på, om den øgede diagnosticering har medført et pres på efterspørgslen på socialterapeutiske tilbud til psykisk syge i kommunalt regi. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forespørgeren Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger selvfølgelig tak til den lange besvarelse, men ser vi på svaret som helhed, så synes jeg, at de initiativer og udover disse initiativer, så sår der ikke noget om, hvad man vil gøre derudover, også med hensyn til de initiativer der er på Paarisa regi, og at man vil øge initiativerne på det område der. Når man ser på bevillingerne i Finansloven, så rimer det ikke helt overens med det der står der. Fordi med hensyn til forebyggelse, og Paarisas arbejde på det område, og henholder man sig til Finansloven, så er bevillingerne i år i forhold sidste år nedsat med ca. 600.000 kr., og derfor er forebyggelsesarbejdet indenfor Paarisas regi, hvor bevillingerne er nedsat, der har jeg svært ved at se, hvordan man vil øge forebyggelsesarbejdet, som Landssyret ellers siger de gør.

 

Og det samme gælder det forebyggende oplysningsarbejde, der står der så i finanslovsforslaget, hvor beløbet eller har været på lidt over 1,2 mio. kr. sidste, der har man så sat 600.000 kr. til side for i år. Og såfremt arbejdet skal gå på den måde, så må vi også se på økonomien.

 

Men jeg savner her i besvarelsen ansættelse af psykisk fagpersonale idet det ikke er nævnt i forespørgslen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg siger tak til den besvarelse som du kommer med. Men med hensyn til initiativer inden for Paarisa, der har vi revurderet dem i Paarisa regi, og vi har nylig ansat en psykiater, ligesom vi også har ansat en pædagog, derfor har vi også indledt et større samarbejde med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne, og det er i hvert fald det som Landsstyret har sat som et mål, og gennem at vi har fået kontaktpersoner på regionalt regi, så kan vi også gøre brug af de gode erfaringer man har indhøstet i kommunerne, og derfor kan vi uden at øge finansieringen af dette, s kan vi udnytte midlerne, således at vi kan arbejde mere målrettet inden for området.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig.