|
Dagsordenspunkt 111-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 14:14
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Den har vistnok været fejltrykt. Den vil jeg lige rette. At der sker en overflytning. Det er selvfølgelig meningen, at man kan flytte virksomheder til de mindre byer. De virksomheder, der er baggrund for mit forslag er, at man ved at flytte nogle virksomheder vil gavne de mindre byer, eksempelvis Qasigiannguit, Paamiut m.v., der gennem de senere år har haft faldende befolkningstal og har haft økonomiske problemer. På denne måde vil man kunne afhjælpe deres erhverv. Og her snakker jeg om Hjemmestyrets virksomheder. Fordi man på den måde også vil kunne afhjælpe boligmanglen her i storbyen, for vi er jo også vidende om, at man fattes byggegrunde her i storbyen.
Vi snakker jo alle sammen om, at udviklingen
skal foregå ved fordeling af byrderne. Derfor er man heller ikke blind for, at
de mindre byer i forbindelse med udviklingen føler sig forfordelt, når der
bevilges midler til anlæg og renovering.
Ved at flytte virksomhederne kan der ske
udnyttelse af de huse og boligblokke, der blot henstår, og dermed ydes hjælp
til de mindre byer i solidaritetens ånd.
vi kunne nævne en masse andre ting, der kunne
være til gavn og jeg er ikke tvivl om, at de andre Lndstingsmedlemmer vil
fremkomme med gode initiativmuligheder under denne debat.
Med disse bemærkninger ønsker jeg en god
debat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der
kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Anthon Frederiksen ønsker at modvirke et
faldende befolkningstal i visse byer ved at flytte selskaber og deres ansatte
fra Nuuk. Det er Landsstyrets generelle holdning,at hjemmestyrets selskaber
skal placeres i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk
fordel af det.
I forbindelse med dannelsen af
aktieselskaberne i 1990´erne var det naturligt, at placere de fleste af
selskabernes hovedkontorer her i Nuuk. Selskabernes placering har været drøftet
med mellemrum siden dengang.
I denne forbindelse vil jeg nævne Tele
Greenland, som et eksempel på et selskab der B
selvom de har hovedkontor i Nuuk, har fået udført væsentlige funktioner i andre
byer. TELE/POST Greenland har således placeret opgaver i Qasigiannguit og
Tasiilaq.
Man kunne også nævne KNI Pilersuisoq
Energidivision, der som bekendt har hovedlager i Kangerluarsoruseq i Nuuk
Kommune, men hvor hovedkontoret er placeret i Maniitsoq, Resten af KNI
Pilersuisoq har hovedkontor i Sisimiut, men har også en vigtig afdeling i
Aasiaat.
Royal Greenland har som led i sine
effektiviseringer reduceret sin administration betydeligt. Dette er primært
gået ud over hovedkontoret i Nuuk, hvor der nu er så få ansatte at de må udleje
det meste af deres hovedbygning til andre virksomheder.
Hver især har selskaberne deres grunde til den
nuværende placering. Det vil føre for vidt at komme ind på hvert enkelt
selskabs særlige begrundelser. Der kan aldrig komme noget godt ud af, at flytte
et selskabs hovedkontor forinden at have ført en tæt dialog selskabets ledelse
om de positive og negative konsekvenser herved.
Om boligproblemet har Anthon Frederiksen ret
i, at det er meget ærgerligt, at måtte konstatere at nogle byer har overskud af
boliger, mens andre lider alvorligt af boligmangel.
For så vidt angår boligmanglen - ikke blot i
Nuuk, men også i andre byer, der rummer hjemmestyreejede selskaber, har
Landsstyret siden 2000 haft den klare holdning, at selskaberne skal overtage
pligten til at forsyne sine ansatte med boliger i det omfang, det er
nødvendigt, og selskaberne er begyndt at gøre således.
Allerede i dag betaler selskaberne for deres
adgang til offentlige personaleboliger. For yderligere at motivere selskaberne
til at bygge boliger, og dermed afgive offentlige boliger til borgere på
boligventelisten, foreslår Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003, at
selskabernes betaling til Landskassen for adgang til offentlige boliger skal
stige, og at denne stigning skal være størst i Nuuk. Det er endvidere blevet
meddelt selskaberne, at de senest i 2010 skal være helt ude af den offentlige
boligmasse.
Afslutningsvis vil jeg udtale, at der ikke kan
skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne. Vækst skabes gennem
udvikling af et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv og der er også potentiale for
erhvervsudvikling i de små kommuner.
Fordelingen af de offentlige anlægs- og
renoveringsmidler sker gennem Landstingets prioritering på finansloven. En
solidarisk fordeling af skatteindtægterne sikres gennem bloktilskuddet til
kommunerne og gennem den kommunale skatteudligningsordning. Jeg mener derfor
ikke, man kan tale om at nogen kommuner bliver forfordelt.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til
debatten her i Landstinget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Vi fra Siumut glæder os til debatten om Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat om, at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer. I da er nogen af hjemmestyredrevne virksomheder spredt ud på kysten og derfor stilelr vi i Siumut tilfredse med Landsstyrets svarnotat.
Da vi i Siumut lægger vægt på det, skal vi understrege, at udviklingen af erhvervene skal ske i hele Grønland og dette har vi tydeligt flere gange fremsat som budskab under finansforslagsdebatten. Det er vores opfattelse, at vi ved flytning af administrationerne til mindre byer ikke kan løse deres problemer.
Men vi har i Siumut drøftet lignende problemstillinger og som følge heraf har vi overfor landsstyret et budskab om for alvor at fremme erhvervene. Vi har troen på, at der ved at fremme erhvervene i de mindre byer, kan man overkomme problemerne. Fra Siumut skal vi endnu engang opfordre til en regional fordeling af erhvervene, således de ansvarlige i regionerne, uden en central indblanding, i samarbejde med kommunerne kan planlægge fremme af erhvervene.
I alle samfund tilskyndes man af erhvervslivets gode vilkår for familier og derfor er det meget vigtigt, at Siumuts mål med erhvervsfremme tages alvorligt. Det er Siumuts fortsatte mål med trygge vilkår for familier i samfundet og ønsker i større omfang at deltage i dette arbejde.
Endvidere ønsker vi at understrege, at vi fra Siumut overfor Landsstyret har fremkommet med en opfordring og mener, at man ikke kan komme uden om, at der skal afsættes midler til, at ufaglærte og andre kan flytte fra sted til sted, da det ikke kun skal være således, at uddannede alene skal kunne flytte på arbejdsgivernes regning.
Det skal her bemærkes, at der ikke alene tænkes på flytning til de større byer, men der tænkes også på flytninger til mindre byer eller til bygder med arbejde og bolig. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Den i vore øjne interessante forespørgselsdebat, som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen rejser her er ikke ubekendt for Inuit Ataqatigiit, da vi i de seneste år i takt med, at boligproblemerne i Nuuk er vokset, har fremsat lignende forslag med de samme intentioner, som forslagsstilleren her er inde på.
Det er jo ingen hemmelighed, at Nuuk siden Hjemmestyrets indførelse for snart 24 år siden på snart sagt alle områder er blevet et metropol, hvor centraliseringen er størst og hvor virksomheder og arbejdspladser er koncentrerede.
Nuuk er således nu blevet hjemstedet for landets lovgivende forsamling og den udøvende magt, hvor statens tidligere ansvars- og myndighedsområder også er flyttet hen i takt med overførslerne og hvor disse arbejdspladser nu også har hjemme.
Til eksempel har således følgende forvaltningsenheder og virksomheder hjemme i Nuuk:
Hjemmestyrets centraladministration, bispeembedet, Grønlands landsret, Dronning Ingrids landshospital, Landsbiblioteket, landsmuseet med dets arkiv, naturinstituttet, kulturhuset Katuaq, forskellige hjemmestyreejede aktieselskaber, så som: Royal Arctic Line A/S, Royal Arctic bygdeservice A/S, Arctic Umiaq Line A/S, Turismeselskabet Greenland Tourism A/S og mange andre for blot at nævne nogle få af disse vigtige arbejdspladser for det grønlandske samfund.
Nuuk er samtidig en stor og central uddannelsesby med undervisningsinstitutionerne Ilisimatusarfik, Lærerseminariet, handelsskolen, center for sundhedsuddannelserne samt andre uddannelsesinstitutioner, som hvert eneste år søges af unge uddannelsessøgende.
På trafik og forsyningsområdet, handel, nyhedsformidlingen og på Telekommunikationsområdet er nu ligeledes er centrum, hvor byen med andre ord så at sige er landets centrale informations- og videnscentrum.
Nuuk er sagt med andre ord derfor blevet en kolossal vækst hvad investeringer angår og hvor befolkningen er flyttet hen og koncentreret. Nuuk tæller i dag mere med sine ca. 15.000 indbyggere således også cirka en fjerdedel af hele landets samlede befolkning.
Med alle disse arbejdspladser med mange høje indkomstgrupper ansat, er der ikke noget at sige til, at Nuuk har et stort skattegrundlag og det hører derfor også til sjældenhederne, at vi sidst hørte noget om, at Nuuk havde ondt i kommunekassen.
Men det er almen viden, at Nuuk har kolossale boligproblemer og det er børnelærdom, at en boligsøgende i dag har udsigt til 13 års venteliste, før end der kan skaffes en bolig til vedkommende, selvom at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger, under gårsdagens debat under dagsordenspunkt 31 prøvede at bilde folk ind, at der faktisk står mange tomme boliger i Nuuk.
Det er ganske enkelt usandt og der er derfor alt mulig grund til at rette kritik imod landsstyremedlemmet for denne påstand.
Inuit Ataqatigiit udtalte blandt andet, som meget vigtigt, i forbindelse med herunder dagsordenspunkt 84, at processen mod selvstændighed kun kan gå via en demokratisering og via en større grad af solidaritet i samfundet.
Alligevel oplever flertallet, at magten bliver stedse mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere. Centralisering og centralstyring, som Inuit Ataqatigiit er helt bevidste om, var også på dagsordenen i 1994 i forbindelse med omstruktureringen af det daværende KNI.
Allerede dengang fremsatte vi derfor forslag i Landstinget om decentralisering af nogle af Hjemmestyrets forvaltningsenheder og arbejdspladser og fik Tingets opbakning. Derved blev det muligt, at udflytte blandt andet pædagoguddannelsen til Ilulissat, KNI=s hovedkontor udflyttede til Maniitsoq og Sisimiut samtidig med, at andre KNI=s daværende afdelinger udflyttedes først til Ilulissat og til Qasigiannguit.
Dengang blev det også erkendt, at A/S Boligselskabet INI=s hovedkontorer ikke nødvendigvis burde have hjemsted i Nuuk. Et andet initiativ, som Inuit Ataqatigiit især har været optaget af de seneste år er, at der nu arbejdes for at der åbnes en handicapinstitution for udviklingshæmmede i Paamiut. Arbejdet er i gang, men disse initiativer fortæller noget om, at de forskellige arbejdspladser og institutioner ikke nødvendigvis bør have hjemme i Nuuk, og at vi derfor fortsat bør følge dette spor.
Set i det lys, at forslagsstillerens forespørgselsdebat ikke bare er interessant. Den indeholder også gode elementer, som man med fordel kan drage nytte af med henblik på konkrete skridt i de kommende år.
Svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Finanser, er derfor både skuffende og mangelfuld, da der her udelukkende fokuseres på de hjemmestyre-ejede aktieselskaber, som om, der ikke eksisterer andre arbejdspladser og virksomheder i hjemmestyreregi.
Naturligvis bør vi bestræbe os på, at placere hjemmestyrets selskaber i de byer, hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det. Det bestrider vi ikke, men der er dog få tilfælde for, at det godt kan lade sig gøre også uden for Nuuk. Og som nævnt, så driver og ejer Hjemmestyret ikke kun disse selskaber alene.
Der er andre muligheder, som man med fordel vil kunne decentralisere. Det er jo en kendt sag, at det offentliges muligheder og Landstingets råderum ligger i økonomiske tilskud og centralisering eller decentralisering af forvaltningen.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal bruge alle forhåndenværende midler og i første omgang muligheden for yderligere decentralisering for blandt andet derigennem at gøre det muligt for de svage og befolkningsfattige kommuner, at få sig et bedre skattegrundlag med henblik på, at disse kan skabe en erhvervsudvikling.
Vi er derfor ikke enige med Landsstyremedlemmet, når denne i sit svarnotat afslutningsvis udtaler, at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne og når denne også mener, at nogle kommuner ikke bliver forfordelt på grund af den i dag eksisterende skatteudligningsordning.
Vi har derfor fortsat B vi skal derfor fortsat se på og være opmærksom på de små kommuners særlige problemer. Spørgsmålet handler her om politisk vilje og vi er derfor nu blevet beriget med, at dette Y.Landsstyret ikke og man savner fuldstændig nogle visioner fra den kant.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele, at vi i princippet bakker op om forslagsstillerens intentioner med sin forespørgselsdebat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Til Anthon Frederiksens, Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat har Atassut følgende bemærkninger.
Anthon Frederiksen ønsker gennem sit forslag, at der bliver etableret modforanstaltninger mod tilflytningen til Nuuk med dens virksomheder fra byer med faldende indbyggertal.
At man siden etableringen af aktieselskaberne i 1990-erne har placeret hovedsæderne her i Nuuk, betragter Atassut som en klog disposition. Vi kan således konstatere, at placeringen i årenes løb har været debatteret, og at placeringerne den dag i dag bliver genvurderet af Landsstyret.
Atassut kan konstatere, at selskaberne i dag har underafdelinger i forskellige byer langs kysten. Det drejer sig primært om følgende: Tele Greenland, Tele/Post Greenland, KNI Pilersuisoq og Royal Greenland.
Atassut vil give Anthon Frederiksen ret i, når han siger, at der i nogle byer er mærkbar boligmangel, og at der også andre steder er overskud af boliger.
Vi skal udtale, at Landsstyret med udgangspunkt i boligmanglen siden 2000 har krævet, at selskaberne selv skal dække behovet for personaleboliger.
Atassut mener, at det er rigtigt som Landsstyremedlemmet for Finanser har udtrykt, at man ikke kan etablere udvikling alene ved at ændre selskabernes hjemsteder. Udvikling kan kun animeres ved etablering af erhverv, og vi skal ved nærværende udtale, at der også er mulighed for etablering af erhverv i mindre kommuner og byer.
Med disse bemærkninger kommenterer vi Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat og skal samtidig udtale, at vi tager Landsstyrets svar til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
På baggrund af de geografiske forhold i Grønland mener vi fra Demokraterne, at grundlaget for, at der kan skabes vækst i samfundet skal være koncentreret om færre og økonomisk bæredygtige vækstbyer.
Jeg vil lige citere fra den strukturpolitiske handlingsplan, hvis jeg kan få godkendelse fra formanden. Citat starter: ”Det lille hjemmemarked har indflydelse på flere forhold. For det første betyder det, at en virksomhed kun har begrænsede muligheder for at udvokse sig stor og opnå de store driftfordele samt den konkurrencedygtighed, som dette indebærer.
For det andet indebærer det et højt prisniveau og dermed et højt omkostningsniveau for virksomheder i Grønland, såvel inden for erhvervslivet som inden for den offentlige forsyningsvirksomhed”, citat slut.
Der er mange, der gør det betænkeligt, at skulle tvinge selskaber ud på kysten. Grønland har på nuværende tidspunkt allerede svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Ville problemet ikke blot vokse, hvis man voksede til mindre byer, hvor udbuddet på faciliteter er færre. Ville personalet i virksomhederne flytte fra familie og venner for at følge med selskabet. Og endelig hvad ville det ikke koste, alene det, at flytte selskaberne.
Ved at flytte selskaber til de mindre byer vil man som allerede påpeget haft svært ved at fastholde kvalificeret arbejdskraft, den knowhow, som det medarbejderne besidder vil fosse ud af landet. Hvad skal vi så gøre, skal vi så starte helt fra bunden af igen?
Er det ikke selvstændighed i Grønland, vi skal stile hen imod? Fra Demokraterne ser vi som konsekvens af, at tvinge selskaberne ud på kysten er en hurtig vej til et samfund i ruin. Ja, men kan jo flere ved med at belyse konsekvenserne af forespørgeren mener, at det vil afhjælpe boligmanglen her i storbyen er vi fra Demokraterne ikke enig i.
Ved en henvendelse til selskaberne vil man nemlig hurtigt finde ud af, at størstedelen af dem allerede har etableret egne personalebygninger og stadigvæk bygger nogle personalebygninger. Derfor er vi fra Demokraterne positivt indstillet på, at Landsstyret i deres svarnotat har meddelt, at selskaberne senest i 2010 helt skal være ude af den offentlige boligmasse.
Til sidst vil jeg give forespørgeren Anthon Frederiksen et velment råd. Ret henvendelse til de relevante instanser for at forhøre dig om de konsekvenser, der kan ligge i emnet før en fremlæggelse forelægges. Det vil spare tid og holde debatten på reelt-betonet grundlag.
Med disse kommentarer fra Demokraterne ønsker vi alle jer en god debat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Ja tak. Til Landsstyrets svarnotat og besvarelserne fra partierne, dem vil jeg sige tak til.
Fordi at de er med interesse for denne forespørgselsdebat har udtalt sig. Og selvfølgelig med hensyn til de, der har udtalt sig. Det vil jeg ikke undlade at kommentere.
Først så vil jeg som Inuit Ataqatigiit udtale, at jeg lige som Inuit Ataqatigiit ikke er helt tilfreds med Landsstyremedlemmets besvarelse, idet man her udelukkende fokuserer på de hjemmestyreejede selskaber og som altså er her i Nuuk storby. Og hvis mit forslag er blevet forstået ordentligt og hvis man har haft kendskab til de reelle forhold og ikke mindst fra Demokraternes side, så kan man konstatere, at det Demokraterne ikke har forstået de reelle forhold her i forespørgselsdebatten, fordi de mener, at mit forslag blot vil få nogle problemer til at dale.
Fordi de reelle forhold er, Demokrater, at Nuuk i dag er den by, hvor der er størst boligmangel i Grønland og ikke forunderligt nok og de reelle forhold, at med hensyn til anlæg af byggeri her i Nuuk og hvis man ser på Nuuks planer, så har man allerede mangel på byggegrunde.
Og så snakker man også om, at man kan lave nogle anlæg nord for Nuuk eller at man kan gennemføre byggeri syd for Nuuk by. Hvis mit forslag kunne realiseres, så kan man overveje og se, at en del af de mange hjemmestyreejede selskaber i Nuuk, at man ved at flytte dem, så kan man få formindsket boligmanglen og at man derved kan opnå dette ved at gøre som foreslået.
Og som Inuit Ataqatigiit nævnte, at magten og ansvaret og fordeling af ansvarsområderne, så kan man også afhjælpe andre byer og at man opnå dette hvem der som helst der kan se dette, kan ikke blot se disse overhørigt og vil også kunne høre det. Demokraterne sagde i deres indlæg, at hvis man vil have sådan en arbejdskraft, så vil der opstå forskellige personalemæssige problemer. Og det må man også fokusere på.
Lad os se på TELE/POST Greenland og andre virksomheder, som er blevet flyttet i de senere år om samfundet har nogle problemer med hensyn til, at disse har personalemangel. Har man nogen dokumentation herfor? Fordi jeg er vidende om, at da man startede debatten omkring udflytning, så debatterede man meget det problem, der kan opstå, men alene i meget kort tid, hvor vi fulgte med i salen, så kan vi konstatere, at det har været et problem i opstarten.
Men i løbet af tiden, så overvandt man dette problem, også fordi hvem som helst man vil oprette som noget nyt. Det kan man ikke altid starte helt problemfrit. Og dette kan vi konstatere, hvis man har fulgt med i samfundet og ikke mindst fra Demokraternes side. Og jeg er ikke forundret over, at da Demokraterne er nye, at de så har overset noget, først forskellige forhold og det kan man ikke sige imod. Og jeg vil heller ikke kritisere Demokraterne, hvis de ikke har fulgt med i forholdene.
Eller hvis de på vidensområdet halter med hensyn til de oplysninger, man kan få fra samfundets side. Det er ikke noget mærkeligt. Og derfor bliver jeg blot skuffet her, at en by, som allerede har et stort problem, at mit initiativ med at afhjælpe nogle af problemerne, at Demokraterne har udtalt sig, at være totalt imod og det er det, jeg har lagt mærke til.
Derudover så er Siumuts og Atassuts ordførerindlæg, så må jeg udtale, at de tager udgangspunkt i, især i landsstyremedlemmets svarnotat. Og det er den baggrund, de har.
Fordi Siumut sagde blandt andet, at det er Siumuts fortsatte formål, at trygge vilkår for familier i samfundet.
Ja, det bør det også være tilfældet og det er også et meget vigtigt formål i samfundet, at man har et trygt samfund og en tryg familie, så må vi arbejde aktivt for at overvinde boligmanglen, ikke blot koncentrere befolkningen og derfor med hensyn til at løse boligproblemerne og de skridt, man kan tage for at overvinde og at man skal kunne følge med og arbejde med dem.
Jeg mener, at det er meget vigtigt og derfor med hensyn til Siumuts besvarelse på dette område, det skuffer mig lidt, selvom mit initiativ bliver eller mit forslag bliver benævnt som noget, der ikke kan løse problemer. Jeg mener ikke, at det er korrekt.
Fordi byen Nuuk og hvis og såfremt der stadig bliver en tilflytterby og det er jo heller ikke noget tvang. Og vi ved, at hvem som helst kan flytte og vi er også vidende om, at landskassen ikke har råd til at bygge boliger til samtlige, der har mangel på boliger her i Nuuk.
Og vi snakker jo her i salen, at vi må opnå, at man skal kunne udnytte de allerede eksisterende. Hvordan kan vi udnytte de allerede eksisterende? Hvis vi bygger boligblokke i mindre byer og gennemfører politisk fraflytning, det ved man jo også alt om, at det er sådan, at når en del af virksomhederne lukker, så ønsker folk at flytte til et sted, hvor der er noget arbejde.
Men jeg har nævnt Paamiut og Qasigiannguit som et eksempel, fordi det er meget udtalt der, at hvilke erhvervsmuligheder, der findes i disse byer, især i de seneste år, hvor man på baggrund af beslutninger i erhvervspolitikken, så har man lavet nogle nedskæringer i disse nævnte byer. Og dette medførte, at borgerne i de nævnte byer har været nødsaget til at flytte til andre steder.
Derfor med hensyn til, at det er meget kedeligt at bruge ordet: tvang. Men det er inden for Landstingets og Landsstyrets ressortområder, at man forvalter selskaberne og styrer dem, så mener jeg ellers, at det er en oplagt mulighed, at med hensyn til at overvinde den store boligmangel her i Nuuk, at man nøje ser på hvilke muligheder, der findes i Grønland, og at man tager en debat på baggrund deraf.
Jeg er overhovedet ikke enig med Demokraternes indlæg og siger, at jeg overhovedet ikke har forhørt om forholdene og fremsætter mit forslag og da taletiden er afsluttet, så holder jeg bare og tier stille.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Ja, jeg kan forstå desværre, at vi har skuffet Anthon Frederiksen, men du vil have lidt større forståelse for vores bemærkninger, hvor vi brugte vores sødeste medlem, uden at have noget i bagtankerne.
Men jeg skal prøve på at forklare det. Vi tænker ikke kun på Nuuk her. Men se Grønland bredt. Men de ting, som andre lande også har været igennem, det er det, vi har prøvet på at sælge vores tanker med. Skal jeg sige det kort, så sagde en af retorikerne, at vi ikke bliver rigere ved at flytte rundt på fattigdommen.
Årsagen til, at vi afsluttede det på den måde er, når vi gennemtænker det og har forståelse på de faktiske forhold, så hænger det ikke sammen, at man vil gøre det på den måde. For det første, jeg tænker slet ikke kun på Nuuk. Men jeg tænker på vækstbyerne. Når vi flytter en virksomhed, så skal vi så fra være en del boliger, der bliver løsgjort. Hvem skal så bosætte sig der?
Og hvad hvilken beskæftigelse skal de så have, fordi vi har flyttet arbejdspladserne. Det er den, der bider sig selv i halen, som vi har taget udgangspunkt i, hvor jeg blot vil sige, at man ikke skal blive fornærmet over, fordi vi fremlagde det med gode tanker og så fordi problemet bider sig selv i halen.
Og derfor Demokraterne ikke har kendskab til de faktiske forhold, det har ikke noget på sig, men det har blot udgangspunkt i forskellige erfaringer, vi har indhøstet. Men ser vi bredt på Grønland, så er Grønland ikke meget anderledes end andre lande, hvorfor vi kan lære af de andre landes erfaringer.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, der får ordet.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger, Siumut.
Tak. Med hensyn til debatten under forrige punkt, det har en del berøringsflader og det er heller ikke underligt, at de lige som hænger sammen.
Det er et meget spændende ting, når vi snakker om strukturpolitik og det ved enhver politiker. Også fordi det politiske arbejde har store udgangspunkt i strukturpolitikken. Landsstyremedlemmet for Finanser og hendes besvarelse og som en tilføjelse her, så skal jeg lige præcisere, at forslagsstilleren også fokuserer meget på boligproblematikken. Og det kan man slet ikke komme uden om, hvorfor det er på sin plads, at jeg også lige medtager det, som flere partier også var inde på det.
Og forslagsstilleren kom også selv ind på det. Jeg vil gerne lige starte med at præcisere med hensyn til boligproblematikken, som man før kom ind på, idet det ikke kun findes i de større byer. Efter Grønlands Statistiks sidste oplysninger, så har man også vurderet det og det største behov ligger hos yderdistrikterne. Det kan man undre sig over, selvom man på den anden side også nævner de store byer, hvor man har de største boligproblemer.
Men de største behov i forhold til befolkningsstørrelserne ligger hos yderdistrikterne i Qaanaaq, i Upernavik, Ammassalik/Tasiilaq og de tilhørende bygder. Og disse oplysninger er korrekte. Og det er som Grønlands Statistik har redegjort for, ud fra de allersidste oplysninger. Derefter så kommer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, hvor der er størst boligmangel.
Og derfor er det også betænkeligt, når man får sådanne nogle helt klare oplysninger om, hvilke mål vi skal sætte os med hensyn til boligopførelser fordi man nogle gange kommer til at fordreje debatten der.
Ved den indledende debat, så kom man også ind på Qasigiannguit og Paamiut. Vi ved alle sammen, at disse to er blevet fraflyttet af deres befolkning, især i forbindelse med stagnationen af fiskerierhvervet.
Og det er for de reje- og torskefiskeriet har været nedadgående. Men det er ikke sådan, at de til stadighed bliver affolket. Affolkningen er stagneret. Den er fuldstændig stagneret i Qasigiannguit, heldigvis og mens Paamiut efterhånden, der er befolkningstallet efterhånden ved at være stigende igen. Og det viser blot, at efterhånden som erhvervene ændrer sig og hvor fiskerimulighederne ændrer sig og hvor man også får indtjeningsmuligheder, så følger befolkningen med.
Og derfor når vi ser på samfundet som helhed, så har forslagsstilleren også selvfølgelig ret i, er det vores formål en bedre udnyttelse af vores boligmasse, så må vi også tænke på erhvervene som helhed. Og jeg synes også, at den strukturpolitiske handlingsplan, som vi også snakket om, det hang nøje sammen med nærværende punkt, hvorfor jeg ikke nærmere vil komme ind på det. Men jeg skal blot præcisere, at vi selvfølgelig i Landsstyret med hensyn til planlægning af boligbyggeri, så ser vi selvfølgelig på de steder, hvor der er størst behov, således vi også på den måde også tænker på sundhedspolitik og socialpolitikken, der bruger vi en masse midler og det kan så på den måde også formindsket.
Og det, som forslagsstilleren også kom ind på B en bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse og det har en stor berøringsflade dertil, som Landsstyret slet ikke siger noget imod og det har vi også før været inde på, at vi skal arbejde for en bedre udnyttelse af boligmassen, fordi vi kan jo ikke lade tomme huse forfalde. Når de alligevel har så stor en værdi og vi har allerede gjort rede for her i salen, at vi skal have en bedre udnyttelse af en masse tomme huse rundt omkring på kysten.
Det vil sige, at i vores politik, så er det også et spørgsmål om, hvordan strukturen ser ud, såfremt vi skal opnå den bedste udnyttelse. Og i yderdistrikterne og i mellemstørrelse-byerne, så er der mange boligstøttehuse, som blot står tomme og derudover, så er der sågar i de større byer, når man så fraflytter sin bolig, så er man alt for langsommelig, når man skal renovere og det betyder så, at lejlighederne eller husene står tomme i lang tid. Og det er også et problem.
For eksempel i Nuuk, som Inuit Ataqatigiit også har påpeget, nemlig såfremt vi skal arbejde for en bedre udnyttelse af boligmassen, så må vi også arbejde for, at boligerne ikke står tomme i alt for lang tid.
Inuit Ataqatigiits ordfører og uanset om hvor meget han stritter imod, så ved alle og enhver, at der også i Nuuk, så er der en masse boliger, som står tomme. Og jeg synes også, at man påpeger nogle ting, blot for at påpege noget. Det oplever vi endnu engang. Mens man peger på de faktiske forhold, så prøver man på at lægge skylden på enkelte mennesker.
Vi prøver på at arbejde for, at en bedre udnyttelse og vi vil også prøve på, at bane vejen for det. Jeg vil heller ikke undlade også at komme ind på, hvor forslagsstillerens formål med sit forslag er. AT man eventuelt kan flytte nogle af selskaberne til nogle byer, som har mulighed for at drive disse og det siger Landsstyret heller ikke imod.
Men Landsstyremedlemmet for Finanser nævner nogle helt konkrete ting og jeg synes heller ikke, at man ikke kan sige noget imod, at når et selskab siger, at de gerne vil drive selskabet fra et andet sted. Såfremt selskaberne stiler efter det, så vil Landsstyret heller ikke sætte nogen begrænsninger herfor.
Og der er ingen, der prøver på at fastholde nogen i Nuuk, blot for at fastholde dem her. Og gennem kommunernes egen medvirken, ved for eksempel at lette det for selskaberne, boliger, børneinstitutioner og andre forhold, så kan de også ud fra deres egne initiativer, opfordre til, at selskaberne flytter til dem. Og det er heller ikke noget fremmed, som vi har oplevet det i flere kommuner.
Derfor er disse muligheder, det er noget vi ikke kan komme udenom, det skal vi til stadighed også vurdere, om vi kan udnytte.
Set under et så er de boligmæssige muligheder både med hensyn til lovgivningen og finansieringsmuligheder, så er der ikke nogen der binder nogen fast til enkelte byer eller om hvor de kan udnyttes i andre byer. Og det skal jeg lige præciserer. Og der er ingen der politisk prøver på at trække nogen i den ene eller den anden retning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg ved ikke hvorfra jeg skal starte, men det kan være bedst, at jeg starter med det sidste ordfører.
Man kan ikke skjule det, at man her i Nuuk har et meget stort boligproblem. Det ville være meget forunderligt hvis landsstyremedlemmet for boliger har overset dette. Her med hensyn til A/S INI filialkontor og når man så retter henvendelse dertil og ønsker at vil have en bolig, så får man denne meddelelse, at først når der er gået 13 år og vente og så få en bolig bagefter. Og når man ser på den bolig også undersøger de tomme boliger der findes i byen, så er der meget få, der står tomme. Derfor er der overhovedet ikke korrekt det der blev nævnt. Og det vi står fast ved, det har vi sagt fra Inuit Ataqatigiit, det er ikke korrekt at der står mange lejligheder eller boliger tomme her i Nuuk. Det er overhovedet ikke sandt. Og derfor må jeg returnere dette udsagn tilbage til landsstyremedlemmet.
Efter at have sagt dette, så vil jeg blot gentage, at forslagsstillerens debatoplæg, den er vi fuldstændig enig i princippet, nemlig at vi må prøve på at sprede eller lave nogen decentralisering således at de kommuner, hvor befolkningstallet er aftagende, at de også kan få større skatteindtægter. Og hvis vi kan bane vejen for at de kan få større skatteindtægter, så kan de også få bedre forhold, for at lave deres egen erhvervsudvikling.
Og derfor med hensyn til hvis vi skal lave nogen lettelser i de byer, hvor der er boligmangel, så må vi også udvikle disse muligheder. Og derfor håber vi på, at disse muligheder som også har hensigt med decentralisering som landsstyrekoalitionen også gerne vil sætte vægt og især vores nuværende landsstyreformand, i det tidligere og sidste generalforsamling i Siumut har han været på valgkamp for at have decentralisering og man var på valgkampen at Nuuk var et sted, hvor der var alt for stor centralisering og det har man også været på valgkamp i meget stort omfang lige netop på det område. Derfor er det også skuffende, at man så har muligheden så er viljen totalt væk. Og det er det som vi kan ærgre os over, men vi konstatere blot, at når der så sker sådanne så er det jo det man har sagt i valgkampen blot tomme ord.
Og derfor med hensyn til det meget store problem på boligområdet her i Nuuk, så har forslagsstilleren stillet forslag om, at man skal gøre noget, det skal vi også prøve på at medtage i vores overvejelser. Og her er det også sådan at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber, det er ikke kun dem vi skal fokusere på. Der er også mange andre virksomheder som her i Nuuk, som ikke er ordnet som aktieselskaber. Og det nævnte jeg i mit første indlæg, og dem vil jeg ikke gentage. Det er også sådanne virksomheder som man i løbet af de kommende år kan få undersøgt, og det er så det vi efterlyser. Også fordi vi er enige på det område af forslagsstilleren.
Og så efterfølgende til Demokraternes ordførerindlæg så vil jeg blot udtale, da vedkommende nævnte at man så vidt muligt hele tiden nøje skal vurdere at man forinden man lave en udflytning til kysten. Fordi Grønland har på nuværende tidspunkt allerede svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft og ville problemet ikke vokse hvis man flyttede til de mindre byer, hvor udbuddet på faciliteter er færre.
Og det er så de ordførerindlæg fra Demokraterne som jeg har citeret. Ja, det er allerede tilfældet især her i Nuuk, som vi allerede har sagt, så er det allerede eksisterende på baggrund af boligmanglen og den vil blive større fordi et absolut flertal her i landstinget nemlig Siumut og Atassut vil lave meget store stramninger med hensyn til anskaffelse eller brug af vakantboliger, som kan skade vores invitation af arbejdskraft udefra. Og denne stramning sker i forbindelse med ændring af boligforordningen.
Derfor er det meget lidt mærkeligt at Demokraternes ordfører ikke har husket dette, fordi Demokraterne har været medlem i dette udvalg vi har arbejdet alvorligt for dette, for det ændring af boligforordningen. Så vil vores behov for veluddannede blive skadet og det er det vi er bange for. Og derfor at det modsiger sig hinanden på det område, det er lidt vanskelligt at forstå. Og til Demokraternes leder, der skal jeg lige udtale, fordi han sagde, at denne forespørgselsdebat ligesom modsiger sig selv, og det er så det han kommenterede. Fordi han sagde, at dem der allerede har bolig og de vil så blive flyttet til kysten.
Hvem skal så sørge for at de har en beskæftigelse. Men det vi skal huske på, det er at boligmanglen her i Nuuk er så stor at man skal være på venteliste i op til 13 år, og der er mange der står på denne venteliste. Og alle dem der står på denne venteliste og måske størstedelen af dem, de har måske allerede arbejde i forvejen, de mangler blot bolig. Disse ville have mulighed for en hurtig bolig hvis nogle af virksomhederne flytter herfra Nuuk ud til kysten, således at dem der har mangel på bolig kan flytte dertil.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Det er lidt til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Her i debatten der lyder det som om, at de boliger der er på tale både i Qasigiannguit, Paamiut, Uummannaq, Upernavik og hvor der ellers skulle stå nogen tomme. De er lige til at flytte ind i. Det er de bare ikke. Mange af de boliger der er ude på kysten, de er stort set faldefærdige. Hvis de skal være beboelige, så skal der bruges mange millioner kroner på at renovere dem. Bare så man har lyst til at bo i dem.
Og det kan man se når man kigger på finansloven. Der anbefaler man, at man bruger over 200 mill. kr. om året på renovering, hvis man skal kunne følge med det forfald der er i øjeblikket. Men der bliver kun afsat ca. 60 mill. kr., så det der bliver renoveret for i øjeblikket er ikke engang nok til at kunne følge med det forfald der sker, blandt andet i de byer du omtalte man skulle flytte til.
Hvis man skal have renoveret det hele vil det på landsplan koste 2,4 milliarder kr. og så tror jeg, den gevinst er forsvundet, der kunne være ved at flytte ud på kysten. Og jeg vil fastholde, at hvis man flytter hjemmestyreejet virksomhed ud til de mindre byer, så får vi et rekrutterings-, og fastholdelsesproblem. Det vil give en mangel på uddannet personale og man kan ikke bare komme og sige, at vi har en masse uddannet personale i Grønland i forvejen. Fordi hvis vi havde det, havde vi nok ikke tilkaldt nogen for at tage de pladser der var. Det er i hvert fald spild af penge.
Hvis man så leger med på ideen og vi siger, okay, så flytter vi hjemmestyreejede virksomheder ud til de mindre byer, så bliver der behov for udvidelse af vuggestuer. Der bliver behov for udvidelse af børnehaver, man skal udvide skolerne og hvad der ellers er af kulturelle institutioner i de byer. Og der kunne du spørge de forskellige landsstyremedlemmer, at det i hvert fald ikke er gratis i det mindste billigt, det er nemlig rigtig dyrt og det er udover boligerne.
Og hvis man tænker videre med denne her ideologiske efterspørgsel, som der er blevet taget op her, hvad bliver det næste så vi skal lave i de byer? Så har de vel også krav på en lufthavn alle sammen? Så skal de også alle sammen have udvidet deres havnefaciliteter. Så har vi lige pludselig fået sat os i et land som er endnu dyrere at administrere end det gør i forvejen, og det er vel det vi alle sammen er gået i valgkamp, at det er det vi ikke vil. Så det er gået lidt den forkerte vej synes jeg nok. Så lad os til start bare til en begyndelse i det mindste lad os prøve at holde til den strukturpolitiske handlingsplan der allerede foreligger. Så kan det være, at den skal revideres. Så kan vi prøve at følge den, men lad os som start holde os til den foreligger, så tror jeg, at vi kan nå meget langt.
Og så til sidst vil jeg sige til Anthon Frederiksen, vi er blevet beskyldt for i Demokraterne at have overset noget. Det har vi ikke, vi har til gengæld indset noget og det er en vigtig pointe, det er ikke noget jeg siger for at gøre dig ked af det, for vi kan smaddergodt lide dig alle sammen Anthon. Tak skal du have.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Anthon Frederiksen, Demokraterne, forslagsstilleren og den næste bliver så Kalistat Lund, Siumut.
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først til landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger vil jeg rette en tak selvfølgelig også en tak til den sidste ordfører.
Landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger nævnte i sit sidste indlæg, og det han har sagt, det har jeg lagt noget vægt på, og at man fra landsstyrets side ikke har lukket af, at selskaberne kan flytte til hvilket som helst sted. Jeg mener at denne mulighed, at man ikke har lukket for denne mulighed.
Og når man ser på landsstyrekoalitionens målsætninger, så kan man også se, at der er nogen muligheder. Selvfølgelig er det på sin plads at gøre det.
I mit forslag her, så er jeg overhovedet ude efter hr. ærede landstingsmedlem Per Berthelsen eller for at fornærme Demokraterne. Det er overhovedet ikke hensigten. Og jeg regner heller ikke med, at da jeg fremsatte mit forslag, at jeg selv vil blive fornærmet. Jeg blev overhovedet ikke fornærmet. Jeg er vandt til at hvilken som helst af partierne har en mening de kan tage, det respektere jeg altid. Hvis der er nogen der har været fornærmet her, så vil jeg komme med meget stor undskyldning fordi har overhovedet ikke været min hensigt.
Men jeg vil blot udtale også til landstingsmedlem Palle Christiansen, at lejligheder og boliger i Qasigiannguit og Paamiut, at han siger, at det er i så stor forfald, at det overhovedet ikke er tilfældet. Det er således at nogle af de huse og lejligheder som står tomme, de er i meget god stand. Det er ikke alle der er forfaldne, og hvis der skal ske en renovering, så vil det så være afhængig af hvor meget det ville koste. Men jeg regner ikke med, at det ville være dyrere end at man udbygger med en ny bydel. Det er derfor jeg fremsætter mit forslag, fordi jeg forestiller mig, at det skal være en lettelse for samfundet.
Og Demokraternes betænkeligheder ved at kunne fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft, det er jeg lidt betænkelig ved fordi i vores debat i forgårs omkring velkvalificeret grønlandsk arbejdskraft, så sagde landsstyreformanden her fra denne talerstol, at her i Grønlands Hjemmestyres administrationsbygning, så er der omkring 125 veluddannet tilkaldt arbejdskraft. Og beklageligvis så er der omkring ca. 20 i Grønland opvoksede. Og sådan er de reelle forhold. Det samme gør sig gældende også i byer og bygder.
Derfor mener jeg, at vi ikke har grund til at være bange for hvis man laver sådan flytning af de virksomheder/aktieselskaber som Grønlands Hjemmestyre allerede ejer, at de så har været flyttet. Og selvom de ikke er i Nuuk, så er vi jo vidende om, at de ikke har nogen problemer i deres drift. Og derfor med hensyn til snakken om at samtlige byer skal have lufthavn, det er blot taget ud fra den blå luft. Og her i mit forslag så kom jeg overhovedet ikke ind på og nævnte overhovedet ikke at de mindre byer der skal anlægges lufthavne, det har jeg overhovedet ikke nævnt. Jeg mener, at jeg kan udtale dette med et smil på munden.
Det er lidt svært at forstå Demokraternes stillingtagen. Men da denne sag jo ikke er et beslutningsforslag, og det er blot for at høre hvad landstingets meninger, og det er en efterlysning af hvad landstingets og landsstyrets meninger er. Og jeg respektere jeres meninger, så vil jeg tage imod jeres bemærkninger som en voksen politiker og har overhovedet ikke været fornærmet og har heller ikke til hensigt at fornærme nogen. Men jeg vil gerne sige en tak til den fulde forståelse og støtte som Inuit Ataqatigiit har givet mig.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
For så vidt angår selskaberne og virksomhederne og muligheden for at flytte til kysten, så mener jeg, at vi ikke må lukke af for dette. Jeg mener, at vi må se positivt på tankerne og derfor er jeg glad for at landsstyret også er åbne for denne mulighed.
Hvis vi ser på forholdene i de andre lande, så viser erfaringerne der for eksempel på Island, hvor man også har erfaringer med at flytte virksomheder ud til øvrige del af Island. At hvilke positive effekter disse har.
For så vidt angår eventuelt boligproblemerne eller fordele der ville være af en udflytning, så kan det siges, at det visse det må være, at man har gode erfaringer personalemæssigt ved udflytning af virksomheder til mindre byer. Disse erfaringer har vi og vi ved at vi her i Grønland at en del af de store virksomheder har personale, der er i virksomhederne gæstet i mindre end 2 år. Deraf kan vi allerede se, at de også er meget dyrt for samfundet. Erfaringerne viser, at personalet kan blive længere i virksomheden hvis man flyttede virksomheden ud til mindre steder.
Jeg mener også, at man bør undersøge disse forhold nærmere. Snakken om at man vil mangle boliger eller børnepasningsinstitutioner, det må ikke være en hindring. Hvis man vil sikre at en udflytning bliver en succes, så kræver det god planlægning og vi skal ikke forvente, at dette sker fra dag til dag. Vort samfund vil bestå også i mange år fremover, og jeg synes ikke, at vi kun skal kigge 5 eller 10 år frem. Vi må kigge længere frem og have en videre planlægningshorisont. Det finder jeg er nødvendigt.
Fra Siumut er vi glade for at vi tidligere har erfaringer med, at udflytte virksomheder da SULISA blev flyttet til Maniitsoq var vi meget glade for det, og det er vi stadigvæk. Hvorfor vi også bør være åbne for at disse muligheder skal være åbne også fremover. Og jeg mener også, at man må arbejder herfor.
For så vidt angår veluddannedes boligproblemer ved en eventuelt udflytning som Johan Lund Olsen kom ind på fra Inuit Ataqatigiits side, så har jeg også et par kommentarer dertil. Dette punkt så er det ikke rigtigt som Johan Lund Olsen sagde, at der er begrænsninger. Der er stadigvæk i lovgivningen mulighed for at for eksempel organisationerne kan forhandlinger til særordninger. Hvis man har et særligt behov, så kan man tage det op i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvorfor jeg ikke mener, at der er totalt lukket af for at for eksempel veluddannede skal have nogen særlige rettigheder.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne og derefter er det Doris Jakobsen, Siumut, men først Per Berthelsen.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Her kan man ellers fastholde alt på det område fordi forslagsstilleren er glad og vi er også glade i Demokraterne. Men jeg har skrevet noget, derfor vil jeg lige kommentere det.
Man nævner her at det er ligesom om man vil vende verden rundt. Vi skal have en debat, at vi ikke vil tvinge nogen til at flytte fra bygderne. Nu er det den omvendte, at vi går ind for at man skal kunne flytte nogen fra byerne til bygderne. Det er derfor lidt vanskelligt at forstå. Fordi det kan være nogen virksomheder som har en rentabel drift, at de skal kunne flytte til andre steder. Og uden at kunne få dem vurderet om de også kan have en rentabel drift på de steder, hvor de bliver flyttet til. Det er også det vi har kommenteret.
Selvfølgelig kan vi have en debat på alt og alle, og vi kan også i princippet være uenige og enige på alt og alle. Men vores forskel her det er vi vil ikke tie stille med hensyn til de betænkeligheder vi har.
Og jeg skal også udtale det formål vi har svært ved at forstå, er at man fra faste steder og udflytning af virksomheder til faste steder og dermed vil man også gøre økonomien svagere på de steder, i og med at man mister skatteindtægter og så vil man også formindske økonomien til det sted, hvor man flytter. Man vil oprette nogen boliger som står tomme og det er så også i modstrid med det formål at man vil have bedre udnyttelse af tomme boliger. Og nu vil vi gerne flytte dem til disse tomme boliger fordi der er meget stor boligmangel.
Så vil jeg gerne spørge hvordan vi skal sikre, deres beskæftigelse hvis vi samtidig ikke flytter virksomheder. Fordi hvis vi gør sådan, så kan vi betragte dem fra vores side, at man med hensyn til ressourcerne og decentralisering af samfundsøkonomisk godt, det er meget omkostningstungt og derfor kan det måske først blive rentabelt ved at have en drift i masser af år.
Det er det vi finder betænkeligt på baggrund af det, fordi vi er vidende om hvor svag vores økonomi er og jeg mener, at problemet som ansvarligt, så mener vi, at hvis man skal gøre sådan politisk og hvis man så også fjerne ensprissystemet, så vil man også få nogen svage individer frem. Fordi vi mener, at enkelte byer ikke udvikler sig uden grund og på den anden side, de byer så affolkes ikke byer uden grund. Og det er derfor vi vil sige afslutningsvis fra vores side, fordi vi ikke vil komme op på talerstolen igen. Med hensyn til fremtiden så lad os have en prioritering og her have en førsteprioritering. Flere boliger til dem der har størst behov.
Fordi vi mener at denne debat vil blot skabe større kaos her i Grønland. Det er så vores bemærkninger. Vi har hørt forskellige meningstilkendegivelser og vi har reageret. Og det er så flertallet der skal tage en beslutning og ikke her i dette dagsordensdebat. Men vi vil ikke undlade at sige de bemærkninger, hvor som vi er betænkelige ved.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumut.
Jeg mener at de mindre byer som affolkes og hvor der ikke er boligmangel, at hjemmestyret bør udnytte disse muligheder ved at flytte en del af hjemmestyrets virksomheder til disse steder.
Jeg mener, at Anthon Frederiksens forslag derfor interessant. Det er til dels rigtigt at en del byer bliver affolket og det er også rigtigt at uddannede flytter til byerne fra bygderne ligesom de også flytter fra mindre byer til de større byer. Ligesom der også er fraflytning fra Nuuk til udlandet. Det er en proces.
Jeg mener, at det er at være medborge som har en uddannelse og som ikke har en uddannelse, at de også flytter for at få bedre muligheder. Derfor er der også vigtigt i denne forbindelse, at man i forbindelse med udflytning af de hjemmestyreejede virksomheder til mindre byer med faldende indbyggertal, så må vi også gøre disse byer interessante også for de uddannede, således at de også kan blive der i længere perioder. Vi må også have bedre kendskab og forståelse hvorfor folk flytter fra sted til sted. Og disse vil også være med i det fortsatte overvejelser.
Afslutningsvis vil jeg også gerne sige, at det er meget interessant, at man i forbindelse med planerne om udbygning af kollegiekapaciteten at vi også må tænke på, at der for eksempel i Paamiut er en hel del tomme lejligheder, om man ikke kan bruge disse som kollegier til de studerende. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er der Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, derefter Augusta Salling.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Når vi ser kommuner hvor man betegner dem ikke er rentable og når der så kommer større skatteindtægter, så kan man også give mulighed for at de kan være større selvhjulpne som eksempel da Simon Olsen var borgmester, så arbejdede vi aktivt for at få KNI og alt flyttet til Sisimiut, således at Sisimiut Kommune fik bedre muligheder og det samme har Ruth Heilmann også gjort i Maniitsoq, hvor hun var borgmester. Således at de får også større muligheder.
De fortæller sig selv, det er hjælp til selvhjælp. Det er hvis man skal få større skatteindtægter i kommunerne så får man også bedre råd til at erhvervsfremme udviklingsinitiativer. Vi forestiller os kommuner der ellers har lysten til at lave noget udviklingsarbejde, så har de ikke nogen muligheder for at kunne gøre der på baggrund af deres for får skatteindtægter.
Derfor er det meget vigtigt at man kan tage skridt til selvhjælp og som et eksempel i de steder, hvor man har indtægter udelukkende af fiskeri og fangst og deres indtægt den er meget varierende og har større begrænsninger. Men hvis vi ved at der er nogen faste og flere har faste månedslønninger og med høje indtægter, så kan man også få større skatteindtægter på den måde. Dermed hvis vi skal hjælpe dem til større selvhjælp således at kommunerne kan have erhvervsudbygningsinitiativer, så må vi også give dem en vej, til at kunne gøre det for. Hvis vi ikke gør det, så vil deres behov for hjælp blive større.
Og hvis vi ser på nu, så har vi et problem med vuggestue og skolemangel. Og der er venteliste på sygehusene og boliger og alt mulig. Og hvis vi blot fokusere på disse alene, hvis vi ikke har fået befolkningen udfra i så stort omfang, så vil vi have undgået disse problemer.
Som eksempel i 1998 da Nuuk Kommune havde 2-3 mill. skatteprocent og 3.000 i Qaanaaq Kommune. Og hvis vi blot kunne give en lille hjælp til Qaanaaq og så kan Nuuk få færre skatteindtægter, så vil Nuuk få mindre behov for udvidelse af vuggestuer og boliger og på den måde kan man også sige, at det er på den måde ville kunne betale sig.
Og her med hensyn til hvad der kan kunne betale sig, er Nuuk ved at blive så overfyldt. Hvis vi flytter til Nordlandet ved at bygge bro eller tunnel eller lave nogen lufthavne. Hvad ville være bedst for Grønland? Det er de andre byer, at man så vidt muligt skal gøre dem mere rentable og at de ikke går i stå. Hvis man har haft det hensigt, at man så vidt muligt vil have sådan drift uden at kigge på andre.
Selvfølgelig når man skal gøre noget, så er det meget vigtigt at man har planlægning. Man skal lave en velplanlægning således at det bliver mere rentabelt for dem. Og det er det man efterlyser. At man har det her miljø. Og det er også meget vigtigt at få det skabt. Og der kan man jo ikke undvære. Også ”blot for sjov” grunden til at vi kommer hertil i Nuuk, så har vi sagt, at man fra de veluddannede, hvordan er det her godt nok Nuuk, det smager for meget af dansk. Hvad med de andre, når de kommer udefra og vil opleve Grønland. Så vil de helst tage til andre steder og ikke til Nuuk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er der landsstyremedlemmet for finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Debatten er selvfølgelig bred ligesom vi også tidligere er kommet ind på det vi drøfter nemlig spredning af hjemmestyrets virksomheder ud til kysten med henblik på at dette kan være til fordel for nogle af kommunerne. Ligesom jeg også mener, at man bør udnytte de tomme lejligheder bedre disse steder. Det er på den baggrund som debatten køre på. Og det er også netop det, som forslagsstilleren har som begrundelse for sin forespørgselsdebat.
Fra landsstyrets side har vi ikke sagt, at der ikke skal udflyttes virksomheder, men vi siger fra landsstyrets side, at det er væsentligt at hvis virksomhederne skal flyttes så er det deres opgave, at vurdere om hvilken indvirkning det vil have på deres drift.
Fra landsstyrets side mener vi ikke, at pålægge virksomheder initiativer uden af undersøge hvordan disse vil virke på de enkelte selskaber og virksomheders drift. Det er væsentligt at sikre at vores selskaber og virksomheder har en sund økonomi og de har de nødvendige forudsætninger til dette. Dette er også blevet sagt adskillige gange fra denne talerstol og disse skal selvfølgelig også indgå i de videre vurderinger. Men der er en ting der er ganske klart, hvis der kommer et selskab der siger, at vi har de og de planer, vi mener at vores drift kan blive bedre hvis vi flytter til et andet sted, så kan der ikke herske tvivl om at landsstyret vil se positivt på det, hvis vi også kan se, at det også kan have fordele for samfundsøkonomien.
Faktum er at det selvfølgelig er sådan, at vi fra Landsstyrets side selvfølgelig skal sikre, at vores selskaber kører økonomisk velfungerende, for når de kører med underskud, så er vi nødt til at finansiere disse fra Landsstyret, således at disse selskaber og virksomheder kan fortsætte deres drift.
Alt dette taget under et, så er det også vigtigt, at vi fastholder at det primære må være, at selskaberne og virksomhederne skal være placeret der, hvor det kan sikre den bedst mulige drift og service til den størst mulige glæde for samfundet, også økonomisk.
Jeg siger, at de skal blive der hvor de er for evigt, men vi kan herfra heller ikke sige, at vi for hjælpe byer med fattigdom, at de skal flytte der til. Det kan godt være, at et par at virksomhederne eller selskaberne måske bliver nødt til at flytte til en anden by, fordi de mener at den kan køre bedre, hvis den bliver flyttet der til. Det er derfor at vi fra Landsstyrets side har sagt, at det må være de enkelte selskabers ledelse der tager beslutninger om, og vurderer om selskabet skal være placeret, men vi har sagt, at vi fra Landsstyret side også ligger vægt på en sund udvikling i de enkelte kommuner B et par af kommunerne er ikke økonomisk velfungerende selvom de måske har gode muligheder erhvervsmæssigt for at skabe indtægter, hvorfor vi i samarbejde med kommunerne også skal i gang med minimeringen af administrationsudgifterne, og det er vi også i gang med.
Det bliver også under debatten fremført at stramninger omkring lejelovgivningen, at dette arbejde måske vil ramme vores muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, så vil jeg her erindre om, at vores nuværende forhold er sådan og resulterer i, at vores nyansatte har mulighed for at sige nej til anvist bolig, hvorfor de op til 3 år kan bo ude i en vakantbolig, uden at betale egentlig husleje, og det går hårdt ud over vores lands økonomi.
Og man bliver anvist en bolig, så kunne man før sige nej, fordi man ikke kunne lide udgiften, men dette har blot været en byrde for vort lands økonomi. Derfor har det været nødvendigt, at stramme lejeforordningen. Det kom jeg ind på, fordi en af de andre talere også var inde på det, for så vidt angår rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Men jeg mener også, at det også er vores ansvar, at vi bør kunne løse de problemer som vi kan se, og det har vi gjort ved en stramning af lejeforordningen.
Fra Landsstyrets side har vi som sagt udtalt, at for så vidt angår de byer som er stagneret i deres udvikling, at deres problemer kan ikke løses blot ved af flytte velfungerende virksomheder der til. Det forventer vi ikke fra Landsstyret side, men fra Landsstyrets side, så mener, vi at disse kommuner, at vi må samarbejde med dem for at bane vejen for, at de kan vende økonomien i den rigtige retning, men hvis der skal flyttes virksomheder eller selskaber, så må dette være begrundet i, at selskabet så kan blive drevet bedre og forbedre vort lands økonomi.
Vi snakker også meget omkring privatisering i disse år, om at vi skal privatisere en del af vores virksomheder, og det er der stor og bred politisk enighed om, og set med dette i mente, og da vi også ved, at der er tanker om, at fusionere flere hjemmestyreejet selskaber, så vil en yderligere spredning også være en bagdel her, alt imens at vi snakker om at fusionere flere af selskaberne.
Hvis vi skal flytte selskaber eller virksomheder, så må følgevirkningen også være på plads. For hvis vi f.eks. skal flytte handicappede til en bestemt by, så må vi også have klaret følgeinvesteringer med, sundhedsmæssigt, skolemæssigt m.m. Alt har som regel behov for følgeinvesteringer, hvorfor hvis man skal flytte virksomheder, så må man også have konsekvenserne i mente.
Jeg mener også, at man kan konkludere på debatten, at der er et stort flertal, der tager Landsstyrets svarnotat til efterretning, og det tager vi til efterretning fra Landsstyrets side, og det er vi glade for.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. Jeg vi l ikke undlade, at komme med en præcisering. Så især med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger i forhold til Siumut. Og Inuit Ataqatigiits ordfører er også vidende om, at så holdt Siumut en Generalforsamling i 2001, og fremsatte et strukturpolitisk oplæg fra Generalforsamlingen, og dette oplæg har jeg blandt andet som politisk ordfører også medtaget i min fremlæggelse overfor Landetinget. Og dengang i 2001, hvor vi fremsatte dette emne, så skal jeg udtale, at man var imod den fra Inuit Ataqatigiits side.
Der skete en stor debat dengang, men det jeg er glad for i år, at også sidste år i 2002, så har Inuit Ataqatigiits vendt deres mening og er begyndt at støtte dette meget klart. Selvfølgelig vokser meningerne og dialog og debatter skaber jo også forståelse, og derfor er jeg også meget glad for at der er stor forståelse for dette område.
Nemlig anlægsbyggeri regionsvis, så er Inuit Ataqatigiit begyndt at tage imod vores mening, det er meget glædeligt, og derfor behovet for en regional udvikling, og udbygning, det har vi hele tiden sagt, og i den forbindelse og i den debat, og det man ikke kan komme uden om, at man skal være opmærksom på er, at befolkningen i Grønland er på omkring 56.000, og det er også korrekt, og ud af disse så er det 25.000 der er forsørgere af samfundet. Det er kun omkring 25.000 der bekoster samfundet, selvfølgelig ud over statens bloktilskud, dem der fredrager økonomien, og ud af disse, så er det kun 47 % som er arbejdsduelige, og det er så de 25 %, 47 % og det er så ca. 11.000 der arbejder i serviceområde på steder hvor der ikke er nogen indtjening, det vil sige lidt over den arbejdsduelige halvdel, så er det de 11 % der forsyner hele samfundet, og derfor kan vi heller ikke komme uden om dette.
Og med hensyn til debatten af Strukturpolitisk Handlingsplan, det har meget stort udgangspunkt netop i dette forhold, det er sådanne forhold B heldigvis. Og derfor med hensyn til forskellige steder, hvor der skal være en større selvforsyning af produktion, og eksport, og hvis man skal oprette disse, så kan man ikke komme uden om, at man skal have nok medarbejdere. Og derfor med hensyn til vores planlægning fra Landsstyret side, så er vi meget opmærksomme på dette, og vi kan også regne med, at vi skal være opmærksomme på sådanne forhold i vores drøftelser, fordi det også er helt korrekt, at man ikke kan debattere sådan noget, hvor alt er meget let, og sådan er politik, men for at få løst disse hindringer, så er det jo politik som man skal bruge som et redskab, og det skal vi nok også gøre.
Det blev blandt andet sagt, at vores boliglovgivning begrænser vores rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Ja det er meget meget mærkeligt, at man så vidt muligt opretter sådanne nogle hindringer, og have en bedst mulig drift af samfundet, det er så lovgivningen man lovgiver om.
Og vi skal også alle sammen huske på, at virksomheder som Landsstyremedlemmet for Finanser klart nævnte, at virksomheder selv har en forpligtigelse uden at vente på lovgivning fra Landsstyrets side, at oprette personaleboliger. Og at de har nok og kvalificeret personaleboliger til deres egne medarbejdere, det er også helt i orden, og de er allerede begyndt med det, og vi skal også regne med, at mange virksomheder ud fra deres behov, og ud fra behovet for kvalificeret arbejdskraft har personaleboliger.
Man kan ikke løse alt og alle her fra Landstingets arbejde er at fastlægge lovgivningsmæssige rammer, og Landsstyret arbejder så ud fra rammerne og bemyndiges til at lave nogle samfundsmæssige arbejde. Selvfølgelig kan vi komme med nogle diktater ovenfra, det kan blive nødvendigt nogen gange, men det sådan noget som vi så vidt muligt skal undgå, at folk selv har en frihed til at kunne flytte til hvor som helst, det må vi respektere, hvis de vil flytte til Nuuk eller Ilulissat eller til en bygd, så kan vi jo ikke bestemme det, det er noget som personerne selv kan bestemme.
Set under et alt dette, så mener jeg, at man bør gennemføre udformningen, og det er så det vi har sagt fra Landsstyret, hvilke opgave vi har.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det to. Og så håber jeg at det bliver meget kort, også fordi det er allerede er over 18.00. Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Hvis man skal tage nogle så vigtige beslutninger om at flytte virksomheder og skal se på, hvordan det vil gå i fremtiden, så kunne det nogle gange være en god ide at stille sig op, og kikke bagud og se, hvordan er det gået med nogle af de beslutninger vi tog i før i riden af lignende beslutninger.
Det bliver nævnt fra Kalistat Lund fra Siumut, at Sulisa A/S er et eksempel på en succesfuld flytning. Det må om noget siges at være en fejlagtig information. For lige siden Sulisa AS blev flyttet til Maniitsoq har deres direktør som var partikammerat med Kalistat Lund forsøgt at for al i verden at få flyttet vores erhvervsudviklingsselskab. Det gjorde han fordi han ikke kunne fastholde sin arbejdskraft, han kunne heller ikke rekruttere noget nyt, men det endte så med, at han måtte sige op. Så det var ikke en succesfuld flytning.
Så kan man kikke på INI A/S og KNI og på Pilersuisoq. Det er succeser, hvor man har flyttet hjemmestyreejet virksomheder, og hvorfor er det det. Og hvorfor er de det. Jo fordi de er blevet flyttet til en af de større byer B en af vækstbyerne.
Man kan også se på Søfartsskolen i Paamiut, den er ligeledes et eksempel på, at man ikke for alt i verden skal søge at flytte de hjemmestyreejet virksomheder eller institutioner ud til byer hvor vækst er udeblevet eller stagneret. Her er resultatet, at mange elever falder fra, fordi de ikke har lyst til at bo i Paamiut. De historier skal vi ikke se flere af.
Hvis det virkeligt som det er beskrevet her var så en stor en fordel at en hjemmestyreejet virksomhed, at flytte til nogle andre byer på kysten, så er jeg helt sikker på, at de nok selv på et eller andet tidspunkt ville have meldt ud omkring det. Det har de ikke gjort, fordi de kan godt se, at det er en rigtig skidt idé. Når det er sagt, så vil vi fra Demokraternes sige, at vi har været glade for, at vi endnu engang har kunne bidrage til en livlig og god debat. Tak for i dag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, 2 minutter til rådighed.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Ja tak. Jeg er også glad for, at debatten bliver gennemført med interesse, også fordi det er meget vigtigt, og jeg vil blot komme med en rettelse. Fordi man fra Demokraternes side blandt andet blev nævnt, hvorfor man er imod flytning fra bygderne, hvorfor skal man så være imod flytning fra en stor by.
Jeg mener at det er helt meget anderledes, vi ved at man ikke kan tvinge bygdebeboerne til at flytte, og hvis vi gør sådan noget, så vil der komme et stort ramaskrig, og her er der tale om nogle virksomheder under Hjemmestyret regi som man kan flytte. Selvfølgelig med hensyn til erfaringer, så er det også meget nødvendigt at kikke på disse.
Og vi kan også tage et eksempel. At da man flyttede Socialrådgiverskolen fra Nuuk til Ilulissat, og de gode konsekvenser, og de gode resultater, at der bliver flere og flere elever der gennemfører uddannelsen, det viser blot en god succes, det er ikke blot den alene, der er også andre der ikke har så gode erfaringer, det må vi også erkende, men det er spørgsmålet om, at man skal udnytte boliger, jeg mener at det blot er tidsspilde nu, fordi hvis vi alene ser på Grønlands Hjemmestyre, så er boligmanglen alene, så stor, at vi er jo også vidende om, hvor mange udgifter Hjemmestyret har med hensyn til vakantboliger.
Vi ved hvor meget Grønlands hjemmestyre bruger til vakantboliger på baggrund af boligmanglen, og vi er også vidende om boligmanglen, selvfølgelig med hensyn til at virksomhederne selv kan bygge sådanne nogle personaleboliger, der følger vi denne sag, og er også vidende om det, men også med hensyn til Nuuk-borgerne, så har man et stort problem med, hvor man kan bygge.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Johan Lund Olsen, også 2 minutter.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg skal prøve på at fatte mig i korthed. At medarbejderne siger nej til anvist bolig, at det kan være samfundsfordyrende, så kan man selvfølge overvinde det ved at lave nogle flertalslovgivning, og ikke gøre det nødvendigt med en vakantbolig, det er meget let.
Men lige netop det der, og især med hensyn til boligbyggeri, hvor det næsten er gået totalt i stå her i Nuuk, og boligbyggeriet er gået helt i stå og det er baggrund deraf, at vi må gøre nogle initiativer, og ellers ikke bruge det som en undskyldning, at medarbejderne sige nej til anvist bolig, og at det så bliver et samfundsfordyrende element, at man så vel undgå det.
Ja der er mange her i Nuuk som har mangel på bolig, det har jeg allerede nævnt, alene i en enkelt virksomheder som er hjemmestyreejet virksomhed, som har 20 personale, det behøver ikke at være et aktieselskab, fordi der er alt for mange virksomheder her i Nuuk som ikke kører som et aktieselskab, men som køres med fuldtilskudsgivende fra Grønlands Hjemmestyre. Og hvis de blot har 20 medarbejdere der, og hvis man blot flytter en til kysten, og at hvis blot en enkel virksomhed flyttes, så vil man få mulighed for at anvise boliger til 20 personer som har mangel på boliger.
Og afslutningsvis, så vil vi ikke undlade at nævne, at med hensyn til at Inuit Ataqatigiit, vi har aldrig været imod regionsvis udvikling, og derfor til Landsstyremedlemmet for Boliger, at dengang han fremkom med det, så spurgte jeg, om vi ikke ville oprette en forvaltning, ligesom som vi har oprettet en meget stor forvaltning med amtsråd og lignende, det er blot for at undgå dette at vi har været imod dette. Men vi har overhovedet ikke noget imod regionsvis udvikling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg håber så på, at når mødelederen rejser sig op, at man så stopper med at tale. Og så den sidste Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Jeg skal respekterer dette meget højt. Jeg mener, at debatten munder glædeligt ud i, at forslagsstilleren erkender, at i og med at han fremkom med et eksempel, at det at man har flyttet Socialrådgiveruddannelsen med succes, hvorfor det, fordi den flyttede til en vækstby Ilulissat.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja og dermed er dagsordenspunkt 111 færdig, og
vores møde er også slut for i dag.