Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordensunkt 113-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:54

 

 

Dagsordensunkt 113

 

Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forælder mod fuld betaling kan forestå pasningen barnet.

(Anthon Frederiksen)

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Baggrunden for mit forslag er, at jeg har fået henvendelser fra forældre med stærkt handicappede børn, og at vi som bekendt har mangel på uddannede indenfor den sociale sektor, ikke mindst hvad angår stærkt handicappede børn.

 

Derfor ved jeg, at det til tider kan være hårdt for forældre til stærkt handicappede børn med fuldtidsjob, at skulle nå alting, hvor det ikke mindst kan være vanskeligt, at få tid til barnet. Det vil være til stor gavn for barnet og forældre, såfremt den ene forældre eller en enlig mor eller far får mulighed for at få tilbud om, at passe barnet hele dagen mod fuld betaling, hvilket jeg hermed foreslår.

 

Alle ved hvor hårdt livet kan være i dagens Grønland. Selv vi forældre til ikke handicappede børn har fået så travlt, at vi dårligt har tid til vores børn, og såfremt begge forældre har fuldtidsarbejde, så er det svært at klare alle forpligtigelserne. Vi kan udmærket forestille os, at det må være endnu hårdere for forældre med stærkt handicappede. Derfor kan jeg udmærket forstå, at situationen for forældre med stærkt handicappede er uholdbar, efter min mening bør disse forældre ydes en bedre hjælp fra det offentliges. Det bør være muligt, at tilbyde den ene forældre pasning af eget barn mod fuld betaling, for det er jo dem der er i besiddelse af den reneste kærlighed til barnet. Og vi ved at barnet er mere trygt ved at være sammen  med forældrene.

 

Jeg håber, at man i forståelse vil støtte op omkring forespørgselsdebatten.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Et vigtigt princip for handicapforsorgen er at sikre personer med vidtgående handicap en tilværelse så nær det normale som muligt. Enhver borger har ret til forskellig former for hjælp, hvis man bliver udsat for social begivenhed. Den lovgivning der gælder for alle, gælder selvfølgelig også for personer med handicap.

 

Et vigtigt princip i handicapreglerne er, at den kun skal bruges, hvis der ikke er hjælpemuligheder i anden lovgivning. Hjælp i henhold til handicapreglerne ydes på baggrund af en individuel vurdering, og kan kun ydes til udgifter, der væsentligt overstiger prisen på hvad ikke-handicappede personer sædvanligvis anskaffer til personlig brug husholdning eller boligindretning.

 

En vigtig målsætning i handicapreglerne er, at en person med vidtgående handicap skal hjælpes til at forblive længst muligt i eget hjem, hvis personen ønsker det, og det i øvrigt er forsvarligt, set med samfundets øjne. Denne målsætning gælder både for voksne og børn.

 

Den støtte, der kan gives personer med handicap i hverdagen, udføres normalt af støttepersoner og hjemmehjælpere. Støttepersonens opgave er at give den handicappede pædagogisk støtte, så den handicappede så vidt muligt kan klare sig nær det normale som muligt, mens hjemmehjælp ydes til almindeligt husligt arbejde. Udgifter til støtteperson afholdes af Landskassen mens udgifter til hjemmehjælp afholdes af kommunen.

 

I henhold til gældende lovgivning, er muligheden for at passe sit handicappede barn allerede tilstede, hvor der kan gives økonomisk mulighed for familiemedlemmer og andre nærtstående i at passe en person med vidtgående handicap i eget hjem, hvis pasningen i eget hjem er forsvarligt, og hvis den person, som skal varetage pasningen, har nær tilknytning til den handicappede. Pasning i eget hjem, kan derved være et alternativt til anbringelse på f.eks. døgninstitution.

 

Ved pasning i eget hjem kan ydes vederlag, svarende til den enhver tid gældende mindsteløn i henhold til SIK-overenskomst. Plejerens tidligere indtægt har således ingen betydning for beregningen af vederlaget. I langt de fleste tilfælde vil den person som påtager sig pasningen være en af forældrene til et barn med vidtgående handicap, en samler eller en ægtefælle. Det kan også være et andet familiemedlem eller en person som har nær tilknytning til den handicappede.

 

For at kunne få bevilget vederlaget, er det en forudsætning, at personen der har påtaget sig opgaven regner med at fortsætte dette arbejde i en længere periode og pasningsopgaven træder i stedet for almindeligt lønarbejde, enten ved at vedkommende siger sit arbejde op, eller ophører med at være tilmeldt som arbejdssøgende.

 

Forældre til børn med handicap har ligesom andre forældre med ikke-handicappede børn forsørgelses- og omsorgspligt for deres barn, hvad enten det er handicappet eller ej. Normalt er der mulighed for at få passet sit barn i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Normalt får forældre ikke penge for at passe deres børn, men der kan ydes vederlag til pasning af sit handicappede barn i hjemmet, hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnets udvikling og helbred bedst muligt.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat om stærkt handicappede børn.

 

Siden stiftelsen af Siumut har en af vores væsentlige og politiske målsætninger været, at arbejde for at børn og unge og ældre skal have de bedste livsvilkår. Derfor når handicappede også bliver behandlet i Landstinget, deltager Siumut altid med målrettet emner, og vil altid gøre det.

 

Forslagsstillerens forelæggelse om, at den ene forældre kan forestå pasningen af sit stærke handicappede barn foreligger muligheden herfor allerede i Landsstyremedlemmets besvarelse, og vi mener, at man alene skal erindre om det. Såfremt forældrene med svært handicappede børn på bedst muligt skal hjælpes af det offentlige, skal der til en af forældrene kunne tilbydes en ordning, således at denne mod betaling kan passe sit barn, og det er vi enig i fra Siumut. Fra Siumut skal vi nævne, at der ikke på nogen måde kan drømme om, at der på ingen måde kan være hindringer på dette område. Derfor ønsker vi fra Siumut, at forespørgselsforslaget med fuld forståelse skal støttes. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat finder Atassut støtteværdig. Atassut er således ikke i tvivl om at debatten vil afstedkomme forskellige meningsdannende tilkendegivelser.

 

Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed tilkendegiver i sit svar til forslagsstilleren blandt andet det faktum, at eksisterende forordninger allerede giver mulighed for at indfri forslagsstillerens fremlæggelser. Det tager vi til efterretning i Atassut. Vore nære familiebånd er en meget vigtig ingrediens i vort samfundsstruktur. Vi mener således i Atassut, at denne forudsætning i højere grad bruges som et elementært udgangspunkt. Derudover mener vi i Atassut, at det er vigtigt at hjælpeforanstaltninger udøves med barnet i centrum.

 

Selvom forslagsstilleren Anthon Frederiksen i sit forslag alene fokuserer på ”muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forældre mod fuld betaling kan forestå pasningen af barnet”, og selvom Landsstyremedlemmet for Familier også har gjort opmærksom på den allerede eksisterende mulighed, så finder vi det vigtigt, at det ikke kun er forældrenes behov der skal fokuseres på. Vi må sikre gode muligheder og hjælpeforanstaltninger for udviklingen af et stærkt handicappet barn, ligesom disse muligheder gælder for andre børn - behovene kan jo ikke altid opfyldes alene af forældrene.

 

Det er yderst nødvendigt, at forældre tilbydes mulighed for en veltilrettelagt hjælp, som er tilpasset barnet. Det skal heller ikke glemmes, at det er nødvendigt, at forældre til et stærkt handicappet barn har ressourcer til at passe barnet. Vi er jo alle vidende om, at der bliver brugt mange kræfter i forbindelse med pasning af et handicappet barn. Med disse korte bemærkninger fra Atassut, tilkendegiver vi vores mening til forespørgselsdebatforslaget.

 


Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har forståelse for Anthon Frederiksens forespørgsel. Det vil være en god idé, at give økonomisk hjælp til familier, hvor en af dem bliver der hjemme for at passe deres handicappede barn, og vi fandt ud af i Ruths besvarelse, at der allerede findes en mulighed dertil.  Alle ved jo hvor svært det er at have et barn med et stærkt handicap, og hvor utilfredsstillende forhold de handicappede lever under i vores land. Når der er de fornødne økonomiske rammer til at forældrene med et handicappet barn kan få lov til at passe deres barn vil det have den umiddelbare store fordel, at barnet bliver hjemme i stedet for at eventuelt at blive sendt til en anden by.

 

Da vi fra Demokraterne på samme tid ved, at det er hårdt og belastende at blive hjemme fed sit handicappede barn, burde der i sådan et tilfælde være mulighed for, at forældrene får aflastning, hvor man f.eks. kan aflaste forældrene f.eks. i weekenderne, og få barnet anbragt hos plejeforældre, således at både forældre og barnet kan blive aflastet samt at disse får tilbudt kurser og supervision, hvor der bliver lagt op til landstingsforordning om hjælp til barn og unge som nu er ved at træde i kraft, og de professionelle plejeforældre kan få, og som det står skrevet her med hensyn til de professionelle plejeforældre, det er et ordvalg som jeg ikke er glad for at bruge, da disse skal afholde kurser, og man på en eller anden måde skal have tilbudt supervision. Og vi efterlyser så, at forældrene til handicappede børn, også får samme tilbud. Da vi er positive overfor ideen vil vi gerne opfordre Landsstyret til at arbejde videre med ideen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Til Landsstyrets besvarelse og partiernes ordførere, dem vil jeg rette en tak til, idet det her ble dokumenteret og præciseret, at forældre til et stærkt handicappede barn, atm den ene i henhold til gældende lov allerede harmen mulighed for at passe det, og det er jeg meget glad for, fordi jeg er vidende om, at nogle forældre er usikre over, hvordan man kan udnytte denne mulighed.

 

Men i besvarelsen fra Landsstyret, så vil jeg gerne have at følgende bliver præciseret. Ved pasning i eget hjem kan der ydes vederlag, og jeg vil gerne have, og det er det som jeg gerne vil have præciseret, og som partierne, Atassut og Demokraterne udtalelse, at forældre i forbindelse med de bliver hjemme og passer, at de så får en aflastning på en eller anden måde, så er det nødvendigt, og ikke med hensyn til kursus og oplæring, at disse får et tilbud, der må være et meget attraktivt tilbud til disse forældre. Og så kort sagt, så støtter samtlige ordførere forslaget, og jeg siger også tak til Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så er det Landsstyremedlemmet der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Og der kan ydes vederlag til pasning af handicappet barn i hjemmet, hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, det er det som Anthon gerne vil have præciseret. Og forslagsstilleren til forespørgselsdebat Anthon Frederiksen og hans tak til min besvarelse, det siger jeg også tak for. Og jeg skal også undskylde, at det du læste i sidste afsnit, at hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde den lyder lidt anderledes på grønlandsk, fordi det står på grønlandsk, så det kan misforstås. 

 

Og derfor med hensyn til denne sætning og indholdet af denne sætning bliver præciseret, det bør være således, at hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnets udvikling  og helbred bedst muligt, og dette er jo meget vigtigt med hensyn til den der skal passe den handicappede, denne skal for så vidt muligt have en viden og oplæring, og her kom man blandt andet ind på kurser som Demokraterne siger. Og derfor skal man dertil have sikret, at den handicappede, at hvis og såfremt at denne bliver passes i eget hjem, at det er altså af en der har viden omkring den handicappede, og hvordan det kan være forsvarligt med en veltilrettelagt pasning. Det er det der skal forstås med den sætning.

 

Selvfølgelig er der ret så mange forskellige handicappede, og deres behov kan være forskellige. Der er nogle der er stærkt handicappede og nogle mindre handicappede. Og derfor er det ud fra barnets behov, at man så gør noget med hensyn til tiltag, så man skal være dygtigt om f.eks. med hensyn til det der blev nævnt i den sidste sætning. Og jeg siger også tak til bemærkningerne fra partierne, og at som Enos Lyberth på vegne af Siumut kom med stor forståelse for forslaget, og støtter også forslaget, for det er jo korrekt, at det er meget vigtigt, at handicappede og især stærkt handicappede kan forblive hos deres forældre i længere tid samt at de bliver passet på tæt hold, og at det er også strukturen i arbejde, og får støtte i sin opvækst, især med hensyn til opvæksten af det handicappede barn.

 

Og tidligere har man også sendt de handicappede og  stærkt handicappede til Danmark, hvor behandling af de handicappede og opdragelse af denne handicap, vistnok ikke er så gode til det i dag, og det er vistnok på baggrund deraf, at de handicappede så har så nogle vilkår her i landet, som Demokraterne også kom ind på, men det er meget vigtigt, som samtlige også kom ind på, at selvfølgelig hvilke som helst barn og handicappede barn, der er ligesom er boende i Grønland får samme muligheder, og vi mener at denne sætning er meget vigtigt, og derfor med hensyn til andre vilkår, der vil blive vedtaget i den kommende landstingsforordning om hjælp til børn og unge, at de har nogle andre rettigheder, det må man altid præcisere med hensyn til de handicappede.

 

Og med hensyn til Atassuts bemærkninger her, så sagde de også, at man ikke kun skal fokusere på forældrenes behov men hensyn til pasning af handicappet barn selvfølgelig skal man tage udgangspunkt i barnets behov især med hensyn til pasning af stærkt handicappede, det er jo det, der er det grundlæggende i det hele. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er vi færdig med denne forespørgselsdebat.