Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 129-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

 

 

 

Dagsordenspunkt 129

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Landsting officielt tager afstand fra dansk deltagelse i en militæraktionen overfor Irak, og at Landstinget derfor officielt tager afstand fra dansk deltagelse i militæraktion overfor Irak.

(Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I medfør af såvel § 41 og § 32 i landstingets forretningsorden fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Landsting officielt tager afstand fra dansk deltagelse i militæraktion overfor Irak. Og her har vi så begrundelsen:

 

Grønlands Landsting er imod enhver form for militærmagtanvendelse og krig, hvorfor der på forhånd ikke forelægger en klar og utvetydig bemyndigelse givet af FN og dets sikkerhedsråd. Krig er foragt for liv. En krig vil koste mange civile livet, såfremt det ikke lykkedes at forhindre den.

 

I henhold til FN-pagten gælder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel brydes imidlertid af 2 væsentlige undtagelser: dels at en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FN’s sikkerhedsråd giver en særlig bemyndigelse til brug af magt. Begge disse 2 undtagelser kan ikke retfærdiggøre en USA-ledet krig mod Irak.

 

Grønlands Landsting udtaler derfor følgende: Og der foreslår Inuit Ataqatigiit og jeg citerer:

”Det er med stor beklagelse at Grønlands Landsting konstaterer, at den danske regering har besluttet at deltage aktivt i den væbnede konflikt mod Irak uden et specifik FN-mandat”.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Og Landstingets besvarelse vil blive fremført efter en pause og derved holder vi så 15 min. pause.

 

Det var ikke meningen, men med hensyn til børnechecken; når jeg ikke vil give børnechecken, så betyder det ikke, at jeg vil komme ind på koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

I vort land og det, der sker i verden kan ændre sig meget, meget hurtigt. Og Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef Motzfeldt, ham vil jeg støtte fuldt ud, fordi vi kan jo se, at Landsstyrets skrivelse af 13. marts, det er allerede blevet for gammelt. For det er først i foregårs, dvs. den 17. marts, så sagde USA’s præsident meget klart, at han meddelte, at USA vil starte en krig i og med, at han gav en frist på 48 timer.

 

Og her er der stadigvæk en mulighed, at man inden for FN blandt parlamentarikere kan tage en stillingtagen. Det kan være, at det ikke ændrer noget, men her må vi også klart udtale, at uanset hvad Landsstyreformanden, så skal man ikke prøve på at begrænse Landstingets udtalelsesret udadtil.

 

Og dermed med hensyn til den gensidige respekt, med hensyn til det, der sker her og det der er sket, så skal vi tilpasse en udtalelse. Vi mener, at det er hensigtsmæssigt fra Demokraternes side. Og derfor må vi endnu engang opfordre til, at vi kommer med en reaktion som Landsting.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Johan Lund-Olsen og efterfølgende Aqqaluk Lynge.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er med hensyn til Landsstyreformandens skrivelse til Statsministeren om Irak-krisen, og da det blev sagt, så vil jeg også lige udtale mig. Og hvis man skal citere den, så skal man citere fuldt ud, det nævnte brev. Og hvis man citerer den ordentligt, så er indholdet så uklart, at det vil give nogle misforståelser hos det danske Folketing og den danske regering. Fordi Landsstyreformanden har skrevet følgende til Anders Fogh Rasmussen den 13. marts: ”At Landstinget fælles med hensyn til et udenrigspolitisk anliggender, det er stadigvæk et, der er dansk anliggende, og derfor med hensyn til noget, der vedrører Grønland, så bør den danske regering og det grønlandske Landsstyre samles om det.

 

Og han fortsætter: ”Derfor med hensyn til dette spørgsmål, nemlig krigsforberedelserne mod Irak, så skriver han, at dette spørgsmål om, hvordan Grønlands stillingtagen skal meddeles, så finder Landsstyret, at der ikke er grundlag og sådan fortsætter Landsstyreformanden. Så Landsstyreformanden er korrekt citeret.

 

Men der er to meninger, som er i modstrid med hinanden og som skaber uklarhed og det kan vurderes som en tvetydig udtalelse og derfor er det meget, meget vigtigt, at man skriver et klart, også fordi forholdene bliver ændret meget markant i forhold til den 13. marts. Og derfor at for at undgå misforståelser og usikkerhed, også fordi vi har mulighed, fordi Folketinget skal tage en endelig stilling på fredag og  i henhold til Grundloven, hvis Danmark skal deltage i hvilken som helst krig, så skal man først samle hele Folketinget og så først tage en beslutning derfra.

 

Og derfor med hensyn til beslutningsforslag, den blev 1.behandlet i Folketinget i dag og den skal 2.behandles i overmorgen fredag. Og derfor har vi stadigvæk tid, og derfor for at undgå misforståelser eller uklarheder og så med hensyn til det ændringsforslag, som Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Anthon Frederiksen har fremsat, så vil det være bedst, at hvis vi kan 2.behandle den i morgen, så vil det være bedst og blive enig om den. Fordi denne kan overhovedet ikke misforstås.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Arqaluk Lynge har trukket sig tilbage. Så er det Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Der er splittelse i FN og det er det, der er ved at ske her i salen. Landssstyreformanden har allerede givet sin melding og den bør vi støtte.

Inuit Ataqatigiit siger, at forholdene allerede har ændret sig siden den 13. Og jeg er sikker  på, at det også vil sikre sig i morgen og i overmorgen. Skal vi så hver eneste gang komme med en melding. Nej, det kan ikke være tilfældet. Såfremt vi så skal blive ved med at skrive til hinanden. Det kan ikke være tilfældet, hvorfor vi må stå fast ved, at vi allerede er kommet med en klar melding, hvorpå det siger, at Grønland er imod en væbnet konflikt. Og derfor kan vi ikke her blive ved med at komme med udtalelser, ud fra de ændrede forhold. Det vil blot gøre vores meldinger mere uklare.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Her skal vi overhovedet ikke være i tvivl, at vi ikke er splittet med hensyn til krigen. Vi der er tilstede her er imod krig og er meget imod og vi vil også, Landsstyreformanden har allerede kommet med en melding på vegne af den grønlandske befolkning. Kandidatforbundet sagde meget klart, at de over for den danske regering, eller at vi burde have kommet med en melding på et tidligere tidspunkt.

 

Men vores debat er ved at vise, at den 11. marts, da vi drøftede Udenrigspolitisk Redegørelse, så stod det meget klart, hvor man stod dengang, hvor tingets medlemmer gav udtryk for, at de var imod en krig, hvor og såfremt FN og NATO var splittet, så stod vi meget, meget klart. Og derfor skal man ikke prøve at kaste sand i maskineriet, som får det til at lyde, at vi støtter krigen.

 

Det er korrekt, at der er blevet skrevet et brev den 13. marts, men USA har givet en frist på 48 timer, hvad så hvis krigen er startet i morgen, såfremt, skal vi så drøfte det når krigen allerede er startet i morgen, såfremt de gør det. Men ud fra det forelagte og hvis vi skal komme med en yderligere udtalelse. Hvem er så igen, der skal skrive et brev.

 

Og det må så være Landsstyreformanden, der skal gøre det. Og det betyder så, at vi endnu engang skal komme med en melding. Der er ingen, der prøver på at lukke munden på Landstingets medlemmer. Det er derfor ud fra den debat, der har været i Landstinget, der må man rose Landsstyreformandens skrivelse, at hans så utvetydigt er kommet med en melding, før Tinget skete.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden og efterfølgende er det så Arqaluk Lynge.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først til Per Berthelsens bemærkninger. Det er overhovedet ikke hensigten, at Landsstyret prøver på at begrænse Landstingets ytringsfrihed. Men jeg har blandet mig i debatten, fordi jeg blev beskyldt for at komme med en tvetydig mening. Eller skrivelse. Jeg respekterer fuldstændig, at Landstinget selv tager en stilling og Landsstyret skal på ingen måde begrænse det.

 

Og med hensyn til Johan Lund-Olsens citat. Den vil jeg også gerne citere:  Og det citerede har tolkene ikke, men med hensyn til B det er til stadighed den danske stat, der har den udenrigspolitiske magt og derfor er det også vigtigt, at man også i Grønland også prøver på at koordinere det, hvor man også har nogle drøftelser, fordi vi ved, at Danmark til stadighed varetager det udenrigspolitiske og det har vi overhovedet ikke imod. Det er også ud fra det, vi også har sagt, at man har sagt: Derfor har Landsstyret ikke fundet til anledning til aktivt at udmelde et særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål.

 

Drøftelserne pågår stadigvæk og der er ingen, der føler sig som undertrygt i hvert fald ikke under min Landsstyreformands periode. Og det er overhovedet ikke noget om, at vi er enige med, at der indledes en krig. Og man skal ikke fordreje nogle meninger og jeg håber, at Johan Lund-Olsen også klart har forstået det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre, så skal jeg lige nævne, at det også blev nævnt af nogle af medlemmerne, at nærværende debat foreløbig afsluttes og fortsættes i morgen. Og den næste, der får ordet er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg synes, at det der er ved at ske eller der er ved at ske noget mærkeligt her. Såfremt jeg lige skal fortælle, hvordan sagen blev fremsat, så var det sådan, at nærværende forslag blev stillet, mens Inuit Ataqatigiits Landstingsgruppe mødtes og så blev det givet til Landstingets Formandskab kl. 12.00. Og Landstingets Formand blev opfordret selv uden at give Landstinget, uden at Landstinget behøvede at have en større debat, at Landstingsformanden så ville fremkomme med den lille udtalelse. Og jeg undrer mig over alt det sagte. Og selvom min skuffelse over for den danske regering er stor, så når flertallet skal tvinge mindretallet, det er jeg nervøs for, men jeg er mest skuffet over Tingets medlemmer. Og jeg synes, at Tingets værdighed lige som er blevet sat til tide, selvom vi samlet har stillet et forslag. Og det betyder så, at koalitionen hele tiden prøver på, at være for sig, især er jeg også skuffet over, at Formanden for Udenrigs- og Politisk Udvalgs har de udtalelser, der er.

 

På fredag har vi så også en drøftelse. Landsstyreformandens brev til Jensine Berthelsen om, hvordan det skal forstås og hvilken stilling Grønland, eller hvordan Grønland bliver berørt af krigen. Og det er også det, vi skal drøfte. Og hvordan det så eventuelt kan have en betydning for de baser, der er Grønland, det vil ikke have været eller det ville have været på sin plads, såfremt Tingets medlemmer kunne forstå, at Tingets medlemmer selv kunne komme med en udtalelse. Og det prøver oppositionen at stoppe, hvor man så prøver på at træffe en beslutning omkring et brev, som nu er forældet.

 

Selvfølgelig er det for os at forstå, hvad man er bange for. Allerede i 1940, der var det daværende Landsråd, ud fra Ærede medlem Hans Lynges forslag, skrevet et brev og i år 2003, såfremt man skal sige, da vi ikke har myndighed over det, at vi så ikke vil tage stilling til det. Så vil vi have taget syv mile skridt tilbage. Og så vil vi sige, at såfremt vi kunne stå sammen, så kunne vi overfor den danske regering, da vil de så under deres møde på fredag havde haft mulighed for at fremsætte, det ville have været noget, som vi kunne have været stolt over, såfremt det grønlandske Landstinget samlet kunne have kommet med en udtalelse.

 

Men at det så ikke kan ske, det er vi meget, meget skuffet over. Os, der ikke har været medlemmer i Tinget længe, der er det mærkeligt med den stilling, der er, hvor Landstinget prøver på at begrænse sig selv. Det er de enkelte tings medlemmer og dermed lukker munden på sig selv. Det vil være et stort tilbageskridt, men vi har stadigvæk en mulighed og jeg håber, at koalitionen endnu engang vil tænke sig om i nærværende sag og vi regner med, at vi så kan begynde drøftelsen af nærværende sag kl. 13.00, når vi allerede har drøftet det i grupperne eller gennem formændene i morgen formiddag.

 

Jeg vil med respekt anmode Landsstyreformanden med baggrund i partierne, at han vil komme med en melding om, at han er imod krigen. Og derfor anmoder jeg ham om endnu engang at gennemtænke det forelagte og vi vil gerne anmode Formandskabet om, at vi gør et eller andet ved punktet i morgen under samlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre så skal jeg meddele, at man gennem pressen har meddelt, at krigsflyvere har angrebet Sydirak og det er blevet meddelt fra Pentagon. Dvs. at tingene går meget, meget hurtigt nu og derfor er det vigtigt, at vi bliver nødt til at stoppe mødet her, således at vi så kan snakke om, hvilke reaktioner vi skal komme med.

 

Den næste er Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Mht. jeg vil overhovedet ikke gå i krig over for Landsstyrekoalitionen. Det er med hensyn til Jens Napaattooqs udtalelse, at jeg kommer med en præcision herfra. Lad mig endnu engang præcisere, at det, jeg har fremsat det er min personlige, efter at jeg har fået den udarbejdet alene og som jeg allerede sagt, så har jeg ikke hørt mit bagland i Kandidatforbundet, så er det på baggrund af min personlige mening, jeg har fremsat dette.

 

Og efterfølgende så har jeg sammen med oppositionen haft en grim? drøftelse. Fordi det vil ellers ikke have været nødvendigt, hvis vi ikke havde hørt noget anderledes på et lidt senere tidspunkt, at jeg skulle fremsætte det, jeg har. Men det er jo nødvendigt, og jeg fastholder stadig med hensyn til den officielle reaktion af den 13. marts. Den burde ellers være sket på en tidligere tidspunkt. Grunden til, at jeg siger sådan, skal ikke forstås sådan, at hvis man har haft en tidligere reaktion, så bør man ikke komme med en senere reaktion, fordi forholdene ændrer sig jo fra dag til dag og sammen med min oppositionskolleger, så forstod jeg meget klart her i debatten, det blev også sagt her, at denne sag først blev 1.behandlet i Folketinget, og at den først skal 2.behandles på fredag. Og derfor med hensyn til det, der sker i verden og som vi også følger med i, og som ændrer sig meget hurtigt, hvor der er nogen, der går ind for krig i deres eget land og så er det, dets parti, det hører vi stadigvæk i de lande, hvor de støtter krigen. Og derfor med hensyn til det, der bliver sagt, så finder jeg det også meget mærkeligt, hvorfor vi her i Landstinget skal dokumentere henvendelsen og være imod en ny henvendelse.

 

Jeg mener ikke, vi bør strides om henvendelse og at man blot sætter sig på bagbenene. Det viser blot, at man vil have magten. Vi plejer også alle sammen at udtale os og det gør vi også og det gør jeg også. Og man bør også høre på oppositionen og mindretallet. Hvor er de, der plejer at sige, at de vil høre på mindretallet. Magten, at man vil have magten og man vil have flertallet. Ja, selvfølgelig respekterer jeg også flertallet.

 

Men her i denne sag eller et spørgsmål, som er meget vigtigt og ønsket om, at vi retter en henvendelse på vegne af Landsstyret og hvis man skal sige nej til den, hvordan skal man så vurdere dem, der siger nej til dem. Vi har allerede rettet henvendelse for en uge siden, så lad det være, selvom forholdene jo ændrer sig og vi er placeret i en meget vanskelig situation.

 

Og derfor med hensyn til, at jeg endnu engang støtter, så vil jeg opfordre til Landsstyrekoalitionen. Lad I  lige tykke på henvendelsen ordentligt, således at hele Landstinget i enighed,  at man så kan komme med en henvendelse, hvor det er et enigt Landsting, der står bag, fordi det er meget vigtigt, fordi jeg mener, at i forbindelse med de citater, vi hørte af Landsstyreformandens henvendelse af 13. marts, fordi det er en tvetydig henvendelse, jeg mener, at man ikke bør sætte sig på bagbenene, for ikke at skulle komme med en præcisering. Man bør rette en ny henvendelse til den danske regering. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Per Berthelsen for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Først med hensyn til Jensine Berthelsen fra Atassut, at det ændringsforslag, der blev fremsat, som om det var noget nedladende, det er ikke nogen ændringsforslag, det er en beslutning, som lukker af , at man vil føre fredens vej. Og derfor er det nødvendigt og her var vi overhovedet ikke imod Landsstyrets meddelelse eller skrivelse.

 

Man må sige, at vi støtter den op fra Landstingets side. Men med hensyn til de forhold, der sker, så skal det være tilpasset. Og jeg mener, at det bør være i Landstingets og ikke mindst Jensine Berthelsens interesse, fordi med hensyn til det, man vil udtale, det må være en støtte til Landsstyrets udtalelse og få den dokumenteret.

 

Og derfor mener jeg, at Landsstyreformanden med hensyn til, at han respekterer ændringsforslaget, så må han råbe det ud, således at der ikke længere er nogen usikkerhed. Og dermed også få det dokumenteret, at vi også er med i verdenssamfundet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Enos Lyberth.

 

Enos Lyberth, Siumut.

Denne debat her, jeg kan prøve at gætte, at med hensyn til dem, der hører den udefra, det vil skabe en meget stor usikkerhed. Jeg har hørt efter her i mange år med interesse og jeg ved også, at mange, der hører efter vil spørge, hvad er det, de skændes om. Vi er alle sammen imod krig og vi skal altid være imod krig, fordi vi har levet i mange år og har oplevet mange gode og dårlige ting.

 

Selvfølgelig kender vi alt, vi ved også, hvad vi skal gå uden om og hvad det er vi skal gå inden om. Og derfor uden at skændes og Landsstyreformandens skrivelse til Statsministeren, den må vi samlet om i fællesskab. Og derfor skal jeg udtale, at når

 

 

 

 

Regeringscheferne i udlandet og når de så udtaler, så plejer man både at fremsætte indholdet, men vi ved også, at der altid er nogen, der er imod fra andre partier fra oppositionen, dvs. at uanset, hvor godt vi vil have en korrekt udtalelse, så er det meget vanskeligt at udtale sig hvor alle kan være tilfredse. Og hvis og såfremt man skal udtale sig på vegne af alle. Og derfor med hensyn til hvilke ord, Landsstyreformanden skulle have brugt og i stedet at sætte spørgsmålstegn ved disse, så mener jeg, at Landsstyreformandens udtalelse, den må vi bakke op alle sammen i fællesskab, således at Grønland viser sig udadtil med et ansigt.

 

Og  derfor er jeg overhovedet ikke noget imod og jeg er også glad for, at Landsstyreformanden på vegne af, at han er blevet påtvunget fra partierne, har kunnet opfylde sin forpligtelse, det må vi respektere fuldt ud og være enig om den i fællesskab. Der er ikke andre veje. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Det er blot for at præcisere, at den danske Udenrigsminister har været indkaldt hertil af Landstinget her, da man skulle debattere den udenrigspolitiske redegørelse. Og man har fundet det så vigtigt fra Landstingets side, at man har afventet hans ankomst på baggrund af vejrliget. Og vi, der i flere år har været med i debatterne omkring udenrigspolitisk redegørelse, så mener jeg, at det er allerførste gang, at det er så klart, at Landstinget og samtlige partier mht. udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken har afgivet noget til den danske Udenrigsminister. Han returnerede med masser af papirer med masser af oplysninger og hvor man fik afklaret det, vi diskuterede.

 

Selvfølgelig har man ikke medtaget krigen, men man har medtaget noget, der vedrører krig. Og derfor med hensyn til vores ændringsforslag, så har vi taget udgangspunkt i, at vi har brugt masser af ord og at Landsstyreformanden selv har rettet henvendelse til den danske statsminister og ud fra de, så mener, at det ellers har været nok, idet det møde, der blev holdt efter at vi har haft en udenrigspolitisk debat, så har man også afholdt møde efterfølgende med den danske Udenrigsminister og derudover, så har man også haft en samtale med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg og man har fået det afklaret, det, der skal afklares.

 

Og vi har ellers fået at vide, at det var nok, men at de andre partier ville fremsætte det, så det lyder noget anderledes, det har vi overhovedet ikke noget imod, men mht. den debat, det er lige som om, at den er ved at blive drejet til en hel anden retning. Og derfor mener vi, at man så vidt muligt skal henholde os til overskriften, uden at fordreje den til alle mulige andre emner. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt for en kort bemærkning da det er tredje gang.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Det er Landstingsmedlem Enos Lyberth. Vi er meget enige i, at hvis man hører efter, så vil det være meget vanskeligt at forstå, hvad man snakker om. Men jeg vil blot præcisere, at det som Landsstyreformanden har medtaget i sin skrivelse, at man bør efterleve sikkerhedsrådets bestemmelser. Sikkerhedsrådet har ikke taget nogen beslutning og George Bush har allerede sagt, at der kommer en krig.

 

Og så sagde Jakob Sivertsen, at det er Udenrigsminister har taget så mange papirer med hjem retur, men de papirer, som der stod i Siumuts og Atassuts ændringsforslag, at indholdet af Landsstyreformandens skrivelse, at han allerede har fået dokumenteret, at Grønland overhovedet er imod. Og derfor mht. det, der indeholdt i vort ændringsforslag fra Kandidatforbundet, Demokraternes og Inuit Ataqatigiit, det allerede skulle være med.

 

Det er korrekt, at man allerede har sagt, at Grønland er imod krig og det, der blev foreslået er, at man skal beklage Statsministerens udtalelse om, at Danmark skulle være med i en krigssituation. Og det er det, vi skal beklage og derfor med hensyn til, at debatten ikke kan gå videre. Så vil jeg blot gentage vores forslag, at hvis der er nogen, der har viljen, så kan man få udsat dagsordenspunktet til i morgen også fordi samtlige partier Y..det, der er usikkert i Landsstyrets skrivelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen fra Atassut for en kort bemærkning, da det også er for tredje gang.

 

Jensine Berthelsen, Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Atassut.

Lad mig citere oppositionens forslag:

 

Det er med beklagelse og skuffelse, at Grønlands Landsting erfarer, at den danske regering har besluttet, at tage del i den militære aktion mod Irak uden et specifikt FN-mandat.

 

De er allerede gået i krig eller det er det, som danskerne vil være med i, de er allerede taget ned til Golfen for at deltage. Og derfor uanset, at vi skriver sådant brev med sådant et indhold, det vil ikke være til hjælp. Nej, vi har fået og forstået, at krigen allerede er gået i gang og forholdene ændrer sig så meget og det må vi så tage stilling til, uden at lave en ny skrivelse og uanset om man siger, at den skal 2.behandles på fredag.

 

Til hvilken gavn skal det være, når de allerede er taget af sted. Skal vi kræve, at de skal vende tilbage? Vi skal også lige overveje, hvad det er, vi gør. Og at med hensyn til det, som vi har udtalt i fællesskab, jeg mener, at Landsstyreformanden allerede har opfyldt, fordi han sagde,

 

at der skal dog ikke skal herske tvivl om, at Landsstyret, samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FN=s bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes. Hvad er det, vi har problemer med. AT krigen allerede er gået i gang. Vi har et meget stort ansvar i Grønland mht. at vi kan blive berørt. Og her debatteres og strides om, hvordan indholdet skal være i henvendelsen.

 

Opgaven er allerede opfyldt, i og med, at Landsstyret har opfyldt sin forpligtelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Som Siumuts gruppeformand skal jeg på vegne af Siumut-gruppen hermed med henvisning til § 49 foreslå følgende:

 

Da USA sammen med sin allierede allerede har  indledt krigen, gerne have lov til at vurdere det skete, hvorfor Landstinget fortsætter debatten her i morgen, hvorfor Landstinget beslutter, at gå videre til næste dagsordenspunkt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

I henhold  til forslaget, så skal jeg spørge, idet man også har henholdt sig til vores forretningsorden, om Landstinget kan gå ind for, at debatten fortsætter kl. 13 i morgen.

 

Er der nogen, der er imod det? At vi fortsætte i morgen. Jeg forstår det sådan, at man går ind for det, hvorfor debatten fortsætter igen i morgen og dermed er vi også færdige med samlingen for i dag.