Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 21-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:18

 

 

Dagsordenspunkt 21

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv)

(2. behandling)

 

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Det glæder mig at se, at et enigt Lovudvalg har indstillet forslaget til videre velvillig behandling i Landstinget. Landsstyret konstateret at udvalget er enige i sigtet med forslaget, nemlig t medlemsantallet reduceres og at medlemssammensætningen ændres. Forslaget indebærer, at den partipolitiske repræsentation ophører, mens organisationer m. v. hvis arbejde relaterer sig til børn og unge opnås styrket repræsentation i rådet.

 

Landsstyret tager det til efterretning at udvalget finder det beklageligt, at der ikke i lovforslagets bemærkninger er redegjort for indholdet af de indhentede høringssvar, og at der var tekniske rettelser til forslaget. Disse rettelser er nu indarbejdet ændringsforslag, men der er ikke ændret ved forslagets indhold.

 

Landsstyret har bemærket to opfordringer til ændringsforslag, som Landsstyret dog ikke finder hensigtsmæssige at tilføje i ændringsforslaget. I nærværende ændringsforslag er der således allerede mulighed for at organisationer og også KANUKOKA kan varetage både byers og bygders interesser, ved at udpege repræsentanter fra bygdebestyrelser.

 

Desuden åbner ændringsforslaget mulighed for en større opmærksomhed på benyttelsen af det allerede eksisterende  kvalificeret potentiale der findes blandt den kvindelige befolkning. Således ser Landsstyret det ikke som et problem, at skulle tilstræbe en ligelig fordeling mellem kønnene.

 

Landsstyret indstiller hermed forslaget til landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd til vedtagelse i den nu foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om, der er nogle bemærkninger til Landsstyrets ændringsforslag.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, hvor i indstillede, at bygdebefolkningerne også får indflydelse på ligestillingsarbejdet, således at bygdebestyrelsen kan få en observationsstatus i ligestillingsarbejdet, ved medlemssammensætningen så har vi også spurgt om, KNAPK og Børn- og Unges deltagelse i arbejdet, og at man også retter op på det. Og i Landsstyrets besvarelse, så kan vi se, at man ikke er gået ind for at bygdebestyrelserne får observatørs status i ligestillingsarbejdet, men blot peger på en anden mulighed, hvor KANUKOKA kan varetage både byernes og bygdernes interesser, og jeg skal blot opfordre tl at KANUKOKA er vågne overfor denne mulighed, og med disse bemærkninger vil vi i forbindelse med afstemningen af nærværende lovforslag gå ind for forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet. Og vi går nu videre til afstemningen, og vi har allerede omdelt ændringsforslagene, og de der går ind  for Landsstyrets ændringsforslag, og de der går ind for dem bedes rejse sig. 24. Er der nogle der stemmer imod det, det er ikke tilfældet, er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.

 

Og dermed er vi færdig med 2. behandlingen af punkt 21, hvor man er gået ind for Landsstyrets ændringsforslag, hvorefter den så kan gå videre.