|
Dagsordenspunkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 16:00
Mikael Petersen, Siumut, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
På landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden 2002.
Under landstingets efterårssamling 1999 blev landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget vedtaget. Et element i budgetloven var oprettelsen af en budgetteknisk anlægs-, og renoveringsfond.
Formålet med anlægs-, og renoveringsfonden var at forbedre planlægning, prioritering og økonomisk styring af anlægsområdet. I budgetloven er det fastsat som har følgende ordlyd: Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til landstinget om anlægs-, og renoveringsfondens aktivitet herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter.
Den årlige anlægsredegørelse fremlægges på landstingets forårssamling. Jeg vil her ikke gå i detaljer men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen.
Ved starten af 2001 var 418 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden. Der blev i 2002 overført yderligere 691 mill. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter. Forbruget har været 566 mill. kr. hvilket således er 125 mill. kr. mindre end der blev overført til fonden. Beholdningen af midler til projekter i anlægs-, og renoveringsfonden er således vokset tydeligt og udgjorde ved årsskiftet 543 mill. kr.
Dette er ikke et udtryk for at der er anlægsopgaver for 543 mill. kr. som endnu ikke er blevet udført, idet anlægs-, og renoveringsfonden også indeholder andre opgaver. Det drejer sig om køb af udstyr, maskiner og materiel, køb af bygninger, udlån og andet. Til disse opgaver er det henlagt 145 mill. kr. i fonden, så der til anlægsopgaver er opsamlet 398 mill. kr.
Den yderligere ophugning i anlægs-, og renoveringsfonden skyldes i høj grad at en række opgaver endnu ikke er blevet udbudt. Af det væsentligste skal nævnes universitetsparken, byggerier omkring SANA og byggemodning i Nuuks nye bydel Qinngorput. Dette bevirker at der i de kommende år vil ske en voldsom aktivitetsforøgelse i Nuuk. Hjemmestyrets anlægsopgaver i Nuuk udgør således over 2 milliard kr. i de kommende 4 år. Dertil kommer de investeringer som foretages af private investorer og af Nuuk Kommune. Der er således en risiko for en overophedet udbudssituation med stigende priser og behov for arbejdskraft udefra.
Situationen er naturligvis blandt andet afhængig af landstingets endelige beslutning om etablering af universitetsparken. Der har været stor forskel i hvilken omfang projekterne er blevet gennemført. Ser man på nyanlæggelser har forbruget været 713 mill. kr. ud af en bevilling på 677 mill. kr. Der har således været en gennemførselsprocent på nyanlæg på 47%. Indenfor renoveringsområdet har der været et forbrug på 269 mill. kr. ud af en bevilling op 447 mill. kr. hvilket giver en gennemførselsprocent på 60 %.
Også geografisk er der stor forskel. De største gennemførselsprocenter findes i Kangaatsiaq og Aasiaat hvor over 90 % af bevillingerne er blevet brugt, mens der i Narsaq og Nuuk kun er brugt henholdsvis 33 % og 28% af de midler, der har været til rådighed. Der er mange forskellige aktører indenfor området.
Nogle opgaver varetages af hjemmestyrets direktorater og af anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit. Mens andre opgaver varetages af private og af kommunerne.
De største afløb målt såvel procentuelt som i kroner ses ved A/S Boligselskabet INI og ved direktoratet for infrastruktur og boliger mens den laveste gennemførsel findes blandt de opgaver der varetages af de private og indenfor YYYY..området.
I øvrigt vil jeg henvise til tallene i redegørelsen. Som det også blev nævnt ved fremlæggelsen af redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2001 er der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på finansloven. Formålet hermed har været at give landstinget et bedre beslutningsgrundlag, skabe en bedre planlægning og dermed et grundlag for et bedre afløb.
Efter som proceduren første gang blev anvendt ved udarbejdelsen af finansloven for 2002, har den ikke haft effekt på de opgaver nærværende redegørelse beskriver. Effekten af den nye procedure vil først slå igennem i de kommende år og landsstyret forventer således at der i de kommende år vil være et større forbrug, således at beholdningen i anlægs-, og renoveringsfonden kan reduceres. Det skal hertil endvidere bemærkes, at det ville være nødvendigt at tage højde for de ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden, når anlægsaktiviteten skal fastlægges i de kommende års finanslove.
Landsstyret er opmærksomme på problematikken og er indstillet på at håndtere denne, således at uhensigtsmæssigheder kan undgås. Eksempelvis overophedning indenfor byggebranchen. I forslaget til finansloven for 2003 som landstinget behandler i disse dage er der således afsat betydelige midler til projektering af nye opgaver.
Landsstyret vil nøje vurdere hvor stor en aktivitet der kan igangsættes i 2004 under hensyntagen til de mange aktiviteter der allerede er disponeret midler til. Og landsstyret vil i denne forbindelse søge at opnå en så fornuftig geografisk fordeling som muligt, så aktiviteten bliver hensigtsmæssig fordelt i forhold til behov for kapacitet i de enkelte lokaliteter.
I den netop udkomne rapport om den økonomiske udvikling i Grønland, vurdere det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi ophedningen af midler i anlægs-, og renoveringsfonden i forhold til den førte finanspolitik. Udvalget konkludere at finanspolitikken har været ekspansiv i såvel 2000 som i 2001. Og grunden til at finanspolitikken ikke blev stærk ekspansiv har været at der blev opsamlet midler i anlægs-, og renoveringsfonden. Stigningen i de uforbrugte anlægsmidler har således været en medvirkende årsag til at stabiliteten i økonomien blev opretholdt med blandt andet stigninger under 2%. Ophobningen af midlerne i anlægs-, og renoveringsfonden har således bidraget til at den ekspansive finanspolitik ikke har haft de uheldige konsekvenser, der kunne forventes fra Grønlands økonomi.
Ved afviklingen af de ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden er det således væsentligt, at der tages hensyn til de eventuelle konsekvenser for Grønlands økonomi og afviklingen skal derfor indregnes i den planlagte finanspolitik.
Afslutningsvis skal jeg nævne planlægnings-, og sagsstyringssystemet for en mere effektiv styring af projekterne i anlægs-, og renoveringsfonden. Systemet er nu leveret og medarbejderne i direktoratet er i gang med at indlægge data i systemet. Til efteråret skal der så foretages en evaluering af systemet, hvorefter de endelige tilretninger kan foretages.
Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2002 til landstingets velvillige behandling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går over til partiernes ordfører, først Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Efter at vi i Siumut har behandlet en letforståelig redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden for 2002, har vi følgende bemærkninger at knytte:
Formålet med etablering af anlægs-, og renoveringsfonden er at forbedre styringen af prioriteringer af anlægs-, og renoveringsopgaverne. Dette medfører at landstingets bevillinger til anlægs-, og renoveringsopgaver kan følges mere tydeligt af beslutningstagerne. Det er tydeligt at beholdningen i anlægsfonden i de sidste år er steget voldsomt og er ved årsskiftet på 543 mill. kr. Dette viser at det for hvert år er nødvendigt med en tilpasning af anlægsmidlerne.
I forbindelse med landstingets finansiering af samfundets behov er det nødvendigt at vurdere gennemførselskapaciteten af anlægsparterne. Ved gennemgang af de seneste års anlægsarbejder har vi fra Siumut bemærket at der årligt på landsbasis bruges 600 mill. kr.
I Siumut finder vi det hensigtsmæssigt at opfordre landsstyret til at anlægsbevillingen til Nuuk for disse år omhyggeligt skal planlægges. For sådan som det ser ud i dag er det meget begrænset med at anlægssiden kan følge med. Og det er så at der skal ske en omhyggelig planlægning for Nuuk sammen med kommunen.
Vi vil fra Siumut opfordre landsstyret til at bevillingen fordeles til kysten med behov. Bevillingen til anlægs-, og renoveringsfonden er bevilget af det tidligere landsting, og derfor har vi som et nyt landsting ikke mulighed for have medindflydelse på prioriteringen af de kommende års anlægsopgaver. Derfor vil vi fra Siumut anbefale landsstyret, om at arbejde for ændring af budgetloven. Således vil det nye landsting få mulighed for at foretage prioritering indenfor bevillingen samt ønsket om at prioritere renovering af skolerne i større grad har behov for prioritering.
I Siumut finder vi det absolut nødvendigt med en tilpasning af lovgivningen og regelsæt med henblik på anlægsarbejdet, derfor vil vi fra Siumut opfordre landsstyret til at arbejde for en lovgivning for anlægsarbejdet, der alene skal være gældende i Grønland og efterfølgende efter behov udarbejde tydeligere retningslinier.
Det er Siumuts målsætning at uddelegere mere ansvar til regionerne og derfor vil vi i forbindelse med selvbyggerhuse opfordre til at sætte som mål og realisere fordelingen af bevillingerne mellem kommunerne.
De seneste års overdragelse af tilsynsmyndigheden til A/S INI har blandt andet medført at antallet af planlagte husbyggerier som i flere år står ubeboet er blevet flere. Derfor vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at A/S INI’s løsning af opgaven bliver bedre.
Det kan af redegørelsen forstås at der i forbindelse med vedligeholdelse at A/S INI’s tilsyn ikke er tilfredsstillende, derfor finder vi det i Siumut nødvendigt at løsningen af disse opgaver bliver bedre. Vi har i Siumut forstået at planlægning af anlægs-, og renoveringsopgaver uden licitation bliver overdraget til rådgiverne og derfor vil vi kræve, at det er nødvendigt med en udlicitering til planlæggerne, da dette vil give nye muligheder for alle.
Vi lægger vægt på i Siumut at alle anlægsopgaver i hele landet med vægt på erhvervsudviklingscenter udarbejdes for femårige anlægsplanlægning og en tiårig planlægning af renoveringen. Således vil vi sikre en mere hensigtsmæssig fordeling for samfundets behov. Således sikre en bevilling uden at overbebyrde anlægsparten. Et for stort pres på anlægsbyggeri i nogle byer viser at priserne fortsat stiger, derfor skal vi fra Siumut kræve at finansieringen af opgaverne fra anlægs-, og renoveringsfonden sker ud fra omhyggeligt funderede fordelinger. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da anlægs-, og renoveringsfonden blev etablering med virkning fra den 1. januar 2000 var det helt overordnet formål at bygge-, og anlægsaktiviteten her i landet herefter ville kunne afvikles uden alt for store forsinkelser, og der blev større fremdrift.
Efter at vi i Inuit Ataqatigiit havde studeret landsstyrets fremlagte redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden må vi imidlertid i dag konstaterer at dette formålet langt fra er lykkedes, idet det i fonden ved årsskiftet ophobede anlægsmidler nu har nået et omfang svarende til over 2 milliard kroner og mere præcist tæller 543 mill. kr. Vi må derfor også konstaterer, at intentionerne med en bedre planlægningsindsats og planlægningshorisont indenfor byggeriet og dermed også en større fremdrift indenfor denne branche indtil videre i dag er en fiasko.
I betragtning heraf må Inuit Ataqatigiit derfor meget kraftigt overfor landsstyret henstille til at der bliver taget skridt til en mere effektiv og bedre planlægs-, og byggesagsstyringssystem, da Inuit Ataqatigiit lægger meget stor vægt på, at de anlægsmidler som landstinget har vedtaget også virkelig komme i arbejde ude i det grønlandske samfund. Det siges at den yderligere ophobning af midler i fonden skyldes at en række opgaver ikke er blevet udbudt overhovedet. Disse ikke udbudte opgaver har en værdig på 247 mill. kr. og figurerer i finansloven og derfor anlægsmidler, som i forvejen er bundet til konkrete projekter.
Disse anlægsopgaver skal naturligvis fastholdes og ikke stoppes, da disse blandt andet skal bruges til universitetsparken, personaleboliger til SANA og også til den nødvendige byggemodning ved den nye bydel Qinngorput i Nuuk. Det har landstinget besluttet tidligere.
Hvad angår de 71 personaleboliger ved SANA skal de imidlertid siges, at dette byggeri allerede i 2002 ville have været igangsat såfremt det daværende landsstyreområde for infrastruktur og boliger ikke havde sat en kæp i hjulet for planerne ved at ændre udbudsopgaven og henholde sig til landstingets oprindelige vedtagelse. Nu er det fortsat uvist hvornår denne opgave overhovedet kommer i gang, alt i mens landsstyret stedse bliver ved med at udpassionerer at vi også bør nedbringe de store vakantboligudgifter som hjemmestyret belemres med.
I 2002 blev der udført anlægsarbejder mindre end aktiviteten i 2001, idet der blev brugt lige nøjagtig 119 mill. kr. mindre. Dermed er den samlede anlægsaktivitet på hele landet som sådan faldet yderligere og den er således mindre en aktiviteten i 1999 og 2000.
I betragtning af de mange nedslidte og renoveringsmodne skoler, behovet for byggeri af boliger, børneinstitutionsbyggeri og i øvrigt et stor behov for renoveringsopgaver i samfundet er dette klart uacceptabelt. Og vi har derfor krav på at få klart besked om, hvad denne faldne byggeaktivitet skyldes. Hvorfor er det ikke lykkedes med en bedre planlægningsindsats som lovet? Hvorfor er byggesagsstyringen ikke bedre? Hvorfor er det overhovedet endnu ikke lykkedes med et effektivt bygge og anlægsfond. Er det fordi der ikke finder en koordinering sted mellem byggedirektoratet og de øvrige direktorater? Og fordi at samarbejdet er dårligt.
Inuit Ataqatigiit ser naturligvis frem til at landsstyremedlemmet giver os et tilfredsstillende svar herpå, for vi kan jo ikke ligesom Joachim von Ands pengetank blive ved med år efter år at fylde op på bygge og anlægsfonden.
Vi har tidligere nævnt at disse tiltrængte anlægsmidler som i forvejen også er bundne til konkrete opgaver skal udarbejdes i samfundet. Derfor haster det med at få etableret et langt bedre byggesagsstyringsværktøj end den vi kender i dag. Såfremt der ikke snart sker noget på dette område, mener vi at der bør igangsættes en nærmere undersøgelse af sagsgangen i byggedirektoratet, det vil siger landsstyreområdet for infrastruktur og boliger. Vi er ganske enkelt nød til at få opklaret om det er i dette direktorat at hele hjemmestyrets bygge og anlægsaktivitet og den planlægning der følger med bliver skibbrud. Dette aktualiseret specielt af at de jo netop er dette direktoratet at alle hjemmestyret bygge og anlægsaktivitet er blevet samlet og overflyttet fra de øvrige direktorater i 1999.
Vi skal derfor henstille til at landstingets infrastruktur og boligudvalg også inddrages til i dette opklaringsarbejde for så vidt angår driften af anlægs og renoveringsfonden, idet det samtidig skal opfordres at landsstyret senere i år tager initiativ til at der afholdes et bygge og anlægsseminar.
Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit således den redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden til foreløbig efterretning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. I henhold til § 24 i landstingets budgetlov har landsstyret fulgt kravet om fremlæggelse af verserende sager vedrørende anlægs-, og renoveringsopgaver ved nærværende fremlæggelse af landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger. Og dette har Atassut gennemgået med særlig interesse og har følgende bemærkninger:
At landsstyret nu fremlægger redegørelse for aktiviteterne i anlægs-, og renoveringsfonden for de foregående år og at der nu overfor landstinget bliver redegjort for hvilke aktiviteter der er der foregået betragter vi det vigtigt i Atassut. Idet det er yderst vigtigt at der bliver redegjort for om bevilgede midler til anlægs-, og renoveringer bliver forvaltet i henhold til det besluttede i finansloven.
Atassut har ved flere lejligheder fra denne talerstol påpeget den manglende udnyttelse af de samlede bevillinger til anlæg og renovering. Samt at der sker tillægsbevillinger oveni allerede bevilgede midler.
Vi er klar over, at anlægsmidlernes cirkulation er yderst vigtig for beskæftigelsen i vort land. Det er således tilfredsstillende at vide, at disse midler sikre skatteindtægter både for kommuner og for vort land som helhed. Og landsstyrets bestræbelser for at etablere en teknisk fond i forlængelse af budgetteringerne i at eliminere problemerne er vi tilfredse med i Atassut og støtte fuldt ud. Idet vi ikke er i tvivl om at denne praksis vil forbedre administrationen af prioriteringsplanlægningerne samt bevillingerne.
Det er derfor yderst vigtigt at landsstyret nu seriøst har taget skridt til at midlerne bliver spredt til kommunerne på baggrund af flerårige planlægninger. Dette tiltag betragter Atassut som naturligt og skal endvidere udtale at vi er tilfredse med at dette for det første vil sikre at bevillinger bliver brugt til det de er afsat til.
Og for det andet vil sikre at anlægsopgaverne i videst mulig omfang bliver realiseret indenfor de givne tidsfrister. Hvis landsstyrets intentioner om uddelegering af anlægs-, og renoveringsopgaverne til kommunerne finder vi det vigtigt i Atassut at kommunerne tager skridt til projekteringer mens tid er, hvis optimalgangen af dette skridt skal opnås ikke mindst hvad angår projekter som kommunerne er involverede i økonomisk. Kommunerne har pligt at projekterer og prioritere de anlægsønsker de har uden tanke om at hele projektet bliver finansieret af hjemmestyret eller om kommunen alene kommer til at stå for finansieringen.
Atassut har erfaringer med at god planlægning aldrig er for sent og danne grundlag for korrekt bevilling.
Landsstyret meddelte at der var 418 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden ved udgangen af 2001 og der i 2002 var disponible bevillinger på 691 mill. kr. Det kan således konstateres at der henlægger 1 milliard 109 mill. kr. til brug for anlægsopgaver. Og kun 566 mill. kr. af disse midler er blevet brugt. Det kan således konstateres at midlerne fra 2001 og 2002 er øget med 125 mill. kr. og udgør nu sammenlagt 543 mill. kr. Landsstyret gjorde i forbindelse med redegørelsen opmærksom på, at en del af midlerne på 145 mill. kr. er afsat til indkøb af redskaber, maskiner, materialer og huse. Der bliver således et restbeløb på 398 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden.
På baggrund af bilag til redegørelsen vedrørende perioden fra 1995 til 2002 kan det konstateres at byggesektoren har meget begrænsede evner til at opfylde kravet, og når vi tager det gennemsnitlige forbrug i løbet af de sidste 8 år, har forbrugsfrekvensen ligget på 613 mill. kr. om året. Når vi tager udgangspunkt i den i løbet af de sidste mange år meget stabile byggefrekvens i størrelsesorden 590-600 mill. kr. vil det blive nødvendigt at tilkalde arbejdskraft udefra hvis byggeriet skal sættes op.
Når vi tager Nuuk Kommunes og Grønlands Hjemmestyres fælles byggeprojekter samt Nuuk Kommunes samt hjemmestyret skal være med til at finansiere, så undre det os ikke, at landsstyret allerede nu overvejer eventuel tilkaldelse af mestre udefra og vi er således bekendt at dette også har været nævnt flere gange fra denne talerstol.
Den tekniske udvikling og byggeriets udvikling er meget hurtig i verden. Og vi skal derfor fra Atassut anbefale landsstyret at de er åbne for eventuel tilkaldelse af entreprenører udefra med henblik på billiggørelse af byggeprojekter samt opnåelse af bedre kvalitet som vi kan lære af. Når talen om byggeri i vort land kommer på tale har vi fra Atassut fremlagt ønsker om billiggørelse af de meget forskellige kvadratmeterpriser på kysten samt undgåelse af ringe resultater. Og Atassut skal derfor ved nærværende endnu engang opfordre landsstyret til at finde alternative løsninger på problemet.
Og såfremt landsstyret træffer en beslutning om at man skal tilkalde arbejdskraft udefra, så vil vi gerne opfordre landsstyret til at man så gør det i tæt samarbejde med grønlands arbejdsgiverforening, således at man på den måde sikre, at man undgår at der eventuelt opstår problemer når man tilkalder arbejdskraft udefra.
På baggrund af de skiftende vejrforhold her i Grønland, skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret til at tage initiativer til, at fundament samt tagdækning i videst muligt omfang bliver lavet om sommeren, da vi har erfaringer med, at byggeri om vinteren som regel er af ringe kvalitet.
At i alt 16 store anlægsopgaver til en samlet værdi af 180 millioner kroner endnu ikke er kommet i licitation kan vi konstatere i tabel 6. Vi skal fra Atassut komme med bemærkninger om behovet for to af disse.
Det første er det i 1999 projekterede forbrændingsanlæg i Tasiilaq og som blev bevilget i 2000. Men da projektet endnu ikke er realiseret endnu her i 2003, skal vi opfordre Landsstyret til at arbejde for en realisering, da tiden er inde til at den aktuelle spredning af forbrændingen af dumpen i Tasiilaq bliver elimineret, da den ikke mindst er til stor gene og yderst usund for borgerne.
Det er i Grønland ikke fremmed, at kommunerne påbegynder arbejdsopgaver, uden at man har indhentet tilskud fra Hjemmestyret. Og vi vil opfordre kommunerne til, at man ikke påbegynder anlægsopgaver før man har indgået aftaler med Hjemmestyret.
Med hensyn til renovering af skolerne, så er det også meget nødvendigt, at man går i gang med disse, hvorfor Landsstyret nu agter, at afholde en konference med henblik på en ny prioritering og vi ved, at man også skal være sikker på, at vi selvfølgelig også vil deltage i dette arbejde.
Lige så vigtigt er det, at man finder boliger for de mange boligløse heroppe i Grønland, hvorfor det også er nødvendigt, at vi også prioriterer disse højst. Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til den fremlagte, interessante og fyldige redegørelse og skal i øvrigt meddele, at vi tager redegørelsen til efterretning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
På vegne af Demokraterne fremlægger jeg hermed de bemærkninger, vi mener er af betydning med hensyn til Landsstyrets redegørelse af anlægs- og renoveringsfonden.
Det nævnes, at der i fonden er ophobet 543 millioner kroner, af disse er de 398 millioner kroner alene på anlægssiden.
Dette tyder kraftigt på manglende styring og dårlig administration af bevillingerne til fonden. Ophobningen skyldes, at opgaver som universitetsparken og byggerierne ved SANA endnu ikke er blevet udbudt til licitation.
Lad os hurtigt muligt få udbudt byggerierne ved SANA, da dette koster det grønlandske samfund 1,3 millioner kroner om måneden i vankantudgifter ved ikke at have disse personaleboliger.
Der er i disse dage tillige tegn på, at disse igen vil blive udskudt. Lad os håbe, at dette ikke passer, da de igen vil udstikke de politiske system, som værende til ikke i stand til at løse de mest basale boligproblemer.
Universitetsparken spøger også i fonden. Den er åbenbart ikke til at drive ud nogen steder fra. Fra Demokraternes side vil vi igen opfordre landsstyret til, at få fjernet midlerne til universitetsparken og i stedet bruge dem til renovering af vores faldefærdige folkeskoler.
Fra Demokraternes side vil vi opfordre Landsstyret til at planlægge fremtidens byggerier, således at det bliver muligt for byggebranchen at langtidsplanlægge deres opgaver. På denne måde vil der opstå en mere jævn fordeling af arbejdet året igennem, hvorved flere vil kunne forblive i deres arbejde året igennem.
Der vil desuden være mulighed for en øget beskæftigelse i byggebranchen og det må også være værd at tage med, især når alt tyder på, at vi er på vej ind i en lavkonjunktur. Dette vil desuden afværge en overophedning på byggeområdet, der vil få priserne til at stige, hvorved vi får mindre for pengene.
I redegørelsen angives gennemførelsesprocenterne for nyanlæg og for renovering. Disse er henholdsvis 47% og 60%. Dette er ikke tilfredsstillende. Dette tyder igen på, at der ikke er overensstemmelse mellem bevillinger og byggerier. Dette vil vi fra Demokraterne mene skal være bedre næste år på samme tid.
På side 3 i den danske udgave af redegørelsen skrives: Og jeg citerer: Er det i orden? Ja.
Citat starter:
”Så aktiviteten bliver hensigtsmæssigt fordelt i forhold til behov og kapacitet på de enkelte lokaliteter.” Citat slut.
Det er en spændende formulering, da dette vil udelukke vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Der er i dette tilfælde ikke et akut behov for strøm. Det er der til gengæld i Sisimiut, men her tales der ikke om byggeri af et vandkraftværk.
Hvordan hænger dette sammen, når der tales om prioriteringer ud fra behov. Dette ønsker Demokraterne, at Landsstyret forklarer samfundet en gang for alle, bare så vi ikke går rundt og er i tvivl.
Vi fra Demokraterne savner, at der ved denne redegørelse er en uddybende forklaring på, hvorfor anlægs- og renoveringsfonden har været utilstrækkeligt administreret. Årsagerne hertil og sidst og ikke mindst hvad Landsstyret har tænkt sig af tiltag til og at der bringes orden i sagerne.
Med disse bemærkninger vil vi fra Demokraterne spændt følge den videre udvikling på anlægs- og renoveringsområdet. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
For Kandidatforbundets vegne har jeg følgende bemærkninger til redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden.
Da vi behandlede Hjemmestyrets eller Landstingets lov vedrørende Hjemmestyrets budgetlov, lov nr. 8 af 29. oktober 1999, da så Landstinget behandlede den blev der brugt en masse ord og ved denne debat var det også hel på sin plads, at man også gjorde det.
Ved udarbejdelsen af denne lov var et af formålene, at anlægsarbejderne i Grønland skulle foregå på en bedre projekteret hurtigere og en smidigere måde og ikke mindst med at man skal udnytte samtlige anlægsbevillinger. Men vi må alle sammen i dag indrømme, at disse mål endnu ikke er blevet politisk opfyldt.
Og derfor skal jeg på vegne af Kandidatforbundet kræve over for Landsstyret, at de på en klarere måde redegør for, hvorfor man ikke færdiggør alle de mange anlægsopgaver og såfremt man ikke kan komme med en yderligere forklaring på det, så må man også foretage en undersøgelse B en nærmere undersøgelse af de problemer, man møder ved anlægs- og renoveringsopgaverne, fordi det er jo uacceptabelt at der ved udgangen af 2002 stadigvæk henstår 543 millioner kroner, selvom der i de forskellige kommuner har et stort behov for varetagelse af anlægsopgaver.
I redegørelsen blev der nævnt, at man allerede i 2001 er kommet ind i en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på Finansloven. Og at det så først vil få effekt i de kommende år.
Og det vil også være interessant, at høre noget om, hvor stor eller hvor lang en tidsperspektiv, man her tænker på, fordi vi følger jo med i, at midlerne i bygge- og anlægsfonden bliver større og større. Men Landsstyret sagde også i deres redegørelse, at de selvfølgelig er klar til at rette op på dette problem.
Hvordan er man klar til det? Hvordan vil Landsstyret finde på en løsning? Eller hvordan tænker de på denne løsning. Jeg ved, at man har ved at ændre lovgivning omkring tilskud til boligbyggeri og hvilke planer har Landsstyret ud over disse planer, fordi der er jo mange anlægsopgaver og renoveringsopgaver, som er sakket bagud. For eksempel er der kollegiebyggeriet i Ilulissat, som skulle have været opført sidste år.
Man er sågar endnu ikke påbegyndt disse og der er jo også andre opgaver i andre byer, som også er sakket bagud. De største anlægsopgaver i de næste fire år vil naturligt nok finde sted i Nuuk.
Og Kandidatforbundet er også vågen over for, at der også er stor boligmangel i Nuuk. Men til trods herfor, så sagde Landsstyret i forbindelse med behandlingen af et andet punkt, at boligmanglen især er stor i mindre byer og yderdistrikterne.
Og man ved også, at man i forbindelse med anlægsopgaver, så koster opgaverne næsten op til det dobbelte, nogle gange mere end det dobbelte. Og derfor er behovet for anlæg og for ikke at gøre boligerne eller byggerierne endnu dyrere, så synes jeg, at vi skal gennemtænke prioriteringen endnu engang.
Og jeg vil til sidst opfordre Landsstyret til, at kommunerne skal have større rettigheder i forbindelse med allerede bevilgede midler til anlægsopgaverne, fordi vi før allerede har gentaget, at man ligefrem har en dobbelt, nogle gange 3-dobbelt opgave, fordi man nogle gange skal flere direktorater imellem, før man påbegynder en anlægsopgave. Det bør man snarest finde en løsning på, fordi den nuværende administration er overhovedet med til at mindske driftsudgifterne.
Og i Nordgrønland på islægsområderne, så bør man også udføre anlægsopgaverne på en mere jævn over hele året. Og lige som vi også bør finde på alternative muligheder, hvorfor jeg opfordrer Landsstyret til endnu engang at tænke på det, fordi i islægsområderne i Nordgrønland, så har man så op til et halvt år eller mere et halvt år, hvor der ikke er skibsanløb, hvorfor byggematerialerne og bestilling af disse, der er det så helt forhold, man så har i forhold til andre steder i Grønland. Og det skal man også huske på. og såfremt byggeriet skal fordeles mere jævnt i løbet af året.
Og jeg vil udnytte denne situation og spørge Landsstyret om man i forbindelse med byggeriopgaver 10.40.50, finansieringsmodellen om hvilke B hvor smidigt en løsning Landsstyret kan finde på en løsning og om der også er mulighed herfor, fordi vi kan forstå, at man nu også har åbnet mulighed for, at virksomhederne selv bygger deres personaleboliger.
Og med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning, men også henstiller, at man også udnytter de meningstilkendegivelser, vi allerede har fremført.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Først med hensyn til vores redegørelse fra Landsstyret og de kommentarer, der faldt fra partierne og Kandidatforbundet, dem vil jeg sige tak til.
Og jeg mener også, at de forskellige partier og Kandidatforbundet og deres fremlæggelser, der fremsætter også nogen forskellige forslag til vores videre drift eller vores videre arbejde i Landsstyret. De er meget interessante. Selvfølgelig er det jo mærkeligt, at når der sker en debat ud fra en redegørelse, at der også fremkommer noget, hvor man ikke altid er enig. Lige som det plejer, at være tilfældet med Inuit Ataqatigiit og det er så også sket, hvor nogle partier mener noget andet og nogle partier mener noget helt andet.
Selvfølgelig skal det også være med i vores vurderinger i Landsstyret. Når vi udarbejder en helhedsforbedringsløsning, også fordi man kan konstatere, at vi i Landsstyret generelt bliver opfordret til, i forbindelse med en bedre ordning på anlægsområdet, og at snarest muligt gør det. Og når man vurderer ordførerindlæggenes bemærkninger, så lyder de sådan alle sammen, at de ønsker, at vi snarest muligt går i gang og at vi finder en anderledes udformet anlægsstyring en det er tilfældet i dag.
Og med alle disse i tankerne så er jeg selvfølgelig også glad over, at jeg har bemærket, at samtlige ordførere med hensyn til de mål, vi har nævnt fra Landsstyrets side, at dem støtter man.
Og ikke mindst med hensyn til en forbedret planlægningsperiode eller planlægningsfase og vores udmelding om en reform og at den dermed også bliver støttet. Og jeg skal lige kommentere de enkelte, der er blevet nævnt i ordførerindlæggene, men jeg skal også lige udtale, at den omfattende redegørelse, der er blevet uddelt til Landstinget, for den er meget mere uddybende end det, der er fremsagt i forelæggelsesnotatet, fordi i redegørelsen kan man også se eventuelle svar til de spørgsmål, der er blevet fremdraget her. Derfor er det ikke forunderligt, at Landstinget ved brug af meget kort tid, ikke har haft mulighed for at læse dette meget nøje. Det vil jeg først udtale. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål, så vil jeg blot henvise til, at man også kan se svarene i redegørelsen.
Jeg håber på eller jeg tror på, at når de får tid til det, så kan de gennemgå disse meget nøje og eventuelt få nogen svar på de spørgsmål, der er blevet stillet. Men som noget nyt, som heller ikke er medtaget i redegørelsen, dem vil jeg lige kommentere.
Først med hensyn til Siumuts ordfører så blev det nævnt med en opfordring til Landsstyret, at man laver en nødvendig tilpasning af lovgivningen og regelsættet og at man hurtigst muligt får dem undersøgt, således at man får en mere tilpasset drift til Grønland. Dette er meget interessant. Og jeg skal her præcisere, at med hensyn til et samlet anlæg, så har vi ikke nogen lov, men vi har nogle forskellige retningslinier, som har lovhjemmel på forskellige love.
Og et af de tydeligste det er det såkaldte byggereglement. Og reglerne om udlicitering. Det er vist de eneste, der danner grundlag for vores anlægsarbejder i dag. Derfor finder jeg det meget interessant, at vi får en nøje vurdering af lovhjemlen, og at vi får en samlet lovgivning, således at de retningslinier, der er gældende inden for anlægsområdet kan udtømmes via bekendtgørelser. Det skal vi nok få undersøgt nøjere. Fordi Siumuts ordfører nævnte blandt andet også, at med hensyn til budgetloven om en mulig ændring af bugetloven.
Og her må man også sige, at det er korrekt, at i forbindelse med oprettelsen af anlægs- og renoveringsfonden, det har også udgangspunkt i budgetlovgivningen. Og nu har vi brugt et par få år til at have en anlægs- og renoveringsfond.
Og det gjorde Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg og i sit eller i sin påpegning, at hvorfor anlægs- bygge- og anlægsfonden ikke er lykkes, som det har været hensigten. En af grundene til det er, at man lovgivningsmæssigt og ved, at man binder sig til finansloven, så er der mange opgaver, som bliver bundet. Og derfor kan vi ikke nok komme uden om en smidiggørelse af anlægsområdet, såfremt vi skal en større udbytte af anlæggene, fordi det er sådan, at hvis Landsstyret skal ændre på bestemte hensigter på området, så skal de først have en bemyndigelse fra Landstinget. Dette har man fået lidt smidiggjort i forbindelse med, at Finansudvalget fik støtteforhøjelser. Men her med hensyn til de større anlæg, så er der store bindinger. Og med hensyn til rokering af midlerne, det er altså noget, der er oplagt til at blive undersøgt.
Med hensyn til dette lovhjemmel, det er også en af de ting, som skal vurderes, således at man også kan færdiggøre rationaliseringsopgaverne. Og Siumuts ordfører eller samtlige ordførere kom også ind på en decentralisering af midlerne med hensyn til kommunerne.
Dette er ikke noget nyt og i forbindelse med Finanslovsdebatten kom man også meget indgående på dette område og derfor fremlagde vi fra Landsstyret, at vi har til hensigt at gøre sådan med hensyn til en bedre vurdering B gennem en bedre vurdering og ved indgåelse af aftale af kommunerne. Ja, der har allerede været gennemført en omfattende debat og det er vidst kun spørgsmålet om, hvordan man kan få det realiseret. Og vi skal nok arbejde videre med denne hensigt.
Og en af ordførerne også fra Siumut og fra Kandidatforbundet, så blev det nævnt klarere, at man giver større ansvar over for kommunerne i forbindelse med decentralisering og at man også kan få øget ansvar, det har vi også diskuteret i Landsstyret, hvor man bl.a. på regionsvis B kan lave nogle regionsvise ordninger på finansierings- og bevillingsområdet, således at kommunerne får større medindflydelse på anlægsområdet, og at de samlet kan tage nogle beslutninger. Og det er så den mulighed, man kan give.
Og derudover så med hensyn til selvbyggerhusene, så nævnte Siumuts ordfører også, det er også korrekt, at siden oprettelsen af selvbyggerhusordningen og hvor kommunerne havde tilsynsopgaven og efterfølgende i forbindelse med, at INI A/S blev oprettet, og at den så fik tilsynsmyndigheden, så kan vi se, at forhold til det, hvor kommunerne havde tilsyn, så er der flere selvbyggerhuse, der ikke var blevet færdigbygget.
Og det er så sket i stor stigning og dette vi nævnte, at kommunernes tilsynsmyndighed pga. at de kender bedre til førnævnte, at det nok har været bedre, og at vi nøje får det vurderet i Landsstyret, det er vi allerede gået i gang med i form af dialog med KANUKOKA. Og derudover, at ønsket om, at kommunerne får større ansvar, at selvbyggerhusene i forhold til bevillingerne, at det bliver fordelt mere til kysten, så kan kommunerne selv stå for fordelingen, afhængig af ansøgerne til selvbyggerhuse. Og dermed vil kommunerne også få ret så stor myndighed.
Selvfølgelig, men i Grønland, der findes på lovgivningen og regelsætområdet, det må ændres. Hvis disse store myndighedsopgaver til kommunerne skal realiseres.
Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, så har jeg lagt mærke til, at Grønlands Hjemmestyres byggeafdeling, det er nødvendigt, at man får det nøje undersøgt, for som han sagde, så kan det blive nødvendigt og i den forbindelse, så skal vi sige, at vi i Landsstyret allerede er gået i gang med at få en af opgaver, der tilpasser Hjemmestyrets bygge- og anlægsdirektorat, fordi i forbindelse med bemærkninger til Landskassens regnskaber, så kan man allerede se, at vi laver stramninger på dette område og i den forbindelse, så er vi allerede gået i gang med større opgaver, hvor der sker en nøjere afklaring i form af nedsættelse af arbejdsgrupper i de forskellige direktorater.
Og at man får forbedret et samlet anlægsområde, og at man lader midlerne følge bedre med i anlægsopgaven, så har vi allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal stå for planlægningen også sammen med kommunernes sammenslutning, som skal have indflydelse på anlægsområdet. Og derfor det allerede igangsatte initiativer, så kan disse også fremlægges ved at fremlægge en mere klar redegørelse.
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører blev det også nævnt, som er meget, meget interessant, nemlig, at tanken om afholdelse af bygge- og anlægsseminar. Dette drøfter vi og arbejder videre med i Landsstyret og vi er i gang med en dialog blandt internt i direktoratet om, hvordan udformningen kan ske i mit direktorat og i et andet direktorat, dvs. økonomidirektoratet om, hvor stort seminaret skal være og når det bliver mere klart hvor stort seminaret skal være og hvor mange deltagere, der skal være, så vil Landstinget og Landstingets udvalg for infrastruktur og boliger, så kan man ikke komme uden om, at vi vil indkalde til sådant et seminar.
Og Økonomidirektoratet er allerede gjort bekendt med det, og jeg regner selvfølgelig også med eller KANUKOKA B kommunernes sammenslutning er allerede blevet bekendt med og de regner selvfølgelig, at de vil blive indbudt til deltagelse i seminaret. Og derudover blev der spurgt om forskellige spørgsmål fra Inuit Ataqatigiits side og fra Kandidatforbundets side med hensyn til finansiering og problemerne med hensyn til driften, som jeg allerede har nævnt. Hvorfor har vi problemer på byggesagsstyringen og alt muligt andet. Selvfølgelig skal alle disse blive afklaret. Og her kan jeg ikke komme med en umiddelbar besvarelse af disse. Og det vil jeg beklage. Men undersøgelsen B gennem undersøgelser og afklaringer, så skal vi finde nogle svar til disse spørgsmål.
Til Atassuts ordfører og hans bemærkninger, dem vil jeg sige tak til, fordi jeg mener, at vi meget klart fra Atassut støtter Landsstyrets hensigter og Atassuts ordførers opfordring med hensyn til, at vi får lavet nogle forbedringer omkring, at vi har et tæt samarbejde med arbejdsgiverforeningen. Selvfølgelig skal vi sige, at vi i Landsstyret allerede er gået i gang med en dialog af GA, og at vi er blevet enig om, at der er behov for et større samarbejde omkring anlægsområdet, og at vi snart vil eventuelt mødes sammen 2-3 gange om året.
Og med hensyn til dem, der arbejder med anlæg på kysten og ikke kun foreningen, og at de får en større indflydelse, og at de deltager mere, fordi de har jo meget store erfaringer og ikke mindst de hjemmehørende virksomheder, og at man udnytter deres viden større. Det skal vi på den måde prøve på, at få løst i form af et samarbejde.
Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Atassut, det han nævnte konkret omkring forbrændingsanlægget i Tasiilaq. Her skal jeg udtale, at vi i dag er der ret så store hindringer med hensyn til planlægningerne om oprettelse af forbrændingsanlæg, fordi vi i mit direktorat sammen med B i samarbejde med Miljødirektoratet omkring bygder af middelstor størrelse, så er vi i gang med en vurdering, således at de får mere tilpasset og bedre teknisk B med større teknisk kapacitet, at de får sådanne nogle forbrændingsanlæg. Det er blandt andet disse, vi undersøger.
Der er behov for en tilpasning på disse, men jeg håber selvfølgelig ikke på, at disse undersøgelser vil give et større forhaling af planerne. Men at forbrændingsanlæggene bliver tilpasset til behovet. Det er nødvendigt. Og derfor er det også helt sikkert, at den allerede planlagte forbrændingsanlæg i Tasiilaq, det er et oplagt forsøgsemne med hensyn til gennemgang af sådanne nogle i middelstore byer.
Og endelig med hensyn til det, der blev nævnt fra Demokraterne. Dem vil jeg rette en tak til de forskellige, der blev nævnt. Og så er der to spørgsmål B meget klare spørgsmål, som blev fremsat i form af problemer. Det er byggerierne ved personaleboligbyggerierne ved SANA samt om, hvad vi vil gøre ved den, som Inuit Ataqatigiit også kom ind på. Og vi er allerede gået i gang med at modtage meget klare oplysninger.
Jeg skal lige præcisere, at med hensyn til de personaleboliger, der skal bygges ved SANA, så er der et så ret omfattende redegørelse, som den forrige Finansudvalget allerede har behandlet. Den har vi. Og den er blevet tilført til Landsstyreområdet. Og på baggrund deraf og den konstaterede viden og oplysninger, så skal der ikke herske tvivl, at vi skal tage de næste skridt. Og hvis og såfremt der opstår større problemer, så vil selvfølelig Finansudvalget og Landstingets Byggeudvalg blive kontaktet.
Men at med hensyn til licitation, så kan alle og en hver se, at der er sket en udlicitering af denne sag og det er med hensyn til hvem der kan give bud på de sidste licitation, det er vi gået i gang med. Og selvfølgelig med hensyn til, at der er meget store midler, afsat i byggeri i Nuuk, og at det vil have indflydelse på priserne. Og når alt disse er sket, så skal vi få det vurderet i Landsstyret.
Men selvfølgelig er det beklageligt, at denne sag bliver behandlet så langsommeligt. Den bør kunne behandles hurtigere. Og Demokraternes ordfører og opfordring til Landsstyret, det har jeg lagt mærke til om et større udbytte af anlægsbyggerierne i Grønland. Det kan jeg forstå. Og de kommer også ind på byggeriet af Qorlortorsuaq og Landstinget nævnte, at man skal bygge vandkraftsværk i Qorlortorsuaq, og at man særskilt ser på denne sag og det er så oprettelsen.
Og vurderingen af behovet sker i Direktoratet for Erhverv efter at vi har fået et nyt Landsstyre, men jeg skal præcisere, at med hensyn til Qorlortorsuaq, det er ikke første gang, vi får denne debat. Den har været nøje behandlet siden 1980=erne i landstinget vedrørende Qorlortorsuaq-sagen, fordi man havde meget store energidebatter i 1980=erne og Qorlortorsuaq var med, lige som det også var med B lige som eventuelt anlæggelse af vandkraftværket ved Paakitsoq og ved Sisimiut-området. Det var også med dengang. Og nu endelig så tog Landstinget en beslutning om Qorlortorsuaq- vandkraftværket bliver og derfor er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at Direktoratet vil modtage denne byggeanlægssag og vil starte den, således at vandkraftværket i Qorlortorsuaq vil blive færdiggjort i henhold til Landstingets formål.
Men med hensyn til medarbejdere, lige som da vandkraftværket blev bygget i Buksefjorden her, hvor man også var imod, at er alt for meget tilkaldt arbejdskraft. Fra Landsstyrets side skal vi selvfølgelig lægge mærke til eller være meget opmærksom på, at man så vidt muligt udnytter den lokale arbejdskraft i forbindelse med opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq.
Denne sag med byggeri vil ske i henhold til den fordeling, der er sket blandt Landsstyret omkring byggeri og selvfølgelig med hensyn til infrastruktur, miljø- og boligudvalg, så skal vi nok have også et tæt samarbejde i den forbindelse. Og det samme er også tilfældet med hensyn til Finansudvalget.
Det vi fremsatte fra Landsstyrets side, jeg mener, at vi fik gode grundlag til en videre drøftelse fra Landstinget, men kom meget indgående og omkring planlægningsfasen, hvordan vi bedst muligt kan få det løst. Og der er også nogen, der hænger meget nøje med vores bemærkninger og de bemærkninger, der faldt. Det har allerede nævnt.
Men i den forbindelse, det klare forslag, der blev nævnt om eventuelle initiativforslag, dem tager jeg meget vel imod med tak. Fra Kandidatforbundets side kom man ind på 10.40.50-ordningen, det nævnte han eller det spurgte han om i den sidstnævnte. Det er finansieringsordningen og 60/40-ordningen. Den vil jeg lige præcisere, selvom jeg har udtalt mig om den på et tidligere tidspunkt, at 60/40-ordningen bliver udnyttet i mindre grad og kommunernes interesse bliver mindre, fordi der er nye muligheder på de områder og det vil man også helst udnytte.
Og det er også helt udtalt i forbindelse med boligbyggeri, at Landstinget har haft mange debatter, at folk skal have sit eget hus, det kan konstateres, at samfundet er ved at få øjnene op på dette område, således at interessen for husbyggeri eller boligbyggeriet den er steget voldsomt i de få år der er gået og vi er overhovedet ikke i tvivl om, at anlægsboligordningen, at private får en mulighed, som er en ny mulighed. Det er man allerede meget interesseret i og der er flere, der ringer om, hvornår denne ordning eller den ordning træder i kraft. At samfundet har en større interesse om, at have eget hus, det er taknemmeligt og det skal vi være meget opmærksom på. Og med hensyn til finansiering for eksempel med 10.40.50-ordningen, og at der er en større interesse, så skal vi prøve på at lave en løsning, der er.
Og at man er ved at få nedlagt 60/40-ordningen, det er meget udtalt, og at kommunerne kan udføre nogle anlægsopgaver ved brug af 10.40.50-ordningen. Der skal jeg udtale, at især de større kommuner har stor interesse, netop på dette område.
Men selvfølgelig dette problem, som også bliver fremsat af partierne, nemlig udlån af realkredit og bankerne, at de så er meget tilbageholdende til de små og mindre byer. Det skal vi prøve på, at få løst fra Landsstyret.
Og jeg skal allerede udtale, at Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiits forslag og debatten af det, så har jeg præciseret, at Hjemmestyret kan komme med en ny realkreditlignende ordning, som ikke er lige som boligstøtte. Og med hensyn til de krav i forbindelse med ansøgningen om lån, og at man har sådan nogle stramme krav fra pengeinstitutterne, hvor enkelte personer ikke får meget stor gæld til enkelte pengeinstitutterne, det skal man også være opmærksom på.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for de allerede faldne bemærkninger og selvfølgelig med hensyn til de forskellige spørgsmål, der blev stillet, så vil disse blive givet klare oplysninger til via udvalget. Og nogle af dem er allerede besvaret i denne meget omfattende redegørelse.
Og jeg skal meddele over for Landstinget, at når vi er færdig med den daværende punkt, så skal vi i gang med afstemning, og at de så kommer tilbage til deres pladser.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontain,
Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort eller drøftelsen af nærværende debat og de ting, som partierne har fremført B nye ordninger, smidiggørelse, indgåelse af aftale med kommunerne, at kommunerne skal have større ansvar og bedre projektering og kommunernes medvirken og bedre planlægning vedrørende islægsområderne, hvorfor jeg også har fremlagt et punkt den 24. marts og når vi så tænker på en nyordning, så burde man også have tænkt på det under mit forslag, så kan man ikke lade dette B der kan partierne ikke tillade sig, at være dette overhørig.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er vi nu færdig med behandlingen af redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden. Og det næste, vi skal behandle er punkt 42 og vi kommer til at have nogle afstemninger, hvorfor jeg gerne vil anmode Landstingets medlemmer om, at indfinde sig.