Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 40-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 13:12

 

 

Dagsordenspunkt 40

 

Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

 

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Landsstyret takker Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg for udvalgets klare betænkning. Den viser tydeligt hvad der er politisk enighed om, og hvad de enkelte partier har af forskellige holdninger om.

 

Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at et flertal i udvalget bestående af Atassut og Siumut tilslutter sig forslaget i sin foreliggende form. Demokraterne har varslet et ændringsforslag vedrørende lånefinansiering af skolernes anlæg, men tilslutter sig  i øvrigt principielt forslaget. Inuit Ataqatigiit har givet udtryk for principiel mod at det offentlige giver støtte til frie grundskoler. Demokraterne og Inuit Ataqatigiit repræsenterer således to modsatrettede ønsker. Landsstyret finder i den forbindelse anledning kort at resumere de grundlæggende hensyn der har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af lovforslaget, herunder begrundelsen for at der bør gives offentlig støtte, og at det bør ske i det i forslaget anførte omfang, hverken mere eller mindre.

 

Grundloven giver enhver forældre ret til at lave sit barn undervise uden for Folkeskolen når det blot det sikres at barnet får en undervisning, der svarer mindst til undervisningen i Folkeskolen. Forslaget har derfor for det første til hensigt at få skabt nogle lovgivningsmæssige rammer der sikrer, at en sådan undervisning uden for Folkeskolen sker under betrykkende vilkår.

 

Landsstyret har dernæst ønsket, at muligheden for folkegang i en fri grundskole skal være en reel mulighed for så mange som muligt. Samtidigt er det Landsstyrets holdning, at det offentlige er forpligtet til at betale dem der forestår løsningen af en opgave, der ellers påhviler det offentlige for opgavens løsning. Dette må gælde uanset om det er en kommune, virksomhed eller en forening, der løser opgaven. Derfor er det i forslaget fastsat, at bloktilskuddet pr. elev følger elven, det vil sige, at bloktilskuddet overføres fra kommunen til den frie grundskole, hvor eleven har sin skolegang.

 

Endelig har Landsstyret lagt vægt på, at lovforslaget ikke må medføre merudgifter for det offentlige blandt andet af den grund at der i lovforslaget giver de frie grundskoler krav om offentlig lånefinansiering. Krav om en offentlig lånefinansiering vil være i uoverensstemmelse med princippet om, at Landstinget varetager en samlet prioritering af Landskassens udgifter i forbindelse med behandlingen af Finansloven. Frie grundskolers anlægsudgifter vil i givet fald på forhånd skulle prioriteres forud for andre anlægsopgaver.

 

Det vil desuden af samme grund kunne opfattes som indgreb i det kommunale selvstyre samt  at kommunerne lovgivningsmæssigt pålægges en forpligtigelse til at yde en frie grundskole lån til anlæg. Dertil kommer at en imødekommelse af det af Demokraternes varslede forslag vil betyde en nedprioritering af folkeskoleområdet, idet afsættelse af midler herunder i form af lån vil betyde større midler til anlæg og renovering indenfor folkeskoleområdet bygningsmæssigt. Af disse grunde kan Landsstyret ikke tilslutte sig, at det offentlige pålægges en lånemedfinansieringsforpligtigelse.

 

Til Inuit Ataqatigiits principielle synspunkt skal Landsstyret for det første bemærke, at der er en betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, såfremt lovforslaget ikke vedtaget. Som Inuit Ataqatigiit selv påpeget vil forældre der ønsker deres barns skolegang uden for Folkeskolen under alle omstændigheder have en grundlovssikret ret her til. Partiet udtrykker endda sin principielle støtte til initiativtagerne bag den frie grundskole i Nuuk, så partiet har åbenbart ikke noget principielt imod, at der etableres frie grundskoler.

 

Hvis lovforslaget ikke vedtaget vil der derfor kunne opstå frie grundskoler alligevel, men deres virksomhed vil alene finansieres af forældrene. Det vil betyde at forældrebetalingen bliver markant større end når det offentlige giver et betydelig tilskud til driften. Landsstyret er desuden af den klare overbevisning, at det vil lykkes initiativtagerne til etablering af frie grundskoler, at få tilvejebragt en sådan samlet finansiering af skolernes virksomhed, herunder ved eventuelle kommunale frivillige tilskud eller lån. At forældrebetalingen vil kunne nedbringes til et niveau der gør det muligt for en stor del af befolkningen at brug af dette alternativ til Folkeskolen.

 

Landsstyret vil afslutningsvis kommentere nok engang, at støtte til etableringen af frie grundskoler på de i forslaget fastsatte vilkår ikke vil ske på bekostning på bestræbelserne på at realiseringen af Atuarfitsialak. De to skoleformer vil derimod kunne give anledning til gensidig inspiration, og dermed også til løbende udvikling af kvaliteten begge steder til alles bedste.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut med forslaget til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.m., og efter nøje drøftelse, og med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og med tilfredshed for Kultur- og Undervisningsudvalget vurdering, så indstiller vi, at den overgår til 3. behandling.

 


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v., og til 2. behandlingen har vi følgende bemærkninger.

 

Som vi har udtrykt det under 1. behandlingen af dette lovforslag, så har vi forståelse for de forældre der har til hensigt at gøre noget ekstra for deres børns skolegang, og ser ikke noget til hinder for dette. Sådan et initiativ kan føres ud i livet på forskellig vis i tilknytning til eksisterende skolebygninger og har hjemmel i eksisterende hjemmestyrelovgivning.

 

Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, hvor lovgivning om etablering af frie skoler i Grønland lovgivningsmæssigt er forankret. Her vil Inuit Ataqatigiit meget hellere holde sig til Hjemmestyrets egen lovgivning om skolen, for her er der mulighed for at gøre sådan som initiativgruppen gerne vil hen. At den danske Grundlov er loven i Rigsfællesskabet, ja, det ved vi godt.  Men vi er herre i eget hus m.h.t. hvorledes vi ønsker at arrangere vores skoler og uddannelse.

 

Inuit Ataqatigiit er imod al ghettodannelse i Grønland, især noget der tager udgangspunkt i børnenes opvækst. Det, vi ikke kan være med til er, at der i den foreslåede landstingslov lægges kim til en synlig forskelsbehandling, som børnene i vores samfund ikke vil undgå at tilegne sig, en lovgivning hvor bordet fanger, hvor det offentlige både lovgiver tvetydigt og binder sig selv til finansiering.

 

Og jeg skal lige citere Landsstyremedlemmets ord, …”og påpeger Inuit Ataqatigiit, at forældre, der ønsker deres barns skolegang uden for folkeskolen, under alle omstændigheder har en grundlovssikret ret hertil ”. Ja, det ved vi og har fremført det under 1. behandlingen. Men som sagt vil vi hellere bruge vore egne lovgivningsmæssige rammer, som sidste år under stor enighed og forhåbningsfuldt blev vedtaget af det samlede ting, som har til formål at der gives en bedre undervisning for alle børn, og som fra flere sider bliver benævnt som revolutionerende indenfor skolelovgivning.

 

Denne lovgivning og dens muligheder skal føres ud i livet. Der står bl.a., atMed henblik på forsøgsarbejde kan Landsstyret godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kap. 3 og 4 om henholdsvis folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse, som vil være forenelig med fastholdelse af Folkeskolens formål og grundlag, jf. 2”. Dette blev citeret i Kultur- og Undervisningsudvalgets betænkning.

 

Det er efter vores mening lidt søgt at Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, og ikke nævner Hjemmestyrets egen lovgivning med et eneste ord i sit svar til Landstingets 2. behandling. Her finder vi det på sin plads, helt klart at tilbagevise Landsstyremedlemmets påstand om at, såfremt dette forslag til landstingslov om frie grundskoler ikke bliver vedtaget, vil der for alvor vil være betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, det må så være underforstået, at så kan de stakkels forældre ikke få lavet en privat grundskole. Jo, de kan sagtens  lave en privat skole, fordi det har de allerede muligheder for.

 

Hvis flertallet i dag siger god for etablering af en offentligt finansieret privatskole, skal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at så må privatskolen, sikre at bl.a. sprogmæssige krav til Folkeskolen overholdes. Ved dette skal man sikre sig at børn der taler grønlandsk og børn der taler andre sprog ikke føler store skel imellem sig. Vi har helt andre intentioner for vore skoler, at når andre kulturer kommer til Grønland, så er de iblandt os, vi vil gerne lære dem at kende, lære fra dem og være venner med dem.

 

Udvalget har efterspurgt  i forhold til finansieringen af den private skole, hvorledes den hidtidig finansiering er sket. Vi kan ikke tillade forskelsbehandling på grundlag af forældres økonomiske situation. Samfundsmæssig set er dette et farligt område, som helst bør undgås. Det er utydeligt at se formålet, når private virksomheder allerede kan bestille plads ved at betale 50.000 kr.

 

Et af de første områder, som vi ved Hjemmestyrets indførelse overtog, var Folkeskolen. Det er sørgeligt, at skolerne i en årrække er blevet forsømt, og det er virkelig endnu mere sørgeligt, at dette er gået ud over børnenes karakterer. Ligeledes bør man skele til, hvor forfaldne mange skoler er blevet. Lærere, som før havde en prestigefyldt position i samfundet, bliver underbetalt, og den magtesløshed, der i øjeblikket sker, bør vendes radikalt om.

 

Problemerne omkring Folkeskolen er velkendte også udenfor Grønland, derfor fører initiativtagerne til den private skole med strømmen, og taberen i dette spil er Grønlands Hjemmestyre.

 

Med hensyn til finansieringen fremgår det i Demokraternes ændringsforslag, at finansieringen ikke kun skal ske fra forældrene, samt at medfinansiering fra det offentlige er højst nødvendig. Finansieringen sker ikke kun med hensyn til bygningerne, men muligheden for låneoptagelse med hensyn til udstyr og redskaber vil blive åbnet. Og boligfinansieringsordningen, hvor eget finansieringsandel vil være 10 %, og det er så finansieringsmodel 10-40-50 man bruger, og kommunens finansieringsandel vil være 40 %, og Hjemmestyrets 50 %, vil blive benyttet. Hvilke konsekvenser regner Landstyret med, der vil ske med hensyn til andre tilskudsområder, når denne mulighed åbnes?

 

Dette er ikke det eneste forhold, således må kommunerne også sørge for tildeling af  en byggegrund. Hvor skal skolen fysisk placeres, i nærheden af en eksisterende skole eller fjernt fra en eksisterende Folkeskole? Der vil desuden trænges til buskørsel.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker en meget bedre skole, som skal stilles til rådighed for alle, en skole, som alle børn er fælles om, vi ønsker, at der ikke sker diskrimination blandt samfundet i Grønland, hvor alle har respekt for hinanden, uanset i hvor kort tid, man har opholdt sig her i landet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er er så Isak Davidsen, Atassut.

 

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Forslag til landstingslov om frie grundskoler, undervisning i hjemmet m.m., der skal vi fra Atassut udtale, at flertallet samt Landsstyrets indstilling den fastholder vi, og at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, så vil vi også stemme for det

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Udfra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg´s betænkning op til 2. behandlingen af forslaget, konstaterer Demokraterne med glæde og tilfredshed, at et klart flertal i udvalget indstiller forslaget til godkendelse.

 

Der er dog fortsat en forhindring, der skal forceres, førend det kan sikres, at lovgivning gør det muligt for friskoler for at kunne starte op efter hensigten.

 

Under  1. behandlingen af forslaget, gjorde Demokraterne det klart, at vedtagelsen af lovforslaget formentlig kun kan føres til virkelighed i vort land, såfremt der også åbnes op for hensigtsmæssige lånemuligheder til de nødvendige anlægsarbejder forbundet med en etablering af en friskole.

 

Demokraterne bekendtgjorde derfor, at de her til andenbehandlingen ville fremkomme med et ændringsforslag desangående. For hvad skulle det nytte at skabe rammer på det lovmæssige område, hvis det ikke kan føre noget  med sig.

 

Men før vi fremsætter dette, vil vi gerne lige vende blikket tilbage til den tid, hvor Siumut og IA var koalitionspartnere før sidste valg.

 

Under dette samarbejde fremkom de to partier med et digert værk kaldet: "En vision for fremtiden" oplæg til strukturpolitisk Handlingsplan, som den nye koalition efter sidste valg Siumut og Atassut påstår også  at læne sig op ad i forbindelse med deres koalitionsaftale. I handlingsplanen - som i øvrigt et glimrende værk - er der en hel del ting om Friskoler, som er værd at kikke på før en evt. debat slippes løs.

 

Og jeg vil gerne citere følgende fra denne:

 

"Det er Landsstyrets opfattelse, at friskoleforsøg bør gennemføres som alternativ til grundskolen og initiativ bør komme fra organisationer, private m.v.."

 

"Endvidere skal der skabes de fornødne rammer for friskoleforsøg m.v. snarest muligt"

 

"En række af de foreslåede initiativer vil være kostbare".

 

"Tresproget strategi"

 

Og det er så IA?s og Siumuts vær, som er meget rosværdigt Alle disse sider er at finde på side 41 og 42 samt 48 og 50 i den danske del, og det er ikke 18.00 tals tilkendegivelser vi her snakker om, men forrige år.

 

Vi lægger op til en 10-30-10-50 ordning, fordi den store vinder i dette spil er Hjemmestyret, der som eneste alternativ har en 100% finansiering de steder, hvor en friskole kan være en kærkommen hjælp de steder, hvor der er akut brug for nye skoler, sådan som det også er tilfældet i landets hovedstad, hvor en friskole ligger nøgleklar med udgangspunkt i et kæmpestort frivilligt initiativ fra organisationer og privatpersoner, også lige her efter  bogen, og hvor op imod et par hundrede forældrepar , hvoraf op imod 80% er hjemmehørende, bare venter på at de fornødne rammer - læs lovgivning samt finansiering - bliver klargjort af den lovgivende forsamling - altså os her i salen. 

Afslutningsvis vil jeg gerne komme med et hjertesuk, idet jeg kan se i betænkningen, at de to koalitionspartier ikke vil støtte vores ændringsforslag vedr. muligheden for at tilbyde 10-40-50-lån. Og efter at det jeg har hørt nu, så kan jeg mærke, at man ikke engang har vurderet det. Som I alle sikkert kan erindre, er det blevet nævnt igen og igen, at det mest sandsynligt ikke er muligt at drive en friskole, uden at der bliver stillet nogle hensigtsmæssige lånemuligheder til rådighed.

 

Jeg vil gerne vide af koalitionsregeringen, hvilke begrundelser I har for ikke at støtte ændringsforslaget.  Jeg vil tage det op igen når jeg kommer op på talerstolen for 2. gang. Men specielt taget i betragtning af, at der på samme tid er mulighed for at spare mange penge, idet der som nævnt kun er et alternativ ? nemlig en 100%´s finansiering.

 

Med disse bemærkninger og med vores lovændringsforslag indstiller vi at punktet sendes til viderebehandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg før den bringes op til 3. og sidste

behandling i Landstinget. Og som før nævnt, så vil jeg gerne bede om ordet igen når samtlige ordførere har været igennem.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med henvisning til mine udtalelser på vegne af Kandidatforbundet under 1. behandlingen, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til redegørelse fra Landstingets udvalg for Kultur- og Uddannelse. Det er ikke en redegørelse, men en betænkning, der her er tale om.

 

Jeg skal til at starte med udtrykke min forundring over, at 3 ud af 4 partier repræsentanter i udvalget har fremlagt hver deres indstilling. Vi respekterer naturligvis personer og partiers frie ret til at danne sig meninger men i en for samfundet så vigtig sag, finder jeg det yderst beklageligt, at de 5 udvalgsmedlemmer uden hensyn til koalitionens anbefalinger har sat partitilhørsforholdene på højsædet frem for at indgå kompromis for at finde den bedst egnede løsning.

 

Som jeg allerede har udtrykt, så respekter jeg naturligvis udvalgets medlemmers individuelle ret til i frihed at danne sig en mening, og er således fuld ud klar over, at man kan anmode om, at få sine mindretalsudtalelser registreret.

 

Men som jeg allerede har udtrykt så undres jeg over, at 4 partiers 5 repræsentanter i udvalget ikke har kunne indgå kompromis. Udvalgsarbejde er efter Kandidatforbundets opfattelse et forum, hvor man skal samle meninger og indgå kompromisser frem for at lade sig låse fast af partipolitiske hensyn. Naturligvis for at finde frem til den bedst egnende forordningsgrundlag for brugerne.

 

Men jeg kan konstatere, at dette ikke har kunne lade sig gøre i udvalget for Kultur- og Uddannelse, men trods det mener jeg, at kunne konstatere, at vi alle sammen i princippet ikke er imod forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Men i nærværende tilfælde har man ikke kunne indgå kompromis eller enighed om, hvordan de frie skoler skal udnyttes og, hvordan byggeriet skal finansieres.

Og på baggrund af det, og med hensyn til kommunernes evne til at være med i finansieringen kan jeg derfor ikke lade være med at spekulere over, hvorfor Grønlands Hjemmestyre ikke skal involveres i finansieringen.

 

Jeg skal med disse bemærkninger og trods min principielle tilslutning til forslaget, skal jeg udtale, at jeg på grund af udvalgsmedlemmernes stejle holdning ellers er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg skal tilslutte mig forslaget og ikke mindst på baggrund af intentionen om, at kun lade kommunerne som eneste offentlig instans, at bære den økonomiske byrde eventuelt til låntagning.

 

Men da jeg har kunne skimme af Demokraternes kompromisforslag har mulighed for at afhjælpe på dette, har jeg besluttet mig at tilslutte mig ændringsforslaget, og vil samtidig udtale min tilslutning til forslaget.

 

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at udvalget for Kultur- og Uddannelse endnu engang forsøger at indgå kompromis omkring disse alvorlige spørgsmål inden 3. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til partiernes besvarelse. Jeg ærgrer mig lidt over, at man i nærværende spørgsmål som er et rammelov forslag i forbindelse med drøftelsen af det, at man blander de fysiske rammer, nemlig bygninger til skolerne. Fordi i den nuværende forordning, så er det blot et krav, at det er et krav at børnene skal undervises i den såkaldte Folkeskole.

 

Men her ved det nye forslag her, så er etableringen af de private friskoler, der er det selve rammerne for det, som vi her diskutere. Samtlige partier er ellers enige om, at det er et godt alternativt ud over Folkeskolen. Og selvom man allerede har været inde på det, så vil jeg gerne som Landsstyremedlem sige, at det er en misforståelse når man siger, at man så får færre ressourcer til Atuarfitsialak, såfremt man giver friskolerne mulighed. Efter min mening, så er det udviklingen af Atuarfitsialak og friskolerne, lad dem konkurrere lidt, således at man på den måde løfter kvaliteten af Folkeskolen.

 

Med hensyn til Landsstyrets, at man så ud over at man overfører midler pr. folkeskoleelev til friskolerne, og når vi så har tilbagevist det, så er det fordi vi ikke skal gøre udgifterne større. Vi holder fast ved, at man kan overføre midlerne til skolerne, således at de følger barnet, og såfremt et barn flytter fra friskolen tilbage til Folkeskolen, så følger midlerne igen med.

 

Jeg synes selv, at det er en rigtig god mulighed vi eller har her, og vi har allerede gået ind for Atuarfitsialak som snart skal etableres og på visse områder allerede er gået i gang,  det vil så være en god konkurrent til det.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits påpegninger, det har jeg også forståelse for, men det har i allerede påpeget fra starten af, og  det passer også godt med Jeres principper, det er der ikke nogen der kan sige noget imod, men jeg er ikke enig med Jer i, når i siger, at man ved etableringen af friskolerne vil svække Folkeskolen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der så får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, men først Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Jeg skal prøve på at kommentere alle, men der er et par partier som ikke har givet større arbejdsbyrde.

 

Men jeg vil gerne starte med det positive, nemlig Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, kom ind på noget klart, at private friskoler vil hindre Atuarfitsialak. De to skal man skelne meget skarpt imellem, men efter at have sagt det, og efter at have rost det, så må jeg også nævne, at jeg desværre må give udtryk for, at Landsstyremedlemmet og hans medarbejdere ikke har lært deres lektie ordentligt, idet ud fra Demokraternes ændringsforslag, fordi det fremgår på forskellig måde.

 

Det man har fremsat fra Landsstyrets side det er, at man gerne vil etablere en friskole, som kan være til glæde for de fleste, ja det er netop det Demokraterne også gerne viol opnå, derfor såfremt man så skal etablere de nødvendige rammer ? bygninger 10-30-50-10, at man så 10-30-10-50, fordi Hjemmestyret er dem der kommer til at vinde noget ved det, ved at man åbner mulighed for etablering af friskolerne, fordi der hvor behovet er så er det at man selv etablerer eller laver nybyggeri til 100 % finansiering. Men derfor er det også nødvendigt, at se hvilke muligheder der er indenfor etableringen af private Folkeskoler.

 

Såfremt Landsstyret ikke umiddelbart kan tage vores forslag, så må de ellers komme med nogle beregninger, og sige, hvorfor de ikke støtter det, og hvad er det også som Landsstyret hvad de reelle priser er som alle kan leve med, og går vi så også videre, så siger Landsstyret også, at etableringen af privatskoler ikke skal skabe andre udgifter ud over de allerede eksisterende udgifter. Og der fremgår det også, at frie grundskoler, hvor det offentlige er med, og såfremt man skal kunne betale det fra flest mulige, så vil man også nedbringe behovet for det offentliges behov for byggeri at nye skoler. Og det betyder, at det så vil lette det offentlige i deres finansieringsbehov for byggeri af nye skoler.

 

Og man bør også bemærke, at nærværende forslag, som der er forslag om, at man åbner muligheden for etableringen af friskolerne, og det går flertallet ikke imod. Men det jeg bemærker er, at når man støtter etableringen af privatskoler både fra KANUKOKA og fra IMAK, fra arbejdsgiverne i Grønland, men de eneste der går imod er enkelte politikere.

 

Og det er også meget betænkeligt fordi jeg må sige, at en af vores primære opgaver som politikere er en god servicering af borgerne, og går vi videre, så siger man blandt også fra Landsstyrets side, at når man giver mulighed for at give lån, så vil det betyde endnu en overbebyrdelse for kommunerne. Men vi siger kun, at man bør have denne mulighed fordi det offentlige må sætte sig som et mål, at en sådan en friskole kan drives til fordel for de fleste, og det er så også det jeg gerne vil understrege overfor partierne.

 

På flere områder så giver vi kommunerne yderligere byrde indenfor det sociale område og på andre områder, men hvad er det man forestiller sig, hvor man friskoler der bliver etableret i Grønland. Jeg forestiller mig i løbet af en 5-10-15 år, så vil man højst etablere 4-5 skoler, det er en stor opgave, og derfor må flest mulige mennesker deltage, og det er der også mange der har evnerne til det. Og derfor er der ingen grund til bekymring, Der er kun en der er under planlægning, men fra KANUKOKA nævner man, at det er en god tanke, som sikkert også vil sprede sig til de større byer.

 

Men jeg forestiller mig ?er der måske 3-4 skoler der vil have behov for denne støtte. Såfremt vi skal etablere en skole her så vil det koste 70-80 mio. kr., hvornår skal det så realiseres ? Og vi er så langt tilbage, at såfremt det koster 70 mio. kr., så kan man begynde såfremt det offentlige yder et tilskud på 21 mio. kr. Og det er så en besparelse på 49 mio. kr. for det offentlige. Og jeg har hørt at kommunen også er åbent for denne, og der er der så behov for at kommunen yder et tilskud på 7 mio. kr.

 

Men med hensyn til de Folkeskolder vi har og den begrænsede pladsmængde der er 10-30-10 er grundlaget og ikke 10-30-40. Det er fordi at lovgivningen skal være gældende for alle eller hele landet, og derfor når vi så ikke skal kun lovgive for de kommuner der har bedt råd, men for hele landet, og de kommuner som har færrest mulighed skal kunne give tilskud å 10 %, og derfor er nærværende sag og ind til nærværende punkt bliver færdigbehandlet, så er der behov for, at man har grundlag for at kunne vurdere det nøje, fordi det beløb på 21 mio. kr. er kun en lille dråbe i forhold til det beløb der bliver brugt her i Grønland. Og det er den største ressource, det er den viden man har, og tænker vi på byen her, og så i stedet for at betle 70 mio. kr., men kun kan nøjes med 21 mio. kr., det er jo en form for en billiggørelse som alle bør støtte. Og jeg håber at man inden 3. behandlingen vil støtte  forslaget.

 

Til de enkelte partier. Fra Siumuts side er det bare en tom snak uden at man har vurderet det, men blot godkender forslaget i sin foreliggende form, det er som om man også burde have vurderet det i sine bemærkninger, fordi man så på den måde ville kunne vurdere det, således at friskolerne vil være til gavn for flest mulige, det er det eneste formål.

 

Inuit Ataqatigiit har jeg ikke lyst til at kommentere, fordi dem der nægter at forstå noget, dem kan man ikke påtvinge en mening, også fordi jeg blot kan henvise til IA?s bemærkninger, fordi som formanden over tv har sagt, at man ikke kan regne med hvad man siger under en valgkamp, fordi man på et senere tidspunkt skifter mening.

 

Når man så blot har sagt det som et mål, at såfremt den kan bruges af alle, og ikke kun retter sig imod de højeste lønnede, så burde man have støttet det fra IA?s side, fordi man på den måde vil skabe bedre skoler.

 

Isak Davidsen fra Atassut sagde ikke meget eller det er blot den samme rille i grammofonpladen som Siumut har været inde på som blev gentaget. Det er kedeligt, at dem der gerne vil skabe noget nyt viser så lidt dybde i deres tilkendegivelser.

 

Og til slut så skal jeg blot nævne, at jeg har god forståelse for Anthon Frederiksens bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet, og jeg skal støtte hans bemærkninger, og sige, at det er uforståeligt, at de 3 partier, som man gerne vil opnå, nemlig at man skaber en friskole til størst mulig glæde for de fleste, og at man så ikke vil være med til at skabe mulighederne. Og fra Demokraternes side, så skal vi blot endnu engang henvise til at det er 10-30-10-50, fordi det kan også være 10-40-50, men ser vi fra samfundets side så er det 10-30-10-40.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jørgen Wæver-Johansen.

Jørgen Wæver-Johansen, Siumut.

Jeg skal ikke komme med et langt indlæg. Først skal jeg sige, at vi fik belært omkring historien, idet der for 2 år siden under Strukturpolitiske Handlingsplan og det der blev fremlagt der, det vil jeg rette en tak til.

 

Men dette forslag har jo været fremsat før man fik udarbejdet Strukturpolitisk Handlingsplan, men bør jo nok huske på at lovgivningsforslaget har udspring i Otto Steenholdts samme forslag fra 1999, og dengang var Otto Atassutter, og dengang var også vores medlemmer af vores partier og andre personer, og vi har også diskuteret forslaget ret så indgående i vores parti, men jeg er den eneste siden dengang i vores parti som har udtalt mig positivt om forslaget.

 

Derfor med hensyn til vores dag i dag, og når vi så kikker på den, så er det godt at man også her får dokumenteret, at man kan ændre sit standpunkt, og derfor er det glædeligt dette forslag, og med hensyn til Landsstyrets forslag, så er det flertallet der vil gå ind for Landsstyrets forslag.

 

For vi har jo mange forskelligartede grundlag i vores arbejde, og som også er meget forskelligartede i  vores begrundelser, og her med hensyn til, at man har uden at nedgøre andre forslag, og at man kan opnå noget, det tror jeg på, fordi det er det vi alle sammen ønsker. Det er forhåbentligt sådan, at vi her i denne sal, at man arbejder aktivt, og at man kan dokumentere, at man kan ændre sit standpunkt, også med hensyn til den kommende Universitetspark, og derfor uden at nedgøre, så lad os samarbejde. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg bliver nødt til at kommentere forskellige ting. Først vil jeg lige præcisere, at Inuit Ataqatigiit med hensyn til de gentagne debatter om frie grundskoler, så har vi været imod en særskilt lovgivning selvom skolens pædagogiske målsætninger omkring opdragelse har vi ikke noget imod, så har vi også sagt, at vi ikke har noget imod forældre der taget dette initiativ, fordi vi har forståelse for at de gør det på baggrund af at skolerne er i dårlig stand, men vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne præcisere, at vi gerne vil gøre noget, vi vil ikke lukke af at man inden for de målsætninger der er gældende indenfor Atuarfitsialak, hvordan disse skal tilrettelægges, det vil vi gerne være med til.

 

Med hensyn til en særlovgivning, så kan vi fra samfundets side huske, at være med til at stoppe sprog, en mission, at bygdebeboerne kommer fra en bygd til en skole, så får de skæld ud, det vil sige, at der er noget man kan være uenig i, og der er nogen der betragter sig som noget større og nogen der betragter sig som noget som mindre, og sådanne nogle forhold efter at vi er kommet ud over disse under kolonistyret, så vil vi have at det bliver sat på plads, men det er stadigvæk ikke lykkes, men vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at dette forhold vil blive bragt i orden.

 

At nogen så lavet nogle lovgivninger her, så må vi også forestille os, hvilke konsekvenser eller indflydelse det vil have for samfundet. Som Per Berthelsen har sagt, at når der er gået 10-15 år efter godkendelsen af denne lovgivning, så skal vi også forestille os samfundet, at vi er meget få i samfundet, så vil det også være sådan, at denne skole, det er en almindelig skole og her er der en privatskole, og det er der at man også vil give mulighed for forskelsbehandling, og det er det vi ikke ønsker, selvom vi allerede har sagt, at vi gerne vil være med i samarbejdet med hensyn til forældre der tager initiativ til oprettelse eller der har en mission om en ekstraordinær skole, fordi de gerne vil have en god skole, der vil vi gerne have samarbejde ud fra den almindelige folkeskole.

 

Som Per Berthelsen sagde, så var der mange der støttede de frie grundskoler eller private grundskoler, og selvfølgelig er det Arbejdsgiverforeningen, det er den største der også vil støtte den, også fordi de også er medfinansierende med hensyn til oprettelser af friskoler, og i fremtiden er de nok også deres børn der vil gå i den private skole. Og uden tvivl, så er der nok også nogle landstingsmedlemmers børn som vil gå i denne private skole. Og derfor med hensyn til den forskelsbehandling det er den vi er imod fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Med hensyn til midlerne, så vil jeg kommentere det således, at det ikke er midlerne vi her diskutere,  vi diskuterer den grundlæggende lovgivning som vi behandler, selvfølgelig når lovgivningen bliver godkendt så vil det offentlige forpligtige sig til at yde midler der til.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, Per Berthelsen, sagde han, at han ikke kan forstå, hvorfor Landsstyret går ind for en grundlæggende lovgivning, at de ikke vil bane vejen for en medfinansierings mulighed. Det er korrekt, at Landsstyret er enig i, at de private og frie grundskoler får en mulighed, og vi regner også med at der er et absolut flertal i Landstinget der vil gå ind for det.

 

Og med hensyn til det stade som vi har nået i dag men hensyn til at man fra Landsstyrets side ikke kan gå vind for medfinansiering, fordi der er så mange skoler her i landet i stand, at man bør lave en helt ny skole eller renovere dem i meget stort omfang, det kan være, at der trængsel blandt skolerne i Nuuk, men de har en mulighed for at kunne gå i skole alle sammen, og derfor med hensyn til Landsstyrets vurdering, så har man taget udgangspunkt i samfundets økonomiske stade og i vished om i hvor dårlig skolerne er langs kysten, så vil vi ikke bane vejen for, at de midler der er afsat bliver mindre, fordi jeg mener, at der overhovedet ikke er noget skænderi med hensyn til Landsstyrets stillingtagen på det område.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits Henriette Rasmussens bemærkning om, at man er bange for at der vil ske en adskillelse blandt børnene, som det også blev nævnt under 1. behandlingen, jeg mener ikke at dette vil have en effekt, hvor der sker en opsplitning blandt samfundet, det regner jeg overhovedet ikke med. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og debatten tager her under 2. behandlingen udgangspunkt, og jeg skal også erindre om, at betænkningen allerede er uddelt, og at der så har været en debat forud for afstemningen, og jeg skal også erindre om, at et flertal i betænkningen bestående af Siumut og Atassut indstiller forslaget til godkendelse og det er kun Demokraterne der har fremsat et ændringsforslag. Og det er så et mindretal Inuit Ataqatigiit der er imod forslaget, det vil jeg gerne erindre om.

 

Og den næste er Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende Isak Davidsen fra Atassut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først er jeg glad for, at Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning, at der blev taget stilling til den fra samtlige partier. Og dette viser, hvor vigtigt det er, at vi i samfundet taget en korrekt beslutning til det.

 

Jeg skal ikke angribe partierne enkeltvis, og jeg vil heller ikke tage stilling til det enkeltvis, men til Kandidatforbundet, så vil jeg lige orientere om, at når vi behandler betænkningen i Kulturudvalget, så er det Siumut, Atassut og IA og Demokraterne, der har underskrevet betænkningen. Og med disse bemærkninger, så skal jeg også udtale, at det ikke kun er bygningen vi skal snakke om, vi skal også tænke på, at vi også skal arbejde på at løse den lærermangel der hersker.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak til Jeres besvarelse af Siumuts indlæg.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Isak Davidsen, Atassut, og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Under 1. behandlingen, så vil jeg henvise vores bemærkninger til Per Berthelsen, at han sidestiller os med en plade hvor der er kommet rille, jeg mener, at det er dig, der bruger en meget ridset grammofonplade, og gentager dig hele tiden.

 

Jeg mener, at flertallets stilling, som du allerede har hørt, den må du tage imod, nedgørelse er det værste i livet, og derfor mener jeg, og vi er vist også enig om, at samtlige landstingsmedlemmer er enige om, at vi skal prøve på at opnå vores målsætninger uden at nedgøre nogen her i salen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne, og den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Palle Christiansen, Demokraterne.

Lad os gøre en ting helt klart. Hvad er denne her lovgivning værd, hvis vi ikke får en reel mulighed for at føre den ud i livet? Alle partier kan komme med nok så flotte meninger om, hvad de synes om en friskole, men hvis der ikke er reelle økonomiske muligheder for at få den op at stå, så er det jo lige meget. Så er det varm luft, vi bare sidder og lukker ud i mikrofonerne. Helt ærligt, ikke?

 

Lad mig komme med et eksempel; hvis man skal bygge en skole, fordi der i forvejen, at der er kendskab til at der er mangel på skoler. Hvis vi tager en skole der koster 100 mio. kr. at bygge, for at dække det behov der er. Den dag i dag, så skal Hjemmestyret gå ind og ligge alle 100 mio. kr. i anlæg, derefter skal de stå for alt hvad der hedder drift og vedligeholdelse.

 

Hvis man får en friskole, så skal Hjemmestyret ind med 30 mio. kr. for at dække det samme behov, det er en rabat på 70 mio. kr., det trods alt et tal de fleste herinde burde kunne forstå, at det er noget der er værd at spare med den økonomi vi er blevet sat i. Man kan faktisk sige, at jo flere friskoler vi opnå, jo større bliver de løbende besparelser, så man kan tage det lidt som en rabatordning hen af vejen. Derudover sparer vi også løbende en masse penge i den løbende drift der vil være i at drive de skoler, det er også værd at tage med, det er også penge vi den dag i dag skal ligge på bordet penge som vi ikke har.

 

Så det jeg vil bede Jer om, det er at forstå, at vores ændringsforslag det er den reelle nøgle til løsning på dette her problem, det er ikke loven, det er ændringsforslaget til den lov der er blevet stillet. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende Per Berthelsen, men først Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Når vi drøfter debatten her, så er hvor stor en værdi vores personlige mening skal have, det er noget som vi selv skal vurdere. Men i forbindelse med efterårets debat i 2001 vedrørende strukturpolitikken og handlingsplanen, den har aldrig været debatteret som et dagsordenspunkt for sig, og daværende Landsstyreformand åbningstale i efteråret 2001, den dannede blot grundlag for hans åbningstale, og det man bør huske på fra dengang var Inuit Ataqatigiits bemærkninger, de blev ikke fremsat til godkendelse, men den satte blot nogle mål for sig.

 

Og det Inuit Ataqatigiit dengang sagde var, at man ved gennemførelse af de enkelte projekter, så måtte man ud fra dem vurdere dem enkeltvis, og derfor er der i forbindelse med etableringen af frie grundskoler og visioner dengang var, at Atuarfitsialak debatten først ved at gå for alvor i gang, og derfor har Inuit Ataqatigiit vurderet det, at alle midler bør bruges til Atuarfitsialak, og dengang det blev drøftet dengang, da eksisterede Demokraterne ikke, og derfor havde vi ikke kendskab til, hvilke stillingtagen der var. Men gennem forskning med meget mere, og man ville så også realisere det ved at lave en Universitetspark, og der ved vi at Demokraterne er imod denne Universitetspark.

 

Og vi skal tage enkelte punkter af gangen fra denne Strukturpolitik fra dengang, og det bør ikke danne grundlaget for at vi skal skændes her.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Per Berthelsen, det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Jørgen Wæver-Johansen og Isak Davidsens bemærkninger. Men det er ikke mit mål, at jeg skal nedgøre noget, men jeg tager det til efterretning, at vi skal samarbejde for at nå de bedste mål. Men til Isak Davidsen skal jeg blot sige til Isak Davidsen, at når vi skal arbejde, så vil jeg også sige, at man ikke skal være nærtagen når man arbejder inden for politik, fordi man bliver nødt til at være personlig stærk. Det eneste som Demokraterne har sat som mål er, at åbne nye muligheder, således at man udnytter samfundets penge på den bedst mulige måde, det er det eneste mål.

 

Og jeg ved ikke, hvad man tænker på når man siger, at man tager udgangspunkt i sine egne personlige meninger, men til Isak Davidsen, der vil jeg blot sige, at et absolut flertal er enig i, at man skal åbne op for muligheden for at etableringen af disse friskoler, og derfor vil jeg ikke opføre mig som en utaknemmelig person, men jeg synes heller ikke, at det er på sin plads, at man skal opføre sig alt for nærtagen her fra talerstolen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal snart gå til afstemning, og indtil videre er der kun et enkelt forslag, som kommer fra Demokraterne. Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er sådan, at udvalgets formand Doris Jakobsen i forbindelse med mit ordførerindlæg, hvor jeg påpegede, at man ikke engang kunne samles, hvor hun blandt andet kom ind på, at udvalgsmedlemmerne ikke har underskrevet betænkningen. Og det plejer som regel ikke at være tilfældet når man skal underskrive en betænkning. Men den 6 siders betænkning, og når man undersøger den nærmere så kan man se, at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har stillet nogle forskellige spørgsmål, hvor de ikke har været enige med flertallet, og såfremt der havde været enighed i udvalget, så kunne man have undgået den store debat der sker her, fordi såfremt man i et udvalg har været enighed, så kunne v have undgået en større debat  ligesom ved 1. behandlingen, det er blot en påmindelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut..

Det bliver ganske kort. Til Demokraternes udsagn, jeg blev så forbavset over, hvorfor skal vi lave en lov, og så kan vi ikke engang bruge den grundlæggende. Nej, disse love giver mulighed til, at de private kan bygge nogle skoler. Med hensyn til anlægsområdet, så er der ikke nogen grund til, at gå i stå i dette arbejde. Og Demokraterne kan se, hvordan Grønlands mulighed er inden for anlægsområdet, og hvis kommunerne er interesseret, så har de også frihed til at indgå nogle forhandlinger med hensyn til, hvordan de vil placere sig med hensyn til privatskolebyggeri, og derfor er det meget betænkeligt, at vi fra Atassut gerne vil sige, at Demokraterne som jo også sige at de nytænker, at de vil hente nogle midler fra Landskassens side, den vil jeg gerne returnere til Demokraterne.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, også for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort. Fra Inuit Ataqatigiits side skal jeg præcisere, at med hensyn til det vi snakker om, og så den pædagogiske undervisningsmæssige område, så har vi ikke noget imod at en privatskole kan oprettes her i Nuuk eller som en tillæg til den eksisterende skoler også i Sisimiut.  Og derfor Per Berthelsen på vegne af Demokraterne sagde, at der må vi også sige, at Landstinget skal lave en lovgivning, det går vi imod omkring en lov for privatskoler og siger nej til finansieringen, hvordan skal man så udnytte loven, og derfor skal vi blot præcisere, at vi fra Inuit Ataqatigiits siede vil gå imod Per Berthelsens ændringsforslag. Men her med hensyn til det forslag som vi diskutere, så vil vi ikke stemme for eller imod, og det er så punkt 40, som vi her snakker om.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Det er til Josef Motzfeldt. Du fik sagt, at Demokraterne er imod Universitetsparken, det er vi såmænd ikke, vi er jo bare kendt som nogen der kan prioritere blandt de ting, som der er behov for her i samfundet. Og vi mener, at inden vi laver en Universitetspark, så er det fornuftigt, at have en Folkeskole der fungerer.

 

Vi er heller ikke imod Atuarfitsialak, tværtimod vi vil meget gerne have at den fungere, men som tingene ser ud nu, og med den måde det har kørt ind til nu, så ser det bare ikke ud til, at det kommer til at lykkes. Det kan man jo se på det niveau der konstant bliver lavere, hvad man kalder først Verdens Bedste Skole, så Den Gode Skole o.s.v. Hvad angår Universitetsparken, der kan man se, at der kun er blevet samlet 75.000 kr. ind til at få bygget den, vi har ikke noget imod den, men vi venter bare på, at der er alle de millioner der skal bruges, så skal vi nok være med. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige minde om, at vi ikke taler om Universitetsparken. Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Vi er nok ved at være færdige med nærværende debat. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at Landstinget her er ved at vedtage en rammelov vedrører de frie grundskoler, og når det så sker, selvom man fra Demokraternes sige siger, ligesom Henriette Rasmussen på vegne af IA har sagt, at når vi lovgiver om denne mulighed, at vi så ikke giver økonomien bag det, det passer ikke helt, fordi efter min mening når vi vedtager denne lov, og så på et eller andet tidspunkt efter nøjere undersøgelse, så må man kunne etablere det.

 

Men den grundlæggende lovgivning desangående er et positivt skridt frem, men det er selvfølgeligt ærgerligt, at vi helt konkret kan pege på finansieringsmuligheder, men som før nævnt, så må vi i Landsstyret også prioritere, hvad økonomien angår, og på nuværende tidspunkt, så kan vi ikke afsætte midler til det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går nu videre til afstemningen. Et flertal af udvalgets medlemmer, det er afstemningstema til 2. behandlingen af punkt 40, nemlig et flertal og et mindretal har givet deres udtalelser, og Demokraterne har påpeget en finansieringsmulighed for 10-30-10-40, og de der stemmer for Demokraternes ændringsforslag bedes rejse sig. De der stemmer for Demokraternes ændringsforslag bedes rejse sig, de der stemmer imod bedes rejse sig. Der var 6 der stemte for og de der stemmer imod Demokraternes ændringsforslag 24 stemmer imod. Er der noget der har undladt at stemme 1.

 

Og vi skal nu stemme, hvor det er et flertal fra Siumut, Atassut og Demokraterne, der indstiller at forslaget til vedtagelse i sin nuværende form, hvor mange stemmer for 22 stemmer for, og de der stemmer imod bedes rejse sig. Ingen stemmer imod, de der har undladt at stemme bedes rejse sig. 8 har undladt at stemme. Og dermed er punktet vedtaget i sin foreliggende form, således at den kan gå videre til 3. behandlingen. Og dermed er nærværende punkt færdigbehandlet.