|
Dagsordenspunkt 51-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 15:49
Mødeleder:
Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Det jeg skal fremlægge har jo udgangspunkt i erfaringer ligesom med de foregående punkt 50 så har vi også behandlet dette som sådan. Det som man efterlyser i den forbindelse, det er at i forbindelse med et demokrati og det er så den største søjle, at det skal være gennemsigtigt, hvor også samfundet kan finde ud af den og forstå den. Og det er så det man efterlyser, og uden at gentage det der er sket med hensyn til sidste valg. Forslaget indeholder således:
Jeg kan fremsætte forslaget som jeg oprindeligt fremsatte ved efterårssamlingen 2002. I den forbindelse kom det daværende landsstyre med et svarnotat, som jeg har følgende kommentarer til.
I svarnotatet blev der redegjort for at valgkampstøtten er en fleksibel ordning der giver landstinget mulighed for at afpasse niveauet for den økonomiske støtte. Landstinget har mulighed for at tage hensyn til de generelle pres på landskassen den konkrete valghandling såvel som antallet af partier og enkelte kandidater der opstiller til valget. Det er korrekt at ordningen er fleksibel. Den er nemlig så fleksibel at de største partier i fællesskab har mulighed for at fastsætte en valgkampstøtte der er med til at tilgodese deres aktuelle strategiske position i forhold til deres konkurrenter.
Derudover er det ikke særlig demokratisk at fastlægge valgkampstøttens størrelse efter valgkampens udskrivelse, hvor et forretningslandsstyre fremsatte et forslag som et forretningsfinansudvalg efterfølgende skal godkende bag lukkede døre. Ved de 2 sidste afholdte landstingsvalg i henholdsvis 1999 og 2002 er valgkampstøtten blevet fordelt på 2 forskellige måder, og mit spørgsmål er så som følger:
Hvorfor skulle valgkampstøtten være anderledes ved landstingsvalget i 1999 end i forhold til 2002-valget? Det er svært at tolke det anderledes end at de største partier i landstinget ønsker at favorisere sig selv på bekostning af deres nye konkurrenter. Det er unfair og en udemokratisk måde at dele valgkampstøtten på. Endvidere forsvarede det daværende landsstyre sig i deres svarnotat med, at landstinget med det nuværende regelsæt, har mulighed for at tage hensyn til det generelle pres på landskassen.
Uanset hvor mange valg der bliver holdt på et år, er der i forhold til det samlede budget tale om beskedne midler før en valgkamp for at argumentet simpelthen ikke holder vand. Ydermere skriver det daværende landsstyre i svarnotatet, at det er svært at udarbejde generelle regler for økonomisk støtte forud for valg til landstinget, valg til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelser, da valgene er forskellige.
I mit forslag skriver jeg kun om at der skal udarbejdes i forbindelse med et landstingsvalg. Og derudover har jeg svært ved at få øje på problemet om, at det skulle være svært at udarbejde retningslinier til valgkampstøtte til de 3 forskellige former for valg. Det er vist kun et spørgsmål om vilje i den forbindelse. Med den nuværende lovgivning vedrørende økonomisk tilskud til valgkampe afsætter landstinget et bestemt beløb forud for valg, samt en fordelingsnøgle for, hvordan det afsatte beløb skal fordeles til de forskellige partier og enkeltkandidater. Med andre ord er både det afsatte beløb og fordelingsnøglens variable størrelser, som bliver fastsat forud før et valg. Efter min mening er det uheldigt, at der ikke er helt klare fastlagte retningslinier for tildeling af valgkampstøtte til de forskellige partier og enkeltkandidaterne. De eksisterende regelsæt er både uforudsigelige og ugennemskuelige. Ved at fastsætte valgkampstøtten fra valg til valg bliver det specielt svært for de nye partier og enkeltkandidater at vurdere, hvor meget valgkampstøtte de kan forvente at føre valgkamp for. Hvis der var klare regler for valgkampstøtte, vil de i god tid i forvejen kunne planlægge deres valgkamp.
Som loven er udformet kendes valgkampstøtten først omkring det øjeblik valget udskrives. På det tidspunkt har de fleste partier allerede planlagt deres valgkamp måneder i forvejen med den uvished, at de ikke kender den økonomiske ramme de kan føre valgkamp indenfor.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis landstinget pålagde landsstyret at fremkomme med en ændring af § 6 af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomiske tilskud til politisk arbejde. § 6 omhandler tilskud til valgkamp. Ændringen bør udformes på sådan måde, at den både tilgodeser den nye og de etablerede partier, hvorfor den bør indeholde følgende:
Alle opstillingsberettigede partier skal modtage et grundtilskud på 200.000,00 samt 50,00 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal de indsamlede underskrifter vurderes på lige fod med de ”normale” stemmer, dog maksimalt det antal underskrifter der kræves for et parti før det bliver opstillingsberettigede. Og jeg kan også udtale, at da dette skete så kostede den 948 godkendte underskrifter.
Hvert enkelt kandidat skal modtage 25.000,00 kr. i valgkampstøtte og det er så forslaget. Som det blev sagt, så er udgangspunktet i forslaget det der er sket i forbindelse med sidste valg. Og her med hensyn til enkeltkandidater og noget som allerede har udarbejdet et parti og først at der var gået 11 dage efter udskrivelse af valg, så fik de meddelelse om det, og her har man ellers regnet med at man ville få mellem 200-250.000,00 kr. til partier. Og efterfølgende så er det blevet nedsat til 100.000,00 kr., og derfor kan man ikke tage udgangspunkt i meget velplanlagt valgkamp.
Og det er for at undgå en gentagelse af dette, jeg fremsætter dette forslag. Som jeg allerede har nævnt og hvis man skal have en demokratisk styreform i et samfund, så skal vi have nogen regler, som vi kan regne med. Og hvis vi skal kunne sikre dette, så kan vi først får det oprettet, hvis vi har en gennemsigtig forretningsorden.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det landsstyreformanden der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Den nuværende ordning om økonomisk støtte til valgkamp indebærer at partier og enkeltkandidater ikke har et retskrav på økonomisk støtte eller støtte på et bestemt niveau. Der er udbetalt økonomisk støtte til valgkamp på dette grundlag siden 1. januar 1996.
Der er tale om en fleksibel ordning, der giver landstinget mulighed for at afpasse niveauet for den økonomiske støtte. Landstinget har mulighed for at tage hensyn til de generelle pres på landskassen, den konkrete valghandling samt antallet af partier og enkeltkandidater, der opstiller til valget.
Per Berthelsens forslag vil indebære partier og enkeltkandidater fremover får et retskrav på valgtilskud. Landsstyret finder ikke umiddelbart grundlag for at ændre ' 6 i landstingsloven om økonomisk støtte til politisk arbejde. Men spørgsmålet om valgtilskuddets beregning og tildeling med videre er væsentlig. Der har også været megen en debat om valgtilskuddet igennem den seneste tid på den baggrund finder landsstyret, at landstingets lovudvalg nu bør se på forslaget og på reglerne om valgtilskud.
Herefter kan landstinget blandt andet drøfte hvorvidt der bør være retskrav på valgstøtte og om der bør være klart fastlagte retningslinier for tildeling af valgstøtte til de forskellige partier og enkeltkandidaters valg til landstinget, valg til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelserne.
Med disse bemærkninger skal landsstyret indstille, at forslaget henvises til behandling i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem hr. Per Berthelsen fremsætter på vegne af Demokraterne, at landstinget fremkommer med et ændringsforslag af § 6 af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001. Og efter at vi i Siumut har undersøgt og behandlet forslaget til landstingsbeslutning, har vi følgende korte bemærkninger:
I Landsstyrets forelæggelse understreges det, at partier og enkeltkandidater til valgkamp ikke har et retskrav på økonomisk støtte og at der er udbetalt økonomisk støtte til valgkamp på dette grundlag siden 1. januar 1996, der giver landstinget mulighed for at tilpasse niveauet for den økonomiske støtte.
Den fleksible ordning med støtte som landsstyret understregede i deres svarnotat vil med en beslutning efter forslagsstillerens forslag indebærer at partier og enkeltkandidater fremover får et retskrav på valgtilskud.
Siumut medgiver sin fulde støtte til at landsstyret ikke finder grundlag for at ændre ' 6 i landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde. På baggrund af spørgsmålet om valgtilskuddets beregning og tildeling med videre er det væsentligt, at der også har været meget debat på forskellige tidspunkter, finder landsstyret at landstingets lovudvalg nu bør se på forslaget og på reglerne om valgtilskud. Her vil Siumut medgive sin fulde støtte og enighed.
Med disse bemærkninger medgiver vi vores støtte til landsstyrets forslag og vil indstille at forslaget henvises til behandling i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det foreliggende forslag var sat på dagsordenen ved sidste efterårssamling, men nåede ikke at blive behandlet. Forslaget som det forelægger ville hvis det blev vedtaget i den form, at alle opstillede kandidater ville have et retskrav om økonomisk støtte fra landskassen, og hvad det ville betyde af yderligere omkostninger er derfor meget usikkert.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at der ikke er grund til at ændre på principperne på støtte til opstillingsberettigede partier og enkeltkandidater. Inuit Ataqatigiit er grundlæggende enige i principperne for den nugældende ordning der blev indført i 1996 og støtter ikke den foreslåede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit mener dog, at der ikke er noget til hinder for at sagen kan tages op i efteråret til endelig beslutning efter at lovudvalget har haft sagen til debat.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste det får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har Atassut følgende bemærkninger. Atassut skal til at starte med gøre opmærksom på, at vi har deltaget i godkendelse af partistøtten og valgkampstøtten og resultatet er at partier og opstillingsberettigede udenfor partierne heldigvis i dag, kan får støtte.
Atassut skal endvidere gør opmærksom på, at det også er nødvendigt at politiske organisationer udover modtagelse af støtte i kraft af deres medlemmer også bør få mulighed for økonomisk selvforsørgelse for at undgå, at politiske organisationer skal anse offentlige midler som redningsflåde. At landsstyret i deres svar tilkendegiver at tiden ikke er inde til ændring af landstingslovens § 6 som omhandler tilskud til politiske engagementer, skal vi fra Atassut meddele vores støtte. Atassut kan også konstaterer og skal meddele sin støtte til Landsstyrets mening om, at der er behov for gennemgribende vurdering af valgkampstøtteordningen. Og på baggrund af det faktum, at det er svært tilfredsstille alle, skal vi fra Atassut udtale vores støtte til landsstyrets anbefaling om, at reglerne omkring valgkampstøtte bliver genstand for gennemgang i udvalget for lovudvalget.
At Landsstyret også er åben for, at reglerne om valgkampstøtte bliver reguleret således, at kandidater ikke alene til landstinget men også til politisk interesserede, som ønsker at stille op til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser enten på vegne af partier og eller som enkeltpersoner udenfor partierne også får mulighed for at opnå støtte, støtter vi ligeledes i Atassut.
Med disse bemærkninger fra Atassut har vi udtalt vores holdning til forslaget, og skal samtidig udtale vores støtte til anbefalingen om at punktet bliver genstand for behandling i lovudvalget inden andenbehandlingen. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Demokraterne støtte forslagsstillerens forslag om at alle opstillingsberettige partier skal modtage ovennævnte beløb hver gang der afholdes et landstingsvalg. Og fra Demokraternes side er vi enige i forslagsstillerens argumenter, hvorfor ovennævnte lov bør ændres.
Først og fremmest er vi enige i, at der skal fastsættes nogle klare retningslinier for hvordan og hvorledes valgtilskuddet skal tildeles. Det giver gennemsigtighed og overskuelighed. Derfor står vi uforstående overfor landsstyrets svarnotat, at de ikke er på linie med forslagsstilleren om, at nye partier og enkeltkandidater ikke skal have et retskrav på at få valgkampstøtte. I alle de år, hvor der er blevet afholdt et valg er der blevet tildelt midler til partier, nye partier og enkeltkandidater. Den eneste forskel er, at måden midlerne er blevet tildelt på. Den er altid blevet fastsat på en måde, så den har tilgodeset de største og allerede eksisterende partier. Det er ikke en demokratisk måde at fastsætte valgkampstøtten på.
Til sidst vil jeg tilføje at Demokraterne støtte landsstyrets ønske om at henvise forslaget til udvalgsbehandling i lovudvalget inden andenbehandlingen af forslaget. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først skal jeg lige komme med en berigtigelse idet det omdelte papir hvor der på bagsiden af det omdelte der har den danske udgave desværre fået en forkert overskrift, som er lavet af oversætteren, idet det er det forrige punkt og den har fået det forrige punkts overskrift.
Men til selve forslaget nu. Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget.
Jeg mener ikke, at valgkamptilskud til partier og Kandidatforbund og enkelte kandidater bør forhøjes, og at man bør fastholde ordningen med tilskud baseret på antal stemmer under et valg.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at tilskuddet ikke bliver godkendt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Per Berthelsen, som er forslagsstiller.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Det er meget betænkeligt fordi det jeg nu har erfaret er, at i så godt som alle demokratiske lande, der lovgiver man om det. Vedrørende det opstillede hele tiden har kendskab, hvad det er der venter dem. Og jeg skal sætte et stort spørgsmålstegn ved nærværende sigte. Fordi vi ved at uanset hvad man gør eller hvad der er, så har der mange år, når der så skal være valg, så giver man støtte og jeg er også overbevidst om, at man bliver ved med det også i fremtiden.
Men det primære er at man lovgiver på området, fordi man på den måde hele tiden ved også fra vælgernes side hele tiden har kendskab til ud fra hvilke kriterier man giver tilskud til. Og det vil så blot betyde at det giver tryghed for alle. For vi skal heller ikke glemme, at det er, at man bruger samfundets penge til at afholde valgene. Og derfor har vi så også forpligtigelse til at gøre disse gennemskuelige også for vælgerne. Men jeg er dog tilfreds med, at flertallet ikke blot tilbageviser forslaget, men henviser den til behandling i lovudvalget.
Og det er jeg glad for, fordi jeg føler, at jeg kan set et lyspunkt. Og det primære for mit vedkommende er de sikre ved en lovgivning, således at befolkningen kan stole på os, og derfor er den bemærkning som Inuit Ataqatigiit også kom ind på, hvor man siger, og den er jeg ikke helt enig i, fordi gennem lovgivningen, så kan vi se hvilke udgifter man kan påregne. Men andre der stiller udenom partier det vil sige enkeltpartierne, at når så er så for mange enkeltkandidater, så kan det godt være, at vi skal have flere underskrifter, som grundlag for tilskuddet.
Det er ligesom vi har Jakob Sivertsen og jeg har større forståelse for hinanden under nærværende punkt og det er jeg også glad for. Og fordi de også indstiller, at den bliver sendt til behandling i lovudvalget inden andenbehandlingen.
Men på Demokraternes vegne hvor Astrid Fleischer Rex også kom ind på, det vil jeg gerne citere hvis jeg må, fordi det er det centrale i mit forslag. Fordi at nye partier og enkeltpartier ikke skal have et retskrav. I alle de år, hvor der er blevet afholdt et valg, er der blevet tildelt midler til partierne, nye partier og enkeltkandidater. Vi skal styrke borgernes stolen på partierne. Som førnævnt fra Demokraternes vegne, det eneste jeg efterlyser er, at der er gennemskuelighed i stedet for at man blot lukker dørene og det skal ikke være udgangspunktet. Det er samfundets penge det her drejer sig, hvorfor det også bør være gennemskueligt.
Og derfor vil jeg ikke komme med yderligere kommentarer til det, hvorfor jeg også er lidt betænkelig med Kandidatforbundets afslag eller tilbagevisning af forslaget.
Jeg skal ikke sige yderligere, men jeg er glad for at flertallet indstiller, at punktet bliver behandlet i lovudvalget inden andenbehandlingen og det er jeg glad for.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste det får ordet er Jens Napaattooq, Siumut. Og derefter Aqqaluk Lynge, men først Jens Napaattooq.
Jens Nappaattooq, ordfører, Siumut.
Jeg synes, at det lige skal præciseres med hensyn til ' 6. Vi støtter overhovedet ikke forslaget, men det er selve fordelingsnøglen som vi før har diskuteret og den henviser til udvalgsbehandling. Forslagsstilleren siger, at vi skal have kendskab til de beløb der. Der står meget klart i svarnotatet, at det er nemmere at afsætte et beløb på finansloven, men de folkevalgte vurdere alle sammen fuldt ud og det er så også ud fra det, at man fordeler i henhold til de midler der er.
Jeg synes, at vi også skal respektere hinandens bemærkninger, når det er blevet sagt. Som et eksempel vedrørende § 6 såfremt vi oprettede et nyt Napaattooq-parti så ville vi have fået 200.000,00 kr. såfremt der var 4 andre. Og når vi så begyndte at indsamle underskrifter og dermed også fik 900 underskrifter, så ville vi få 244.000,00 kr.
Det vil også være lemfældigt, at man lovgiver blot for at lovgive. Vi må også kende konsekvenserne selvom demokratiet også koster, så må vi også hindre, at de også kan misbruges. Men den nuværende ordning som nu er tilfredsstilende, så kan det alligevel forbedres, hvorfor vi også henviser til at den bliver behandlet i udvalget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Når man skal lave et parti og skal være medlem af det, det er så selvfølgelig en personlig sag og sin egen vilje. Sådan en politisk forening skal man selv betale til i kontingent og det har Landstinget ikke noget at skulle have sagt. Men det som vi kan gøre noget ved er, det er når partiet får medlemmer i Landstinget.
Derfor er der med hensyn til valgkamp med mere, der kunne jeg have fortalt Demokraterne hvordan det gik os, da vi første gang stillede op. Når man laver et parti, så må man så også tænke på baglandet og ikke blot tænke på økonomien. Derfor er jeg ikke enig i et parti der bliver bekostet af det offentlige.
Når man opstiller, eller alle og enhver har lov til at stille op, og i mange år har vi ikke tigget fra Inuit Ataqatigiits side, men har levet med de forhold, der er blevet givet os. Med hensyn til den nuværende ordning, så er den god nok, og de partier der får tilskud fra det offentlige, som det også fremgik her forleden dag, så skal afgive et revideret regnskab. Og der kræver man ikke hvordan de blive finansieret udefra.
Men med hensyn til medlemskontingent med mere, det må selvfølgelig også udarbejde et regnskab inkluderet det. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at årsagen til at vi har afvist forslaget, det er så disse principielle holdninger vi har. Men vi siger også, at Demokraterne ikke skulle blive alt for overdrevne, så vil vi med hensyn til nærværende forslag og så synes jeg ikke, at vi blot skal blive ved med at gentage os selv.
Vi mener, at når man stiller op, så kan vi godt undersøge forholdene omkring at blive opstillet også ud fra det nuværende punkt. Jeg skal lige nævne, at man skal snakke ud fra realia her fra talerstolen og ikke bruge nogen vendinger, som ikke er passende her for salen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jakob Sivertsen, ganske kort.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er at vi allerede klart har sagt, at når man er et parti, så er det også ud fra ens egen vilje at man kan medfinansiere, det sætter vi højt fra Atassut. Og jeg skal også endnu engang præcisere, at de politiske organisationer i fremtiden ikke skal ty til landskassen. Og det må vi også huske på.
De 2 efterfølgende forslag punkt 50 og punkt 51 og såfremt vi har godkendt dem begge 2, så vil udgifterne blive ændret markant på finansloven 2003 og derfor med hensyn til at man har været uforstående, så har vi her vurderet disse 2 forslag meget nøje.
Men uanset det, så sagde landsstyreformanden i sin besvarelse, at især også til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelserne, så siger han, at han er åben for en revurdering af valgstøtten. Vi sagde, at vi skal også være med til vurderingen. Vi sagde ikke, at vi skal sikre 200.000,00 også lovgive dem og det er det jeg er uenig i. Men selvfølgelig alle partier og Kandidatforbundet og enkeltkandidater og den tilskudsform, det er med til en vurdering af dette.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil godt nok ikke forhale sagen, men jeg vil gerne have, at man lige overvejer følgende, som jeg gerne vil sige til overvejelse, for det vigtigste er at få det overvejet, at når man har stillet op til valg eller man har opstillet til valg, så skal man jo kunne behandles ens.
Og i henhold til de gældende regler, så er det sådan, at de der er offentligt ansat og efter at der er udskrevet valg, så kan vedkommende føre valgkamp i 3 uger og beholde deres aflønning. Men andre der ikke er offentligt ansatte, de betaler så for deres valgkamp, altså hvis de er private, fiskere eller lignende, så skal de selv bekoste deres valgkamp og deri er der også en forskelsbehandling. Jeg mener også bør overveje dette forslag, således at hvis der skal ske en andenbehandling til efterårssamlingen, at man også til efteråret kan overveje dette forhold også med hensyn til hvad man skal gøre noget ved dem eller ej.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Per Berthelsen, Demokraterne, forslagsstiller og efterfølgende så skal landsstyreformanden afslutte debatten.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Jeg vil blot lige udtale at med hensyn til der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit med Johan Lund Olsen også er et oplagt emne til overvejelse, også fordi der er en forskel. Jeg vil blot vurdere herfra, at jeg også er glad for, at forinden andenbehandlingen, så skal forslaget går til lovudvalget, og jeg er også overbevidst om at der reelt vil komme nogen reelle vurderinger.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er de landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Siumut, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Det er med hensyn til partistøtte og det der bliver fremsat her, så kan jeg forstå, at et absolut flertal følger Landsstyrets indstilling, nemlig at den sendes videre til landstingets lovudvalg og her kan jeg også se, at Kandidatforbundet er imod dette. Selvfølgelig skal deres bemærkninger medtages i udvalget.
Og politisk arbejde det sætte landsstyret meget på at man så vidt muligt bredt og fra demokratiet, det er den vej det skal føres på og Landsstyret har også viljen med hensyn til den der bliver fulgt, at Landsstyret så vidt muligt også er med til at afgive sådan noget til samfundet. Og hvis man skal på det der bliver fremført og hvis kan kigge lidt tilbage og med hensyn til valgkampstøtte til valget i efteråret, hvor der var gennemført store debatter, det er også helt i orden og det er også naturligt, at der bør være en debat.
Men med hensyn til det der blev nævnt her, at det er de største partier, at det har en hemmelig aftale, det er overhovedet ikke rigtigt. Og politik gennemføres også her i landet på demokratisk vis og der skal overhovedet ikke sættes spørgsmålstegn ved det i fremtiden. Det håber jeg på ikke bliver tilfældet.
Og her med hensyn til forskellige arrangementer at politikerne også skal være med, det er også med også med hensyn til embedsmænd som også har været med til at udarbejdelsen, og derfor, at der er sådan ”hemmelig”, det er der overhovedet ikke noget grundlag for. Og hvem som helst kan jo se, at man kan blive straffet, hvis man arbejder for at fremme ens egne interesse og derfor at man laver en bedst mulig og til alles gavn en ordning. Det er det som vi alle sammen vist nok lægger vægt på. Selvfølgelig er der afgørende hvor stor partiet er med hensyn til modtagelse af valgkampstøtte.
Og med hensyn til de resultater man opnår ved valget, det er jo det der gives udgangspunkt i og man bør respektere dette. For personerne selv sætte kryds ved det parti som de vil støtte og det er så på baggrund af det der ydes valgkampstøtte.
Og vi skal huske på at politisk arbejde ikke skal danne grundlag at det er samfundet der betaler for dem. Men de eksisterende partier ofrer jo også meget for at fortsætte deres politiske arbejde og jeg er vidende om at der sker sådan noget, og det vil sige, at landsstyret ikke har til hensigt at det offentlige betaler samtlige partiers arbejde. Fordi partierne har også deres egne politiske mærkesager, og det følger de så højt i deres arbejde.
Jeg mener at udgangspunktet i dette arbejde. Og her med hensyn til efter at støtten er blevet tildelt, så er det et krav, at der skal afleveres et regnskab, og dette bliver heldigvis også efterlevet. Og jeg vil også her udtale, at man ikke kan gennemføre en hemmelig forvaltning, for hvis man ikke afgiver disse regnskaber, så kan man ikke regne med, at man skal få valgkampsstøtte til når man stiller op til valg.
Og her med hensyn til der blev nævnt af Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, det korrekt det han nævnte her med hensyn til offentligt ansatte og private fiskere og fangere og lønmodtagere vilkår, der er meget anderledes forhold, det er så det offentlige der har en mulighed for at bibeholde deres aflønning til under valgkampen. Og på den anden side, så har de andre der stiller op til valg ikke samme mulighed.
Jeg mener at dette forhold også bør nøje vurderes i lovudvalget, fordi vi plejer også udtale at man i politisk arbejde, så skal det politiske arbejde tage udgangspunkt i ens vilkår. Og jeg mener, at der er jo tale om ret så stor forskel, som man kan se her og som bør rettes op på.
Her så lægger landsstyret vægt på demokratiet og her skal vi også udtale, at man også lægger vægt at der ydes støtte ud fra de antal stemmer man har fået. Det er jo folk selv der bestemmer hvem de vil stemme på, og hvilket parti de vil støtte. Jeg mener, at den frihed der vises der må vi også respektere alle sammen.
Det skal jo ikke være sådan at de større partier vil hjælpe sige selv, og det er overhovedet ikke godt at man bliver vurderet som sådan, at man tilgodeser de etablerede partier. Det er overhovedet ikke hensigten man laver nogen ulovligheder.
Og det er også ud fra det demokratiske principper man har fastsat disse valgkampstøttemidler. Det vil så sige, at Landsstyret lægger meget vægt på, at det politiske arbejde skal ske ud fra demokratiet. Og det der blev nævnt her vil også kunne danne grundlag for det videre arbejde i lovudvalget. Også håber vi på, at der fremlægges til efteråret, så ser landsstyret frem til og vil gerne deltage i det. At man så vidt muligt har ens vilkår i politisk arbejde og uden forskelsbehandling, at man laver en løsning hvor alle kan være tilfredse med det.
Men hertil skal jeg udtale, at man på nuværende tidspunkt ikke arbejder ud for en forskelsbehandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg har eller sagt, at det er afsluttende efter landsstyreformanden, så er det forslagsstilleren Per Berthelsen, for en kort bemærkning.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Ja, jeg ville ellers ikke komme ind på dette og med hensyn til bemærkninger om ulovligheder, kriminelle handlinger, det vil jeg ikke komme ind på. Men landsstyreformanden kom jo selv ind på det i forbindelse med valg og tildeling af valg. Og så er det jo et krav, at man laver regnskaber og giver dem med en tidsfrist til 1. marts og vi vil gerne dokumenterer, at Demokraterne har afgivet deres regnskaber den 26. februar og så vil vi gerne høre om alle de andre partier også har overholdt dette krav.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dermed er dagsordenspunkt 51 færdig og vil overgives til behandling i lovudvalget.