Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 58-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

 

 

 

Dagsordenspunkt  58

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

(Isak Davidsen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Som bekendt bliver der hver måned udbetalt uddannelsestilskud til unge, der er blevet konfirmeret, men ikke til alle.

 

Når forældrenes årsindtægt udgør mindre end 280.000 kroner, bliver der udbetalt uddannelsestilskud til de unge.

 

Udgør forældrenes årsindtægt mere end 280.000 kroner, få eleven ikke uddannelsestilskud, hvilket skaber utryghed for de unge.

 

Ved at give månedlige uddannelsestilskud til kun nogle unge, lægger man vægt på, at lære de unge at administrere penge selv, men man må tænke på, at de unge, hvis forældre har en årsindtægt på mere end de 280.000 kroner, føler sig forfordelt.

 

En ting man blandt andet må huske på er, at selv de, der kan have gode økonomiske kår, er nødt til at få de økonomiske midler til at strække til økonomiske forpligtelser og øvrige leveomkostninger m.v.

 

Mange af de velstilledes børn har også brug for penge og der bør uden forskelsbehandling findes en ordning, der gælder alle. Derfor fremsætter jeg dette forslag og beder Landstinget om at tænke sig godt om ved beslutningen, således at uddannelsestilskud til unge ydes uden forskelsbehandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det er så Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der kommer med en besvarelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Isak Davidsen anfører i sit forslag, at der skal udbetales et uddannelsestilskud til alle samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser uden hensyntagen til forældrenes årsindtægt, således at uddannelsestilskud til unge ydes uden forskelsbehandling.

 

Ordningen med tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser har eksisteret siden 1978. På baggrund af Socialreformkommissionens betænkning fra 1981 blev ordningen ved vedtagelse af landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 revideret.

 

Formålet med tilskudsordningen er blandt andet, at familie med betrængt økonomi ikke tilskyndes til at tage deres børn ud af skolen for, at disse skal påtage sig lønnet arbejde til familiens underhold. Formålet heri er naturligvis at tilvejebringe et grundlag for at gennemføre en videre skolegang i folkeskolen uden at skele til forældrenes økonomi.

 

Såfremt alle elever i folkeskolens ældste elever skal have tilskuddet, vil det derfor ikke være i overensstemmelse med forordningens socialpolitiske formål. Desuden vil forslaget medføre, at der enten tilføres betydelige flere midler, eller at ydelsen til den enkelte elev reduceres.

 

Forordningens § 4, stk. 1 fastslår, at tilskuddet tilkommer eleven. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at der er tale om en form for lommepengeydelse eller anden ydelse til den enkelte elevs frie rådighed. Med den efterfølgende præcisering af, at tilskuddet skal udbetales til den, der faktisk forsørger eleven, er det således tydeliggjort, at der er tale om en ydelse, som skal være en del af familiens samlede forsørgelsesgrundlag. Det er således op til forældrene eller forsørgerne at vurdere, hvorledes tilskuddet bedst kommer eleven til gode.

 

Størrelsen af uddannelsestilskuddet bliver fastsat hvert år i bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.

 

Det kan endvidere oplyses, at i forbindelse med behandling af den nye folkeskoleforordning i foråret 2002 var der enighed mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om, at fastholde de hidtidige bestemmelser om tilskud til de ældste elever i folkeskolen.

 

Landsstyret har imidlertid stor forståelse for den af forslagsstilleren erklærede synspunkt om betydningen af, at de unge selv påtager sig at lære at bruge deres egen personlige økonomi, hvis nytteværdi Landsstyret er opmærksom på.

 

Landsstyret er derfor gået i gang med at revurdere hele børnetilskudsområdet under et og agter at fremlægge en redegørelse til efteråret.

 

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form, men skal foreslå, at dette tages op i forbindelse med den ovenfor nævnte revision af børnetilskudsområdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere, Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag til landstingsbeslutning om, at der til alle folkeskoleelever i de ældste klasser udbetales uddannelsestilskud.

 

I Siumut er vi tilfredse med, at der til folkeskoleelever i de ældste klasser, med forældres årsindtægt under 280.000 kroner, udbetales månedlige uddannelsestilskud, afhængig af forældrenes årsindtægter.

 

Vi er tilfredse med, at ordningen med uddannelsestilskud til de ældste klasser i folkeskolen har kørt i flere år og blev sidst revideret i 1982, og som er til gavn for mindrebemidlede familier.

 

Formålet med tilskud til mindrebemidlede familier er, at skabe mere ligelige vilkår for de ældste klasser i folkeskolen og således undgå at mindrebemidlede familier føler sig tilsidesat samt har det formål, at de skal have en god skolegang.

 

Da Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag vil medføre øgede bevillinger og med det nuværende forhold, at uddannelsestilskud til elever vil blive reduceret, finder vi fra Siumut forslaget ikke støtteværdigt og således henviser vi forslaget videre til revurderingen af børnetilskudsområdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Isak Davidsen foreslår, at samtlige ældste elever i folkeskolen får tildelt uddannelsestilskud B uden hensyntagen til forældrenes årsindtægt. Forslagsstilleren begrunder det blandt andet med, at formålet må være, at tildele de unge tilskud uden forskelsbehandling og anfører endvidere, at børn med forældre med årsindtægt på over 280.000 kroner føler sig forfordelt og derved skaber utryghed for de unge.

 

Det politiske arbejde i Landstinget er meget betænkelig, at tilgodese de svagere økonomisk stillede bliver mindre og man tilgodeser efterhånden de bedre økonomisk stillede. Under nærværende forårssamling har vi hidtil behandlet flere forslag med samme retning, eksempelvis skatteudligningssprøgsmål, uddeling af checks til samtlige børn og Isak Davidsens nærværende forslag kan ikke forstås anderledes.

 

Inuit Ataqatigiits målsætninger er, at hele befolkningen i vort land får mere lige vilkår i alle henseender.

 

Vi lever i vort land på meget ulige vilkår og dette ser Inuit Ataqatigiit ikke alene som alvorligt, men ser det som fuldstændig uacceptabelt.

 

Derfor mener vi at det politiske arbejde i alle henseender bør have det formål, at skabe vej for, at befolkningen får en tilværelse på mere lige vilkår. I denne forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at tilskudsordningen for de ældste elever tilrettelægges ved at til gode se dem, der har større behov, ligesom den nugældende ordning.

 

På dette baggrund kan vi ikke støtte forslaget fra Isak Daviksen.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at samtlige børn får den længst mulige og givtige undervisning i folkeskolen og ligeledes mener vi, at samfundet har en stor forpligtelse for, at man særskilt tilgodeser de børn, der er vokset op i de svagere økonomisk stillede familier.

 

Det er bekendt, at ordningen med tilskud til elever har eksisteret siden 1978, og at ordningens formål er blandt andet, at forældrene ikke tager børnene ud af skolen på grund af deres betrængte økonomiske situation.

 

Formålet er i sig selv god. Vi mener, at kunne sætte spørgsmålstegn ved, om reglerne for tilskud er tidssvarende. Inuit Ataqatigiit mener, at dette bør undersøges samt, at loftet for forældrenes årsindtægter sættes lidt mere op.

 

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele ikke at støtte forslaget under dets foreliggende form og ønsker en nøje vurdering fra Udvalget for Uddannelser, samtidig indstiller vi tilskudsordningen for elever til en revurdering.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. At eleverne får ens behandling og alle får samme tilskud fra 9. klasse, og det har vi så nøje diskuteret i Atassut og har følgende bemærkninger.

 

Det er korrekt, som Isak Davidsen begrunder sit forslag med, at nogle får tilskud og andre ikke. Det er der noget skævt ved, især når folk i den gruppe, først skal til at administrere deres egen økonomi, så får børn af forældre med over 280.000 kroner i årsindtægten, de føler sig forfordelt.

 

Med hensyn til Landsstyrets afslag til forslaget, da man indførte tilskudsordningen for 25 år siden tænkte man primært på de familier, der var størst økonomisk betrængte, og at pengene ikke var tiltænkt som en lommepengeordning til eleven, men at det var tiltænkt forældrene.

 

Men de faktiske forhold er, at størstedelen af eleverne selv bestemmer hvad de vil pengene til eller om de skal gå til opsparing. Og de faktiske forhold er, at mange elever, at vi slet ikke hører om forældre, der tager deres børn fra de ældste klasser, så de tjene penge, men formålet er, at eleverne passer deres skole, selvom de har det økonomisk betrængt , hvorfor vi fra Atassuts side skal opfordre Landsstyret til, at man revurderer tilskudsordningen, således at de bliver bedre tilpasset til dagens forhold.

 

Samtidig skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret til, at man ikke længere, at uddannelsestilskudsordningen ikke længere hidhører under den sociale ordning, men at det hører ind under uddannelsesdirektoratet.

 

Vi ved jo alle sammen, at når en elev har været fraværende i en antal timer og dermed også mister sit tilskud og først får sikret at få tilskuddet, når de passer deres skolegang stabilt, men de lærer også at passe deres forpligtelser. Vi ved også, at når man så begynder en rigtig uddannelse, så er det uafhængigt fra forældreindtægterne, hvorfor vi håber, at Landsstyret også tager vores bemærkninger i deres videre vurdering.

 

Og med disse bemærkninger, så skal vi indstille, at Isak Davidsens forslag ikke bliver godkendt i sin foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Der laves sådan en tilskudsordning, således at de ældste elever i forbindelse  med deres uddannelse eller skolegang kan fortsætte deres skolegang, i stedet for at søge arbejde, dvs. at når elever, der har forældre med indtægter på under 280.000 kroner årligt, får lommepenge.

 

Og det er blevet administreret således, at elever med indtægter under disse kan få større elevtilskud. Derfor mener vi fra Demokraternes side, at forældre eller elever, der har forældre med over 280.000 kroner skal få tildelt tilskud.

 

Derfor vil vi gerne foreslå, at forslaget afvises.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har med interesse gennemgået Isak Davidsens forslag og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

I forlængelse af dette interessante forslag som flere gange tidligere har været fremlagt til debat, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet uden større bemærkninger anbefale over for Landsstyret, at man foretager en samlet vurdering af tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser, og at man inden starten af den nye skoleordning til efteråret foretager en høring blandt skolebestyrelser og andre relevante instanser, så det på denne måde kan sikres, at den bedst mulige beslutningsgrundlag bliver tilvejebragt inden genfremsættelsen af sagen under efterårssamlingen.

 

Jeg glæder mig til at sidde med under Landstingets behandling af tilskud til eleverne på vegne af Kandidatforbundet.

 

Med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget om udskydelse af andenbehandlingen til efteråret og skal samtidig hermed indstille, at der forinden bliver foretaget en høring hos relevante instanser.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er kommet, også fra Landsstyret. Jeg glæder mig også ved, hvordan børnetilskudsordningen vil blive revideret. Men jeg vil ikke være med til at give børnecheck.

 

Jeg har overhovedet ikke tænkt på, at alle børn i Grønland skal have børn, men jeg tænker på de unge, som er konfirmeret, men som stadigvæk går i folkeskolen. Det er dem, jeg gerne vil give, således at de i deres opvækst har udgifter til tøj og smykker, med meget mere, det mangler de så penge til det. Og som før nævnt, når forældrene har en indtægt på 281.000 kroner, så kan de ikke få noget. Det er dem, jeg gerne vil have, at de får noget. Det er ikke sådan, at jeg gerne vil give penge til de bedre-midlede. De er allerede blevet beskyldt for i radioavisen. Der er mange mennesker, der tjener lidt over 280.000 kroner, som betaler og som anstrenger sig for at kunne betale for deres husleje med meget mere og deres børn er ofte misundelige på deres kammerater. Og det er et problem, der skal løses i samarbejde med de unge og det er et problem, jeg gerne vil følge så længe jeg er medlem i de 4 år.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Det er godt, at partierne og Kandidatforbundet kommer med en masse meningstilkendegivelser. Jeg synes, der er kommet mange interessante ting frem.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side peger man på, at man eventuelt kan sætte grænsen lidt op, fordi denne grænse er blevet sat for længe siden. Man siger bl.a. også fra Atassut, at skolepenge eller uddannelsespenge ikke længere hører ind under den sociale ordning, men at det skal høre ind under uddannelsesdirektoratet. Og efter at have hørt det, så skal jeg også nævne, at det er i AtuarfitsialaksDen Gode Skole”-s ånd, at børnene lærer at tage et ansvar selv, således at de tager ansvar for deres uddannelse og måske får ambitioner. Og jeg tror godt, at man kan diskutere disse ting. Og jeg glæder mig til, at udvalget for Kultur og Uddannelse også har drøftet det nøje, hvorefter vi så nok skal videreføre arbejdet i mit Direktorat.

 

Jeg synes, at det er meget interessant, at børnenes skolegang i henhold til Atuarfitsialaks ånd, der skal børnene lære at tage vare på sig selv, og at de så også kan diskutere med forslaget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På vegne af Inuit Ataqatigiit vil jeg også gerne takke for partiernes bemærkninger og Landsstyrets besvarelse. Det er korrekt, at der er mange interessante ting, der er blevet taget op.

 

For os er det mest interessant i Isak Davidsens forslag og hans bemærkninger for anden gang, hvor han meget klart sagde, at han ikke vil være med til at give børncheck til alle børn og at han ikke vil være med til det. Det er meget interessant, fordi Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut har været med til at underskrive, at undersøge denne mulighed. Men jeg erfarer, at Isak Davidsen ikke støtter børnechecken og det kan godt være, at Inuit Ataqatigiits og Isak Davidsens meninger står meget tæt ved hinanden. Og derfor glæder jeg mig til, at nærværende punkt bliver taget op igen til efteråret.

 

Men vi bemærker også, at Isak Davidsen siger, at han vil forfølge denne overskrift  under hele valgperioden. Vi har også været inde på det i mange år. Hans partifælle, Augusta Salling fremførte også selv et forslag i 1999 og da havde vi også en større debat.

Og det er også interessant lige at se tilbage. Og det daværende Landsstyremedlem sagde ellers i sin besvarelse dengang, at ordningen vil blive undersøgt også i forbindelse med reformen af folkeskolen. Dengang de lovede er ikke blevet realiseret endnu, hvorfor det er ved at være på tide, at vi finder på en løsning her, således at vi kan komme væk fra alle de gentagelser, i stedet for, at Landsstyret bliver ved med at sige, at vi skal nok tage det op til den tid. Og derfor glæder jeg mig eller dermed hentyder jeg også til Landsstyremedlemmets sidste bemærkning, at punktet vil blive taget op igen til efteråret.

 

Som ført nævnt, så havde vi en større debat i 1999 under det forrige valgperiode. Det er lige som om, at vi deler os i to. Nogle, som tænker som Inuit Ataqatigiit om, at det er de mest betrængte familier, der skal have støtte, mens andre mener, at alle børn skal behandles lige fra det offentliges side.

 

Det kan godt være, at vi til efteråret kan finde en løsning, som vi alle sammen kan leve med. Men det får vi se. Og ser man tilbage, så kan det også være interessant, at bemærke hvem derYfaktisk tager helt alvorligt, at de gerne vil støtte de mindre-bemidlede.

 

Fra debatten i 1999 var det blandt andet Hans Enoksen og jeg vil godt have lov til at citere det. Det er ganske kort, idet Hans Enoksen blandt andet sagde, at vi alle sammen har en forpligtelse til, at støtte de mindre-bemidlede, og at de bedre-bemidledes forældres børn, og at vi så også skal sørge for dem. Det er ikke vores pligt.

 

Det er meget interessant lige at vende tilbage til Hans Enoksens bemærkninger dengang, idet vi bemærker, især med Siumut ser ud til, at have skiftet og siger, at de gerne vil støtte alle. Og derfor er vi i Inuit Ataqatigiit, der står vi stadigvæk fast ved, at det offentliges tilskud tilfalder til de mest betrængte familier.

 

Ikke mindst under valgkampen er der mange, der støtter de mindre-bemidlede, men når det så bliver tid og vi skal til at fastsætte regler  og gerne vil forbedre de mindre-bemidlede, så står vi nogen gange meget alene i Inuit Ataqatigiit, men vi er vant til det og ved, hvilke mål, vi har. Det skal vi blot gentage her.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten fortsætter, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at samtlige partier afviser forslaget og at man gerne vil vende tilbage til sagen til efteråret og det er ikke børnechecken, som vi i dag her taler om.

 

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kirke, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Til Asii Narups bemærkninger, som jeg gerne ville kommentere. Det er korrekt at Atassut og Siumut har indgået en koalitionsaftale, hvor der blandt andet som vil betyde at vi skal finde en løsning for børnene.

 

Det er korrekt at vi primært skal se på den gruppe der har den mindste indtægt, men det er mellemindkomstgruppen som er forpligtiget til at betale alle deres regninger. Det er netop dem, der også kan være meget betrængte. Men det er korrekt som Asii C. Narup var inde på det, så kan man undersøge indtægtsgrænsen. Jeg synes, at der er mange kompromismuligheder og således vi kan finde en løsning som alle kan leve med. Det ser jeg meget frem til. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut, det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

 

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Det var ikke meningen. Men med hensyn til børnechecken, når jeg ikke ville give børnechecken, så betyder det ikke, at vil komme ind på koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut. Tænk lige på, at når jeg ikke ville give børnechecken, men hvor mange unge mennesker der går i skole og hvor mange børn er der i det hele taget i Grønland. Det er de unge mennesker jeg tænker på. Jeg tænker ikke på de helt små. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Vi er ved at fordreje debatten, og jeg skal endnu engang minde om, at vi ikke taler om børnechecken i dag.

Og så er det Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Til landsstyremedlemmet for uddannelse og med henvisning til hans bemærkninger, så skal vi udtale fra Siumut, at med hensyn til Isak Davidsens dagsordensforslag, så foreslår vi fra Siumut, at vi vil overveje det endnu engang.

 

Og med disse bemærkninger finder vi det vigtigt, at med disse 280.000,00 kr. indtægtsgrænse eventuelt kan blive forhøjet. Det er vi også interesseret i. Selvfølgelig skal vi overveje disse og tage stilling til dem på et senere tidspunkt. Jeg mener, at det ellers er interessant, at den bliver videreført til uddannelsesudvalget og derfor ser jeg frem til, at den kan blive behandlet i uddannelsesudvalget.

 

Og siden Siumut startede, så har vi hele tiden forsvaret de mindre bemidlede og man skal heller ikke fordreje hensigten. Og man skal også huske på som det blev nævnt, at vi ikke her diskuterer børnechecken og der vi ellers kom i landsstyrekoalition med Inuit Ataqatigiit, så har børnechecken også været med i vores landsstyrekoalition. Og det er med i vores landsstyrekoalition i Atassut. Derfor skal vi ikke fordreje debatten. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til landsstyremedlemmet fordi jeg har lagt mærke til, at vi har ønsket  ikke længere fokusere hen imod socialområdet, men i forbindelse med at det er et godt værksted i forbindelse med de unge, så vil vi tage det op og få det undersøgt til uddannelsesområdet.

 

Og med hensyn til at man gerne ville forsvare de mindre bemidlede, der skal man overhovedet ikke skelne om hvem der har ansvaret. Vi vil gerne alle sammen arbejde for at de mindre bemidlede arbejder godt i samfundet.

Og derfor med hensyn til hvem der har sagt hvad og hvordan man skal stemple og sådan væremåde må man stoppe med. Dem der vil stå i forhold til 1999, det kan stå der og vi vil gerne gå videre også fordi, det er meget interessant doktorens emne. Og derfor ser jeg frem til at tilskuddet ikke længere under socialområdet, men at man skal få det væk også komme det over til  uddannelsesområdet. Og vi ser frem til hvordan landsstyret vil tage beslutning herom.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Jensine Berthelsens bemærkninger siger jeg tak til at vi alle sammen er forpligtiget til at forsvare de mindre bevilgede. Det forstår jeg og det ser vi frem til fra Inuit Ataqatigiits side. Men vi bliver jo usikre, fordi jeres beslutninger fra sag til sag flytter sig, at for eksempel med hensyn til at I går for at man ikke skal kunne betale husleje og I så siger noget andet, det er derfor vi bliver usikre. Også fordi vi gerne vil vide hvordan jeres kurs er.

 

At vi skal forblive i 1999 og så er det også helt i orden, at den gamle ordning fra 1998, hvis I vil gerne vil behandle den. Det er dem der vil stå fast ved den, der tager dette punkt op igen og derfor med hensyn til at vi skal betegnes som dem der vi stå sådan, det kan vi ikke genkende. Det er meget usikkert om I vil forsvare jeres partikammerater eller ej, når i udtaler.

 

Og med hensyn til Doris Jakobsen, så sagde hun, at Siumut siden den blev opstartet har stået for forsvaret at de mindre bemidlede. Og her til valgkampen i efteråret, så var det 2 forskellige lyde de fremkom med. Så sagde de, at det var et nyt Siumut, som går videre og andre, at Siumut vender tilbage til sine gamle hensigter og mål. Derfor giver det usikkerhed over for os.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Da man allerede har taget en klar stillingtagen til dagsordenspunkt, så mener jeg, at vi bør afslutte dagsordenen og så går vi væk fra dagsordenen, når den sidste ordfører Agathe Fontain har udtalt sig.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Er det til smykker eller opsparing? Og disse tilskud om de skal bruges til dem og hvis vi skal diskuterer dette og hvis man skal have en opsparing og når man så skal tage dem, har man ikke behov for disse tilskud. Hvis man skal bruge dem til smykker så er spørgsmålet om vi skal yde tilskud til smykker. Det er sådan noget vi skal overveje.

Ja, hvis vi blot havde ens aflønning, så kunne vi diskuterer om vores forpligtigelser som forældre. At vi som vi skal oplære, hvordan de skal forvalte deres økonomi. Det er ikke sådan at børn skal læres når først de bliver ældre med hensyn til hvordan de skal kunne styre deres økonomi. Det er først mens de er små, at man skal prøve på at få dem oplært i økonomistyring. Og når man ser på Grønland, så er det jo dem, der har det største behov og deres børn til at de så kunne uddanne sig, og tage disse tilskud. Det er hele grundlaget.

 

Og hvis man forsvare de mindre bemidlede også og hvis vi skal yde tilskud til alle ligesom Isak Davidsens forslag, så skal vi yde de mindre bemidledes børn mindre fordi vi ville gerne yde noget til dem der har de største indtægter, og det er det vi mener er forkert fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Og så er det landsstyremedlem for uddannelser, for en kort bemærkning.

 


Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Det bliver ganske kort.

 

Til Agathe Fontains bemærkninger om de skal opspares eller bruges til smykker. Jeg mener at forslagsstilleren tænker på det, som det som de teenagere  gerne ville bruge til, det ikke skal bruges til det. Jeg mener, at målet med hensyn til vores debat, det er meget vigtigt og at vi nok skal finde en løsning som alle kan leve med. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Da flertallet af ordførerne ønsker at denne bliver behandlet i et relevant udvalg den skal behandles i også må det være uddannelsesudvalget, at debatten kan fortsætte, og det er så flertallet der ønsker det. Det skal vi blot henvise til, men at forslaget stopper i den foreliggende form på nuværende tidspunkt også tages op igen til efteråret.

Når den er blevet fremsat så holder vi en pause i mødet.