Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 61-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 15:05

 

 

 

Dagsordenspunkt 61

 

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.

(Kuupik Kleist)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har fremsat forslag til Grønlands forårssamling, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.

 

Ved at opnå fuld ejendomsret til undergrunden og ressourcerne vil Grønlands muligheder for økonomisk selvbærenhed  ved udnyttelse af råstoffer og andet vil blive forbedret. Og jeg foreslår så, at Landstinget pålægger Landsstyret ved først givende lejlighed, at påbegynde forhandling med den danske regering om retten til ejendomsretten til undergrunden.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer, der kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. Til det fremsatte beslutningsforslag om ejendomsretten til Grønlands undergrund skal jeg indledningsvis fremhæve, at Landsstyret  vedrørende undergrunden og ressourcerne fra undergrunden har opstillet følgende mål for det politiske arbejde i denne valgperiode:

 

For det første, at man skal arbejde på anerkendelse og vores ejendomsret til vort land Man skal virke for udnyttelse af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt alene bestemmes af grønlandske myndigheder. Det er Landsstyrets opfattelse af disse mål har meget til fælles med det fremsatte forslag.

 

Landsstyret tager dette som udtryk for en bred enighed blandt Landstingets partier om, at udnyttelsen af ressourcerne i Grønlands undergrund bør styres som et grønlandsk anliggende.

Jeg kan oplyse, at Landsstyret allerede har rettet til den danske regering for at indlede forhandlinger om en ny råstofordning.

 

Vi har konkret tilkendegivet overfor den danske regering, at udnyttelsen af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt bør ske med de grønlandske myndigheder som ansvarlige for lovgivningen og forvaltningen. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse med de ønsker der bliver fremsat af det tidligere Landsstyre.

 

Vi har således lagt op til forhandlinger med de klare mål, at dobbelt administrationen på råstofområdet mellem Grønland og Danmark skal høre op. Vi ønsker kort og godt en normalisering af forholdene på råstofområdet, så det styres efter samme principper, som vores selvstyre på andre  samfundsområder her i landet.

 

Jeg forventer, at det første møde mellem Landsstyret, og den danske regering om denne sag vil finde sted her i foråret 2003. Vi ved både i forhold til vores egen Hjemmestyrelov og blandt andet fra diskussion af Færøernes råstofordning, at spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden indeholder flere aspekter, dels et statsretligt aspekt, som handler om Grundlovens og Hjemmestyrelovens rammer for, hvor langt den danske stat kan gå for at overdrage beføjelser og rettigheder til Grønlands Hjemmestyre. Dels et folkeretlig aspekt som handler om den grønlandske befolknings rettigheder til landet, og undergrunden i henhold til internationale konventioner.

 

Efter Landsstyrets opfattelse er dette en diskussion som mest hensigtsmæssigt hører hjemme i forbindelse med den kommende debat om vores selvstyre og Grønlands fremtidige status indenfor Rigsfællesskabet. Denne diskussion  går langt videre end en reform af råstofordningen.

 

Endvidere ved vi, at der kan være forskellige opfattelse af, hvordan man fortolker Hjemmestyrelovens bestemmelser og præmisser for råstofordningen mellem Grønland og Danmark.

 

Landsstyret har med sit initiativ til at forhandle en ny råstofordning lagt vægt på, at det er os der skal skabe udviklingen i vort land, det er os der har behov for arbejdspladserne og indtægterne. Det er os der skal leve med konsekvenserne for miljø og samfund, derfor er det efter Landsstyrets opfattelse kun rimeligt, at det også er os her i Grønland der tager ansvaret.

 

Konkret vil det være ønskeligt, at hvis man f.eks. valgte at ændre den nuværende råstoflov til en bemyndigelseslov som giver Grønlands Hjemmestyre kompetencen til selv at administrere råstofområdet i praksis. Det er et arrangement vi i forvejen kender fra andre områder, hvor Folketinget ved en særlig bemyndigelseslov overdrager den lovgivende og administrative kompetence til Landstinget og Landsstyret på en række nærmere fastsætte vilkår. Herefter vil Landstinget ved landstingsforordning selv kunne lovgive om de konkrete vilkår for råstofudnyttelsen i vort land.

 

Dette kunne efter Landsstyrets vurdering kunne være en deling af ansvaret og kompetence som både kan imødekomme det overordnede hensyn til Rigsfællesskabet, og som samtidig giver os her i Grønland det faktiske ansvar og kompetencen til at administrere et området som først og fremmest vedrører det grønlandske samfund. Det er blandt andet synspunkter som disse som Landsstyret har til hensigt at præsentere overfor den danske regering.

 

Vi bør efter Landsstyrets opfattelse søge en sådan reform på råstofområdet gennemført nu, uden at afventer diskussionen om en ny selvstyreordning. Jeg håber på Landsstyrets vegne, at Landstinget deler denne opfattelses, og at man tilslutter sig Landsstyrets bestræbelser på at søge den politiske og administrative kontrol med udviklingen på råstofområdet her i landet overdraget til grønlandske myndigheder. De kommende forhandlinger mellem den danske stat vil så vise hvilke muligheder vi har for at nå vores mål.

 

Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang fremhæve den principielle enighed der synes at være i dette spørgsmål, fordi Landsstyret lægger vægt på, at der snarest muligt sker en reform af kompetencen på råstofområdet. Landsstyret finder som sagt, at spørgsmålet om ejendomsret til undergrunden som en større og mere principiel sag, bør drøftes under Landstingets behandling af Selvstyrekommissionens betænkning.

 

Landsstyret håber, at hr. Kuupik Kleist kan tilslutte sig Landsstyrets synspunkter samt at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets besvarelse af dette fremsatte beslutningsforslag.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Først Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at Grønland får fuld ejendomsret til  den grønlandske undergrund fremsat af Kuupik Kleist har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

 

Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på, at Grønland får ejendomsretten til undergrunden, således at vi i Grønland får få fuld ejendomsret til vort land. At vi får fuld ejendomsret til Grønland har i de seneste år været genstand for store politiske diskussioner, og i og med at Siumut har deltaget i denne, så kender vi til sagen.

 

I 1978 da i Rigsfællesskabet, så husker Siumut fuldt ud, at danskerne satte sig på bagbenene for ikke at få den godkendt, og vi finder, at der på nuværende tidspunkt, så er der mulighed for at få den overdraget i forbindelse med hjemmestyreordningen

 

Og dette i henhold til hjemmestyreloven har vi så opnået flere ting, og fra Siumut er i sikre på, at vi  indenfor Rigsfællesskabet kan opnå noget i respekt for hinanden, idet Danmark som en der har haft koloni har en forpligtigelse til og følelse til, at når Grønland får ejendomsretten, at den kan gå videre i tryghed,

 

Fra Siumuts mener vi, at en af de vigtigste skridt blev realiseret i 1997, idet man dengang blev enige om at Råstofdirektoratet i 1998 skulle overdrages til Grønland. Fra Siumut er vi glade for denne sag, og der skal ikke herske tvivl om, at vi i Siumut vil arbejde som foregangsmænd i det kommende arbejde.

 

Og derfor med hensyn til at Landsstyret allerede har givet en meddelelse til  den danske stat omkring dette om hvordan man lovgivningsmæssigt kan få ejendomsretten til undergrunden, og som sagt har vi fra Siumut sagt, at disse lovgivningsinitiativer kan føres af de grønlandske lovgivere. Kort sagt, så skal vi selv stå for driften af ejendomsretten, og at denne sag, at men her til 2003 til foråret, og der skal det første møde mellem den danske  regering og Landsstyret så holdes, og der håber vi så på, at de kan få en god debat.

Og med disse bemærkninger med hensyn til at Landsstyret arbejdet med fuld ejendomsret og at man først til afvente diskussionen af Selvstyrekommissionens betænkning og efterfølgende diskutere dette forslag, så støtter vi forslaget, og støtter Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren fuldt ud fra Siumut.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er til forslag om landstingsbeslutning om at Grønland overtager det fulde ansvar og myndighed over ejendomsretten til Grønlands undergrund fremsat af Landstingsmedlem Kuupik Kleist, der har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.

 

Det har ellers været det grønlandske folks opfattelse, at vi har det den fulde ejendomsret og retten til ubegrænset udnyttelse af vort land. Denne grundlæggende holdning har hidtil været den mest fremherskende. Det skyldes først og fremmest mener, at Grønland er vort eget land, og derfor mener, at det grønlandske folk har den kollektive ejendomsret til landet. Dette indlysende synspunkt står desværre i kontrast med gængs dansk lovgivning, der ikke anerkender denne ret, idet vi for 50 år siden via ændring af Danmarks Riges Grundlov  blev indlemmet som en del af det danske rige, og derved blot videreførte kolonimagtens beføjelser, ved at fastslå at det er staten der har det fulde ejerskab, og den fulde myndighed over Grønland.

 

Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 formåede den danske stat at fastfryse situationen ved at nægte at anerkende det grønlandske folk som et folk med fuld ejendomsret over jordet og undergrunden, idet råstofordningen fastslog statens fortsatte overhøjhed.

 

Dette er den egentlige grund til uenighed, som fortsat giver grobund herfor, så længe det grønlandske folk ikke står samlet om en løsning af konflikten. Inuit Ataqatigiit støtter Kuupik Kleists forslag om en landstingsbeslutning om dette spørgsmål på baggrund af folketingsdebatten i november 2002.

 

Vi finder Landsstyrets svar noget tyndt, idet vi kan konstatere, at en egentlig myndighedshandlen ikke har fundet sted, idet forslaget alene har været til høring idet direktorat, der har med råstofsager at gøre. Det er vores opfattelse, at det foreliggende forslag rettelig hører hjemme i Landsstyreformandens regi, idet spørgsmålet er af vigtig national karakter. Sådanne vigtige og principielle spørgsmål bør undgå en grundig myndighedsbehandling, hvorfor vi venligst vil opfordre Landsstyret her til.

 

De enkelte landstingsmedlemmer er i forvejen blevet pålagt at fremkomme med grundige bearbejdede forslag. På den baggrund er det ganske indlysende, at medlemmerne har krav på kompetent og seriøst behandling af deres forslag fra Landsstyrets side. Når vi fremhæver dette, så skyldes det spørgsmålet om ejendomsretten af landet ved oversættelsen til dansk alene er drejet derhen, hvor det udelukkende drejer sig om den aktuelle administration af råstoffer i Grønland.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side skal  vi slå fast, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at tage spørgsmålet op i dag. Den 18. november havde Folketinget en debat på baggrund af de to folketingsmedlemmer Kuupik Kleist og Lars Emil Johansens beslutningsforslag. Under behandlingen af dette punkt i Folketinget udæskede forslagsstillerne Statsministeren om at give en begrundelse for, hvorfor Grønland ikke i lighed med Færøernes overtagelse af hele området i 1990’erne kunne få den fulde ejendomsret til landet.

 

Ud af Statsministerens undvigende manøvre kunne man forstå, at i forhold til Grønland var det danske overhøjhedsret, der var det afgørende. Og dette kan kun opfattes som bevist forskelsbehandling indenfor Rigsfællesskabet. Og det må forstås således, at den danske stat vil fastholde sine egne statslige principper uden respekt for det grønlandske folks rettigheder.

 

De øverste folkevalgte organer i Grønland har ikke ændret Landsrådets udtalelse fra 1975 vedrørende det grønlandske folks ejendomsret til landet, mens forskellige forhold har ændret sig. Siden dengang har verdenssamfundet vedtaget ILO-konvention nr. 169, der er en international aftale der vedrører verdens oprindelige folk. På forslag af daværende folketingsmedlem Hans Pavia Rosing tiltrådte Danmark denne konvention i 1996 med Landstingets tilslutning.

 

Konventionen indeholder principielle forhold for så  vidt angår forholdet mellem det grønlandske folk og den danske stat samt vores rettigheder som oprindeligt folk. De nye aspekter består i, at vi på trods af, at vi betegner os som et folk, så foreskriver den nye konvention, at vi har grundlæggende rettigheder som oprindeligt folk i forhold til den danske stat. Og dette skal forstås således, at staten ved ratificeringen af denne konvention forpligter sig til at efterkomme bestemmelserne. Og dette er det centrale punkt i Kuupik Kleists forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Grønlands Landsting bør derfor foreholde staten om ILO-konventionen nr. 169?s artikel 14 stk. 1, som fastslår, at staten har pligt til at efterkomme konventionens bestemmelser om oprindelige folks ejendomsret og fri brugsret over landet på grundlag af anerkendelse af deres hævdvundne rettigheder.

 

Nærværende beslutningsforslag indeholder det principielle spørgsmål om denne ret, og drejer sig ikke alene om udnyttelsen af ressourcerne. Det afgørende i dette spørgsmål er nemlig netop ikke vores egen overbevisning om dette er vort land, men verdenssamfundets anerkendelse af denne ret. I et retssamfund kan dette kun ske igennem en lovgivning.

 

Grønland er meget aktive i det internationale samarbejde gennem FN. Gang på gang har vi set at Danmark i udlandet fremhæver deres behandling af grønlændere som et oprindeligt folk, som noget andre lande bør efterligne. Men efter sagen  om tvangsflytningen af Thules befolkning for 50 år siden, og den ulovlige fratagelse af deres rettigheder, og efter at sagen nu er fremme ved Højesteret har de oprindelige folk fået en mere realistisk forståelse af grønlændernes statsretlige stilling i det danske rige. Denne udvikling forventes at fortsætte specielt igennem den nylige oprettede Permanent Forum For Oprindelig Folks Sager i FN. Forskellige internationale konventioner under FN sikrer vort grønlandske folks rettigheder, der hvor Folkeretten taler om et folk.

 

Under de nuværende statsretlige forhold har der været forskellige holdninger til, hvilke af FN’s konventioner der gør sig gældende specielt fordi Landstinget hidtil ikke har taget principielle beslutninger i netop disse spørgsmål.

 

I november 2002 under folketingsdebatten, så har den danske Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagt flere gange fra talerstolen, at han har nogle intentioner om at ændre Hjemmestyreloven uden at gøre rede for, hvordan han vil ændre den Vi ved godt når den danske regering, at når de taler om ejendomsretten, så tænker de kun på råstofferne, det er ligesom om, at regeringen ikke står mål i forhold til deres tankegang. Fordi et folks tænkemåde ikke kun beror sig på økonomien, men den beror sig på vore identitet, og vores åndelige liv og ikke kun begrænser sig til regeringernes måde at se på selve problematikken på.

 

Efter Inuit Ataqatigiits mening, så må Danmarks påberåber sig ejendomsret til undergrundsretten, det stemmer ikke overens med FN’s resolutioner, og det må vi som et folk i Grønland være mere overvågen overfor, og lægge op til, at den danske regering kommer med klare meldinger om dette punkt uden af de skal tale tvetydigt.

 

Og selv i Folketinget har man første gang kommet med en så klar et forslag, og det viser også, hvor tilbageholdende den danske regering er for at gå ind for det. Det er som om, at den danske regering er bange for, at man løfter dette spørgsmål op og debattere det åbent. Og det  kan heller ikke vente til at Selvstyrekommissionens  betænkning fremkommer. Men den danske regerings forhaling tyder blot på, at de har svært ved at tage stilling til det, og dermed også blot bliver til en administrativ opgave. Og det vi mangler er et reelt politisk svar på selve problemet.

 

Med henvisning til mine indledende bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre til, at når denne sag er blevet bearbejdet mere grundigt fra politisk side, at vi så til efteråret 2. behandler det i Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste taler er så Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Til forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund fra Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har Atassut følgende bemærkninger:

 

Det er værd at konstatere, at forslagsstillerens krav er, at Landstinget under nærværende møde skal træffe beslutning om, at Landsstyret bemyndiges til at indlede forhandlinger med den danske regering med henblik på at opnå fuld ejendomsret til undergrunden.

 

Forslagsstilleren argumenterer med, at man ved at opnå fuld ejendomsret til undergrunden og ressourcerne vil forbedre Grønlands muligheder for økonomisk selvbærenhed ved udnyttelse af råstoffer og andre ressourcer.

 

Atassut konstaterer også, at forslagsstilleren ikke har fremlagt kalkulationer på almindelige administrationsomkostningerne i forbindelse med forundersøgelser, undersøgelser og ved udvinding, såfremt Grønland får den fulde ejendomsret til undergrunden. Og det til trods for at han udtaler, at rettigheden vil medføre forbedring af økonomisk selvbærenhed. Og udfra det vi har konstateret i Atassut, er de økonomiske konsekvenser ikke blevet beregnet i forbindelse med eventuel overtagelse af ejendomsretten til undergrunden.

 

Der er således stor behov for underbyggelse og sikring af omfangsrige sager i relation til kravet om fuld ejendomsret til undergrunden. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at Landsstyret snarligt påbegynder undersøgelsen af disse tiltag.

 

På baggrund af ordningen i dag har vi stor gavn af danske selskaber såsom DMU, Danmarks Miljøundersøgelser samt GEUS, forskningsmæssige geologiske undersøgelser ,og om det bliver nødvendigt at etablere lignende selskaber i forbindelse med overtagelsen af ejendomsretten til undergrunden, eller om man i forbindelse med forhandlingerne med den danske regering vil kunne forhandle sig frem til en mere fordelagtig ordning for vort land, skal vi her ikke gætte om.

 

Men når vi siger det, betyder det ikke, at vi i Atassut ikke prioriterer overtagelsen af ejendomsretten højt  ”sådan er det ikke”,  når vi opnår den fulde ret til undergrunden er det yderst vigtigt, at tage de rigtige beslutninger om, hvem der må udnytte hvilke ressourcer, og ikke mindst hvem og hvornår, og til hvilken pris de må udnyttes. Ikke mindst finder vi det yderst vigtigt i Atassut, at vi selv har kompetencen  til at sikre, at udvinding af de fundne sker miljømæssigt forsvarligt.

Da folketingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen har fremlagt lignende forslag i Folketinget, er det værd at bemærke, at forslaget fik fuld opbakning fra vort land, og Statsministeren har således selv bekræftet, at Landsstyret har rettet henvendelse vedrørende ønsket om fuld ejendomsret til Grønlands undergrund og at konsultationerne foreløbigt er udskudt indtil Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger er blevet modtaget.

 

Atassut vurderer dette som et konstruktivt skridt, og vi skal samtidig her meddele vores tilslutning til Landsstyrets ønske om, at forslaget bliver genstand for drøftelse i Landstinget, når Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger haves i hænde.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er Per Berthelsen fra Demokraterne.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Da vi uf fra Landsstyrets svarnotat kan se, at der allerede foregår aktiviteter for at fremme opnåelsen af forslagets egentlige mål, skal vi fra Demokratiernes side indstille, at man lader det igangværende arbejde gå sin gang, således at vi ikke laver unødige overlapninger af denne.

 

Fra Demokraternes side skal vi præcisere, at vi finder det meget vigtigt, at området behandles med yderste varsomhed og omtanke, således at vi hen af vejen hele tiden sikrer, at vi har fuld styring med, at en overtagelse sker med grundlag i at vi har de nødvendige økonomiske, mandskabsmæssige, uddannelsesmæssige samt facilitetsmæssige områder forsvarligt på plads.  Det drejer sig om områder der indeholder store potentialer for Landets fremtid, men det er samtidig områder, hvor der hele tiden skal ske store investeringer i efterforskningen, så tingene må ikke haste igennem. Vi skal hele tiden sørge for at sikre, at vi ikke hæmmer udviklingsmulighederne på områderne som følge af en overivrig trang til overtage det her og nu. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Folketings- og Landstingsmedlems Kuupik Kleists interessante forslag.

 

Jeg kan bemærke, at forslaget allerede er behandlet i det danske Folketing som beslutningsgrundlag, og jeg kan endvidere konstatere, at samtlige danske partier i princippet har forstået forslaget, og tilslutter sig dette, at Grønland får fuld ejendomsret til undergrunden er danskerne åbne overfor - selvfølgelig, men ud fra de fleste danske partiers synspunkt i det danske Folketing er det således kun  et spørgsmål om, at Grønlands Hjemmestyre retter henvendelse til den danske regering, og så vidt jeg kan forstå, er Folketinget imod at træffe en beslutning hen over hovedet på de grønlandske myndigheder, og det til trods for, at den politiske myndighed og kompetence ligger hos Folketinget.

 

Men alligevel undrer det mig, at den danske regeringsleder ikke har ville givet fyldestgørende svar på, hvorfor der er divergenser omkring færingernes og grønlændernes ret tin ejendomsretten tl trods for,  at de er med i Rigsfællesskabet.

 

Jeg skal derfor udtale min tilfredshed med at forgængeren  til det nuværende Landsstyre allerede skriftligt har rettet henvendelse til den danske regering med anmodning om forhandling af Råstofområdet.

 

At det siddende Landsstyre i deres svar også tilkendegiver nu, at man hurtigst muligt må foretage regulering på kompetenceområdet betragter jeg som et meget naturlig tiltag. Jeg er dog af den opfattelse, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, og der formuleres en henvendelse om, at ejendomsretten til undergrunden skal overdrages til Grønland. Jeg mener derfor, at det ikke er på sin plads at emnet forsøges udskudt til Selvstyrekommissionens samlede rapport bliver fremlagt overfor Landstinget.

 

Vi har jo ingen grund til at betvivle om hvem der har kompetencen og ejendomsretten til den jord vi betræder til daglige, det er altså os grønlændere. Da emner er af stor betydning for vort land og for samfundet skal jeg anbefale overfor både Landsting og Landsstyre, at Landsstyret sender en delegation til den danske regering bestående af begge folketingsmedlemmer, en repræsentant udpeget af hver af landstingspartierne og Kandidatforbundet.

 

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min fulde tilslutning til forslaget, og skal anbefale, at forslaget bliver behandlet i relevant udvalg inden 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Forslagsstilleren Kuupik Kleists, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og andre ordførerindlæg. Først synes jeg, at det er beklageligt, at min intention i mit forslag måske på grund af måske en eventuelt lidt lemfældig oversættelse er blevet lidt fordrejet. Som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, så har man fordrejet det hen imod, at det kun drejer sig om råstoffer, selvom ejendomsretten til jorden indeholder en masse andre ting. Og i mit beslutningsforslag er det jo også indeholdende i de andre områder.

 

I mit forslag er det en mere tvetydig betydning, hvor det er undergrunden og rigdommen der befinder sig der, og i Landsstyrets besvarelse, så har man drejet det hen til at det kun er råstofferne man tænker på, og ikke andet, det er selvfølgeligt beklageligt.

 

Men efter at have sagt det, så skal jeg også sige, at Landsstyrets intention, der kan jeg som forslagsstiller overhovedet ikke stille mig imod, idet der ikke skal være en dobbeltadministration i Landsstyrets arbejde vedrørende råstofferne, idet vi fuldt ud støtter at vi fuldt ud støtter, at vi skal have ejendomsretten til undergrunden.

Landsstyret sagde blandt andet i deres besvarelse om nogle statsretslige aspekter, hvor man også kom ind på en berøring af Hjemmestyreloven, det er også rigtigt nok, men set vi på forholdene mellem Grønland og Danmark, og det der så vil opstå som et problem som vi skal løse og nå, og jeg er jo overbevist om, at det er noget som vi vil rette op på såfremt v har viljen, det er Danmarks overhøjhedsret over Grønland eller hvordan Danmark benytter sig af Grønland, og her tænker jeg også på det man bruger Grønland til sikkerhed med mere.

 

Og her tænker jeg også på, at Danmark har givet USA lov til at benytte sig af Grønland, og der har de grønlandske myndigheder ikke noget at skulle have sagt. Igennem mit forslag var det ellers min intention at vi også fik fuld myndighed over det, også på det sikkerhedspolitiske område.

 

Og i Landsstyrets besvarelse er jeg også enig i det punkt når de siger, at det er på tide, at man retter op på råstofområdet, ligesom Landsstyremedlemmet også sagde, at man også venter på Selvstyrekommissionens arbejde, og at man ikke skal afventer diskussionen af det. Men det centrale i mit forslag er, at Landsstyret bør tage en beslutning, men i det hele taget bør fortsætte diskussionen her til efterårssamlingen, og det er det Landsstyret ligger op til. Landsstyret bør kunne forberede sig til det, således at det ikke kun drejer sig om råstoffer.

 

Og med hensyn til de enkelte partiers bemærkninger, og uden at kommentere dem enkeltvis, så skal jeg nævne, at partiernes ordføreres indlæg har taget udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse, og dermed nærmest kun drejer sig om råstoffer, hvorfor jeg ikke kan komme dybere ind på dem, på grund af mine allerede før nævnte argumenter.

 

Men jeg bemærker, at Atassuts ordførers bemærkninger, hvor det ser ud til, at de er mere enige i Anders Fogh Rasmussens ind mig, selvfølgelig kan man sige det, men selvfølgelig er jeg ked af, at de i stedet for at være enige med mig, er enige med Anders Fogh Rasmussen.

 

Og Demokraternes ordfører, hvor han blandt andet også siger, at man ikke skal komme ind på nogle unødige overlapninger, og til det skal jeg sige, at det overhovedet ikke er min intention, jeg tror, at nærværende forslag vil få en god indvirkning på Grønland, og Landstinget bør også arbejde med denne problematik, ligesom Folketinget også behandler det. Det er Folketinget der skal foretage denne beslutning, og såfremt Folketinget ikke vil komme ind på denne problematik, så kan Landstinget ikke alene gøre det. Men Landstinget bør behandle nærværende problematik.

 

Og jeg vil gerne takke Anthon Frederiksens fulde støtte til mit forslag, men spørgsmålet om, hvor mange mennesker der skal sendes til forhandling, det er ikke noget, jeg herfra kan tage stilling til.

Men jeg  mener, at når Anthon Frederiksen har sagt det, så bør samtlige landstingsmedlemmer være baggrund for behandlingen af nærværende sag, og som Landsstyret også var inde på det, så er det en stor opgave, man ikke uden videre kan opnå, der er mange ting vi skal arbejde hårdt for, der er mange hurdler vi skal igennem, også fordi det eventuelt kan være, at det også har nogle berøringsflader med den danske Grundlov, som Dansk Folkeparti også var inde på, men det skal vi have afdækket.

 

Og jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt opnår fuld ejendomsret til undergrunden og de rigdomme der ligger der i, det er jeg overbevist om.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Jeg siger også tak til den opbakning Landsstyret fik i forhold sin besvarelse til forslagsstillerens forslag, og det er så flertallet af partierne der skal støtter det. Og jeg kan også konstatere, at Inuit Ataqatigiit udtaler sig som sådan, fordi jeg allerede har regnet med det, fordi det er fuld ejendomsret fordi vi kun fokuserer på råstofferne. Og beslutningen om fuld ejendomsret til landet, så bør vi her afvente på Selvstyrekommissionen som vi har fået oprettet, og den har været bekostelig, og deres arbejde vil blive fremlagt overfor Landstinget om kort tid, og når vi har fået diskuteret den, så skal vi ind på den, og have en diskussion om alt dette.

 

Og derfor er jeg overhovedet ikke forundret over, at flertallet går ind for Landsstyrets svarnotat. Og jeg er blandt andet også glad for, at forslagsstilleren indledningsvis nævnte at vi har skrevet et brev til den danske regering med hensyn til forhandlinger omkring råstofordningen, og vi håber så på, at vi kan have en god forhandling med den danske regering, og et er så mit store håb på det område.

 

Her med hensyn til vores folketingsmedlemmer Lars Emil Johansen og Kuupik Kleist, og at de lyder som om, at de har fået afslag på forslaget. Jeg forstår det sådan, at regeringen har besvaret med, at det er de berørte parter, at det er regeringen og Landsstyret, jeg forstår det ikke sådan, at det er sådan at man har givet afslag på det, fordi det er regeringen der har behov for en henvendelse fra Landsstyrets side, selvfølgelig vil vi fra Landsstyrets side også ønske, at når et flertal har taget en sådan en beslutning, så regner jeg så med, at efter at Selvstyrekommissionen har fremsat sit arbejde, og når vi har fået det behandlet, at vi skal have nogen kontakt til vores folketingsmedlemmer omkring denne sag.. Og det er så den arbejdsmetode vi skal bruge, det regner jeg med.

 

For selvfølgelig kan jeg også gå fuldt ind for Demokraternes ordførerindlæg, at vi så vidt muligt skal lave nogle overlapninger, da sagen allerede pågår, vi er allerede blevet enige om, at vi skal have overtaget ejendomsretten til landet, og her er man endt ikke startet med forhandlingerne endnu, og derfor med hensyn til at man gentagne gange fremsætter nogle forslag, at der så kan komme sådanne nogle bemærkninger, at der kan ske overlapninger, det skal jeg fuld ud gå ind for, at der ikke sker sådanne nogle overlapninger ? sagerne pågår, og vi regner så med, at vi i enighed i fuld enighed kan gå ind for overtagelse af ejendomsretten, også fordi vi alle er blevet enige om det.

 

Og selvfølgelig man vi ikke før opgaverne er blevet færdige, så kan vi ikke sige noget om, hvordan resultatet bliver, og vi må så afvente det som Landsstyret og flertallet af partierne har sagt, at det er når Selvstyrekommissionen er færdig med deres arbejde, så kan vi vende tilbage til det, og få en meget stor debat omkring dette forslag efterfølgende.

 

I henhold til vores fra Landsstyret omkring den danske regeringsleder ikke har givet direkte afslag, det er sådan vi har forstået det. Selvfølgelig når Landsstyret har rettet henvendelse, så skal i tage denne sag uanset at folketingsmedlemmerne har fremsat sådan nogle forslag, og uden at forstå det som en afslag, så kan vi få det undersøgt, og hvilke argumentationer der har været, at de har givet afslag på et beslutningsgrundlag helt hen over hovedet på myndighederne, det er det, men jeg er glad for, at Landsstyrets bemærkninger får fuld opbakning, det er jeg glad for.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er  Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut. Og så er det Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Når vi begynder at konkurrere nogle gange, så kan det nogle gange sætte spørgsmålstegn ved at vi nogle gange skal aflevere vores ordførerindlæg skriftligt, men nogen gange er det jo blot på sin plads, fordi vi nu har noget at henholde os til.

 

Jeg er slet ikke enig med Kuupik Kleist i hans bemærkninger. Og at nærværende forslag vil være en hindring for de sager der er under behandling. Men det er blot et bredt fundament vi gerne vil have til nærværende forslag, som Landsstyret også kom ind på, således at der ikke sker overlapning sted, og dermed også undgår, at man kommer i tvivl i sin behandling, og Demokraterne har allerede været inde på det, hvorfor vi opfordrer til denne arbejdsgang, fordi vi ved, at der er mange andre ting over de daglige problemer, som vi også skal behandle, og det er også for ikke at give alt for tidskrævende store arbejdsopgaver, som allerede pågår.

 

Vi synes ikke at Kuupik Kleists forslag er en problemskaber, den er helt på sin plads, og jeg er overbevist om, at vi inden for den nærmeste fremtid også kommer til at have en bred debat, og det er jo også noget som vi også er klar til at deltage i.

 

Det er blot en berigtigelse, fordi det ikke skal forstås sådan, at vi blot skøjter let henover nærværende forslag. Vi siger blot, at vi respekterer det arbejde der allerede pågår, således at vi undgå overlap på de arbejdsopgaver der allerede er igangsat.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut. Derefter er det Jens Napaattooq, Siumut, men først Jensine Berthelsen.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Der er sikker tvivl blandt tilhørerne, at man snakker om ejendomsret her, og her skal jeg præcisere, at de ting som Kuupik Kleist har vedlagt som bilag, også har medtaget en debat i Folketinget vedrørende Grønlands undergrund, men vi skal ikke bruge det som en undskyldning for, at vi snakker om selve undergrunden.

 

Men Kuupik Kleist skal ikke få folk til at tro, at vi tror mere på Anders Fogh Rasmussen, vi har brugt det som en sidebemærkning i vore ordførerindlæg, og når vi det så læser det bilag der, så har det været en lidt ubehagelig debat i Folketinget, selvom Statsministeren Anders Fogh Rasmussen har været inde på, at man allerede har påbegyndt en debat vedrørende denne sag, således netop fordi at når vi begynder at diskutere, så kan vi blot komme til at hindre hinanden, og i vores mål må det være sådan, at vi har en åben dialog med Folketinget, og også undersøger de politiske forhold, og så skal man også vurdere om man er uenig i en given sag, men alt i alt så er der ingenting, vi er uenige om ejendomsretten til Grønland. Men selvfølgelig skal arbejdet også pågå meget meget minutiøst men såfremt vi går efter Kuupik Kleists forslag, så kommer vi blot til at bruge en masse midler til det, og det vil så også betyde, at vi kommer til at overtage en masse arbejdsopgaver, som den danske regering for tiden sørger for.

 

Vi er overbevidst om at det ikke er noget, som kan ske fra den ene dag til den anden, hvorfor vi fra Atassuts side skal opfordre til som Demokraterne var inde på det, således at vi ikke kommer ind på konfrontationer, vi må koordinere og tilrettelægge.

 

I disse dage er der en masse forslag, som også har berøringsflade med selvstyrekommissionen, der er også nogen ting der vedrører retsvæsenskommissionens arbejde. Hvorfor gør man det, når vi til efteråret kommer til at behandle disse store betænkninger, i stedet for at bruge en masse tid på det her og nu.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende Aqqaluk Lynge, men først Jens Napaattooq. 

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører begrunder sine ting i en folketingsdebat og ud fra forholdene fra Færøerne. Og der mener jeg, at vi må sige at vi nu holder møde her i landstinget og ud fra de mål landsstyret og landstinget har sat sig, så har vi også meget utvetydigt begrundet vores argumenter i vores indlæg.

 

Og det er vedrørende råstofferne og brændsel og det er jo også det som vi har sat os som mål, og det er det vi også har været inde på.

 

Man er tilbøjelig til at tro at Færøerne og her skal vi også sige, at først allerede sidst i 40’erne fik Færøerne hjemmestyre og først sidst i 70’erne.

 

Og det betyder så også, at det er nogle forskellige historiske forløb vi har været igennem, og som eksempel skal vi sige, at da nordmændene forsøgte at overtaget Nordøstgrønland fra Danmark, hvor vi blot stod som tilskuere uden at kunne gøre noget, så gjorde danskerne det, så har de i Haag fået en gennemtruffet en retssag, der betød at nordmændene tabte og danskerne fik rådighedsretten over Nordøstgrønland.

 

Allerede i 1975 har man også fremsat et forslag om ejendomsretten til jorden, hvorefter den daværende statsminister Anker Jørgensen sagde, at der overhovedet ikke var noget at rafle om. Men da forholdene har ændret sig og som man også flere gange var inde på. Så sagde Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, og Lars Emil Johansen, Siumut har også stillet forslag,  hvorefter det blev behandlet under et åbent møde, i stedet for et lukket møde. Men Kuupik Kleist siger, at nogen også er lidt utvetydige meninger, hvorfor vi også vil opfordre ham til at han skal komme med nogen helt utvetydige forslag, som man ikke kan misforstå under behandlingen. Men arbejdets gang.

 

Den daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt var blandt andet også inde på at rette en henvendelse til Danmark vedrørende undergrunden. Og efterfølgende så har Mikael Petersen også rettet en henvendelse med deltagelse fra Inuit Ataqatigiit og efterfølgende, da der kom et nyt landsstyre, så har det nuværende landsstyremedlem Finn Karlsen også rettet henvendelse.

 

Og vi har ikke fremsat vores ordførerindlæg blot for at forhale sagen, men fordi vi ønsker at sagen bliver behandlet grundigt og meget varsomt, som Atassut også var inde på og kom med nogle forskellige argumenter. Og derfor kan vi ikke færdiggøre arbejdet hverken i morgen eller i overmorgen, men vi skal finde den allerbedste løsning til det bedste for hele det grønlandske samfund.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge og efter ham Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men først Aqqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Nærværende forslag er et forslag som er velargumenteret som vores folketingsmedlem har stillet, og det er sådanne forslag af den art, vi ønsker her i salen. Og det vi behandler her er interessant ved at den danske statsminister i sin besvarelse også tog et par uklare ting op, hvor man blandt andet kom ind på at Grønland ikke kan behandles som Færøerne og da der så blev spurgt om hvorfor forholdene var sådan, kom der ikke noget klart svar. Men i hans besvarelse under folketingsdebatten kan man blandt andet set, at staten mener, at det der er foregået på Færøerne har været en fejltagelse, fordi grundloven har man blandt andet overtrådt, det er der flere professorer der har nævnt.

 

Dengang husker jeg udmærket, da vi også snakkede om dem her, hvor man foreløbig stoppede ved det. Og der er råstoflovgivningen og at hele området bliver overtaget af Grønland. Og den sag har pågået i rigtig mange år, og det daværende.

 

Og jeg håber også på, at når landsstyreformanden får tid til at være tilstedeværende her i salen, så vil han måske kunne svare de spørgsmål om hvordan man forholder sig til ejendomsretten til Grønland.

 

Og det man skal skelne mellem er den nuværende hjemmestyreordning og der er det sådan, at vi ikke bliver godkendt som et folk, så kan vi ikke blive behandlet som et særskilt folk, men som et ”almindelige danske borgere”. Og det vi ellers kom ind på ILO nr. 169, nemlig konventionen, hvor man skal redegøre for hvordan vi står som et folk. Og vi skal også huske på, at når vi prøver at se på spørgsmålet fra den måde, og det har landsstyret også allerede redegjort for deres initiativer, og det er selve det det drejer sig om råstofferne og administrationen af det.

 

Men de mest grundlæggende rettigheder med ejendomsret til landet, og at det så også fremkommer i lovgivningen, det skal behandles i folketinget. Hvordan skal vi prøve på at begrænse vores folketingsmedlemmer om hvad de skal kunne tale om dernede. Som Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen har haft fremlagt i folketinget som medlemmer af det ting, der håber jeg så på, at landsstyret også ville kunne færdiggøre den del af arbejdet der også vedrører råstofferne.

 

Men hvad angår den del der vedrører vores rettigheder som folk, der håber jeg så også på, at det så vil blive taget op igen under selvstyrekommissionen betænkning, når den bliver diskuteret.

 

Vi i Inuit Ataqatigiit vil gerne sige tak til alle partierne, idet de også lægger vægt på nærværende spørgsmål og sagen her stopper jo ikke ved afslutningen af denne debat. Og jeg er også overbevidst om, at man også ville vende tilbage til den i folketinget, når statsministeren også har nævnt, at han er åben for en ændring af hjemmestyreloven. Det bliver så spændende at se, hvad det er han mener med det.

 

Men det som vi må sige klart og kort om regeringen eller landsstyret kan svare på det, hvorfor behandler man Færøerne på en måde, mens man behandler Grønland på en anden måde? Kan man komme med et svar på det?

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er meget ærgerligt i denne sag som er af så stor betydning for både landet og dets befolkning, at man i debatten, at landsstyreformanden ikke deltager i større omfang. Og ud fra det jeg kan se, så bør han ellers være den der skal komme med nogen besvarelse i det meget vigtige spørgsmål her.

 

Et af det, som jeg ikke har forstået i den sag er, at ligesom man i folketingsdebatten og med hensyn til de forskellige papirer der er vedlagt og ud fra det vi kan se, så er det et meget vigtigt spørgsmål indenfor rigsfællesskabet der vedrører forskelsbehandling indenfor rigsfællesskabet. Her blev der blandt andet sagt at overdragelsen af ejendomsretten til Færøerne om formiddagen eller om eftermiddagen under en kaffepause, så har man godkendt overdragelse af ejendomsretten til Færøerne. Hvorfor skal man så have et så stort og besværligt arbejde med at få overdraget ejendomsretten til grønlænderne, hvorfor skal det tage så lang tid?

 

Siumuts ordfører nævnte i sit indlæg blandt andet, at det grønlandske samfund og vores ejendomsret og jeg citerer, ”at Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på det” og der er så blandt andet det som de arbejdede for, og vi er vidende om, at Siumut allerede har bestået det i 25 år. Om ejendomsretten i løbet af 25 år, når man tager alvorligt, hvorfor man fra hjemmestyrets indførelse siden 1979, hvorfor man ikke har fået det overdraget den grønlandske ejendomsret. Skal vi mon vente 25 år endnu, når Færøerne sådan uden videre, uden problemer kan overtage både kompetencen og ejendomsretten til deres eget land.

 

Hvorfor skal Siumut bruge over 25 år med hensyn til at behandle denne sag så vanskelligt? Det er ejendommeligt i denne forbindelse. Derfor vil jeg blot opfordre Siumut i den forbindelse med hensyn til den meget klare forslag og som ikke kan misforstås.

 

Hvorfor de 2 store partier fremlægger det som noget der kan misforstås. Og det vil jeg gerne have klarhed over. Jeg har uden at få en misforståelse og med klarhed ud fra de papirer, så kan jeg se, at det er et meget klart forslag, og dertil kan jeg se, at det er kompetencen der vedrører råstofferne.

 

Selvfølgelig  har tilknytning til det, men den har tilknytning til ejendomsretten og kompetencen til undergrunden. Og landsstyret arbejder allerede med den sag og at man ikke bør afvente betænkning fra selvstyrekommissionen, for det er en meget klar sag.

 

Og ikke mindst med hensyn til kompetencen og dem der skal tage beslutning om dem, at det er i folketinget og fordi de er deroppe så sagde Inuit Ataqatigiits ordfører blandt andet at denne kompetence som vi skal tage beslutning om, den ligger over i den danske regering. Og den debat der er pågået i Danmark og ud fra det vi kan se, så går størstedelen af folketingsmedlemmerne i princippet ind for forslaget.

 

Men de eneste som der har sat spørgsmålstegn ved en henvendelse fra det grønlandske landsstyret. Det er det eneste som de har sat spørgsmålstegn ved. Og det et derfor jeg støtter hvor mange tusinde procent til Inuit Ataqatigiit, fordi jeg har fuld forståelse for sagen, og derfor ønsker jeg, at det er så det samlede landsting i fuld enighed støtter en snarlig henvendelse fra landsstyret til den danske regering. Fordi man kan jo ikke sætte spørgsmålstegn ved det land vi betræder, hvem der ejer den og hvem der skal have kompetenceordningen. Det er overhovedet ikke noget man kan være usikker over.

 

Og derfor vil jeg blot håbe at udsagnet om at man har misforstået noget, at det ikke er korrekt og jeg vil blot indstiller jeg, at I læser der er vedlagt, det er meget klart og det kan ikke misforstås. Og ud fra det jeg kan forstå, som forslagsstilleren også siger, så vil man eventuelt fordreje sagen, således at de går over til lovgivningen vedrørende råstoffer. Det er måske flertallet af jer, som har misforstået dette forhold.

 

Forslagsstilleren har meget klart foreslået, det er ejendomsretten til landet, hvem der skal eje landet og have kompetencen over den.

 

Og derfor som Inuit Ataqatigiits ordfører også brugte dette ord, som man overhovedet ikke kan komme udenom, det må jeg lige citere: …”at I vores gensidige tillid  og vores åndelige liv, at vi på alle områder har tryghed, det har berøring med denne sag, som har meget stor tilknytning til os alle sammen”.

 

Med hensyn til denne sag, det er så ejendomsretten til landet og fuld kompetence til landet. Og det vil give noget meget stort både på det åndelige og kropslige til det grønlandske samfund. Den vil give meget store kræfter til det grønlandske folk og derfor med hensyn til at man stiller sig uforstående an, at man overvinder dette og man blot kræver over for den danske regering, at grønlænderne nu gerne vil have både ejendomsretten og kompetencen over for landet. Man bør ikke vente på den i flere år.

 

Og betænkningen fra selvstyrekommissionen at man skal afvente på den, det bør man jo ikke gøre. Hvis det er muligt, så kan vi lige så godt have fået den ejendomsret siden i går og denne kompetence. Vi kunne måske eventuelt have fået den siden 1979. Det bør have været sådan. For hvem kan sætte spørgsmålstegn ved at Grønland og man kan end ikke sætte spørgsmålstegn ved det.

 

Hvis vi skal udnytte vores ressourcer ordentligt, altså kræfterne, fordi det blev også sagt, så skal vi ikke lave nogen overlapninger af alle igangværende opgaver og måske ?ikke skabe unødige problemer?. Det blev der sagt blandt andet.

 

Selvstyrekommissionens betænkning vil blive behandlet på efterfølgende tidspunkt, ja det er også helt i orden, vi skal nok behandle den. Men det denne sag der er af så stor vigtighed for det grønlandske samfund, den bør snarest og uden at sætte spørgsmålstegn ved er det nødvendigt, at man gennemføre den og det vil jeg lige præcisere. Selvfølgelig så efterlyser man en ordentlig forvaltning og det er heller ikke mærkeligt, som vi skal stile hen i mod en ordentlig forvaltning.

 

At den daværende danske regeringsleder og hans udtalelser omkring Grønlands ønske om fuld ejendomsret til landet, den ved vi. Han sagde at det bør overhovedet ikke rafles om, at den danske regering har så stor øvrighed over for os, det bliver blot dokumenteret ved at han har sagt sådanne. Fordi det er ligesom at vi skal have nogen myndighed hvor vi er bange for og er overgivende over for de danske.

 

Jeg mener, at disse dage er ovre nu og hvis vi prøver på at leve hvor vi er lige i forhold til danskerne, selvom Siumuts ordfører har nævnt, at Grønland først kom ud af kolonien i 1979. Det er ikke tilfældet.

 

Grønland overgik fra kolonistatus den 5. juni 1953 i henhold til grundloven og det vil så sige 5 år efter at Færøerne ikke længere var nogen koloni. Vi har kun 5 års forskel mellem Færøerne. De fik deres kolonistatus ophørt i 1948. Derfor er der ikke noget grundlag for at tale om sådanne.

 

Derfor vil jeg gerne have, at man har forståelse for at det er meget alvorligt, vores alvorlige arbejde med hensyn til ejendomsretten til Grønland. Jeg mener, at I bør tænke nærmere over det, fordi det er jo et beslutningsforslag her om at det pålægges landsstyret retter henvendelse. Selvfølgelig håber jeg på, at der ydes støtte til forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit og den næste bliver så landsstyreformanden.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig skal man være velforberedt i sine forslag og velargumenteret og det lægger vi også meget vægt på i Inuit Ataqatigiit. Og vi må også indrømme, at ved nærværende landstingssamling, så er mange af de spørgsmål vi har været igennem her har været dårligt forberedte og dermed også været tidskrævende for vores arbejde. Med nærværende forslag synes jeg ikke kan siges at være sådan ubetydelig, der er af stor betydning, og selvom der er nogen der har sagt, at der er nogle andre arbejdsopgaver der er mere påtrængende, så synes jeg, at det for Grønland og også for fremtiden er et af de mest påtrængende spørgsmål, spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden.

 

Og efter at have sagt det, så skal jeg også sige, at jeg har bemærket at nærværende forslag også berører de følelsesmæssige på et meget stærkt område, hvorfor jeg i debatten var tilbøjelig til at forblive følelsesladet, og det havde jeg ikke troet man ville være meget enig og hvor man også vil være med til at tage nogle beslutninger som var langsigtede. Men jeg har også vedlagt en masse papirer hvor jeg også mente at de så også kunne være med til at underbygge mit eget forslag. Havde det været et lemfældigt forslag, så havde jeg blot givet et enkelt ark til mit forslag, men lad det ligge.

 

Men at vi har folketingsmedlemmer fra Grønland, så har man i de seneste dage, men også under vore landstingsdebatter her, så har man også stillet spørgsmålstegn ved hvilke rettigheder man har om hvor man også er tilbøjelig til at komme ind på deres rettigheder om hvilke forslag, det måtte spille, hvor man nærmest har brugt talerstolen her til at være belærende.

 

Og det ville have været på sin plads såfremt folketingsmedlemmet modarbejdede det grønlandske landsting og landsstyret og jeg ved godt, at det førhen er sket på den måde. Men vi nuværende folketingsmedlemmer også efter det jeg ved, så var vi ikke en eneste gang selvom vi nogen gange står i oppositionen her  i landstinget, så har vi ikke en eneste gang stillet et forslag, der modsagde landstingets politiske mål. Heller ikke landsstyrets mål.

 

Og derfor er jeg også enig i, at vi bør stå samlet og støtte hinanden især når det drejer sig om sager som berører hele Grønland og som berører hele befolkningen som helhed. Vi må ikke nå det punkt at vi bliver uenige om sådanne sager. Jeg skal også sige, at jeg mener, at vi må bruge alle veje for at få fremsat vores ønsker på vej mod selvstyre. Ikke bare sådan at vi kun skal benytte talerstolen her, men vi må i det mindste kunne fremføre dem overfor vores omverden, vore nabolande således at omverdenen også får større kendskab til Grønland, således at man også får kendskab til hvad for en vej Grønland har sat sig som kurs i sin videre udvikling. Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at man under valgkampene både til folketinget og til landstinget så har Inuit Ataqatigiit meget klart lovet overfor deres vælgere, men også til ikke-vælgerne at man til stadighed vil følge denne sag indtil det bliver afgjort.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Også er der landsstyreformanden, hvorefter det bliver Jonathan Motzfeldt men først landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ved nærværende debat har man påpeget at landsstyreformanden har været for lidt interesseret, men jeg må jo også følge med i mit arbejde ligesom at jeg også hele tiden følger med i debatten gennem det interne højtaleranlæg. Og da det var landsstyremedlemmet for erhverv, der skulle fremlægge besvarelsen i henhold til vores arbejdsdeling og da jeg så er blevet nævnt direkte, så skal jeg lige komme med en uddybning.

 

Og jeg kan mærke at ejendomsretten til undergrunden er ikke noget man skændes og samtlige ordførerindlæg var også inde på, at det er noget vi skal opnå, ligesom landsstyret også har vilje til at få dette problem løst.

 

Det nuværende landsstyre Atassut og Siumut, det er ikke dem der har taget arbejdet på det og det ved det daværende landsstyre og andre partier som også har været inde på koalitionen. Og som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på det, så hvor de sagde, at man arbejder på embedsmandsplan og ikke på politisk plan. Det er jeg meget skuffet over, fordi Inuit Ataqatigiit selv har været i koalitionen, hvor de også har haft til at påpege de forskellige problemstillinger. Det er ikke sådan at denne problemstilling er dukket op her på det seneste, den har eksisteret i mange år. Det må alle kunne huske.

 

Med hensyn til ejendomsretten så sagde Kandidatforbundet, hvorfor vi ikke har overtaget dette ansvarsområde allerede i 1979. Og til Kandidatforbundets ordfører skal også huske på, at det grønlandske samfunds økonomiske situation ikke er det nemmeste.

 

Og med hensyn til ejendomsretten til undergrunden, såfremt vi så skulle overtage det, så vil det så betyde, at vores udgifter ville stige med 50-60 mill. kr. De forskellige forundersøgelser, landkort med meget mere, der bekoster den danske stat omkring 50-60 mill. kr. Såfremt vi allerede dengang havde overtaget det, så vil det have betydet, at vi skulle betale alle disse omkostninger. Og det betyder så, at man indtil nu har brugt omkring 1,5 milliarder kr. som den danske stat har bekostet. Såfremt vi allerede dengang havde overtaget ansvarsområdet, så var der ikke meget vil ville have opnået. Og det betyder så, at for eksempel at vi ville have bekostet forundersøgelser og landkorttegning med meget mere.

 

Men vor forgængere i landsstyret har også arbejdet ihærdigt på at få overtaget ejendomsretten, nu er man i færd med at overfører råstofforvaltningen, det er også et tegn på at landsstyret har arbejdet positivt, og vi må jo også rose dem. De har opnået en masse gode ting, og det må ordførerne også have for tanke. Og det er nemlig også vigtigt, at vi står sammen.

 

Men hensyn til det sikkerhedsmæssige område, og vi kan stå samlet der, så er det endnu af større vigtighed at vi også kan stå samlet om ejendomsretten til undergrunden.

 

Og jeg følger med i den debat der pågår her, og jeg har med stor opmærksomhed lyttet til de bemærkninger der er kommet her. Det er ikke sådan, at jeg bare fordi jeg ikke sad på min stol her i salen, så betyder det ikke, at jeg ikke følger med i sagernes behandling. Men vil arbejde for det bedste for Grønland, ligesom vi også skal samarbejde eller være med til arbejdet for at få ejendomsretten til Grønland.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg synes, at landstingsmedlemmerne må kunne forstå hvorfor jeg er kommet herop på talerstolen. Jeg tænker på de flere ting da jeg selv var landsstyreformand og hvor man ligesom sætter spørgsmålstegn ved dem.

 

Så skal jeg sige, at da Færøerne fik et større ansvarsområde, da var jeg ikke landsstyreformand og dengang den daværende landsstyreformand må have større kendskab til at komme mere nøjagtigheder.

 

Men når jeg skal sige noget kort om hvorfor vi køre på den måde, som vi gør. Landsstyreformanden kom ganske kort ind på det, og det er også helt korrekt, det han har været inde på. Det er sådan at de ikke-levende ressourcer i Grønland som vi kan drage nytte af, forundersøgelsen af disse og udnyttelsen af disse, når vi så når ind på det, så er den danske regerings administration som er med til at bekoste disse gøremål. Og derfor er den udgiftsfordeling også en fordel for os økonomisk.

 

Og jeg synes også, at Grønland såfremt det havde vilje, så ville de også have opnået det samme som Færøerne, såfremt det havde ønsket det. Men årsagen til at tingene går som de altid har gjort, er de forskellige økonomiske problemer og som Grønland fuldt ud ikke kan påtage side på grund af den prioritering man har lagt til grund for det.

 

Men den klare melding som landsstyret nu er kommet med, det har vi stor forståelse for, os der følger med i Siumut. Det ønske som landsstyret ønsker om en overtagelse af lovgivningsområdet er jo også forståeligt og derudover så har vi også dannet en selvstyrekommission, hvor spørgsmålet også  bliver berørt. Også uden at vente på dens betænkning.

 

At vi kan forny råstoflovgivningen er også et skridt videre frem, som landsstyret også har sat op til. Og det er jo også en af de veje som landsstyret påpegede. Derfor er ejendomsretten som vi ingen er uenige om, men det er benyttelsen af det og selve lovgivningskompetencen og vurderingen af det, det må vi også se på som er helt jordnært.

 

Jeg føler ikke, at jeg har sagt nogle modstridende oplysninger. Vi stiler alle sammen efter, at vi fuldt ud skal have ejendomsret over undergrunden og når vi så har overtaget det, og selv administrere det og forvalter det, så får vi også et kæmpestort ansvar. Og derudover så er vi også bundet til nogle internationale konventioner om miljø og undergrund med meget mere og det betyder så også, at det kræve stor administration og dygtige medarbejdere til at klare det. Hvorfor det er også på sin plads at der så har pågået under den brede debat.

 

Og det er blot for at præcisere nogen ting, da man alligevel har været inde og berører det.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jens Napaatooq, Siumut for en kort bemærkning.

 

Jens Napaatooq, Siumut.

Anthon Frederiksen sagde, at der er kun få år fra 1948 til 1953, det er også korrekt. Men 1948 så har Færøerne fået et hjemmestyre, vi har fået hjemmestyre i 1979. Det har jeg præciseret.

 

Men i 1979 sagde vi helt klart i vores indlæg i Siumut og i forbindelserne omkring hjemmestyret i 1978, så har den danske regering sagt noget, at man ikke bør rafle om ejendomsretten, og det er det som er sagt, men at vi i vore 25 årige politiske liv i Siumut, så er der jo et af de vigtigste mål, så har vi arbejdet hen i mod den og nu kan du høre selv stedet, at den danske regering på nuværende tidspunkt laver noget, og ønsker at vi skal have nogen venlige samtaler omkring den. Derfor har vi opnået i løbet af de 25 år og på baggrund af påvirkning fra Siumut. Og hvis man skal sige sådan, så skal man også kunne vende den tilbage. Fordi du har ikke fremsat noget i den forbindelse.

Jeg mener, at det er alt for let, blot at give noget videre til andre partier.

 

At man har haft sådanne nogle rammer, at Færøerne fik hjemmestyre i 1948, de har ikke haft hel ejendomsret dengang. Og derfor med hensyn til at det kan være let at få den overtaget, det er ikke helt korrekt. Og vi kan nok lave sådan en løsning om formiddagen.

 

I 1953 så gik vi fra kolonistatus, men så skal vi også huske på, at det grønlandske samfund, hvis det har haft en folkeafstemning i 1953, så  kan man også forestille sig med hensyn til den historiske placering. Så kan man også regne med, at grønlændere blot vil gå ind for, at Grønland bliver en del af den danske stat. Og vi kan så blot være glad over, at der er taget sådan en beslutning dengang.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, også med en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det bliver ganske kort. Selvom det kan være mange ting, man gerne vil sige, fordi med hensyn til efter stor belæring fra Anthon Frederiksen, vil jeg blot udtale, at med hensyn til den meget ensidige fremlæggelse, så er det meget let, at sige noget, fordi vi skal jo ikke glemme, at kompetence og forpligtelser går hånd i hånd med hinanden og her kan man ikke komme uden om, at med hensyn til det, man vil diskutere og arbejde med hensyn til omkostninger, at de giver byrde for Grønland.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste bliver så Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Jeg føler, at det er nødvendigt, at jeg kommer herop til denne talerstol, fordi fra ordførerens indlæg, så kom man meget ind på, at Færøerne fik fuld ejendomsret over deres eget land i 1990, og at man så vil prøve på at sammenstille Grønland og Færøerne.

 

Jeg mener, at det er vigtigt, at få præciseret i 1990, så var Grønlands vestkyst eller kyst og hvordan den er blevet kortlagt, hvor langt man er nået i 1990 og i dag  alene med hensyn til kortlægningen af den grønlandske kyst, den er end ikke færdig og først nu er ved at være færdig.

 

Jeg mener, at det er meget vigtigt også med hensyn til det, at disse arbejder, der blev udarbejdet fra GUS, det må vi tage med tak for. For hvis vi ikke har gjort det, gad vide, hvem der ville have bekostet alt disse kortlægningsarbejder, som har været opgaver indtil dato. Vi skal også huske på i Landstingsarbejdet, at man fra GUS er ved at gå i gang, at man ud over den 200 sømilegrænse og op til 300 sømilegrænse, så laver man undersøgelse af havområdet og får dem kortlagt.

 

Derfor er det også meget vigtigt, at disse allerede igangværende opgaver, at man også er opmærksom på sådanne sager, for hvis vi overtager sådanne ansvar for det, så er det også omkostninger, der vil spille ind på det område. Derfor med hensyn til, at man sådan uden videre kan få den overtaget eller bruge den, jeg mener, at man skal være påpasselig med det og det blev også sagt klart fra Demokraternes side, at forpligtelser også går hånd i hånd ved overtagelse af kompetencerne. Det er sådanne nogle områder, man skal være meget opmærksom på. Og derfor med hensyn til sådanne store kommissioner, og deres arbejde, som allerede er i gang, at man sådan utidig kommer frem og fremsætter forslag. Så må man sætte spørgsmålstegn ved, om Landstinget ikke skal holde op med at lave nogle kommissioner og lave noget arbejde.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste bliver så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Først med hensyn til det, der blev sagt fra Inuit Ataqatigiits side, at det er Landsstyrets besvarelse, ud fra den overskrift, man har fået i den danske og i gåseøjne, så har man fået den overdraget den råstofforvaltning og efterfølgende, så er det jo partiernes indlæg, som er kommentarer til Landsstyrets svarnotat. Og hvis man skal forfølge denne forretningsorden, hvis man skal følge denne metode, så kan det være farligt og det som Landstinget skal være opmærksom på. Fordi det er Landstinget, der laver lovgivningsarbejde og det er så Landstinget, der skal diskutere deres egne forslag. Her er det ikke det vigtigste, hvordan Landsstyret kommer med en besvarelse.

 

Og med hensyn til at vi ikke skal nogle overlapninger i diskussionerne og i politiske debatter, så må jeg endnu engang præcisere, at her er der tale om to talerstole. Der er en talerstol i Folketinget. Vi har også en talerstolen her i Landstinget. Og de to er vigtigste i den her forbindelse, det er, at den danske regering gav jo ikke fuld afslag. Men i hvilken som helst afstand?kan man jo ikke se, hvad den danske regering mener.

 

Og derfor med hensyn til ejendomsretten og spørgsmålet til ejendomsretten til undergrunden, det er den grønlandske landsting, der skal behandle den. Folketingsloven., der er det Folketinget, der skal behandle den. Men spørgsmålet om ejendomsretten til Grønland, den skal komme fra Grønland. Og i Landsstyrets svarnotat, så kan man jo få den præciseret, at man skal arbejde for, at det grønlandske samfund får ejendomsretten til undergrunden.

 

Hvorfor vil man blot ikke tage vel imod dette forslag om, der skal være en forhandling omkring dette spørgsmål. Jeg mener, at oprettelse af kommissioner, at man bruger dem, som noget fejlende element her i Grønland i misforståelse.

 

Jeg husker på, da vi oprettede den Retsvæsenskommission, som var det den danske justitsminister, der skal få det videre arbejde og det er så det, man oprettede en kommission. Og uanset om kommissionens arbejde går i gang og hvis, der er noget, som man udmærket kan se, hvor der kan laves nogle rettelser, så kan man også få dem. Hvorfor kan vi bruge denne metode? Det siger jeg altid, at når denne og denne kommission er færdig med sit arbejde på et eller andet tidspunkt, så kan vi tage dette spørgsmål op.

 

Med hensyn til de vigtige spørgsmål omkring ejendomsretten til Grønland. Det er et meget centralt placeret, i og med, at vi skal behandles som et folk. Det er ikke første gang  den kommer op, men i forbindelse med videreudvikling af Landsting- og Landsstyrearbejdet, det må gå sammen. Det kan jo ikke være sådan, at sagerne hænger jo sammen. Og nu mener vi ikke, at vi blot skal forhandle ud fra, at der er en kommission, der arbejder med den.

 

Og at vi har sagt, at det er Landsstyreformanden, at han vil have, at det skal koste 50-60 millioner kroner for at få den overdraget. Og i hjemmestyret, så står der jo, at parterne ikke skal tjene eller have nogen omkostninger i forbindelse med sådanne nogle overtagelser af kompetencer.

 

Hvis den danske regering har indgået med hensyn til kortlægning og lignende, så er det jo den danske regering, der har forpligtelse til at lave nogle forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre om at få fordelt udgifterne.

 

Derfor med hensyn til, at man skal være bange for, at vi ellers skulle have betalt 1,2 milliarder kroner, det er blot noget, der er taget ud af luften og ikke i henhold til noget hjemmestyrelovgiving. Selvfølgelig kan man prioritere forslagene om for eksempel med hensyn til, at præsterne får hjælp i deres opvarmning i diverse kystbyer. Jeg mener, at man ud fra sådan forslag, så er det meget beklageligt, man betjener dette forslag.

 

Og dermed om Grønland ikke længere har fået kolonistatus og 1953 eller 1979, det vigtigste er jo, at man  siden 1950?erne med hensyn til den daværende danske regering, at man har haft en tvetydig mening om atom. Og kolonien har man fortsat efter at man har ophørt, at Grønland ikke længere er koloni.

 

Og det, der blev nævnt, at de danske folkevalgte og arbejdet i Folketinget, og at man laver en retssag ud af det, så blev det sagt i Folketinget, at i denne sal, der skal man ikke tage stilling til, så længe retssagen pågår. Det bør ellers også være tilfældet med Hingitaq 53-retsagen til højesteret, hvor det er det grønlandske og Danmark, det er en sag, som den danske regering arbejder med hele tiden. Og derfor med hensyn til, at vi skal have ejendomsret, hvor vi så bliver et enigt samfund og så Landsstyrets forslag om, at Landstinget bør tage en beslutning uden at få den forhandlet. Det skal nok være på sin plads.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut. Det skal være for en kort bemærkning.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Der er ingenting vi skændes om. Jeg synes ikke, hvorfor Inuit Ataqatigiit gerne vil skændes. Det er bare et spørgsmål om, hvilken skridt vi skal tage, når vi går på usikker is. Vi vil gerne gå forsigtigt og være klar til at være varsomme. Det kan være, at I gerne vil gå og springe fra den ene isflage til den anden.

 

Vi kæmper alle sammen for, at vi skal have det største ansvar for det. Vi har allerede flere gange henvist til den store Selvstyrekommission. Den er allerede i gang med at fremkomme med deres forelæggelse. Og det har også noget med vores prioritering. Vi har allerede været inde på, at vi skulle holde afstemning om Grønlands selvstyre og det har man også taget hul på. Og Landsstyret har endnu engang påpeget økonomien, men vi må vurdere det sådan, at der ikke er grund til at skændes om den sag, men når den rigtige baggrundsmateriale forelægger med Selvstyrekommissionens betænkning, så skal vi nok behandle sagen. Vi kan ikke være uansvarlige over for befolkningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut. 

Jeg vil heller ikke undlade, at komme med nogle præciseringer. Især når man har fulgt med i hele debatten, så kan man være tilbøjelig til at finde noget uklart.

 

Først skal jeg lige gøre klart, som sidste taler også var inde på  det. Josef Tuusi Motzfeldt har svært ved at forstå med hensyn til partiernes besvarelse og med hensyn til Landsstyrets besvarelse. Forslagsstillerens overskrift er meget klart. Det kan ikke misforstås, men forslagsstilleren har i sin forklaring til i sin argumentation, det er jo også det, som han også har brugt i sin argumentation, hvor han afslutter; …”at jeg foreslår Landstinget pålægger Landsstyret ved førstgivne lejlighed at påbegynde forhandling med den danske regering om ejendomsretten til undergrunden”.

 

Det må være essensen i forslaget, idet han foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret ved først førstgivne lejlighed at påbegynde forhandling med den danske regering om ejendomsretten til undergrunden.

 

Og derfor er Landsstyrets besvarelse ikke til at misforstå. Man har lagt vægt på, at man afventer Selvstyrekommissionens betænkning, hvor man også vil komme ind på en forhandling med den danske regering vedrørende ejendomsretten.

 

Jeg synes, at Landsstyrets besvarelse er utvetydig. De kom også med en melding om, at det er arbejde, der skal foregå meget omhyggeligt, også i tilknytning til Selvstyrekommissionens betænkning, og at det så også bliver behandlet i tilknytning til Landstingets besvarelse til den kommende betænkning. Lige som man også skal være beredt på, at det får berøringsflade med en masse andre ting, blandt andet Grundloven.

 

Og derfor er det underligt, at oppositionen lige som nedgør det svar, de har fået fra de andre partier og fra Landsstyret. Og derfor vil jeg gerne præcisere, at Landsstyret også samtidig lægger meget stor vægt på, som Landsstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer også var inde på, at med hensyn til ejendoms- eller spørgsmålet om ejendomsretten til jorden, så er det vigtigt , at det bliver formet således, at det bliver til et forhandlingsoplæg. Landsstyret lægger også vægt på, at både Landsstyret og Landstinget har et godt samarbejde med Folketingsmedlemmerne.

 

Men med hensyn til krav, som Landsstyret også stiller og også for at udnytte Kuupik Kleists forslag, at det efterhånden er blevet hastende med de ting, som Grønland skal overtage, nemlig administrationen af råstofferne, at vi så også selv får en selvstændig lovgivning omkring råstoflovgivningen, hvor Landsstyret også ønsker, at det bliver godkendt af Landstinget.

 

Jeg synes, at det absolutte flertal i Landstinget går ind for disse ting, hvorfor behandlingen af Kuupiks forslag ikke har været forgæves, men også betyder, at det også har givet grundlag til det videre skridt, selvom så vidt jeg kan se, fordi det er et beslutningsforslag, så er det et absolut flertal, der støtter Landsstyrets besvarelse. Det skal forstås sådan, at man forkaster Kuupiks forslag, men fordi man er enig i den besvarelse, som Landsstyret er fremkommet med.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg skal nævne, at vi i Inuit Ataqatigiit holder fast ved, at man nærmere redegør for de rettigheder, man har og på den anden side også ser på den forskel, der er mellem den danske og den grønlanske administration.

 

Og Landsstyremedlemmet, som lige var inde på det, så har man den 8. januar 2003, hvor man henvendte sig til Erhvervs- og Økonomiministrene i Danmark og anmodede om en forhandling omkring råstoflovgivningen. Vi har ikke kendskab til, hvad for et grundlag, man har for det, selvom vi dengang var i koalition. Det har vi  ikke fået forklaring på, hvorfor vi ønsker og håber, at Landsstyret også kommer med en nærmere redegørelse om det vedrørende dette spørgsmål. Og lige som det arbejde, der er pågået, så måske er vendt om, da ønsker vi så også, at nærværende spørgsmål bliver redegjort nærmere for, her i Landstinget om, hvilke meldinger, man er kommet frem til med erhvervsminister Bent Bentsen.

 

Det er kedeligt, at man ikke kom til enighed her i Salen, men forholdene, men det forholder sig sådan, det synes vi er beklageligt, fordi man ikke tager politisk stilling til vores forslag, men blot modarbejder den, også fordi vi samarbejder med Landsstyret, når vi er enige i sådanne ting, men at man fordrejer tingene, det kan vi selvfølgelig ikke acceptere.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. 2 minutter.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Ved nærværende debat, jeg ved ikke, hvordan det kan siges, i gåseøjne trusler, millioner og milliarder, der har været nævnt og overtagelser af ansvarsområder, hvor Demokraterne lige som var bange for at tage et ansvar. Det undrer mig ikke, at Demokraterne er bange for, at overtage sådant et ansvar. Men Hjemmestyre, når man ser på hjemmestyreloven, så kan man også se, at ved overgivelse af forskellige ansvarsområder, så skal man forhandle med den danske regering vedrørende økonomien bag disse. Og derfor synes jeg, at den trussel er grundløs.

 

Siumuts ordfører sagde det godt nok og jeg må også indrømme, at i mit medlemskab i Landstinget i 8 år, har jeg ikke selv stillet nærværende forslag, men som Siumut  har jo også siddet i Landstinget i 25 år, så har de heller ikke selv taget sådant et punkt op og dem, der tager sådant et punkt er Inuit Ataqatigiit. Det ved alle og enhver, der har fulgt med i udviklingen.

 

Med hensyn til ønsket om overtagelse af sådant et svar eller ansvar er, det er slet ikke på sin plads, at man betegner det som at gå på usikker is. Vi går på fast is og Grønland er et land, som vi også bør være sikre på og derfor er disse trusler, man overtager et ansvar er det samme, som at gå på usikker is. Det er ikke på sin plads.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit også to minutter.

 

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til rettigheder og forpligtelser, det må følges ad. Og det er vi også fuldstændig enig i og det glæder vi os til at komme til at, det er ikke sådan, at vi får nogle forpligtelser, at vi så ikke vil tage et ansvar. Nej, vi glæder os til ansvar og rettigheder kommer til at følges ad.

 

Og det er så de forhold, som et helt menneske gerne vil have. Og med hensyn til Selvstyrekommissionen, så glæder vi os selvfølgelig til at snakke om deres betænkning. Jeg ved ikke rigtig, hvad for en indstilling, de vil komme med, med hensyn til undergrunden og ejendomsretten til det og jeg ved heller ikke om vi også kommer til at være enige i deres indstilling. Og det er derfor, at jeg som medlem af Inuit Ataqatigiit er kommet med mit forslag, som jeg selv går ind for, men det kommer vi til at diskutere Selvstyrekommissionens betænkning, som også indeholder en masse andre ting. Og vi vil så også komme til at arbejde i flere år for at realisere de indstillinger, som Selvstyrekommissionen til den tid vil komme med her med rekommendationer eller indstillinger.

 

Men med hensyn til indførelsen af hjemmestyret, hvor der næsten er gået 25 år nu, så vil det også være på sin plads, at tænke på, at dengang man ville indføre hjemmestyre i Grønland, så betalte vi med ejendomsretten til undergrunden. Fordi den daværende gruppe netop for at opnå hjemmestyre måtte betale med ejendomsretten til undergrunden. Det var det, vi tabte og det er den, vi for at genopnå det, dengang tabte at vi har stillet nærværende forslag.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Hermed med hensyn til ordføreren fra Inuit Ataqatigiit udover ordførerindlægget, så sagde Josef Motzfeldt, at jeg gerne ville sælge ejendomsretten til undergrunden. Det er overhovedet ikke tilfældet.

Og sagde blot de reelle forhold, at de omkostninger, vi har til forundersøgelser, dem bruger vi mellem 50-60 millioner kroner og det er den danske stat, der bekoster den sag. Jeg sagde ikke vi skal sælge Grønland. Og det skal vi aldrig gøre.

 

Og med hensyn til 1,2 milliarder kroner og at jeg skulle have fremsat sådan noget trusler, at man får det til at lyde sådan. Det er ikke tilfældet. Det er ikke nogen trussel. Det er reelle forhold, jeg fremsætter og det må man også have forståelse for, for hvis vi har betalt for dem, så kan vi sige, at det bliver meget, meget få forundersøgelser, vi vil have gennemført.

 

Og med hensyn til, at man sammenstiller Færøerne kan udmærket ligge inden for Nuuk-fjorden. Og det er meget  anderledes og der er mange andre opgaver med hensyn til forundersøgelser, af olieefterforskning og masser af andre, der skal udføres. Det er helt anderledes. Og jeg mener, at man bør være glad for, at vi er sammen med den danske regering eller spanske?, der gennemfører sådanne nogle undersøgelser.

 

Og for et par dage siden, så blev det også sagt, at de 50 millioner kroner, man ikke længere skal bruge til olieefterforskning, så skal man bruge dem til noget andet. Og så vil jeg gerne spørge, hvorfra betalingen af disse 50 millioner kroner vil komme. Fordi samfundet har jo ikke råd til det. Og derfor kan jeg ikke acceptere, at man snakker om, at man vil sælge noget. Vi vil være med og det er så det daværende Landsstyre, der har igangsat arbejdet. Og det vil vi også fortsætte.

 

Og så med hensyn til Aqqaluk Lynges indlæg, at det daværende Landsstyremedlem for Erhverv og hans skrivelse til Danmarks minister og det er på baggrund af Landstingsdebatterne og deraf ønske, så  er det daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som også har skrevet brev og Mikael Petersen og Finn Karlsen har også skrevet et brev. Det er ud fra Landstingets krav, fordi vi kan jo ikke gøre anderledes. Landsstyret kan jo ikke lave noget uden om Landstinget. Og jeg mener, at denne metode må respekteres og fortsættes, fordi det er overhovedet ikke hensigten, at Landsstyret arbejder uden om Landstinget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og nu skal vi være færdige med debatten af dette dagsordenspunkt og så er det Josef Motzfeldt, der kommer med en afsluttende bemærkning til dette punkt.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Selvom det er meget alvorlige debatter, så er det også godt, at man siger noget, som kan trække på smilebåndet. Og selvfølgelig Landsstyremedlemmet sagde, at jeg aldrig har haft den mening. Det er, så vil det have kostet 50-60 millioner kroner med hensyn til ejendomsretten til Grønland. Og det er det, jeg gerne vil udtale.

 

Det er spørgsmålet om man vil have ansvaret for ejendomsretten og kortlægning og med hensyn til den grønlandsk-danske aftale, som hjemmestyrekommissionen har aftalt, at det ikke skal være, hvor den ene part enten ikke skal tjene eller have nogen omkostninger ved det. Det er det, vi har prøvet at sige. Og så med spørgsmålet med hensyn til ejendomsretten til undergrunden, så er det ikke spørgsmålet om hvor stort landet er, at Færøerne kan ligge i Nuuk-fjorden. Og det er så samfundets ønske om at have ejendomsretten til deres undergrund. Det er det, der er det afgørende og ikke landets størrelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja, jeg vil ikke gentage sagerne. Selvfølgelig med hensyn til de forhold, vi diskuterer, også fordi jeg har været Folketingsmedlem, så har jeg også fulgt godt med i sagerne, så vil jeg ikke undlade at komme med nogle bemærkninger til den.

 

Selvfølgelig kan man blandt andet godt se, at der fremsættes nogle trusler. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er blot for at prøve at komme med nogle præciseringer om, hvilke ting man kan være bange over og at det er så på baggrund af det, at vi er med i debatten. Og derfor med hensyn til de allerede igangværende sager i kommissionen, at man så tager nogle sager op i tide og utide. Og derfor med hensyn til det, vi vil arbejde for at få formindsket omkostningerne, så hvordan kan vi så få realiseret, hvis man hele tiden har sådan noget dobbeltarbejde. Det er ikke ansvarlig politik. I forbindelse med overtagelse af  ansvaret og hvis man skal have forhandlinger om, at der skal nogen omkostninger med, at hvis det er sådanne nogle overvejelser man skal have, så kan man sætte spørgsmålstegn om man har overtaget ansvaret. Sådanne spørgsmål kan vi jo debattere til evig tid.

 

Det bliver blandt andet også sagt, at forslagsstilleren er Folketingsmedlem eller Landstingsmedlem Kuupik Kleist, at den er velargumenteret. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den er veldokumenteret eller velargumenteret, fordi man har brugt få linier, også fremsat forslaget og så tog man bilag indholdet af Folketingsdebatten og det, der blev beskrevet i aviserne. Og det er så argumentationerne.

 

Når vi i fremtiden skal fremsætte nogle forslag i Landstinget og så ud fra skriverier, er det så de argumentationer, vi skal fremsætte. Han burde ellers have fremsat mere klare argumentationer. Han kom ikke ind med klare argumentationer i Folketingsdebatten, så er det danske udskrifter han blot har medtaget som argument for sit forslag.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, vi skændes overhovedet ikke om noget. Med hensyn til det grundlag for det videre arbejde. Det er jo meget vigtigt, at få det debatteret.

 

Og her med hensyn til Færøerne, så kan jeg lige udtale, at man ikke har overdraget ejendomsretten til Færøerne, men de har brugsretten. Og udnyttelsesretten man har fået overdraget. Og derfor med hensyn til hvis der kommer olieudvinding, så skal man gå i gang med forhandlingerne omkring ejendomsretten.

 

Og derfor med hensyn til, at vi skal stå sammen med hensyn til at vi skal have et kurs. Det er meget vigtigt og ikke blot tage Færøerne som et eksempel. Lad os som et særskilt folk ud fra landet, hvordan landet er og hvordan samfundet. Det er det, vi skal tage forslaget her. Og jeg mener, at vi i Landsstyret og jeg er overbevist om, at partierne er overbevist om, at jeg ikke vil være med til, at vi skal sælge landet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Arqaluk Lynge for en kort bemærkning.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, at Ellen Christoffersens udtalelse med hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag og hendes kritikpunkt. Det har ikke nogen grundlag for det. Altså vi påpeger, at det som vi ønsker, at der kommer et besvarelse fra Landsstyreformanden for det er sådant et officielt arbejde. 

 

Og det så er Landsstyremedlemmet for Erhverv, også fordi det ikke ligger under hans ressort, fordi det spørgsmål om, at med hensyn til de principielle rettigheder som folket har. Og de hører under Landsstyreformanden. Og derfor med hensyn til det næste spørgsmål og når de så fremkommer, så håber vi på, at vi kræver så, at det er Landsstyreformanden, der arbejder med den. Fordi Landstingsmedlemmerne får ikke hjalp fra en meget stor administration. Det kan man ikke kritisere. Vi har ellers masser af eksempler med hensyn til ikke velargumenterede forslag.

Og derfor med hensyn til det forslag, der er blevet fremsat, som ellers skulle tage udgangspunkt eller danne baggrund for en meget seriøs debat, som ikke blev til noget. Det er meget beklageligt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og før debatten går videre, så skal jeg lige udtale, at i henhold til forretningsordenen og i sådanne beslutningssager, så har vi her i Landstinget godkendt, at når et medlem har snakket tre gange, så skal det ikke gå videre og vi har oplevet, at der er nogen, der har sagt flere gange. Og herfra nu er der nogle der har snakket tre gange, så kan de ikke komme op på talerstolen igen.

 

Den næste er så Johan Lund-Olsen.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det er en meget interessant debat. Og selvom det ikke er planlagt, at jeg ville sige noget, at jeg vil udtale mig. Jeg mener, at  forslagsstillerens forslag og når man læser den meget nøje og hvis man har hørt meget nøje efter, så kan man overhovedet ikke misforstå noget. Fordi hans forslag, som forslagsstilleren også nævnte i sit første indlæg, så kan det være det er oversættelsen, at man har fået den oversat til dansk, så den kan forstås anderledes.

 

Men det er jo den grønlandske udgave, også fordi vi finder det vigtigt, at det er det, vi skal behandle ud fra det grønlandske sprog. Også med hensyn til forslag  og så i vores samfundsliv. Og forslagsstilleren da han overgav sit forslag til Landstingets Formandskab, så havde den følgende overskrift:

 

Hermed foreslår jeg, at til Landstingets næstkommende møde, så er det fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund, at Landsstyret eller Landstinget tager beslutning om en kommende forhandling til Landsstyret til den danske regering. Og den næste, så skriver forslagsstilleren.

 

Så er det til landet og ressourcerne og fuld ejendomsret for råstofområdet og på andre områder, hvor Grønland får større økonomisk selvhjulpenhed. Og det er så hans argumentation.

Ja, vi skal lige adskille disse, fordi det er  tale, at til landet og til dets ressourcer, det er to adskilte ting. Og de ressourcer, man snakker om her, det er ressourcer, der ligger i undergrunden. Men ressourcer til landet, de andre ressourcer. Jeg mener, at vi også skal overveje det meget nøje, fordi det er også det, som forslagsstilleren er ude efter i sit forslag.

 

Fordi vi ved, at hvilken som helst, der ejer et hus, at husets undergrund, det vil aldrig være deres egen private ejendom. Og derfor kan vi bruge den. Fordi det er den danske regering, der har fuld ejendomsret. Vi har kun brugsretten til den. Så vi kan aldrig komme til at eje den, uanset hvor alvorligt vi arbejder for den. Og det er så det, som forslagsstilleren også har medtaget, som skal vurderes og som burde have været vurderet af Landstinget.

 

Men beklageligvis som også vores ordfører allerede har kommenteret, så er det beklageligt, at Landsstyret i sit svarnotat, så tager de udgangspunkt i ressourcer, der ligger i undergrunden. Og det er blot det, de har taget udgangspunkt i deres besvarelse. Det er meget ærgerligt. Og derfor er det også meget ønskeligt for denne sag skal jo gå videre og den skal jo 2.behandles for der er jo tale  om et beslutningsforslag. Derfor er det meget ønskeligt, at 2.behandlingen først sker til efteråret. For hen imod efteråret, så skal vi kun diskutere ressourcer, der ligger i undergrunden, men også få vurderet alle de andre med.

 

Og jeg vil også lige komme med nogle præciseringer. Da man snakkede om Færøerne, også fordi Landsstyreformanden kom ind på det flere gange. At hjemmestyreloven og for Færøerne og i vores hjemmestyrelov, der er også forskel på disse, også netop fordi det er forsvarsområde.

 

Det  er med hensyn til brugsretten for ressourcerne. I Færøernes hjemmestyrelov, så er det brugsretten til ikke-levende ressourcer. Den er med som et tillæg eller bilag til hjemmestyrelovgivningen, som færingerne kan overtage, men vi i vores hjemmestyrelov og så i bilaget, så er den overhovedet ikke med. Og det er det, vi tabte i 1978 med hensyn til, at da hjemmestyreloven skulle behandles i Folketinget, det var på det bund, vi tabte, og derfor med hensyn til den fulde ansvar, så må vi sige, at det er den danske stat, som stadig har den og det er det, at vi ellers burde støtte forslagsstillerens forslag i stedet og så samles om den, i stedet for at skændes om den.

 

Og jeg skal også lige medtage, at med hensyn til råstoflovgivningen, som er gældende i dag. Den er meget mærkelig i henhold til vores miljølovgivning, hvor den er placeret ovenover den miljølovgivning. Og fordi vores miljø kan blive forenet af råstofudvinding, men råstoflovgivningen er en lov, som ligger over vores miljølov og derfor med hensyn til den danske fællesråd, det er placeret højere også med hensyn til miljøet. Hvis der udvindes nogle råstoffer. Det er også meget mærkeligt. Derfor er det meget nødvendigt, at med hensyn til det beslutningsforslag, at det bliver nøje behandles.

 

Og derfor vil jeg blot gentage, også fordi det er ønskeligt, at den først bliver 2.behandlet til efteråret. Som sagt, så er det ressourcer, der ligger under den grønlandske undergrund, men også ressourcer, som ligger på landet og i landet og det er også det, der skal være med i vurderingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Her i henhold til § 48, så er det, så kan man også acceptere, at andre kan udtale sig for fjerde gang, så vil jeg også godkende, at Jensine Berthelsen kommer op for fjerde gang.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg vil ellers ikke gentage mig selv, men jeg siger tak for muligheden. Så til Inuit Ataqatigiit skal jeg sige, at med hensyn til 79-aftalen, så skal jeg blot nævne, at heldigvis så er den danske regering første gang så åben over for Landsstyret og det må vi tage godt imod og støtte vores Landsstyre, således at det opnår de bedste resultater for Grønland og Grønlands befolkning med langsigtede løsninger, og ikke bare for det, der ligger under klipperne, men også det, der ligger ovenpå. Det er først nu, at vi kan koordinere det i Landstinget, i Folketinget og i Landsstyret. Der er ikke andre veje.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Landsstyremedlemmet for Råstoffer.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Råstoffer, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Fordi man bliver ved med at gentage, at det er den oversættelse fra grønlandsk til dansk. Vi har ikke misforstået det, hvorfor vi i Landsstyret har sagt, hvor vi blandt andet sagde, at det Landsstyret finder, at spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden, som en større og mere principiel sag, bør drøftes under Landstingets behandling af  Selvstyrekommissionens betænkning.

 

Og det er det, vi blot har sagt. Vi vil ikke diskutere det nærmere, men fordi de netop er kommet med nogle bemærkninger vedrørende råstofferne og derfor kan vi godt se, at det ikke er rigtigt, at vores besvarelse har grundlag i en misforståelse. Men jeg er heller ikke enig i, at man sammenligner os med Færøerne. Det er et spørgsmål om, hvor meget de har haft i baggrunden til at forhandle om under  deres forhandlingssituation og derfor er den sammenligning med Færøerne, det anser jeg, at de ikke kan bruge det til noget. Og der er langt mere ting, vi skulle have afdækket i forhold til Færøerne, lige som vi har langt flere ressourcer heroppe. Og til nogle af ordførerne var inde på, at vi yderligere skal vente i 25 år til. Det kan jeg heller ikke gå ind for og vi har heller ikke noget at skændes om. Og vi skal heller ikke vente 25 år til for at opnå de samme ting.

 

Nogen maler fanden på væggen og man vil ikke bruge den økonomiske side af sagen til at male fanden på væggen. Og derfor har jeg også selv svært ved at acceptere det, at man bruger den som argument.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig. Det vil sige, at Landsstyret har sagt, at man allerede har rettet en henvendelse til den danske regering med henblik på en samlet lovgivning på ressourceområdet eller råstofordningen.

 

Og alle ordførere ud fra de sidste bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side, så må man regne med, at punktet først bliver 2. behandlet til efteråret, fordi vi garanteret kommer til at diskutere nærværende spørgsmål, når vi skal snakke Selvstyrekommissionens betænkning.

 

Men som sagt, så er punkt her færdigbehandlet.