|
Dagsordenspunkt 64-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag. torsdag den 6. marts 2003
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Forinden jeg starter så skal jeg lige sige, at der er lavet et par små redaktionelle ændringer med hensyn til mit forslag, fordi den kommer fra 2002, og den lyder som følger.
I medfør af § 35 i Landstingsforordning, Forslag til forespørgselsdebat om etablering af lukket fængsel i Grønland.
Det er ikke sjældent i Danmark, at politisk engagerede personer tager omfattende initiativer for at få danskere, der er fængslet i udlandet hjem til Danmark. Ser vi på det der er sket i de senere år blev flere danskere fængslet i Thailand og Venezuela bragt hjem til Danmark, bl.a. ved omfattende diplomatiske initiativer.
Som begrundelse for disse diplomatiske initiativer fremhævet blandt andet de store kulturelle og sproglige forskellige mellem afsonerens hjemland og det land hvor straffen afsones. Afsoning i et land, hvor afsoneren ikke er kendt med sproget og kulturen, og hvor afsoneren reelt ikke er afskåret for besøg af familie og venner er ikke human. De danske myndigheders og politikeres indsats for at bringe danskere i udlandet hjem til afsoning i Danmark er derfor noget man kan glæde sig over og se op til.
Som bekendt blev hjemmestyreordningen indført for snart 24 år siden, hvor man overtog et begrænset antal ansvarsområder, og hvor danskerne ønskede at bibeholde retsvæsenet, og stadig har det den dag i dag.
På baggrund heraf er det interessant for os grønlændere at se hvordan Justitsministeriet løser sin opgaver og varetager sit ansvar i forbindelse med anbringelse af personer med grønlandsk baggrund i danske fængsler. Derudover kan man også godt medtage anbringelser i detentioner op til flere dage i alle byer med politistation.
De nævnte forhold indgik i Retsvæsenskommissionens opgaver allerede i 1994, og så vidt jeg husker, har Amnesty International indbragt en klage over den danske stat, da de pågældende forhold jo slet ikke harmonerer med menneskerettighederne. Men hvad skete der ? Blev forholdene rettet op? Nej.
Vi grønlændere er kun få, og et enkelt menneskets værdi er betydelig mere mærkbart i forhold til nationer med mange borgere. Derfor må vi sige, at det er aldeles uacceptabelt, at man fra dansk side slet ikke har ønsket at rette op på forholdene indtil dato, skønt de danske myndigheder på den anden side gør hvad de kan for at hjælpe danske der er fængslet i andre. Lande.
Er det ikke på tide, at Landsstyret gør noget ved sagen. Vi har ingen grund til at vente længere, og vi har som et samfund slet ikke råd ti l det. Efter min mening er det Landsstyret pligt, at stille strenge hvis den danske stat ikke kan indfri sine forpligtigelser.
Man kan selvfølgelig ikke straffe en lovovertræder dobbelt ved at fængsle pågældende i et andet land. Sådanne forhold vil danskerne slet ikke acceptere i Danmark, hvorfor skal det så kunne være acceptabelt for os grønlændere ? Under et møde med Landstingets Formandskab og Folketingets Præsidium sidste år, hvor jeg deltog som suppleant fornemmede jeg, at det er meget nødvendigt med en reaktion fra Grønland Landsstyre.
Jeg genfremsætter derfor mit forslag, da behovet stadig er stigende, ligesom Amnesty International har udtalt sin støtte til etablering af et lukke fængsel i Grønland. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Og besvarende, det er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at der snarest bør etableres et lukket fængsel i Grønland. Det er ikke anstændigt for hverken Grønland eller Danmark, at befolkningen i Grønland kan risikere at skulle afsone fængelsesophold 4.000 km. Fra deres eget land, kultur og familie. Danmark har et ansvar for at sikre passende afsoningsmuligheder i Grønland.
Og vi i Grønland har et ansvar for at medvirke til, at kriminelle efter endt afsoning kan vende tilbage til en normal hverdag i det grønlandske samfund. Til brug for behandlingen af Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag til forespørgselsdebat om etablering af et lukket fængsel i Grønland har Landsstyret indhentet udtalelse fra Justitsministeriet. Udtalelsen er vedlagt dette svarnotat.
Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at Retsvæsenskommissionen agter at stille forslag om etablering af et lukket fængsel i Grønland. Landsstyret skal opfordre Justitsministeriet til allerede nu at påbegynde forberedelserne til, at dette vigtige anlægsprojekt kan fremmes umiddelbart efter Retsvæsenskommissionens betænkning har været behandlet i Folketinget og Landstinget.
Landsstyret er klar til at samarbejde med de danske myndigheder om udformningen af beslutningsgrundlaget for den fysiske placering af et lukket fængsel i Grønland. Landsstyret finder det vigtigt ? meget vigtigt, at dette spørgsmål bliver til gentand for grundige overvejelser, så fængslet bliver et aktiv for Grønland og den by, hvor fængslet bliver placeret.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først er det Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har fremsat en forespørgselsdebat, og vi mener som en meget spændende og alvorlig opgave fra Siumut Vi er glade for ? at retsvæsenskommissionen med hensyn til sine opgaver allerede har taget nogle beslutninger, og at Landsstyret er opmærksom på det, kan vi også konstatere i deres svarnotat.
Men hensyn til at man ikke kan bygge et lukket fængsel, så har forespørgeren allerede påpeget dette, at der er behov for et lukket fængsel, så har politiet, og kriminalpersonalets stigende opgaver, allerede påvist dette.
Det er beklageligt at kunne erkende, at i takt med samfundsudviklingen, så kan vi ikke længere komme uden om, at det er nødvendigt med et fængsel. Dette påviser, at vi har et usundt samfund.
Men inden for spørgsmålet, finder vi det også vigtigt i Siumut, at blot for at bygge et fængsel i Grønland, så skal man ikke bygge et fængsel, men tværtimod med hensyn til hvilke som helst forebyggende initiativer skal styrkes, så som at forebyggelse starter på et tidligere tidspunkt og med planlagte opgaver, og at misbrug af både spiritus- og eurofriserende stoffer medfører at dem der skulle fængsles, det skulle være på et minimum.
Derfor skal vi fra Siumut klart indstille, at den danske regering i Danmark får et krav at med hensyn til, man kan jo ikke komme uden om, at der skal bygges et lukket fængsel i Grønland, og man politisk snarest muligt hurtigt opnår at det bliver bygget..
Med disse bemærkninger støtter vi en god debat om den spændende forespørgselsdebat, og ikke mindst, at det grønlandske samfund deltager i debatten, og det ønsker vi og kræver fra Siumut.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Den næste taler er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er bekendt med at hårde kriminelle skal afsone deres dom i Danmark Og det er meget betænkeligt. Dette har medført frustrationer for de pågældende og der har været udtalelser om Grønlands omgåelse af menneskerettigheder.
Vi ser, at Kriminalloven skulle kunne ændres, ved etableringen af et lukket fængsel her i Grønland. I de grundlæggende der gælder, at Kriminallovens hensigt jo er, at disse mennesker skal kunne vende tilbage til det almindelige samfund. Vi mener i Inuit Ataqatigiit som sagt, at de kriminelle skal kunne vende tilbage til det almindelige samfund efter afsoningen. Det er derfor vi har henvist dette spørgsmål til Retsvæsenskommissionen som snart har pågået i mange år.
Betænkningen fra Retsvæsenskommissionen, en del af betænkningen er påhæftet denne forespørgsel, her kan vi blandt andet se, at der skal bygges et lukket fængsel i Nuuk. Og der skal også være arbejde til pågældende mennesker.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at alle disse hensigter er positive, og at vi afventer Retsvæsenskommissionens betænkning inden vi tager en endelig beslutning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Og den næste taler er Jensigne Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut
Efter at have gennemgået forslag til forespørgselsdebat om etablering af et lukket fængsel i Grønland, stillet af Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, har Atassut følgende bemærkninger.
Per Rosing-Petersen bruger i sit forslag eksemplet med den praksis, der bliver igangsat, når danskere som begår kriminalitet under ophold i andre lande og som efter fængsling i det land, hvor de har begået kriminaliteten bliver hjemtaget til videre forsoning, og det betragter forslagsstilleren som et godt udgangspunkt.
Vi er dog i Atassut af den opfattelse, at vi i Grønland umiddelbart ikke kan følge op på eksemplet på nuværende tidspunkt. Vi har jo ikke nogen lukket fængsel i vort land, hvor vi kan fængsle kriminelle, som måtte have begået en kriminel handling i et andet land, men den dag vi etablerer et lukket fængsel er jeg dog sikker på, at Landsstyret vil have grundlag for at arbejde efter samme princip. Men at der vitterligt er behov for et lukket fængsel i Grønland har Retsvæsenskommissionen konstateret og har efter nøje arbejde anbefalet bygning af et lukket fængsel.
Som bekendt færdiggjorde Retsvæsenskommissionen sit arbejde sidste år i september, og det næste bliver så, at landstinget, Landsstyret og de respektive fagministre til de relevante instanser i Danmark tager en drøftelse og træffer beslutninger med udgangspunkt i Retsvæsenskommissionens anbefalinger.
Arbejdet er betydeligt, og etablering af et lukket fængsel kan derfor ikke ske fra den ene dag til den anden. Personale - som ikke alene skal fungere som fængselsbetjente men som i lige så høj grad skal kunne forebygge for at eliminere eventuelle opståede problemstillinger, tiltag for at sikre de sikkerhedsmæssige rammer for det lukkede fængsel skal foretages, og så skal andre eventualiteter underbygges for at sikre de driftsmæssige konsekvenser ved at have et lukket fængsel. Ikke mindst skal økonomien bag overtagelsen af en statsinstitution granskes nøje.
Disse er blandt andet nogle af de problemstillinger, som Retsvæsenskommissionen har behandlet og har anbefalinger til og som skal sikres politisk. Men vi må i vort arbejde for at bane vejen for et lukket fængsel være påpasselige med ikke at få røre i det følelsesmæssige spektrum.
Vi har naturligvis forudsætningerne for at vide, hvem der har begået hård kriminalitet, men vi må være indstillet på efter evne at involvere fangerne i vort samfund. Atassut skal dog endnu engang gentage, at eventuel etablering af et lukket fængsel skal behandles med megen omhu og at nødvendig tid skal bruges til dette arbejde.
Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at når Retsvæsenskommissionens rapport til sin tid bliver fremsat, så vil Atassut sidde klar og sætte sit fingeraftryk på anbefalingerne,
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forespørgselsdebat. Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer til nærværende forespørgselsdebat.
Indledningsvis vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved den sammenligning af de grønlandske personer der er indsat i et dansk fængsel, og så de danskere der er indsat i lande, hvor menneskerettighederne stort set ikke er eksisterende. Mange af de danske som sidder i fængsel i ovennævnte lande er ofte blevet udsat for en rettergang, der ligger langt fra de normer vi kender til her i Grønland..
Derudover er der i de lande slet ikke overensstemmelse mellem forbrydelsen og straffens størrelse. Endvidere er deres fængsler umenneskelige at opholde sig i, det er derfor at Danmark gør en indsat for at få hjemtaget deres fanger i udenlandske fængsler, og ikke så meget på grund af, at de har svært ved at blive integreret i fængslet, fordi de oplever nogle sproglige og kulturelle paranoidere i forhold til deres medfangere og fængselspersonale.
Når grønlændere bliver sendt til Grønland er det sket med udgangspunkt i nogle klare regler der bliver overholdt. Jeg nævner det bare så nærværende debat ikke kommer til at handle om, at Danmark er ligeglad med det grønlandske retsvæsen og kun interesseret i deres egne medborgere, men at debatten kommer til at dreje sig om det væsentligste, nemlig de grønlandske indsatte i Danmark.
Når det er sagt er det klart at forslagsstilleren peger på et væsentlig problemstilling, at det ikke er særlig humant at blive fængslet langt væk fra sit eget land og sine nærmere pårørende. Hvis der er en mulighed for at ændre på det, så må det som udgangspunkt undersøges.
Inden jeg fortsætter vil jeg gerne bede forslagsstilleren om, at præcisere følgende. For det første om det lukket fængsel skal etableres af den danske stat eller om retsvæsen først skal hjemtages inden det lukkede fængsel bliver etableret. Baggrunden for mit spørgsmål er, at det står lidt uklart for mig, hvilke af de to muligheder du ønsker, men jeg vil gerne tage udgangspunkt i den nuværende situation, hvilke vil sige punkt 1, selv om regeringskoalitionen i deres regeringsgrundlag ønsker at hjemtage retsvæsen til Grønland.
Som udgangspunkt er Demokraterne på linie med Landsstyret når i udtrykker tilfredshed med Retsvæsenskommissionens ønske om at støtte forslaget om etablering af lukket fængsel i Grønland. Men vi er også bekymret om de har det rette personale til at passe på de stærkt kriminelle og farlige personer.
Der er jo en grund til at det er så psykoler, psykiatere og socialpædagoger med videre, som har behov for i Grønland. For når man tænker på hvor svært det er i Grønland, at når vi ikke har disse faggrupper, så kan jeg være betænkeligt ved, hvad der ser med disse personer. Og jeg vil gerne bede Landsstyreformanden om at kommentere denne problemstilling.
Endvidere fremkom forslagsstilleren med et ønske om, at varigheden af detentionsophold i politiets station skal undersøges og skal reduceres. Den nuværende praksis hvor indsatte åbenbart stritter imod denne lovgivning, det er kritisabelt at denne lovgivning ikke bliver overholdt ? det bør rettes.
Ydermere vil jeg i den sammenhæng gerne fremhæve et andet kritisabelt forhold. Forholdene i detentionerne. Mange af vores detentioner efterlever efter sigende ikke gældende regler, hvad angår eksempelvis rummets størrelse og lysforhold. Dette kunne være interessant at få oplysninger om problemets omfang. Hvis problemet reelt er tilstede bør det tages op over fro Danmark. Jeg vil gerne bede Landsstyreformanden om, at kommentere denne problemstilling.
Det var så Demokraternes bemærkninger til nærværende forespørgselsdebat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Tak Vi siger tak til Demokraternes ordfører Astrid Rex, og så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Per Rosing Petersens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Forslagsstilleren vil formulere argumenter som naturligvis fortsat kan underbygges, ligesom det med alt tydelighed og dokumentere i hvor høj grad danskere som samfund kan være ligeglade med deres syn på grønlændere, ikke mindst med hensyn til vores kultur og sprog.
Umiddelbart skulle man tro at de bare tænker. Jamen grønlænderne, som jo blev indlemmet i det danske samfund i forbindelse med grundlovsændringen i 1953 må jo efterhånden have lært at tænke og snakke dansk. Og i ordet bare leve på dansk med dansk kultur, sprog andet dansk som udgangspunkt.
Men jeg er sikker på, at hvem som helst med dansk baggrund kan se og forstå, at Grønland ligger 4.000 km. væk fra Europa, og at en grønlænder ikke bare kan trylles om til en danske med dansk kultur, sprog og levemåde.
Jeg er derfor tilfreds med at forslagsstilleren gjorde opmærksom på, at den danske regering som regel arbejder ihærdig for at få deres danske frænder tilbage til Danmark . Jeg skal ikke undlade, at nævne, at danskerne kamp om deres sprog også i høj grad gælder i Grønland. Vi er jo klar over, at den danske regering med næb og klør kræver, at alle andre får asyl Danmark under alle omstændigheder og med alle midler skal lære dansk. Vi kan hvis god alle forestille os, hvor hårdt det må være for vores grønlandske medborgere som bliver indsat i danske fængsler. Nogle uden forudsætninger for at tale dansk, og andre som aldrig har betrådt Danmark, og som bliver behandlet uden nogen respekt for menneskerettigheder, der kan umuligt være godt for disse mennesker.
Den almindelige opfattelse er vel, at disse mennesker selv er skyld i deres skæbne. Ja der skal i denne her forbindelse ikke betvivles, at Kandidatforbundet er af den opfattelse, at der skal foretages foranstaltninger imod kriminelle, men vi er dog af den opfattelse, at vi må bort fra udvise disse til fremmede lande, og det kan kun ske ved at man etablere et lukket fængsel i Grønland.
Vi må rette op på sådanne forhold, før bestræbelserne om selvstændighed bliver realiseret. Derfor må Landsstyret hurtigst muligt tage kontakt ti den danske regering. Jeg er dog bekendt med, at Retsvæsenskommissionen har behandlet problemet. Det bliver derfor spændende at se indholdet af Kommissionens betænknings anbefalinger om netop denne sag, men ligesom forslagsstilleren allerede har sagt, så kan vi altså ikke vente i al evighed.
Med disse korte bemærkninger støtter jeg forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Vi siger tal Anthon Frederiksen. Og så er et Per Rosing Petersen, forslagsstilleren.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Ja tak. Først v il jeg gerne sige tak til ordførerne, og ikke mindst Landsstyreformandens klare udmeldelse. Og her med hensyn til bilagene fra Justitsministeren dem vil jeg ikke kommentere yderligere, fordi de blot er en præcisering af hvordan forholdene er i Grønland.
Og jeg har også lagt specielt mærke til, at mine spørgsmål er forholdene er sådan, det er man enig i, og at Retsvæsenskommissionen, at vi ikke blot skal afvente Retsvæsenskommissionen anbefalinger, men fortsætte planlægningerne. Og det opfordrer flere ordførerindlæg, bl.a. Enos Lyberth på vegne af Siumut. Han kom også ind på det, at vi her klat politik må arbejde for det, at man opretter et lukket fængsel. Og jeg håber så, at Landsstyret på vegne af Hans Enoksen vil tage imod denne opfordring. Jeg siger mange tak til Enoks Lyberths bemærkninger.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit og ud fra det jeg kunne forstå, så finder de det vigtigt, at denne Kommission, og hvis I ikke kender den, så skal jeg lige orientere, at med hensyn til de der ikke har fulgt, at man at denne Retsvæsenskommission opgave blev startet i 1999, og indtil nu med hensyn til den berømte betænkning på 4.000 sider den bliver udarbejdet nu, og at man vil afvente på dette. Og mit forslag er blevet udarbejdet i 2000, hvor jeg sammen med Anthon Frederiksen deltog på vegne af Formandskabet i Retsvæsenskommissionen.
Og ud fra det jeg kan huske fra dengang, så skete der forskellige ting fra Danmark, og de to eksempel jeg nævnte, det var at de danskere der er blevet fængslet både i Venezuela og Thailand blev efter meget omfattende diplomatiske initiativer, så blev de via det danske Udenrigsministerium, så arbejde de på, at dem der er fængslet i Venezuela, fra Danmark og det fængsel var man kritisabelt overfor fra Danmarks side, fordi de sagde, at afsoneren ikke er kendt med sproget eller kulturen,.
Og der er derfor stor forskel på de to lande, og det er på baggrund deraf, at jeg følte at jeg blev berørt meget, fordi jeg er vidende om, at man i mange år, med hensyn til og i og med, at både politiet og retsvæsenet er overtaget af Danmark, så bliver vi nødsaget til at sende kriminelle til afsoning til Danmark, hvor der blandt andet er nogle som overhovedet ikke kan snakke dansk, som overhovedet ikke har været væk fra deres by eller bygd, og kommer så pludselig til en helt anden kultur, og til et helt fremmed sprog, og skal leve under disse. Og det så de internationale konventioner som i løbet af 3 uger, for 3 uger siden med hensyn til sin rapport til 34 lande, hvor den stærkt kritiserede, og det er så Amnesty Internationals afdeling leder i Grønland har så fået henvendelse fra sådanne lande. Og Amnesty International har så været meget stærk kritisabel overfor disse forhold.
Og med hensyn til, at man skal afvente disse udtalelser fordi vi indtil nu står jo i en venteposition med hensyn til betænkning fra Retsvæsenskommissionen, der til er jeg ikke så meget enig i, fordi vi jo har en forpligtigelse på nuværende tidspunkt, om uanset at vores medgrønlændere har fået en foranstaltning, eller uanset hvor stor kriminalitet de har begået, og så har vi en forpligtigelse overfor at hvis det skal være i et lukket fængsel, så skal det kunne ske i Grønland. Fordi man kan jo ikke komme uden om dette, også beklageligvis i Grønland, at dem der har lavet noget stærkt kriminalitet de skal jo fængsles. Og derfor er det helt nødvendigt, at man får bygget et sådan lukket fængsel i Grønland.
Og grunden til at jeg nævner dette, så sagde Jensine Berthelsen på vegne af Atassut, og hun nævnte også i den anden side, at man vil være afventende på at der skal gøres noget politisk, men jeg skal blot udtale, at Retsvæsenskommissionens arbejde pågået siden 1999, og vi kan ikke blive ved med at afvente deres betænkning hele tiden.
Og selvfølgelig skal der laves nogle forberedelser, men nu er der ca. 10 personer der er i lukket fængsel i Herstedvester, og de er blevet fængslet, og disse mellem 10 og 15 personer, så mener jeg, ag hvis man har viljen og hvis man vil gøre noget for dem, då kan vi i henhold til Amnesty Internationals udtalelse arbejde for, at hvis man politisk siger noget til den danske stat, at man gør noget uden blot at afvente Retsvæsenskommissionens betænkning.
Og Astrid Fleischer Rex. Kom også ind på forskellige spørgsmål som jeg har nævnt i mit forslag, og det er så to spørgsmål som hun videreførte om det lukkede fængsel skal etableres af den danske stat eller om retsvæsenet først skal hjemtages inden det lukkede fængsel bliver etableret. Her vil jeg sige, at man fra nu af, eller at den burde være startet i går. Jeg mener ikke, at vi skal vente længere på disse.
Og jeg mener også på det område, som jeg nævnte i mit forslag, at Danmarks anstrengelser med at få hjemtaget sådanne nogle fra fængsler allerede har givet et forbillede for os andre til at gøre det tilsvarende med vores grønlandske frænder. Jeg mener at denne bør gennemføres meget velplanlagt, ligesom Amnesty International allerede har kommenteret dette.
Og med hensyn til Anthon Frederiksen, så sagde jeg i mit første indlæg, at Anthon Frederiksen jo var med på det møde som jeg har nævnt, og det er også helt korrekt som Anthon Frederiksen nævnte, at vi i det grønlandske samfund, så bliver der også udvist en ligegyldighed for det grønlandske samfund, i og hans bemærkninger er jeg fuldstændigt enig i. Også fordi det jo kan give nogle overvejelser i samfundet, i og med at vi i 1953 kom til at høre ind under den danske stat, så regner danskerne med, at vi blot er en del af Danmark. Men vi er jo viden om, at vi grønlændere er meget helt specielle med hensyn til sproget og kulturen i forhold til danskerne. Og vi kan have gavn af, at vi kan snakke dansk samt at vi også har boet flere år i Danmark, og ved hvordan den danske tænkemåde er. Men vi har også mange grønlændere her i vort land, som ikke har sådan evner, og der er ikke grund til at disse bliver straffet dobbelt.
Jeg siger mange tak til Jeres bemærkninger, og jeg håber så, at Jeres indstillinger vil blive vel modtaget af Landsstyret, og blive arbejdet for.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Og vi siger tak til Per Rosing Petersen, og så er det Landsstyreformand, Hans Enoksen, værsgo.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja tak. Ja med hensyn til etablering af et lukket fængsel, og Per Rosing Petersens forslag til forespørgselsdebat, der kan man føle, at det finder man meget interessant, og man er i princippet er enig i, at sådanne kriminelle, så vidt muligt bliver hjemtaget til Grønland, og det er det udgangspunkt vi skal tage. Vi skal ikke skændes om dette forhold.
Og her med hensyn til den enkelte partiers bemærkninger, så har jeg blandt andet bemærket, at Siumuts ordførers indlæg, nemlig at politiet og Kriminalforsorgen stigende arbejde disse år, det bør man stærkt muligt afhjælpe, at man for så vidt muligt i tide kan gennemføre forebyggelsestiltag, fordi man derigennem kan få formindsket kriminaliteten mærkbart.
Og jeg håber så, at med hensyn til de forebyggende tiltag, at disse bliver støttet, og også med hensyn til den fremtidige finansiering, at man selvfølgelig tænker på dette, fordi man ved at gøre det, så kan vi lave nogle tiltag på et tidlig tidspunkt, og begrænse kriminaliteten.
Og selvfølgelig kan man også ligge mærke til at sagerne bliver mere omfattende og i de senere år og på baggrund heraf, så er der et meget stor behov for at grønlandsk politifolk, og de plejer så at holde op på baggrund af de er meget alvorlige forhold de arbejder under. Og man kan måske sige, at denne tendens er voksende, og jeg mener, at sådanne forhold, at hvis de skal løses seriøst, så må man lave en løsning i tæt samarbejde med den danske regering eller stat.
Også med hensyn den kriminelle forsvarsmæssigt, så er det meget nødvendigt at disse får nogle bevillinger, og hermed udgangspunkt i at man vil få bygget et lukket fængsel, så blev det nævnt i Landsstyrets svarnotat, at når Retsvæsenskommissionens betænkning har været diskuteret, at man så vender tilbage til den.
Jeg mener derfor, at det er hensigtsmæssigt, at for hvis vi tager nogle ideer, overvejelser og tanker før disse har fremsat, så kan vi måske tage nogle uhensigtsmæssige løsninger, og vi skal også være påpasselig med at vi ikke skal haste sagerne igennem blot for at lave nogle løsninger.
Og derfor med hensyn til det der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit om at man skal afvente Retsvæsenskommissionens betænkning, der vil blive fremsat her, det er vi fuldstændigt enig i, fordi debatten bør tage udgangspunkt i de reelle forhold, og vi skal have en nøje vurdering af Retsvæsenskommissionens arbejde, således at vi kan opnå det bedst mulige for os og for samfundet, det er også mit udgangspunkt.
Og med hensyn til Atassuts ordførerindlæg, at det er alvorligt arbejde, det er også korrekt og det udføres meget seriøst, fordi det er ikke sådan at medarbejderne på fængslet blot er nogle der skal passe på de fængslede, men der er stort behov for at man får nogle læger og andre der kan være hjælpende, som vi ved på nuværende tidspunkt, o for at sikre disse, så må vi lave en handlingsplan, for hvis vi blot hjemtage dem blot for at hjemtage, og uden at yde den nødvendige hjem, så er der jo ikke noget i det, og derfor er jeg også enig i Atassuts ordførerindlæg.
Og med hensyn til det der blev nævnt fra Demokraternes side, nemlig at vi har behov for psykologer, psykiatere, socialarbejdere, og forinden vi har fået det, så er det ikke betryggende for dem, at man får bygget et fængsel her. Jeg mener også at det er meget vanskeligt, at forbigå dette, fordi jeg har sagt, at såfremt vi ikke har dette personale, så vil det være blot skyde foran sig, at man hjemtager blot for at hjemtage noget selvom vi ellers ønsker at vores grønlandske frænder, der f.eks. er i Danmark bliver hjemtaget. Men hvis det skal ske, så skal det ske på en ordentlig og betryggende måde, så er der behov for at få afdækket personale og andre problemstillinger først.
Og her med hensyn til spørgsmål om, hvor stor detentionerne er, og at der er mangel på lysforhold, om de er et problem dette kan jeg ikke på nuværende tidspunkt ikke besvare her og nu, men jeg håber, at man så vidt muligt skal få løst dette forhold bedst muligt, og vi skal få undersøgt og de resultater vi får af denne undersøgelse kan overgives til Jer skriftligt.
Og med hensyn til Kandidatforbundet ordførerindlæg, hvor man startede meget stærkt, at det danske som et samfund kan være meget ligeglad med det grønlandske samfund. Jeg mener, at man så vidt muligt skal være påpasselig med at bruge sådanne stærke udtryk, fordi vi har et samarbejde med danskerne på nuværende tidspunkt som vi har et Rigsfællesskab med dem, og vi har meget stor gavn af danskerne i det store arbejde, og derfor mener jeg at man skal være påpasselig med sådanne stærke udtryk.
Selvfølgelig kan man sige noget meget klart, men sådan noget med hensyn til allerede ugangværende samarbejde med hensyn til sådanne samarbejder, så må man være påpasselig med sådanne nogle stærke udtryk. Og det som forslagsstilleren selv nævner, at hvordan den danske stat laver nogle initiativer for at hjemtage det danske personale, det har jeg fuldt forståelse for at de gør, men vi har jo helt anderledes forhold her i Grønland. Vi har jo ikke bogen pladser, vi har mangler på personale, vi har ikke de nødvendige lærere, og på baggrund deraf, så kan man ikke komme uden om, at det er nødvendigt, at fængsle grønlændere til fængsler i Danmark. Og her skal vi også lægge mærke til, at det er danske Kredsretter der bestemmer sådan noget, og derfor kan vi ikke give skylden til den danske stat eller danskerne .
Det at vi har mangel på pladser, og læger og mange andre, at vi så bliver nødsaget til at lave sådanne foranstaltninger. Og i forbindelse med sådanne nogle hjemtagelser, så skal vi i princippet være påpasselig med at vi ikke hjemtage for hjemtagelsen skyld. Her er der jo tale om, at det er eget vigtigt, at familierne også har og er tryg, og når man så vurderer alle dette tilsammen, så mener jeg meget forsigtigt men i fællesskab må gennemføre vores arbejde, fordi det ikke vil være betryggende at hvis man har været udsat for stærk kriminalitet, så når man så møder den kriminelle dagen efter på gaden.
Jeg mener, at man her må være påpasselig med ikke at lave nogle fejl. Selvfølgelig ønsker vi alle sammen, at med hensyn til de kriminelle at de bliver resocialiseret og kommer til ar leve blandt samfundet, og jeg er overbevidst om, at det er samfundet der ønsker, men at det er så de omgivende forhold der også skal medtages i sådanne vurderinger.
Og her med hensyn til de faldne bemærkninger, og det der blev fremdraget, der viol man så også helt sikkert vende tilbage til debatten i efteråret, og derfor kan jeg sige, at man ikke vil skændes om, at med hensyn til de grønlændere der er blevet fængslet, at de for så vidt muligt ? bliver hjemtaget, det støtter man, at man skal være påpasselig på, at man ikke blot hjemtage nogle blot for at hjemtage dem. Vi skal sikre medarbejderne pladserne og lignende. Men i princippet så kan vi forstå, at man støtter hjemtagelsesideen.
Og med hensyn til det der skal fremlægges til efteråret, og den debat der skal foregå, og der regner jeg så med, at så vil vi have nogle oplysninger om, hvilke indstillinger Retsvæsenskommissionen vil fremdrage, og derfor kan vi nok have klarere overvejelser og meningstilkendegivelser til den tid.
Og jeg siger tak til partiernes ordførerindlæg. Og jeg skal afslutningsvis sige, at det der af forslagsstilleren selv siger, at Hans Enoksen vil tage vel imod denne opgave, men af det således er Hans Enoksen arbejde, det er så hele Landsstyret der skal arbejde med denne opgave.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Ja vi siger tak til Landsstyreformanden Hans Enoksen, og den næste er så Jensigne Berthelsen fra Atassut.
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.
Det er meget vanskeligt at se hvorfor forslagsstilleren vil haste den igennem. Og forslagsstilleren kender at Retsvæsenskommission har startet sit arbejde siden 1999, og vi ved at arbejdet udføres meget nøje, fordi det er meget alvorligt og risikabelt, og derfor med hensyn til at han gerne vil have det hastet med at hjemtage det, fordi Amnesty International siger sådan og sådan, det kan ikke forsvaret.
Man skal først have forhandlinger med den danske stat, således at vi kan have et forsvarligt lukke fængsel i Grønland. Og derfor med hensyn til at vi skal haste sagen igennem, der er overhovedet ikke nogen grund til det.
Og Landsstyreformanden har allerede nævnt, at det er dem der har fået en stærk foranstaltning, det er sådanne nogle personer, og der er behov for behandling, og som bør behandles af læger og andre fagfolk for at blive resocialiseret i samfundet. Det er ikke sådan at blot fordi de er særskilt kulturelle og taler grønlandsk, at de så skal behandles særskilt, og hjemtage dem, det kan overhovedet ikke forsvares, for hvad vil det hjælp hvis vi hjemtager dem i morgen når vi ikke har noget fængselspersonale som blot taler, og så går argumentation ved at blot ved at de er grønlændere, og har særskilt grønlandsk, og i og med at det ikke kan passes af danskere.
Og Landsstyreformanden nævnte også helt korrekt, at det er dem der har fået en dom, vi laver blot jo foranstaltninger, og her er der tale om straf, også med hensyn til vores foranstaltning, at det er dem der er stærkt kriminelle, og som har ramt noget, at man har behov for i samfundet der er blevet ramt eller dem der er blevet efterlyst, at der skal gøres noget med hensyn til det de personer laver.
Det er sådan at vi kun skal arbejde for den ene part, vi skal også se på den anden part. Og derfor med hensyn til at der skal ske noget fra dag til dag, det er overhovedet ikke noget der kan forsvares, og det fastholder vi. Man bør udføre arbejdet således, at det ikke er sådan at Amnesty International siger så noget, så skal det hjemtages så hurtigt som muligt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Vi siger tak til Jensigne Berthelsen. Og den næste er så Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja til forslagsstilleren, så skal vi blot fra Inuit Ataqatigiit sige og præcisere, at vi også finder dette spørgsmål alvorligt. Og derfor overgiver jeg det til en seriøs undersøgelse af Landsstyret, og en 4-åri periode til afdækningsarbejdet. Og de bruger så længere tid fordi vi styrer mod meget tunge spørgsmål.
Og her fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at man ikke kan komme uden om, at de stærkt kriminelle i Grønland, at vi bør lave noget for at kunne beholde dem her i Grønland, og derfor er vi enig med, at der skal bygges et lukket fængsel. Og efter at det jeg kan forstå, og dem der har været på hospitalet i Vordingborg, at de har været i et sådan lukke fængsel, og så bliver de overgået til åbne afdelinger, og der er flere grønlændere der er i sikringsanstaltningen, at man ikke har muligheder i Grønland for at overføre nævnte, at der er behov for sagkyndig personale og læger og plejepersonale, det bør også forberedes, det er ikke alene at man arbejde for den ene part.
Og med hensyn til de oprindelig folkeslag i Grønland og uanset ?, så sagde jeg netop dette, at man plejer at arbejde for. Og med hensyn til Menneskerettighedskommissionen afholdt et møde i Geneve, så holder man hver eneste år FNs Menneskeretigheds Komite hvert eneste år, og udover Thule, så er det jo dette spørgsmål, der hele tiden bliver diskuteret, og man afventer at man får løst dette problem.
Og det er så fordi, at vi er vidende om, hvor tungt spørgsmålet er, og hvor mange spørgsmål der først skal afklares før det bliver løst. Derfor foreslår vi, at man afventer den store betænkning fra Retsvæsenskommissionen Og vi i Landstinget må besvare dette spørgsmål med hensyn til vores Kriminallov, den giver nogle begrænsninger i hjemtaglse i og med at de kriminelle allerede har fået en foranstaltning i Grønland, at de skal vende tilbage efter resocialisering til samfundet eller om der skal indføre en sådan straf, det er sådanne spørgsmål der først skal vægtes. Derfor kan man ikke komme uden om, så mener vi at vi på nuværende tidspunkt først må se betænkningen, og først se det meget nøje arbejde de har udført.
Og først når vi set det, så må vi færdiggøre denne sag, også fordi det er helt nødvendigt, at få den afklaret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.
Vi siger tak til Henriette Rasmussen og den næste
er Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Tak. Her med hensyn til spørgsmålet, som Per
Rosing-Petersen fremlagde over for Landstinget, nemlig om etablering af et
lukket fængsel i Grønland, ud fra et forespørgselsdebat og forslag dertil.
Jeg mener, at det er et meget interessant forslag
og jeg ønsker ellers, at et så vigtigt spørgsmål bliver behandlet meget
seriøst. Og jeg betragter selvfølgelig ikke behandlinger af spørgsmål på
nuværende tidspunkt som ikke-værende seriøst.
Fordi vi ved, at der i flere år, så har man jo
lavet nogle foranstaltninger i Grønland. Vi laver jo foranstaltninger i
Grønland, så laver man straf i Danmark. Vores lovgivning tilsiger, at vi skal
have nogle foranstaltninger ud fra kriminalloven i Grønland og så bliver de
sendt til Danmark og hvordan de så skal kunne behandles.
Det har vi diskuteret i flere år og jeg ved, at
denne kommission allerede har behandlet, men det er jo ikke alene den, der
debatterer, at det er grønlændere, der får en foranstaltning til en behandlingsdom
i Danmark. Man skal arbejde for, at disse bliver hjemtaget. Men det er jo ikke
de forhold alene. Vi skal også tænke på, de forhold, at vi på nuværende
tidspunkt, i hvor høj grad man udnytter detentionerne og hvordan disse er. Vi
har 4 detentioner i Grønland. I Qaqortoq, i Nuuk, Aasiaat og på nuværende
tidspunkt i Ilulissat.
Og det vi skal kende, det er de personer, der har
fået en foranstaltning i disse år. Der er jo tale om mange. Disse detentioner -
4 detentioner, de er fyldt op til bristepunktet. Jeg ved ikke om man her i
Salen kender til om hvor mange der står på venteliste for at komme ind til
detentionen, men jeg ved, at der er mange personer, som ellers skulle opholde
sig i detentionen, som går løs rundt i gaden. Og det skal vi huske på. Og der
er også behov for i Grønland for at få udbygget disse åbne detentioner i
Grønland.
Det vil jeg også lige nævne fra talerstolen, også
fordi det er nødvendigt, at man får udbygges disse detentioner. Vi er også
vidende om, at vi i de senere år med hensyn til de såkaldte ungdomspensioner.
Det er blevet nedtaget i antal. Da ungdomspensionen i Sisimiut og den
ungdomspension, der var i Ilulissat, den er lavet om til en detention og dermed
mener jeg, at det er meget interessant at få at vide om der også er mangel på
det område også.
Og med hensyn til kriminalloven og med hensyn til
forebyggende arbejde og uanset hvor vi står, så har vi jo et stort ansvar med
hensyn til forebyggelse. Og den skal vi overhovedet ikke flygte fra, uanset om
vi er kommune eller Landsting eller hvem som helst. Og på nuværende tidspunkt
og debatten omkring forebyggelsestiltag, jeg mener, at man bør inddrage den og
vi diskuterede Finansloven for et par dage siden, så mener jeg, at vi i
Finansloven bør medtage midler til forebyggelsesinitativer.
Man må afsætte penge nok, fordi hvis vi laver
nogle fængsler eller detentioner og hvis man ikke laver nogle tiltag fra
samfundet og når disse bliver fyldt op, så skal vi bygge flere. Det er det, vi
skal undgå i fremtiden. For heldigvis har vi i Grønland dem, der er blevet
kriminalitet og dem, der har været ofte for kriminalitet, så er det faldende i
de seneste år og tidligere med hensyn til misbrug af børn. Det plejer man ikke
at sige tidligere, men i det seneste år, i og med, at det grønlandske samfund
er ved at åbne sig og på baggrund deraf, så er vi også ved at blive åbne på det
område også med hensyn til misbrug af seksuel karakter.
Det er også mange flere og det er også
medvirkende til, at detentionerne i Grønland er helt fyldt op. Derfor selvom
Landsstyreformanden nævnte, at vi blot ikke skal lave en hasteløsning, blot for
at lave nogle løsninger, så mener jeg, at det er af hastende karakter og vi må
lave noget. Og det er heller ikke nødvendigt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi siger tak til Ole Dorph og den næste er Anthon
Frederiksen fra Kandidatforbundet
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Ja, i mit indlæg har jeg brugt nogle stikord -
nogle udtryk, som ikke blev forstået, så reagerer Landsstyreformanden på disse.
Og grunden til, at jeg brugte disse udtryk, det er at nu er der gået næsten 50
år med hensyn til den danske stats forpligtelse og ansvar og i og med, at den
har disse ansvarsområder, så er der mange kritisable forhold, som også af mange
ordførere blev påpeget, og som ikke er blevet ....fuldstændigt, så er det ikke
så mærkeligt, at man nu er det jo snart ved at gå 50 år, så er det nødvendigt
at komme med nogle klare og hårde tilkendegivelser.
Og som sagt med hensyn til retsvæsen og politi og
kriminalforsorgsområde, så er det den danske stat, der bekoster dem 100% og som
skal sørge for dem. Og det er den forpligtelse, som den danske stat ikke har
effektueret fuldt ud. Det er på den baggrund deraf, at jeg kommer med nogle
stærke reaktioner. Og jeg kan også forstå, at forslagsstilleren lige netop
efterlyser sådanne nogle og fremsætter forslag.
Fordi man i disse år, så finder man fra
omverdenen, at det er meget nødvendigt at diskutere menneskerettigheder og det
er også en af grundene til, at det ikke er så mærkeligt, så er lokalafdelingen
her i Amnesty International, så kritiserer de fængselsforholdene meget stærkt.
Og derfor med hensyn til, at det blev nævnt, at
man haste sagerne igennem. Det er jeg ikke enig i, fordi den danske stat med
hensyn til den ansvar, som de har haft i snart 50 årig periode, den bør have
overholdt dette og få løst forbedringstiltag på tilfredsstillende måde.
Ja, og det er godt og heldigvis har man et godt
samarbejde med den danske stat. Det skal det også være, men et godt samarbejde
skal jo ikke blot være sådan, at man stiller sig tilfreds med sig selv og ikke
kan fremsætte noget klar. Hvis man skal have et godt samarbejde, så må man også
sige stærkt og klart over for samarbejdspartneren, blot ikke for at såre ham
eller lignende. Men hvis der er noget galt og som trænger til at blive rettet
op, så kan man ikke komme uden om, at bruge stærke udtryk.
Landsstyreformanden nævnte det kort, at det er
forebyggelsestiltag bør være flere, men Landsstyreformanden må også huske på,
at i deres forelæggelse af Finanslovsforslaget, så har man indskrænket midlerne
til forebyggende arbejde. Og derfor hvis bemærkningerne skal være korrekte, så
bør midlerne også være flere.
Og hvis vi ser på konto 32, der vedrører
barselsopgaver, så er der 600.000 kroner færre end sidste år. Og med hensyn til
forebyggende oplysningskampagner, de midler, der er på konto 30.14, der kan vi
se, at sidste år, så har de fået 1,3 millioner kroner og nu er det helt nede på
0,6 millioner kroner. Og derfor hvis der skal ligge nogle realiteter og hvis
man skal sige noget korrekt, så må man også kigge på sådanne økonomiske
forhold. Derfor er det helt korrekt, at det er meget nødvendigt med forebyggende
arbejde med hensyn til kriminalforsorgsarbejde.
Vi har ikke nogen straffelovgivning. Det er
korrekt. Vi har ikke nogen straffelovgivning, men vi har en lov, der indebærer
foranstaltning. Det er med hensyn til dem, der arbejder med resocialisering i
Grønland, så plejer de at udtale, at det er en af de allerbedste love i verden,
men vi skal også huske på, at når vi siger, at de skal kunne placeres på et
lukket sted, så er det lukket, at hvis en person bliver fængslet i et lukket
fængsel, så kan man ikke møde ham dagen efter, han har været fremsat over for
kredsretten på gaden.
Og derfor med hensyn til sådanne forhold, slå
uden tvivl - Retsvæsenskommissionen vil medtage i sin betænkning, den vil vi
også diskutere. Og derfor med hensyn til forebyggende arbejde, som er vores
forpligtelse på nuværende tidspunkt, må vi se stærkt på den, fordi vi har ikke
ansvaret for fængselsområderne stadigvæk, men vi må også være opmærksom på de
forhold, at på nuværende tidspunkt, at hash, som kan medføre hashpsykose, at den
er meget stærkt stigende blandt unge eller ungdommen.
Det kan også være der, at personen kan lave noget
stærkt kriminalitet, selvom det ikke er med vilje. Det er sådanne nogle
forhold, vi skal være meget opmærksom på. Og det er så vores forpligtelse og vi
må så adskille den danske stats forpligtelse. Det er den danske stats
forpligtelse her, som vi snarest muligt og hurtigere må lave en løsning på, at
vi så bliver nødsaget til at fremkomme med nogle stærke udtryk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet og så er det Enos Lyberth fra Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Tak. Jeg ønsker og må også udtale, at et så
vitalt spørgsmål, at vi ikke kommer med et ansigt udadtil, hvor vi skændes
indbyrdes. Vi siger i Siumut, fordi man siger noget udefra, at vi skal have
noget personale og at vi har behov for et lukket fængsel. Det er nødvendigt og
man bør arbejde politisk snarest muligt. Og der ligger spørgsmålet, som ellers
er meget vitalt og betydningsfuldt og jeg mener, at samtlige partier må sætte
dette meget højt, fordi det blev nævnt, at Siumut vil haste dette spørgsmål.
Det er overhovedet ikke tilfældet.
Det er på baggrund af forhold ude fra og ud fra
den orientering, vi får ude fra samt at man i mange år, vi der har fulgt med i
radioen og i landstingsmøderne, så blev den dette spørgsmål diskuteret i
Landstinget. Og derfor med hensyn til at det meget nødvendige arbejde, så bør
man bane vejen for, at man haster det igennem. Det er det, vi ønsker fra
Siumut. Jeg har ellers skrevet, som jeg gerne vil have oplyst, men der er flere
ordførere, som alle har nævnt det. Derfor har jeg ikke gentaget dem. Men jeg
vil også sige tak til Kandidatforbundet. Det kan jeg ikke undgå med hensyn til,
at de gav støtte til forslaget.
Vi har snart i 217 år, så får vi nogen, hvor vi
også giver noget kneb til kammeraterne. Og det er vist også nødvendigt, at de
får nogle kneb i lårene.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Det er Atassuts ordførers ordbrug, som jeg gerne
vil påpege, at Amnesty International på baggrund af Amnesty Internationals
påpegninger, at vi skal gøre noget. Eller at vi skal haste eller at vi ikke
behøver at haste sagerne igennem. Jeg mener, at sådan noget ordbrug er for
svagt.
For Inuit Ataqatigiit med hensyn til den
verdensomspændende Amnesty International, at den på baggrund af dårlige
forhold, og at man på baggrund af overtrædelser af lovgivningen, at folk, der
bliver forfulgt, det er så Amnesty International, der hjælper der og
diktatorerne, at det kun er dem, der bliver påpeget, der plejer at påpege, at Amnesty
International er en dårlig organisation. Derfor er jeg ikke glad for fra Inuit
Ataqatigiits side, at man betegner Amnesty International, at den kommer med
sådan nogle påpegninger og få dem til at lyde grimt.
Sådan nogle meget vigtige arbejde fra dem, dem
kender man og de har været afhjælpende i flere år. Det har hjulpet. Nelson
Mandela bla., derfor må vi også sige, at vi overhovedet ikke er enig i sådanne
nogle ordbrug, som de har brugt.
Og på baggrund af sygdom eller på baggrund af
sindssygdom og den kriminalitet, det afstedkommer, hvilket som helst
kriminalitet, den bør betragtes som en sygdom og sådan nogle kriminalitet, lad
os se, hvad der står i AG i dag og hvad de har haft konsekvenser af en 18 årig,
som ellers skulle passes i Sisimiut, at på baggrund af, at man ikke har råd, at
vedkommende så laver kriminalitet, hvad gør man så? Han skulle ellers sørges
for. Han er på nuværende tidspunkt i Danmark. En 18-årig, som er psykisk
handicappet. Hvem er ansvarlig for det, at det er ikke den danske stats ansvar.
Det er os, der har ansvaret.
Jeg mener, at sådanne nogle medborgerne, at
tiltag som er psykisk handicappede gør noget. Selvfølgelig med hensyn til
kommunen, der har, at vedkommende ikke længere har råd til at behandle, så har
man sendt vedkommende, fordi han var fyldt 18 år. Det er ikke kommunens, men
det er nogle af de ting, som vi skal debattere her i landet, fordi man bør
afhjælpe kommunerne i sådanne nogle tilfælde.
Derfor med hensyn til, når der sker noget, hvor
det offentlige er skyld til, at det er en psykisk underudviklet person, det må
vi selv sørge for og vi skal ikke blot sende dem til Danmark, blot fordi de er
fyldt 18 år.
Jeg skal også udtale, at blandt medarbejderne hos
sindslidende, så siger de, at de kan ikke behandles i Danmark. De siger
tilsvarende personale i Herstedvester og det samme gør personalet i sikringsanstalten i Nykøbing Falster. Vi
må jo huske på, at når man ikke kender til vores kultur og sprog, og uanset man
er psykolog eller psykiater, så kan man jo ikke hjælpe vedkommende, når man
ikke kan forstå vedkommende. Jeg mener, at vi her også må præcisere sådanne
nogle forhold.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi siger tak til Arqaluk Lynge og så er det
Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Der er ikke nogen, der skændes. Det er blot
enkelte ord, man her skændes lidt om. Blot for at haste igennem sådan en
løsningssag. Her er det jo en sag, når betænkningen har været fremsat, så efter
at den har været behandlet både i Folketinget og i Landstinget, så er det
forberedelserne til meget vigtige planlægninger og det er på baggrund deraf, at
Landsstyret allerede på nuværende tidspunkt skal kontakte Justitsministeren på
nuværende tidspunkt.
Derfor kan vi ikke se, at sagen står stille og de
skal opfordres til, at de skal lave nogle planer på nuværende tidspunkt. Med
hensyn til menneskerettighederne kom man jo ind på den. Det er korrekt, at man
skal respektere disse, men vi kan jo ikke alle sammen acceptere. Vi kan jo ikke
acceptere, at de fængslede, der har behov for læger, at de blot bliver
fængslet, uden at de bliver afhjulpet.
Jeg er også vidende om, at hvis der sker sådan
noget, så vil man også komme herop og klage over dette. Og med hensyn til
menneskerettighederne, så skal man sørge for, at disse bliver afhjulpet på
bedst mulig vis. Og det er det arbejde, der pågår på nuværende tidspunkt, at
det på baggrund af, at vi ikke kan hjælpe dem med hensyn til den store behov, der
er.
Med hensyn til, at man skal bruge mange
ressourcer og kræfter til de fængslede og fordi vi ikke har de der
plejepersonale, så bliver de sendt til Danmark, også i respekt for
menneskerettighederne så vidt muligt. Det er ikke således, at de har ....i Grønland,
at de så blot skal fængsles. Det er på baggrund af behov for hjælp, at vi bør
have en forpligtelse til at hjælpe dem. Og her med hensyn til det forebyggende
tiltag. Det er korrekt, at Finanslovsforslaget indeholder sådanne nogle og vi
har nogle store muligheder for at lave nogle ændringer, også blev vi enige om,
at vi vil fremsætte lovforslaget, uden
at lave alt for mange ændringer. Og så skal der udarbejdes nye forslag til 2004
og den vil vi færddiggøre.
Jeg mener, at man i Landstinget ikke give skylden
alene omkring forebyggelse, også kommunerne har jo også et stort ansvar på det
område. Vi kan ikke få løst alle ovenfra og vi plejer at sige, at på baggrund
af centralstyring og arbejde, den skulle ellers blive bedre, men den går over
til den anden side.
Derfor er det også meget vigtigt, at kommunerne
laver nogle tiltag i samarbejde med deres borgere og jeg mener, at man ikke som
hidtil skal ty til Landsstyret, også fordi vi har begrænsede økonomiske
ressourcer. Derfor må man også lave nogle stærke og faste prioriteringer.
Med hensyn til et lukket fængsel og oprettelse,
etableringen af sådan en, at vi når vi så holder Rigsmøde i august og det sker
så i, det er så Landsstyreformanden i Færøerne og mig og uden statsministeren,
så skal vi holde møde i slutningen af august på Bornholm og selvfølgelig skal
der ikke herske nogen tvivl om, at sådan nogle alvorlige forhold vil blive
fremsagt.
Og vi håber så på, at Retskommissionens
betænkning, når den er blevet fremlagt, når vi kan finde nogle løsningsmodeller
og fordi man har jo allerede sagt, at den ventetid, der har været i mange år,
den må slutte. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi skal deltage
fra Landsstyret.
Og med hensyn til sagen her, så skal man opfordre
Justitsministeriet på nuværende tidspunkt, at lave noget og det blev der også
helt klart sagt i forelæggelsesnotatet eller svarnotatet. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden og den næste
er Kista B. Isaksen, Siumut. Vedkommende har fem minutters taletid.
Kista B. Isaksen, Siumut.
Forslag til etablering af et lukket fængsel i
Grønland. Denne forespørgselsdebat, den er meget interessant og jeg mener, at
den bør behandles meget seriøst.
Vi skal også huske på, at den kriminelle lavalder
falder og kriminaliteterne bliver stærkere eller hårdere. Derfor med hensyn
til, at man vil løse problemet, så skal vi også huske på, at de detention, vi
har jo og som nu er fyldt op og de ungdomspensioner, som vi på nuværende
tidspunkt ikke udnytter, at når der sker, at de unge kommer jo bag os og man så
bør arbejde alvorligt for disse. Jeg vil ikke undgå at nævne disse, at
socialvæsenets personale har stort arbejde med at holde tilsyn af de unge kriminelle.
Derfor er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet
for Familie og Sundhed i sit indlæg i dag med hensyn til løn- og
ansættelsesvilkår for det sociale personale, at man vil undersøge disse og
komme med nogle løsninger. Derfor er det også meget vigtigt og jeg vil heller
ikke undgå at nævne, at man bør lave nogle undersøgelser af de sociale
personales eller kriminelforsorgsmedarbejdernes arbejde. Også fordi de arbejder
under meget alvorlige forhold.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Jensigne Berthelsen, Atassut for en
kort bemærkning, da det er for tredje gang.
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.
Ja, jeg skal sige til Arqaluk Lynge først, at jeg
overhovedet ikke kritiserer Amnesty International og jeg vil heller ikke udtale
mig sådan noget. Jeg respekterer Amnesty Internationals arbejde og mange bruger
og forsvarer jo også menneskerettigheder. Vi skal også respektere dem. Det, vi
snakker om her, det er hvor velforberedte er vi til at få en lukket fængsel.
Jeg sagde, at vi ikke kan bruge kritikken fra Amnesty International til at måle
det.
Det vigtigste er, at vi skal bruge - er vi parate
til at lave nogle forsvarlige grundlag for lukket fængsel. Har vi dem? Og hvis
vi har dem, hvad skal vi så gøre? Det er meget vigtige forhandlinger med den
danske stat omkring det meget alvorlige område. Og det er meget alvorligt, hvor
meget vi skal arbejde henimod.
Og hvis vi ikke får Retsvæsenskommissionens
arbejde bliver spildt, så skal vi også respektere, at de har arbejdet i meget
lang tid og er ved at overgive deres arbejde. Så må vi også bruge og udnytte
tiden, at vi når vi har fået disse anbefalinger, at man så vidt muligt - den næste opgave skal være en veludført
planlægning. Man skal ikke haste det igennem.
Det er ikke blot omgivelserne, men det er her vi
også tænker på, at de stærkt kriminelle skal behandles. Det er ikke sådan, at
vi skal have...... og haste dem og hjemtage dem hurtigt. Det bør være essensen.
Det er så omgivelserne og forsvarlige vilkår, både for personalet og de
indsatte. Det må vi først løse, vi skændes overhovedet om, at der er behov for
et lukket fængsel i Grønland. Punktum og sådan er det bare. Og derfor med
hensyn til, at Ole Dorphs ønske om en debat om de fyldte detentioner, at så
kommer ud. (Tolken: han lukkede af for mikrofonen).
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og nu er det så Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Hans Enoksen, Landsstyreformanden har ret,
at det er hele Landsstyret, der skal arbejde for denne sag og du er helt
korrekt, at forebyggelse. Det er ikke en central opgave. Vi alle forældre, har
alle en forpligtelse, at arbejde seriøst for dette forebyggelsesarbejde.
I debatten, så er der to politifolk, som har
meget gode erfaringer i arbejdet. Det er Anthon Frederiksen og Ole Dorph. De
har også arbejdet i mange år som politifolk her i Grønland. Og derfor med
hensyn til det, de har sagt, dem vil jeg ikke tage som noget overfladisk noget.
Og derfor mange tak til jeres indlæg.
Og til Henriette Rasmussen i sit andet indlæg
fremlagde meget vigtige oplysninger. Dem vil jeg også sige tak til og efter at
have sagt dette, så vil jeg ud fra Jensigne Berthelsen sige, at Amnesty
International og FN?s konventioner, som Danmark også har skrevet under på, den
arbejder helt i ....med den ånd. Det respekteres så af det internationale lande
og at du så præciserer respekten.
Det er godt. Det er vist ikke anden eller tredje
gang, at Amnesty International fremkommer med sådanne nogle kritik. Det er også
korrekt, at det er en opgave, som man bruge god og ordentlig tid til og den
danske stat har jo haft en 50-årig tid til at lave nogle løsningsmodeller til
det.
Og med hensyn til Retsvæsenets arbejde og
tidligere omkring dette, så er jeg også vidende om, at Landstinget også har
taget denne problematik op og den overvejelse, den er ikke først dukket op i
går. Det er et gammelkendt problem og behandlingen af disse vil heller ikke
stoppe blot fordi man debatterer her fra talerstolen.
Derfor er det også meget vigtigt, at denne debat
fortsætter.
(Båndnr. 6 starter her - ingen sammenhæng fra
båndnr. 5)
....ellers er meget interessante og uden at nævne
dem, så må jeg sige, at Enos Lyberth i sit oplæg bl.a. nævnte, at det er et
usundt samfund, som hermed påviser hvordan samfundets placering er. Det er helt
korrekt, men vi skal nok fortsætte denne debat i et andet forum, at så længe vi
står sådan i samfundet, så er der andre problemer, der skal løses.
Jeg er også meget glad for, at denne debat, og at
Landsstyret vil komme med sådan en opfordring. Det ser jeg også frem til, at
Landsstyret kommer med noget. Det vil jeg se frem til. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi siger tak til Per Rosing-Petersen. Så er det
Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja. Det er vist afsluttende, jeg kommer op til
denne her talerstol. Og jeg mener, at vi ikke skændes om noget. Vi vil gerne
forfølge denne opgave, også fordi vi er blevet enig om det. Og her skal vi så
vidt muligt lave nogle vurderinger, at det er et utrygt samfund. Vi skal være
påpasselig med det, også fordi der er nogle velfungerende personer blandt
samfundet og det bør vi også være stolte over.
Hvis vi siger noget dårligt hele tiden, så kan vi
også gøre vores fremtid meget mørk. Og i andre samfund, så kan man også ud for
kriminelle forhold og derfor, at vi grønlændere ikke stå som uskyldsrene. Det
bør vi også være påpasselig med. Lad os være stolte af noget, vi kan være
stolte af, fordi der er også nogle meget velfungerende blandt samfundet,
medarbejdere, der arbejder meget hårdt med hensyn til forebyggelsesarbejdet. Vi
vil jeg sige tak til på nuværende tidspunkt.
Fremtiden er ...og vi skal heller ikke vurdere
samfundet sådan som sådan.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så er det
Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side støtter vi også ideen om
etablering af et lukket fængsel, ligesom vi
har sagt det i mit indlæg. For alt hænger jo sammen. Med hensyn til det,
vi diskuterede om, hvor stor overbelægning, der er på døgninstitutionerne. Det
kan jeg ikke undgå at nævne, fordi der er mange, der er på venteliste, at når
de så bliver unge, så kan man ikke være, at dem, der står på venteliste, når de
bliver født, så kan de ikke komme på en døgninstitution.
Og med hensyn til den betænkning, der skal
fremsættes til efteråret fra Retsvæsenskommissionen om fremtidigt arbejde,
fordi vi vil arbejde med det. Og med hensyn til Hans Enoksens besvarelser,
Landsstyreformandens besvarelser, omkring de to spørgsmål, jeg stillede. Jeg
blev meget betryggende, at denne lukkede fængsel ikke vil blive oprettet, før
man har sikret personalet, tak.
Og den næste besvarelse, du kom med, at du vil
have en skriftlig besvarelse. Jeg ser frem til dit brev. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex. Og der er
ikke flere, der har bedt om ordet. Og dermed er dagsordenspunkt 64 forslag til
forespørgselsdebat om etablering af et lukket fængsel i Grønland, færdigt for i
dag og dermed er også vores møde slut for i dag.