|
Dagsordenspunkt 70-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl.
14:50
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak, hr. formand. I henhold til § 32, stk.1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland.
Og jeg har følgende begrundelse:
I dag bliver der kun givet oplysninger om boligproblemer i Grønland ved ansøgninger til huse og lejligheder eller ansøgninger om at få byttet huse eller lejlighed, mens der ikke er kendskab til bestemt antal beboere i disse. Eller der er ikke foretaget nøjere undersøgelser af disse forhold. Sidste tilsvarende boligtælling skete i 1975. På baggrund heraf skal jeg foreslå, at der gennemføres tælling af antal beboere i boligerne, for på den måde at få samlet kendskab til antal af beboere.
Det er ønskeligt, at der oplyses om faktiske boligforhold, da talmateriale hos Grønlands Statistik beror på personoplysninger, hvoraf eksakte taloplysnigner kun kan fås ved boligtælling i en fastsat periode.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Oplysninger om, antal beboere pr. bolig kan principielt indhentes ved to forskellige metoder; enten ved gennemførelse af en boligtælling som foreslået eller ved opgørelse på baggrund af registrerede personer pr. bolig.
Ved en boligtælling opsøger et hold interviewere alle boligenheder og gennemfører i den boligenhed hos den enkelte husstand et interview, der blandt andet skal afdække det samlede antal beboere i boligenheden eller husstanden. Der er tale om totaltællinger, og som det nævnes af forslagsstilleren gennemførtes den sidste i 1975. Der er således ikke gennemført totale boligtællinger efter Hjemmestyrets indførelse.
Årsagen hertil er ikke mindst, at boligtællinger er vældig omkostningskrævende. Eksempelvis gennemførte A/S Boligselskabet INI i midten af 90’erne en tilstandsregistrering af boligerne i bygderne. Denne undersøgelse beløb sig efter det dengang oplyste til cirka 3 millioner kroner.
Hvis man i stedet anvender tal fra folkeregistreret, kan man allerede nu opgøre antallet af beboere pr. bolig. Der er dog følgende usikkerhedsmomenter:
Pr. 1. januar 2002 var der i alt 21.713 husstande. 700 personer kunne ikke kobles på en husstand. Af disse bor størstedelen uden for kommunal inddeling.
Desuden er opgørelsen afhængig af, at folkeregistret har korrekte informationer. Personer i arbejde skal bruge skattekort og personer på overførselsindkomst skal også være registreret for at modtage en ydelse. Usikkerheden skønnes således at være af en acceptabel størrelse i forhold til de betragtelige omkostninger ved at foretage en egentlig boligtælling.
Med henblik på at mindske den ovenfornævnte usikkerhed agter Landsstyret at rette henvendelse til de berørte parter med henblik på at gennemføre en videreudvikling af de administrative registre.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går over til partiordførerne, først Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
I Siumut lægger vi vægt på, at have en pålidelig opførelse med en boligtælling samt tælling af antal personer pr. bolig i Grønland.
Det er Siumuts opfattelse, at da oplysningerne allerede findes i Grønlands Statistik og i kommunerne, kan indhentning af de efterlyste tal ske fra disse. Vi lægger i Siumut vægt på, at de 700 personer, som Landsstyret efterlyser kobles ind i opgørelsen.
Med disse bemærkninger fra Siumut kan vi ikke godkende forslaget i dets nuværende form, men vi støtter, at Landsstyret med brug af på hånden værende tal
vil sikre dette.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Når vi skal træffe sådanne politiske, som mange andre beslutninger her i Landstinget, er det overordentligt vigtigt, at beslutningerne træffes på et velunderbygget og troværdigt beslutningsgrundlag, som også hviler på korrekt talmateriale.
For at undgå eventuelle fejlbeslutninger, som kan få utilsigtet konsekvenser for samfundet, som sådan er dette er vel ikke for meget forlangt. Inuit Ataqatigiit bakker derfor op om Aqqaluk Lynges beslutningsforslag og vil derfor også indstille, at man inden for de kommende år foretager en boligtælling med henblik på at få kendskab til hvor mange, der reelt bebor de forskellige huse og lejligheder.
Først derved får vi nogle mere troværdige og et bedre og retvisende talmateriale, som også kan drage nytte af bestræbelserne på en bedre planlægning og indsats. De statistiske materiale, vi der får fra Grønlands Statistik og de oplysninger vi kan uddrage af kommunernes folkeregisterkontor opfylder ikke altid dette formål og kan derfor være uegnet som et velunderbygget beslutningsgrundlag.
Derfor skal vi fortsæt bestræbe os på, at gøre det endnu bedre. I Landsstyrets svarnotat fornemmer man en vis uvilje imod forslagsstillerens intentioner, idet Landsstyret henviser til, at boligtællinger kan vældigt omkostningskrævende.
Det er ærgerligt og det er desto mere beklageligt, at Landsstyret i den forbindelse så henviser til den tilstandsregistrering, der blev foretaget i bygderne i midten af 1990’erne.
Vi mener, at det er upassende at henvise til denne tilstandsregistrering, da denne jo blev udført af arkitekt- og rådgivningsfirmaer, som alt andet lige bevirker højere omkostninger for den givne undersøgelse. Da man for at foretage en boligtælling, ikke har den hensigt, at bede hverken en arkitekt- eller ingeniørfirmaer om at forestå dette, må udgangspunktet så være, at andre så i stedet kan gøre det.
Man kan derfor oplagt forestille sig, at de i stedet var eksempelvis universitetsstuderende eller socialrådgiverstuderende, der blev sat til denne boligtælling, da de i led med deres uddannelse vil få erfaring med sådanne undersøgelsesmetoder.
Forinden 2. behandlingen af dette udmærkede beslutningsforslag, skal vi derfor anmode om, at boligudvalget nøjere behandler og tager stilling til, hvordan og hvorledes dette forslag kan føres ud i livet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste ordfører er Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets udtalelse som svar til hr. Arqaluk Lynges beslutningsforslag om, at der iværksættes en gennemgribende boligbeboertælling i Grønland.
Landsstyret tilkendegiver i sit svar, at de for at reducere usikkerhedsfaktorer i nævnte, vil udvikle tiltag i bl.a. samkøring af eksisterende registre. Det skal vi fra Atassut udtale vores støtte til.
Atassut skal med disse bemærkninger anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i et relevant udvalg inden 2.behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er så Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
De tal, som landstingsmedlem Arqaluk Lynge ønsker at få oplyst kan til enhver tid indhentes hos folkeregistret og vil være et arbejde for Direktoratet for Boliger.
Dette er ikke et for Landstinget, ej heller Landsstyret.
Hvis hr. landstingsmedlem Aqqaluk Lynge ønsker oplyst hvor mange personer, der i dagens Grønland har boligproblemer, kan A/S Boligselskabet INI og diverse kommuner kontaktes.
Med disse bemærkninger melder Demokraterne hus forbi og anbefaler, at forslaget ikke sendes til udvalg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag har vi følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet. Det er et meget interessant forslag, og som utvivlsomt vil give mere fyldestgørende oplysninger og dermed kan man bruge disse oplysninger i forbindelse med, at få overvundet de meget store boligproblem i Grønland. Og det betragter vi som noget værdifuldt fra Kandidatforbundet. Og derfor med hensyn til det, som Landsstyret nævnte, at man kan samkøre de forskellige administrative kontorer med hensyn til udbygning. Og derfor siger vi, at det er et oplagt emne og håber på, at de oplysninger selvfølgelig på et senere tidspunkt til Landstinget.
Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget og ønsker, at denne bliver behandlet i Boligudvalget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Forslagsstiller Arqaluk Lynge.
Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til besvarelsen og partiernes og Kandidatforbundets støtte til mit forslag i forståelse. Og dem vil jeg rette en tak til.
Denne problematik kan man ved at trykke på en computer, sådan kan man ikke få op og indhente disse oplysninger, fordi i tiden 1975 og 1976, da der var tælling, så har man ikke gennemført sådan en tælling. Dvs. det talmateriale og for at få dem moderniseret og få dem synliggjort. Det har vi ikke fået undersøgt. Og med hensyn til hvor mange, der får en given lejlighed eller boliger, Dem kender man ikke.
Og dette har man ud fra Statsministeriets redegørelse i 1987-89, dengang der var forhandlinger for at tage boligområdet, det er så det væsentligste debatemner, og siden dengang har man stadigvæk dette problem, dvs. at det er jo ikke nok med en folkeregister, også fordi mange forskellige stater foretager boligomtællinger ved interviews til alle boliger.
Og derfor mht. denne sag, som Landsstyret heldigvis kom med en besvarelse til, men uanset det, så har det ikke været noget problem for direktoratet, men det er et problem indenfor Landsstyreområdet for Boliger, fordi man først skal få undersøgt hvordan denne tælling kan gennemføres i det direktorat. Det er også korrekt det der. Vi har ikke eksakte tal.
Vi kan tage Nuup Kommunia som eksempel. Hvert eneste år er der med hensyn til det, der bliver opskrevet til skolen, så er der ud over disse 50 børn, som kommer og vil gå i skole, som ikke er registreret. Derfor er der et eller andet problem på dette område.
Og man må også tænke på, at man med hensyn til valglisterne i Grønland og den valgprocent i Grønland, plejer at være så lille. Vi har ikke kendskab til, hvad det skyldes. Det kan jo være, at der er sket dette i Grønland eller at dette sker i Grønland. At man ikke bruger en offentlig registrering her i Grønland eller at man ikke følger med i disse registreringer. Det er alt for udtalt. Og derfor selvfølgelig med hensyn til, det er meget taknemligt besvarelse, så er det jo en opgave til talsstatistik, men det er dem, der har myndighed over boliger. Det er et af deres vigtigste opgaver, fordi i dag og hvis man ikke kommer som et nyt og får undersøgt boliger, så kan man ikke få disse ønskede oplysninger.
Sidst der var sådan en boligtælling i 1979-76 i Grønland, så brugte de større skoleelever i samarbejde med kommunernes folkeregistre. Og jeg regner ikke med at den vil have været meget omkostningskrævende i forhold til de undersøgelser, der har været gennemført med arkitekter og ingeniørfirmaer.
Og derfor håber jeg, at denne sag ikke bliver glemt, men vil blive taget op igen på et senere tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Til partiernes og Kandidatforbundets udtalelser siger jeg tak, idet Inuit Ataqatigiit sagde, at det er meget vigtigt, at man bruger helt eksakte korrekte tal og hvis det er ønskeligt, at Landstinget ønsker dette, så kan vi være enig i dette, fordi vi alle sammen ønsker dette.
Men med hensyn til Grønlands befolkning og disse 700 personer, som ikke kan blive placeret og ud fra vores vurdering, så mener vi, at med hensyn til de forskellige registre, at hvis det skyldes, at man ikke har en samkøring af disse forskellige registre.
Og derfor med hensyn til denne usikkerhed. Og det, vi så prøver på denne løsning og man kan eventuelt også sige, at som forslagsstilleren tog som en begrundelse i sit fremlæggelse, at der sker meget hurtigt skift på forskellige folkeregistre, som for eksempel registrering af 1. klasses skoleelever, så er det meget problematisk, at der så er nogen, der ikke er registreret og alene dette viser og uanset om vi tæller boligregistrering, så kan man ikke sige, hvor lang tid disse oplysninger kan være valide, fordi der sker jo meget hurtigt skift i antal beboere på en bolig.
Og ifølge min mening, at mht. forskellige tal og registre, som man allerede har og hvis man havde en korrekt samarbejde med disse, så kan vi få meget hurtigt valide tal og få usikkerheden minimeret.
Men efter at have sagt dette, så finder jeg overhovedet ikke noget til hinder for dette, at denne kan blive behandlet i Boligudvalget. Det finder jeg overhovedet ikke noget til hinder for. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Landsstyremedlemmet sagde i sit svarnotat og vi regner så med, at det, der blev nævnt, at det er jo noget, der kan bruges i deres videre arbejde. Disse talmateriale. Og i dag med hensyn til tal, vi har fra Grønlands Statistik, det vurderer vi som acceptabelt. Og derfor sagde vi fra Siumut mht. vores ordførerindlæg, det står vi fast ved.
Og så med hensyn til de tal, som forslagsstilleren nævnte, at mht. de tal, der bliver skrevet op til 1.klasse, så er der 50 børn, som ikke var registreret. Jeg ved ikke hvordan man har fået indhente dette tal, fordi de oplysninger, vi har og det nævnte 50, så fik vi oplysninger, der kun var tale om 10 børn, men vi kan ikke skændes om forskellen mellem disse to tal. Men at Landsstyret mht. på nuværende tidspunkt og deres udtalelse, det har vi jo først fået nu.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det forslagsstilleren Aqqaluk Lynge for en kort bemærkning.
Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot sige, at Landsstyret i sin seneste udtalelse fra talerstolen og hans bemærkninger, dem tager jeg til efterretning. Og hans henvisning, den vil jeg også acceptere. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er dagsordenspunkt 70 færdigbehandlet og her har
jeg lagt mærke til, at Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet ønsker,
at og foreslår at den bliver behandlet i boligudvalget. Og det gør vi så.