Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 77-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:14

 

 

 

Dagsordenspunkt 77

 

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om, hvilket tiltag Landsstyret agter at gøre ved omsorgssvigtede børn og unge i Grønland.

(Asii Chemnitz. Narup)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. KANUKOKA foretog i foråret 2002 en rundspørge hos kommunerne om hvor mange børn og unge, der havde behov for særlige foranstaltninger. Tillige blev kommunerne bedt om at angive årsagerne til behovet for hjælp.

 

KANUKOKA offentliggjorde resultaterne af denne undersøgelse, og det foregik heraf, at mellem 150 og 200 børn og unge var udsat for så alvorlige problemer, at de måtte anbringes uden for eget hjem.

 

Selvom hverken formålet med undersøgelsen eller metoderne hertil er fremlagt, har Inuit Ataqatigiit ikke villet sidde det fremlagte tal overhørigt, idet vi vurderede disse data som givende et retvisende fingerpeg om de alvorlige belastninger børn og unge udsættes for i dag. Da vi anså problemerne som værende akutte opfordrede vi hele foråret det daværende landsstyremedlem for sociale anliggender til at gribe aktivt ind og gøre noget. Det skaber stof til eftertanke at konstatere at vi talte for døve øren.

 

Og spørgsmålet til Landsstyret lyder således: 

 

For det første:

Hvad har direktoratet for sociale anliggender foretaget sig i forhold til de konkrete børn og unge?

 

Og for det andet:

Hvorledes har direktoratet samarbejdet med KANUKOKA?

 

Landsstyret har pligt til at føre tilsyn med kommunernes forvaltning af de sociale ydelse jfr. § 1 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

Og jeg skal hermed spørge til Landsstyret set i forhold til de børn og unge på hvilken måde og hvornår har landsstyret udført sin tilsynspligt?

 

Og for det fjerde:

Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage tilsynspligten. Har kommunalbestyrelserne videregivet disse oplysninger i passende tempo og har de afgivne informationer været fyldestgørende?

 

For det femte:

Hvilke initiativer agter Landsstyret at tage i den nærmeste fremtid med hensyn til børn og unge der er omsorgssvigtede?

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyremedlemmet for familie, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Resultatet af undersøgelsen og manglen af anbringelsesmuligheder for børn og unge er alarmerende og kan ikke accepteres. Samtidig er erkendelsen svær, at endnu flere omsorgssvigtede børn og unge ikke får den hjælp som de har behov for.

 

I sommeren 2001 blev oprettet et stående udvalg med repræsentanter fra KANUKOKA og familiedirektoratet. Arbejdsgruppen har relation til døgninstitutioner for børn og unge hvor kommissoriet er, at styrke samarbejdet mellem KANUKOKA og familiedirektoratet omkring drift og udviklingen af døgninstitutionsområdet for børn-,  og ungeområdet.

 

Holde sig orienteret omkring institutionerne og fremkomme med henstillinger til landsstyret om udbygning og udvikling af området. Fremkomme med modeller for driftsfinansiering af forskellige institutionstyper. Belyse behovet for institutionstilbud til bestemte målgrupper indenfor børn og unge, herunder holde sig orienteret om ventelisterne på institutionsområdet. Gensidig orientering om  udviklingen indenfor familie-, børn-, og ungeområdet, hvor der er behov for anbringelse udenfor hjemmet. I arbejdsgruppen drøftes døgninstitutionernes pædagogik, dagligdag og drift.

 

Undersøgelse af behovet for institutionspladser, herunder de omhandlende undersøgelser som er udført af KANUKOKA samt belysning af institutionsområdets økonomiske situation. I nærmeste fremtid skal arbejdsgruppen tage stilling til eventuel ændring af målgruppen for et af døgninstitutionernes satellitter som er beliggende i Sisimiut med henblik på eventuel udvidelse af institutionspladser for unge.

 

Samtidig forventes det, at arbejdsgruppen i nærmeste fremtid fremkommer med forslag til Landsstyret om fremtidig udvikling af døgninstitutionsområdet. Udbygning på døgninstitutionsområdet har ikke været prioriteret i en årrække, hvorfor direktoratet indenfor eksisterende døgninstitutioner har udbygget med satellitter for at afhjælpe ændrede og stigende behov for nye pladser. Disse få nye pladser i forbindelse med forhandlinger med KANUKOKA, godkendt som udvidelse af eksisterende pladser. Da denne form for udbygning på området er uholdbar, vil landsstyret på baggrund af arbejdsgruppens forslag om fremtidig udvikling på døgninstitutionsområdet arbejde for en langsigtet udbygningsplan på området.

 

I forslag til finanslov for 2003 har landsstyret foreslået, at der afsættes midler til at bygge en behandlingsinstitution i Sisimiut. Ligeledes er der afsat projekteringsmidler til nyt prinsesse Margrethe børnehjem i Ammassalik og en ny Ivaaraq i Qaqortoq.

 

I forordningsforslaget om hjælp til børn og unge vil der blive åbnet mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner. I forslaget er der endvidere mulighed for at en kommune kan oprette professionelle plejefamilier.

 

Landsstyret skal have det samme tilsynsforpligtelser for kommunale døgninstitutioner samt døgninstitutioner drevet af Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret har selvfølgelig reageret på resultatet af undersøgelsen. Undersøgelsen skal også ses med det forbehold at antallet ikke giver udtryk for at samtlige børn-, og ungesager er behandlet i kommunalbestyrelserne. Tallet skal selvfølgelig behandles med varsomhed, men tages alvorligt. Familiedirektoratet foretager på vegne af landsstyret tilsynsbesøg på det sociale område, herunder børn-, og ungeområdet i de enkelte kommuner.

 

I henhold til reglerne om socialvæsenets styrelse og organisation skal tilsyn med det sociale område udføres mindst en gang indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. På børn-, og ungeområdet er handikapområdet udføres tilsyn mere end en gang indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. Der er i familiedirektoratet udarbejdet en intern instruks i tilsyn med det sociale område med tjeklister for de enkelte områder, herunder børn-, og ungeområdet. Formålet er blandt andet, at tilsyn skal udføres mere ensartet, så det dels bliver muligt at lave konklusioner på landsplan, og det dels bliver nemmere at sammenligne resultater tilsyn.

 

Dette ville blandt andet medføre at tilsyn med børn og ungeområdet nemmere kan intensiveres samt det ville blive nemmere at adskille selve tilsynet fra råd og vejledningen i kommunen. For hvert tilsynsbesøg tilsendes udover pågældende kommune tilsynsrådet for kommunerne en decideret tilsynsrapport. Endvidere er indført procedure for opfølgning af tilsynsrapporten. Tilsynsvirksomheden vil naturligt omhandle børn og unge som kommunerne mangler anbringelsespladser til. Hvordan kommunerne prioriterer anbringelsesproblemet midlertidigt, det kommer an på hver enkel institution.

 

Familiedirektoratet afkræver oplysningerne fra kommunerne til brug for udførelsen af tilsynspligten af de enkelte kommuner og direktoratet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af tilsynet.

 

Landsstyret er klar over at problemet med anbringelsespladser er et alvorligt samfundsproblem og hensigten er selvfølgelig, at minimere problemet som det er muligt og det gør landsstyret blandt andet ved at undersøge muligheder, oprette endnu en landsdækkende institution som i forordningsforslaget om hjælp til børn og unge, giver mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner i kysten, samt ansættelse af professionelle plejefamilier.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forespørgeren.

 

Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til landsstyrets besvarelse, men da vi løbet af foråret fik at vide, at der er så stort et antal børn der skulle anbringes udenfor hjemmet, da reagerede vi fordi var bekymrede over det store antal. Og derfor er min henvendelse rettet mod de børn der.

Men landsstyrets besvarelse er mere alsidig og der må jeg sige, at hvordan forholdet for netop disse børn er ikke helt klart, om det offentlige har gjort for det, men det er interessant med de forskellige initiativer, der er. Det er første gang blevet meldt fra landsstyrets side, at der er kommet med så klare en melding, af de undersøgelsesresultater der kan være usikre  med hensyn til KANUKOKAs undersøgelsesresultater. Men det er stadigvæk en alvorlig sag at der til stadighed er så mange børn der skal anbringes udenfor hjemmet.

 

Også er der forskellige betænkeligheder på forskellige områder, og landsstyrets besvarelse omhandler døgninstitutionspladser og det er lidt uklart på det område. Men vi vil også have mulighed for yderligere drøftelse af punktet når vi skal behandle et forordningsforslag vedrørende punktet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der Anthon Frederiksen, for en kort bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det ærgre mig lidt, at landsstyret i sit svarnotat med hensyn til familiepleje ikke kom mere ind på det. Selvom man her i besvarelsen kom ind på at man vil bygge et plejehjem i Sisimiut, men som jeg er vidende om, at med hensyn til at der er så mange børn og unge der har behov for hjælp og det kan vi alle sammen se.

 

Og med hensyn til byggeri af familiepleje, så er det også mindst som forslagsstilleren sagde, så ser der ikke ud til at der er mere klare formålshensigter i svarnotatet. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at med hensyn til den igangværende sag og med hensyn til behandlingen af sagen også overvejer problemerne med hensyn til familier der har behov for pleje af landsstyret.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så landsstyremedlem for familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Forespørgeren nævnte, at det er vanskelligt at der er så mange børn og unge, der har behov for at blive serviceret udenfor deres eget hjem, og at man også i KANUKOKA’s undersøgelse har reageret ligesom Inuit Ataqatigiit har gjort det. Og det har landsstyret taget til sig som et alvorligt problem, og derfor har man med hensyn til sidste år med hensyn til udvidelsen af døgninstitutioner og oprettelse af nye institutioner, der har man igangsat nogen tiltag. Men selvfølgelig kan man ikke betragte dette som en mulighed til at kunne få placeret samtlige børn og unge der har problemer.

 

Og med hensyn til Anthon Frederiksens forespørgsel omkring familierådgivning og pleje af familie, det har landsstyret også hensigt til. Og i den forbindelse har man også fået dannet en arbejdsgruppe om hvordan familieplejen kan blive drevet og få afklaret hvor store behov, der er i denne forbindelse.

 

Og her kom han også ind på, at man bør adskille dem der har problemer og dem der har behov for pleje og dem der har behov for at blive visiteret særskilt og at der er nogen forebyggende tiltag og foranstaltninger før igangsættelse af egentlig anbringelsessager.

 

Så har man med hensyn til de relevante kommuner og selvfølgelig også med hensyn til kommunen og socialområdet, så skal man også have et samarbejde med hensyn til større tiltag på forebyggelsesområdet. Det er den hensigt man har. Og ikke på institutionsområdet, så er der også nogen overvejelse også med hensyn til familiepleje med hensyn til Anthon Frederiksens forslag eller spørgsmål.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt 77, spørgsmål til landsstyret færdigbehandlet og den næste er så spørgsmål nr. 79.  Og det er ligeledes Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.