Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 80-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, torsdag den 6. marts 2003

 

 

Dagsordenspunkt 80

 

Spørgsmål til Landsstyret om arbejdsforholdene i den sociale sektor.

(Asii Chemnitz Narup)

 

 

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Forinden vi fremsætter 4 spørgsmål skal jeg lige fremkomme med en begrundelse. På foranledning af ønske/forslag fra Inuit Ataqatigiit nedsatte Landsstyret i efteråret 2001 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at afdække og udrede arbejdsforhold for ansatte i den sociale sektor.

 

Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til Landsstyret i efteråret 2002, hvorefter den blev fremsendt som en redegørelse til Landstingets medlemmer.

 

Inuit Ataqatigiit finder undersøgelsen interessant på flere punkter og forventer, at de data og informationer, der er fremlagt i rapporten benyttes målrettet til den videre langsigtede udvikling af sektoren.

 

På baggrund af dette, så stiller vi 4 spørgsmål til Landsstyret.

 

      1.                   Jeg ønsker at vide, hvilke initiativer Landsstyret agter at sætte i værk med henblik på at forbedre løn- og ansættelsesforholdene for medarbejderne i den sociale sektor ?

      2.                   Hvorledes er de kommende indsatser prioriteret ?

      3.                   Hvilke tidshorisont arbejdet der med ?

      4.                   Finder Landsstyret, at der mangler i de data, der er fremlagt i ?Redegørelsen om arbejdsforholdene i den sociale sektor? ? hvis ja, hvad agter Landsstyret i så fald at gøre ?

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Besvarelsen ved Landsstyremedlem for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup om spørgsmålet om arbejdsforholdene i den sociale sektor. Jeg vil benytte anledningen til at give udtryk for, at jeg inder redegørelsen om arbejdsforholdene i den sociale sektor meget interessant og rig på informationer. Redegørelsen er et meget brugbart redskab for initiativer på flere områder til forbedring af arbejdsforholdene, og der er i redegørelsen afgivet mange anbefalinger til det videre arbejde. I efteråret 2002 blev igangsat et arbejde med opfølgning af redegørelsen, som blev berostillet på grund af udskrivelsen af valget til Landstinget og dannelsen af nyt landsstyre.

 

Efter Landsstyreområdet har drøftet redegørelsen om arbejdsforholdene i den sociale sektor med relevante parter, er igangsat opfølgning af redegørelsen med henblik på politiske initiativer. Der er nedsat 2 arbejdsgrupper med inddragelse af repræsentanter fra KANUKOKA, Økonomidirektoratet og direktoratet for Kultur, Forskning, Uddannelse og Kirke. Den ene arbejdsgrupper ser på anbefalingerne om løn- og ansættelsesvilkår og den anden arbejdsgruppe ser på anbefalingerne om struktur samt uddannelse og opkvalificering. For begge arbejdsgrupper gælder, at der skal sættes fokus på her- og nu initiativer samt arbejdet med længere sigtede strategier og reformer.

 

Som bekendt har jeg som medlem af Landstinget fremsat forslag vedr. decentral uddannelse. Derfor er i første omgang prioriteret, at arbejdsgruppen, der ser på struktur samt uddannelse og opkvalificering inden for den nærmeste fremtid kommer med et konkret udspil til en decentral socialpædagogisk uddannelse. Hensigten er, at uddannelsen kan starte den 1. januar 2004. Hermed forventes startskuddet til at sikre uddannelse inden for den sociale sektor dér, hvor medarbejderne er bosat. På længere sigt er tanken, atm decentrale uddannelser kan være med til at sikre det løft i den sociale struktur, som redegørelsen påpeger, at der er behov for.

 

Vedrørende de øvrige anbefalinger om struktur samt uddannelse og opkvalificering skal arbejdsgruppen komme med et forslag til handlingsplan. Arbejdsgruppen om løn- og ansættelsesvilkår skal ligeledes fremkomme med et forslag til handlingsplan.

 

Den nærmere tidsplan for arbejdet forventes fastlagt inden for den allernærmeste fremtid, når der i arbejdsgrupperne er afklaret, hvilke tidsrammer som er realistiske for implementeringen af anbefalingerne. Landsstyret prioritere opfølgningen på redegørelsen meget højt, da forbedrede arbejdsforhold er af afgørende betydning for de ansatte i den sociale sektor. Landsstyret glæder sig derfor til senere på foråret at kunne informere mere detaljeret om opfølgningsarbejdet. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Så er det forespørgeren, Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Hvad angår redegørelsen, så rummer den en del informationer, og eftersom at mange af medarbejderne inden for den sociale sektor er blevet ældre, så er det derfor at vi har fokuseret spørgsmålene nærmere i Inuit Ataqatigiit også fordi det giver eftertanke og pligter, altså hvad angår de informationer.

 

Også fordi de ældre medarbejdere kan siges at være meget velinformeret. Og vi skal jo også regne med at de også går på pension inden ret længe. Bare baggrunden er det så, derfor mener vi, at man skal opprioritere arbejdet inden for den sociale sektor. Og vi må også rekruttere ungdommen til at påtage sig et sådan et arbejde. Derfor ser vi frem til, at disse to arbejdsgrupper fremkommer med deres realistiske planer i løbet af foråret.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed.

Jeg siger tak til at man er tilfreds med min besvarelse. Og det er også korrekt at medarbejderne o socialsektoren er ved at blive ældre på nuværende tidspunkt. Og der er mange der har planer om at blive pensioneret Og derfor med hensyn til, at de bliver erstattet med et nyt personale, så skal man også gøre området mere attraktivt, og det er det man skal arbejde på, især med bygderne.

 

Med hensyn til bygderne, så kan man også  ty til den decentrale uddannelse kan bruges, således at bygdernes medarbejdere ved at gøre brug af denne, vil kunne få en mulighed for at der er flere bygdebeboere kan få en uddannelse ? ved brug af de decentrale uddannelser.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Ja således er forespørgslen færdig.