Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 83-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

 

 

 

Dagsordenspunkt 83

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.

(Jørgen Wæver-Johansen)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Jørgen Wæver-Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til '32 i Landstingets Forretningsorden:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.

 

Som det er Landsstyret bekendt, så har Grønlands IT-råd, igennem de sidste par år, årligt leveret en årsrapport, hvori deres arbejde er beskrevet. Denne bliver hvert år fremlagt som orientering for Landsstyret.

 

IT-rådet har igennem de senere år flere gange givet udtryk for, at man ønskede IT-udviklingen og infrastrukturen desangående her i landet gjort mere dynamisk med en langt bedre service for forbrugerne for øje. Dette har afstedkommet flere initiativer, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

 

Der er imidlertid et meget væsentligt punkt, iblandt IT-rådets mange anbefalinger. Dette går på, at der bør arbejdes for at landetskommunikationsmotorvej” B; den digitale radiokæde, der strækker fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord, omdannes til et separat selskab, hvorfra alle med interesse inden for IT- og Telekommunikationsbranchen kan købe den kapacitet, de måtte have behov for, for at drive en forretning med udbudsformål.

 

Dette ville videreføre den liberalisering af teleområdet, som tidligere Landsstyret har gennemført og ville kunne sikre, at alle de udbydere, der måtte have interesse i at sælge IT- og Telekommunikationstjenester ville få en reel mulighed for, at virkeliggøre et sådant projekt, vel at mærke såfremt de på konkurrencemæssige lige vilkår ville kunne levere disse ydelser til priser, som kunne interessere de forskellige kundesegmenter.

 

Jeg tror, ligesom IT-rådet på, at et sådant projekt ville kunne skabe den nødvendige dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsområdet. En dynamik og kreativitet, som hele det grønlandske samfund ville kunne få gavn af og som derfor ville kunne styrke udviklingen af det grønlandske erhvervsliv.

 

Som det vides er en af forudsætningerne for større politisk og økonomisk selvbestemmelse et stærkere erhvervsliv. Derfor fremlægges nærværende forslag om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde udskilles i et separat selskab, som på lige betingelser og vilkår stiller kapacitet til rådighed, for alle de udbydere, som måtte ønske at købe denne.

 

Jeg forventer selvsagt, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre, at de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning gennemføres som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Med håb om Landstingets tilslutning fremsætter B har jeg nu hermed fremsat mit forslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyrets besvarelse og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med denne besvarelse. Værsgo’.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Landsstyret er optaget af, at styrke udviklingen af det grønlandske erhvervsliv og overvejer kontinuert den mest hensigtsmæssige og mest rationelle drift af de hjemmestyreejede selskaber, herunder vurderinger af privatisering af disse.

 

En af de helt afgørende forudsætninger for at styrke det grønlandske erhvervsliv er imidlertid, at omkostningsniveauet i Grønland ikke er højere end i udlandet. Det er derfor væsentligt, at kigge på priserne for de offentligt kontrollerede infrastrukturydelser, hvoraf telekommunikation er en blandt flere.

 

Telekommunikation binder Grønland sammen og Landsstyret arbejder i tæt dialog med Tele Greenland A/S henimod at gøre telekommunikation så tilgængelig, effektiv og billig, at der i vid udstrækning kompenseres for de geografiske forhold. Det er her værd at nævne, at Tele Greenland A/S i de senere år har været i stand til at gennemføre betydelige takstnedsættelser under hensyntagen til opretholdelsen af en fortsat konsolidering, gældsafvikling og fremtidige investeringsbehov.

 

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen anfører i sit forslag, at en udskillelse af den digitale radiokæde fra Tele Greenland A/S ville kunne skabe den nødvendige dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsområdet og på sigt afstedkomme et styrket erhvervsliv. Efter Landsstyrets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt på forhånd, at lægge sig fast på en bestemt model, som ikke er forankret i en overordnet samfundspolitisk strategi for telesektorens udvikling.

 

Det er vigtigt, at gøre sig klart, at en modernisering af rammerne for telesektoren skal iagttage respekt for på den ene side behovet for forsyningssikkerhed og krydssubsidiering til underskudsområder og på den anden side ønsket om øget konkurrence og fremvækst af nye virksomheder.

 

Den grønlandske telesektor har i de senere år oplevet en række signifikante forandringer, hvoraf kan nævnes en delvis privatisering af Tele Erhverv, en liberalisering af salg og service af lokale omstillingsanlæg samt liberalisering af det lokale telefonnet i en bygning. Det er alt sammen gradvise og styrbare skridt, som nøje blev overvejet inden de blev gennemført.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse, at mere vidtgående tiltag bør tilrettelægges og vurderes i nøje sammenhæng med en landsdækkende informationsteknologi- og telekommunikationspolitik.

 

Landsstyret vil tage initiativ til at udarbejde en informationsteknologi- og telekommunikationspolitisk redegørelse med henblik på fremlæggelse til Landstingets Forårssamling 2004. Det er hensigten, at redegørelsen skal tilvejebringe en grundig analyse af rammerne for telesektoren og Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens beslutningsforslag vil således indgå i overvejelserne omkring redegørelsens nærmere indhold.

 

På denne baggrund vil det efter Landsstyrets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, som foreslået af Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, alene at fokusere på en udskillelse af den digitale radiokæde fra Tele Greenland A/S.

 

Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag nyder fremme i dets nuværende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø for hans besvarelse til Jørgen Wæver Johansens forslag, hvorefter vi nu går videre til partiernes ordførere. Først er det Kalistat Lund, Siumut. Derefter Johan Lund-Olsen, men først Kalistat Lund.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Da Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag er interessant ønsker vi, at den vurderes. Det er vores opfattelse, at det forslagsstilleren nævner med den digitale radiokæde, hvis der gives lige vilkår på området kan gøres interessante. Dette formål har IT-rådet også anbefalet.

 

Konkurrencedygtigheden skal være grundlaget for viljen til udviklingen og således være en overgang til større muligheder og en fleksibel samfundsbetjening.

 

På trods af, at vi i fuld omfang medgiver vores støtte til Landstingsmedlem

Jørgen Wæver Johansens forslag lægger vi vægt på en sammenhængende en

Udvikling. Derfor vil vi i henhold til Landsstyrets ønske fra Siumut anbefale, at man afventer en vurdering af status om telekommunikation m.m., der vil ske i 2004.

 

Vi vil kræve, at formålet bliver fremlagt på Tele Greenlands generalforsamling og kræve, at der foretages en undersøgelse der. Fra Siumuts side glæder vi os til Landsstyrets kommende forelæggelse af redegørelse, da den kan være udgangspunkt til modernisering af telekommunikation m.m.

Med disse bemærkninger fra Siumut ønsker vi, at henvise sagen til udvalget forinden den endelige behandling.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit og så skal Jakob Sivertsen være parat, som den næste.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit følger med interesse udviklingen inden for den grønlandske IT- og Telekommunikationsbranche, specielt for så vidt angår den daglige kundebetjening, som vi gerne ser bliver bedre og hvad angår forbrugerpriserne, som vi mener godt kan nedsættes yderligere set i forhold til dagens priser.

 

Vi har derfor med særlig interesse set nærmere på både forslagsstillerens beslutningsforslag og Landsstyrets svarnotat, da vi også er af den opfattelse, at tiden nu er moden til at se på Tele Greenland A/S drifts- og nuværende forretningsområder.

 

Når dette er sagt vil vi dog i lighed med Landsstyrets opfattelse også sige, at det ikke vil være hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på en bestemt model, sådan som forslagsstilleren ligger op til, og at vi derfor på nuværende tidspunkt er imod, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S.

 

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at der først foretages meget grundige overvejelser. Derfor er det også med tilfredshed, at vi konstaterer, at Landsstyret fra nu af har til hensigt, at bruge et års tid til disse overvejelser, da det er nødvendigt at foretage grundige og større undersøgelser. Grundige overvejelser er nødvendige, ikke mindst hvad angår de mulige konsekvenser for bygder og yderdistriktskommunerne. Derudover er det også nødvendigt, at vurdere nærmere hvad man så gør med telesektorens forsyningspligt, som vi kender i dag.

 

Inuit Ataqatigiit agter derfor ikke, sådan uden videre, at tilslutte sig forslaget.

 

Den hurtige teknologiske udvikling bevirker ofte i store befolkningsrige områder, at IT-ydelser og materiel kan billiggøres. Forholdene i Grønland er imidlertid så specielle, at de klimatiske, geografiske og demografiske forhold gør, at det ikke er så lige til. Trods disse naturgivne barrierer har Tele Greenland A/S imidlertid formået, dygtigt og professionelt, at betjene det grønlandske samfund, som vi kan være tilfredse med og som må forpligte til, at vi også samarbejder tæt med virksomheden.

 

Inuit Ataqatigiit kan med disse bemærkninger således heller ikke anbefale, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag nyder fremme i dets nuværende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak, så er det Jakob Siverthsen og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.

Til Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

 

Fra Atassut har vi vurderet, at Tele Greenland A/S har udviklet Radio, TV og IT-Telekommunikation meget fornuftigt og med gode resultater, som vi er glade for og som vi fortsat vil deltage i, i den kommende tid.

 

I de senere år har Tele Greenland A/S udviklet Telekommunikationsmulighederne med bygderne, således at man på denne måde har samme vilkår til at kunne anvende Telekommunikationen uanset, hvor i landet vi er i, mellem bygder og bygder og mellem byerne og bygderne, og det var et stort spring, som stadig kræver fortsat udvikling.

 

Derfor støtter vi den i Landsstyrets svarnotat omtalte nødvendighed i, at man i forbindelse med udviklingen af erhvervsområderne ikke har større udgifter til Telekommunikationen i forhold til andre lande, sådan som Tele Greenland A/S har opnået billiggørelse af Telekommunikationen.

 

I  Atassut sætter vi stor pris på, at Tele Greenland A/S fortsat udvikler mulighederne i området, ikke mindst fordi man endnu ikke har mulighed for at anvende mobiltelefonerne i alle områder, som vi i Atassut mener er, at dette område udvikles.

 

Efter denne udtalelse fra Atassut skal vi overfor Landsstyret give vores opfordring til fortsat at privatisere Tele Greenland A/S, ligesom vi fra Atassut kan se, hvilken fremgang privatiseringen af Tele Erhverv har medført.

 

Landsstyret har i sit svarnotat lovet, at  man inden for Telekommunikationen, tekniske muligheder og IT-kommunikation skal redegøres i forbindelse med forårssamlingen i 2004, som vi Atassut med glæde vil vente.

 

Vi skal fra Atassut kræve, at Jørgen Wæver Johansens forslag om IT-områdets privatisering også vurderes i samme forbindelse.

 

Med disse bemærkninger, støtter vi Landsstyret fra Atassut, at forslaget tages til følge med de bemærkninger, der er kommet i samme forbindelse. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Atassuts ordfører. Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne og efterfølgende er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side tror vi ikke på ideen om, at en udskillelse af den digitale radiokæde vil skabe større dynamik i IT- og Telekommunikationsbrancen.

 

Ved dannelsen af et nyt selskab skal der dannes en ny bestyrelse og en ny ledelse. Alt sammen fordyrende elementer for forbrugerne. Skal man endelige tænke nyt og det skal vi meget snart til, så lad det være mere målrettet med forbedringer for forbrugerne. Lad os kigge på en reel privatering af IT- og telemarkedet.

 

Demokraterne er vidende om, at der kun er økonomisk grundlag for, at privatisere tre steder i Grønland, nemlig Nuuk, Sisimiut og Pituffik. Men lad dog markedet her blive genstand for fordelene ved et privatiseret marked. Og erfaringerne ved denne privatisering vil senere danne grundlag for videre prioriteringer.

 

Tele Greenland A/S har sat priserne ned i takt med, at det er blevet økonomisk muligt herfra. Det skal vi se meget mere af i fremtiden og gerne med en indførsel af kostpriser på telefoni, internet m.m.

 

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at forslaget forkastet.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Jørgen Wæver Johansens interessante forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Jeg skal til at starte med, at vi i Kandidatforbundet i princippet tilslutter os sådanne forslag, idet det er en af Kattusseqatigiits målsætninger, at privatisere de offentliges kompetenceområder ikke mindst for at opnå konkurrence inden for alt med henblik på opnåelse af driftsudgifterne.

 

Vi fastholder selvfølgelig beslutningen om privatiseringen, men vi ønsker dog fortsat, at disse sker hensigtsmæssigt og ved god planlægning og vurdering. Jeg vil først se Landsstyrets undersøgelser samt Landsstyrets varslede fremlæggelse af rapporten til forårssamlingen til næste år, før jeg træffer endelige beslutning.

 

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det forslagsstilleren, som har bedt om ordet.

 

Jørgen Wæver-Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først til Landsstyret vil jeg gerne rette en tak. Jeg er meget glad for, at man været så omhyggelig med mit forslag og at i henhold til mit forslag har opstillet nogle arbejdsopgaver.

 

Til partiernes ordførere vil jeg selvfølgelig ikke undlade at nævne, idet jeg bemærker, at de fleste partier har lavet deres udtalelser ud fra Landsstyrets besvarelse, selvom nogle af partierne siger, at de ikke gør det. Det kan godt være, at det sker, når man står i, når man står lidt usikker.

 

Men jeg er gladest for, idet jeg bemærker, at man fra Atassut og Siumut siger, at man ønsker, at man undersøger forslaget i større udstrækning, og at de der udover den af Landsstyret gerne vil foretage den undersøgelse, idet Siumut og Kandidatforbundet også var inde på. Men det, som Siumut var inde på vil jeg gerne lige citere, idet jeg synes, at det er noget, vi særskilt skal bemærke.

 

Må jeg have lov til at citere? ”Siumut, at vi vil kræve, at formålet bliver fremlagt for Tele Greenlands generalforsamling og kræver, at der foretages en undersøgelse der”.

 

Det er meget vigtigt, at man realiserer dette, hvorfor vi gerne vil stille Landsstyret det spørgsmål ud fra det, som er blevet sagt fra Siumut, fordi det er helt sikkert, at Landsstyret under Teles generalforsamling også vil komme med samme melding, hvorfor det er vigtigt, at det bliver nævnt meget klart under generalforsamlingen, således at arbejdet kan gå ud fra de retningslinier, der eksisterer.

 

I mit forslag har jeg overhovedet ikke stillet spørgsmål ved Teles udførelse af sit arbejde, idet jeg synes, at Tele arbejder prisværdigt og derfor er det slet ikke det, jeg her tænker på eller det er slet ikke Teles arbejdsmetode, jeg tænker på.

 

Men vi må indrømme, at vi må videre, men jeg regner med, at mit forslag er blevet gennemlæst af Landstingets medlemmer. Men jeg vil gerne lige redegøre for, hvad det er, jeg mener med nogle enklere ord.

 

Vi har allerede en digital radiokæde, som hænger sammen fra Nanortalik til Uummannaq, det vil sige, at vi har motorvej hele kysten igennem fra Nanortalik til Upernavik og i denne motorvej, så ud fra den ordning vi har, så er det kun Teles personalebiler, der må køre der. Og skal man så køre ad den vej, så må man komme med en betaling til Tele.

 

Mit forslag indeholder, at den motorvej bliver dannet som et selstændigt selskab, og så kan dem, der har lyst til at benytte sig af denne motorvej selvfølgelig betale og det behøver nødvendighed ikke at være sådan, at man kun kører på Teles busser på denne motorvej.

 

Jeg er overbevist om, at folk, der har lyst  og som gerne vil være med til at udvikle Grønland, en masse unge dygtige mennesker også vil benytte sig af denne mulighed, således at de kan arbejde for en bedre og bredt og det gør heller ikke noget, at de unge mennesker eller andre selskaber, der måtte køre også vil tjene på det. Og det er det, der er formålet.

 

Men selvom Demokraterne mener, at det blot vil betyde en fordyrelse af driften, det er jeg ikke enig i, men jeg synes, at det blot vil betyde en smidiggørelse som en konsekvens af større konkurrence og det vil så betydelige billigere drift. Men i Landsstyrets besvarelse, da jeg bemærker jeg særskilt, idet man siger, at Landsstyret ikke mener, at man på forhånd skal binde sig fast til en ordning. Det er slet ikke det, der er formålet med det.

 

Som i min afslutning i mit forslag sagde jeg, at jeg selvsagt forventer, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre, at de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning gennemføres som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Og det betyder, at man skal arbejde som er tilpasset sig formålet uden at binde sig fast til noget fast. Jeg håber lige som andre, at man foretager de fornødne undersøgelser forud og derfor regner jeg med, at uanset hvad der sker, så vil Landsstyret også arbejde ud fra denne forudsætning.

 

Men jeg vil også rose Landsstyret fordi man i forbindelse med behandlingen af mit forslag har sagt, at man under forårssamligen i 2004, så vil Landsstyret fremkomme med en forslag vedrørende informationsteknologi og telekommunikationspolitik med henblik på fremlæggelsen til Landstingets forårssamling til næste år. Og derfor er jeg ikke skuffet over eller fornærmet over, at mit beslutningsforslag i den foreliggende form bliver tilbagevist, idet jeg kan se, at man som en konsekvens af mit forslag, så vil man i de kommende år, så vil Landsstyret i de kommende år igangsætte nogle initiativer. Det vil jeg også se frem til. Men jeg vil gerne stille Landsstyret det spørgsmål om man ikke kan færdig med undersøgelse til efteråret, således at Landstinget til forårssamlingen kan snakke om det og derfra foretage en beslutning. Jeg tror godt vi kan opnå de bedste mål på denne måde. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er forslagsstilleren, der har fået ordet, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger. Værsgo.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Jeg synes, at vi i Landsstyret har grund til at takke samtlige partier, idet det store spørgsmål, som Jørgen Wæver Johansen har fremsat, som et beslutningsforslag. Selvfølgelig kan vi alle sammen nok forstå, at han havde de bedste hensigter med sit forslag, men vi ved også alle sammen, at sådanne forslag, som er beslutningsforslag ikke uden videre er svære at gennemføre, uanset hvor god hensigten er, fordi man binder Landsting og Landsstyre om, hvordan det skal gøres og fastsætte nogle regelsæt, selvom der måtte have været nogle andre løsninger.

 

Og når vi så på den måde binder os på den måde, så kan det være, at vi efterfølgende kan finde nogle smidigere løsninger. Men jeg er glad for, at der er forståelse for, at Landsstyret ikke vil binde sig og gerne vil afvente de nærmere undersøgelser af andre løsningsforslag. Da selvfølgelig er privatiseringstanken og ophævelse af monopol, det er det, der er vor målsætning.

 

Men vi er et lille samfund, der bor i et vidtstrakt land, hvorfor vi har en masse ting, vi skal have vurderet, en masse ting. Og derfor har vi nogle gange lidt svært ved at forstå, hvorfor vi ikke kan agere ligesom udviklede, europæiske lande. Men svaret er det, vi er et lille folk, som bor i et kæmpestort land og det må vi aldrig glemme.

 

Med hensyn til privatisering af Tele, såfremt Tele skal privatiseret i småbidder, så må, så kan vi også bringe samfundsudviklingen i fare, både vi samles om vores kommunikationsmiddel i et vidtstrakt land, og såfremt vi skal sikre det, så vil det besværligt, at det så bliver flere selskaber, der skal varetage det.

 

Og selvfølgelig kommer vi til at snakke om disse ting til næste år, når Landsstyret kommer med en redegørelse herom, således er det så mit håb, at Landstinget og Landsstyret i enighed kan diskutere vores udvikling inden for IT- og telekommunikation til det bedste for samfundet.

 

Og med hensyn til forslagsstillerens spørgsmål i sin besvarelse, så skal jeg nævne, at vi allerede har været inde på, at vi selvfølgelig skal vurdere forslagsstillerens forslag, ligesom vi også vil komme nærmere ind på det igen i redegørelse til næste år. Og man skal også regne med, at Landsstyret, som ejere af Tele, så vil det under Teles generalforsamling komme med en melding om, at man har det mål også ud fra det forslag, der er blevet stillet her.

 

Lige som vi også var inde på, at vi også vil tage forslaget med under vores vurdering af, hvilke næste skridt, der skal tages, ligesom Tele også vil blive anmodet om selv at vurdere det. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så har Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund-Olsen også bedt om at få ordet.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot nævne, at der nok er nogen, der er lidt sure B forslagsstilleren, idet partierne har kommenteret hans forslag om, at man i dets nuværende form ikke kan acceptere eller godkendes eller nogle af partierne bruger det nemmeste og kun tager udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse.

 

Det er slet ikke tilfældet. I Inuit Ataqatigiit har vi så fået fat i en stor beretning for at se på det, før vi behandlede forslaget og det er en redegørelse fra Tele om visioner om udviklingen, som blev udarbejdet i november 2000, der blev den givet til Landsstyret og i denne redegørelse siger man bl.a., at man ikke uden videre, nemlig at en adskillelse af radiokæden fra Tele Greenland ikke uden videre kan ske.

 

Og som vi allerede har været inde på det, så er der mange ting, som vi skal være forsigtige med, især med hensyn til Tele Greenlands forsyningspligt. Hvad så med bygdebeboerne og dem, der bor i yderdistrikterne? Hvordan skal de så services, såfremt forslagsstillerens forslag umiddelbart blev godkendt uden forbehold.

 

Der er mange spørgsmål, som nøje skal vurderes, bl.a. sagde Demokraternes ordfører også inde på det, idet der også i redegørelsen står, at der p.t. kun er to byer og Pituffik og såfremt man følger forslagsstillerens forslag, det vil så kun være disse tre steder, som vil kunne drives med overskud. Det vil sige det er Nuuk, Sisimiut og Pituffik.

 

I disse tre beboede steder og når man ser på hele befolkningen, som sådan, så er det kun 33% af befolkningen, der bor i disse steder. Men hvad så med resten af befolkningen? 16 eller 13 byer og ca. 60 bygder. Hvem er det så, der skal service dem? Jeg tror ikke på, at en eller anden privat vil servicere dem? Og det står allerede i vores besvarelse i radiokæde, IT- og internetforbindelser, så er der kun i de tre nævnte steder, Nuuk, Sisimiut og Pituffik, at der er et overskud. Så er spørgsmålet blot, hvad så med resten af byerne og de cirka 60 bygder?

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er så afsluttende forslagsstilleren Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Først så er jeg meget glad for, at Landsstyret sagde, at Landsstyret også arbejder for, at få ændret monopoldriften og det har jeg lagt mærke til. Men her med hensyn til privatiseringen af Tele, det er det, jeg er ude efter i mit forslag, men det er den motorvej, som vi alle sammen B at der gives mulighed for at bruge den, hvor man har en betalingsordning. Det er det, jeg er ude efter.

 

Og jeg er også meget glad for, at Landsstyret sagde, at i Teles generalforsamling, så vil han medtage alle det, der blev fremsat her i Landstinget.

 

Og så med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så vil jeg lige sige, at jeg overhovedet  ikke er fornærmet. Men man arbejder for det, hvis man ikke arbejder, så kan man ikke opnå noget. Og at man med hensyn til dem, der blot har gjort det letteste og lavet nogle ordførerindlæg, det har jeg nævnt. Men jeg har lagt mærke til, at der er nogen, der føler sig ramt.

 

Og jeg vil også gerne udtale, at vores verden stadig er i bevægelse, således at vi og også unge grønlændere, så er det også nødvendigt at følge med i denne udvikling og derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, at hvis unge grønlændere får denne mulighed, så kan de også opnå noget til samfundets gavn.

 

Og jeg forstiller mig heller ikke, at man kan ikke opnå sådan noget uden videre og jeg vil blot endnu engang citere mig selv, at jeg forventer selvsagt, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning, gennemføre som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Det er således, at jeg forstiller mig heller ikke, at den sådan uden videre kan blive realiseret, men jeg vil også godt sige tak til bemærkningerne.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak. Og det er så forslagsstilleren, der kom med afsluttende bemærkninger. Og i henhold til denne debat, så er det Landsstyret med hensyn til IT- og telekommunikationsområdet, så vil Landsstyret arbejde for, at der kommer en redegørelse, som vil blive forelagt til Landstingets forårssamling 2004.

 

Og ud fra bemærkningerne fra samtlige partiers ordførere, så er man enig med, at Landstingsmedlems forslag ikke bliver imødegået i sin foreliggende form. Og den vil blive behandlet  i 2.behandlingen ud fra de faldne bemærkninger.