|
Dagsordenspunkt 91-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13.15
Johan Lund Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er et kort spørgsmål. I landstingsforordningen om folkeskolen er det bestemt, at der skal oprettes skolebestyrelser, ligesom det er fastsat hvilke repræsentanter der kan sidde i disse skolebestyrelser i ? 40. Det fremgår, at der skal vælges personer, der har forældremyndigheden over eller som har plejetilladelse til børnene, der er indskrevet i skolen..
Der kommer af og til forespørgsler om, hvorfor bedstemødre eller bedstefædre til børnene ikke kan have sæde i skolebestyrelserne, fordi de i lighed med forældremyndighedsindehaveren kan have lige så stor ønske om medindflydelse på barnebarnets skolegang.
Med henblik på klare og mere tydeligere på dette område, og da Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, anmoder jeg derfor om Landsstyrets svar herpå.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det en besvarelse ved Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
I Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen ? 40 stk. 1, fremgår det, at forældrerepræsentanter vælges blandt personer, der selv har valgret og er valgbare til skolebestyrelsen og blandt personer, som en eller flere af disse opstiller til valg.
Bestemmelserne er ny og træder i kraft den 1. august 2003. Den indebærer en udvidelse af kredsen af personer, der kan vælges til skolebestyrelsen som forældrerepræsentanter. Dette imødekommer folkeskolereformens intentioner om i højere grad at inddrage lokalsamfundet i skolens virke og give personer med tid og lyst til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, som. F.eks. andre familiemedlemmer, tidligere skolebestyrelsesmedlemmer, som ikke længere har børn på skolen, og andre lokale ressourcepersoner, mulighed herfor. Disse personer vil, når de indvælges i skolebestyrelsen, være at betragte som forældrenes repræsentanter på lige fod med de øvrige forældrevalgte.
En bedstemor eller bedstefar kan således fra 1. august 2003 vælges til skolebestyrelsen, hvis de opstilles til valget. Derimod er det udelukkende personer, der har forældremyndigheden over eller plejetilladelse til børn, der er indskrevet i skolen, der kan stemme ved en skolebestyrelsesvalg. Ved det sidste valg af forældrerepræsentanter der skolebestyrelser, der fandt sted i 2001, var den nye bestemmelse ikke gældende. Frem tl 1. august 2003 er den nye bestemmelse heller ikke gældende.
Næste valg af forældrerepræsentanter er i 2005, og det vil da være muligt at vælge en bedstemor eller bedstefar som repræsentant. Såfremt der i perioden mellem 1. august 2003 og næste valg i 2005 er behov for suppleringsvalg, vil det også være muligt at vælge en bedstemor eller bedstefar. Det samme er tilfældet vælger forskudte valg efter 1. august 2003.04.03 I god tid inden næste valg vil Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 20. august 1997 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen være revideret i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, forespørgeren, værsgo.
Johan Lund Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak for den klare besvarelse fra Landsstyremedlemmet. Som det fremgår af besvarelsen, og at denne forordning er ny, ja det er rigtigt, at i først vedtog denne lov sidste år, således at Atuarfitsialak kan starte fra 1. august i år.
Men det er et nyt regelsæt, derfor har vi fra kysten fået forespørgsler, nemlig det jeg har spurgt om, det er et emne man ikke har haft kendskab til, om det er ligesom om, der er behov for, at der skal være information om dette emne, også fordi vores mangle love og forordninger, efterhånden når de ikke frem til det enkelte lokale samfund. Således vil befolkningen komme i vildrede, fordi med hensyn til deres rettigheder og andre. Men nu er det ved at være klart at bedstemoren eller bedstefaderen til et barn kan indvælges i en skolebestyrelse, altså ved næste valg. Og jeg tror, at denne ordning vil være meget relevant.
Med hensyn til de mange børn der er anbragt i døgninstitutioner, som også er gået væk fra deres forældre, og således befinder sig i en anden by, når de så får undervisning i en børneskole her, hvad er placeringen med hensyn til børnenes biologiske forældre.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Nu er det en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for en kort bemærkning.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Selvfølgelig bliver det meget kort. Jeg siger tak til Johan Lund Olsens spørgsmål, også fordi det er meget væsentligt i forbindelse med implementeringen af Den Gode Skole, at vi skal forøge medbestemmelsesretten hos de forskellige lokale samfund. Og jeg har i min besvarelse sagt, at også bedstemødre og bedstefædre får valgret fra næste valg. Med hensyn til børn der er anbragt i børneinstitutionen, disse børns forældre er altså dem der har forældremyndigheden, de har ret til at blive hørt i skolebestyrelser. Ja det er altså en ordning som ligger indenfor rammerne af dem der kan væges. De vi snakker særskilt om, det er at personer uden skolesøgende børn har ikke stemmeret, men kan stille op til et valg og kan vælges indenfor lokalsamfundet. Tak.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi færdige med behandlingen af spørgsmål nr. 91