Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 93-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13:24

 

 

Dagsordenspunkt 93

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status på ”Erhvervsfremme- Strategi- og handlingsplan 2002-2004 - Landsstyrets Sekretariat-juni 2002"- indsatsområdet ”Fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital” og hvordan er de konkretiseret?

(Ane Hansen)

 

 

Ane Hansen, forespørger, Inuit Ataqatigiit

Tak. Med henblik på at skabe nye produktionsvirksomheder som kan eksportere til udlandet og producere til hjemmemarkedet og dermed skabe nye arbejdspladser som kan være til gavn for økonomien i landet, mener jeg at der snarest må banes vej for, at man i en overgangsperiode giver kommunerne og Grønlands Hjemmestyre mulighed for at stille et garanti til igangsætningen af nye virksomheder.

 

Der i Grønland er udnyttelsesgraden af produktionsmulighederne ringe og bør fremmes. Her i landet har vi i flere år debatteret rationaliseringen og forenklingen af Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, slåedes at antallet at lønmodtagere der beskæftiger sig med administration kan begrænses. Hvis man vil opnå at reducere det administrative personale, så skal man planlægge deres overgang til en anden beskæftigelse.

 

Derfor mener jeg, at de administrativt ansatte, der har interesse i at opstarte en produktionsvirksomhed snarest  får mulighed for at få en garanti fra Grønlands Hjemmestyre samt kommunerne. Derfor vil jeg gerne have en afklaring på, hvilke konkrete initiativer og indenfor konkrete tidsrammer Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA vil arbejde med ”Erhvervsfremme-Strategi-og Handlingsplan 2002-2004, som er udarbejdet af Landsstyrets Sekretariat juni 2002” ”Fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital ”, Landsstyret har lagt. Tak.

 

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Landsstyret skal takke for Landstingsmedlem Ane Hansens spørgsmål, som er yderst relevant, dels i forhold til eksisterende ordninger, dels i forhold til planlagte tiltag på erhvervsfremmeområdet. Spørgsmålet omhandler muligheden for i en overgangsperioden, at give kommunerne og Grønlands Hjemmestyre mulighed for at stille en garanti i forbindelse med opstart af nye virksomheder.

 

Et af målene på dette område er, at flere bliver i stand til at udvikle og gennemføre ”den gode idé”, og omsætte den til konkrete erhvervsprojekter. Disse kan bidrage til at skabe indtjening, og nye levedygtige arbejdspladser. Og dette kræver normalt kapital, såvel for iværksættere som for etablerede virksomheder.

 

I relation til opstart af nye virksomheder skal jeg henlede opmærksomheden på erhvervsfremmeloven, og det er Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaseret erhverv med dertilhørende bekendtgørelse om tilskud til produktudvikling samt konvertering af lån inden for turismeudvikling. Denne lov er netop en iværksætterordning, som uover at give tilskud til produktudvikling, især giver Landsstyret mulighed for at stille garanti for lån i forbindelse med:

 

1.      Etablering af virksomhed

2.      Videreførelse af nødlidende generationsskifter

3.      Produktudvikling og endelig for det

4.      Etablering, udvidelse og renovering af overnatningsfaciliteter inden for turismeerhvervet

 

Disse muligheder er blandt andet beskrevet i finanslovsforslaget for 2003 under hovedkonto 64.10.09 Finansieringsstøtte til erhvervsfremme og hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån. For de landbaserede erhverv har der indtil nu kun være behov for indfrielse af garanterede lån i få tilfælde. I 2002 blev udstedt garantier for i alt 678.522 kr.,  dækkende lån på i alt 1.357.045 kr. til 11 iværksættere inden for de landbaserede erhverv. Indenfor turismen er der indtil nu udstedt en garant på 45.000 kr., og der er yderligere givet et tilsagn om garanti på 100.000 kr. I relation til Unnuisa-fonden, d.v.s. i forhold til etablering, udvidelse og renovering af overnatningsfaciliteter er der endnu ikke udstedt nogle garantier.

 

Snarest skal gennemføres en vurdering af effekten af erhvervsfremmeloven, hvilket formentlig vil resultere i en revision af loven. Vurderingen skal blandt andet baseres på en afdækning af de områder i loven, som i dag ikke hidtil har haft den tilsigtede effekt, samt bidrage til en stillingtagen vedrørende Unnisa-fondens fremtidige virke. Et eventuelt lovforslag forventes at blive fremlagt på efterårssamlingen 2003.

 

Ved siden af denne ordning har kommunerne siden 1 januar 1995 med hjemmel i landstingslov nr. 22, af den 3. november 1994 om kommunalt erhvervsengagement kunne yde økonomisk støtte somfødselshjælpere” for nye virksomheder eller til nye udviklingsprojekter for de eksisterende virksomheder. En kommunes investering kan i henhold til loven blandt andet foretages som en garanti for lån i finansieringsinstitut. Og dette under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, blandt andet investeringen sker i projekter, virksomheder eller institutioner med erhvervsmæssigt sigte, det vil sige skal have til formål at tilvejebringe økonomisk overskud.

 

En redegørelse om kommunernes erhvervsmæssige engagement er under udarbejdelse og denne forventes at danne udgangspunktet for en revision af den gældende landstingslov. Revisionen forventes blandt andet at tydeliggøre rammerne for, hvordan kommunerne kan agere somfødselshjælpere” i forhold til etablering af nye virksomheder, samt være med til at udvikle bestående virksomheder uden direkte at virk konkurrenceforvridende.

 

De to omtale lovrevisioner er konkrete resultater af anbefalinger i redegørelsen om erhvervsfremme. Revisionerne er ligeledes udmøntet i strategi- og handlingsplanen under indsatsområdetFremskaffelse af risikovillig tålmodig kapital”, som et mål til blandt andet regulere kommunernes adgang tl at medvirke til udvikling af det lokale og regionale erhvervsliv. Et udkast til redegørelsen planlægges sendt til høring i april måned blandt andre til kommunerne, arbejdsgiverorganisationer og den finansielle sektor.

 

Af øvrige allerede igangsatte initiativer som er konkrete resultater opfølgningsaktiviteter igangsat under indsatsområdet ?fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital? kan nævnes:

 

1.      Vurdering og eventuelt revidering af etablerede generationsskifteordninger. Grønlands    Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på afskrivnings- og generationsskifteordninger i Grønland. Arbejdet vil også indgå i den tidligere omtalte revision af erhvervsfremmeloven.

 

2.      En bedre koordination og formidling af mulige støttemuligheder. En organisationsmodel         for informations- og formidlingsopgaver i relation til vestnordiske, nordiske og EU-             programmer planlægges sendt i høring snarest. I den foreslåede model lægges især vægt                      på, at den opbyggede viden skal forankres i Grønland. Modellen er opdelt i 4 faglige          områder, som er uddannelse, kultur og medie, forskning og erhverv. Målet er, at skabe                       rammerne for en mere systematisk og professionel tilgang til ekstern finansiering.

 

Det er sådan en lang besvarelse, så jeg ikke har kunne nå det.

 

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og til Landstinget skal jeg lige redegøre for, at i forbindelse med behandlingen af forespørgsel, så har forespørgeren 4 minutter, så har Landsstyret 6 minutter til rådighed for at besvare den, ligesom forespørgeren yderligere får 2 minutter. Jeg gav ellers Landsstyremedlemmet 10 minutter til rådighed, men jeg skal lige præcisere, at vi bliver nødt til at følge vores Forretningsorden, som vi alle sammen er gået ind for. Men nu får Ane Hansen som forespørger mulighed for at få en replik.

 

Ane Hansen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak for din besvarelse, og jeg er også lidt ærgerlig over, at du ikke nåede at gennemgå det hele, fordi i Inuit Ataqatigiit ligger vi meget vægt på, at vi skal opnå et økonomisk selvbærende Grønland, hvorfor det er nødvendigt, at vi også opnår en smidig erhvervsfremme ordning, således at man også har en velplanlagt udarbejdet strategi.

 

Og derfor er jeg også glad for, at Landsstyremedlemmet også har sagt, at man er i gang med en revision af erhvervsfremmeloven, således at kommunerne også kan deltage, også fordi loven i sig selv er god nok, så sætter den en meget stor begrænsning for kommunernes deltagelse i erhvervene, og som et eksempel så har man i enkelte kommuner med henblik på en erhvervsfremme, der har man ikke mulighed for, at fiskere og fangere eventuelt etablere i deres erhverv, der har man så ikke mulighed for at kommunerne kan give støtte, og jeg håber på, at man også med henblik på en smidiggørelse også vil drøfte sådanne nogle ting.

 

Og jeg håber så også på, at tænker vi alene på turismeerhvervet, så ved vi at GT Greenland Turisme, den har nogle prioriteringer som nu efterhånden har eksisteret, hvor man har prioriteret 4 byer, og vi håber så på, at man også retter op på denne prioritering.

 

Men nu er tiden udløbet, hvor jeg ellers har mere at sige.

 

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Det er punkt 93, og så må Landsstyremedlemmet komme med en ganske kort bemærkning.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Det er også korrekt, at kommuners muligheder er meget meget begrænsede, og vi har taget initiativer i gang for at forbedre deres muligheder, og så skal man afdække de forskellige problemstillinger, som vi har redegjort for, for dem her i salen.

 

Men vi er i gang med denne redegørelse vedrørende erhvervsfremme for 2002 til 2004, men jeg er ked af, at jeg ikke kunne gennemlæse hele redegørelsen, men den er skriftligt blevet omdelt.