Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Punkt 30-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

 

Punkt 30

Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at arbejde for renovering af folkeskolerne med henblik på opfølgelse af Atuarfitsialak ‑ Den Gode Skoles formål.

 

Og her er det så Poul Olsen, der skal fremlægge sit forslag.

 

Poul Olsen, forslagsstiller,

Den grønlandske folkeskole er igennem mange år blevet forsømt og trænger i dag til en gennemgribende renovering. I forbindelse med målsætninger om Den Gode Skole må det være på tide, at Landsstyret står ved de vedtagne hensigter og renoverer skolerne og på den måde at skabe nogle bedre forudsætninger for landets ungdoms videre uddannelse.

 

Det faglige niveau er i dag for lavt i den grønlandske folkeskole. Dette skyldes mange faktorer, ikke mindst de fysiske rammer, i hvilke vore børn modtager undervisning. Skolerne er i årevis blevet forsømt og fremstår i dag med nedslidte lokaler, legefaciliteter, inventar, landkort, ja, faktisk alt.

 

De trøstesløse rammer er ikke særligt inspirerende omgivelser for vore børn og unge, når de forsøger at suge inspiration til sig. Den generelle uddannelsesstandard i dette land bør hæves og dette kan ikke ske uden en masse indsats i folkeskolen.

 

Og en væsentlig del af denne indsats må  være, at de ydre rammer er i orden for vore børn, når de går i skole for at tilegne sig l ærdom. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

På vegne af Landsstyret ‑ Naja Steffani.

 

Naja Steffani, Landsstyret.

Svarnotat: Som påpeget af forslagsstilleren er en del folkeskolebygninger i dag nedslidte, også folkeskolereformen Den Gode Skole ‑ Atuarfitsialak medfører behov for en gennemgribende renovering og udbygning af en række skoler.

 

I bemærkninger til den folkeskoleforordning, som træder i kraft pr. 1. august 2003 oplyses det, at citat starter:

"Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er i færd med at analysere behovet for om ny og tilbygninger på skoleomr ådet.

 

Der sigtes mod dels en renovering og dels en forbedring af bygningerne, så de kan leve op til de krav, der stilles til de fysiske omgivelser for god læring.

 

Hvad angår de pædagogiske krav til de fysiske rammer, samarbejdes der med KIIP og Inerisaavik. Desuden inddrages de p ågældende kommuner i konkrete sager.

 

Citat slut.

 

I den betænkning, som Landstingets Kultur‑ og Undervisningsudvalg har afgivet vedr. forordningsforslaget, anfører udvalget følgende: Citat starter:

 

"Hvis Den Gode Skole skal blive en succes finder udvalget det vigtigt, at landets skoler bliver udvidet og renoveret i henhold til hensigten i Den Gode Skole ‑ Atuarfitsialak og behovet i de enkelte byer og bygder.

 

Udvalget har gentagne gange efterlyst en plan over, hvordan Landsstyret har tænkt sig at realisere skolernes anlægs‑ og renoveringsplaner. Udvalget er af den opfattelse, at skolernes fysiske standard og miljø er af afgørende betydning for elevernes motivation for indlæring.

 

Et enigt udvalg opfordrer Landsstyremedlemmet til at komme med en anlægs‑ og renoverings‑plan for skolerne, så skolernes fysiske rammer bliver i overensstemmelse med hensigten i Den Gode Skole.

 

Citat slut.

 

Grønlands Landsting har imidlertid ikke endnu modtaget en sådan anlægs‑ og renoveringsplan.  Af Landsstyrets politisk‑økonomiske beretning for 2001 fremgår det dog, at det må forventes, at renovering af folkeskolens bygninger vil komme til at lægge beslag på mange anlægs‑ og renoverings‑ressourcer ved prioritering af anlægsmidlerne i de kommende år.     

 

Med disse oplysninger tilslutter Landsstyret sig forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Den næste, der har bedt om at få ordet er Elisabeth Lyberth.

 

Elisabeth Lyberth,

Ja, vi diskuterede også dette. I forbindelse med den Gode Skole diskuterede vi også, at folkeskolen set under et så er det renovering af de meget nedslidte skoler og især tænker vi på bygder, hvor undervisningen foreg år for skoleelever, at det vigtigste det er, at de får en egentlig skole.

 

Her tænker vi ikke så meget på undervisningen, fordi her kan man tænke på, at f.eks. når en præst kommer til en bygd, så bliver børnene nødt til at afbryde deres undervisning. Hvis og såfremt det får en ny skole, vil børnene måske også blive mere motiveret til at gå i skole og det kan også være sådan, at lærerne bliver mere motiveret, hvis og såfremt skoleområdet ‑ boliger bliver renoveret.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Er der nogen, der har flere kommentarer, for hvis ikke, bliver den ‑ skal den overgå til udvalgsbehandling. Den går til Boliger og Infrastrukturudvalget.