Samling

20120913 09:27:14
02EM/01.25.01-102 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom mandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international... Fra Delegationsformanden

9. august 2002­      EM 2002/102


I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr.1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Daniel Skifte, følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. (Delegationsformanden)

Vestnordisk Råd vedtog på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordisk råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at  organisere en international konference om udnyttelse af naturressourcer. Konferencens deltagere skal omfatte politiske beslutningstagere, aktører samt andre relevante interesseorganisationer, herunder internationale miljøorganisationer. Formålet skal være at skabe en åben og kritisk debat i erkendelse af nødvendigheden af konstruktiv dialog mellem alle parter.

De vestnordiske lande er - og har altid været - dybt afhængige af de levende ressourcer. Fangst er en del af den vestnordiske kulturarv og de vestnordiske befolkningers eksistens grundlag.

De vestnordiske lande har derfor en afgørende interesse i, at udnyttelsen af vore levende ressourcer sker på et bæredygtigt grundlag, således at vore bestande trives og bevares for kommende generationer.

Et voksende jagttryk, som følger af befolkningstilvækst og udvikling af jagtvåben og færdselsmidler, har imidlertid, i kombination med forurening fra en række industrialiserede lande, skabt en øget belastning og dermed et behov for nøje at følge de enkelte landes arters og bestandes udvikling, med henblik på i tide at kunne gribe ind overfor alvorlige trusler mod deres trivsel.

Udryddelse af arter og bestande er imidlertid ikke den eneste trussel mod den traditionelle vestnordiske fangstkultur.

Misforståelser og et utilstrækkeligt kendskab til de forhold, hvorunder vestnordisk fangst udøves, har til tider udgjort en lige så alvorlig trussel mod de vestnordiske landes fangstbaserede eksistensgrundlag. Kampagnerne mod sælfangsten i Grønland, sænkning af islandske hvalfangerbåde og aktioner mod den færøske grindefangst er ulykkelige eksempler herpå.


Det må undgås, at restriktioner, sanktioner og kampagner rettes mod fangst, der drives på et bæredygtigt og humant grundlag.

Det er derfor i de vestnordiske landes interesse at sikre en informationsudveksling, som kan fremme forståelsen og respekten for vore gamle - men stadig levende -  traditioner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og samtidig sikre den fornødne opmærksomhed omkring trusler mod vore bestande.

En international konference om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer kan udgøre et værdifuldt bidrag hertil. Konferencen kan således være med til at skabe grundlag for videre forskning på området, samt at landene kan opbygge en fælles holdning til spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer i Nordatlanten.

Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget at tilslutte sig rekommandationen.

02EM/01.25.01-102 Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit... Aallartitat siulittaasuat

9. august 2002      UKA 2002/102


Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1 malillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Kalaallit Nunaanni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat, Daniel Skifte, imaattumik aalajangiiffigisassatut siun­nersuuteqarpoq:


Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 2/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalaja-ngiiffigisassaattut siunnersuut. (Aallartitat siulittaasuat)


Nunat Avannarllit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata september 2001-mi ataatsimiinnermini aalaja-ngigaq ilanngullugu nassiunneqartoq akuersissutigaa, tassuunalu Nunat Avannarliit Killiit Siun-nersuisoqatigiiffiata Savalimmiut Naalakkersuisuinut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut Islandimilu Naalakkersuisunut inassutigaa pisuussutit uumassusillit pillugit nunat tamat ataatsimeersuarnissaat aaqqissuuteqqullugu. Ataat­simeersuarnermi peqataasut tassaassapput qinikkatut aalajangiisartuusut, ingerlataqartut kiisalu soqutigisaqaqatigiiffiit susassaqartut allat, matumani nunat tamat akornanni avatangiisinik illersuiniaqatigiiffiit ilanngullugit eqqarsaatigalugit. Siuner-tarineqartoq tassaassaaq illu­a’tungeriit tamarmik akornanni ilusilersorluagaasunik oqaloqatigiinnissap pisariaqarneranik nassuerutiginnilluni ammasumik isornartorsiortumillu oqallinnermik pilersitsineq.


Nunat Avannarliit Killiit pisuussutinik uumassusilinnik pingitsuuisinnaanngilluinnarput - pin-ngitsuuisinnaanngittuaannarsimallutillu. Piniarneq Nunani Avannarlerni Killerni kultureqarnikkut kingornussarsiat ilagaat, Nunanilu Avannarlerni Killerni innuttaasut inuuniarnerminni tun-ngavigalugu.


Taamaattumik pisuussutitta uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnissaat Nunat Avan-narliit Killiit tunngaviusumik soqutigisaraat, taamaalillutik uumasuutivut kinguaariinnut tulliuttunut piuinnartinneqarsinnaaqqullugit.



Inuttusiartornerup aamma piniutinik angallatinillu ineriartortitsinerup nassatarisaannik pisarineqartartut amerliartornerisa, nunanit suliffissuaqarfiusunit mingutsitsinermik ilaqartumik, toqunneqartartut suli amerlanerulersissimavaat, taamalu nunat ataasiakkaat uumasuisa assigiinngitsut



ataasiakkaat allanngorarnerannik sukumiisumik malinnaaviginninnissaq pisariaqalersissimallugu, uumasut taakku piunerinut ilu­ngersunartumik ulorianartorsiortitsisunut piffissaagallartillugu aku-liussinnaaneq siunertaralugu.


Uumasunilli assigiinngitsunik ataasiakkaanik nungutsisarneq Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaannut kisimi ulori­anartorsiortitsisuunngilaq.


Pissutsinik Nunani Avannarlerni Killerni piniarnermut tunngasunik paatsuuinerit ilisimasaqan-ngippallaarnerlu ilaanni Nunat Avannarliit Killiit piniarnermik inuuniuteqarnernik tunngaveqarnerannut aamma tamaatut ilungersunartigisumik uloriartorsiortitsisuusarput. Kalaallit Nunaanni puisinniarneq assortorlugu paasisitsiniaanerit, Islandimiut arfanniutaannik kivisitsineq Savalimmiunilu niisarnarniartarnermut akornusersuinerit tamakku pillugit alianartutut assersuutissaapput.


Piniarnermut nungusaataanngitsumik inuppalaartumillu tunngaveqarluni ingerlanneqartumut killilersuiniarnerit, pillaaniarnerit akornusersuisumillu paasisitsiniaanerit pinngitsoortinneqartariaqarput.


Taamaattumik pisuussutinik uumassusilinnik atui­nermi ileq­qutoqqavut - taamaakkaluarlutik suli uummaa­rissumik ingerlanneqartut - pillugit paasissutissanik paarlaateqatigiinnerup qulakkeerneqarnissaa tamatumunngalu peqatigitillu uumasuutitsinnut assigiinngitsunut ulorianartorsiortitsinerit pisariaqarneratut eqqumaffigineqarnerisa qulakkeerneqarnissaat Nunat Avan­narllit Killiit soqutigisa­raat.


Pisuussutinik uumassusilinnik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu nunat tamat ataatsimeersuarnerat tamatumunnga ilassutaasinnaavoq naleqarluartoq. Taamaattumik ataatsimeersuarnerup taassuma suliassaqarfimmi tassani ilisimatusaqqinnissat tunngavissaq pilersitseqataaffigisinnaavaa, kiisalu Atlantikup Avannarpasissuani pinngortitap pisuussutaanik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu apeqqutinut ataatsimoortumik isummertarnissaannik pilersitseqataassalluni.


Taamaattumik aalajangigaq taanna Inatsisartut ilalissagaat aallartitat inassuteqaatigaat.