|
Dagsordenens punkt 19-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 22. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for Landstingets Boligudvalg:
Landsstyret fremsatte torsdag, den 14. oktober forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab.
Boligudvalget har på sit møde den 20. oktober behandlet det fremsatte forslag.
Til udvalget var uddelt de 35 spørgsmål, som Kanukoka havde stillet til Landsstyret i forbindelse med forslaget om etablering af et landsdækkende boligselskab og svarene på spørgsmålene fra landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Ligeledes var den fælles pressemeddelelse af 18. oktober 1993 fra landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger og formanden for Kanukoka uddelt til udvalgets medlemmer.
Kanukoka har haft foretræde for udvalget og har haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter om et bolig-selskab over for udvalget. Kanukoka har over for udvalget givet udtryk for, at de finder besvarelserne fra landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger for tilfredsstillende.
Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at der er opnået enighed mellem Kanukoka og Landsstyret om vilkårene for etablering af et landsdækkende boligselskab, ligesom udvalget er tilfreds med, at Kanukoka skal deltage i de kommende forhandlinger mellem boligselskabet og de enkelte kommuner.
Udvalget har indgående drøftet, at Landsstyret foreslår boligselskabet etableret som et aktieselskab. Udvalget kan med henvisning til de begrundelser, der ligger for valget af aktieselskabsformen, nemlig at den allerede eksisterende og kendte lovgivning bedst muligt sikrer den opgave, som boligselskabet skal løse for boligejerne, tilslutte sig valget af aktieselskabsformen.
I den forbindelse har Boligudvalget især bemærket sig, at der, såfremt en anden selskabsform blev valgt, ikke ville være en eksisterende lovgivning i Grønland til at regulere selskabets aktiviteter.
Boligudvalget er desuden blevet bekendt med, at aktieselskabsformen er en kendt organisationsform for danske boligadministrationsselskaber, uden at dette dog direkte kan sammenlignes, idet almennyttige boligselskaber i Danmark ejer de boliger, de selv administrerer.
Boligudvalget har i samme forbindelse drøftet, om kommunerne kan blive medejere af A/S Boligselskabet INI. Dette er der i det foreliggende forordningsforslag intet til hinder for, selvom der i ' 3 i forordningsforslaget anføres, at hele selskabets aktiekapital ved etableringen tegnes af Hjemmestyret.
Denne formulering er begrundet i de selskabsretlige regler, hvorefter samtlige aktier i et aktieselskab skal være tegnet, det vil sige solgt, ved selskabets oprettelse, for at selskabet kan blive registreret.
Ordlyden i ' 3 hindrer ikke, at Hjemmestyret senere enten sælger en del af sine aktier til andre, eksempelvis til kommunerne, eller at boligselskabets aktiekapital forøges ved indskud fra andre aktionærer.
Udvalget har endvidere drøftet sammensætningen af bestyrelsen og repræsentantskabet. For så vidt angår samensætningen af repræsentantskabet vil udvalget foreslå, at formanden for Landstingets Boligudvalg udpeges som medlem af repræsentantskabet men ikke som født formand. I stedet foreslås, at repræsentantskabet selv vælger sin formand.
Udvalget har i øvrigt med tilfredshed bemærket sig sammensætningen af repræsentantskabet, der åbner mulighed for et nærmere samarbejde mellem forskellige interesseorganisationer med tilknytning til boligområdet.
Udvalget vil endvidere udtale, at det i øvrigt gerne ser, at samtlige kommuner med udlejningsboliger er tilsluttet selskabet fra 1. januar 1995 under forudsætning af, at forhandlingerne med de enkelte kommuner er blevet afklaret inden 1. juni 1994.
Med disse bemærkninger anbefaler et enigt udvalg, at forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Vi skal også lige udtale, at udvalget i øvrigt har drøftet en henvendelse fra Sisimiut, hvor private parcelhusejere har rettet henvendelse til Landstinget, Landsstyret og Kanukoka om deres økonomiske problemer med realkreditinstitutterne i Danmark. Boligudvalget besvarer denne henvendelse særskilt i nær fremtid og vil pege på muligheder for omlægning af lån m.m. i nærmeste fremtid.
Og udvalget har følgende medlemmer:
Fra Atassut Emilie Lennert og Jakob Sivertsen, fra Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen og fra Siumut Ane-Sofie Hammeken og undertegnede, Jonathan Motzfeldt.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal på Landsstyrets vegne udtrykke tilfredshed med, at det er et enigt boligudvalg, der anbefaler, at forslaget overgår til videre behandling i sin nuværende form.
Boligudvalgets betænkning viser tydeligt, at udvalget nøje har drøftet sagens forskellige aspekter. Især er det glædeligt, at udvalget også har haft lejlighed til at høre Kanukokas synspunkter i sagen.
Udvalgets forslag om, at Boligudvalgets formand ikke skal være født formand for repræsentantskabet, men at dette selv udpeger sin formand, vil vi fra Landsstyrets side tilslutte os. Endvidere vil Landsstyret medvirke til, at forhandlingerne mellem boligselskabet og de enkelte kommuner hurtigst muligt kan påbegyndes.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille det fremlagte forslag om etablering af et boligselskab til overgang til 3. og sidste behandling for endelig vedtagelse i den foreliggende form.
Med hensyn til henvendelsen fra de private parcelhusejere i Sisimiut skal jeg bemærke, at Økonomidirektoratet har opfordret boligejerne til at rette henvendelse til realkreditinstitutionerne i Danmark og i den forbindelse anmode om at få beregnet, hvor meget parcelhusejerne kunne spare ved en låneomlæggelse. Samtidig har Nykredit deltaget i et møde her i efteråret for at drøfte mulighederne for ændrede aftaler mellem realkreditinstitutterne.
Jeg vil bemærke, at man har benyttet sig af realkredit-finansieret byggeri siden midten af 1980-erne, men realkreditinstitutterne er i dag blevet økonomisk ramt hårdt både i Danmark og i Grønland.
Vi er fra Landsstyrets side naturligvis ikke ansvarlig for, at de enkelte parcelhusejere har handlet, som de har gjort. Men vi skal også bemærke, at vi er rede til en drøftelse, en dialog med realkreditinstitutterne i Danmark. Jeg vil derfor foreslå, at Boligudvalgets svar til de pågældende koordineres med landsstyrets svar.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Jeg vil blot udtale, at det er med glæde og tilfredshed, Siumut noterer, at udvalget er nået til en enighed i dette for samfundet meget vigtige spørgsmål.
Vi har fra starten arbejdet for en forståelse med Kanukoka, inden vi tager den endelige beslutning. Derfor er det glædeligt, at der er opnået enighed mellem Kanukoka med hensyn til de mange spørgsmål, som er blevet rejst fra landsforeningens side. Vi vil samtidig opfordre alle kommuner til at medvirke positivt omkring selskabsdannelsen, således at alle kommuner kan være med helst fra starten den 1. januar 1995.
Vi vil også gøre opmærksom på vigtigheden og nødvendigheden af, at det nye samarbejde indebærer, at for første gang i udlejningsejendommenes historie i vort samfund, vil lejerne blive inddraget i et ansvarsfuldt samarbejde omkring udlejningsejendommenes vedligeholdelse, renoveringer og iøvrigt i byggeriets videre planlægning.
Med disse ord vil vi gerne fra Siumuts side sige de andre partier en hjertelig tak for enigheden i betænkningen og anbefale, at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Under forslagets 1. behandling stillede Atassut en række spørgsmål, som det var meget vigtigt at få besvaret, inden man tog en endelig stilling til forslaget; spørgsmål der i særlig grad vedrører kommunernes økonomi.
Efter 1. behandling af forslaget stillede Kanukoka 35 spørgsmål, som kommunerne rundt omkring gerne ville have svar på, inden der blev truffet en beslutning. Landsstyrets besvarelser var Kanukoka tilfreds med og tog dem til efterretning og offentliggjorde dem via pressen.
Kanukoka tager sig selvfølgelig af de grønlandske kommuners interesser, ikke mindst problemer, der berører samfundet som helhed. De forslag, som behandles nu, berører meget vitale spørgsmål for alle borgerne i Grønland, derfor mener Atassut, at forslaget skal behandles meget grundigt.
Atassut finder det uheldigt, at Kanukoka forhandlede med Landsstyret forinden forslaget blev kendt og behandlet i de enkelte kommunalbestyrelser. Atassut mener, at Kanukoka på den måde negligerer kommunernes selvstændighed i meget høj grad, hvilket vi ikke kan acceptere.
Atassut finder det meget vigtigt, at problemer, der berører de enkelte borgeres liv i meget høj grad, behandles meget grundigt, for når vigtige problemer, der berører de enkelte borgeres dagligdag, hastebehandles, bliver borgerne usikre, kan ikke følge med i, hvad der sker i samfundet.
Som allerede nævnt har Kanukoka indgået en aftale med Landsstyret, og Atassut mener derfor, at man er nødt til at acceptere det. Derfor går vi ind for forslaget her under 2. behandlingen.
Til slut er Atassut tilfreds med, at der efter krav fra borgerne med parcelhuse har været møde med Landsstyret og det danske realkreditinstitut Nykredit. Vi håber, at der vil blive opnået fordelagtige vilkår for låntagerne i denne sag.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit skal i første omgang udtale, at det er med tilfredshed, at vi kan konstatere, at man i forlængelse af den første livlige og til tider højrøstede drøftelse og diskussioner omkring etableringen af boligselskabet, er sket det, at man er nået til enighed imellem parterne.
Her tænker vi specielt på Kanukokas repræsentanter samt Atassuts landstingsgruppe, der ved 1. behandlingen efter at have været skeptiske m.h.t. forslaget, nu efter forskellige førte drøftelser kan give deres tilslutning til forslaget i sin helhed.
Dette er vi tilfredse med fra Inuit Ataqatigiits side, og vi mener ligeledes, at der er god grund til at takke Kanukoka for deres smidighed og evne til at handle, når det brænder på, og ikke mindst har kunnet se det samfundsgavnlige i at tilslutte sig forslaget.
Inuit Ataqatigiit er overbevist om, som vi også påpegede det under 1. behandlingen, at etablering af et boligselskab vil være en forenkling for samfundet samtidig med, at det sikres, at beboerne sikres en større medbestemmelse og indflydelse.
Uden større bemærkninger kan Inuit Ataqatigiit således også tilslutte sig de anbefalinger, som Boligudvalget peger på i sin betænkning, men skal dog udtale, at vi med hensyn til henvendelsen til udvalget fra de private parcelhusejere i Sisimiut skal henstille til, at Bolig-udvalgets svar til de pågældende koordineres med Landsstyrets svar, for derved at eliminere at der unødigt opstår modstridende og uklare signaler.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit således meddele, at vi agter at stemme for, at forslaget om etablering af et boligselskab overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Under 1. behandling af forordningsforslaget anbefalede vi, at den endelige vedtagelse om etablering af et boligselskab først skulle ske til næste år, da vi ønskede, at kommunerne og lejerne måtte have flere relevante oplysninger om ideen, og at der skulle være mulighed for forhandlinger.
Selvom der er indgået aftale mellem Landsstyret og Kanukoka, er vores mening og ønske ikke blevet ændret.
Det forslåede løber jo ikke sin vej, men med ønsket om en bedre tilrettelæggelse og for at undgå fejltagelser skal vi på ny anbefale, at den endelige vedtagelse udskydes til næste år.
Men i forbindelse med 2. behandling af finanslovforslaget for 1994 stemte vi for forslaget. I dette er der blevet afsat bevillinger til oprettelse af dette boligselskab. Ligesom vi sagde under 1. behandlingen, har vi ikke noget imod ideen, men vi finder det vigtigt, at kommunerne og ikke mindst lejerne gives mulighed for større forhandlinger.
Vi har lagt mærke til, at samtlige partier undtagen os tilslutter sig forslaget, samt at finanslovforslaget på grund af dette ikke vil vælte. Med håb om at disse tilsagn bliver realiseret, og selvom vores mening er uddelt skriftligt, vil vi hermed ændre vores mening, idet vi gerne vil gå ind for etablering af boligselskab men finder det vigtigt, at de enkelte kommuner efter eget ønske kan indgå i en forhandling.
Det er ønskeligt, at samtlige kommuner i en sådan oprettelse af boligselskab er med fra starten. Derfor vil de kommende forhandlinger nok være sværere. Men det er allerede blevet lovet, at det vil ske, og på baggrund af dette vil vi fra Akulliit Partiiat også gå ind for at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Under 1. behandlingen af nærværende forslag om etable-ring af boligselskab udtalte jeg min modstand som fremlagt.
Min begrundelse var, at jeg mener, at man inden for de forhold, der er de største samfundsmæssige problemer, går for hurtigt frem med at etablere et selskab, da der indenfor boligområdet er forhold, der først blev afklaret i Hjemmestyret, kommunerne og lejerne imellem.
Da man begyndte at diskutere planerne offentligt, reagerede forskelligt berørte i sagen: Kanukoka, de enkelte kommuner og lejerorganisationerne. Alle dem, der reagerede offentlig, udtalte klart, at planen er af så vigtig karakter, at der i alle evt. tvivlspørgsmål mindst bør være en klar forståelse af disse i befolkningen, der vil være lejere i selskabet. Dette udtaltes også som vigtigt af Kanukoka.
Fra Kanukokas side blev der fremsat et krav om besvarelse af 35 vigtige spørgsmål. Disse blev derefter besvaret. Lad mig anføre, at svarene efter min opfattelse ikke afklarede forholdene helt klart, da de dels indeholdt mange svar af ikke entydig karakter. Men nu har Kanukoka allerede accepteret og bundet kommunerne til at blive medlemmer af boligselskabet.
Nu kan de enkelte kommuner ikke trække sig tilbage fra dette, da der vil opstå store vanskeligheder ved at stå udenfor. Hvilke følger kan det ikke give for lejerforeningerne?
Lejerforeningerne er først under opbygningsfasen. Der er ganske vist etableret en fællesorganisation, og vi har forstået, at der i fællesforeningen - uanset at den har begrænset antal medlemmer - er klar til at tage arbejde i vist omfang, men det ville være mærkeligt, såfremt man vil sidde foreningens budskab overhørig, når der er tale om en problematik, der er af så vital karakter. De har jo udtalt, at de kontormæssigt endnu ikke er klar og i denne forbindelse slet ikke er klar med det nødvendig administrationspersonale.
Området, der skal prioriteres højest i boligselskabet, er lejerne selv. Det er den gruppe, der danner grundlag for behovet for boligselskab i vort land, og dem der skal betale huslejen. Det kan endog ikke være forkert at sige, at iblandt dem findes mange, der allerede har betalt for deres boligers værdi, og derfor allerede skulle være blevet ejere af deres egen bolig.
De, der stædigt holder fast på at ville etablere et boligselskab i aktieselskabsform, anfører, at det ville være svært at give planen en anden organisationsform. Dels ved at anføre at det bliver vanskeligt at gennemføre en anden organisationsform, da en sådan dårligt kan indpasses i den gældende lovgivning i Grønland.
Med hensyn til denne holdning mener jeg endog, at begrundelsen skyldes, at man ikke særlig interesseret i at høre andre meninger, da der jo måtte være muligheder for at kunne løse vanskelighederne for at kunne gennemføre andre organisationsformer.
Med disse bemærkninger kan jeg ikke, som jeg har udtalt, tiltræde en hastigt planlagt etablering af boligselskab, uanset at det som oplyst vil kunne medføre besparelser på op til 20 mio. kr.
Bl.a. på baggrund af mine udtalelser under 1. behandlingen af nærværende forslag om "at jeg ikke finder det hensigtsmæssigt med hensyn til et af de største problem-områder i samfundet, der har så stort et socialt islæt, at etablere et aktieselskab. En sådan løsning vil kun kunne medføre en lettelse af det offentliges arbejdsbyrde og en forstørrelse af lejernes problemer. Ligesom det skete med hensyn til Royal Greenland".
Jeg vil på baggrund af det, jeg har anført, ikke tiltræde forordningsforslaget.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg er taknemmelig for det, der blev forelagt, og at flertallet af partierne i fuld forståelse gerne vil tiltræde forslaget.
Lad mig udtale, at denne aftale med Kanukoka ikke er nok. Vi har allerede fra starten sagt, at det ikke er noget, der sker fra dag til dag. Vi har tid nok, og man er allerede i gang med at afdække det, man skal have afdækket.
Jeg kan desuden oplyse, at Landsstyret i den kommende tid vil mødes med Kanukoka i Aalborg, når borgmestrene mødes, således at man får debatteret etableringen af boligselskab, kommunernes økonomi og kompetance og andre ting, der kan medtages.
Som jeg indledningsvis startede med en tak, så vil jeg også aflutte med en tak for, at Landstinget tilslutter sig, at forslaget går videre i sin foreliggende form.
Mødeleder:
Da det er 2. behandling, skal der ske en afstemning. Dem der går ind for, at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form bedes rejse sig,
26.
1 undlod at stemme. Forslaget går videre til 3. behandling.
Punktet sluttet.