Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 14-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

13. mødedag, onsdag den 20. oktober 1999

 

Punkt 14.

Landstingets Finanslov.

(2. behandling)

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Jeg har fremsendt to forslag, som jeg har anmodet om bliver medtaget i forbindelse med finanslovsforslagsbehandlingen.

Først er det udbygning af alderdomshjemmet. Budgetteringen har vist, at denne udvidelse af alderdomshjemmet vil koste 3,6 mio. kr. og jeg har derfor foreslået, at halvdelen af de 3,6 mio. kr., d.v.s. 1,8 mio. kr. bliver afsat i Finansloven, da kommunen skal betale halvdelen.

Jeg skal udtale, at det skaber store problemer, at alderdomshjemmet i Narsaq i dag er blevet for lille, og blevet for gammel, og da nogle politikere har været inde og set det, så håber jeg, at mit forslag bliver medtaget.

Det næste er, at der bygges en daginstitution i Narsarsuaq. Narsarsuaq er et lufthavnsområde, der alene bebos af personer med arbejde. Den bygning der i dag anvendes som daginstitution, beboerne har også børn, og har behov for daginstitution, som kun er midlertidig, som ved nærmere vurdering ikke vil kunne klare, at blive godkendt til daginstitution. Den er meget lille og opfylder ikke de betingelser, der er.

F.eks. er der kun et toilet, der er ikke et kontor, og der er heller ikke plads til de nødvendige redskaber til daginstitutioner. I dag er der 15 børn og selvom der kun er plads til 8-9 børn. Og jeg må bemærke, at den midlertidige daginstitution p.g.a. sin størrelse sker, at børnene bliver meget tit syge, og at der er fare for at virusinfektioner kan spredes meget hurtigt, og jeg ved, at der er vilje til at afsætte midler der til. Hvorfor jeg håber, at mit forslag får opbakning.

Den næste er Hans Enoksen.

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har stillet forslag om fremskyndelse af etableringen af vandforsyningsanlæg i Kangersuatsiaq, da behovet er meget stort, hvilket jeg vil fremlægge her.

Jeg har stillet forslag om fremskyndelse af etableringen af vandforsyningsanlæg i Kangersuatsiaq, da behovet er meget stort. Vandforsyningen sker i dag ved, at der hentes vand uden for byen, hvor transporten nogle gange medfører risiko for ulykker. Sådanne forhold bør løses snarest og bygdebefolkningens forsyning af vand, sker i dag ved at transportere dunke i joller, hvor der kan opstå risiko for ulykker i søgang,

M.h.t. disse forhold skal jeg indstille, at etableringen af vandforsyningsanlæg fremskyndes til år 2000, for derved at sikre en tilfredsstillende vandforsyning, også fordi der er stort behov herfor blandt bygdebefolkningen. Tak.

Og den næste er Per Rosing Petersen,

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har stillet følgende forslag i forbindelse med behandlingen af Finanslov 2000. Forslag til prioritering af renoveringen af vandledninger samt minihalbyggeri i Kangaatsiaq kommune under prioriteringen af anlægsopgaverne i Finansloven.

I de seneste mange har det af finanslovene fremgået, at der i anlægsopgaverne blandt andet har været forslag om iværksættelse af ovennævnte opgaver, som siden er blevet udsat. Endvidere har Kangaatsiaq kommune fremsendt klager, desangående og kommunen fremsender atter en klage.

Finansudvalget har været på besøg i Kangaatsiaq kommune, og har set, at det er nødvendigt, at især de to opgaver bliver optaget på Finansloven.

Derfor stiller jeg forslag om, at ihvertfald renovering af vandledningerne samt minihalbyggeriet i Kangaatsiaq kommune bliver prioriteret og optaget på Finansloven.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og det er Forretningsordensudvalget betænkning, jeg skal fremlægge.

Landstinget udvalg for Forretningsorden har under behandlingen bestået af

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, som formand

Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut.

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landstinget udvalg for Forretningsorden har på sit måde den 16. oktober 1999 behandlet 2 følgende ændringsforslag til forslag til Finanslov for år 2000.

Forslag fra landstingsmedlem Olga Poulsen om, at årsværkoversigten under hovedkonto 01.01.01 Landstingets Bureau, ændres således, at det i forslagets årsværksoversigt 2 normerede stillinger i bevillingslønramme 40 for år 2000, samt for budgetoverslagsårene ændres til 1 normerede stilling og bevillingslønramme 40 og at den anden stilling ændres til 1 kontorchef eller afdelingschef i bevillingslønramme 37 for år 2000 og budgetoverslagsårene.

Og forslag fra Landstingets delegation til Vestnordisk Råd om, at bevillingen under hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd, forhøjes med 50.000 kr. i år 2000 samt i budgetoverslagsårene, således at bevillingen i år 2000 samt i budgetoverslagsårene herefter udgør 200.000 kr. Budgetbidraget er vedlagt betænkningen.

For så vidt angår ændringsforslag nr. 1 til hovedkonto 01.01.01. Landstingets Bureau, skal i flertal i udvalget bestående af repræsentanterne fra Siumut, Atassut og Kandidatforbundet indstille, at ændringsforslaget, ikke vedtages og at det oprindelig forslag til Landstingsfinanslov år 2000 om, at der er normeret 2 stillinger i bevillingslønramme 40 fastholdes.

Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit indstiller, at ændringsforslaget vedtages. Mindretallet er af den opfattelse, at oprettelsen af to-sideordnede stillinger i landets højeste lønramme, landets nuværende økonomiske situation taget i betragtning er i konflikt med de politiske ønsker, om en slank og effektiv administration, og at en opdeling i to-sideordnede enheder tillige, vil være begrænsende for en effektiv opbygning og udnyttelse af Bureauets samlede ressourcer.

Forsåvidt angår ændringsforslag nr. 2 til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd, skal et enigt udvalg indstille, at ændringsforslaget vedtages.

Med disse bemærkninger overlades udvalgets betænkning til Landstingets behandling.

Og den næste der skal fremlægge er Finansudvalgets formand Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, formand for Finansudvalget, Siumut.

Jeg vil gerne anmode om, at forkorte min fremlæggelse, og det er blevet vedtaget.

Og indledningsvis skal det oplyses, at Landstingets Finansudvalg, som nu skal fremlægge sin betænkning, at der så også har været følgende medlemmer af Finansudvalget under behandlingen af forslaget.

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Siumut

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen, Siumut

Finansudvalgets betænkning omfatter 8 afsnit.

1. Indledning
2. Generelle bemærkninger
3. Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt
4. Landstingets Formandskabs ændringsforslag til bevilling i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, som nu er blevet fremlagt for lidt siden
5. Landsstyrets ændringsforslag til bevilling i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
6. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
7. Landsstyrets ændringsforslag til tjenestemandsstillinger i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
8. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
9.  

Landstingets Finansudvalg har til fremlæggelse af sin betænkning til 2. behandling af Landstingsfinanslov for år 2000 valgt at fokusere på udvalgte centrale punkter i betænkningen, fremfor at gengive betænkningen i sin helhed.

Afsnit 1 og 2 fremlægges derfor i deres helhed, mens afsnittene 3, 5, 6 og 9 fremlægges i en forkorte udgave og afsnit 7 udelades. Afsnit 4 omhandler Landstingets Formandskabs ændringsforslag fremsat til 2. behandlingen. Dette har i henhold til Landstingslov om Landsting og Landsstyret ikke været behandlet i Finansudvalget, men i udvalget for Forretningsordenen, og skal derfor ikke omtales i nærværende sammenhæng.

Formandskabets ændringsforslag og udvalget for forretningsordenens indstilling er vedlagt betænkningen som bilag.

Endelig har udvalget foruden Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov behandlet og afgivet udtalelse om en række medlemsforslag.

1. Indledning

Landsstyret fremsatte på Landstingets møde tirsdag den 28. september 1999, forslag til Landstingsfinanslov for år 2000. Landstingets Finansudvalg har efterfølgende gennemgået lovforslaget grundigt.

Landsstyret har den 10. oktober 1999 fremsendt 62 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af betænkningens afsnit 8.

Landstingets Formandskab har endvidere henvist fem forslag fra Landstingets medlemmer til behandling i Finansudvalget. Udvalgets indstillinger til forslagene fremgår af betænkningens afsnit 8.

Landstingets Formandskab har fremsat én ændringsforslag til 2. behandlingen. Ændringsforslaget og Formandskabets betænkning herom indgår som afsnit 4 i betænkningen..

Finansudvalget kan generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for år 2000. Finansudvalget kommentarer til lovforslaget uddybes under de "Generelle bemærkninger" og "Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt" - betænkningens afsnit 2 og 3.

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at medlemsforslag i konsekvens af det fremsatte "Forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting", fremover skal have en sådan formulering, at de egner sig til behandling i Landstingssalen.

1. Generelle bemærkninger

Finansudvalget har følgende generelle bemærkninger til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.

Udvalget ser det som et led i en positiv udvikling, at lovforslaget er udfærdiget i god tid fra Landsstyret. Det konstateres af udvalget, at Landsstyrets arbejde med at gennemføre en ny budgetlægningsprocedure har båret frugt.

Udvalget ønsker at fremhæve kvaliteten af den debat, som fulgte fremlæggelsen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000. Den bar i højere grad end tidligere præg af et for det samlede Grønland.

Med henblik på at styrke den parlamentariske proces, har udvalget i år besluttet at indhente bemærkninger til lovforslaget fra Landstingets fagudvalg. Det har ført til værdifulde bemærkninger, som udvalget har haft glæde af i arbejdet med lovforslaget. Udvalget skal derfor på baggrund af de første erfaringer opfordre til, at processen etableres fast. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at det vil kaste endnu mere af sig, hvis fagudvalgene får lejlighed til at diskutere de for dem relevante områder i lovforslaget på et tidligere tidspunkt, end det har været tilfældet i år.

Det fremlagte forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 præsenterede ved 1. behandlingen et DAU-resultat på nul. Landsstyret har ti l 2. behandlingen af lovforslaget fremsat 62 ændringsforslag, som efterlader et uændret DAU-resultat.

Landsstyret lægger i sit lovforslag op til forandringer af de eksisterende strukturer. Det skal udmønte sig i reformer bl.a. inden for områderne husleje, fragt og ydelser fra Nukissiorfiit.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets initiativ og imødeser de konkrete reformudspil med stor interesse.

Landstinget godkendte på efterårssamlingen 1998, at udskyde lufthavnen i Paamiut et år. Finansudvalget er fortsat af den opfattelse, at der er samfundsøkonomisk ræson i at igangsætte byggeriet, hvorfor udvalget med tilfredshed noterer sig, at Landsstyret blandt ændringsforslagene til 2. behandlingen har valgt at søge bevilling til lufthavnen i Paamiut med igangsætning år 2001. Finansudvalget så dog helst, at landingsbanen i Paamiut blev igangsat allerede i år 2000 - og gerne ved at benytte alternativ finansiering.

Finansudvalget betragter dette som endnu et skridt mod etableringen af et overordnet, énstrenget trafiksystem. Det første afgørende skridt blev taget i september, da Landsstyret fik godkendt en ansøgning om helikopterbeflyvning i Uummannaq og Upernavik distrikter.

Finansudvalget bemærker, at Landsstyret har søgt særskilt bevilling med henblik på analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med yderligere landingsbanebyggeri. Udvalget skal opfordre Landsstyret til også at medtage Illulissat og Aasiaat i analyserne af de samfundsøkonomiske konsekvenser - med henblik på en eventuel forlængelse af landingsbanen i én af byerne. Endvidere bør analysearbejdet forholde sig til anlæggelse af grusbaner.

Det tages for givet, at Landsstyret sikrer sig, at vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser omfatter en vurdering af alternative finansieringsformer.

Der er fra Finansudvalgets side ikke tvivl om, at Arctic Umiaq Lines udbygningsplaner kan henføres til en forventning om, at en to-strenget trafikstruktur fortsat vil opretholdes - og dermed tilskuddene til virksomheden. Arctic Umiaq Lines bestyrelse kan således træffe økonomisk rationelle beslutninger på baggrund af en forventning om fortsat tilførsel af tilskud.

Det er Finansudvalgets opfattelse, at de store tilskud til den interne trafik kan nedtrappes i takt med overgangen til et overordnet, én-strenget trafiksystem. Det bør derfor tilkendegives over for Arctic Umiaq Line, at virksomheden må forvente nedtrapning af tilskuddene i de kommende år, således at man sikrer sig, at virksomheden ikke træffer beslutninger ud fra forventninger, der ikke er basis for at indfri.

Det er udvalgets vurdering, at der fortsat vil være behov for skibstrafik - bl.a. i Diskobugten og i Sysgrønland.

Det har længe været overvejet, at Grønlands Hjemmestyre burde købe aktierne i Grønlandsfly A/S fra den danske Stat. Udvalget skal foreslå, at Landsstyret overvejer en anden løsning, nemlig at Grnlands Hjemmestyre frasælger sin aktiepost. Grønlands fly A/S vil så komme til at konkurrere på lige fod med øvrige udbydere - og diskussionen om konkurrenceforvridning fra Grønlands Hjemmestyres side vil blive irrelevant.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til - allerede på nuværende tidspunkt - at overveje hvad man ønsker sig af fremtiden med hensyn til vare- og godstransport til og fra Grønland. Grønland betaler i dag flere gange verdensmarkedsprisen for Royal Arctic Line A/S's ydelser - hjulpet godt på vej af den meget fordyrende omstændighed, at vi ønsker at bruge egne skibe til transportopgaven over Atlanten.

Når aftalen med Aalborg Havn løber ud i 2006, vil det derfor være en god íde, om Landsstyret har gjort sig alternative fragtmuligheder klar, så markedet eventuelt kan åbnes for andre udbydere. Det skal ses i lyset af, at Royal Arctic Line A/S på et tidspunkt vil have behov for at supplere, udskifte eller renovere fragtflåden. Hvis der findes alternative fragtmuligheder til væsentlige lavere priser, ser Finansudvalget ingen grund til ikke at undersøge og eventuelt benytte disse, idet vi så undgår unødvendigt store, nye investeringer og gældsætning i Royal Arctic Line A/S.

Finansudvalget finder anledning til at fremhæve, at der er et presserende behov for at revurdere opgave-byrdefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. I samme anledning bør den kommunale udligningsordning tages op til en grundig revision, idet Finansudvalget går ind for bevarelse af solidaritetsprincippet og da det er udvalgets opfattelse, at der er store forskelle i kommunernes indtægtsmuligheder.

Ved samme lejlighed bør det undersøges, i hvilket omfang, det er muligt at overdrage yderligere ansvar og kompetence til den kommunale selvforvaltning.

Kriterierne for tildeling af tilskud under formålskonto 20.05 bør generelt revurderes. Der er sket store forandringer siden kriterierne blev fastlagt. Forandringer som betyder, at kommunerne i videre udstrækning selv er i stand til at varetage en lang række opgaver.

Erfaringerne viser, at kommunerne anvender deres bloktilskud til andre formål end tiltænkt, hvis man benytter de objektive kriteriet som rettesnor. Det er kommunerne i deres gode ret til. Det rejser imidlertid det spørgsmål om ikke kriterierne har overlevet sig selv. Ønsker Grønland en solidarisk fordeling af bloktilskud bør bloktilskuddet fordeles efter de reelle behov, og forskelle der gør sig gældende kommunerne imellem.

Det er således Finansudvalgets klare indstilling, at kriterierne bør revurderes. I konsekvens heraf, må de velstillede kommuner forberede sig på, at bidrage til forbedringen af vilkårene i de kommuner, hvor udviklingsmulighederne, og dermed evnen til at etablere et bæredygtigt økonomisk grundlag i udgangspunktet er færre. Finansudvalget skal i samme anledning gøre opmærksom på muligheden for at tildele bloktilskud regionsvis, i stedet for til de enkelte kommuner.

Kommunernes økonomi er i dag så god, at Landsstyret bør overveje hvilke områder, man kan overdrage til kommunal selvforvaltning. Endvidere bør det overvejes, om kommunerne i videre udstrækning skal gives lovhjemmel til i større grad end i dag også selv at bidrage til finansieringen af f.eks. større anlægsarbejder.

Under efterårssamlingen 1998 tilsluttede Landstinget sig Revisionsudvalgets indstilling om, at vederlag og honorarer for bestyrelsesarbejde udført af embedsmænd ansat under Landsstyret, skal tilfalde Landskassen, idet bestyrelsesarbejdet er at betragte som en del af det ordinære ansættelsesforhold som embedsmand under Landsstyret.

Det tidligere Finansudvalg bemærkede dette i betænkningen afgivet til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for 1999. Finansudvalget er i dag fortsat af denne opfattelse og indstiller, at Landsstyret udarbejder det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen, således Landstingets beslutning efterkommes med virkning fra 1. januar år 2000.

Det er Finansudvalget opfattelse, at der er behov for en styrkelse af Bestyrelsessekretariatet, idet sekretariatet - som repræsentant for ejeren - har tilsynspligt med de hjemmestyreejede virksomheder. Behovet for en styrkelse kommer sig desuden af de samfundsøkonomiske vitale engagementer, som disse virksomheder er part i. Her kan nævnes fiskeriet, men også de serviceaftaler, der er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og virksomhederne.

Virksomhederne anvender relativt store midler på rådgivning og i forbindelse med fremlæggelse af regnskaber og advokatbistand i almindelighed. I dag står denne indsats i kontrast til de ressourcer, som Grønlands Hjemmestyre som ejer, lægger i at kontrollere selskabernes aktiviteter.

Bestyrelsessekretariatet bør i konsekvens heraf udvide staben af medarbejdere med de fornødne kvalifikationer, så de er klædt på til, på sagligt og velfunderet vis, at analysere, vurdere og holde kontrol med de nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede A/S'er.

Udvalget indstiller, at styrkelsen af Bestyrelsessekretariatet finansiers delvis ved hjælp af de bestyrelseshonorarer, som i medfør af det oven for nævnte, foreslåede ændringsforslag fra Landsstyret til 3. behandlingen tilføres Landskassen.

Udvalget tilslutter sig udmeldlingen vedrørende overskud, som ejerne udsendte ved Royal Greenlands generalforsamling i 1998. Udvalget antager, at udmeldingen om forventningerne til overskud tillige omfatter de øvrige hjemmestyreejede aktieselskaber,

Finansudvalget er endvidere enig med Landsstyret i, at Grønlands Hjemmestyre ikke garanterer for de hjemmestyreejede selskabers lån, medmindre der foreligger en konkret forpligtigelse.

Det er udvalgets opfattelse, at banker og internationale långivere fejlagtigt kan være bragt i den tro, at långivning til de hjemmestyreejede selskaber kan betragtes som "sikre" lån i den forstand, at Grønlands Hjemmestyre i sidste instans altid vil træde til, og indfri aktieselskabernes eventuelle misligeholdte lån, hvilket kan havde den uheldige konsekvens, at banker og internationale långivere går ind og kreditvurdere Grønlands Hjemmestyre fremfor det hjemmestyreejede selskab, som søger optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter.

Herved er der fare for, at den forretningsmæssige risiko overvæltes på Grønlands Hjemmestyre.

Hvis de hjemmestyreejede selskaber skal agere på kommercielle vilkår, så finder Finansudvalget det på sin plads, at understrege, at ansvaret for selskabernes drift og forpligtigelser er placeret éntydigt i selskaberne.

Grønlands Hjemmestyre skal dog have mulighed for at vælge at garantere for lån, men det må ske efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Grønlands Hjemmestyre kan ikke forpligtes på forventninger alene.

Finansudvalget finder det væsentligt at understrege, at de hjemmestyreejede selskaber fortsat nyder fuld opbakning fra Grønlands Hjemmestyre.

Udvalget er endvidere opmærksom på et styringsmæssigt problem i de nettostyrede virksomheder. Det er i dag i gåseøjne "bedre" for de nettostyrede virksomheder, at producere et 0-resultat end et overskud, idet overskud leder til, at Grønlands Hjemmestyre revurdere virksomhedernes tilskudsbehov. Virksomhederne har således et uhensigtsmæssigt incitament til at skjule et budgetteret overskud - eksempelvis gennem en forandring af afskrivningsprincipperne.

Da Landskassens midler er et fælles anliggende, skal Finansudvalget opfordre til, at centraladministrationen og de underliggende institutioner ved indkøb af varer og tjenesteydelser forpligtes til at afsøge det lokale marked. Denne forpligtigelse ligger i logisk forlængelse af "Køb grønlandsk" kampagnen.

Finansudvalget indstiller, at Landsstyret udformer en tekstanmærkning vedrørende indkøb til centraladministrationen såvel som de underlæggende institutioner. Af tekstanmærkningen skal det fremgå, at Landsstyret pålægger parterne at indhente flere og heraf mindst ét lokalt tilbud ved indkøb af varer og tjenesteydelser - i det omfang det måtte være muligt.

Endvidere er det Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den - på konkurrencemæssige vilkår - bedste forretning af Landskassens likvide beholdninger.

Finansudvalget noterer med tilfredshed, at Landsstyrets forslag til tekstanmærkning til formålskontiene 40.11, Erhvervsskoler og 40.12, Højere undervisning åbner mulighed for, at institutionerne kan overføre uforbrugte midler til det følgende finansår. Institutionerne får incitament til at holde igen på forbruget, således de kan spare op til større investeringer uden at være begrænset af finansårets afslutning.

Landsstyret har for nylig indledt samarbejde med Nuup Kommuneat om de videre planer for udbygningen af Qinngorput. Finansudvalget forstår, at samarbejdet allerede fra begyndelsen har vist sig konstruktivt, og det er Finansudvalgets klare forventning, at samarbejde vil kaste positive resultater af sig.

I parternes konstruktive dialog indgår også de videre planer for "Lille Slette" i Nuuk. Landsstyret og Nuup Kommuneat er indstiller på at finde en integreret løsning på de to væsentlige opgaver.

Det er væsentligt for udvalget at fremhæve parternes gensidige vilje til at koordinere indsatsen og arbejde sammen om at find en løsning, som sikrer en integreret løsning på boligproblematikken.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets oprettelse af en anlægs- og renoveringsfond. Den hermed forbundne koncentration af ekspertise og økonomiske midler forventes at sikre en samlet, overordnet prioritering af kommende anlægs- og renoveringsopgaver. Dermed modvirkes den senere tids tendens til overophedning i bygge- og anlægssektoren med øgede kvadratmeterpriser til følge.

Finansudvalget noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret er opmærksom på at opdelingen i en anlægs- og en renoveringsfond kan lede til indbyrdes konflikt i den regionale fordeling af midlerne, medmindre der sikres en tværgående koordinering. Det er derfor Finansudvalgets forventning, at Landsstyret sikrer den tværgående koordinering mellem anlægs- og renoveringsopgaverne, således prioriteringen af anlægs- og renoveringsmidler sker under ét.

Landsstyret står som garant for, at den overordnede koordinering - og dermed en stabilisering af planlægningen - indfinder sig. Finansudvalget tager det i den sammenhæng for givet, at arbejdsmarkedets parter inddrages i koordineringsopgaven i det omfang de kan bidrage til at sikre en sådan stabilisering af anlægs- og renoveringsplanlægningen.

Finansudvalget er på sine udvalgsrejser blevet bekendt med forhold, som bør prioriteres på anlægsbudgettet. Der er i dag flere kommuner, som er i stand til at yde de fornødne 50 % finansiering til opførelse af stærkt tiltrængte børneinstitutioner. Endvidere har Kangaatsiaq kommune ved flere lejligheder påpeget, at kommunen på anlægsområdet er blevet forbigået. Derfor er det med glæde, at Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret har fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen, hvoraf det fremgår, at der søges midler til opførelse af en minihal samt et særligt tilskud til Kangaatsiaq, således kommunen kan få en aldersintegreret institution.

Der søges en bevilling på samlet 28 mio. kr., som fordeler sig på 8 mio. kr. i år 2000, 10 mio. kr. i år 2001 og 10 mio. kr. i år 2002 til Universitetsparken i Nuuk. Hvad midlerne specifikt skal anvendes til, fremgår ikke af budgetbidraget.

Finansudvalget skal bringe Landsstyret i erindring, at der ikke er truffet beslutning i Landstinget om etablering af en Universitetspark, og finder det på denne baggrund det betænkeligt, at Landsstyret søger 28 mio. kr. til projektet, før der foreligger en vedtaget anlægslov for en Universitets- eller Forskerpark.

Finansudvalget finder i lighed med Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, at Landsstyret bør undersøge sammenhængen mellem den fysiske planlægning og de uddannelsesmæssige behov, før Landsstyret tager stilling til Universitets- ellers Forskerparken.

Det fremgår af hovedkonto 40.12.24, Forskerpark, at Landsstyret er i færd med, at udarbejde et egentlig beslutningsgrundlag, hvorfor det er Finansudvalgets forventning, at Landsstyrets afventer udarbejdelsen samt Landstingets tiltrædelse af en anlægslov, før det søges om særskilte anlægsbevillinger til formålet.

Finansudvalget indstiller på denne baggrund, at Landsstyret udarbejder et ændringsforslag til 3. behandlingen af lovforslaget, således at den ansøgte bevilling under hovedkonto 84.40.13 rokeres til anlægsreserven.

Finansudvalget foreslår, at Landsstyret udformer en tekstanmærkninger, som bemyndiger Landsstyret til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg, at udmønte bevillingen, såfremt der foreligger en tiltrådt anlægslov.

Det er Finansudvalgets opfattelse, at Landsstyret bør tage initiativ til at etablere en målrettet indsats mod landets store alkoholproblem. Efter en årrække med stilstand er forbruget påny begyndt at stige. Som udgangspunkt er det derfor Finansudvalgets klare forventning, at Landsstyret formulerer en alkoholpolitik, som efterfølgende udmøntes i konkrete handlingsplaner.

Det er ganske nærliggende, at problemstillingen tages op i nærværende betænkning. Set ud fra en økonomisk synsvinkel, lægger et umådeholdent alkoholforbrug beslag på ressourcer, som kunne være anvendt til alternative og konstruktive formål. Som situationen er i dag, belastet sundhedssektoren af de sygdomme, som følger med et stort forbrug af alkohol. Også det sociale system belastes af uarbejdsdygtige mennesker og et skræmmende stort behov for pleje af børn, hvis forældre ikke er i stand til at tage vare på barnet på forsvarlig vis.

Kommunerne har også en interesse i at få alkoholforbruget minimeret. Alkohol er afgiftspålagt, og afgiften tilfalder Landskassen. Derved kanaliseres en mærkbart del af den kapital, som kunne have cirkuleret lokalt, ud af kommunerne.

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmøntes i konkret handling.

1. Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.
2.  

Finansudvalgets bemærkninger til enkelte hovedkonti i forslag til bevilling, er jeg nu kommet til, og det har så følgende indhold.

Finansudvalget har i sin betænkning gjort bemærkninger til en række af de fremsatte forslag til bevilling, idet følgende skal følgende særligt fremhæves.

Hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud

Finansudvalget finder det væsentligt, at den afsatte bevilling er tilstrækkelig til at fastholde Nuna Minerals A/S's ejerandel i Nalunaq-projektet - også for det tilfælde, at en ekstra kapitaltilførsel måtte være nødvendigt.

Hovedkonto 13.01.02 Hjemmestyrets EDB-afdeling

Finansudvalget forventer, at Landsstyreformanden i forbindelse med omstruktureringen af afdelingen holder udvalget løbende orienteret om ændrede forudsætninger såvel som nye tiltag.

Hovedkonto 13.02.02 Efteruddannelsespulje

Det er Finansudvalgets opfattelse, at brugen af midlerne fra denne pulje bør revurderes. Finansudvalget skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på rapporten fra PLS Consult.

Hovedkonto 13.02.10 Betaling for bolignumre

I forbindelse med den kommende huslejereform skal Finansudvalget ytre ønske om, at Landsstyret overvejer om de hjemmestyreejede virksomheder kan gives mulighed for at købe de personaleboliger, som de i dag lejer af Grønlands hjemmestyre.

Alternativ bør de hjemmestyreejede virksomheder betale de kostægte priser for leje af boligerne, således merudgiften ikke væltes over på Grønlands Hjemmestyre.

Hovedkonto 23.13.10 Vareforsyning

Finansudvalget anser det for væsentligt, at lokale købmænd bevarer den traditionelle adgang til at købe ind fra KNI Pilersuisoq A/S's engroslager med henblik på at sikre, at de i udgangspunktet ikke stilles ringere end KNI Pilersuisoq A/S's lokale butikker.

Det forudsættes fra Finansudvalget, at der i forbindelse med en nedsættelse af bevillingen er taget højde for, at bygderne - service og udbudsmæssigt - ikke stilles ringere end før nedsættelsen.

Hovedkonto 30.01.01 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, administration

Finansudvalget er efter samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked blevet bekendt med, at direktoratets tilsyn med kommunerne er ganske mangelfuldt. Udvalget skal kraftigt opfordre til, at den overordnede tilsynsmyndighed tages alvorligt og at Landsstyret overvejer, hvorledes det overordnede tilsyn med kommunerne udføres bedst og mest effektivt.

Hovedkonto 30.10.22 Aja, Nuuk

Der er i dag et tilbud - MATU-projekter - til i gåseøjne "uanbringelige" drenge. Finansudvalget er bekendt med, at der er et akut behov for et lignende tilbud til unge i gåseøjne "uanbringelige" piger.

Finansudvalget indstiller, at der straks tages hånd om det akutte problem.

Finansudvalget skal endvidere indstille, at der arbejde for en helhedsløsning for gruppen af i gåseøjne "uanbringelige" unge og at problemet betragtes som en hastesag af høj prioritet.

Hoved konto 30.12.09 Førtidspension

Finansudvalget finder det tankevækkende, at der afsættes store midler til denne ordning. Udvalget er af den opfattelse, at en stor del af de førtidspensionerede rent faktisk er i stand til at yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet til gavn for samfundet og ikke mindst - dem selv.

Det skal derfor endnu engang anbefales, at Landsstyret revurdere opgave-byrdefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne på dette område. Den nuværende ordning har den uheldige konsekvens, at kommunerne har økonomisk konsekvens til at lade deres borgere førtidspensionere. Det må ophøre.

Anbefalingen skal ses i sammenhæng med kommentarerne under de generelle bemærkninger, hvor udvalget fremhæver, at Landsstyret bør overveje at lægge flere opgaver ud iden kommunale selvforvaltning. Tiden er moden til, at kommunerne selv påtager sig et større ansvar.

Hovedkonto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark

Finansudvalget skal opfordre til intensivere undersøgelserne af de muligheder, der måtte være for at hjemtage handicapforsorgen fra Danmark. Der ligger mange arbejdspladser i dette projekt, og med den rette planlægning burde det være muligt at etablere en tilsvarende forsorg i Grønland.

Finansudvalget henholder sig til de positive erfaringer med hjemtagningen af de handicappede, som Elisibannguaq-projektet i Maniitsoq er et forbilledligt eksempel på. Erfaringerne fra dette velplanlagte og velgennemførte projekt bør kunne inspirere Landsstyret i tilrettelæggelsen af en fremtidig hjemtagning af handicapforsorgen fra Danmark.

Finansudvalget skal dermed også gøre Landsstyret opmærksom på, at hjemtagningen bør forløbe parallelt med den nødvendige opkvalificering på personalesiden, jf. kommentarerne til hovedkonto 30.13.11 Handicapkurser, og det er dem jeg nu er kommet frem til.

Hovedkonti 30.13.11 Handicapkurser

Det fremgår af budgetbidraget, at bevillingen primært anvende til kursusafholdelse, herunder internatkurser for støttepersoner og/eller sagsbehandlere.

I konsekvens af de anførte bemærkninger under hovedkonto 30.13.10, Handicapforsorg i Danmark, skal Landsstyret opfordres til, at undersøge mulighederne for at opkvalificere det pædagogiske grundlag i forbindelse med hjemtagningen af handicapforsorgen, således de personalemæssige flaskehalsproblemer kan minimeres.

Dette må betragtes som en forudsætning for at hjemtage handicapforsorgen, hvorfor Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til snarest at komme med et udspil, der lægger op til den nødvendige uddannelsesmæssige indsats.

Hovedkonto 30.16.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse

Det er Finansudvalget holdning, at de bevilgede mandetimer, også skal kunne anvendes til udvidelse af vejnettet i bygderne samt anlæggelse af andre infrastrukturelle opgaver - herunder f.eks. fodboldbaner.

Finansudvalget indstiller, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til 3. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, hvoraf det fremgår, at mandetimerne kan benyttes i overensstemmelse med ovenstående bemærkninger til hovedkontoen.

Hovedkonto 40.11.18 Fiskeriindustriskolen

Landstingets Finansudvalg skal foreslå, at Grønlands Hjemmestyre og erhvervslivet samarbejder om denne institution, herunder i fællesskab etablerer det kapitalmæssige grundlag for dens virke.

I konsekvens heraf vil erhvervslivet få større indflydelse på skolen, herunder tilrettelæggelse af uddannelserne og produktudvikling i skolens regi.

Udvalget skal opfordre til, at Landsstyret i samme anledning indleder samarbejde med de vestnordiske lande om bl.a. koordinering af uddannelser samt i almindelighed udveksler erfaringer.

Hovedkonto 40.14.22 Grønlands Kulturhus (Katuaq)

Det er Finansudvalgets vurdering, at det er muligt og ønskelig, om den landsdækkende formidling af Katuaqs aktiviteter prioriteres højt.

Landsstyret kan eventuelt overvejer at indgå en serviveaftale med KNR om omfanget af public service forpligtigelsen - herunder forpligtigelsen til at videreformidle Katuaqs aktiviteter til resten af landet.

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind

Finansudvalget er efter samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv blevet bekendt med, at Landsstyret er inde i overvejelser om alternative afsætningsmuligheder for sælskind. Endvidere blev udvalget gjort bekendt med, at Landsstyret arbejder for at højne kvaliteten af de indhandlede sælskind. Udvalget bifalder begge initiativer og ser med forventning frem til Landsstyrets udspil.

Hovedkonto 52.12.01 Turisme

Det er Finansudvalgets klare forventning, at de betingelser, som udvalget stillede i forbindelse med forårssamlingen her i år i 1999, Tillægsbevillingslov I bliver indfriet gennem fremlæggelsen af en fyldestgørende redegørelse, som Landstinget kan tage stilling til inden 3. behandlingen af forslag til Landstingsfinansår for år 2000.

Med hensyn til hovedkontiene 60.10.03, 60.10.04, 60.10.10, 60.10.13, 60.11.05 Patientbehandling i udlandet, somatiske, Patientbehandling i udlandet psykiatriske, Dronning Ingrids Hospital, Grønlænderhjemmet i Danmark, Fællesudgifter, evakueringer m.v. og med hensyn til disse konti, er det Finansudvalgets opfattelse, at disse hovedkonti bør underordnet en fælles, strategisk ledelse, som kan tage sig af de problemstillinger, som går på tværs af hovedkontiene. Det bør ske snarest af hensyn til fleksibiliteten i sundhedsvæsenet- En øget fleksibilitet vil bidrage til en generel styrkelse af mulighederne for en fornuftig prioritering af ressourcerne.

Finansudvalget skal derfor anbefale, at Landsstyret overvejer muligheden for en sammenlægning af disse konti under én.

Finansudvalget ser gerne, at Landsstyret allerede til 3. behandlingen fremsætter et sådan ændringsforslag, eller ved tekstanmærkning sikrer sig bemyndigelse til på et senere tidspunkt - med godkendelse af Finansudvalget- at sammenlægge kontiene.

Det tages for givet, at de enkelte hovedkonti ikke er underbudgetterede.

Hovedkonti 83.30.10 Institutioner for børn og unge

Det undrer Finansudvalget, at den afsatte bevilling er så beskeden, når man sammenligner med kommunernes store behov for nye institutioner. Tager man kommunernes ønsker i betragtning og deres ønske om at medfinansiere institutionerne efter den gældende 50/50 ordning, ser det ud til at være et behov, der ikke kan indfries med den afsatte bevilling.

Hovedkonto 87.71.35 Vandkraftundersøgelser.

Med hensyn til etablering af vandkraftværker i Qorlortorsuaq og Tasiilaq, er det Finansudvalgets holdning, at Landsstyret bør undersøge hvilke alternative finansieringsformer, der kan anvendes.

Hovedkonto 87.72.14 Forsøgsbyggeri

Finansudvalget finder det rigtigt, om en del af bevillingen under denne hovedkonto anvendes til forsøgsbyggeri, som er tilpasset de særlige arktiske forhold - deriblandt forsøgsbyggeri med grønlandsk fremstillede materialer, eksempelvis SIKU-blokke.

Finansudvalget skal bede Landsstyret overveje, om den ansøgte bevilling er tilstrækkelig til at opfylde de i budgetbidraget anførte intentioner.

Og betænkningens afsnit 5, og det er Finansudvalgets bemærkninger til udvalgte dele af Landsstyrets ændringsforslag til bevilling i forslag tril Landstingsfinanslov for år 2000.

1. Landsstyrets ændringsforslag til bevilling i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
2.  

Landsstyret har som nævnt tidligere fremsat en række ændringsforslag til bevilling under 2. behandlingen. Jeg skal i de følgende fremkomme med følgende bemærkninger til enkelte af disse.

Ændringsforslag nr. 3. Hovedkonto 10.14.17 Rigsfællesskabskommission.

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en bevilling på 650.000 kr. de bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 0,7 mio. kr. i år 2001, 0,0 mio. kr. i 2002 og 0,0 mio. kr. i år 2003. Bevillingen påtænkes anvendt til dækning af udgifterne for en Rigskommission, som ønskes nedsat med henblik på at se mulighederne indenfor hjemmestyreordningen efter i sømmene.

Finansudvalget indstiller at bevillingen vedtages.

Finansudvalget hilser ændringsforslaget velkommen og regner med at samtlige politiske partier bliver repræsenteret.

Ændringsforslag nr. 43 Hovedkonto 73.10.01Samfundsøkonomisk betydning af landingsbaner

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse af bevillingen med 2.000.000 kr. i år 2000 til dækning af udgifter til en undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved yderligere landingsbanebyggerier. Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene.

Finansudvalget indstiller at forhøjelsen vedtages.

Finansudvalget skal i forbindelse med indstillingen opfordre Landsstyret til at undersøge hvilke muligheder, der eksisterer for anlæggelse af grusbaner generelt, samt mulighederne for at forlænge landingsbanerne i Illulissat henholdsvis Aasiaat, som en integreret del af de samfundsøkonomiske analyser.

Finansudvalget tager det for givet, at Landsstyret - som en del af disse undersøgelser - vurderer mulighederne for alternative finansieringsformer, herunder muligheden for en eventuelt helhedsløsning på området.

Ændringsforslag nr. 45. Hovedkonti 83.30.10 Institutioner for børn og unge

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse af bevillingen med 2.300.000 kr. i år 2000 til finansiering af Grønlands Hjemmestyres andel af en aldersintegreret institution. Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene. Den ansøgt forhøjelse skal ses i sammenhæng med hovedkonto 87.11.02, Kangaatsiaq Kommune.

Finansudvalget indstiller at forhøjelsen vedtages.

Ændringsforslag nr. 46. Hovedkonti 84.40.14 Møde- og forsamlingshuse

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse af bevillingen med 1.500.000 kr. i år 2000 til etableringen af en minihal i Kangaatsiaq,. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 3,0 mio. kr. i år 2001, og 0,0 mio. kr. i 2002 og 0,0 mio. kr. i år 2003.

Finansudvalget indstiller at forhøjelsen vedtages.

Ændringsforslag 47. Hovedkonti 86.60.01. Sundhedsvæsenet, anlæg

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse af bevillingen med 5.000.000 kr. i år 2000. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 3,0 mio. kr. i 2001, minus - 1,0 mio. kr. i 2002 og minus - 7 mio. kr. i år 2003. Forslaget indebærer rokeringer fra projektnr. 100.47.017, Sygehus i Aasiaat til projektnr. 120.47.019, Sygehus i Illulissat. Endvidere ønskes anlægstaksten på projektnr. 060.46.009, Laboratorium, DIH ændret.

Finansudvalget skal meddel, at udvalget udskyder sin stillingtagen til efter 2. behandlingen.

Under samråd med Landsstyremedlemmet for Sundhed, Kirke, Miljø og Natur er Finansudvalget blevet bekendt med, at Landsstyret ønsker at ændre status for sygehuset i Illulissat, således det bliver regionssygehus.

Det fremlagte forslag er efter Finansudvalgets opfattelse utilstrækkeligt belyst, Endvidere er det Finansudvalgets opfattelse, at der ikke er klarhed om, hvorvidt den lovmæssige hjemmel til regionalisering er tilstede.

Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at finde en afklaring af det lovmæssige grundlag. Endvidere forventer Finansudvalg, at Landsstyret - når det lovmæssige grundlag er afklaret - fremsætter et budgetbidrag, som forholder sig til konsekvenserne af den foreslåede rokering - herunder udspecificerer hvilke aktiviteter bevillingen møntes på, og hvilke planlagte aktiviteter som - i medfør af rokeringen - må sættes i bero.

Ændringsforslag nr. 54. Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur

Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse af bevillingen på hovedkontoen med 0 kr, i år 2000. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 15,8 mio. kr. i 2001, 39.3 mio. kr. i 2002 og 40,3 mio. kr. i 2003. Bevillingen er møntet på etableringen af Paamiut lufthavn.

Finansudvalget indstiller at forhøjelsen vedtages.

Finansudvalget noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret har valgt at prioritere denne anlægsopgave med igangsætning år 2001. Finansudvalget så dog helst, at etableringen af landingsbanen i Paamiut blev igangsat allerede i år 2000. Dette kan ske ved hjælp af en beskeden lånoptagelse.

Af betænkningens afsnit 6, som vedrører Finansudvalgets bemærkninger til udvalget af Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.

1. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
2.  

Landsstyret har fremsat en række ændringsforslag til tekstanmærkning til 2. behandlingen, jeg skal nævne en enkelt af disse.

Ændringsforslag nr. 60.Til formålskonto 50.90 Aktieselskaber

Landsstyret foreslår, at Landsstyret bemyndiges til at afgive en garantierklæring til ekstern långiver i forbindelse med en driftskredit på højst 12 mio. kr. til Puisi A/S til Puisi A/S.

Finansudvalget indstiller, at tekstanmærkningen vedtages.

Finansudvalget kan alene indstille tekstanmærkningen til vedtagelse, fordi Finansudvalget har tillid til, at Landsstyret i kraft af sit medejerskab af PUISI A/S holder kontrol med, at de personer, der leder projektet, kan indfri de opstillede forventninger, og fordi udvalget må gå ud fra, at Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag til tekstanmærkning har foretaget en grundig kreditvurdering af Puisi A/S.

Finansudvalget skal dog med en vis undren beklage, at et selskab med en så stor egenkapital ikke kan optage lån på kommercielle vilkår.

1. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
2.  

Landstingets Formandskab har henvist 5 medlemsforslag til behandling i Landstingets Finansudvalg, og generelt for forslagene gælder det, at forslagene berører områder, der indgår i en samlet prioritering, som forestås af Landsstyret, hvorfor udvalget skal anbefale, at forslagsstillerne fremover tager kontakt til det pågældende Landsstyreområde, såfremt prioriteringerne ønskes fremmed.

Og med hensyn til samtlige landsstyre ændringsforslag, de er ikke blevet nævnt allesammen på engang, men Finansudvalget indstiller, at de ændringsforslag, som ikke er blevet nævnt, der indstiller Finansudvalget at de bliver vedtaget, og m.h.t. de andre ændringsforslag, som jeg nu har nævnt, der skal jeg blot meddele, at med disse bemærkninger overlades Finansudvalgets betænkning til Landstingets behandling.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med Landsstyrets svar til Finansudvalgets betænkning.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalget fremlæggelse af betænkning til 2. behandling til forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.

Det er glædeligt, at Finansudvalget generelt kan tilslutte sig, såvel finanslovsforslaget for år 2000, samt hovedparten af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til 2. behandlingen.

Indledningsvis vil jeg kort kommentere Finansudvalgets generelle bemærkninger.

Landsstyret finder det glædeligt, at Finansudvalget kan tilslutte sig behovet for reformer på blandt andet huslejeområdet, fragtområdet og forsyningsområdet. Landsstyret e desuden glade for, at Finansudvalget bakker op om Landsstyrets udmelding om de hjemmestyreejede aktieselskabers lånoptagelse.

Landsstyret finder det vigtigt, at der sker en kommerciel kreditvurdering af de hjemmestyreejede selskabers låneansøgninger. Det er derfor vigtigt, at långiverne ikke har den opfattelse, at Hjemmestyret garantere for lån i disse selskaber, med mindre, at hjemmestyret har udstedt en egentlig garanti eller afgivet erklæring om servicekontrakter o.lign.

For at skabe større klarhed om Hjemmestyrets forpligtigelser, har Landsstyret netop sendt en orientering til Finansudvalget, og Udvalget til Revision af Landskassens Regnskaber om Hjemmestyrets kontraktsmæssige forpligtigelser, udstedte erklæringer samt koncessioner til aktieselskaber.

Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at Finansudvalget ser positivt på Landsstyrets planer om, at ændre styringen af anlægsområdet. Disse planer er en del af Landsstyrets forslag til Budgetlov, som vi skal behandle senere i dag.

Finansudvalget opfordrer i sine generelle bemærkninger til Landsstyret, om at arbejde henimod en én-strenget trafiksystem, som baserer sig på fly. Landsstyret vurderer, at der er mulighed for besparelser på traikområdet, ved en samordning af trfiksystemet. Landsstyret er dog af den opfattelse, at der må laves en række analyser, der skal vurdere i hvilket omfang, der skal benyttes fly, og i hvilke omfang, der stadig skal benyttes skibe.

Som en del af et sådan grundlag har Landsstyret til finanslovsforslagets 2. behandling stillet forslag om, at der afsættes 2 mio. kr. i år 2000 til afdækning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af yderligere landingsbanebyggerier.

Landsstyret vil gerne imødekomme Finansudvalgets anmodning om, at overveje hvad man ønsker sig af fremtiden med hensyn til varer- og godstransport til og fra Grønland. Der er dog allerede i dag iværksat overvejelser om den fremtidige godstransport, ved at Landsstyret senere på denne samling fremlægger ensfragtredegøerelsen.

Det er dog Landsstyrets vurdering, at et vitalt område, som godstransporten til og fra vores land, ikke kun bør bero på overvejelser internt i Landsstyret, men at dette også skal foregå i en åben og konstruktiv dialog med Landstinget og resten af befolkningen.

Landsstyret ser derfor frem til Landstingets behandling af ensfragtredegørelsen kommer til at ske på en konstruktiv og fremadrettet måde, således at Landsstyre får nogle klare signaler om, hvilken udformning rammerne for godstransportområdet, til og fra vores land fremover kan have.

På det kommunale område, vurderer Finansudvalget at der er et behov for at revurdere opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. Landsstyret er enig med Finansudvalget i, at den nuværende byrdefordeling, ikke indeholder tilstrækkeligt incitament til at styre udgifterne. Eksempelvis er det uhensigtsmæssigt, at kommunerne tildeler førtidspension, mens Hjemmestyret står for hovedparten af finansieringen. Landsstyret vil under bloktilskudsforhandlingerne i år 2000 med KANUKOKA arbejde med at forbedre incitamentstrukturerne, f.eks. i forbindelse med førtidspension.

På baggrund af den generelt forbedrede økonomi i kommunerne vil Landsstyret overveje, at stille krav om, at kommunerne i højere grad bidrager til finansieringen af fælles opgaver.

Landsstyret er som Landstinget er orienteret om under efterårssamlingen 1998 i samarbejde med KANUKOKA igang med at udarbejde et nyt bloktilskudssystem. Det nye bloktilskudssystem, vil bygge færre objektive kriterier end det nuværende, og giver som udgangspunkt samme fordeling som den nuværende.

På baggrund af Finansudvalgets tilkendegivelser om en øget udligning mellem kommunerne vil Landsstyret i forbindelse med den nye forhandlingsrunde med KANUKOKA arbejde for, at der også sker en revision af skatteudligningssystemet.

Et andet centralt element i de kommende bloktilskudsforhandlinger bliver de stigende skatteindtægter, specielt i de velstillede kommuner. Disse stigninger i skatteindtægterne kan efter Landsstyrets opfattelse blandt andet anvendes til større kommunalt medfinansiering af påtrængende bygge- og anlægsopgaver.

Finansudvalget foreslår i betænkningen, en opprioritering af Bestyrelsessekretariatet, og at Landsstyret embedsmænds bestyrelseshonorarer skal tilfalde Landskassen. Landsstyret vil fremkomme med en samlet stillingtagen til disse spørgsmål til 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

Finansudvalget bemærker i betænkningen, at der ikke i Landstinget er truffet beslutning om, at anlægge en universitetspark. Landsstyret skal i den forbindelse bemærke, at anlægsarbejder i Grønland, normalt vedtaget i forbindelse med finanslovene, og kun undtagelsesvis ved en anlægslov, og at etableringen af en universitetspark ikke nødvendiggør en særlig anlægslov.

Derudover er det hensigtsmæssigt, at når skal søges fondsmidler, at projektet er synliggjort på Finansloven. Landsstyret vil derfor til 3. behandlingen overveje en løsning, hvor Landsstyret kun kan udmønte bevillingen efter godkendelse i Finansudvalget, og som sagt for fremtiden synliggøre, at der søges fondsmidler til formålet.

Finansudvalget i betænkningen stillet mange forslag og kommet med mange spændende tilkendegivelser. På baggrund af antallet af forslag, er det ikke muligt for mig, at forholder mig til dem alle i dette svar, en række af forslagene vil dog indgå i Landsstyrets i det videre arbejde, dels på kort sig frem til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, dels på længere sigt blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for 2001.

I det følgende vil jeg kommenterer nogle af de tilkendegivelser fra Finansudvalget, som har særlig bevillingsmæssig betydning.

Landsstyret har stillet et ændringsforslag om en række rokeringer mellem sundhedsvæsenets anlæg og at anlægstakten fremskyndes. Ændringerne skal gøre det muligt, at fra 2001, at begynde en regionalisering af sygehusvæsenet i det nordlige Grønland, med Illulissat som regionscenter.

På baggrund af Finansudvalgets bemærkninger agter Landsstyret imidlertid til 3. behandlingen af finanslovforslaget, at stille forslag om, at alle anlægsaktiviteter på sundhedsområdet med relation til regionalisering af Nordgrønland overføres til de udisponerede anlægsreserver. Midler til anlæg i forbindelse med regionaliseringen kan efterfølgende tilbageføres til sundhedsvæsenets anlægsplan.

Tilbageførslen kan ske med godkendelse fra Finansudvalget, når det lovmæssige grundlag er afklaret, og at der er udarbejdet en mere detaljeret anlægsplan. Det skal understreges, at Landsstyret finder det væsentligt, at der i år 2000 påbegyndes en ændring af de bygningsmæssige ramme, så der fra år 2000 kan igangsættes en regionalisering af sundhedsvæsenet. Landsstyret mener ikke, at vi har råd til at fortsætte med den nuværende struktur i sundhedsvæsenet.

Regionaliseringen kan medvirke til, at vi får råd til at behandle flere i Grønland for de samme ressourcer.

Finansudvalget opfordre også Landsstyret til at undersøge mulighederne for, at hjemtage handicapforsorgen fra Danmark. Om dette kan jeg oplyse, at Landsstyret arbejder med planer om, at etablere en institution i Paamiut, der kan hjemtage en del af vores handicappede medborgere. Landsstyret har som udgangspunkt valgt at undersøge mulighederne i Paamiut, idet der som bekendt er mange ledige boliger i byen samt stor arbejdsløshed.

Etableringen af en eventuelt handicapinstitution, forudsættes ske ved brug af de midler, der er afsat til erhvervsudvikling i Paamiut kommune. Der skal foretages et grundigt analysearbejde inden aktiviteterne kan sættes i værk. Det er derfor ikke muligt for Landsstyret, at stille et konkret forslag til finanslovsforslaget 3. behandling.

Landsstyret har indstillet ændringsforslag om, at der foretages en undersøgelse af den samfundsøkonomiske betydning af anlæggelse af flere landingsbaner. Finansudvalget ønsker i den forbindelse, at Landsstyret som en del af undersøgelserne vurderer mulighederne for alternative finansieringsformer.

Landsstyret finder det imidlertid i første omgang væsentligt, at få afklaret de samfundsøkonomiske virkninger. Hvis Landstinget på baggrund af disse undersøgelser, ønsker at anlægge flere landingsbaner, kan finansieringsformen derefter afklares. Det er dog vigtigt allerede nu at fastslå, at uanset finansieringsformen, skal landingsbanerne i sidste ende betale af flypassagerne eller Landskassen.

Finansudvalget har bemærket, at der under anlægsbevillingen til Grønlands Lufthavnvæsen er afsat midler til en boligblok i Narsarsuaq. Disse midler skal naturligvis ikke anvendes før der er sket en afklaring af fremtiden for Narsarsuaq. Såfremt Landstinget ønsker det, vil Landsstyret til 3. behandlingen af finanslovsforslaget kunne stillet forslag om, at disse midler overføres til de udisponerede anlægsreserver, således at yderligere anlægsopgaver i overensstemmelse med Finansudvalgets anbefalinger afventer en afklaring af Narsarsuaqs fremtid.

Landsstyret har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag om, at Landsstyret bemyndiges til at afgive en garanti på 12 mio. kr. overfor Puisi A/S's långiver. Puisi A/S har forinden søgt, at få en driftskredit på kommercielle vilkår. Långiver har imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi og anmodet om, at Hjemmestyret på baggrund af sit medejerskab af Puisi A/S stiller garanti. Dette viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår. Landstinget skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er risikofyldt.

Hvad angår de 5 medlemsforslag er der henvist til behandling af finanslovsforslaget kan jeg oplyse, at Landsstyret er enig i Finansudvalgets indstillinger.

Om landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag om prioritering af aktiviteter i Kangaatsiaq, kan jeg oplyse, at Landsstyret er meget opmærksomme på situationen, og at Landsstyret har stillet ændringsforslag omkring både aktivitetshus og en daginstitution - med et særligt hjemmestyre tilskud.

Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til debat i Landstinget og ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde frem til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Tak.

Og nu går vi så over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Per Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingets Finansår for år 2000.

Vi er tilfredse med, at finanslovsforslaget er blevet udarbejdet tidligere i år i forhold til tidligere år, og vi håber, at denne praksis vil fortsætte fremover. Ligeledes er vi glade for, at de forskellige udvalg ha haft mulighed for, at udtale sig om forslaget, denne arbejdsform åbner op for helhedsvurdering i forbindelse med arbejdet for samfundet og bør fastholdes. Det eneste kritisable er, at henvendelsen herom kom meget sent.

Fra Siumut har vi med tilfredshed bemærket, Finansudvalgets tilkendegivelser vedrørende anlæggelse af lufthavn i Paamiut, og støtter udvalgets tilkendegivelser.

Fra Siumut støtter vi også Finansudvalgets tilkendegivelser om mulighederne for alternativ finansiering, total finansiering samt den såkaldte projektfinansiering, idet vi mener, at man må undersøge de forannævnte til bunds og endelig hvis nødvendigt, at optage mindre lån. Vi skal også nævne, at ideen om, at foretage en helhedsvurdering af lufthavnenes samfundsøkonomiske virkning er værd at overveje.

Fra Siumut finder vi Finansudvalgets overvejelser om alternativ struktur omkring den havgående trafik meget interessante, idet det fremgår klart, at man stiler mod økonomiske lettelser for vores land.

Vi skal heller ikke undlade, at nævne, at vi fra Siumut, at vi finder det presserende med snarlig nyvurdering af byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne.

I Siumut mener vi, at det er meget nødvendigt, at opprioritere Bestyrelsaessekretariatet, idet bemandingen af posterne med relevante faglige kvalifikationer, kan fremme hurtigere reaktioner fra de forskellige virksomheder, hvilket kan være med til at spare penge.

Og vi finder det meget interessant, at Finansudvalget foreslår, at honoraret fra Hjemmestyrets bestyrelsesmedlemmer kan tilfalde Landskassen, hvilken kan være med til at finansiere varetagelsen af bestyrelsesposterne.

Finansudvalget ønsker placering af Landskassens likvide midler, hvor de forrentes bedst muligt. I Siumut er vi ganske enig i dette, idet de likvide midler på mange måder, først kan begynde at arbejde til gavn for samfundet.

I Siumut er vi glade for, at de tidligere drøftet muligheder for større boligbyggeri i Nuuk, i Qinngorput og "Lille Slette" nu synes at være ved, at tage endelig form i samarbejde med Nuuk Kommuneat. Imidlertid skal vi fra Siumut understrege, at vi ligger meget vægt på, at denne plan ikke resulterer i ændring eller reduktion af planerne og mulighederne i andre kommuner.

Selvom vi har nævnt det i andre sammenhænge, skal vi i Siumut, også i denne omgang, udtrykke vores glæde over, at der er planer om etablering af en anlægsfond, til fordel for nyanlæg og renoveringer. Vi er ikke i tvivl om, at dette vil være til god gavn og vil få effektfuld virkning for hele samfundet.

Blandt de mange forslag i betænkningen som vi er enig i, skal vi fra Siumut ikke undlade at udtrykke vores glæde over, at Kangaatsiaq nu kan se frem til en minihal og daginstitution, hvilket sager, har været nogle af Siumuts mærkesager.

I Siumut er vi glade for, at planerne om etablering af en Universitetspark nu kan fortsætte. Der er nu skabt klart grundlag for samarbejdet med udenlandske pengeinstitutioner, og fra Siumut ønsker vi dem, der skal finde sådanne finansieringskilder, held og lykke.

Vi kan naturligvis knytte flere generelle bemærkninger til mange af Finansudvalgets helhedsvurderende forslag i sin betænkning om finanslovsforslaget for år 2000. Men inden vi går over til de enkelte konti, skal vi tilkendegive, at vi er helt enig med Finansudvalget, når udvalget forventer, at Landsstyret vil forelægge en konkretiseret spirituspolitik, hvor man klar kan se konsekvenserne. Fra Siumut ser vi frem til en sådan konkret forslag.

Herefter skal jeg i alt korthed knytte bemærkninger til de enkelte konti.

I Siumut er vi glade for det foranlagte fra Finansudvalget vedrørende vore kulturhus Katuaq. Der er allerede faldet mange ord om, at dette hus skal være udfarende center for alt kulturelt aktivitet, og det er på tide, at udmønte de mange ord i konkret handling, ved fastsættelse af tilskudsbeløb. Fra Siumut hilser vi Finansudvalgets positive vilje hertil, og vi støtter også Finansudvalgets forslag om samarbejdsaftale mellem KNR og Katuaq vedrørende udsendelser fra Katuaq. En sådan aftale behøver ikke koste mange penge, men vil tværtimod være til megen glæde for hele landet..

Fra Siumut støtter vi Finansudvalgets tilkendegivelser om, at bygderne ikke vil få ringere vilkår, hvad angår service- og vareforsyningen i kølvandet af bevillingsreduktionerne.

I Siumut er vi også enig i afsættelse af bevilling til en Rigskommission og i den forbindelse er vi helt enig i, at samtlige grønlandske partier bør være repræsenteret. Man kan jo betragte kommissionens opgave, som værende forberedelse til Grønlands fremtidige selvstændighed, og det er meget vittigt, at igangsætte dette arbejde i god tid.

Til slut skal vi fra Siumut vedrørende konto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, anlæg, udtale at vi er enig i Finansudvalgets tilkendegivelser. Finansudvalget sætter nemlig spørgsmålstegn ved, om den lovmæssige hjemmel til regionaliseringen er til stede. Fra Siumut støtter vi fuldt ud Finansudvalgets opfordring til Landsstyret.

Med disse bemærkninger skal vi takke Finansudvalget for det foranlagte smukke arbejde, og skal indstille, at forslaget undergives behandling i Finansudvalget, forinden 3. behandlingen her i salen. Tak.

Og den næste er Atassuts ordfører, Anders Nilsson.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Her ved 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov år 2000, har vi fra Atassut følgende bemærkninger.

Landsstyremedlemmet siger i sit svarnotat, at Landsstyret vil komme med en samlet stillingtagen til et bestyrelsessekretariat og bestyrelseshonorarer i forbindelse med 3. behandlingen. Her er det nødvendigt at minde om, at for såvidt angår bestyrelseshonorarer, så har Landstinget allerede på efterårssamlingen sidste år, taget stilling til dette spørgsmål. Bestyrelseshonorarer skal føres tilbage til Landskassen.

Atassut støtter tanker om en revision af den kommunale skatteudligning. Der er meget stor forskel mellem de forskellige kommuners indtægtsmuligheder. Vi finder det nødvendigt, at de stigende skatteindtægter og underudnyttede skattemuligheder i de velstillede kommuner, i forhold til de dårligststillede kommuner, inddrages i en større kommunal medfinaniering af påtrængende bygge- og anlægsopgaver. Og vi forstår, at Landsstyret vil forhandle med KANUKOKA om dette spørgsmål, og det støtter vi fra Atassut.

Universitetsparken. Det er rigtigt, at anlægsarbejder normalt vedtages i forbindelse med Finansloven. Det gælder husbyggeri og anlæg af veje og lignende, hvor anlægsopgaven er veldefineret og overskuelig.

Men for større og mere komplekse anlægsopgaver, er det nødvendigt og rimeligt med en egentlig anlægslov. Det brugte vi ved de 7 landingsbaner, og det skal vi også bruges til den påtænkte Universitetspark. Forslag til anlæg af en Universitetspark, bør fremlægges, behandles og eventuelt vedtages i en særskilt anlægslov.

Vi er i Atassut tilfredse med Landsstyremedlemmets udmelding om, at midler til regionalisering, vil blive placeret i de udisponerede anlægsreserver, indtil det lovmæssige grundlag for regionaliseringen er afklaret, og indtil der er udarbejdet en mere detaljeret regionaliseringsplan.

M.h.t. den aktuelle plan, om at etablere et regionssygehus i Disco-bugten, så har vi fra Atassut tidligere udtrykt vores skepsis. Og vi håber, at det pusterum, der nu bliver, også vil blive brugt til noget kreativt eftertænksomhed.

Atassut tilslutter sig at midler til den planlagte boligblok i Narsarsuaq overføres til de udisponerede anlægsreserver, og der afventer en afklaring af Narsarsuaqs fremtid. Det må dog ikke blive en syltekrukke, det er vigtigt for befolkningen i såvel Narsarsuaq, som Kangerlussuaq, at der snarest tages en beslutning om de to lufthavnes fremtid, og at der så handles derefter.

Vi har desværre endnu til gode, at se Landsstyrets forslag til de nye og højere takter for el og vand. I Atassut finder vi det uheldigt, at dette forslag skal trykkes igennem, som et ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Det betyder, at vi i Landstinget kun får mulighed for, at sige ja eller nej til det færdige forslag, det er ikke en fremgangsmåde der er værdigt i et demokratisk samfund. Derfor skal vi fra Atassut nu benytte lejligheden til at henstille, at det kommende forslag til nye takster, kommer til at skelne mellem el og vand til erhvervsformål og el og vand til privatforbrug.

For el og vand til erhvervsformål ønsker vi, at der indføres kostægtepriser, i dele af landet, hvor de kostægtepriser er lavere end de nugældende takster. Og for resten af landet ønsker vi , at de nugældende takster bibeholdes for erhvervslivet.

Og med erhvervslivet mener vi ikke kun fiskeindustrien, men erhvervene i al almindelighed,. Også værksteder, butikker og hoteller m.v.

For det private forbrug, der kan vi godt i en overgangsperiode, accepterer, en højere solidariske ens pris for hele landet.

Afslutningsvis skal vi fra Atassut udtrykke vores påskønnelse til såvel Landsstyre som de øvrige medlemmer af Landstinget, over det betydelig løft i kvalitet og konstruktiv samarbejde, der er kommet i arbejdet omkring Finansloven.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os den fremlagte betænkning og skal overlade det videre arbejde til Finansudvalget, forinden 3. behandlingen her i salen.

Og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget for år 2000, har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til forslagets 2. behandling.

Vi har med tilfredshed bemærket, at samtlige udvalg i Landstinget inden 2. behandlingen har vurderet og fremlagt bemærkninger, hvor finanslovsforslaget omtaler deres interesser. Derved bliver finanslovsforslaget behandlet bredt af samtlige landstingsmedlemmer. En sådan fremgangsmåde burde praktiseres i fremtiden.

Inuit Ataqatigiit støtter generelt finanslovsforslaget, inklusive Landsstyrets ændringsforslag. Vi støtter bestræbelserne på, at få balance i indtægter og udgifter. Vi er positivt stemt overfor Finansudvalgets anbefalinger. Til vores store tilfredshed har Landsstyret taget Landstingets ønsker og anbefalinger alvorligt, således at de har flere vigtige ændringsforslag til 2. behandlingen.

Anlæggelse af lufthavn i Paamiut som ellers blev foreslået at skulle udsættes i 2 år, er nu kommet på bordet igen, hvor man nu vil fortsætte arbejdet, og foreslår, at der afsættes penge af til år 2001. Vi er glade for, at man har lyttet til Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe og ikke mindst indbyggerne i Paamiut.

Mens vi er igang med at tale om anlæggelse af en lufthavn i Paamiut vil vi komme med bemærkninger til trafikforholdene generelt.

Når vi ser på de faktiske forhold i dag ved vi, at Landskassen bruger mange penge i tilskud til trafikken, både lufttrafikken og skibstrafikken. Tilskuddet bruges til at holde billetpriserne nede, således at man undgår alt for høje priser.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er naturligt, at Landstinget vil revurdere tilskuddene til erhvervslivet. Vi ønsker, at der foretages en status over trafikken og trafikforholdene og at det skal undersøges, hvordan fremtidens trafikstruktur skal organiseres. Efter vores menig skal man prøve at opnå, at fly- og skibstrafikken koordineres smidigt, at de ikke konkurrere med hinanden, men sætter et samarbejde igang.

Et andet punkt som vi har bemærket særskilt er to anlægsopgaver i Kangaatsiaq, som man ønsker bevillinger til nu, 4,5 mio. kr. til en minihal og 4,6 mio. kr. til en børneinstitution. Det er helt naturligt, at der skal bevilges penge til disse to formål. Indbyggerne vil således i nær fremtid få mulighed for, at dyrke indendørs idræt og have et samlingssted til forskellige formål samt bygning af en børneinstitution, vil uden tvivl blive et kærkomment og nyt islæt, som vil styrke indbyggernes sociale liv, psykisk såvel fysisk.

Finansudvalget nævner i sin betænkning, at det er på tide, at fordeling af Hjemmestyrets og kommunernes arbejdsopgaver og byrdefordeling i dag skal til nyvurdering. Denne udmelding støtter vi.

Inuit Ataqatigiit har især de seneste år påpeget, at kommunernes indtægtsmulighder er meget forskellige, og vi har til gengæld efterlyst en nyordning. En ordning der har til formål, at udviklingen i kommunerne bliver mere jævnbyrdigt. Vi har forstået, at en sådan tanke i princippet støttes af Landsstyret, og vi er glade for, at man har sat sig det mål, at skatteudligningen, skal fordeles på ny måde, når bloktilskuddet skal forhandles med KANUKOKA til efteråret.

Nu når vi er igang med, at tale om en mere jævnbyrdig udvikling kommunerne imellem, fristes man til at spørge, om det ikke er naturligt, at tage den enkelte borgers skatteforhold med i denne debat.

Vi har som de eneste i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovforslaget, efterlyst Landsstyrets klare og utvetydige mål med alkoholpolitikken. Vi er glade for, at et enigt Finansudvalg i sin betænkning, efterlyser udmeldinger om netop det emne. Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at man i forbindelse med en kommende alkoholpolitik tager stilling til, fra hvornår Qaasifik/Alkoholbehandlingscenteret kan overtages af Grønland. Man foranlediges til at tro, at der i dag er så mange alkologer, at vi kan være selvforsynende med dem.

I forbindelse med renoveringer har Inuit Ataqatigiit bemærket, at Socialdirektoratet ikke har søgt om bevillinger. Det undrer os lidt, idet Socialreformkommissionen i sin betænkning, særskilt har nævnt, at mange døgninstitutioner er meget nedslidte. Ligeledes gælder det kirkerne. Finansudvalget har i sit samråd med Landsstyremedlemmet for Kirke fået at vide, at der ikke er søgt bevillingerne, da rapporten om renoveringsbehovet for kirkerne, endnu ikke er færdiggjort fuldt ud. Under samrådet drøftede man , at der i bemærkningerne til finanslovsforslaget kan afsættes midler til vedligeholdelse af kirkerne, idet kirkerne skal prioriteres, kan Inuit Ataqatigiit allerede meddele, at hvis Landsstyret skulle søge om bevillinger vil vi være venlig stemt, for en sådan realistisk ansøgning.

I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget har i fra Inuit Ataqatigiit meddelt at personaleforholdene og tiltag i forbindelse med regional sygehuse, og når man har debatteret prioriteringsspørgsmålet til ende, kan man først lægge realistiske budgetter for fremtiden.

Vi vil være med til at finde løsninger til sådanne vanskelige sager. Vi ønsker ikke, at der sker unødigt forsinkelser. Derfor mener vi, at det er meget frustrerende, at Landsstyret i sin ansøgning i forbindelse med anlægsopgaver til regionalisering af sundhedsvæsenet, ikke er enige om, hvilke lovgrundlag man skal arbejde ud fra.

Derfor er det nødvendigt, at der findes en gensidig forståelse til 3. behandlingen af lovforslaget.

M.h.t. kommende Universitetspark, mener Inuit Ataqatigiit, at det er naturligt, at Landsstyret vil fremkomme med yderligere redegørelser i forbindelse med 3. behandlingen. Det er jo yderst vigtigt, at man i så store anlægsopgaver har klart lovgrundlag.

Vi har nogle bemærkninger til flere hovedkonto.

I forbindelse med konto 10.14.17 har vi meddelt, det vedrører nedsættelse af en Rigskommssion, at Landsstyret har sat initiativer i gang i forbindelse med oprettelse af kommissionen for Rigsfællesskabet. Inuit Ataqatigiit har igennem flere år påpeget nødvendigheden af, at det er på høje tid, at det bliver nødvendigt, at analysere hjemmestyreordningen. Derfor er vi meget interesseret i at høre nærmere om Landsstyrets tanker om oprettelse af en kommission. Hvilket beføjelser og begrænsninger, skal en sådan kommission have ?, hvilket formål skal der være ?, hvem skal sidde i kommissionen ?, hvor mange medlemmer og hvor meget skal befolkningen involveres ?

Hovedkonto 20.05, Tilskud og bloktilskud. Som tidligere nævnt mener vi, at det er nødvendigt at finde en anden ordning til tilskud til kommunerne og ikke mindst principperne i uddeling af tilskud. En fælles og klar ordning, der har grundlag i behovsspørgsmål.

Hovedkonto 22.13.10, Vareforsyning. Inuit Ataqatigiit kongstanke er, at service af vareforsyningen til bygderne ikke skal blive ringere.

Hovedkonto 30.01.01, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Finansudvalget har i sit samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender drøftet Hjemmestyrets pligt til at føre tilsyn med kommunerne. Det blev gjort klart, at man ikke anså denne funktion for tilfredsstillende. Vi vil opfordre Landsstyremedlemmet, at han tager skridt til at få en bedre ordning, så man i fremtiden opnår bedre resultater.

Hovedkonto 30.10.22 Aja, Nuuk. Da det er åbenlyst, at man mangler institutionspladser til omsorgssvigtede unge piger, er det yderst nødvendigt, at man fremskynder en ordning til det alvorlige problem. Desuden skal vi opfordre til, at arbejdsvilkårene til personalet for omtalte unge, og ikke mindst deres lønforhold snarest skal tages initiativ til, at få bragt i orden. Hvis der ikke er andre muligheder, skal der i en overgangsperiode benyttes ekstern konsulent.

Hovedkonto 30.12.10, Arbejde med handicappede i Danmark, 30.13.11, Afholdelse af kurser for handicappede. Vi er tilfredse med, at Landsstyret fortsætter sine planer med, at få sendt vores handicappede landsmænd i Danmark tilbage til Grønland. Det vigtigste for at få succes er, at der er lavet en god planlægning. Inuit Ataqatigiit vil gerne få klarhed over, om man stadig har planer om Paamiut som hjemsted, i forbindelse med hjemsendelse af patienterne.

Man skal tænke på, at arbejdet med vores multihandicappede, der allerede er i Grønland, endnu trænger til stor udvikling. Med disse udtalelser henviser vi til brevet til Landstinget fra forældre til børn, anbragt i Ivaaraq.

Og jeg skal lige spørge, om vi også skal kommentere Landstingets Bureauet, ja det skal vi.

Hovedkonto 01, Landstingets Bureauet. Ja vi går videre. Inuit Ataqatigiit vil på baggrund af betænkningen fra Landstingets Forretningsudvalg komme følgende præcisering. Udvalget har taget stilling til 2 ændringsforslag, konto 01.10.13 Det Nordatlantiske Samråd og konto 01.01.01 Landstings Bureauet.

Vi stemmer for en forhøjelse af bevillingerne til den første konto. Vi er dog imod, at Landstingets Bureauet skal have to direktører fra år 2000 i lønramme 40. Vi er vidende om, at Landstingets Bureau på trods af få medarbejdere i dag, arbejder for at få et godt resultat og gør det i praksis. Derfor mener vi ikke, at man under sparebestræbelserne skal have to direktører i Landstingets Bureau, til den højeste lønramme i Grønland.

En af grundene til, at vi ikke støtter tanken om, at få afsat to direktører, er at samtlige partier og Kandidatforbundet under forårets valgkamp, krævede og lovede, at landets administrationer skal være tilpasset til de grønlandske forhold, og skulle køre mere rationelt. Samtlige i Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe stemmer imod flertallets henstillinger i betænkningen. Men vi vil gerne fortsætte samarbejdet, i respekt for flertallets beslutning.

I forbindelse med 2, behandlingen skal vi komme med følgende vurdering. 2. behandlingen af lovforslaget viser, at vi i respekt for behovet i Grønland har taget en retning i udviklingen, der tilgodeser dette behov. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at man nu kan effektivisere arbejdsprocessen i sagen, og at vi gerne vil foreslå, at man igangsætter planlægningen allerede fra næste år.

Og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet med henvisning til vores udtalelser i forbindelse med sagens 1. behandling komme med følgende udtalelser til sagens 2. behandling.

Inden jeg vil afgive bemærkninger til de enkelte ressortområder, vil jeg komme med følgende generelle bemærkninger til finanslovsforslaget i sin helhed.

I Kandidatforbundet mener vi, at såfremt vores lands økonomi skal vendes mod en positiv retning, må administrationen af Grønland søges organiseres på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til landets forhold., for administrationen af Grønland har i mange år, dels været drevet af en efterligning af de europæiske metoder, og deres skikke. Disse må nu søges rettet henimod, de reelle forhold her i landet.

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet på det kraftigste opfordre til, at grønlændere vises mere tillid, og får mere efteruddannelse i sit arbejde, m.h.p. at vi kan begrænse antallet, af et efterhånden meget stort antal tilkaldt arbejdskraft, der bevirke en meget stor udførsel af kapital her fra landet.

Der skal jo, at i fiskefabrikken i Illulissat, at man agter at lukke fabrikken om en kort periode, med det resultat, at mange bliver arbejdsløse. Endvidere mener vi i Kandidatforbundet, at såfremt dette skal kunne realiseres, må Hjemmestyret have en klar politik, i forbindelse hermed.

Et sådan ønske om en målsætning er på ingen måde et udtryk for, et ønske om forskelsbehandling af mennesker eller et ønske om en raceadskillelse. Formålet med dette er kun, at man må se, at komme ud over, at der dels er endnu alt for mange grønlændere kun bliver betragtet, som tilskuere til den udvikling der sker, og også bliver betragtet som tjenende ånde.

Der er efterhånden gået over 20 år, da man sagde, at grønlændere kan selv, og grønlændere skal selv råde over deres land. Disse ord må ses at blive realiseret. Der er ingen usikre stiger eller farvande at færdes i, ligesom der ikke er noget at være bange for. Det vi behøver er kun mere tillid og mere bedre målrettet uddannelse.

Grønlændere der stiler efter stillingen, som leder de steder de bliver ansat eller bliver uddannet i, bør vejledes bedre, og tilsynet og vejledningen i de forskellige direktorater bør varetages bedre.

Vi er klar over, at det endnu er nødvendigt med tilkaldt arbejdskraft i fremtiden, men anvendelsen af tilkaldt arbejdskraft må ikke blive en rutinemæssig procedure, en normal måde, at ordne tingene på. Det er meget dyr og svækker tildels den grønlandske befolkning. Derfor er det nu nødvendigt, med en ganske klar arbejdskraftspolitik, og først da kan en sådan politik vise vejen til nedbringelse af de mange udgifter.

Ikke mindst er det også her nødvendigt, at lette vilkårene for de unge under uddannelse og videreuddannelse, da der endnu er alt for mange unge mennesker, der afbryder en uddannelse midt i der hele, og vi må spørge os selv, hvorfor der er så mange der gør det.

Ja i Kandidatforbundet må vi regne med, at der et eller andet sted, må der være noget galt, som snarest muligt bør rettes op. Såfremt vi ikke gør det, må vi i samfundet endnu i mange år have mangel på uddannede personer.

Såfremt man under hensyn til landets økonomiske forhold, skal opnå en bedre drift af landet under hensyn til økonomien, må vi kunne anvende de af landets egne ressourcer på en bedre måde, f.eks. ved, at man mere målrettet anvender og støtter SIKU-blok ved opførelsen af boliger m.v., for at kunne opnå, at de økonomiske midler kommer til at cirkulere bedre og med større effekt her i landet.

Ikke mindst bør uddannelse, og her sær m.h.t. de håndværksmæssige fag søges tilpasset landets egne forhold, og f.eks. kan vi spørge os selv, hvorfor skal vi kunne tale dansk for at tage en uddannelse til tømre.

I Kandidatforbundet mener vi, at der i en af brancheskolerne bør kunne være mulighed for uddannelse af udelukkende enkeltsprogede elever. En sådan mulighed vil også kunne medvirke til begrænsning af tilkaldt arbejdskraft.

Vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at kravene til et ansættelsesforhold her i landet må kunne tilpasses forholdene her i landet.

Såfremt man skal kunne opnå, at begrænse det økonomiske forbrug her i landet, må forholdene i dag, og de anvendte metoder blive ændret, for det er ikke nok, at godkende indtægt- og udgiftssiden i et budget,

Vi mener i Kandidatforbundet, at også forhold inden for økonomien, der kan medvirke til begrænsning inden for udgiftssiden, og som derefter kan få positiv virkning, også skal kunne medtages i debatten.

I Kandidatforbundet har vi med glæde konstateret, at Finansudvalget i forbindelse med arbejdet med budgettet, er begyndt med høring hos de relevante udvalg i forbindelse med de relevante dele af budgettet.

Indførelse af en sådan arbejdsform har ikke alene skabt en mulighed for et nærmere samarbejde mellem de forskellige landstingsmedlemmer, men vi er ikke i tvivl om, at en sådan arbejdsform også vil kunne medvirke til en bedre servicering af samfundet, som helhed. Derfor mener vi, at Finansudvalget dermed har indført en arbejdsform, der bør kunne udvikles, og er meget støtteværdigt.

Fra Kandidatforbundet vil vi minde om igen, at vi fastholder, at vores holdning om, at befolkningens efterhånden almindelige vilkår ikke skal blive forværret. Og dette skal forstås således, at befolkningens daglige vilkår, som udgifter til boligleje, elektricitetsforbrug samt vand med mere, ikke skal blive tungere, at skulle bære, og derfor er vi slet ikke enig i de planlagte forhøjelser af ydelserne indenfor disse områder, og at man m.h.t. landets nuværende økonomiske situation, og ikke mindst m.h.t. renoveringsopgaverne indenfor boligområdet, hvor man har behov for mindst over 4 mia. kr..

Og vi vil kraftigt sætte et spørgsmålstegn ved, om Landskassen på nuværende tidspunkt og i de nærmest følgende år, vil fortsætte med at anlægge landingsbaner til fastvingende fly.

Allerede på nuværende tidspunkt er folk begyndt at tale indbyrdes om de planlagte forhøjelser for land og elektricitet, og også måske også kommende forhøjelser indenfor boligområdet. Disse er jo planlagt, uanset at alle partierne, uanset sidste valgkamp fremturede med, at befolkningen økonomiske vilkår ikke skulle blive forværret i løbet af nærværende valgperiode, og ikke mindst, at de mindrebemidlede ikke skal rammes.

På nuværende tidspunkt er alle disse løfter blevet brudt, og såfremt udgifterne til elektricitet og vand bliver forhøjet, vil hele samfundet blive ramt. Kort sagt har Landskassen på nuværende tidspunkt ikke råd til, at anlægge landingsbaner til fastvingende fly. Lad os vente med disse og lad os først sætte mennesket i centrum.

For et par dage siden havde vi en debat om børnenes vilkår her i salen, og vi husker allesammen, hvor højt vi sætter denne samfundsgruppe. Selvom man alene tænker på denne gruppe, må vi huske på, at vi elles kan anvende og have råd til mange udgifter alene til denne gruppe, og uanset at vi allesammen taler om, at denne gruppe er vores fremtid, at børnene er vores største rigdom.

Hvorfor forstår vi så ikke endnu, at vi må hjælpe andre ? Hvorfor skal vi ikke bevilge penge, først til den gruppe, for at kunne opnå, at de i fremtiden kan vokse op i tryghed ?

Man skal huske på, at da man i 1995 godkendte planen om anlæggelse af landingsbaner til fastvingende fly, lovede man blandt andet, at helikopterne S-61 ville blive udrangeret med udgangen af 1999, og at man derved allerede ville spare 70 mio. kr. årligt, og at billetpriserne ville falde. Hvor er alle disse ønsker, for billetpriserne er absolut ikke faldet, og det har været nødvendigt her i salen, at godkende, at S-61 helikopterne fortsat skal anvendes i de følgende flere år, efter udgangen af 1999.

Sådanne forhold og uddannelse, der skaber falske forhåbninger hos befolkningen har vi hørt før, men lad os først nu igen tage opgaverne op vedrørende befolkningen, og her ikke mindst opgaverne omkring børnene først.

Nye anskaffelse af ting vi stræber efter kan øges, og intensiveres, når vi har sikres os kræfterne til det, og har fået en sikre økonomi, at basere os på. I udviklingen bør mennesket stå i centrum, for der står i den hellige skrift, at mennesket er det vigtigste af alle skabninger.

Kommunerne der ønsker sig landingsbane eller ønsker at forlænge en eksisterende bane bør selv kunne udføre dette arbejde, gennem andre finansieringsmuligheder, og Landskassen bør først og fremmest sørge for de nødvendige udgifter til menneskene.

Fra Kandidatforbundet er vi meget skuffede over, at landstingsmedlemmernes ønsker fra efterårsmødet 1998 om, at Landsstyret skal sørge for hjemmestyreansatte bestyrelseshonorarer skal tilfalde Landskassen, og at det endnu ikke er blevet besørget.

For ikke så længe side, erfarede vi via pressen, at Landsstyret har truffet en aftale med Nuuk Kommuneat om fremtidig byggeri. Men i pressen erfarede vi også, at Landsstyret ikke har overholdt deres dels af aftalen, at Landsstyreformanden i et tv-interview i forbindelse med hervednævnte, at Nuuk Kommuneat selv, ved en forhøjelse af skatteprocenten kan tage disse opgaver op, vil vi fra Kandidatforbundet påpeget dette som værende helt uden for skik og aftaler mellem hjemmestyret og kommunerne.

Da Landsstyret efter at have trukket aftale med kommunerne, må slet ikke senere forsøge at påvirke kommunernes fastsættelse af sin skatteprocent. Jeg er ikke i tvivl om, at Landsstyreformanden selv kan forestille sig, at en kommunens fastsættelse af sin skatteprocent ikke vil påvirke sin egen pengepung synderlig meget, men Landsstyreformanden må huske på, at vi også har medmennesker, der må arbejde hårdt i deres erhverv for overhovedet at kunne følge med, og at der findes personer, der af alle kræfter forsøger at følge med i betalingen af deres boligudgifter, men som alligevel indimellem kommer bagud med betalingen af deres boligudgifterne.

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet kraftigt opfordre Landsstyret til, at de bliver mere forsigtige m.h.t. At respektere kommunernes frihed til selvstændigt, at kunne fastsætte deres skatteprocenter.

I Kandidatforbundet har vi med glæde mærket os, at Landsstyret endelig har taget Kangaatsiaqs kommunes vanskeligheder med idrætshal og børnedaginstitution op, da jeg på Kandidatforbundets vegne på tidligere tidspunkter flere gange har omtalt disse problemer.

Fra Kandidatforbundet vil vi ligeledes støtte Finansudvalget i opfordringen il Landsstyret om, at Landsstyret tager tiltag i forbindelse med bekæmpelsen af spiritusproblemet.

I forbindelse med uddelingen af midler til kommunerne fra bloktilskuddet skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, under hensyn til kommunernes selvstændige varetagelse af anlægsarbejder og selvstændighed, at man ikke glemmer, at Landsstyret egenhændigt uddeler midlerne henover hovedet på Kommunernes Landsforening, da flere kommuners økonomiske situation er meget let påvirkelig.

Til sidst vil vi udtale, at vi vil stemme for vedtagelsen m.h.t. Finansudvalget indstillinger, og at vi vil stemme for m.h.t. flertallets stillingtagen i betænkningen vedrørende Landstingets Forretningsorden. Men at vi på nuværende tidspunkt kun vil stemme imod m.h.t. Landsstyrets ændringsforslag nr. 48 og 54, der vedrører anlæggelse af landingsbaner for fastvingende fly i Paamiut. Og der er allerede omdelt et skriftligt ændringsforslag på forhånd.

Med disse korte bemærkninger vil vi henstille, at sagen inden 3. behandlingen går til drøftelse i Landstingets Finansudvalg.

Og jeg vil læse ændringsforslaget op, dette forslag er omdelt. Indhold i bestemmelserne i forretningsordenen vil vi fra Kandidatforbundets side vedrørende 48 og 54 foreslå,, i og med at Landskassens økonomiske ikke er den bedste, og ikke mindst m.h.t. renoveringsopgaverne inden for boligområdet, hvor man har behov for mindst 4 mia. kr., vil vi kraftigt sættes spørgsmålstegn ved, at Landskassen på nuværende tidspunkt og i de nærmeste følgende år, vil fortsætte med at anlægge landingsbaner til fastvingende fly.

Ja. tak. Og de to næste talere er Tommy Marø uden om Siumuts ordfører og Anders Andreassen, ligeledes uden om Siumuts ordfører. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel vil komme med besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumut.

Først til landstingsmedlem Finn Karlsens forslag om en udvidelse af alderdomshjemmet i Narsaq, og at man i Narsarsuaq bygger en daginstitution, der har Finansudvalget afslået forslaget om, at det gøres i år 2000, og i den forbindelse synes jeg, at Finansudvalget bør revurdere sagen, forud for 3. behandlingen.

I forbindelse med alderdomshjemmet, der må vi også vide, at i forbindelse med folk bliver ældre og ældre i Grønland, så er behovet for ældreinstitutioner meget store. Og såfremt udskydelsen bibeholdes, så vil problemet bliver større overalt i Grønland.

Og m.h.t. daginstitutionen i Narsarsuaq, og der mener jeg også, hvor forslagsstilleren Fin Karlsen sætter til grund for sit forslag, at der kun må være o+p til 8 børn i de nuværende lokaler, der er lejet til brug som børneinstitution, men forslagsstilleren siger klart, at man har op til 14 børn i denne daginstitution, og jeg mener, at man bør vurdere forslagene mere indgående i Finansudvalget. Tak.

Og som før nævnt er det Anders Andreassen, som er den næste i talerrækken.

Anders Andreassen, Siumut.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, for at der ikke skal være misforståelse her i salen, og der skal jeg lige nævne, at Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup nævnte, at hovedkonto 01.01.01 Landstingets Sekretariat, og at der skal være to direktører, når vi siger direktør, så er det direktører man tænker på, men i finanslovsforslaget side 41 i den grønlandske udgave, der står det klart, at hovedkonto 01.01., der er der 1 direktør, og derudover er der en landstingssekretær. Men hvad angår aflønning af disse, så er det ens aflønning for disse to. Når vi siger en Pissotaq på grønlandsk, så er det 1 direktør man tænker på, men her må vi tænke på, at det er to forskellige arbejdsopgaver, der skal løses.

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Jeg skal prøve på, at lade være med at kommentere de enkelte medlemmer, men kommentere partierne som helhed. Tusind tak for det meget store og indgående arbejde, der er blevet lavet af både partierne og Kandidatforbundet.

Hvad angår administrationen må vi fra Landsstyrets side nævne, at vi nu har påbegyndt lederudviklingen, og det man er blevet enig om, at centraladministrationen i Grønland, der skal man have et personale, der passer til samfundet. Og i 1997 under efterårssamlingen, hvor man også drøftede det, så drøftede man også personalesammensætningen i centraladministrationen, og så har man så undersøgt, hvilke arbejdsopgaver der er, og ud fra det, så er der så udarbejdet nogle indstillinger til Landsstyret, som Landsstyret så gradvis vil tage, for at få den realiseret, enkeltvis eller trinvis, og det er så på sin plads, at man informere landstingsmedlemmerne, efterhånden som tingene udvikler sig, og bliver ændret.

Og m.h.t. en forhøjelse af huslejebetalingerne, der er det Landsstyrets hensigt, at der bliver fremsat et forslag til foråret, og m.h.t. forhøjelse af priser på el og vand, der må man også se på produktionsstedernes betaling og befolkningens betaling, og der er det så hensigten, at tilpasse dem, det er blevet meddelt ad landsstyremedlemmet for Infrastruktur, og jeg mener også at det er vigtigt, at man samtidig med, at man siger, at man ikke vil mærke ret meget til ændringer, hvor man så samtidig også bliver ved med at sige, at vi skal løfte i flok.

Vi har brug for 4,5 mia. kr., hvert år, nogle af dem er lovpligtige, ud fra de landstingslove, der er udstukket, og såfremt vi ikke skal stå i stampe, så må vi fortsætte vores anlægsopgaver, og vi skal jo også få det hele til at balancere sammen, og det er vi ikke blinde overfor.

Jeg synes, at denne debat her i eftermiddag, også er et godt bevis for det. Og når der ikke er bygget rigere og når der ikke er erhvervsudvikling, så må vi ikke tro, at vi kan føre Grønlands Økonomi på den måde.

Det man bør efterlyse er, det som befolkningen også har løftet flok, for at opnå de forbedringer man ønsker sig. Sålænge man ikke ved, hvor meget man agter at ændre på det, så bør man ikke med det samme bruge hælene, for at hindre en finansiering af slidte vandledninger, nedslidte elværker, og alle sådanne ting, hvor man siger, at man har brug for 100 mio. kr., for at elværkerne som er nedslidte. I dag er der afsat 44 mio. kr., hvorfor der fortsat er behov for 60 mio. kr.

Men det som Landsstyret agter at kunne inddrive, har et beløb på ca. 30 mio. kr., således at resten kan hentes fra renoveringsfonden, som staten er medfinansierende, ligesom kommunerne også er det.

De foreløbige beregninger viser fra Landsstyret, der agter vi kun, at det er vandprisernme som skal forhøjes. Der er ca. 19.900 husstande, og der er det så en fordyrelse på ca. 40-50 kr. om måneden. En pakke smøger koster i dag 50 kr.

Når det er sådanne nogle forbedringer, som familierne, så skal være med til, at betale ca. 40-50 kr. af om måneden, hvorfor skal det så gøres så ondt, når det er forbedringer for hele samfundet.

Og m.h.t. forhøjelse af elpriserne, der er det sådan i henhold til landstingsloven, at såfremt man skal ændre priserne, så skal Landsstyret få Finansudvalget til at godkende det, og m.h.t. elpriserne, så er det kun Landsstyret, der alene kan tage beslutning om det.

Ved telefonregningerne, der var det før Finansudvalget, der skulle godkende det, og så er det nu op til selskabet, at kunne gøre det. Vi prøver på, at arbejde ud fra de regler, som er blevet udstukket for os.

Når man hele tiden siger, at Grønland ikke hår råd til, at have udviklingen med, men skal man tænke på de forskellige tiltag der er behov for; behov for alderdomshjem, behov for børneinstitutioner, det er jo ikke kun driftsudgifter vi har behov for, men Landsstyret vil bane vejen for, at vi har lige vilkår, det skal ikke være sådan, at fordi vi allerede har, så behøver de andre ikke have, det er en lidt for gammeldags tænkemåde.

Og det man var inde på, at man skal løfte i flok, som flere partier også var inde på, ligesom kommunerne også skal tage deres del af ansvaret, det er noget vi skal forhandle med KANUKOKA om, vi ved at de enkelte kommuner holder enkeltvis møder med Landsstyret, ligesom vi også har afholdt med Nuuk kommunalbestyrelse her for nylig, m.h.p. en udvidelsesmulighed for Nuuk by, og det kan jeg bevidne, at det møde er blevet holdt, også allerede dengang, før jeg blev medlem af Landsstyret.

Og m.h.t. ændringsforslagene 48 og 54. Ændringsforslag nr. 48 har ikke noget med lufthavnen, men en hjemtagelse af handicappede, således at vi nu kan forberede hjemtagelsen af disse, såfremt Anthon Frederiksen ikke er interesseret i at hjemtage en masse arbejdspladser, så er det bare ærgerlig for Anthon Frederiksen, og det betyder så, at vi skal afsætte midler til udvidelse af arbejdspladser, en øgning af uddannelsesmulighederne m.m. Det er Anthon åbenbart ikke interesseret i.

Men m.h.t. Universitetsparken, og Atassuts ordfører sagde det klarest, at det ikke kun er almindelige boligblokke vi giver bevillinger til eller lovgivning om, og det koster vistnok 1 mia. kr., men dengang vi skulle lave et stort vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk, der havde Landstinget ikke svært ved at lave en lovgivning herom, men nu er det en Universitetspark til ca. 150 mio. kr. man tænker på, men det er jo ikke strengt nødvendigt, og det er heller ikke det vi står stædigt fast ved, men de 28 mio. kr., som man ansøger om, dem skal man først sætte til side, fordi man først skal bruge dem, når Finansudvalget har givet tilladelse til det.

Men m.h.t. takster på el og vand, hvor Anders Nilsson var inde på det, at man gør det ude om Landstinget, at det ikke er demokratisk, men vi har jo en lov der siger, hvem der skal spørges og hvem der ikke skal spørges, og skal man snakke om demokrati, så må man også kunne snakke om demokratiet ud fra den lovgivning der eksisterer.

Og til Atassuts ordfører, hvor man var inde på, at man i stedet for de forhøjelse, så bør erhvervet betale det det koster, når det er under den normale pris, den billigste elpris er 89 øre, og erhvervslivet betaler 56 øre med kilo watt, d.v.s. der er ingen der betaler den reelle pris, og 1 kubikmeter vand, der koster det det billigste sted 10,50 og produktionsstederne betaler kun et eller andet beløb og 86 øre, undskyld tolken hørte ikke beløbet.

Og m.h.t. de penge man gerne vil hente 70 eller 30 mio. kr., der ved jeg ikke hvordan man ellers skal kunne hente pengene, i henhold til Atassuts forslag.

M.h.t. bestyrelsesmedlemmerne i selskaberne og deres honorarer og der vil Landsstyret komme med et kompromisforslag, forud for 3. behandlingen, og det er nok det Siumut også har være inde på, og ligeledes Inuit Ataqatigiit, hvor man betale 14-15 mio. kr. eller det skal sætte ned med 14-15 mio. kr. til servicekontrakterne, og det er jo det man er gået væk fra, at man skulle sætte det ned fra 46 til 31 mio. kr.

Der er en aftale mellem Hjemmestyret og KNI, det kan vi ikke gøre, men på den anden side kan vi hente de 15 mio. kr. ved en højere beskatning af det overskud KNI har, og det er det vi har indgået med KNI, indenfor rammeaftalen, og det vil vi så gøre i forbindelse med fornyede forhandlinger om med KNI, når den nuværende udløber.

M.h.t. Inuit Ataqatigiits og Siumuts bemærkninger om, at vi må revurdere trafikstrukturen, jeg tror godt, at der er grundlag for det, og før i tiden var det jo en to-strenget trafikstruktur til vands og i luften, man skulle basere trafikstrukturen på. Men efter at vi har etableret flere landingsbaner for fastvingede fly, så er der jo ændret statistiske oplysninger, der så eksisterer nu, hvorfor Landsstyret ud fra det, så skal have afdækket de nye ting.

Jeg kan forstå, at samtlige partier, Atassut, Siumut, Inuit Ataqatigiit er enige i, at det skal være mere ligeligt for kommunerne, m.h.t. den manglende lovhjemmel for regionalisering af sygehusene, og det er vi vidende om i Landsstyret, hvorfor vi den 14. oktober skrev til Formandskabet for Landstinget, og forklarede hvorfor vi har gjort det, og begrundede, hvorfor vi har stillet dette forslag, hvorfor det også vil blive taget med i den samlede vurdering, og hvor vi så håber på, at Landstingets Formandskab vil tage det, som sin opgave, at fremlægge disse tal, som i allerede har fremskaffet.

Og m.h.t. de andre ting, som Inuit Ataqatigiits andre bemærkninger, dem skal jeg ikke kommentere yderligere, fordi de andre landstingsmedlemmer skal komme ind på, men at Finansudvalget skal udarbejde sin betænkning på et tidligere tidspunkt, det ved vi fra Landsstyrets side, at man arbejde med dette forslag, i løbet af meget kort tid, og dermed også bruger nat og dag, men det skal vi fra Landsstyrets side ikke blande os i, men jeg synes alligevel godt, at det er noget man bør arbejde efter.

Men m.h.t. en Rigsfællesskabskommission, der er jeg glad for, at man hilser dette forslag velkommen, og vi er igang med, at arbejde med et kommissorium, for denne kommission, og m.h.t. sammensætningen, der vil det også blive fremlagt overfor Landstinget.

Og den næste der får ordet er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg har følgende tilføjelser til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg vil også først udtrykke min tilfredshed med det stade, vi har nået i forbindelse med 2. behandlingen, som giver os godt grundlag, for vores videre arbejde, og der er så et par punkter, jeg gerne vil kommentere.

Først med hensyn til selskaberne, og medlemmerne, at man ikke tager Hjemmestyrets medarbejdere ind i bestyrelserne. Det har vi såvidt muligt fra Landsstyrets side haft kontrol med. I et så lille samfund, så kan det sommetider være svært, at finde frem til egnede personer, hvor man også i visse situationer kan fristes til at hente folk udefra.

Det det drejer sig om her er tillidsposter, og at man bliver udpeget, fordi man anses som egnet til en sådan opgave. Det ansvar der ligger der i, og arbejder man i det selskab, så er det selskabets interesser man tager udgangspunkt i, og at man arbejder for selskabets interesser. Det er sådanne ting, vi har beskæftiget os med, og der er jo sket stramninger, hvilket også er sket i overensstemmelse med de pålæg og henstillinger der er.

Vi har selv valgt at bruge edb, og de problemer der er startet siden 1992 inden for området, har vi såvidt vi har kunne se, så har det været svære end forudsat, men jeg er glad for, at ordførerne kom ind på, at de er tilfredse med, Landsstyrets måde at takle problemerne på, og vi skal så vidt muligt udføre dette arbejde, i overensstemmelse med de krav fremføres.

Vi har haft Hjemmestyre i 20 år, som Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på, og der er en del af os, der kan mærke, at arbejdet har været tilfredsstillende, og at der generel tilfredshed blandt befolkningen, men at tiden synes at være inde til, at man kommer med forbedringer.

Det er rigtigt, at vi er i gang med forbedringstiltagene, og det vil blive fremlagt på et tidspunkt, i dette arbejde sigter man jo henimod optimalt udnyttelse af selvstyreordningen, således at det er interessant, at det synspunkt man kom ind på, at samtlige partier kan få en repræsentant i den kommende Rigskommission, og således håber jeg også, at de ting som skal tages op, vil blive taget op i mindelighed og i forståelse med hinanden og fremadrettede formål.

Og til allersidst vil jeg også komme ind på kommunernes økonomiske situation, set fra Kommunernes Tilsynsråd, er det glædeligt, at kommunerne ikke længere har gæld til Landskassen. Vi respekterer kommunernes selvstændighed i høj grad, det er jo en naturlig ting, og det er ikke på nogen måde forbudt, at kommunerne i selvstændighedens navn, og ved optimal udnyttelse af økonomien, varetager deres forpligtigelser, f.eks. også i Nuuk.

De ting vi har påpeget fra Landstinget, baner vejen for større selvhjulpenhed, og vi mener også, at de velstillede kommuner, bør tage større initiativer. Man er i den sammenhæng bange for, når man nævner Nuuk, man er bange for, man kan forsinke planerne i andre kommuner, der er ikke tilfældet, de andre kommuners forpligtigelser bliver set også i den sammenhæng, og taget hensyn til.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og derefter er det Per Berthelsen, Siumuts ordfører.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Der er flere bemærkninger vedrørende det sociale område, bl.a. Også fra Inuit Ataqatigiits ordfører, og andre partier og Kandidatforbundet. Jeg skal ikke komme ind på de, der er blevet besvaret fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, der vil jeg koncentrerer mig om, de der egentlig vedrører Landsstyremedlemmet og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender.

Først kom Inuit Ataqatigiit blandt andet også ind på, at Landsstyreområdet ikke har søgt midler til renovering eller forbedringer, og selvfølgelig ved jeg ikke, hvor man har fået disse oplysninger fra, såfremt disse oplysninger stammer fra, så er de forkerte oplysninger, man har fået.

Og jeg skal understrege, at man forbindelse med den store renoveringsrunde, så har man under vurderingerne, fået undersøgt de forskellige institutioner, og der er 94 daginstitutioner, kommuner ejer 72 og Hjemmestyret ejer 22, de har være med i vurderingsrunden. Disse vurderinger har vist, og jeg skal også lige bemærke, at døgninstitutionerne er med.

Vurderingerne viser, at der er behov for 37,5 mio. kr. til renovering. Man regner med, at der er behov for 8,5 mio. kr. for Hjemmestyrets egne institutioner. Der er 25 alderdomshjem og der er pågået undersøgelser og vurderinger, men på nuværende tidspunkt, er det lidt svært endnu, at sige, hvor stort behovet er, fordi der er behov for nøje vurderinger hos os og hos kommunerne, men vi må vide hvor behovet ligger i renoveringsopgaverne og nybyggeriet.

I Uummannaq, Aasiaat og Maniitsoq står for tur i forbindelse med renoveringen af alderdomshjemmene.

Vi kan sige, at når man ser det over en årrække, så har Tasarsuaq, Qaanaaq og Kangaamiut fået gennemført nybyggeri af alderdomshjem.

Og m.h.t. Narsaq som Tommy Marø kom ind på, skal jeg understrege i den forbindelse, at alderdomshjemmet i Narsaq Kommuneat, at man har udliciteret dette arbejde, men grundet, at der er behov for øgelse af bevillingen, må man udskyde det. Man er gang med, at se på det. Vi regner med, at man kan komme over det problem de nærmeste dage.

M.h.t. daginstitutioner, og behovet for nybygninger og renovering, den varetager vi selvfølgelig i samarbejde med kommunerne. Vi har i samarbejde med Anlægsstyrelsen, prioriteringen er taget fra vores side, og Anlægsstyrelsen har ansvaret for prioriteringen inden for Finansloven, og når samarbejdet igangsættes, så fremgår det helt klart, hvilke områder, hvor der skal bygges, og at der sker efter nøje planlægning.

M.h.t. døgninstitutioner for børn og unge, der bruger vi hvert år, 2 mio. kr. til vedligeholdelse, hvilket også bliver benyttet flittigt, men det aktuelle behov er 4 mio. kr. til renoveringer.

Inuit Ataqatigiit ind på Ivaaraq det er en døgninstitution for handicappede, den trænger til renovering, og vi håber, at denne opgave kan igangsættes i den nærmeste fremtid. Der er sket licitation, hvor vi først lige skal have undersøgt nøjere de tilbud, der er fremkommet, og vi regner med, at opgaverne kan igangsættes, såvidt muligt, snarest muligt.

M.h.t. Paamiut, der blev spurgt om man fortsat satser på Paamiut, som sted for institution for handicappede, der er anbragt i Danmark. Der er ikke sket ændring i Landsstyrets holdning, hvad det angår, man fastholder denne plan, og jeg går stærkt ud fra, i og med at Paamiut Kommuneat har støttet det, at man går igang med undersøgelserne når man har vedtaget bevillingerne vedrørende Paamiut Kommuneat indenfor det område.

I den forbindelse skal jeg også sige, at man i forbindelsen med 1. behandlingen, at Landsstyret har været inde på det, i forbindelse med 1. behandlingen.

Døgninstitution Aja, Nuuk, det er såkaldte uanbringelige børn, hvor Finansudvalget indstiller, at der hurtigst muligt må søges, at finde en løsning, det er specielt m.h.t. Matu-projektet. Ja, Finansudvalget har i samråd med mig været inde på det, at der er behov for, at der også skal være et projekt vedrørende uanbringelige unge piger.

En indstilling siger, at der skal søges fundet en hurtig løsning hurtigst muligt. Ja det vil vi også satse på, men fra Landsstyret må vi så se på, hvor hurtigt vi kan få gennemført det, men jeg håber, at de alvorlige problemer der ligger bag, kan blive løst hurtigst muligt, også den personalemæssige side af sagen.

M.h.t. vores handicappede i Danmark, er der også en del bemærkninger, her vil jeg ikke undlade, at understrege, at der allerede i forårssamlingen, der har Landsstyret allerede fremsat de initiativer vi har omkring hjemtagelse af disse handicappede, og jeg er glad for, at Finansudvalget endnu engang kom med opfordring omkring dette, også selv om jeg har været inde på det, i forbindelse med samrådet med Finansudvalget.

Jeg skal nævne, at der er igangsat initiativer omkring vores betalinger vedrørende Vestsjællands Amts ydelser, det er 70 mio. kr., og at man forbedrer planlægningen af dette område. Budgetlægningen pågår i samarbejde med Vestsjællands amt, og man er igang med at forbedre dette tiltag.

Og vi har også planlagt praktikophold for vores medarbejdere eller for uddannelsessøgende indenfor det sociale område, praktikophold i de institutioner vi benytter i Danmark, specielt for handicappede, for at de å den måde, også får kendskab til de handicappede, der med tiden vil komme tilbage til Grønland.

Vi regner med, at konkrete aftaler omkring økonomien og personalet, giver et godt grundlag for en kommende hjemtagelse af de handicappede, og at man inden årets udgang, kan underskrive en ny aftale herom.

I den sammenhæng regner vi også med, at have dialog med Socialministeren i Danmark, omkring den rapport om de handicappede, således at vi også medtager fordeling af forpligtigelserne.

Og ås m.h.t. tilsynet med kommunerne, så har jeg på et tidligere tidspunkt allerede nævnt, at vi i vores kontrol med kommunernes varetagelse bør være bedre. Hvis vi ser frem i dag, så vil de ansvarsområder blive ændret, og i Landsstyret regner vi med, at vi på den måde vil få større mulighed for, at føre tilsyn. D.v.s. at ansvarsområdet for børn og unge og de handicappede bliver ændret, og således at Socialdirektoratets forpligtigelse med tilsyn med kommunerne kan indfries på en bedre måde.

Ja tak. Og den næste er Siumuts ordfører Per Berthelsen, og jeg skal minde om, at ordførerne har ret til to omgange på talerstolen, og derefter Finn Karlsen som forslagsstiller.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Da vi talte om anlæggelse af Paamiut-lufthavn, så er der lige noget jeg skal reagere over, Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narups bemærkninger.

Det lyder som om, at det er IA, som er dem som har været primusmotor, for at det nu går sådan, som det går nu. Det er jo slet ikke tilfældet. I sagen her har samtlige medlemmer af Finansudvalget, der står bag, undtagen Kandidatforbundet.

I den forbindelse vil jeg som afslutning bemærke, at denne talerstol ikke skal bruges som en slags mindesten eller monument, for et bestemt parti, for det kan ikke være tilfældet.

Og som før nævnt, så er det forslagsstilleren, Finn Karlsen.

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Først vil jeg gerne takke landstingsmedlem Tommy Marø, fordi han fuldt ud støtter minde forslag, men efter min opfattelse, så har jeg ud fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender erfaret, at man ikke direkte har afslået udvidelsen af alderdomshjemmet.

Men m.h.t. anlæggelse af en børneinstitution i Narsarsuaq, som Finansudvalget har afslået, det er jeg skuffet over, hvorfor jeg ligesom Tommy Marø gerne vil anmode Finansudvalget om, igen at vurdere sagen inden 3. Behandlingen, fordi man ud fra de argumenter jeg har brugt, kan se hvor stort problemet er.

Og når vi skal 3. behandle finanslovforslaget, at Finansudvalget inden da har revurderet forslaget.

Og den næste der står for tur er Landsstyremedlem Simon Olsen, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Miljø, Sundhed og Kirke.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Inuit Ataqatigiit har anmodet om, at man overvejer tiltagene omkring alkoholforbruget. I Landsstyret har man i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA prøvet at løse denne opgave, også i samarbejde med de eksisterende samarbejdspartnere på området.

Og så m.h.t. hovedkonto 12.01. Turisme, side 21 i den grønlandske. Finansudvalget henviser til, at udvalget i forbindelse med TB1 for 1999, anmode om en redegørelse vedrørende Greenland Tourism A/S /Grønlands Turistråd. Landsstyret har allerede for et stykke tid siden afleveret en redegørelse om Greenland Tourism A/S/Grønlands Turistråd.

I denne redegørelse har Landsstyret fremkommet med svar på de af Finansudvalget rejste spørgsmål. Redegørelsen er omdelt til Tingets medlemmer, og sat på som dagsordenspunkt 68.

Landstingets Formandskab har dog valgt, kun at omdele redegørelsen til Landstingets medlemmet og ikke bringe den på Tingets dagsorden. Landsstyret har taget til efterretning, at der ikke fra Formandskabets side har været ønsket om en mundtlig behandling her i salen.

Og så m.h.t. formålskonto 50.09 Erhverv nr. 3 side 25 i den grønlandske. Finansudvalget behandler i sin betænkning afgivet til 2. behandlingen af forslaget for Finanslov år 2000, støtte til generationsskifter. Finansudvalget peger på, at generationsskifter i virksomheder bør ske på markedsvilkår. Desuden vurderer udvalget, at Landstinget ikke bør støtte en markedsmæssig ubegrundet gældsætning blandt personer, der overtager virksomheder som følge af generationsskifte. Landsstyret er enig i disse synspunkter.

De eksisterende ordning til fremme af generationsskifter er således netop kun beregnet på tilfælde, hvor et generationsskifte er ved at blive gennemført, men bliver nødlidende p.g.a. udefrakommende forhold. Dette kunne eksempelvis være i forbindelse med at den tidligere ejer, d.v.s. sælgerne dør.

For at der kan udløses en garanti kræves det, at der foreligger en gennemarbejdet plan for generationsskiftet. Desuden forudsættes det, at der udfra en økonomisk vurdering vil være fornuftig og ansvarlig, at videreføre processen med generationsskiftet.

Ordningen med garantistillelse fra Hjemmestyret til nødlidende generationsskifter, trådte i kraft 1. januar 1999, den er en del af regelsættet om finansieringsstøtte til landbaseret erhverv i landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1998, der blev vedtaget af Landstinget under efterårssamlingen 1998. Som del af forarbejdet til lovgivningen blev der udarbejdet en betænkning om støtte til de landbaserede erhverv. Anbefalingerne om, at alene yde støtte til nødlidende generationsskifter blev i betænkningsarbejdet netop sat i forbindelse med de samme tanker, som fremføres af Finansudvalget.

Udvalget der udarbejdede betænkningen fandt således ikke, at det var en offentlig opgave, at sikre en privat sælger en pris, som ligger ud over den markedsmæssige pris.

Den gældende ordning for garantistillelse for generationsskifter er udformet sådan, at den ikke forrykker markedsforholdene. Den siger kun på, at sunde generationsskifter, skal fortsætte på trods af uforudsete omstændigheder. Garantistillelse bliver derfor kun aktuelt, når udefrakommende forhold påvirke et generationsskifte. Tak.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

I Finansudvalget betænkning side 21 og 22 er der indstillinger omkring 5 hovedpunkter, det er 60.10.03, 60.10.04, 60.10.10, 60.10.13 og 60.11.05. Og hvor de henstiller, at disse hovedkonti bør underordnet en fælles, at altså at Landsstyret overvejer muligheden for en sammenlægning af disse konti under et.

I den forbindelse vil jeg blot understrege, at disse 5 konti, bortset fra 60.10.13, de bliver styret fuldt ud fra Direktoratet, at de er flyttet fra Direktoratet for Sundhed til Dronning Ingrids Hospital, og jeg vil på Landsstyrets vegne, spørge samtlige partier og Kandidatforbundet, at det der skal finansieres om styringen skal ske efter behov eller om styringen sker efter bevillingerne i de kommende år.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, Lise Lennert Skifte, derefter Landsstyremedlemmet for Økonomi

Lise Lennert Skifte, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Landstingets Finansudvalgs betænkning har jeg 4 punkter indenfor hovedkonto 40, som jeg specielt vil bemærk. De konti som Finansudvalget kommer med bemærkninger om, vil jeg lige komme med nogle understregninger, og det synes jeg er nødvendigt.

Først er det konto 40.11.10, Fåreholderskolen. Finansudvalget vurderer, at fåreholderskolen med fordel kunne flyttes til Narsaq, og udvalget ønsker en vurdering af dets formål og virke.

Driften af fåreholderskolen sker i tæt samarbejde med Upernaviarsuk-forsøgsstationen, derfor vil det kunne begrænse samarbejdet med Upernaviarsuk, såfremt fåreholderskolens flyttes.

Og Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Erhverv har igangsat en undersøgelse om Upernaviarsuk-skolen og fåreholderskolen kan indgå endnu et tættere samarbejde, man har endda taget sammenlægning af disse to ting i overvejelserne, såfremt fåreholderskolen bliver flyttet til Narsaq, så vil dog også opstå et behov for boliger, for de uddannelsessøgende.

Derefter konto 40.11.18, Fiskeriindustriskolen. Der foreslås, at erhvervslivet og ATI, skal indgå samarbejde. Dertil har jeg følgende bemærkninger. Arbejdet styrkes igennem brancheudvalgene, og ATI har repræsentant i brancheudvalget, således at man allerede har etableret et tæt samarbejde.

Såfremt erhvervslivet samarbejder med finansieringen gavne videreførelsen af ATI, men jeg skal gøre opmærksom på. At fiskeriindustriskolen er en landsdækkende skole indenfor fiskeriområdet, det er ikke en specifik skole, indenfor enkelte områder, indenfor fiskerisektoren.

I forbindelse med at man udveksler erfaringer med de vestnordiske lande, der kan jeg sige, at

der allerede eksisterer et samarbejde indenfor rensdyravl, fåreholderavl og at man igangsætter et samarbejde indenfor for fiskeriindustriområdet.

Konto 40.12.13, Kunstskolen. Finansudvalget skriver, at man tager det for givet, at Landsstyret ikke har planer om at flytte Kunstskolen, de næste 4 år. Her skal jeg orientere om, at der er nedsat udvalg mellem forskellige instanser, som ser på hvilke initiativer, der kan skabes indenfor Katuaq.

Skriftlige forslag vedrørende brugen af Katuaq, vil blive udarbejdet. Udvalget vil i sin udarbejdelse af forslag medtage, om Kunstskolen skal flyttes til Katuaq, fordi det var en af formålene med etableringen af Katuaq, men ud fra de eksisterende forhold har man fundet frem til en midlertidig løsning, og det er en af de ting, som udvalget skal vurdere, og når udvalget har vurderet disse, vil dette tilgå Nuuk Kummunea og Hjemmestyret, som ejer af Katuaq.

Og konto 40.14.22 omkring Katuaq. Finansudvalget siger, at Landsstyret eventuelt kan overveje, at indgå en serviceaftale med KNR om omfanget af public service forpligtigelsen. Denne tanke er ellers støtteværdigt, men om det kan realiseres er jeg i tvivl om, som bekendt i Landstinget, så kan Landsstyret ikke blande sig i, hvordan KNR planlægger sine pårogrammer. Det er fastsat ved en landstingsforordning og det kan Landsstyret ikke lave om uden videre, uanset om det drejer sig om Katuaq.

Og fra Kandidatforbundets Anthon Frederiksens bemærkninger i forbindelse med 2. behandlingen, og hans bemærkninger omkring uddannelse, har jeg følgende bemærkninger.

I forbindelse med reformen indenfor erhvervsuddannelsen, så har frafaldsprocenten blandt de uddannelsessøgende, så har man igangsat en undersøgelse om den høje frafaldsprocent, og det sidste om, at man giver mulighed for de enkeltsprogede. Vi ville omgå uddannelsespolitikken, såfremt vi ville overveje et sådan tiltag, idet vi har taget den retning, også ved anbefalinger omkring ...... iveq, at en af de vigtigste formål i fremtiden skal være, at vores børn og unge skal være tresproget, hvorfor tanken om, at etablere en uddannelsesinstitution for enkeltsprogede, det vil nok være, at skabe falske forudsætninger, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på, for vores intentioner er, at vores børn og unge, skal have mulighed for at lære 3 sprog. Tak.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge, derefter er det Anton Frederiksen.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg bemærker, at man i forbindelse med flyvepladsanlæggelsen i Paamiut, der skal den igangsættes i år 2001, og så er der mulighed for at gøre den færdig, enten i år 2003 eller 2004. Men det vi nu har mulighed for, det er at den kan færdiggøres i 2004, men det kan bedre betale sig, at den bliver færdiggjort i år 2003, hvorfor man indenfor Landsstyret igen skal vurdere hele sagen.

Og m.h.t. Nuuk, så er det sådan, at vi er i færd med, at finde midler, fordi der er ca. 200 boliger, der hedder 60-40, hvor Hjemmestyret betaler de 60 og kommunen de 40, de skulle have været bygget i .............., men vi er ved at finde nogle andre muligheder, for at gøre det. De 60 bliver ligesom sikret som personaleboliger for selskaberne og kommunen er ved, at undersøge om de yderligere 60 kan bruges som personaleboliger for kommunen, således at man på den måde 60 % af de 120 eventuelt kan bruges til byggemodning til kloak, el og vejbygning, og der vil eventuelt komme et ændringsforslag inden 3 . behandlingen.

Og der er også en del midler til trafikformål, og jeg glæder mig til, at man nærmere drøfter disse i Trafikudvalget. Tak.

Og så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, for 2. gang. Og derefter er det Otto Steenholdt. Men først Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først skal jeg beklage, at man Landsstyret ikke kommer med yderligere bemærkninger omkring arbejdsløshed og midlertidig lukning af fiskeindustrier. Vi ved, at der er mange medarbejdere, der arbejder i Illulissat by, er sendt hjem, og at de ikke kan få arbejde, for resten af året.

Når man sender så mange arbejdere hjem, så kan man ikke komme uden om, at det får økonomiske konsekvenser, for hele samfundet. Derfor har vi ellers opfordret Landsstyret om, at gøre noget ved denne problematik. Det er en venlig henvendelse, fordi det vedrører økonomien i allerhøjeste grad.

Landsstyrets forslag nr. 48, ud fra det papir, der i Finansudvalgets betænkning nr. 48 konto 87.11.01, det vedrører på ingen måde handicappede i Danmark. Derfor er det nødvendigt, at man også henviser til de korrekte punkter, såfremt der skal gives rigtig informationer, og jeg kan heller ikke se, om der er noget nævnt omkring handicappede i forbindelse med landingsbanen i Paamiut.

Jeg er selvfølgelig glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kommer ind på stramning omkring personalesituationen, og at der er igangsat uddannelsesinitiativer. Vi glæder os over, at følge med i disse initiativer, såfremt der er igangsat sådanne initiativer, ikke fordi jeg ikke tror på det.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse kom også med noget, man bliver glad over. Vi ved at undersøgelserne er igangsat, men det er på tide, at man gør det færdigt, men m.h.t. udelukkende grønlandsksprogede, der mener jeg, at Landsstyremedlemmet også bør tænke på de arbejdsløse, som er 12-13 % af arbejdsstyrken.

Det er dem, der er på en eller anden måde ikke har en uddannelse, og flertallet af dem er næsten udelukkende grønlandsksprogede. Når der er så stor arbejdsløshed, og såfremt der skal skabes arbejdspladser, og nedbringe brugen af tilkaldt arbejdskraft, der mener jeg, at man på den nærmeste fremtid, der mener jeg, at mange ikke har mulighed for, at gå igang med en uddannelse, fordi de kun har et sprog.

Såfremt man skal give dem muligheder, så må man som jeg f.eks. sagde inden for håndværksarbejdet, så spurgte jeg, om det er nødvendigt at lære det danske sprog, for at uddanne sig til tømre. Det kan være, at det er nødvendigt. Man behøver jo ikke tale dansk til sin hammer eller sav, når han skal bygge et hus.

Vi må spørge Landsstyremedlemmet for Økonomi om vores økonomiske formåen. Landsstyret prøver at finde midler, blandt andet ved forhøjelse af skatte og afgifter, og nu har man også planer om, at forhøje el- og vandpriserne og muligvis huslejen.

Når vi har behov for midler, og ikke mindst når vi ved at vi mangler 4 mia. kr., til renovering af skoler, og mange andre ting, så hvad hjælper det, at man udover vores behov, vi siger ikke, at vi skal standse byggeriet, men vi siger bare, at vi skal vente lidt med landingsbaneanlæggene, og få åbnet op for kommunernes egen mulighed for at anlægge disse landingsbaner, og jeg har helt klart sagt, at de kommuner der selv har mulighed for det, selv kan etablere landingsbaner ved alternative finansieringsmuligheder.

Såfremt vi havde disse 4 mia. kr., og havde vi ikke behov for alle de store renoveringsopgaver, så kan vi jo sagtens bygge, og forlænge alle de landingsbaner vi har behov for. Men hvor ligger børnene og mennesket i den sammenhæng ? Jeg ved, at flere politikere, siger ligesom noget vigtigt, men når vi så begynder at tale om nogle forskellige ting, så bliver de dyre projekter endnu mere spændende, selvom vi taler om, at børnene er vores fremtid, og at det er vores vigtigste ressource.

Vi må først tilgodese, og finansiere deres behov, og mennesket vil nok heller ikke tage skade, fysisk og psykisk selvom vi bremser lidt i udviklingen, og dermed sagt, at mennesket er det vigtigste blandt alle skabninger.

Og som sagt er det Otto Steenholdt, uden om Atassuts ordfører, og derefter er det Paninnguaq Olsen.

Otto Steenholdt, Atassut.

Landsstyremedlemmet for sagde i forbindelse med produktionsstederne og el- og vandpriser, og da jeg lyttede til dem, så forstod jeg det sådan, at Landsstyrekoalitionen har i sinde, at bibeholde det de har planlagt.

Sidste år afholdt Royal Greenlands repræsentantskab Generalforsamling, hvor samtlige partier og Royal Greenlands repræsentanter samlet skrev om ,at skrinlægge disse planer, og påpegede nogle forskellige ting, blandt andet om, at produktionsstederne kan komme ud for problemer, hvor man så også var bange for, at der vil komme flere arbejdsløse, og såfremt det ikke skete, så sagde de sågar, at sådanne økonomiske problemer, kan komme til at betyde, at indhandlingspriserne vil falde.

Når erhvervets repræsentanter, arbejdere inklusive indtrængende anmoder om sådanne ting, og jeg formoder, at Landsstyret også har modtaget brevet, og jeg har allerede lovet, at minde om denne henvendelse, hvilket jeg også gør, også fordi samtlige partier også har repræsentanter her, og det er jo en samlet henvendelse.

En anden ting jeg gerne vil stille spørgsmål om er til Landsstyreformanden, der desværre ikke er her salen, om den store boligmangel der er i Nuuk, om at man vil gøre noget ekstraordinært for Nuuk kommune, er det nået man nu er ved at gå væk fra, og det er noget man også efterlyser fra Nuuks borgmesters side, selv den avis, der er udkommet i dag, fortæller også, at folk sågar er begyndt at bo i containere.

Når boligmanglen er så stor og Landsstyret også har lovet, at man i samarbejde med Nuuk kommune vil komme over problemerne, det kan gå være at der er noget jeg har overset, men jeg vil gerne spørge, om man har taget højde for det i økonomien, fordi man gennem Landsstyreformanden har sagt, at man gerne vil samarbejde med Nuuk kommune om, at komme problemerne med boligmanglen til livs, og om man så kan gentage det man har lovet overfor Nuuk kommune. Tak.

Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen udover Inuit Ataqatigiits ordfører, og efter det, er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup.

Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse har været inde på, at det bliver svært at lave en serviceaftale mellem Katuaq og KNR, fordi KNR selv kan bestemme sin programflade, men der er jo håb om, at man eventuelt kan indgå en aftale.

F.eks. i vores kommune, som vores egen kommune betaler, så har vi arrangeret noget, som skal ske den 26., 27. og 28. november, og jeg har allerede været inde på, at Finansudvalget i sin betænkning anmoder om, at man er åbent overfor denne mulighed.

O jeg mener også at man inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget af Finansudvalget, at man også tager med, at kommunen, Hjemmestyret eller kommunen, eventuelt etablerer en fond, således at de kulturskatte man har rundt omkring på kysten, de når ikke frem til KNR, og vi hører jo hele tiden, at de forskellige kulturelle initiativer i byerne, de forbliver i byerne, uden at kunne spredes, og det er også noget vi mærker, når vi arbejder med sådanne ting.

Og såfremt man skal opnå noget mere på kysten, så bør man kunne stile efter at kunne etablere en fond, og det vil jeg gerne anmode Finansudvalget om også at tænke på i forbindelse med den mellemliggende behandling inden 3. behandlingen.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup og efter det, så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der står for tur.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, der har vi allerede på det tidspunkt efterlyst Landsstyrets alkoholpolitik. Den dag var der ikke en eneste reaktion på vores henvendelse, derfor er jeg glad for, at Siumut og Kandidatforbundet i forbindelse med 2. behandlingen, netop efterlyser dette sammen med os.

Det kan være, at vi på den måde, at vi bliver hørt. Skal Simon Olsens bemærkninger omkring det betragtes som erklæring fra Landsstyret om, at det er Landsstyrets erklæring om, at gå igang med dette arbejde. Det er for os meget vigtigt, at vi får lovning på dette område.

Anthon Frederiksen kom allerede i indledningen ind på, at man skal forbedre børnenes vilkår, og at man skal udvikle Grønland med mennesket i centrum. Ja der i er vi meget enige med dig, efter vores mening er der i finanslovsforslaget også udmøntet disse ting, bl.a. de beslutninger omkring anlæg af en minihal og en daginstitution i Kangaatsiaq.

Selvom disse ting kan være meget små, at glæde sig over, så må vi glæde os over de ting, for vi har opnået et resultat, og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender lover, at de omsorgssvigtede unge piger, også vil blive tilgodeset. Det er sådanne små ting, man må tage imod med glæde.

Anthon Frederiksen sagde, at såfremt man ville udvikle samfundet med mennesket i centrum, og derfor er imod anlæggelse af landingsbane i Paamiut, netop med den baggrund har været enig i anlæggelse af landingsbane i Paamiut.

Når vi ser tilbage i årene, så er Paamiut affolket, fordi erhvervsmulighederne er blevet reduceret. Forældre der ikke længere har haft mulighed for at arbejde, flytter t il andre byer, med mulighed for at få arbejde. På den måde bliver børnene rødder revet op, og er det sundt for børnene, nej det er ikke tilfældet.

Nu er der igangsat en udvikling, der giver forhåbning indenfor erhvervsområdet, og Paamiuts affolkning er blevet mindre, og det betyder, at børnene har større mulighed for, at blive der, hvor de har deres rødder, og således bliver forhåbningerne også større ved at man etablerer en landingsbane således, fordi det giver bedre muligheder for erhvervsudviklingen. Det er en af vejene til at forbedre forholdene for vores børn.

Man kommer ind på Aduafigialek, det har det formål, a t give børnene bedre forhold, og andre tiltag har også virkning på børnene, også med mennesket i centrum.

Derfor kan vi blive enige om disse formål, men vi er ikke enige om, hvilke veje vi skal gå for at nå disse formål.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.

Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Fra Kandidatforbundet kom man ind på lukningen af fabrikken i Illulissat. Der bliver lavet en fiskemelsfabrik, og Landsstyret vil drøfte initiativerne i den nærmest fremtid, og det er et spændende tiltag, som sker i morgen.

Omkring mulighederne for prisforhøjelser på el og vand, der har vi forbrugerudvalg, hvor de større virksomheder har repræsentanter, og det er således meget spændende, hvad der komme ud af de kommende dages initiativer.

Vi kan ikke forbigå budskabet om, at forbruget af alkohol igen er stigende, og vi kan ikke komme uden om hurtigere initiativer på dette område.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

M.h.t. kommunernes betalingsevne, og tanken om, at de kan deltage mere med i anlægsopgaverne, som Finansudvalget fuldt ud støtter, det er noget vi bør glæde os over, således at dem der har bedre mulighed, det er dem man tænker på. Således at man finder en løsning, for at kunne løfte i flok.

Og ud over de forskellige anlæggelse af børneinstitutioner m.m., og jeg synes at det vil være meget sundt for samfundet, såfremt kommuner der evner det, kan deltage i større grad, end i dag.

Og m.h.t. omkostningerne, vi bruger jo ca. 4,4 mia. kr., hvoraf ca. 3 mia. kr. bliver brugt til drift, og ca. lidt over 1 mia. kr. til anlægsopgaver,. Det man ved her fra salen er, at det man sætter til driftsudgifterne, det bliver sat for, at bliver der, såfremt man ikke sætter nogle begrænsninger for det.

Og når vi har knapt 4 mia. kr. og kun 700 mio. kr. til anlæg, og at man tænker på, at anlægsopgaverne sker efter en fordelingsnøgle, det skal jeg lige minde Kandidatforbundets ordfører om. Vi kan jo ikke bruge alle vores midler til driftsudgifter. Anlæggelse af lufthavnene betyder også indtægter, både for kommuner og Landskassen, og de 700 mio. kr. vi bruger til anlæg, betyder skatteindtægter både for kommuner og Landskassen.

Og m.h.t. Paamiut kommune, som Anthon Frederiksen, også må have bemærket, så er der 2 mio. kr. i år 2003, 8 mio. kr. og samtidig med han siger, at vi skal uddanne for a begrænse antallet af tilkaldte. I ændringsforslaget står der, at man fastholder de 2 mio. kr. og i 2001 der skal man også fastholde de 10 mio. kr. i år 2002, fra 10 til 2 mio. kr. og i 2003 til 0.

Og i min besvarelse til Finansudvalget betænkning, der nævnte jeg, at såfremt der skal laves institutioner for handicappede, så regner man med, at man vil kunne gøre det fra hovedkonto 11.01, det kan godt være, at det har været lidt svært at forstå, men man regner med, at det er noget der kan bruges til hjælp, for de handicappede, hvor overskriften kun er Paamiut.

Og m.h.t. Otto Steenholdt, der er kommet med det budskab fra de forskellige virksomheder, når der sker udfra noget gætteri, hvor Landsstyret endnu ikke er kommet med nogle tal, så er det bare ærgerlig, at man reagere på noget, som har udgangspunkt i gæt.

Det man kan regne med er, at Royal Greenlands vicedirektør var inde på, at man kan komme til at fyre op til 500 personer, det passer ikke rigtigt sammen. Efter nuværende regnskaber er der til fiskeproduktionsstederne, og til plastikfabrikken, så er det en rabat på over 80 mio. kr. man på årsbasis giver til disse steder.

Og ved middagstid i dag, så sagde Landsstyremedlemmet for Infrastruktur til Finansudvalget, at man regner med, at det vil være en indtægt på ca. 30 mio. kr. De 18 mio. kr. til fiskefabrikker og plastikfabrikken, og jeg regner med, at til fiskefabrikkerne hos Royal Greenland, så vil de nok have en merudgift på ca. 10 mio. kr., selvom de ikke betaler den hele pris, men det er jo Landstinget, der skal tage en beslutning om det.

Men en stor virksomhed, der har en omsætning på 3 mia. kr., det er meget meget betænkeligt, når de siger, at de vil gå nedenom og hjem, hvis de får en merudgift på ca. 10 mio. kr., og når vi alene tænker på de bemærkninger, som Otto Steenholdt er kommet med, så må vi jo også sige, at enhver virksomhed bliver nødt til, at tilpasse sig til dagens forhold. Kan de ikke tilpasse sig i deres drift til dagens forhold, men det må bestyrelsen selv tage stilling til, det er ikke noget jeg kan tage en beslutning om.

Men med hensyn til vores aftale med Nuuk kommune, hvor man siger, at man er ved at løbe væk fra aftalerne, hvor Otto Steenholdt sagde, at koalitionen jo gerne skal vare i 5 år, og såfremt man ikke har råd til disse 200 mio. kr. til byggemodning, men som førnævnt, har vi også haft en meget god dialog med kommunen, ud fra den evne kommunen selv har. Og det har jo været frugtbart, og jeg tror heller ikke, at man har nået, at være bange for. Allerede sidste år har Landsstyret også det daværende Landsstyremedlem for Økonomi, hvor han allerede dengang sagde, at såfremt der skal byggemodnes der, så må kommunen betale de fleste udgifter til det.

Og derfor er det møde, der vistnok foregik enten den 9. eller 7. oktober, der etablerede Hjemmestyret og Nuuk kommune en arbejdsgruppe, som skulle komme med et forslag om, hvilke initiativer, der skal tages op, og hvordan finansieringen skal være.

Og den næste der får ordet er Lars Sørensen, ud over Inuit Ataqatigiits ordfører, og derefter Godmand Rasmussen.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Kandidatforbundet siger blandt andet,. At man også skal anlægge landingsbaner, under kommunernes muligheder for, at selvstændigt at tage beslutning herom. Paamiut er blevet den førende indenfor produktion af krabber/kammuslinger. Ligeledes har man på baggrund af kommunens mulighed for selv at tage beslutning om, startet værftet i Paamiut og vi regner med, at det vil resulterer i flere arbejdspladser.

Ja mennesker skal være centrum i udviklingen. M.h.t. Paamiut har vores unge og børn, vores børn kom hjem som mestre, i forbindelse med sportskonkurrence. Jeg prøver at illustrere den service vi gør i kommunen, også m.h.t. vores ældre, så har vi også arrangeret et dagcenter for de ældre, som kommunen egenhændigt har arrangeret.

Og Anthon Frederiksen kom ind på, at Landsstyret bør realiseret deres løfter til Nuuk Kommuneat. M.h.t. Paamiut Kommuneat, så har vi siden 1998 har haft håndslag på realiseringen af landingsbane, men vi er selvfølgelig kede af, at det ikke er blevet realiseret. Men jeg er glad for, at man har vilje til at tage det op til revurdering.

Da Anthon Frederiksen blev medlem af Finansudvalget, der kan jeg som eksempel nævne en Paamiut borger og en Nuuk borger, ud af de 10.000 kr. de får om måneden, så må vi sige, at Paamiut borgerens reelle indkomst, på forhånd er 300 kr. mindre end Nuuk borgeren. Fordi vi via skatterne prøver at servicere borgerne bedst muligt.

For eksempel hvis Nuuk Kommuneat forhøjer skatteprocenten med 3 %, så ville det kunne indbringe mindst 42 mio. kr., og det ville hvert år betyde, 45 nye boliger, hvert år. På den måde kan man også opnå via de indtægter vi får fra skatter af disse 10.000 kr. som før nævnt.

Man kan ikke komme uden om, at borgerne også opfordre noget. Udviklingen er blevet så skæv i Grønland, at de mindrebemidlede kommuner er blevet de kommuner, hvor skatteprocenten er højest.

De kommuner hvor udviklingen sker hurtigst, er der hvor skatten er lavest. Sådan en udvikling kan ikke fortsætte. I de lande som vi sammenligner os med, harmonerer ikke denne udvikling, og såfremt man vil opnå en god service, så må skatteprocenten også være høj.

Det er på ingen måde tilfælde ti Grønland. Og det blev også fremdraget helt klart, og jeg er glad for, at Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA er igang med at finde løsninger, for sådanne forhold.

Vi kan ikke opdele borgerne i Grønland i A- og B-hold. Vi vil allesammen være med i udviklingen, også vi Paamiut borger, vil også gerne være med i udviklingen, og vi har viljen til det, såfremt vi får muligheden for det.

Og den næste er Godmand Rasmussen uden om Atassuts ordfører. Efter Godmand, så vil jeg give Per Berthelsen, Siumuts ordfører og Anthon Frederiksen for ganske korte bemærkninger.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg kommer herop, fordi jeg er i tvivl, fordi jeg vil komme med nogle korte spørgsmål. 2 landsstyremedlemmer kom med modsigende besvarelser, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at han kom ind på nogle tal 52 mio. kr. og 10-12 mio. kr , men Landsstyremedlemmet sagde blandt andet, at man har igangsat mulighederne, men at der ikke er opnået nogle resultater. Hvordan skal det forstås.

Vi har på et tidligere tidspunkt advaret om prisforhøjelse på el og vand og husleje. Og jeg vil gerne gentage denne advarsel. Igår kom der en fax, at der er 119 personer, der er blevet arbejdsløse, og som formodentlig ikke vil kunne få arbejde resten af året,

Det viser allerede, at det er hvem skal bære deres forpligtigelser m.h.t. boligudgifter, el og vand, det er så kommunen der nå bære det. Vi kommer til at så i en meget farlig situation, fordi kommunerne vil blive ramt meget hårdt. I er ikke dumme, og i bør overveje det meget nøje inden 3. behandlingen, fordi der kan findes flere løsninger.

Man kom sågar ikke ind på forhøjelsen af ølpriserne, det er netop en af disse ting, der er skyld i at der sker misbrug af børn i Grønland. Og man kom gentagne gange ind på, og som jeg gerne vil spørge om. Man taler meget om spiritus i denne sammenhæng.

Det er kedeligt, at Landsstyremedlemmet for erhverv ikke er her nu, for jeg vil ellers gerne spørge, fordi han i sin valgkamp har sagt, at spirituspriserne skal nedsættes. Det kan ellers være fristende, til at komme med flere kommentarer, men jeg vil ikke forlænge debatten.

Det kan være, at jeg vil komme med mere omkring disse ting i forbindelse med 3. behandlingen, og jeg vil uden yderligere bemærkninger støtte Lars i hans bemærkninger omkring Paamiuts landingsbane. Jeg mener, at det er en positiv retning man har taget.

Men jeg anmoder om, at man overvejer disse ting, og jeg vil gerne have besvarelse på, hvilke Landsstyremedlem der har ret. En siger, at der er undersøgelse, en anden nævner konkrete bemærkninger. Det vil nok blive besvaret af Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Og som sagt er den næste Siumuts ordfører Per Berthelsen for 3. gang, derfor ganske korte bemærkninger, og derefter Anthon Frederiksen, ligeledes med en kort bemærkning, når han kommer på talerstolen for 3. gang.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Der er som om vi holder møde i kommunalbestyrelsen. Det synes jeg, at vi skal få begrænset dette, men jeg vil også reagere som borger og kommunalpolitiker.

Først vil jeg sige tillykke til IA's nye repræsentant for vedkommende repræsentant her, også fordi vedkommende ko med meget smukke tanker omkring kultur. Jeg står ikke her for at støtte Nuuk kommune, men jeg har god forståelse for Otto Steenholdt synspunkter, og jeg synes at det er meget modigt, at stå frem og sige det.

For her siger han klart, at hovedstaden og Nuuk kommune, også er en del af Grønland, og det kan være meget svært i f.eks. lukkede kredse, at man har den opfattelse, at Nuuk kommune er uden om hele Grønlands system.

Nuuk kommune er hovedstaden i Grønland og den største by i Grønland, og vi må også acceptere, at det er den kommune i Grønland, og vi skal jo som Landsting arbejde for hele Grønland, og dermed indgår Nuuk også som en vi skal arbejde for. Det skal ikke opfattes som om, at jeg kun taler som kommunalpolitiker.

Men vores fælles, og jeg vil gerne understrege fælles ansvar for, at vi skal arbejde for hele Grønland.

Og det er lige nøjagtig 2 minutter. Og Anthon må også hold sig inden for de 2 minutter. Jeg synes, at vi allesammen må erkende, at enhver uanset om man er en virksomhed, familie, at såfremt man ikke har penge, så kan man ikke få det, man ellers ønsker, og det er begrænset, hvor meget man kan få.

Derfor taler man hele tiden om prioritering, ikke for at tale om Nuuk kommune, men det er et nærliggende eksempel, hvor der blev sagt, at boligmanglen er så stor i Nuuk kommune, at nogle af borgerne sover i opgangene, bor i containere, såfremt vi skal tage et landspolitisk synspunkt, hvad er så vigtigere, er det landingsbaner eller er det borgerne, der er nødt til at sove i opgangen.

Jeg synes at mennesket bør være centrum i denne sammenhæng. Hvis dog forståelse for dette synspunkt.

Og Kandidatforbundets Loritha Henriksen får også ordet uden om Kandidatforbundets ordfører. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og det er jo ved, at være tiden, at vi skal holde afstemning.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Jeg har ellers en rettelse. Det er rigtigt at vi er valgt på landsplan, og derfor skal arbejde for hele landet.

Derfor synes jeg ikke, at det er nødvendigt, at man nævner forskellige bynavne. Der er også mange børn i Nuuk med store problemer. Hovedstaden i Nuuk har store boligproblemer Vi gør hvad vi kan for at få løst problemer, og der sker jo mange anbringelser uden for hjemmet

Ja såfremt vi skal arbejde med mennesket i centrum, så må vi fokusere først og fremmest på mennesket. Vi har ikke noget i mod Paamiut, men der er visse steder på den langstrakte kyst, hvor behovet er betydelig større.

Og det er Landstingets Finansudvalgsformand, Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, formand for Landstingets Finansudvalg, Siumut.

Først vil jeg sige en tak til samtlige partier og Kandidatforbundet på Finansudvalgets vegne, fordi de vurderer, at vi har arbejdet grundigt, og at de er tilfredse med det vi har udført.

Ligeledes har jeg med glæde bemærket, at man er tilfredse med den ændring i proceduren, at man har inddraget andre relevante udvalg, og jeg synes, at det er en naturlig ting, man gør.

M.h.t. Asiis forslag omkring vores forretningsgang, at betænkningen af Finansudvalget bliver udarbejdet øjeblikkelig når finanslovsforslaget foreligger. Det har vi drøftet i Finansudvalget og vil satse på det i fremtiden

M.h.t. fiskeriindustriskolen, der mener jeg, at Landsstyremedlemmet for Kultur har misforstået det, der blev foreslået fra Finansudvalget. Vi har ikke ment, at forholdene skal fortsætte. Vores baggrund for forslaget, at man skal komme med nytænkning, og finde andre løsningsmuligheder. Her er det de offentlige og de forskellige selskaber omkring fiskeri, igennem deres samarbejde, at man undersøge tiltag, der er til gavn for samfundet, det er ikke, så man synes, at det er nok, at brancheudvalgene er med det. Men vi efterlyser nytænkning i den sammenhæng.

Også m.h.t. Upernaviasuk eller fåreholderskolens bygnings flytning til Narsaq, der vil jeg i den forbindelse nævne, at det største problem ligger nok ikke i, at der er mangel på kollegiepladser til disse, og da kollegiepladsproblemerne kan forestille sig løst i samarbejde med kommunerne, disse uddannelsessøgende er ikke så mange.

Flere fåreholdere har været inde på, at de i forbindelse med deres forsøgsordninger, er længere fremme end Upernaviasuk forsøgsstation. Derfor har vi også ønsket, at der bliver taget vurdering om forsøgsstationen Upernaviasuks fremtid.

Med hensyn til revurdering af Finn Karlsens forslag, så kan vi selvfølgelig tage en revurdering, men det er ikke alene Narsaq og Narsarsuaq, der har behov. Eksempelvis kan jeg nævne, hvor vi selv har været, det er Ittoqqortoormiit, der er 26-27 i en daginstitution, selvom der kun er plads til 5 børn, og oven i står ca. 55 % af førskolebørnene skrevet på ventelisten, og i Finansudvalget har vi regnet med, at Landsstyret har vurderet, hvor behovet er størst, og det må man selvfølgelig gå ud fra, efter vores mening.

Derfor har vi foreslået, at man i forbindelse med prioriteringen, at kommunerne kan rette henvendelse i forbindelse med ønskerne om ændring i prioriteringerne.

Til landstingsmedlem Otto Steenholdt, der vil jeg henvise til de ting, som vi har medtaget i vores betænkning, m.h.t. vores henvisninger. Jeg vil gerne henvise til vores bemærkninger omkring initiativerne vedrørende "Lille Slette" i Nuuk. Jeg håber at i alle sammen på et tidspunkt, får mulighed for, at sætte jer ind i bemærkningen, og der blev også der nævnt, at man ikke har haft mulighed, for at tage stilling til alle de ting, som står i Finansudvalgets betænkning.

Og jeg vil også sige tak for behandlingen af denne betænkning.

Og nu er det Otto Steenholdt, for en meget kort bemærkning, og derefter er det Ruth Heilmann, ligeledes for en kort bemærkninger, og derefter må vi så tager afsluttende bemærkninger, således at Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer med afsluttende bemærkninger, da vi har grundlag for at holde en afstemning.

Otto Steenholdt, Atassut.

M.h.t. mit spørgsmål omkring løfterne til Nuuk kommune, hvor Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at det er baseret på gæt, et gæt, men jeg må siger, at de ting, som jeg har hørt, det er fra pålidelige kilder, og det er ikke nogen rygter, at man er igang med at overveje prisforhøjelser.

Derfor vil jeg gerne sige til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De der har føling på pulsen i industriområdet, siger at det kan have meget uheldige konsekvenser for industrien. Det er det jeg gerne vil have forståelse for.

Jeg forstår ikke Per Berthelsens bevæggrunde, det kan være, at han støtter mine bemærkninger. Det jeg finder er mærkeligt, at Siumuts borgmester, siger at de har fået løfter, som man ikke har fået indfriet. Det kan være, at det er løse rygter.

Og jeg vil gerne have bekræftet, at Landsstyreformanden, at såfremt Landsstyret selv har sagt, at Landsstyreformanden har givet løfter, og såfremt det kan bekræftes, så vil jeg være glad, eventuelt igennem Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Og den næste er Ruth Heilmann, som anmodes om, at komme med korte bemærkninger, og derefter er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi og derefter igen Landsstyreformanden.

Ruth Heilmann, Siumut.

Vi har været inde på Royal Greenlands midlertidige lukning på 2 måneder i Illulissat. Det er en meget alvorlig situation, men vi har da også mange gange brugt denne talerstol, omkring situationer ved Royal Greenlands pludselige lukninger af virksomheder. Det skaber arbejdsløshed.

Og jeg vil minde om, at 200 mennesker er eksempelvis blevet arbejdsløse i én by, såfremt der er 17 byer, hvor mange arbejdsløse er det så på hele kysten på årsbasis. Jeg synes, at man også skal tage disse ting i betragtning, og at man i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget medtager muligheden for kurser og andre opgraderende tiltag for de <arbejdsløse.

Her er det vores opgave, at fordeling opgaver og byrder på et mere ligelig grundlag, og jeg er glad for, at man af hensyn til Kangaatsiaq har åbnet op for nogle muligheder, og ligeledes med Paamiut. Det har også været til stor gavn for Maniitsoq, at en 5.6 arbejdspladser har haft stor virkning for kommunen. Når kommunerne får sådanne muligheder giver det lyst til at arbejde videre.

Og m.h.t. forhøjelse af elpriserne, det har jeg ikke været glad for, fordi at man i takt med privatisering af Amutsiviit ikke harmonerer med, at man forhøjer disse priser.

Så må vi for at begrænse diskussionen hertil, og når Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet med afsluttende bemærkninger, så kommer Landsstyreformanden, også med sine afsluttende bemærkninger, hvorefter vi går til afstemning, hvorfor jeg anmoder de fraværende medlemmer om at indtage deres pladser her i Landstingssalen.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Der er flere som har været op på talerstolen. Jeg skal starte med Godmand Rasmussen. Landsstyret fastholder den metode de har brugt, med at ville forhøje, når Landsstyremedlemmet for erhverv har været inde på det, som vedrører det som Otto Steenholdt er medlem af, nemlig bestyrelsen, jeg ved godt, at der er igangsat nogle undersøgelser, men Landsstyret mener ikke, at verden vil gå under, når man realisere, de forhøjelser man har påtænkt sig.

Og nogle af talerne, bruger en hovedstad, ja det er rigtigt, at Nuuk er den største by, men om det er e n hovedstad, det er svært at sige. Jeg ved ikke, hvem der ikke har ville acceptere Nuuk by som en del af Grønland, man var inde på, at man var nødt til at hjælp Nuuk kommune i dens boligsituation, og jeg kan ikke se, at man ikke acceptere det.

Og det var man også inde på fra Kandidatforbundets side. Det er rigtigt, at boligmanglen i Nuuk ikke er hel ny, og en del af det, har årsag i, at de fleste af dem der er flyttet til Paamiut, er flyttet her til Nuuk. Der har før været mere end 4000, nu er der knap 1900, og det samme gælder for de forskellige byer, rundt omkring på kysten, og det er sådan noget, vi kan imødegå, når vi udvikler infrastrukturen i Grønland.

Men folks kærlighed til landet, deres vilje til at arbejde for deres land, og beholde deres nuværende boliger, det er dem vi ikke vil minimere, det er noget vi gerne vil udbygge, også ved at udbygge rundt omkring på kysten.

Og Finansudvalgets formand skal jeg sige, om man kan udarbejde finanslovsforslaget fra et tidligere tidspunkt, det er godt at i har behandlet det i Finansudvalget, ja men vi har jo også allerede drøftet det i Landsstyret, men jeg er glad for, at man også er glad for det fra Finansudvalgets side.

Til Otto Steenholdt skal jeg sige, at forholdene i dag, som Landsstyret tager udgangspunkt i, når man gerne vil forhøje nogle priser, og det er som før nævnt, der bruger man jo før 80 mio. kr. til de forskellige produktionssteder, og vi må regne med at det er ca. 60 mio. kr., der tilfalder Royal Greenland.

Og siger man, at det er 12 mio. kr., som Royal Greenland så vil miste, hvorefter man så vil fyre 500 personer, så må man så regne med, at en arbejder tjener ca. 24.000 kr. om året, og det tror jeg ikke på kan være rigtigt.

Og forholdene i dag er sådan, at f.eks. krabber bliver solgt for 8 kr. kiloet, og deraf er de 2,60 kr. som Hjemmestyret giver som tilskud. De private indkøber krabber for mere end 10 kr. pr. kilo, og det er også sådanne ting man skal se på, og vi afholder jo også møder med disse.

Og til den sidste taler, til Ruth Heilmann, skal jeg bemærke, at vi jo snakket erhvervsstrukturen her i Grønland, hvor man også drøftede, at de der midlertidige bliver fyret fra fabrikkerne, at de så skal beskæftiges i den periode, det er jo ikke noget, vi skal beskæftige os med, det er jo et tilbageblik, det er jo ikke. Vi prøver hele tiden kun at snakke om de negative ting, vi må jo også huske på de ting, som drejer tingene til den positive retning, og det har jeg også været inde på, på et tidligere tidspunkt i dag.

Jeg mener også, at Finansudvalgets betænkning, som de forskellige partier og Kandidatforbundet er medlemmer af, og der synes jeg, at der er noget, der tyder på, at man gerne vil have tingene til at dreje sig i den positive retning.

Og så er det Landsstyreformand.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Ja vi har allerede været inde på, at vi er glade for, at omkostningerne kan dækkes uden at man har forhøjet skatteudgifterne, således at man på den måde, ikke har bebyrdet de mange mennesker skattemæssigt.

Selvfølgelig er de bemærkninger, der er faldet vedrørende Nuuk, der skal jeg blot sige, at vores samarbejdsaftale med Landsstyrekoalitionen, det forpligter os, også m.h.t. Nuuk, og det er selvfølgelig noget der skal efterleves.

Der har sidste år, der har daværende Landsstyremedlem for Økonomi og undertegnet holdt møde med Nuuk, da vi så drøftede med Nuuk kommune, så har vi lovet, at vi vil efterleve vores pligter, og såfremt man så også støtter det her fra salen, så kan vi opnå et resultat.

Der har været et landsstyreskifte, men til trods for det, så har man også ville se specielt på Nuuk, i den nye Landsstyrekoalition. Og i den forbindelse skal vi sige, at vi allerede er opmærksom på, at Nuuk er den by, som har en høj indtjening, hvorfor vi ikke kan være imod, at ville være med til at udvikle byen.

Og uden at vi på den måde overbebyrder resten af Grønland, som Lars Sørensen også helt rigtigt var inde på, at vi her i byen, og såfremt kommunen bestemmer, at vi vil betale mere, så skal vi heller ikke ligge skjul på, at vi er parat til at betale mere.

Og i samarbejdet skal vi også huske på, at det ikke er noget nyt, at man har planer om, at ville udvikle en by til i Qinngorput. Og man må også regne med, at byen vil udvikle sig i den retning, og vi skal nok bære vores egen del af byrden, og byen skal også nok selv bære sin del af byrden, og det er jo en fordeling, som er meget normalt

Og vi bemærker jo også hele tiden, når man taler her fra talerstolen, at vi er tilbøjelig at snakke om de enkelte byer af gangen, men som før nævn skal man heller ikke glemme, at det er begrænset her, hvad landet kan bære økonomisk, hvorfor vi nogle gange har måtte ændre på vores planer

M.h.t. Nuuk, så har det nye Landsstyre, inklusive det nye Landsstyremedlem for Boliger, som han også før har være tinde på, at m.h.t. Nuuk, så skal man komme væk fra, det årlige slagsmål om hvor mange boliger der skal bygges, men man skal komme med langsigtet planlægning, f.eks. for 10 år, således at man på den måde kan finde en løsning, hvilket vi fra Landsstyrets side, også har været inde på, at det vil vi gerne forhandle om. Og disse forhandlinger pågår, og derfor kan man ikke sige, at man ikke har opfyldt det løfte man har givet til Nuuk.

Nuuk er jo også en by, som alle andre byer, som også har problemerne, men vi vil også være med til at løse problemerne for Nuuk by. Tak.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Tak. Og dermed skal vi så til at gøre debat færdig, m.h.t. Landstingsfinanslov for år 2000, hvorefter vi nu kan begynde at foretage vores forskellige afstemninger.

Og Siumuts ordfører kan få en meget meget ekstraordinært bevilling til at få et par ord.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Ja. Tak. Jeg mener ikke, at jeg skal behandles særskilt, fordi jeg allerede på et tidligere tidspunkt har bedt om ordet, derfor siger jeg tak for den mulighed, for at komme til talerstolen.

Inden vi holder afstemning vil vi fra Siumuts-gruppe, komme med en bestemt meddelelse vedrørende Finansudvalgets betænkning. Fra Siumut vil vi gå ind for Formandskabets indstilling, hvorfor vi kan meddele, at vi uden videre kan svare således, at Landstinget kun burde have en direktør på lønramme 40, men vi følger Formandskabets indstilling.

Men imidlertid vil vi gerne bemærke, at man går bort fra denne ordning ved næste organisering, således at der kun er 1, der er placeret i denne lønramme 40, således har jeg videregivet Siumut-gruppens bemærkninger til det.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Det er på sin plads, at det bliver meddelt, fordi andre partier også har tilkendegivet deres holdning til denne sag, Derfor skal vi holde afstemning.

Der skal først stemme om de to forslag vedrørende aktivitetsområde 01, som Finansudvalget ikke har behandlet, men som Landstingets Udvalg for Forretningsordenen har afgivet indstilling til.

Først stemmes om forslag fra landstingsmedlem Olga Poulsen om en ændring af normeringsoversigten under hovedkonto 01.01 Landstingets Bureau, som et flertal indstiller ikke vedtages, mens et mindretal i udvalget indstiller det vedtaget. Det fremgår klart. De der stemmer for landstingsmedlem Olga Poulsens ændringsforslag bedes rejse sig. 7. De der stemmer imod landstingsmedlem Olga Poulsens ændringsforslag bedes rejse sig. 23. Således har samtlige tilstedeværende afgivet stemme.

Dernæst stemmes om ændringsforslaget vedrørende hovedkonto 01.10.13, Vestnordisk Råd, som et enigt udvalg indstiller vedtaget. De der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig. 30.

Herefter går vi over til at stemme om Landsstyrets ændringsforslag. Først stemmes om de to ændringsforslag, som Finansudvalget ikke har formuleret en indstilling til, idet der ikke er formuleret en indstilling fra Finansudvalget stemmes om hver af disse to ændringsforslag særskilt, d.v.s. der skal stemmes om Landsstyrets ændringsforslag, der i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 47.

De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag, det skal læses op. Det drejer sig om sundhedsvæsenet anlæg, det skal jeg læse op i sin fulde ordlyd. "Landsstyret har til 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en forhøjelse med bevillingen på 5 mio. kr. i år 2000 De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagene fordeler sig ved 3 mio. kr. 2001, minus - 1 mio. kr i år 2002 og - 7 mio. kr. i 2003. Forslaget indebærer rokering fra projekt det er et nr. sygehuset i Aasiaat og projekt nr sygehuset i Illulissat. Endvidere ønskes anlægstaksten på projekt nr. det og det Laboratorium Dronning Ingrids Hospital ændret".

Finansudvalget skal meddele, at udvalget udskyder sin stillingtagen til efter 2. behandlingen.

Det fremgår også klart, og jeg skal så anmode de, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag om at rejse sig 22. De der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 8. Således har samtlige tilstedeværende afgives stemme.

Herefter stemmes om Landsstyrets ændringsforslag i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 48, og m.h.t. skal jeg bemærke, at Kandidatforbundet også har anmodet om, at der bliver stemt om det særskilt, og det hedder:

"Landsstyret har til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanlov for år 2000 søgt om en nedsættelse af bevilling på 0 kr. i år 2000. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 0 mio. kr. i år 2001, minus - 8 mio. kr. i år 2002 og minus - 8n mio. kr. i år 2003"

Finansudvalget indstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen fremsætter et ændringsforslag af hvilke det fremgår, hvilke aktivitet den resterende del af bevillingen under nærværende hovedkonto er møntet på.

De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse. 17. De der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 12. Der er 1 i difference, er der nogle der er gået. Jeg skal endnu engang spørge, de der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 12, hvem er det der mangler ? Ja. Resultatet foreligger.

Kandidatforbundet har i henhold til § 37 fremsat ændringsforslag, det skal vi også stemme om. Det vedrører ændringsforslag nr. 54. Det er udbygning af landingsbanestruktur. Landsstyret har til behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, søgt om en forhøjelse af bevillingen på hovedkonto med 0 kr. i år 2000. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene, fordeler sig med 15,8 mio. kr. i 2001, 39,3 mio kr. i 2002 og 40,3 mio. kr. i år 2003. Bevillingen er møntet på etablering af Paamiut-lufthavn.

Finansudvalget indstiller, at forhøjelsen vedtages. De der stemmer for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 54 bedes rejse sig. 26. De der stemmer imod Finansudvalget ændringsforslag nr. 54 bedes rejse sig. 4. Ja resultatet ligger klar.

Dernæst stemmes om Landsstyrets ændringsforslag, der i Finansudvalgets betænkning er betegnet, og lyt nu godt efter, som nr. 1-46 og nr. 49-53 og fra 55-62, fordi vi lige nu har holdt afstemning om nr. 54, og som Finansudvalget indstiller til vedtagelse.

De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag fra 49-53 og 55-62 bedes rejse sig. 30. Det vil sige samtlige tilstedeværende har stemt for forslaget, således er det, og overstået med denne afstemning.

Herefter stemmes om det samlede forslag til Landstingsfinanslov 2000, i den nu foreliggende form. De der stemmer for forslaget, i den nu foreliggende form bedes rejse sig. 30. D.v.s. samtlige tilstedeværende har stemt for. Således overgår forslag i den nu foreliggende form til 3. behandling, forinden da behandles forslaget påny i Finansudvalget.

Og hermed er vi endelig færdig med 2. behandlingen af punkt 14, hvorefter vi går over til punkt 16, men først skal jeg lige orientere om, at det øjeblik vi er færdig med mødet for i dag, så har I et tilbud om at spise umiddelbart efter mødet.