|
Dagsordenens punkt 14-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag fredag 29.
oktober 1999
Først vil jeg anmode om at få
lov til at resumere betænkningen.
Finansudvalgets betænkning afgivet
til til Landstingets 3. behandling af forslag til
Landstingsfinanslov for år 2000.
Landstingets Finansudvalg har
under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Jørgen Wæver
Johansen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Asii C. Narup
Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Anders Nilsson,
Atassut
Landstingsmedlem Per Berthelsen,
Siumut
Landstingsmedlem Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet
1. Indledning
Landsstyret fremsatte på
Landstingets møde den 28. september 1999 forslag til Landstings-finanslov for
år 2000. Landstingets Finansudvalg afgav den 17. oktober 1999 betænkning over
finanslovsforslaget og Landsstyrets ændringsforslag hertil. Forslag til
Landstingsfinanslov for år 2000 blev herefter 2. behandlet den 20. oktober
1999.
Landsstyret har fremsendt 38
ændringsforslag til 3. behandlingen af forslag til Landstings-finanslov for år
2000. Finansudvalgets indstillinger til disse ændringsforslag fremgår af
betænkningens afsnit 3, 5 og 6. Finansudvalget kommenterer indledningsvis enkelte
ændringer til 3. behandlingen af finanslovsforslaget i betænkningens afsnit 2.
Finansudvalget udsatte sin
stillingtagen til en række hovedkonti i det oprindelige finanslovsforslag.
Udvalget har mellem 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget fået tilfredsstillende
oplysninger herom, hvorfor disse hovedkonti ikke er genstand for yderligere
bemærkninger.
Endvidere udsatte Finansudvalget
sin behandling af ændringsforslag nr. 47, samt indstillede at Landsstyret
fremsatte et ændringsforslag vedr. ændringsforslag nr. 48 til 3. behandlingen.
Landstingets Formandskab har
henvist et medlemsforslag, fremsat af Godmand Rasmussen til behandling i
Finansudvalget sammen med forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
Udvalgets bemærkninger til medlemsforslaget fremgår af betænkningens afsnit 7.
Finansudvalget kan generelt
tilslutte sig Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 dog med
undtagelser, som vil fremgå af betænkningens afsnit 4.
2. Generelle bemærkninger
Det er Finansudvalgets opfattelse,
at finanslovsforslaget med de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag
fremstår som tilfredsstillende.
Det til 1. behandlingen
fremsatte Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 præsenterede et Drifts-,
Anlæg,- og Udlånsresultat på nul. Landsstyrets ændringsforslag til 2.
behandlingen fastholdt dette nulresultat, hvor ændringer i skatte- og
afgiftsskøn, som forbedrede DAU-resultatet med godt 36,5 mio. kr., eller hvad
der svarer til en ændring i indtægtsskønnet på ca. 3 % i forhold til det i finanslovsforslaget
budgetterede, spiller en væsentlig rolle.
Landsstyrets ændringsforslag til
3. behandlingen medfører et overskud på DAU-saldoen med 3.929.000 kr. i år 2000
og 1,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.
Det er med tilfredshed Finansudvalget
konstaterer, at Landsstyret har taget udvalgets forslag i udvalgets betænkning
til 2. behandlingen til efterretning.
Det har udmøntet sig i flere
ændringsforslag til 3. behandlingen. På baggrund af Landsstyrets
imødekommenhed, er det udvalgets forventning, at Landsstyret arbejder videre
med de af udvalgets indstillinger, som Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke
har fundet lejlighed til at udmønte i konkrete ændringsforslag. Finansudvalget
har dog fundet anledning til selv, at fremsætte enkelte ændringsforslag, som
det vil fremgå af betænkningens afsnit 4.
Finansudvalget udsatte sin
behandling af ændringsforslag nr. 47 til 3. behandlingen af
finanslovsforslaget, således Landsstyret fik lejlighed til at afklare den
lovmæssige hjemmel til at foretage regionalisering i Diskobugten samt at
udspecificere, hvilke aktiviteter bevillingen møntes på.
Finansudvalget skal med
henvisning til Landsstyrets svarnotat til Finansudvalgets betænkning til 2.
behandlingen af finanslovsforslaget, endnu engang understrege, at det findes
væsentligt, at Landsstyret finder en afklaring af det hjemmelsmæssige grundlag
for regionaliseringen og at projekterne under hovedkonto 86.60.01,
Sundhedsvæsenet, anlæg tillige udspecificeres i ansøgningen. Udvalget
fremsætter derfor de relevante ændringsforslag, som fører de midler, der blev
rokeret til Ilulissat sygehus, over på hovedkonto 80.00.00, Udisponerede
anlægsmidler med henblik på udmøntning, når der er fundet en afklaring på
hjemmelsgrundlaget henholdsvis en udspecificering af projekterne. Der henvises
til ændringsforslag nr. 93 og ændringsforslag nr. 95.
Når de ovenfor nævnte forhold
har fundet en afklaring, kan bevillingen med godkendelse af Landstingets
Finansudvalg efterfølgende udmøntes. Finansudvalget skal således foreslå
Landsstyret at tage initiativ til at tilvejebringe en klar hjemmel i
Landstingsforordning om Sundhedsvæsenets Styrelse og Organisation.
Finansudvalget indstillede
endvidere, at Landsstyret fremsatte et ændringsforslag til hovedkonto 87.11.01,
Paamiut Kommune som udspecificerede de aktiviteter, Landsstyret påtænker
iværksat, således bevillingsforudsætningen under hovedkontoen føres ajour med
Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget, som i
realiteten betød, at bevillingsforudsætningen bortfaldt. Der henvises til
ændringsforslag nr. 94 og ændringsforslag nr. 96.
Finansudvalget konstaterer, at
Landsstyret har taget udvalgets bemærkninger vedrørende hovedkonto 84.40.13,
Universitetsparken i Nuuk til efterretning og har fremsat et ændringsforslag
til tekstanmærkning til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Udvalget
finder, at ændringsforslaget er tilfredsstillende. Når Landsstyret fremsætter
sit forslag om Universitetsparken i Nuuk, vil det blive hørt i de relevante
fagudvalg. Hvis Finansudvalget ikke umiddelbart kan godkende Landsstyrets
forslag er det udvalgets opfattelse, at beslutningen om etablering af en
Universitetspark i Nuuk skal træffes af det samlede Landsting.
Finansudvalget indstiller, som
det fremgår nedenfor, at Landsstyret bemyndiges til at rokere midler, ud over
de 6 mio. kr., der blev vedtaget ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget,
til begrænset drift af værftsenhederne i Aasiaat, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut
indtil endelig afhændelse kan finde sted. Det er imidlertid udvalgets klare
forventning, at planerne for privatisering implementeres i henhold til
tidsplanen, således der findes en snarlig afklaring på værfternes fremtid af
hensyn til de involverede parter. Udvalget forventer således, at Landsstyret vælger
ikke at gøre brug af bemyndigelsen.
Finansudvalget bemærker, at
Landsstyret har undladt at fremsætte et ændringsforslag, som indtægtsfører de
bestyrelseshonorarer, som i dag tilfalder Landsstyrets embedsmænd. Under
henvisning til Revisionsudvalgets indstilling på efterårssamlingen 1998, som
Landstinget tilsluttede sig, tager Finansudvalget det for givet, at Landsstyret
arbejder på at bringe orden i forholdet, og således foretager de fornødne
ændringer på virksomhedernes førstkommende generalforsamlinger.
Finansudvalget fremsætter derfor
et ændringsforslag som indtægtsfører halvdelen af honorarerne til Landsstyrets
embedsmænd, således de bevillingsmæssige konsekvenser af Landsstyrets næste
skridt i sagen er indregnet i finanslovsforslaget. Der henvises til
ændringsforslag nr. 92.
Finansudvalget stiller sig
fortsat imødekommende overfor en ansøgning om en styrkelse af
Bestyrelsessekretariatet.
I Finansudvalgets betænkning til
2. behandlingen af finanslovsforslaget indstillede udvalget, at Landsstyret til
3. behandlingen udformede en tekstanmærkning vedrørende indkøb af varer og
tjenesteydelser til Centraladministrationen og de underliggende institutioner.
Finansudvalget konstaterer, at en sådan tekstanmærkning ikke er fremsat, og
tager det derfor for givet, at Landsstyret snarest indfører en generel praksis
for indkøb til Centraladministrationen og de underliggende institutioner. Hvert
enkelt Landsstyreområde skal således forpligtes til at indhente flere, heraf
mindst et lokalt, tilbud ved indkøb af varer og tjenesteydelser, i det omfang
det måtte være muligt. Finansudvalget ser frem til inden udgangen af 1999, at
modtage en orientering fra Landsstyret angående Landsstyrets tiltag med henblik
på at indføre denne praksis.
3. Landsstyrets ændringsforslag
til bevilling i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
Jeg skal ikke fremføre alle
Landsstyrets ændringsforslag, men holde mig til de af ændringsforslagene, som
Finansudvalget kommenterer, og finder det væsentligt at fremhæve.
Hovedkonto 30.10.29, Kommunal
takstbetaling til børne- og ungeinstitutioner
Landsstyret har til 3.
behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en nedsættelse
af døgntaksten til 491,00 kr. pr. døgn. Forslaget har ingen bevillingsmæssige
konsekvenser.
Finansudvalget indstiller, at
forslaget vedtages.
Selvom Finansudvalget må
udtrykke sin tilfredshed med den forelagte nedsættelse af døgntaksterne, finder
udvalget anledning til at påpege, at en væsentlig årsag til nedsættelsen er
overbelægning på døgninstitutionerne.
Det skal derfor fremhæves, at
udvalget ser frem til at modtage det lovede udredningsarbejde om hele
døgninstitutionsområdet, hvor de nuværende institutionstilbud sammenholdes med
de konkrete behov på området. Udvalget ser det som et nødvendigt skridt på
vejen mod en afvikling af overbelægningsproblematikken.
Hovedkonto 40.14.19, TV- og
radiodistribution i Grønland
Landsstyret har til 3.
behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 søgt en årlig
forhøjelse af bevillingen med 490.000 kr. til dækning af omkostningerne
forbundet med en repeaterstation på Eqaluit Qaqqaa, således at fåreholderne i
Vatneverfi-området får adgang til telefon samt TV.
Finansudvalget indstiller, at
forhøjelsen vedtages.
Finansudvalget bifalder
Landsstyrets initiativ, som sikrer, at også denne gruppe mennesker får adgang
til teletjenester.
4. Finansudvalgets
ændringsforslag til bevilling i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000.
Landstingets Finansudvalg har
selv fremsat 5 ændringsforslag, ændringsforslagen2 92 til 96.
Finansudvalget har fundet
anledning til at fremsætte ændringsforslag 92 til hovedkonto 20.10.22, Andre
indtægter, i hvilket det fremgår at honorarer til embedsmænd ansat under
Landsstyret, fremover indtægtsføres med virkning fra virksomhedernes
førstkommende generalforsamlinger. Derfor budgetteres der med en indtægt på
420.000 kr. i 1999, men der for budgetoverslagsårene, hvor virkningen slår
fuldt igennem, budgetteres med det dobbelte.
Finansudvalget forslag
formalisere Revisionsudvalgets indstilling på efterårssamlingen 1998, som
Landstinget tilsluttede sig. En indstilling som Revisionsudvalget har gentaget
på nærværende landstingssamling.
Finansudvalget har endvidere
fremsat ændringsforslag nr. 93 og nr. 95 af hvilke det fremgår at de midler ved
Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget blev rokeret fra Aasiaat
sygehus til Ilulissat ved 3. behandlingen rokeres fra hovedkonto 86.60.01,
Sundhedsvæsenet, anlæg til hovedkonto 80.00.00 udisponerede anlægsmidler,
indtil der er tilvejebragt en klar hjemmel til regionalisering af
sygehusvæsenet.
Det er Finansudvalgets
opfattelse at Landsstyret må sikre sig den fornødne klare hjemmel til en sådan
væsentlig struktur ændring, før processens sættes igang.
Landsstyret har ikke efter
Finansudvalgets opfattelse etableret et tilstrækkelig sikkert grundlag, hvorfor
Finansudvalget skal anbefale, at det sker frem til den kommende
landstingssamling. I det der for nuværende ikke foreligger konkrete planer for
Ilulissat sygehus, hvilket blev oplyst af Landsstyremedlemmet for Sundhed og
Kirke under samråd i Finansudvalget, er det Finansudvalgets opfattelse, at
Landsstyrets opfyldelse af dette mindste krav ikke vil forsinke Landsstyrets
regionalisering planer.
Endelig har Finansudvalget
fremsat ændringsforslag nr. 94 og nr. 96 af hvilke det fremgår, at midlerne
placeret under hovedkonto 80.11.01. Paamiut Kommune rokeres til hovedkonto
80.00.00 udisponerede anlægsmidler, idet bevillingsforudsætningen bortfald ved
Landstingets beslutning om igangsætning af landingsbanebyggeriet i Paamiut fra
år 2001.
Midlerne vil efterfølgende med
godkendelse af Finansudvalget kunne udmøntes når der foreligger konkrete
budgetter.
5. Landsstyrets ændringsforslag
til tekstanmærkninger i forslag til Landstingsfinanslov for år 2000
Finansudvalget indstiller
samtlige Landsstyrets forslag til tekstanmærkninger, det er ændringsforslag nr.
97 til 103 til vedtagelse.
6 Landsstyrets ændringsforslag
til tjenestemandsstillinger i forslag til Landstings- finanslov for år 2000
Finansudvalget indstiller begge
omnormeringerne, ændringsforslag nr. 104 og 105 til vedtagelse.
7. Forslag fra
landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til
Landstingsfinanslov for år 2000
1. Landstingsmedlem Godmand
Rasmussen. Forslag vedrørende tjenestebiler
Finansudvalget finder, at
opstramningen af beskatningen af værdien af fri bil, som Landstinget har
tilsluttet sig, må være tilstrækkeligt til at imødekomme forslagsstiller.
Finansudvalget er endvidere
blevet opfordret til at genoverveje to forslag fremsat af landstingsmedlem, Hr.
Finn Karlsen, vedrørende forhøjelse af bevillingen til udvidelse af
alderdomshjemmet i Narsaq samt etablering af en børnehave i Narsarsuaq.
Udvalget skal her gentage sine kommentarer fra betænkningen afgivet til 2.
behandlingen af finanslovsforslaget, idet der ikke er tilvejebragt
informationer, som begrunder en nyvurdering af medlemsforslagene.
Udvalget skal bemærke, at
forslagene berører et område, der indgår i en samlet prioritering, som forestås
af Landsstyret, hvorfor udvalget skal anbefale, at forslagsstiller og den
pågældende kommune tager kontakt til det pågældende landsstyreområde, såfremt
forslagsstiller ønsker, at prioriteringen skal fremmes.
Således har Finansudvalget
tilendebragt sit arbejde med forslag til Landstingsfinanslov for år 2000. Vi
vil gerne takke Landstingets øvrige udvalg for deres engageret deltagelse i den
nye arbejdsproces, som vi hermed har indført og formaliseret.
Vi ønsker endvidere, at takke
Landsstyret for den udviste imødekommenhed og samarbejdsvilje, og ser frem til
at arbejde i henhold til den nye budgetlov.
Med disse bemærkninger overgives
betænkningen herved til Landstinget.
Så har landstingsmedlemmerne
Ruth Heilmann, Paaviaaraq Heilmann og Siverth Heilmann, fremsat et
ændringsforslag, hvilket er omdelt, for nogle dage siden, og så skal
forslagsstillerne først fremsætte deres ændringsforslag og det gør så Ruth
Heilmann på de andres vegne.
Ruth Heilmann,
forslagsstiller, Siumut.
Ja tak. Ændringsforslag i forbindelse
med 3. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 underskrevet
af Per Rosing Petersen, Siverth Heilmann, Ruth Heilmann, Paaviaaraq Heilmann.
Jeg skal understrege, at jeg selv sagt udtale mig i min egenskab af at være
medlem af Landstinget.
Baggrunden for min udtalelse er
samtidigt begrundet i mit engagement i bestræbelserne på at fremme skisporten i
dette land, og fordi jeg ved at mine meningsfælder vil stemme i denne ånd.
Endvidere skal jeg udtale, at jeg allerede før, jeg blev folkevalgt har været
stærkt engageret i Apussuit-projektet, og har været der op til flere gange.
Indledningsvis skal jeg beklage,
at ændringsforslaget først kan fremsætte ved denne 3. behandling af forslaget.
Vi har jo ellers forventet, at det ærede Landsstyre, skal fremkomme med
ændringsforslag til bevilling til Apussuit, dette er desværre ikke sket, og
derfor må vi benytte denne allersidste lejlighed til at fremkomme med et
ændringsforslag, med det formål, at Apussuit fremtid ikke slukkes, men får mulighed
for at fortsætte uden at blive lukket i år 2000.
I forbindelse med forslag til
Landstingsfinanslov år 2000, foreslår Landsstyret, at bevilling til Apussuit
udgør 500.000 kr. og 0 kr. i overslagsårene frem til år 2003. Dette har
bestyrelsen for Apussuit reageret imod på et tidligt tidspunkt i forbindelse
med møde med Landsstyremedlem Simon Olsen. Herefter er de oplysninger som
Landsstyremedlemmet kræver blevet tilsendt vedkommende god tid. Imidlertid er
der aldrig kommet svar på trods af flere rykkere.
Dette er meget beklageligt og
naturligvis er bestyrelsen meget utrygge ved situationen. Det er ikke alene
bestyrelsen, der er utrygge ved situationen, men skiløberne unge og børn, som
har glæde af Apussuit og har gode forventninger fremover, bliver frataget deres
muligheder. Ikke mindst ved vi allerede nu store interesser fra udlandet, folk
fra Europa, Danmark, Canada og Amerika som ønsker at komme til Apussuit. På
grund af dårlig vejr i 1999 har der fundet udsættelser sted, som skal få
muligheder for i år 2000. Skal der slukkes for alle disse muligheder vil det
være ganske ubehageligt.
Apussuit kan ikke bære, at miste
muligheden for at fortsætte, og man må regne med at dette vil være uacceptabelt
for medejerne, og ikke mindst vil de nye bestyrelsesmedlemmer miste grundlaget
for deres arbejde.
Blandt andet har Apussuit været
reklameret internationalt for mange penge, og har været besøgt igen og igen af
mange skistjerner, og har ry for og vurderes som det største sklicenter i
internationalt målestok.
På grund af dårlige og forældet
udstyr og indkvarteringsfaciliteter, som brugerne klager over, og som man
ønsker at forbedre har bestyrelsen ansøgt om bevilling på 5,5 mio. kr. Og vi
skal inderlige håbe om, at vi skal have mulighed for at vende tilbage til dette
i forbindelse med Landstingets vintersamling.
Men vi kræver, at vores
fremsatte krav om ændring af driftsbevillingen vedtages, idet det er
nødvendigt, at Apussuit fortsætter som et skicenter. Som anlæggelsen af
lufthavn i Maniitsoq er af dybere mening, og hvis Landsstyreformandens løfter i
forbindelse med åbningen af lufthavnen og hvis Landsstyrets løfte skal
realiseres, er det nødvendigt at alle slutte op omkring forslaget.
Apussuit er i sig selv, stort
naturskabt potentiale i vort land, som allerede indgå i internationale
salgfremstød, dette ville være meget skammeligt og uacceptabelt, hvis man skal
sige stop nu, p.g.a. manglende politisk opbakning fra Landsstyret og
Landstinget, og dette skrider klart imod målsætningen om at give vores børn og
unge bedst mulige betingelser for sund og spændende anvendelse af deres fritid.
Vi håber meget, at mine
landstingskolleger viser deres sædvanlige støtte til dette forslag. Tak.
Ja tak, og nu er det så
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Først til forslagsstillerne Ruth
Heilmann, Paaviaaraq Heilmann, Siverth K. Heilmann og Per Rosing Petersen
forslag. 500.000 kr. i år 2000 og derefter 1 mio. kr., det skal jeg kommentere.
Det er korrekt at Hjemmestyret har været involveret i Apussuit siden 1998, og
igennem disse år har hjemmestyret investeret 16,5 mio. kr. i Apussuit.
Derudover har Maniitsoq Kommuneat bevilget 3,5 mio. kr. og derudover 4 mio. kr.
alt i alt er der brugt 23,7 mio. kr.
Landsstyrets økonomiske politik
er, at man støtter initiativer og aktiviteter, såfremt det kan dokumenteres, at
de kan drives rentabelt. I dette forslag der vedrører skicenteret Apussuit, så
har forslagsstillerne ikke kunne dokumentere, at bevillingerne hidtil og de
kommende bevillinger ikke vil resultere i rentabelt drift, uanset om det
bevilges flere penge.
M.h.t. 1998 skal jeg orientere
om, at der er bevilget 1 mio. kr. i tilskud, mens omsætningen kun har været
200.000 kr.
Fra Landsstyret skal vi også
henvise til landstingsmedlem Finn Karlsens forslag vedrørende alderdomshjemmet
i Narsaq og daginstitution i Narsarsuaq. At Finansudvalget i sin betænkning kom
ind på, at det skal indgå i Landsstyrets samlede prioritering, og skal ikke
indgå i et finanslovsforslag.
Derudover skal jeg fra
Landsstyret minde om, at der i går den 28. oktober har vi vedtaget budgetloven
af samtlige landstingsmedlemmer, og der har man så i princippet besluttet, at
man foretager en samlet prioriteret, hvilket Landsstyret ikke har fundet, at
det er hensigtsmæssigt, at man fremsætter et forslag, der ikke skal indgå i en
prioritering.
Og her kommer så svaret til
Finansudvalgets betænkning.
Landsstyret har modtaget
Finansudvalgets betænkning til 3. behandling af forslaget til
Tillægsbevillingslov 2, 1999. Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan
konstatere, at Finansudvalget indstiller alle Landsstyret 10 ændringsforslag
til vedtagelse.
Finansudvalget indstiller, at i
forhold til resultatet af 2. behandlingen er der tale om en forbedring på 7,7
mio. kr (FORKERT OPLÆSNING af Tillægsbevillingslov II, her
følger så Finansloven, referentens bemærkning !)
På Landsstyrets vegne skal jeg
takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 3. behandlingen af
Forslag til Landstingsfinanslov for 2000.
Landsstyret glæder sig over, at
et enigt Finansudvalget kan tilslutte sig samtlige Landsstyrets ændringsforslag
til 3. behandlingen.
Finansudvalget har på eget
initiativ stillet 5 ændringsforslag, som jeg først vil kommentere.
Finansudvalget har stillet
forslag om, ar de midler der er afsat til udbygning af sygehuset i Ilulissat
overføres til udisponerede anlægsreserver, indtil der er sket en afklaring af
det lovmæssige grundlag for regionaliseringen. Til det spørgsmål kan jeg
oplyse, at Landsstyret har taget initiativ til at få foretaget en juridisk
vurdering i Lovkontoret. Konklusionen på denne vurdering er, at Landsstyret
forvalter i overensstemmelse med styrelsesforordningen og har haft hjemmel til
at træffe beslutning om placering af regionalsygehus.
Her har jeg en ændring i forhold
til det udsendte svarnotat, for jeg kan også oplyse om, at Landsstyret er
indstillet på, at der skal udarbejdes en uafhængig juridisk vurdering. Det har
vi fundet nødvendigt at udforme på den måde, selvom Landsstyret har tillid til
den juridiske vurdering.
Landsstyret mener derudover, at
regionalisering som nød strukturtilpasning bør påbegyndes hurtigst muligt.
Landsstyret er på den baggrund indstillet på, at stemme for Finansudvalgets
forslag.
Finansudvalget har ligeledes
stillet forslag om, at de midler der er afsat i en pulje til erhvervstiltag i
Paamiut kommune overføres til de udisponerede anlægsreserver.
Som nævnt under 2. behandlingen
af finanslovsforslaget er det Landsstyrets hensigt med puljen, at der skal
etableres en institution i Paamiut, der skal hjemtage nogle af vores
handicappede medborgere.
Landsstyret tager
Finansudvalgets indstilling til efterretning og vil kunne stemme for
Finansudvalgets ændringsforslag.
Finansudvalget har fremsat
ændringsforslag som indebærer at de bestyrelseshonorarer, som embedsmænd i
hjemmestyret modtager, bliver indtægtsført i Landskassen.
Landsstyret kan af flere grunde
ikke tilslutte sig dette forslag.
Det er forbundet med stort
ansvar at sidde i bestyrelsen for et aktieselskab, det er derfor ikke
sandsynligt, at nogen vil påtage sig erhvervet uden at modtager vederlag.
Embedsmænd kan ikke i kraft af
deres ansættelse i Hjemmestyret pålægges at sidde i en bestyrelse. Hvis Finansudvalgets
forslag vedtages vil det derfor sandsynligvis betyde, at de fleste embedsmænd
vælger at udtræde af bestyrelserne, og den budgetterede indtægt i
Finansudvalgets forslag vil ikke realiseres.
Landsstyret vurderer videre, at
rekrutteringsgrundlaget for kvalificerede bestyrelsesmedlemmer i vores samfund
er så lille, at vi ikke på forhånd bør se bort fra Hjemmestyrets embedsmænd.
Det er Landsstyrets politik kun
at udpege embedsmænd til at sidde i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser,
hvis det vurderes, at de besidder de bedste kvalifikationer. Samtidig skal der
ikke være mulighed for, at der kan opstå interessekonflikter i forhold til de
opgaver, som embedsmændene skal varetage i forbindelse med deres ansættelse i
Hjemmestyret.
Landsstyret har taget
Finansudvalgets bemærkninger vedrørende en styrkelse af
Bestyrelsessekretariatet. Landsstyret har derfor igangsat et arbejde der skal
resultere i en konkret plan for styrkelse af Bestyrelsessekretariatet.
Landsstyret vil når planen er færdig præsentere den for Finansudvalget.
Finansudvalget bemærker, at
Landsstyret ikke har stillet ændringsforslag om indkøb af varer og
tjenesteydelser til administrationen.
Landsstyret er i sit
udgangspunkt enig med Finansudvalget om, at centraladministrationen ved indkøb
bør indhente flere, heraf mindst et lokalt tilbud. Landsstyret vurderer dog, at
centraladministrationens indkøb mest hensigtsmæssigt kan reguleres ved en
intern vejledning. Vejledningen skal forpligte centraladministrationen til at
indhente flere tilbud på varer og tjenesteydelser. Forpligtigelsen skal gælde
varer og tjenesteydelser, hvor det er muligt at indhente flere sammenlignelige
priser, og hvor prisen overstiger et på forhånd fastsat beløb.
I betænkningen anfører
Finansudvalget, at det ikke forventes, at Landsstyret vil gøre brug af
muligheden for at ansøge Finansudvalget om overførsel af midler fra
driftsreserven udover 6 mio. kr. til drifts af de resterende værftsenheder i
Amutsiviit.
Landsstyret skal i den
forbindelse understrege, at privatiseringen af værfterne søges gennemført
hurtigst muligt og billigst muligt. Landsstyret finder det imidlertid
hensigtsmæssigt at videreføre en begrænset drift af værftsenhederne i Aasiaat,
Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut indtil en endelig afhændelse kan finde sted.
Hvis Landsstyrets
ændringsforslag vedtages, vil det betyde, at i årene 2000.2003 budgetterer med
et mindre overskud på DAU-saldoen. I år 2000 er overskuddet på 3,9 mio. kr.
I øjeblikket oplever vi gode
konjunkturer i Grønland, hvilket medfører stigende skatteindtægter og faldende
arbejdsløshed. Det er i sådanne situationer at vi bør konsolidere Landskassens
økonomi. Hvis den gode konjunkturudvikling fortsætter også i år 2000, bør
overskudsmålet forøges igen i år 2001, således at vi i gode tider sparer op til
mindre gode tider.
Afslutningsvis vil jeg gerne
takke Finansudvalget for deres grundige arbejde med Forslag til Finanslov 2000
og overlader forslaget til debat og afstemning her i salen.
Ja tak. Nu går vi over til
partiernes ordfører. Først Per Berthelsen på vegne af Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Til 3. behandling til forslag
til Landstingsfinanslov år 2000, skal vi fra Siumut knytte følgende
bemærkninger.
Fra Siumut støtter vi Finansudvalgets
indstilling om, at Landstinget separat tager stilling til opførelsen af en
Universitetspark, hvis dette ønskes. Et drejer sig jo om mange penge og i
Siumut finder vi, at det vil være mest betryggende, at der er bred tilslutning
til opførelsen.
I Siumut er vi glade for
Finansudvalgets indstilling vedrørende indkøb af varer og tjenesteydelser til
centraladministrationen og de underliggende institutioner, som blandt andet
indeholder, at man ved indkøb også skal indhente lokale tilbud. Der er ingen
tvivl om, at dette ikke blot vil være stimulerende for de private, lokale
erhvervsdrivende, men vil også være lærerig i relation til større interesse for
konkurrencedygtighed, som vil være til gavn for forbrugerne.
Fra Siumut har vi god forståelse
for, at Finansudvalget fastholder sin indstilling om, at Landsstyret
tilvejebringer lovgivningsmæssig grundlag, inden man etablerer
regionalsygehuse, men mener, at der ikke er grund til yderligere besværelse i
denne sag, og vi mener ikke, at forholdene taler i mod etablering af et
regionalt sygehus i Ilulissat.
I forbindelse med debatten om
hjemmestyreembedsmændenes bestyrelseshonorarer, håber vi fra Siumut, at
Landsstyrets allerede igangsatte arbejde med henblik på realisering af
Landstingets beslutning fra efterårssamlingen 1998 vil fortsætte, og dette
udmøntes ved næste generalforsamlinger i selskaberne.
Mens tid er, skal vi også
udtale, at vi går ind for Landsstyret til forårssamlingen efter nøje
undersøgelse af forholdene agter at fremkomme med forslag, vedrørende
boligsikring og boligbørnetilskud og fra Siumut ser vi frem til fremsættelse af
forslag på disse områder.
Vi skal fra Siumut udtrykke
vores glæde over, at der foreslås forhøjelse af bevillingen til
efterskoleophold. Vi er overbevist om, at de unges ophold i nye omgivelser, før
de går videre i uddannelsessystemet er meget gavnlig, ikke blot for de unge,
men også for deres forældre.
Og inden afslutningen skal jeg
lige meddele, at jeg i forbindelse med bortfald vedrørende ændringsforslag, så
har landstingsgrupperne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit i fællesskab stillet
forslag om bortfald af ændringsforslag nr. 92. I det Landstinget forudsætter,
at problematikken omkring bestyrelserne i de hjemmestyreejede selskaber, der er
beskrevet i Finansudvalgets betænkning løses fra og med generalforsamlingerne i
år 2000, indstiller Siumut og Inuit Ataqatigiits landstingsgrupper, at
ændringsforslaget nr. 92 bortfalder.
Med disse bemærkninger samt med
henvisning til vores bemærkninger ved Landstingsfinanslovsforslaget 1. og 2.
behandling, indstiller vi fra Siumut, at forslaget vedtages i sin nuværende
form. Tak.
Og den næste er Atassuts
ordfører, Anders Nilsson.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Her ved 3. behandlingen af
forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 har vi fra Atassut følgende
bemærkninger.
Vedrørende ombygning af
sygehuset i Ilulissat.
Det er Landsstyret bekendt, at
der ikke er enighed om det lovmæssige grundlag, for en regionalisering af
sundhedsvæsenet. Det oplyses nu, at Landsstyret har fået foretaget en juridisk
vurdering i sit eget Lovkontor, og at konklusion på denne vurdering er, at
Landsstyret forvalter i overensstemmelse med styrelsesloven.
Det er nyt for os, at der nu
skulle foreligge en vurdering fra Landsstyrets Lovkontor. Landstinget har en
vurdering fra sin egen lovteknisk funktion, som siger det modsatte, at der ikke
er hjemmel i den gældende forordning. Så længe denne uenighed består, finder vi
det i Atassut på sin plads, at bevillingen til ombygningen af sygehuset i
Ilulissat placeres på kontoen for udisponerede anlægsmidler. Og jeg skal
tilføje, at vi har forstået på Landsstyremedlemmet for Økonomi, at Landsstyret
er indstillet på, at der skal udarbejdes en uafhængig juridisk vurdering, og at
Landsstyret på den baggrund er indstillet på at stemme for Finansudvalgets
forslag.
Men ud over det, så vil vi godt
fra Atassut kommentere det meget løse underlag for ansøgningen om bevillingen.
Det er Landsstyrets forventning, at ombygningen vil beløbe sig til et sted
mellem 1 mio. kr. og 12 mio. kr. Derfor søger man om 10 mio. kr. Vi kan efter
Atassuts opfattelse ikke disponere Finansloven på et så løst et grundlag. Det
skal også tilføjes at det er Landsstyrets erklærede politik, at der skal føres
en stram økonomisk politik, og en sådan politik levner efter Atassuts
opfattelse ikke plads, til så løse overslag.
Bestyrelseshonorar og
Bestyrelsessekretariat.
Vi er i Atassut godt klar over,
at man ikke uden videre kan pålægge de ansatte i Hjemmestyret, at indgå i
bestyrelserne for de hjemmestyreejede selskaber på Hjemmestyrets vegne. På den
anden side tror vi, at kompetence medarbejdere, som led i deres arbejde, vil
kunne opfordres til at indgå i Hjemmestyrets bestyrelsesarbejde. Det er
Atassuts opfattelse af den nuværende enmandsbetjente Bestyrelsesekretariat,
skal opnormeres med folk, der har den fornødne uddannelsesmæssige baggrund til
på professionel vis, at indgå i de hjemmestyrejede selskabers bestyrelser, på
Hjemmestyrets vegne.
Her vil bestyrelsesarbejdet
indgå som en aftalt del af deres arbejde, og naturligvis skal
bestyrelseshonorarerne føres tilbage til Landskassen.
Vi har en køb grønlandsk
kampagne, m.h.t. Finansudvalgets ønske om en tekstanmærkning, der pålægger
centraladministrationen ved indkøb, at indhente flere og her mindst et lokalt
tilbud, så kan vi acceptere, at problemet løses gennem en intern vejledning.
Der er et ændringsforslag fra 4
landstingsmedlemmer om yderligere penge til Apussuit, det kan vi ikke støtte
fra Atassut.
Her ved afslutningen på et langt
finanslovarbejde, skal vi fra Atassut igen benytte lejligheden til at udtrykke
vores påskønnelse, på den måde arbejdet har foregået på. Arbejdet med næste års
Finanslov forventer vi, vil blive indledt, så snart forslaget foreligger fra
Landsstyret, og vi forventer, at de enkelte fagudvalg på et tidligt tidspunkt,
vil blive inddraget i finansarbejdet på de relevante konti.
Med disse ord kan vi tilslutte
os betænkningen som den er fremlagt af Finansudvalget, og vil stemme for
finanslovsforslaget i den fremlagt form.
Vi siger tak, og den næste der
får ordet er Asii Chemnitz Narup, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende
bemærkninger ved 3. behandlingen af forslag til Landstingsfinansloven.
Da vi startede med behandlingen
af forslaget til Landstingsfinanslov var det kendetegnet, at arbejdet blev
gjort grundigt. Det skal også bemærkes, at der i beslutningsgrundlag for
udgifter i alle tilfælde var krav om, at der skulle være detaljerede planer og politisk
velvurderede til baggrund for forslagene. Vi vil rette en tak til
landstingsmedlemmerne og Landsstyret, for at vi nu gennem godt samarbejde er
ved at færdiggøre Finansloven.
I vores samarbejde har vi prøvet
at klarlægge hvilke sager vi prioriterer i vores politisk mål. Vi mener at det
er vigtigt, at samfundets økonomisk vilkår skal være til gavn for alle, om det
så drejer sig om kommuner, enkeltpersoner eller familier.
Vi vil altid støtte stemmer der peger
henimod. at det grønlandske samfund bliver mere økonomisk uafhængig, og det vil
vi søge, at opnå gennem passende udveje.
M.h.p. en vurdering af
Hjemmestyrets status og hvilke skridt der tages fremover, støtter vi oprettelse
af en tænketank, og er fortrøstningsfulde, da vi igennem dette råds arbejde,
vil have udmeldingerne om, hvor meget og hvor mange ansvarsområder, det
grønlandske samfund i fremtiden kan administrere. Vi mener, at dette råd har
medlemmer af de der i fremtiden, skal varetage arbejdet, nemlig ungdommen. De
kan jo f.eks. være observatører i dette arbejde.
I forbindelse med overgange til
år 2000 støtter Inuit Ataqatigiit de økonomiske forbedringer man vil foretage
og måden af behandle Finansloven på. Vi støtter Landsstyrets initiativer af
mere synliggørelse. F.eks. analysen af faktiske priser på alle områder.
Analysen skal ikke resultere i direkte prisforhøjelser, men den skal klarlægge
de faktiske forhold. Vi skal huske på, at Landstinget altid har mulighed for at
vurdere, hvilket grene af samfundet, der gives tilskud til.
Inuit Ataqatigiit mener, at det
er vigtigt, at man i økonomiske reformer overhovedet ikke rammer de
mindrebemidlede. Når man generelt ser på lempelse af levevilkårene for de
enkelte og hele samfundet som sådan, så må man have som mål, at det er en
forberedelse til mere selvstændighed.
Inuit Ataqatigiit mener, at
servicen i sundhedsektoren skal organiseres tilpasset de grønlandske forhold,
således mindstekravene har udgangspunkt i de muligheder Grønland har samt
personale- og servicemæssigt er tilpasset Grønland. For at komme
lægeproblematikken til livs mener Inuit Ataqatigiit i princippet at vi i
Grønland har behov for læger med alsidig uddannelser i de mindre steder, men
det begrænses af lægeuddannelsen i Danmark, hvor man uddanner læge i specialer,
hvorfor vi anbefaler, at se på mulighederne blandt udenlandske læger.
Dette finanslovsforslag har et
vigtigt spørgsmål med, og det er placeringen af et regionssygehus i
Nordgrønland. Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget vigtigt, at der tages
beslutninger med rigtigt lovgrundlag.
Som vi nævnte i 2. behandlingen,
at der var uenighed om dette spørgsmål er det nødvendigt med gensidigt
forståelse, og Landsstyret har i svar meddelt, at det agter at fremsætte et
forslag om, at pengene overføres til endnu ikke vedtagne anlægsreserver, indtil
man sikrer sig et lovgrundlag.
Derfor mener vi, at det er
upassende, at man ikke har ladet folk med divergerende vurderinger samarbejde.
D.v.s. at det er nogle jurister man har ladet samarbejde omkring dette.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig
tanken om, at de ansøgte midler midlertidigt bliver sat til side, indtil der
ikke kan sættes spørgsmålstegn ved det nødvendige lovgrundlag, sådan som
Finansudvalget har foreslået.
Landsstyret embedsmænd der
sidder i bestyrelser i hjemmestyreejede selskaber har hidtil fået honorarer i
forbindelse med arbejdet i bestyrelser. Finansudvalget og Revisionsudvalget har
i 1998 foreslået, at disse honorarer tilfalder Landskassen. Med sådanne
udmeldinger som baggrund har Finansudvalget fremsat ændringsforslag til 3.
behandlingen.
Vi støtter forslagets
grundprincipper, men da vi må vente på generalforsamlingerne i de enkelte
selskaber, vil vi tilslutte os forslaget fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, som
netop er blevet fremsat af hr. Per Berthelsen.
M.h.t. ændringsforslag fremsat
af 4 landstingsmedlemmer, vil Inuit Ataqatigiit stemme imod. Der blev
foreslået, at der skal sættes yderligere penge af til skicenter-projektet
Apussuit A/S, ud over de afsatte penge ved forslag til Finansloven. Grunden til
vores afslag begrundes i, at der allerede er afsat mio. kr. mere end 20 mio.
kr. Vi må sige at der ikke har været tilfredsstillende resultater ud af disse
penge.
Vi mener endvidere, at projektet
i sin helhed skal vurderes først af det impliceret landsstyreområde, inden det
bliver fremlagt for Landstinget, sådan som Finansudvalget har fremsat krav om
til andre forslag fra landstingsmedlemmer.
Ønsker til prioritering til
Finansloven for år 2000.
Ved prioriteringen af Finansloven
har ved 1. behandlingen nævnt vores ønsker. I forlængelse af de nævnte ønsker
vi, at arbejde med at stabilisere det grønlandske sprog placering og brug
påbegyndes. Inuit Ataqatigiit mener, at det næste skridt er at stabilisere det
grønlandske sprog, nemlig brugen af det grønlandske sprog i administrationen og
i det offentlige arbejde, og det må resultere i undervisning og kurser.
Med disse bemærkninger anbefaler
vi, at Landstingsfinansloven for år 2000 bliver vedtaget.
Vi siger tak, og den næste er
Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen,
ordfører for Kandidatforbundet.
Med henvisning til vores
bemærkninger ved 1. og 2. behandlingen, skal vi understrege, at vi ikke stiller
os tilfredse med, at folk kun bliver forsørget materielt, og Kandidatforbundet
skal derfor igen understrege, at vi ønsker meget, at der også ske en mere
omfattende omsorg, både fysisk og psykisk.
Derfor mener Kandidatforbundet,
at Landskassen som sin pligt prioriterer bedre den menneskelige omsorg, for
hvis man skal overtage alle pligter og ansvar, da er det yderst vigtigt med
solide og stabile grundlag, og derfor skal de psykiske og fysiske omsorg for
vores børn og unge være større, og hvis vi skal udføre dette, så har vi
naturligvis brug for penge.
Ud over de mange
renoveringsopgaver til en værdi af rigtige mange penge, så er der også et stort
behov for omsorg fysisk og psykisk for forskellige mennesker.
Så længe de fleste indtægter i
Grønland stadigvæk stammer fra bloktilskuddet fra Danmark, og så længe der er
så mange restancer, så har Kandidatforbundet svært ved at acceptere, at kommer
der politiske tiltag, der bare ser ud til, at virke som mere belastende for
borgerne, men naturligvis er det nok ikke meningen at belaste borgerne, men
hvis der fortsat arbejdes på den måde, så vil der blive endnu flere der får
psykiske problemer, og andre der bliver ladt i stikken, hvor vi f.eks. i det
forrige Landsting debatterede sundhedssektoren, så fik vi at vide, at der er
over 500 psykiske syge i Grønland, og at man ikke var i tvivl om, at der var
langt flere der ikke var registreret i sundhedsvæsenet, og at alene ud fra det,
kan man allerede se, at der er for mange med psykiske problemer.
Derfor vil Kandidatforbundet
efter grundigt overvejelse være med til tiltag, der ikke forringe levevilkårene
i samfundet, hvorfor vi står fast ved vores beslutning om, at stemme imod fra
2, behandlingen til de punkter i Finansloven, der betyder, at man forringer
levevilkårene her i samfundet.
Desuden har vi bidt mærke i behandlingen
i Finansloven, at forskellige foreninger, organisation samt virksomheder har
rettet henvendelse til Landstinget om prisforhøjelser på el og vand. Flere
henvendelser går ud på, at man er bange for dårlige konsekvenser af
prisforhøjelserne vil medføre, og det har vi god forståelse for.
I den forbindelse har vi
bemærket, at Landstinget ikke skal tage stilling til dette emne, da kompetencen
ligger hos Landsstyret, hvorfor vi vil henvise Landsstyret til forskellige
foreningers, virksomheders og organisationers henvendelser.
Og ikke vil vi henvise
landstingsmedlemmerne til henvendelsen fra fisker- og fangerorganisationen som
handler om ændringsforslag til afskaffelse af tilskud til indhandlingsprisen,
som Kandidatforbundet ikke kan gå med til, hvorfor vi hermed vil fremkomme med
ændringsforslag til ændringsforslaget.
Og det er så ændringsforslaget,
og først skal vi lige nævne, at verdensmarkedsprisen, at markedet er voksende
for krabber, men vi ved også at forholdene ikke er statiske, hvorfor Landsstyret
ændringsforslag nr. 84 konto 50.06.10, på 4,3 mio. kr., der er vi ikke enig i,
at det bliver fjernet, såfremt priserne igen falder, så vil der jo fortsat være
behov for tilskuddene, hvorfor der til stadighed må være penge klar til dette
formål, fordi hvis der ikke er det, så stopper produktionen af disse, og
ændringsforslaget er blevet omdelt til medlemmerne:
Vi skal endvidere opfordre
Landsstyret om, at tage initiativ til, at rette op på det naturlige i de
forskellige priser, som krabbefiskerne opnår ved indhandlingen, fordi samme
arbejde må betales lige.
Til sidst skal vi komme med
bemærkningerne til forslaget fra landstingsmedlemmerne Siverth K. Heilmann,
Ruth Heilmann, Paaviaaraq Heilmann og Per Rosing Petersen, der vedrører
Apussuit, der mener vi, at i tilfælde af sådanne sager, der er blevet
udfærdiget i hurtigt tempo, at man ikke kan tage stilling til dem, da man
tilsyneladende mangler mange oplysninger.
Med disse bemærkninger, og med fastholdelse
af vores stemmer imod nogle af punkterne fra 2. behandlingen, og inklusive
vores ændringsforslag, hvor vi så vil stemme for resten, og til det skal jeg
lige sige, at vi i forbindelse med afstemningerne, der er det punkterne fra A
til B, hvorfor vi ønsker, at man særskilt stemmer om disse. Tak.
Og ud over Inuit Ataqatigiits
ordfører, så har Ole Lynge bedt om, at få ordet. Og efter Ole Lynge, så er det
Finn Karlsen, Ruth Heilmann og Siverth K. Heilmann og Josef Motzfeldt og jeg
skal lige understrege, at ved 3. behandlingen skal vi ikke gå i forhandlinger
med hinanden, og det står så fastlagt i vores forretningsorden.
Ole Lynge, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg vil gerne sige tak til
Landstingets formand, for at give mig mulighed, for at komme med nogle bemærkninger.
Særligt spørgsmålet om
regionalisering af sundhedsvæsenet har givet anledning til mange henvendelser
fra offentligheden, det er den måde Landsstyret i den senere tid har behandlet
sagen om regionalisering af sundhedsvæsenet i Disco-området er yderst
kritisabelt, hvorfor jeg skal meddele, at jeg vil stemme for de to
ændringsforslag, nemlig nr. 93 og nr.95, som et enigt udvalg har foreslået, og
der vil jeg så stemme imod.
Finn Karlsen, Atassut.
M.h.t. til mit forslag skal jeg
lige kommentere det nærmere. M.h.t. Landsstyremedlemmet for Økonomis
bemærkninger, der har jeg foreslået en udvidelse af alderdomshjemmet i Narsaq,
dem anser jeg ikke for at være helt tilbagevist, og det er så 1,8 mio. kr. det
drejer sig om, hvorfor jeg ikke har anmodet Finansudvalget om at revurdere
forslag.
Men m.h.t. Narsarsuaq og
daginstitutionen, der har jeg bedt dem om, at revurdere det, men jeg erfarer,
at man har tilbagevist dette, således at man ikke vil anlægge en
børneinstitution, men man må jo regne med, at der kommer en henvendelse fra
kommunen. Og selvom nogle ikke har været til stede her, så har det været lovet,
at der i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget, så vil man
afsætte midler til vandforsyningen i Narsaq, det vil jeg gerne have at vide,
hvorfor man ikke har medtaget det. Tak.
Ruth Heilmann på vegne af de 4
som har indsendt et ændringsforslag, og det er anden gang.
Ruth Heilmann,
forslagsstiller, Siumut.
Først kom landsstyremedlemmet
for Økonomi ind på, hvor meget der har været anvendt til Apussuit igennem
årene, og Inuit Ataqatigiit kom også ind på 20 mio. kr., og dertil skal jeg
sige, at vi har anvendt disse penge godt, men at det er Hjemmestyret, der i høj
grad styrer disse bevillinger.
Det er med i de mange planer,
der har mange millioners værdi, og værdierne befinder sig jo i Apussuit nu, men
i kan jo regne på, hvor meget 20 mio. kr. dækker i en periode på 15 år.
Arbejdet i Apussuit blev udført at frivillige, og at hvis nok den billigste
direktør i Grønland står for disse initiativer, og jeg mener, at det ikke er
sin plads, at fordreje fakta.
Landsstyremedlemmet for økonomi
har allerede i juli måned, blevet anmodet om at komme til Apussuit, hvilket han
har indvilget i, men i sidste øjeblik har trukket sig tilbage, og er blevet indkaldt
til Maniitsoq til bestyrelsesmøde, men også har meldt afbud i sidste øjeblik.
Apussuit bestyrelse har dog
rejst hertil, for at tale med Landsstyremedlemmet for Økonomi omkring
Finansloven, de har været her den 7. september og har holdt møde med Landsstyremedlemmet
for Økonomi, og derudover har man sendt mange skriftlige henvendelser, men det
fremgår af Landsstyremedlemmet ikke har ladet det gå videre, hvilket jeg finder
beklageligt.
Såfremt Landsstyremedlemmet
fortsætter med sin forskelsbehandling, så vil det være en kedelig
fremgangsmåde, og jeg håber dog, at man tager det op til revurdering og håber,
at man arbejder for, at det bliver taget med i forbindelse med
februarsamlingen. Tak.
Og nu Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann,
forslagsstiller, Atassut.
Ja ganske kort. Jeg stammer også
derfra hvor Apussuit er. Først en tak for den støtte vores forslag har fået, og
det var kun Atassuts Finn Karlsen og så undertegnet, som har været til stede
ved Apussuit bestyrelses orientering om forholdene.
Ja nu kan vi se, at vores
ændringsforslag ikke kan lade sig gøre, men man er alligevel ikke helt
tilbageviser det, at man kommer tilbage til det næste år. Men når vi kommer
tilbage til vores kommune, som vores ejer, så vil vi lade det gå videre.
Hjemmestyret har den største andel i selskabet Apussuit, og vi skal
viderebringe de vurderinger, der er her, og tager det op til vurdering om
Hjemmestyret fortsat skal være medejer, det vil vi gerne have oplysning om i
kommunalbestyrelsen, således vi kan stilling til, hvordan vi skal arbejde
videre med denne sag, og tak fordi jeg fik mulighed for, at komme med disse
bemærkninger.
Nu er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, hvorefter udvalget formands og Landsstyreformand, og så
skal vi snart til at gå til afstemning, derefter.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Først m.h.t. ændringsforslag 92,
at der fremsat et ændringsforslag dertil. Og i vores besvarelse til
betænkningen, så er Landsstyret rede til, at stemme med til dette ændringsforslag,
det er selvfølgelig beklageligt for Landsstyret, at der ikke har været enighed
om lovhjemlen for placeringen af et regionssygehus, men der er ingen tvivl om,
at sagen skal afsluttes, hvorfor Landsstyret er parat til, at lade sagen
vurdere af en uvildig instans, således at vi kan gå videre med denne sag, men
fra Landsstyret skal jeg sige til Atassuts ordfører, at 10-12 mio. kr. i
investering til sundhedsvæsenet, det skyldes, fordi lægerne skal til at
vurdere, hvor stort behov der er, og der er ansatte i sundhedsvæsenet, der
udelukkende skal beskæftige sig med regionsområdet.
Og såfremt regionssygehuset skal
placeres i Ilulissat, så vil der være behov for 10-12 mio.kr., men det
vigtigste vil være for Landsstyret, at behandlngskrævende patienter skal betjenes
hurtigst muligt indenfor de muligheder vi har. Derfor regner vi med, at man kan
tage stilling til dette spørgsmål, i løbet af næste uges tid, når der er
foretaget en uvildig vurdering, og selvfølgelig skal vi lade det gå videre til
Finansudvalget om ansøgning om dette beløb.
M.h.t. forskellige priser ved
indhandling, det der bliver efterlyst fra fiskerne, at man satser på
konkurrencedygtige priser, og det er på, priserne bliver forskellige, og der er
ingen tvivl om, at det er til gavn for fiskeriet som erhverv. Det der er
vigtigt for Landsstyret er , at i forbindelse med krabber, så er krabbernes
verdenspris steget, hvorfor det ikke længere er aktuelt med indhandlingstilskud
til krabber, såfremt priserne ligger på det stade som de har nu. Men vi har i
Finansloven en reserve på mellem 10-20 mio. kr., såfremt der vil opstå
yderligere behov for dækning.
Inuit Ataqatigiit kommer ind på,
at de unge skal deltage i forbindelse med kommissionens arbejde, og Inuit
Ataqatigiit budskab om, at vi skal hjælpe de svage i samfundet, det er noget
som harmonere med vores aftale i forbindelse med Landsstyrekoalitionen, og jeg
er glad for, at det blev bragt op, fordi de ca. 4,5 mia. kr. der bevilges via
Finansloven, så skal de jo bevilges til det bedste for samfundet, og de giver
gode forhåbninger om, i forbindelse med dette gode samarbejde omkring
nærværende Finanslov, der gennemføres forhandlinger, hvor der så opstår
mindretal, visse steder, men det er altså med i spillet om det demokratiske
styre.
M.h.t. Kandidatforbundet omtaler
de svage i samfundet og at vores sprog skal stabiliseres, Landsstyret mener, at
man har mulighed for at komme over disse problemer, og det er med det
udgangspunkt vi arbejder i Landsstyret. Og i forbindelse omkring
selvstyrekommissionen regner vi med, at disse ting bliver taget op igen.
Fra Kandidatforbundet anmoder
man om, at man udnytter Finansloven til det bedste for samfundet. Partierne,
Kandidatforbundet og Landstinget giver os store opgaver, og Landsstyret føler,
at de har grundlag for at gennemføre disse opgaver.
Der blev nævnt mange ting, der
skal rettes op på fra Kandidatforbundets side, jeg skal endnu engang minde om,
at der er afsat 700 , kan jeg få, kommer herop for 3. gang, ja til allersidst.
Og nu er det
Landsstyreformanden, undskyld først er det Finansudvalgets formand.
Jørgen Wæver Johansen,
formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Først lad mig først sige,
at man som formand for Finansudvalget, så undrer det mig lidt, at nogle af udvalgets
medlemmer, som har været medunderskrivere af Finansudvalgets betænkning, og
bagefter så også kommer med et ændringsforslag. Det kan jo også godt være, at
man under udarbejdelsen af betænkningen ikke har deltaget i behandlingen af
denne.
Men jeg vil gerne sige tak til
de bemærkninger, der er faldet. Jeg tror, at man også her har vist, at det der
er blevet lavet af Landsstyret og Finansudvalget, der er man generelt enig om
disse.
M.h.t. Finn Karlsens forslag, om
selvom Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på, at man ikke burde
have medtaget det, så vil jeg gerne henvise til Finn Karlsens forståelse for
vores bemærkninger, og jeg skal i den forbindelse sige, at i vores bemærkninger
i betænkningen, der har vi sagt til samtlige forslagsstillere, at de skal bruge
den rigtige arbejdsgang, før de kommer frem til udvalget.
Vi har i gåseøjne
"ansat" Landsstyret, således at de kan være med til at arbejde med de
sager, som vi bede dem om, og derfor er vi selvfølgelig i Finansudvalget set på
eller måtte stole på den prioritering, som Landsstyret også udstikker.
Og jeg kan også nævne, at
samtlige partier, har stillet spørgsmålstegn ved det beløb, der er afsat til
børneinstitutioner, om det så virkeligt dækker det reelle behov der er. Det
står også i betænkningen, at man specielt skal vurdere dette område, således at
man i det videre arbejde, hvor vi anmoder Landsstyret om, at foretage en
prioritering i forhold til behovet, hvorfor jeg synes, at det er flot, at Finn
Karlsen vil samarbejde med sin kommune, hvor de så vil henvende sig til
Landsstyret, vedrørende deres behov, hvorefter det så bliver Landsstyrets
opgave, at søge om midlerne hos Finansudvalget.
Hvad angår de 4
forslagsstillere, dem skal jeg ikke kommentere nærmere, men blot nævne, og
henvise til de bemærkninger, der er blevet sagt til Finn Karlsen og andre
medlemmer, at man bruger de veje der skal bruges, også m.h.t. prioriteringen af
de forskellige opgaver.
Og til sidst vil jeg nævne, at
hvad angår selvstyrekommissionen om at de unge, kan deltage i det, som IA også
var inde på, det er også noget som jeg finder er støtteværdigt, men partierne
har jo også selv mulighed for at udpege unge mennesker til at repræsentere
deres partier, og det er også en mulighed.
Men afslutningsvis så vil jeg gerne
på udvalgets vegne takke for den behandling det har fået, også fordi man her i
salen har taget godt imod det vi har, og det samme gælder så fra Landsstyrets
side, hvorfor jeg anser vores samarbejde, for at være positivt.
Vi siger tak til Finansudvalgets
formand, han har brugt næsten hele sin taletid på 5 minutter, og
Landsstyreformanden nu, og han har også højest 5 minutter.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg skal kommentere to ting
kort. Det er Asii Narup fra Inuit Ataqatigiit som også har fået støtte fra
Jørgen Wæver Johansen. Omkring selvstyrekommissionen, omkring muligheden for at
være observatør. Jeg synes det er en interessant tanke, at vi taler om, således
at der skal være 8 medlemmer, og med en formand, så bliver det så 9, men derudover
skal der være referencegrupper med organisationer, blandt andet også
ungdomsorganisationerne får mulighed for, at deltage, således at drøftelserne
også kan foregå der. Men det er jo ikke endeligt sammensat, at der ligger en
mulighed for at gå på kompromis.
M.h.t. krabbefiskeri bliver det
jo fremsat som Landsstyremedlemmet har været inde på, at såfremt der opstår
behov for indhandlingstilskud, så har man mulighed for at vende tilbage til
det, i samarbejde med Finansudvalget, det vil vi love herfra.
M.h.t. Spørgsmålet om
hjemmelsgrundlag og at Lovkontoret og Sundhedsdirektoratets jurister, vi har
såfremt der er en anden mening fra Landstingets lovtekniske funktion, så har
der været brugt langt tid, men vi skal sørge for, at det bliver bragt i orden.
Jeg vil afslutningsvis sige, at
vi skal være glade for, resultatet af det store arbejde, der er mange der nok
lytter, for at høre om de har fået den bevilling de har søgt om, og vi har
gjort hvad vi kan for at imødekomme disse ønsker, ud fra vores formåen, og for
dem vi ikke har bevilget penge til, håber jeg, at vil kunne tilgive os, og så
vente til næste år.
Og den næste er Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet for 2. gang.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Først er vi glade for, at vores
ændringsforslag vedrørende indhandlingstilskud til krabber, at vi har fået en
klar besvarelse fra Landsstyret.
I den konto der vedrører
10.06.10, men det beløb står godt nok ikke længere på den konto men er i
reserven, som Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at det drejer sig om 10-20
mio. kr.
Vi kan forstår, at såfremt der
opstår behov herfor i løbet af de næste år, så kan man ved henvendelse til
Finansudvalget tage det op igen, og det er vi glade for, at det bliver
bekræftiget her, hvorfor vi nu trækker vores ændringsforslag tilbage.
Selvfølgelig er det også
glædeligt, at Landsstyremedlemmet for Økonomi tager positivt imod vores
bemærkninger omkring psykisk syge mennesker, at han også kom ind på det område.
Derfor er det også glædeligt at man kan mødes, uanset om man er i opposition.
Og Finansudvalgets formand
undrer sig over, at der bliver fremsat ændringsforslag efter betænkningen er
underskrevet, hvor han sagde, at vi måske ikke havde været med i behandlingen
af denne betænkning, og derfor fremsatte ændringsforslag.
Dertil skal jeg sige, at jeg
allerede før underskrivningen af betænkningen har påpeget netop omkring disse
indhandlingstilskud, efter at have sagt det, så finder jeg det også underligt,
at andre f.eks. i Siumuts medlemmer af Finansudvalget, efter at have
underskrevet betænkningen kommer med ændringsforslag, det er nok også en af de
ting man skal undre sig over.
Derfor er det også lidt svært,
såfremt det fastholdes ikke mindst, fordi Landstinget siden 1998 har taget
beslutning om det, og det er mærkelig, at man nu igen, skal til at ændre i den
beslutning. Selvfølgelig ligger vi meget vægt på, at deltage i møderne i
udvalg, men der kan ske sygdomstilfælde, som forhindre ens deltagelse og alle
mødeaktiviteter. Tak.
Og den næste er Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, og vi skal snart til at holde afstemning.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg skal lige komme ind på
resten af de ting, som jeg ikke fik sagt. Landskassen har en anlægsreserve på
741 mio. kr. Derudover så skal der være aktieselskabernes anlægsopgaver,
såfremt disse anlægsopgaver skal gennemføres, så er det begrænset, hvor meget
der kan gennemføres, det kan blive nødvendigt, at tilkalde arbejdskraft udefra.
Og til Anthon Frederiksen skal
jeg bemærke, at vi mener, at vi har vejet det op, således at vi kan gennemføre
disse anlægsopgaver.
Og herved afslutningen af
behandlingen af Finansloven for år 2000, der har jeg et par bemærkninger.
For det første skal Landsstyret orientere
Landstinget om, at Landsstyret til forårssamlingen år 2000 planlægge, at
fremsætte forslag om ændring af diverse tilskud, herunder boligsikring og
boligbørnetilskud, det er målet at ændringerne kan træde i kraft i løbet af
efteråret år 2000.
Landsstyret har besluttet, at
ansøge Finansudvalget godkendelse på følgende områder: takstforhøjelser på vand
til almindelig formål, søges forhøjet fra 16,70 pr. kubikmeter til 21,38 kr.
pr. kubikmeter, foreslås gennemført. Takstforhøjelser på vand til fiskeindustrien
søges forhøjet fra 2,86 kr, pr. kubikmeter til 5,72 kr. pr. kubikmeter,
foreslås gennemført.
Begrundelsen for at der til år
2000 kun gennemføres takstforhøjelse for vand er, at krydssubsidieringen ved
vand er betydelig. I forlængelse heraf, skal Landsstyret fastholde sit
synspunkt på, at de kommende år, at tilpasse elpriserne til de faktiske
omkostninger. Af hensyn til fiskerierhvervets umiddelbare tilpasningsmuligheder
synes begrænsede, er det Landsstyrets vurdering at takstjusteringen i elforsyningen
finder sted over en periode.
De foreslåede takstforhøjelser
vil indbringe Nukissiorfiit et nettoprovenu på samlet 19,5 mio. kr. for år
2000. Hovedformålet med takstjusteringen for Nukissiorfiit er, at sikre et
finansielt råderum, således at virksomheden kan foretage de nødvendige
fornyelser, af sine tekniske anlæg, det er vigtigt at Nukissiorfiiit i løbet af
nogle få år, får øget sit indtjeningsgrundlag med et beløb i størrelsesorden 50
mio. kr.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Der er ikke flere der har bedt
om ordet, så nu skal vi gå til afstemning. Der skal først stemmes om de to
ændringsforslag vedrørende Apussuit skicenter, som de 4 landstingsmedlemmer
Ruth Heilmann, Paaviaaraq Heilmann, Siverth K. Heilmann og Per Rosing Petersen
i forening har fremsat til 3. behandlingen.
Først stemmes om
ændringsforslaget fra de 4 landstingsmedlemmer til hovedkonto 85.52.12 om, at
der oprettes en konto til anlæg på Apussuit skicenter, hvorunder der bevilges
500.000 kr. i år 2000. De der stemmer for ændringsforslaget bedes derfor rejse
sig (? Bliver ikke nævnt, referenten). Og de der stemmer imod
ændringsforslaget bedes rejse sig 27, og det er samtlige tilstedeværende der
har været med til afstemningen.
Og dernæst stemmes der om
ændringsforslaget fra de 4 landstingsmedlemmer til hovedkonto 52.12.03 om, at
der bevilges 500.000 kr. til Apussuit skicenter i 2000 samt 1 mio. kr. i hver
af budgetoverslagsårene. De der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig
4. De der stemmer imod ændringsforslaget bedes rejse sig 27.
Og herefter stemmes om
Finansudvalgets ændringsforslag. Finansudvalget har stillet 5 ændringsforslag
til 3. behandlingen, hvoraf 4 hører sammen, sådan parvis 2 og 2., og der
stemmes samlet om de ændringsforslag der hører sammen.
Til Finansudvalgets
ændringsforslag nr. 92 har Siumut og Inuit Ataqatigiits landstingsgrupper
fremsat et underændringsforslag, der går ud på, at Finansudvalgets
ændringsforslag bortfalder. Efter forretningsordenen § 36, stk. 3, skal der
først foretages afstemning om underændringsforslaget fra Siumut og Inuit
Ataqatigiit. De der stemmer for Siumut og Inuit Ataqatigiits
underændringsforslag bedes rejse sig. 19. Og de der stemmer imod Siumuts og
Inuit Ataqatigiits underændringsforslag bedes rejse sig 12. Så har samtlige tilstedeværende
i salen afgivet sin stemme, og Finansudvalgets ændringsforslag nr. 92 er
herefter bortfaldet.
Og herefter stemmes om følgende
ændringsforslag, som hører sammen og som i betænkningen er betegnet som nr. 93
og nr. 95. Ændringsforslagene vedrører sundhedsvæsenet og har den betydning, at
de midler Landsstyret havde foreslået til Ilulissat sygehus rokeres til kontoen
for udisponerede anlægsmidler. De der stemmer for Finansudvalgets 2
ændringsforslag bedes rejse sig. 31.
Og dernæst stemmes om følgende 2
ændringsforslag som hører sammen, og som i betænkningen er betegnet som nr. 94
og nr. 96. Ændringsforslagene vedrører Paamiut kommune og har den betydning, at
2 mio. kr. som Landsstyret havde foreslået til udvalgte anlægsinitiativer,
rokeres til kontoen for udisponerede anlægsmidler. De der stemmer for
Finansudvalgets 2 ændringsforslag bedes rejse sig. 27. Og de der stemmer imod
Finansudvalgets 2 ændringsforslag bedes rejse sig 4. Og så har samtlige
tilstedeværende afgivet deres stemme.
Og herefter stemmes der om
Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen.
Landsstyret har til 3.
behandlingen fremsat ændringsforslag til både bevillinger, tekstanmærkninger og
til tjenestemandsstillinger. Finansudvalget har afgivet indstilling til disse i
afsnittene 3, 5 og 6 i udvalgets betænkning.
Landsstyrets ændringsforslag til
bevilling er i betænkningen betegnet som nr. 63 til nr. 91.
Landsstyrets ændringsforslag til
tekstanmærkning betegnet som nr. 97 til 103. Landsstyrets ændringsforslag til
tjenestemandsstillinger er i betænkningen betegnet som nr. 104 og 105. Fælles
for alle Landsstyrets ændringsforslag er, at Finansudvalget indstiller dem
vedtaget.
Jeg skal derfor foreslås, at der
stemmes samlet om Landsstyrets ændringsforslag, med mindre nogle ønsker
særskilt afstemning om enkelte af ændringsforslagene. Er der nogle, der ønske
særskilt afstemning om enkelte af Landsstyrets ændringsforslag. Det er ikke
tilfældet, fordi Kandidatforbundet har tilbagekaldt deres ændringsforslag nr.
84.
Og derfor går vi til samlet
afstemning til Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen, som i
Finansudvalget betænkning er betegnet som ændringsforslag som nr. 63 til 91 og
nr. 97 til 105, som Finansudvalget indstiller til vedtagelse. De der stemmer
for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. 31.
Og nu så stemmes der
endeligt om det samlede forslag til Landstingsfinanslov for år 2000, i den nu
foreliggende form. De der stemmer endeligt for forslaget i den nu foreliggende
form bedes rejse sig 31.