|
Dagsordenens punkt 110-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Finn Karlsen, forespørger, Atassut.
Jeg skal blot sige, at det er et brev som jeg selv har skrevet, og som jeg harm sendt videre som jeg skal læse op.
Jeg kan allerede høre, at det ikke er min egen overskrift der er blevet skrevet videre. I henhold til ' 36 i Landstingets Forretningsorden ønsker jeg at stille følgende spørgsmål til Landsstyret. Selvom det er læge siden dengang vi var medlem af EF fik vi midler til udvikling af hudyrshold og landbrug af EF. En ordning som var god, og som vi var yderst tilfreds med.
Men da vi påtænkte os ud af EF og meldte os ud fik landbrugsdrivende tilsagn om, at Landskassen skulle erstatte midlerne når EF=s landbrugstilskud blev brugt op. Men dette blev ikke realiseret og det medførte desværre, at ret mange landbrugsdrivende er blevet nødt til at indstille deres erhverv. Vores landbrugsdrivende har således det meget hårdt økonomisk på nuværende tidspunkt.
Begrundelsen for mit spørgsmål, at De Samvirkende Fåreholders Foreninger har fremsat disse problemer meget klart under deres årlige generalforsamling i sommer.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Finn Karlsen. En besvarelse af Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Hr. Landstingsmedlem Finn Karlsen stiller spørgsmål vedrørende landbrugspolitikken i en forespørgsel til Landsstyret bemærkes, at mange landbrugsdrivende er blevet nødt til at indstille deres erhverv eftersom Landskassen ikke har erstattet som EF i sin tid ydede til landbrugsdrivende i Grønland.
I begyndelsen af 1980'erne, hvor Grønland stadig var medlem af EF var der knap 70 fåreavler i Grønland, hvor der i 2002 er omkring 50 fåreholdersteder. I perioden er der dog blevet en noget større andel af landbrug, hvorfor fåreavlen udgår et hovederhverv.
Nedgangen af antallet af brug har dog næppe særlig meget at gøre med Grønlands udtræden af EF i 1985, og de deraf følgende ændringer til tilskudsgivende. I det oprindelige udviklingsprogram for fåreavlen, der var medfinansierende af EF var et af hovedformålene et modernisering af erhvervet igennem omlægning til en mere intensivt driftsform, samt etablering af en lang række nye brug.
Allerede i februar 1985 var det imidlertid nødvendigt, at revidere udviklingsprjektet, ikke alene på grund af Grønlands udtræden af EF, men også for i højere grad at konsolidere de eksisterende fåreholdersteder. Midlerne til EF gik derfor især til udbygning af infrastruktur, opdyrkning af nye marker, og byggeri af blandt andet stalde.
Fra EF=s side blev der også givet direkte til fåreholderne, den såkaldte moderfårspræmie. I 1984 lå dette tilskud på ca. 1,1 mio. kr. i alt. Tilskudsstrukturen var dengang imidlertid meget anderledes end i dag. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne situationen i dag. Nu gives den direkte støtte til den enkelte fåreholder via indhandlingstilskud i forbindelse med leveringen af lam og får til slagteriet, etableringstilskud samt finansieringstilskud via ESU, i form af rente- og afdragsfrie lån til blandt andet opdyrkning, byggeri og køb af maskiner. Disse finanslovstilskud er af en ikke ubetydelig størrelse.
Det er faktisk tvivlsomt om der generelt har været et fald i de direkte tilskud til de enkelte fåreholdere siden udmeldelsen af EF i 1985. Den diskussion finder Landsstyret bør være op til historikerne. Landsstyret er som forslagsstilleren mere interesseret i, at kikke fremad.
Udviklingen af antallet af brug og i brugstørrelsen i de sidste 20 år skal snarest set i lyset af en løbende nødvendig strukturtilpasning, for at opnå rentabilitet blandt andet igennem udnyttelse af stordriftsfordele. Set i et udviklingsperspektiv finder Landsstyret, at dette er en proces, der ikke kun har ulemper, men også bidrager til at styrke erhvervets konkurrence evne.
Landsstyret finder det dog, at fåreavlerne i disse år er ude i en økonomisk vanskelig situation. Der er flere årsag til denne. 2001 bød erhvervet på meget ringe klimatiske forhold, og desuden har der været en vis reduktion i nogle af tilskuddene til erhvervet, blandt andet med bortfald af gødningstilskud samt stigende brændstofpriser og samtidig bortfald af brændstoftilskuddet.
Reduktionen af det direkte tilskud til erhvervene i de seneste par år har som bekendt været nødvendigt for at få Finansloven til at hænge sammen. det er dog ikke hensigten at slå benene væk under erhvervslivets udøvere, idet disse naturligt bør have rimelig mulighed for at tilpasse sig og indrette deres virksomheder på samme betingelser på den pågældende sektor.
Landsstyret har i samarbejde med Landbrugsrådet i den første halvdel af 2002 gennemført en nærmere gennemgang af økonomien på samtlige brug i fåreavlen. Gennemgangen har vist at en relativ stor del af bedrifterne har økonomiske problemer. Dette bunder i en række forhold blandt andet det tidligere nævnte, men også ofte problemer med driftsledelsen på stedet.
Situationen giver fortsat behov for at konsolidere fåreholdererhvervet, Landsstyret har taget de første skridt i den retning, individuelle løsninger indenfor rammerne af erhvervsstøtteforordningen har skabt lettelser for de fåreholdersteder, som har været hårdest ramt økonomisk.
På baggrund af en indstilling fra Landbrugsrådet har Landsstyret netop taget initiativ til, at man i dialog med landbrugserhvervet søger at udforme en langsigtet sammenhængende politik
for erhvervet. Blandt andet med udgangspunkt i erhvervets situation, og den overordnede erhvervspolitik har man nedsat arbejdsgruppe. Den skal i løbet af vinteren fremkomme med forslag til fremtidige målsætninger og virkemidler for udviklingen af landbrugserhvervet.
Afslutningsvis bemærkes, at landbruget ikke kun har problemer, erhvervet har også nye muligheder blandt andet via udvikling af overskudsgivende niche-produktioner samt turisme. Det er vigtigt, at man i landbrugserhvervet aktivt søger at udnytte sådanne muligheder.
Med disse bemærkninger håber jeg på Landsstyrets vegne at have besvaret de rejste spørgsmål.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Tak til Landsstyreformanden. da ingen har markeret, så går vi videre. Vi går videre til punkt
94. Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket størrelsen af bestandene af hellefisk, krabber og andre kommercielt interessante arter.
Forespørgeren er Godmand Rasmussen, Atassut, værsgo.