|
Dagsordenens punkt 112-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7.
mødedag, onsdag den 2. oktober 2002
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Jeg har fremsat forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en dybtgående undersøgelse om årsagerne til omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn og unge samt om mulighederne og behov for forbedring af forholdene for disse børn og unge samt deres forældre, og at det pålægges Landsstyret at arbejde for at afsætte midler til forebyggelse og behandling m.v. efter det konstaterede behov.
Adskillelsen mellem børn og unge er følelsesmæssigt det mest ømme punkt som pådrages barnet og man må derfor optimere indsatsen på området, for at forebygge dette i fremtiden. Ud fra behandlingssamtaler, kurser, oplysning, beskæftigelse og rådgivning må der om nødvendigt afsættes likvide midler som kan ansøges kommunalt til forbedringer af familiernes vilkår.
For at få indblik i problemets omfang bør Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA foretage en dybtgående undersøgelse og den årlige fastsættelse af bevillingsstørrelsen vil gå ud fra resultaterne af undersøgelsen og de enkelte familiers behov.
Under Socialreformkommissionens arbejde i perioden 1995 til 1997 har der været en omfattende debat omkring børnenes vilkår, hvor der fremkom mange forskellige opfordringer til handlinger, men der er stadigvæk brug for dybtgående viden om børn der efter omsorgssvigt har fået problemer og en omfattende og bredere debat er ønskeligt. Ligesom det er nødvendigt med en større undersøgelse af de udsatte og indsamling af viden.
Det er yderst nødvendigt med en dyberegående viden om tilkendegivelser fra børn der lever under disse forhold, og som er anbragt uden for hjemmet, deres egne oplevelser og ikke mindst forældrenes oplevelser og meninger.
Der er ligeledes behov for en undersøgelse om tilkendegivelser fra plejeforældre, døgninstutionspersonale samt undersøgelse af vilkårene omkring personale i forbindelse med manglen på arbejdskraft.
Socialreformkommissionen var i hidtil af den opfattelse at alt for mange børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, og at der bør tages initiativer med henblik på nedbringelse i antallet af disse. Med henblik på at genforene børn og forældre skal der tages initiativer i form af ansættelser af konsulenter i hver kommune, samtidig med en intensivering af forebyggelsesarbejdet.
Landstinget har i de senere år gennemført en omfattende indsats på forebyggelsesområdet, ligesom flere kommune intensivere deres arbejde på flere områder. At de unge får børn i en tidlig alder, og dermed må leve under hårde betingelser og med forringede uddannelsesmuligheder kan medføre problemer hos de enlige mødre og den øvrige familie. Problemet siges dog ikke at være blevet mindre, hvilket er beklageligt, for i ved at der bruges mange udgifter i det sociale arbejde, og såfremt vi ikke skal have disse udgifter forhøjet yderligere må vi finde kernen i problemet og behandle dem.
Jeg er af den opfattelse, at et barn bliver omsorgssvigtet når forældrene har problemer, og ikke er forberedt til at fortsat at beholde barnet, og derfor må man målrettet og i meget større omfang udforme arbejdet om oplysningskampagner over for de unge og forældre inden de unge bliver forældre.
Man skal ikke undlade at de senere år har været og vi kan sige heldigvis en omfattende afdækning af seksuelle overgreb, således at man kan være uforstående overfor et omfattende seksuelt overgreb kan foregå hos folk som ikke har spiritusproblemer.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked som kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Landsstyret er af den opfattelse, at samspillet i en kernefamilie skal være sund, harmonisk og bærende for at et barn får en sund og normal opvækst i familien.
Hensynet for, at barnet ikke lider unødigt overlast ved adskillelsen fra forældrene ved f.eks. anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet vil være rimelige afdækket forhold til behovsprincipperne i Landstingsforordningsforslaget om hjælp til børn og unge.
Formålet i forordningsforslaget er, at der gribes så tidligt ind i forløbet som muligt ud fra en vurdering af barnets behov. En tidlig indsats overfor et barn, en ung eller en familie har til formål at undgå langvarige og belastende anbringelser uden for hjemmet.
I forhold til gældende landstingsforordning om hjælp til børn og unge har samtlige kommuner der får kendskab til problemer hos barnet, den unge eller deres forældre en lovbunden pligt til at undersøge samtlige forhold i familien, og tilbyde at hjælpe foranstaltninger i som helhed ud fra en behovsvurdering.
Forebyggelse af seksuelle overgreb
mod børn har siden 1999 været et indsatsområde for Paarisa.
Avisartikler, politianmedelser og
lign. har afspejlet behovet for en indsats. Indsatsen indtil nu bestået
opfølgning for hvidbogen fra Konferencen om seksuelt misbrug af børn,
udarbejdelse af materiale, som ligger op forebyggende samtale mellem barn og
voksen om, at mit krop er mit og børnetelefonen. Desuden har man i
Socialdirektoratets regi gennemført modulkursus for personalet på
døgninstitutionsområdet og et andet modulkursus er igangsat for kommunale
sagsbehandlere med henblik på opkvalificering i dette område.
Landsstyret er enig med
forslagsstilleren i, at der kan være behov for at få afdækket årsagerne til,
hvorfor nogle forældre omsorgssivgter deres børn. En mere omfattende viden vil
muligvis mindske eventuel fjernelse af barnet fra hjemmet.
I dag eksisterer en omfattende
viden om årsager, som er baseret på psykologiske/sociologiske
forklaringsmodeller og på undersøgelser i andre landet. Seksuelt misbrug og
omsorgssvigt af børn er ikke en problematik, der er knyttet til kultur eller
etnicitet. Derfor forekommer det sikkert, at tage udgangspunkt i den viden om
årsager, der allerede eksisterer. Viden, der afspejler, at omsorgssvigt og det
selv at være krænket, kan resultere i, at man omsorgssvigter eller krænker
andre.
Derfor er Landsstyret af den
opfattelse, at hvis der skal foretages iværksættelse af så omfattende
undersøgelse om årsagerne til omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn og unge
samt om muligheder og behov for forbedring af forholdene for disse børn og unge
samt deres forældre, er det vigtigt, at få klart defineret formål for en
eventuel undersøgelse.
Landsstyret vil gerne påtage sig,
at få belyst på hvilke grundlag en eventuel undersøgelse kan iværksættes ved
nedsættelse af en arbejdsgruppe, som klart skal afdække, hvilken viden vi
allerede sidder inde med og hvilke yderligere belysning, der skal til for at
kunne iværksætte en dybtgående undersøgelse. En rapport med anbefalinger vil
kunne blive forelagt for Landstinget under FM 03.
Ruth Heilmann påpeger, at der
ligeledes er behov for at undersøge vilkårene omkring personalet på
døgninstitutioner i forbindelse med mangel på arbejdskraft.
Landsstyret kan med glæde henvise
til Redegørelse om Arbejdsforholdene i den Sociale Sektor, som i de nærmeste
dage vil blive omdelt til Landstingets medlemmer.
Landsstyret har på baggrund af
redegørelsen nedsat en embedsmandsgruppe, som skal arbejde videre med
anbefalingerne i redegørelsen. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig, at
der iværksætes en ny undersøgelse.
Med disse bemærkninger kan
Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig forslagsstillerens
forslag.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi går nu videre til
partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens bemærkninger. Først er det Vittus
Mikaelsen, der får ordet på vegne af Siumut.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Forslag til Landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at foretage en dybtgående undersøgelse om årsagerne
til omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn og unge samt om mulighederne og
behov for forbedringer af forholdene for disse børn og unge samt deres
forældre, og at det pålægges Landsstyret, at arbejde for at afsætte midler til
forebyggelse og behandling m.v. efter det konstaterede behov.
Og der har vi så følgende
bemærkninger til Ruth Heilmanns forslag her i forbindelse med 1.behandlingen.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann
fremsætter et forslag til landstingsbeslutning om, at der afsættes særlige
midler til brug i arbejdet ved omsorgssvigt af børn og unge. Vi har i Siumut
med interesse grundigt undersøgt beslutningsforslaget og har følgende
bemærkninger at knytte.
Der har i forbindelse med
Socialreformkommissionens arbejde i perioden 1995-97 været omfattende initiativer
omkring børn og unges vilkår, hvor der også er fremkommet adskillige former af
opfordringer til handlinger.
Efterfølgende har Landsstyret for
at kunne gennemføre Socialreformkommissionens arbejde afsat midler og det er vi
i Siumut tilfredse med. Alligevel har der efter Siumuts opfattelse ikke været
nogen synlige bevillinger til fordel for seksuelt misbrugte børn og unge samt
deres familier.
Og det er jo det, som
forslagsstilleren gerne vil opnå. Vi mener i Siumut, at der bør afsættes årlige
midler til brug for forbedring af forholdene for seksuelt misbrugte børn og
unge samt deres forældre, da dette er
forslagsstillerens mål.
Vi er i Siumut vidende om, at der
til næste år, altså 2003, mellem Landsstyret og KANUKOKA er indgået aftale om,
at afsætte 18,3 mio. kr. til forbedring af forholdene for børn og unge og det
er i sig selv godt og taknemmeligt.
Og der er for eksempel afsat 7
mio. kr. til Paamiut og 2 mio. kr til Tasiilaq og vi regner med, at midlerne
vil blive brugt til mange forskellige initiativer for børn og unge og vi regner
med, at disse nøje vil blive brugt.
Vi ved i Siumut, at der alle
steder langs kysten er et stort behov for midler, men ikke aner, hvor det skal
få disse midler fra. I Siumut mener vi ikke, det er en hensigtsmæssig
fremgangsmåde, at der først bevilges særlige midler, når der er sket alvorlige
forhold i de forskellige steder, men at der må bevilges faste, årlige midler
til brug for arbejdet i de forskellige steder, uden først at vente hvad og hvor
der sker noget.
Nogen steder har man ellers en
viden, men manglende økonomi skaber problemer. Vi vil i Siumut ikke gentage
forslagsstillerens fremlægninger, da disse fremgår tydelige og har baggrund i
reelle hændelser.
Landsstyets svarnotat er rigt på
initiativer og vi er i Siumut glade for disse omfattende initiativer, som vil
blive gennemført i de kommende år.
Og med disse bemærkninger fra
Siumut, mener vi at denne væsentlige eller dette væsentlige arbejde skal
bringes til en grundig vurdering i Landstingets Arbejdsmarkeds- og
Socialudvalg.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste, der får ordet er
Godmann Jensen, Atassut.
Godmann Jensen, ordfører, Atassut.
Det er vedrørende negligering af
børn og seksuelt misbrug af børn og unge, m.m.
Til at starte med, skal det siges,
at de ord, der er blevet brugt er genkendelige og virker som konstateringer
fordi vi selv i Atassut har brugt de samme bemærkninger.
Som vi allerede har sagt fra denne
talerstol er der ingen, der kan udtale sig korrekt om, hvilken følelser disse
børn har, når disse fjernes fra hjemmet. Der er ingen tvivl om, at længsel
efter søskende og forældre eller andre familiemedlemmer får følger, som ingen
kan udtale sig om.
Derfor skal vi blot udtale os om,
at vi i Atassut er fuldstændig enig med udtalelserne, og at vi ikke har nogen
indvindinger.
Heldigvis er befolkningen blevet mere
åben til at kunne diskutere den slags problemer og selv har mod til at deltage
i debatten, trods at man førhen tog denne slags som blufærdige emner, men
tiderne har ændret sig, hvor man åbent kan diskutere den slags.
Men nu kommer Landsstyret frem med
forbedringsforslag åbent og der er ingen tvivl om, at denne åbenhed fører
forbedringer med sig, og ikke mindst for den netop fremlagte sag, at
forslagsstilleren opfordrer til Landsstyret samarbejde med KANUKOKA på nært
hold får medhold fra Atassut.
Og da sagen har meget tilfælles
med de planlagte, kommer vi ikke med flere bemærkninger desangående.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvom de børn, der lider af
omsorgssvigt i vort land i forhold til det samlede børneantal i vort land, ikke
er mange, er antallet dog alt for stort. De overgreb og omsorgssvigt, der
bliver begået i mod dem er så stærke, at de bliver truede fysisk, psykisk og
samlivsmæssigt.
Inuit Ataqatigiit mener, at
omsorgssvigt af børn ikke udelukkende begås af forældre med forbrug af
rusmidler. Det er allerede bekendt, at omsorgssvigt af børn forekommer alle
steder og i alle samfund og derfor må man ikke glemme dette ved drøftelsen af
omsorgssvigtede børn og vi er derfor glade for, at forslagsstilleren selv
kommer ind på det.
I de foregående mange år, især i
denne valgperiode, er der afholdt seminarer omkring omsorgssvigt og overgreb
mod børn, som har været samlende forum af mange forskellige informationer.
I denne forbindelse mener Inuit
Ataqatigiit, at vi er kommet i besiddelse af mange informationer om årsagerne
til omsorgssvigt og seksuelt overgreb mod børn og dette fremgår også af Landsstyremedlemmets
svarnotat.
Landsstingsmedlem Ruth Heilmann
fremsætter et forslag om en bevilling til undersøgelser omkring årsagerne til
omsorgssvigt af børn og overgreb mod børn og unge og i denne forbindelse
foreslår hun om en bevilling til forebyggelsesarbejde og behandling efter
behovsvurdering.
Med det formål at indsamle viden,
vi hidtil allerede sidder inde med i et forum, blev der oprettet en vidensbank
vedr. børn og unge. Det forum har den opgave at indsamle viden i
1) om børn og unges vilkår og dertil
de familiemæssige, de sociale, de sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og
boligmæssige forhold samt de informationer omkring de seksuelle overgreb i
Aasiaat struktureret, således at alle disse informationer indsamles.
Oprettelse af sådant et forum blev
anbefalet af Socialreformkommissionen og det er ligeledes blevet anbefalet af
konferencerne om omsorgen af børn og unge i Sisimiut samt om seksuelt børn.
Arbejdet for sådan en oprettelse, som støttes af alle, er påbegyndt i dag.
Inuit Ataqatigiit mener, at man må
respektere og afvente undersøgelsesarbejdet inden en bevilling, som
forslagsstilleren kræver bliver en realitet.
Vores stillingtagen er på baggrund
af, at resultatet af forummets arbejde vil betyde, at der bliver lagt op til en
grund for en viden om, hvad vi har brug for i forbindelse med arbejdet omkring
omsorgssvigt og seksuelt overgreb mod børn i vort land.
Da Inuit Ataqatigiit mener, at der
er mere fornuft i, at bevilges midler til undersøgelserne af de samlede
initiativer på baggrund af de kommende indsamlede informationer og ikke mindst
til undersøgelse af, hvordan de omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte igen
bliver integreret i samfundet, kan vi ikke tiltræde forslaget i dets nuværende
form.
Inuit Ataqatigiit har en
forhåbning om, at de fremtidige initiativer, som hidtil er blevet påbegyndt,
vil være til støtte af de ovennævnte problemers løsning.
Og vi håber også på, at Paarisa
bliver inddraget i det videre arbejde.
Vi må hele tiden huske på, at vi
som samfund og forældre er dem, der har det største ansvar for børnene, og at
vi har pligt til at respektere vore børns daglige rettigheder og opfylder deres
behov.
Såfremt vi sårer børnene ved at
svigte dem, vil vi miste dem og vi må være klar over, at vi ikke kan erstatte
dem og derfor skal vi værne om dem, da det er dem, der skal forvalte os i
fremtiden.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste, der får ordet er
Benedikte Malta-Müller, Kandidatforbundet.
Benedikte Malta-Müller, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet nøje
undersøgt forslaget og har så følgende bemærkninger.
Vi støtter Ruth Heilmann i hendes
forslag, bl.a. fordi hun siger, at et barn bliver svigtet, når forældrene får
problemer af en eller anden art og specielt, når de ikke har sig rede til at
påtage sig ansvar.
Hvis der skal etableres tiltag på
at modvirke, at børn bliver svigtet og bliver udsat for seksuelt misbrug, er
det nødvendigt, at der bliver lavet planer i nært samarbejde med pædagoger og
psykologer, idet det man nøje skal være vågen over for de risici, der er, hvis
et seksuelt misbrugt barn bliver behandlet af ikke-professionel, idet børn, der
har været udsat får dybe traumer.
Vi er derfor i Kandidatforbundet
fuldt ud klar over, at det offentlige er blevet mere årvågne over for seksuelt
misbrugte børn og ikke mindst har konstateret svarene fra høringer, og at
politiet også har igangsat tiltag for at mindske seksuelle misbrug.
Vi er helt enig med
forslagsstilleren, når hun siger, at tiden er inde til, at der bliver etableret
initiativer over for forældrene til seksuelt misbrugte børn og unge. Og ligesom
vi i vore bemærkninger til forslag til Landstingets forordning vedr. hjælp og
støtte til børn og unge, har sagt, at der er behov for, at Grønlands
Hjemmestyre og kommunerne samarbejder mere sammen for også at etablere
behandlingssteder for familier i form af samtaleterapier, oplysning, nærhed
eller sagt på en anden måde, når fundamentet til et bedre familieliv bliver
etableret, vil familierne få bedre forudsætninger end hidtil for at føre en
mere sund og fremadrettet liv.
Vi er i Kandidatforbundet enig i,
at kommunernes landsforening og Grønlands Hjemmestyre pålægges at foretage en
dybtgående undersøgelse om årsagerne til omsorgssvigt og seksuelt misbrug af
børn og unge samt om mulighederne og behov for forbedring af forholdene for
disse børn og unge samt deres forældre, og at det pålægges Landsstyret, at arbejde
for at afsætte midler til forebyggelse og behandling m.v. efter det
konstaterede behov.
Vi skal derfor i Kandidatforbundet
tilkendegive, at vi fuldt ud støtter Ruth Heilmanns forslag og skal anbefale,
at forslaget sendes videre til Socialudvalget inden 2.behandlingen.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og den næste, der får ordet
er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Sådanne forslag, der er man
tilbøjelig til at tro om, hvad Landsstingsmedlemmer mener om sådanne
overskrift. Den næste spørgsmål vil være, hvad synes I så om økonomien, der
ligger bag. Og jeg siger det, fordi for et par dage siden, da vi drøftede
spørgsmålet om kræftens bekæmpelse og jeg understregede - præciserede dengang,
at jeg ikke kan gå imod sådant et forslag, da alle er enig i dette. Og dermed
også venter på, at få det bekræftet af andre og gerne vil involveres i
arbejdet.
Forslaget her ser også sådan ud.
Der er ingen, der kan gå imod dette forslag, også fordi alle bør kunne støttes
i dette arbejde, men jeg er enig i det svarnotat, der er givet her, fordi al
omsorgssvigt og misbrug af børn ikke er problematikker, der er knyttet til et
kultur eller etnicitet og det gælder også for os grønlændere.
Derfor er det spørgsmål, jeg altid
har stillet og som aldrig er blevet besvaret. Det skal jeg nok have gentaget
engang til, fordi dengang deres folketingsmedlem sagde, at misbrug af børn er
en del af det kulturelle - grønlandske kulturelle islæt og det var jeg meget,
meget imod og blev meget støt over.
Derfor ud fra det, så erfarer jeg,
at Landsstyrekoaliteten ikke er enig i dette synspunkt. Jeg bemærker det klare
svar fra Landsstyremedlemmet, de siger, at det ikke er vores kulturelle islæt,
hvorfor jeg gerne vil spørge Atassut om de stadigvæk synes, at misbrug af børn
er en del af grønlandske kulturelle islæt? Og jeg ønsker, at man redegør
nærmere for det, fordi jeg stadigvæk er imod denne tilkendegivelse, men såfremt
de har foretaget en drejning og nu er blevet enige i deres Landsstyrekoalition,
så vil jeg gerne støtte dem.
Og men jeg har lige bemærkninger
til disse - Der bliver hurtigt dannet rygter her i Grønland og det betyder så,
at det nogen gange kan koste ægteskaber, når der så dannet rygter, hvor en
fader sagt, at have seksuelt misbrugt sine døtre, fordi det heller ikke sker
for mødrene.
For nylig var der en ung person,
hvor man havde igangsat nogle rygter om, at hun smittede nogle og at smittede
andre med sygdommen og for at stoppe disse rygter, måtte hun komme offentligt
frem også med billeder for at stoppe denne rygte og samme avis fremsatte for
nylig - eller havde en artikel om en ung mand, der efter rygterne skulle have
seksuelt misbrug sin datter, så den unge mand måtte gå med et brev fra politiet
i lommen om, at det ikke var tilfældet, hvor det dog alligevel endte med, at
faderen måtte flytte til Danmark med børnene.
Efter at have sagt det, så er det
også en del af vores dagsordenspunkt, især når et ægtepar er gået fra hinanden,
hvor faderen har fået forældremyndighed, så pågår der desværre en del rygter og
vi skal til stadighed bekæmpe sådanne ting og også skal støtte initiativer, der
går ud på disse.
Uden at gøre det længere, vil jeg
blot støtte - give min støtte til Landsstyret.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Til sidste ordfører skal jeg blot
lige nævne, at vi ikke skal fordreje vores debat til dette, idet der siger, at
seksuelt misbrug og omsorgssvigt af børn ikke er en problematik, der er knyttet
til kultur eller etnicitet.
Men den næste, der får ordet er
Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Jeg takker meget for i forbindelse
med mit forslag. De besvarelser, der fremkom, og at man hilser mit forslag velkomment, og at Landsstyret i
sin besvarelse, så føler jeg mig tilfreds med besvarelsen, men andre partier
ønsker i deres indlæg, at den bliver behandlet i udvalget og ønsker, at det
bliver udvalgsbehandlet og så håber jeg på, at det vil blive tilfældet.
Landsstyremedlemmet kom ind på i
sin besvarelse omkring, at man vil oprette en arbejdsgruppe, der skal lave
nogle undersøgelser og at man helst vil afvente udvalgets arbejde. Og det har
jeg fuld forståelse for. Og med hensyn til Olga Poulsens indlæg fra Inuit
Ataqatigiit omkring, at man samler undersøgelser og den viden sammen, således
at man derigennem kan komme uden om problemer med hensyn til overgreb af børn
og unge og at den viden, der får vil have en mere dybtgående resultat og jeg har
fuld forståelse for denne undersøgelse.
Jeg er også vidende om, at selv
politiet har fået kursus i sådan behandling af - i deres samtale med
omsorgssvigtede børn og unge. Og jeg er også vidende om, at man gør tilsvarende
i kysten hos flere kommuner og derfor har man også brug ....problemet er et
alvorligt og det er også godt i sig selv og det må også udtales her. Jeg tror
nok, at det var Kandidatforbundet, der kom ind på, og at i Aasiaat er der en
metode, man bruger i sådanne behandlinger af omsorgssvigtede børn og unge og
med hensyn til at denne metode kan udnyttes af andre, da det er også et stort
problem både i byer og bygder og ikke kun i Aasiaat alene. Så har vi en stor
opgave på dette område også og jeg håber og regner med, at der bør kunne følge
økonomi med initiativet, for hvis vi lader økonomien være det bestemmende, så
har vi ikke arbejdet med mennesket i centrum.
Og derfor med hensyn til den
støtte, der kom både fra Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit, selvom de giver
afslag for forslaget, at de så præciserer forskellige initiativer og kom med
nogle bemærkninger. Det vil jeg gerne sige tak til. Og Kandidatforbundet. Det
som de gentog flere gange i deres indlæg, at det er vigtigt, at det er den
lokale familie, der har fået dette problem og er blevet ramt af dette problem,
at man arbejder mere på fokus på disse og jeg regner med, at man vil have nogle
ressourcer til det, og at man ikke så meget fokuserer på økonomien alene, men
at man også - at man blot pga. manglende økonomi ikke skal forhale initiativet.
Det vil jeg give til overvejelse hos
Landsstyret.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en yderligere
besvarelse. Og ganske kort.
Ole Dorph, Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Ruth Heilmanns beslutningsforslag
fra Siumut og vores besvarelse fra Landsstyret, der kan jeg se, at samtlige
partier har - positiv -eh - jeg må udtale, at Ruth Heilmanns dagsordensforslag
er meget interessant for Landstinget og den vil altid være meget interessant
også i fremtiden.
Jeg har også lagt mærke til, at
vores indstilling til denne opgave fra Landsstyret, den fik opbakning fra Landstinget,
fordi vi skal ikke skjule, at der i flere år omkring overgreb og seksuelt
misbrug af børn og unge, der har det været ret så omfattende, for lige som IA=s ordfører kom....på, at man må
oprette en vidensbank vedr. børn og unge, som indsamler ret så stor viden på
dette område og vi er også vidende om, at Paarisa har stor tilknytning til
dette arbejde, som et forum, der har viden til dette arbejde.
Forinden vi videre, så har vi fra
Landsstyrets side fået undersøgt den allerede kendte viden om i hvor høj grad
vi kan udnytte det og hvis det er nok, så kan vi igangsætte initiativer, men
hvis der er mangel på et eller andet, så kan man få afdækket de mangler ved en
undersøgelse. Og derfor med hensyn til Ruth Heilmanns forslag her - ligesom vi
også nævnte i vores besvarelse, at vi til forårssamlingen vil fremkomme med en
rapport omkring den undersøgelse, der har pågået, hvor man har samlet alt til
en rapport og Landstinget giver så beslutningsgrundlag til at gå videre på
baggrund af denne rapport. Tak.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet
er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først forslagsstilleren, der
takkede for positiv modtagelse af forslaget. Det kan jeg forstå, men for at der
ikke skal skabe nogen misforståelse, at forslaget med afslået fra IA i den
foreliggende form. Grunden til afslaget, det er, at vi mener, at vi også med
hensyn til finanslovsforslaget for næste år og når vi så undersøger dette, så
er der 3,2 mio. kr., der er afsat til forskellige til børn og unge til
behandling, undersøgelser og lign. Det er de bevillinger, vi har afgivet.
Selvfølgelig kan man sige, at det
er en alt for lille bevilling, men vi mener, at man i den vidensbank omkring
vedr. børn og unge og på et andet område, hvor vi har nogle meget omfattende
viden omkring denne del - altså hos mange andre, forskellige myndigheder, så er
det lige som om, at vi bliver mere og mere usikre og med hvilket formål vi vil
tilbyde behandling til børn og unge og deres forældre og hvilke
behandlingsformer, vi har. Det er lige som om vi end ikke har nogen hensigt
eller mål. Derfor mener vi, at man bør sætte nogle klare målsætninger på dette
arbejde.
Som et eksempel, f.eks. i Aasiaat
omkring af drengebørn, så er der allerede nogle metoder, som er færdigudviklet
og om, hvordan det langs kysten kan udnyttes bedre. Jeg mener, at dette forum
er et meget godt mulighed. Derfor er det vigtigt, at vi fremkommer med et klart
billede af, hvilke muligheder, vi allerede har her i landet og hvordan vi bedst
kan få det udnyttet.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet
er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit udover IA=s ordfører.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Otto Steenholdt nævnte, at
sådant et forslag ikke kan afslås, men til trods herfor, når man lige kigger
tilbage, så kan det også være meget nyttigt lige at gøre det, hvorfor jeg gerne
vil spørge til forslagsstilleren, fordi for ikke så mange år siden, så stillede
vi et forslag om et behandlingssted for seksuelt misbrugte, hvor vi udarbejdede
en betænkning i udvalget og efterfølgende, så blev der afsat 900.000 kr. i
finansloven, 200.000 kr. til telefonhenvendelser, mens resten også skulle
bruges til kurser m.m., således at man i kysten kunne arbejde bedre for dem, der henvendte sig fra kysten.
Og derfor er det lidt svært at
forstå, når man ser på forslaget og tænker på midler, der allerede er blevet
afsat det ligner meget hinanden, og derfor synes jeg også som Olga allerede har
nævnt de 4-6 konti, som indeholder flere millioner kr. De er jo netop blevet
afsat til meget forskellige formål, også fordi man dermed også har sikret
behandlerne at komme på kursus.
Og jeg vil have at vide i det hun
siger, at midlerne også kan bruges mere til en bred debat vedr. emnet og det er
det denne brede debat få opklaret nærmere.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Ruth Heilmann. Det
skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Til Asii Chemnitz Narups
spørgsmål, der skal jeg nævne, at jeg også lige som har svært ved at forstå,
idet KANUKOKA har brugt 2 sider og sagt, at der står så og så mange børn, der
står på venteliste til at blive behandlet.
Det fik mig så til at tænke på,
gad vide, hvad det så er deres problem, når de skal vente så længe og efter
selv at have indhentet oplysningerne, så erfarede jeg, at de har været seksuelt
misbrugte og der har været begået overgreb imod dem og de reagerer voldsomt og
dermed også kan være farlige for deres omgivelser. Og det er så blot eksempler,
jeg så fremdrager.
Og når vi nu også siger det, så
mener jeg, at andre kommuner også skal deltage mere i den debat, således at man
får afdækket hvilke problemer, der virkelig eksisterer. Man ved allerede, at
med hensyn til de erfaringer, vi efterhånden har indhøstet vedrørende seksuelt
misbrug, så ved jeg, at der er en del, som gerne vil foretage nogle
initiativer, de stopper ved økonomien.
Og når mine forslag ikke bliver
vedtaget, så bliver jeg jo ved med at forfølge dem, og lige som jer Inuit
Ataqatigiit, så har jeg også nogle mærkesager, som jeg til stadighed forfølger
og når man så ikke afsætter midler til nogle forskellige initiativer, så er det
svært at realisere dem.
Men med hensyn til det punkt, som
vi snakker om, så har der i købet af foråret været en del debat omkring dette og
som landstingsmedlemmer har vi selvfølgelig også et ansvar overfor det, netop
for at foretage os yderligere initiativer. Og der er selvfølgelig økonomi bag
disse initiativer. Og jeg er selvfølgelig glad for, at Landsstyret nu
gør opmærksom på de allerede afsatte midler og da de ikke specielt er øremærket
til seksuelt misbrugte børn, så men jeg regner med, at man gerne vil bruge en
del af midlerne, netop til seksuelt misbrugte børn.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Otto Steenholdt,
løsgænger, der får ordet.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Hr. Formand - jeg skal lige komme
med en undskyld med det sidste, jeg har fået erfaret. Men jeg føler mig nogle
gange, at de bemærkninger, som jeg er fremkommet med af formanden - lige kommer
med nogle bemærkninger til mine bemærkninger før partierne her kommenterede
dem.
Men det står meget klart i de
omdelte papirer, at seksuelt misbrug og omsorgssvigt af børn ikke er en
problematik, der er bygget til en kultur eller etnicitet. Derfor vil jeg heller
ikke trække mine bemærkninger tilbage vedr. det, at det skulle være et
kulturelt islæt af vores grønlandske kultur.
Til at starte med sagde jeg, at
forslaget her kunne besvares, fordi intentionen er god nok, fordi
forslagsstilleren har fremsat det på en meget god måde. Jeg kan mærke, at vi
alle sammen er enige, men da vi så kommer til økonomien og der tror jeg, at det
igen er en årsag til at forslaget er blevet afslået.
Jeg er lige som Asii også glad for,
at man også lige kigger tilbage og det er blot disse korte bemærkninger, fordi
man nogen gange får lyst til at give svar på tiltale.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal lige bemærke, at der i
henhold til vores forretningsorden '48, så står der, at medlemmerne skal undergive sig mødelederens
afgørelse i alt, som vedrører overholdelse af god orden m.m.
Den næste, der får ordet er Vittus
Maru Mikaelsen, Siumuts ordfører.
Vittus Maru Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Jeg mener som landstingsmedlem og
politiker, at vi ikke kan være uenig i dette forslag. Ser vi på det forrige
punkt - punkt 79, så kan tilhørerne så kan det ikke være særlig sjovt, fordi
man her er tale om problem, som børn og unge har, men det primære, vi snakker
om her - vi snakker til hinanden om hinanden, i stedet for at snakke om kernen
i forslaget.
Jeg synes, at når forslaget er så
klar, så burde vi også kunne - også være klart nok og derfor er det heller ikke
underligt, at efter valget i 1999 til i dag, så har der været en masse punkter,
der vedrører børn og unge. Det er 43 punkter i alt. Og alene ud fra det, så ser
det ud til, at vi er ved at være trætte af, at vi hele tiden skal gentage disse
ting. Men det som Ruth Heilmanns forslag går ud på, siger, at hvilke
undersøgelser, der allerede er pågået og hvilke næste initiativer, man har
tænkt sig at gøre.
Der står, at der skal afsættes
midler, som kommunerne kan gøre brug af. Der er store kommuner, som har masser
af penge. Der er også andre ydre kommuner, som har en masse bygder og de har
store økonomiske problemer for at arbejde med sådanne initiativer med henblik
på initiativer i bygderne og derfor sagde vi ud fra forslagsstilleren og ud fra
Landsstyrets besvarelse, at det så bliver undersøgt nærmere i udvalget.
Vi siger ikke, at vi prioriterer
det ene eller det andet, men udvalget, som drøfter børn og unges vilkår, det
kan så nøje gennemarbejde forslaget, således at de kan fremkomme med et forslag
om, hvordan vi behandler sagen videre. Og derfor skal jeg præcisere, at når
Landstinget drøfter børn og unges vilkår, så bliver man ved med at drøfte det,
så fremdrager man altid eksemplet Aasiaat.
Det er ikke kommunalbestyrelsen i
Aasiaat, der har varetaget selve opgaven selv. Det meste af arbejdet er udført
af Socialdirektoratet og medarbejderne der, men der er også andre initiativer,
der er blevet varetaget i andre kommuner.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste, der får ordet er Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Tak. Først til Vittus Mikaelsen,
der er vi fuldstændig enig med dig og vi kan ikke gå imod forslaget. Det gør vi
heller ikke fra Inuit Ataqatigiits side. Men det er spørgsmålet om, hvordan
arbejdet udføres, vi er fokuseret på.
Vi mener, at der til næste års
finanslov, der er afsat op til 4 mio. kr. til arbejdet for børn og unge og derudover
så har vi med vores deltagelse i Landstinget sat til opgave, at man samler alle
de forskellige sammen til en vidensbank og det er så ud fra de informationer vi
får fra vidensbanken vi kan få fundamentet til at finde ud af, hvordan vi rundt
omkring kan arbejde rundt omkring på kysten.
Og med hensyn til, at de enkelte
kommuner ikke kan igangsætte sådanne initiativer pga. deres dårlige økonomi,
det er selfølgelig ærgerligt og det ved vi i Landstinget som
kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre, fordi det er kommunalbestyrelsen,
der skal foretage prioriteringen.
Det er de enkelte
kommunalbestyrelse, der foretager denne prioritering, hvorfor skal man så hele
tiden nedprioritere disse. Er det fordi, man tænker på dem i selve
prioriteringen. Det kan være meget interessant at høre og finde ud af, evt. i
samarbejde med KANUKOKA, når kommunerne i deres prioritering nedprioriterer
arbejdet for børn og unge, der har været misbrugt.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet
er Vittus Maru Mikaelsen, Siumuts ordfører og det skal være ganske kort, da det
er 3. gang.
Vittus Maru Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Jeg mener, at ordføreren fra IA her
fra Landstingets højeste talerstol - det hun fremførte, det er alt for let
sagt, fordi Nuuk og Avanersuaq eller Nuuk og Illoqqortoormiut kan ikke
sidestilles økonomisk, men et samfundsproblem og arbejdet deri, det er meget
forskellige.
Og derfor at man generelt kan
komme med nogle prioritering til dette - her er det økonomien, der er meget
begrænsende i stort omfang.....yderdistrikterne og kommunerne. Derfor kan jeg
ikke acceptere det. Selvfølgelig kan vi lave nogle prioriteringer, men bl.a. så
har flere kommuner både fra kommunernes tilsynsråd sagt, at I har lavet nogle
budgetter med låntagning og vi kan ikke bruge jeres budgetter. Der er flere
kommuner, der har fået den besked og derfor med hensyn til den prioriteringsliste
de har lavet, så må den ændre den meget omfattende.
Når skatteindtægterne er så små i
nogle kommuner, så laver de meget nøje prioriteringer. Og det er jo det
arbejde, de også udfører i dag.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og således er vores
dagsordenspunkt 12 færdigbehandlet og jeg skal udtale, at samtlige bemærkninger
- ret så mange bemærkninger, ud fra disse, så mener jeg, at det er nødvendigt,
at den overgår til behandling i Socialudvalget
og at den bliver behandlet i Socialudvalget inden 2.behandlingen og herefter
sker 2.behandlingen.
Og vi kommer så til næste
dagsordenspunkt