|
Dagsordenens punkt 122-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 30. september 2002
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Begrundelsen for fremsættelse af dette forslag som opfølgning på min forespørgsel om de meget udbredte kræftsygdomme som jeg rejste under forårssamlingen i Landstinget er, at Landsstyret i sit svarnotat redegøre for, at kræfttilfælde kunne være en arvelig familiesygdom samt at vi ved, at sygdommen bliver mere og almindelige blandt mænd.
Der synes derfor at være behov for, at krav om at blive undersøgt bør være mere åbent for de personer, der bliver ramt på denne måde. Og det er også meget nødvendigt at give en mere permanent mulighed for dette, idet det ikke alene er tryghedsskabende for familier, men også er vigtigt i en mere effektiv bekæmpelse af kræft.
Da der endnu ikke findes medicin til bekæmpelse af kræftsygdomme, koster sygdommen alt for mange liv, og slev unge mennesker dør af sygdommen, såfremt sygdommen ikke opdages i tide i deres bedste ungdomsdage, hvilket er meget ærgerligt.
Kræft er dog helbredeligt, såfremt sygdommen opdages i tide, derfor er der behov for, at muliggøre muligheden for at foretage undersøgelse, og at gøre oplysningskampagnen mere udbredt. Endvidere bør det overvejes, at der gives mulighed for at etablere undersøgelsesdage på samtlige sygehuse - uanset om disse findes i by eller bygd, og da dette vil medføre udgifter, at der afsættes økonomiske midler til dette arbejde.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til forslagsstilleren, og så er det svarnotat fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Edvard Geisler, værsgo.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann stiller forslag om, at der tages landstingsbeslutning om at Landstinget pålægger Landsstyret at afsætte midler til at øge antallet af initiativer for at forebygge sygdommen kræft, der desværre er meget udbredt, herunder ikke mindst initiativer, der er særligt rettet mod mavekræften hos mænd
Under forårssamlingens 2002 drøftede Landstinget kræftproblematikken, og fremlagde herunder blandt andet oplysninger om, hvilke tiltag der er iværksat i sundhedsvæsenets. regi med henblik på nedbringelse af antallet af kræfttilfælde og hvilken udredning og behandling der tilbydes i dag. Derfor skal det ikke gentages her.
Et generelt ønske om øgede initiativer kan ses på to områder. Dels initiativer rettet mod forebyggelse og fremme af sundheden, og dels egentlig udredning og behandlingsmæssige tiltag rettet mod den situation der er opstået når der er konstateret kræft.
For så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme er det vigtigt, at huske på at som påpeget af blandt andet embedslægen, at en væsentligt årsag til væksten i kræftsygdomme er de ændringer som er indtruffet i befolkningens livsstil og livsstilsførelse. Konkret skyldes det ændrede levevaner og negative påvirkninger fra blandt andet for meget tobaksrygning, for lidt information etc. etc.
Paarisa arbejder derfor udfra at menneskets livsstil skal være i centrum når vi taler om forebyggelse af kræft. I dag er der sikker viden om, at en livsstil med alkohol, cigaretrygning og forkert sammensætning af kosten forsager forskellige former for kræft. Mennesker kan være igennem familie disponeret for kræft igennem forskellige deres genetiske arvemasse, men i dag er der også en viden om, hvilke gener der aktiveres af vores livsstil. Derfor er et større og bredere sundhedsprogram i sundhedsvæsenet ikke nogen garanti for en nedgang i antallet af kræfttilfælde. Undersøgelsesprogrammet og screningsundersøgelser er meget omkostningskrævende og teknisk umuligt at etablere alle steder i vort land.
Det bedste og største tryghed en familie kan få for ikke at pådrage sig en kræftsygdom er at efterleve WHO=s anbefalinger. Anbefalinger om at undgå rygning, alkohol i større mængder og at få en fornuftig og alsidig kost med højt vitamin indhold. Derfor giver det mening og er mere økonomisk fornuft når der tales om at forebygge en sygdom, at arbejde målrettet med sundhedsfremme programmer, hvis indhold bygger på sundhedspædagogiske metoder, som involverer mennesket i ansvaret for egen sundhed.
For så vidt angår de initiativer der handler om indsatsen når kræft er opstået er sundhedsvæsenet i dag forskellige spekter af tilbud til denne patientgruppe. På nogle områder, som blandt andet kræft i spiserør og mavetarmsystemet er der ikke udviklet forebyggende helbredsundersølser eller screeningsmetoder til at diagnosticere denne hyppige forekomst af kræfttype.
I det omfang det ansvarlige sundhedsfaglige personale skønner det nødvendigt vil patienter med indikation af kræft i mave- og tarmsystemet blive tilbudt kikkertundersøgelse,. der udføres såvel langs kysten som ved Dronning Ingrids Hospital. Bekæmpelse af kræft i mave- og tarmsystemet kan dog blandt andet ske ved en markant nedsættelse af forbruget af tobaksrygning, alkohol og en afgørende ændring af livsførelsen. Tobakken og alkoholen ødelægger ikke kun lunger, men tjærerstofferne svækker også andre organer og kropsfunktioner og ødelægger herunder det naturlige immunforsvarssystem, således at der er forøget risiko ved udvikling af andre kræftformer.
Hovedbudskabet er dog stadig, at den enkelte borger må forstå at vedkommende har et eget ansvar herfor, og at man kun kan forbedre og forlænge sit liv væsentligt ved at reducere på forbruget af alkohol og tobak, og så iøvrigt gennemføre en sund livsstil. Der er i forslaget lagt op til at afsætte flere midler til en øgning af antallet af initiativer. Hertil skal oplyses, at Direktoratet for Sundhed til stadighed følger udviklingen meget nøje, og herunder også løbende vurderer de eksisterende behandlingstilbud.
Direktoratet for Sundhed foretager løbende vurderinger og prioriteringer af sammensætningen af sundhedsvæsenets samlede behandlingsudbud ud fra sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske prioriterer. På basis af den nuværende viden er det Landsstyrets opfattelse, at der ikke er basis for en ændret prioritering af sundhedsvæsenets aktiviteter, og herunder opprioritering af kræftområdet på bekostning af andre sundhedsområder. Landsstyret vil benytte denne lejlighed til, at opfordre den gruppe som forslagsstilleren anfører, til at lade sig undersøge årligt.
Med disse bemærkninger skal Landsstyret indstille forslaget til afvisning.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Dernæst er det partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerne, og deres mulighed for at fremlægge deres forslag. Først er det Anders Andreassen, Siumut, værsgo.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Vi har efter at have foretaget en grundig vurdering af Landstingsmedlem fru Ruth Heilmanns beslutningsforslag følgende bemærkninger fra Siumut.
Udbredelsen af sygdommen kræft i Grønland har ramt mange familier, men det er en sygdom der efter sigende er helbredelig, hvis den opdages i tide. Det er det der bliver sagt, at den skal
opdages i tide. Mange mennesker i verden også i Grønland arbejder på at bekæmpe kræft, og vi støtter alle dette arbejde, og således skal det også være det er naturligt.
Landstingsmedlem fru Ruth Heilmann nævner forekomsten af sygdommen kræft bestemte steder på kroppen, og vi har i Siumut tidligere foreslået en tidligere undersøgelse af kvinders brystkræft, og ved sygdommen af kræft som rammer mange kvinder et bestemt sted på kroppen kan opdages i tide, kan behandlingen blive sat ind med større helbredende virkning.
Vi ved også at man på dette område har taget initiativer for alle vi i Landstinget og Landsstyret ønsker at yde støtte i dette arbejde, og fru Ruth Heilmanns forslag støtter sådanne smukke tanker. Et menneske skal selv tage vare på sin krop, og det er altid en god forholdsregel, hvis man mærker en sygdom skal der snarest rettes henvendelse til en læge, det er korrekt.
Fra Siumuts side har vi god forståelse, og støtter sådanne budskaber, og vi nævner altid dette fra Siumut uanset hvor man taler om sundhedsforhold. Det et grundlæggende for patientens ret, at når en patient søger læge, skal der snarest gives oplysning om, hvad diagnosen er, og hvor behandlingen skal foregå, og hvordan behandlingen skal ske. Det er desværre stadigt meget udbredt i Grønland, at der på trods at mange patienter søger læge, opdages sygdommen alt for sent. Vi mener i Siumut at der må findes en løsning på dette.
Vi er også i Siumut vidende om, at læger og personale i sundhedsvæsenet med alle deres midler udfører deres arbejde, og dette arbejde er meget rosværdigt, da deres muligheder og deres udstyr kan siges at være endnu mangelfulde. Derfor må vi politikere igennem uddannelse af personale bane vej for, og give mulighed for, at udstyr og ansatte i sundhedsvæsenet på et tidligere tidspunkt kan fastlægge en diagnose.
Med disse bemærkninger kommer vi med uddybninger til forslaget, og som nævnt anmoder vi om, at patienter snarest kan få oplysning om deres sygdom. Og forinden 2. behandlingen af dette punkt skal vi indstille, at det bringes til behandling i Sundhedsudvalget.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Anders Andreassen. Dernæst Atassuts ordfører, Godmand Jensen, værsgo.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Ruth Heilmanns Siumut forslag om forebyggelse og bekæmpelse af kræftsygdommen med særlig henblik på at rette initiativ om tilskud til disse har vi fra Atassut stor forståelse for. Vi er klar over, at Ruth Heilmann allerede i forårssamlingen fremsatte forslaget i samme udformning.
Vi må fra Atassut udtrykke, at der allerede foreligger arbejder med henblik på bekæmpelse og forebyggelse af kræft i dag taget hele forebyggelsesarbejdet i betragtning er der store initiativer indenfor samme punkt. Vi føler, at vi alle har et ansvar også med hensyn til fremtidsudsigterne.
Men hensyn til forslaget må vi ligeledes også udtale, at vi alle har et ansvar for vores eget helbred, og vigtigheden af denne er en personlig vurdering. Vi kan alle blive undersøgt af en læge når vi føler behov for dette, og det er allerede blevet udtrykt.
Vi er glade
for interne og udefrakommende initiativer for at bekæmpe kræftsygdommen, og vi
mener at samme initiativer i samfundet samt blandt de folkevalgte må fortsat
støtte arbejdet i fremtiden. Vi håber, at initiativer som Neriuffiit til stadig
med kraft fortsat vil fortsætte det gode arbejde.
Vi mener endvidere, at forslaget også indeholder aspekter så som lukusvarer som vi nu om dage har i vores hverdag, så som cigaretter og andre rusmidler, og vi må betragte vores benyttelse af disse i fremtiden. Vi må tænke grundigt over dette i vores hverdag hver især. Det er de overvejelser vi har om Ruth Heilmanns forslag. Vi skal fra Atassut sige, at vi støtter forslaget.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Godmand Jensen, dernæst er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup, værsgo.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der er vedvarende initiativer for at fremme befolkningens fysiske, psykiske samt sameksistensmæssige sundhed, og vi vil ved denne lejlighed understrege, at de initiativer må baseres i Ottawa Charteret, som vort lands Landsting principielt har godkendt i begyndelsen af 1990'erne.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann fremsætter forslag om at arbejdet med forebyggelsen af kræft, som er meget udbredt intensiveres. Hun mener ligeledes at, at forebyggelsesarbejdet må intensiveres ved sundhedsvæsenets undersøgelser, bl.a. ved at give muligheder for vedvarende undersøgelser af familier, der er ramt af kræft, som eventuelt kunne være arveligt, hun foreslår også at sundhedsvæsenet afsætter en bestemt dag til kræftforebyggelse, som skal bruges til undersøgelser og oplysning blandt befolkningen.
Vi har bemærket, at Ruth Heilmann ønsker, ansvaret og forvaltningen af forebyggelsesarbejdet varetages af sundhedsvæsenet.
Ved Landstingets forårssamling var der forskellige spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sundhed vedrørende sygdommen kræft I Landsstyremedlemmets svarnotat konstaterer vi, at der er en omfattende videnskabelig undersøgelse af udbredelsen af kræft i vort land.
Landsstyret regner selv med at arbejde videre med planlægning og perspektivering af behandling og forebyggelse på baggrund af undersøgelsesresultaterne.
Inuit Ataqatigiit tager Landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning, da vi mener, at arbejdets videreførelse baseres på veldokumenterede oplysninger ved en mest tilpasset perspektivisering.
Med disse bemærkninger mener vi ikke, at vi i de efterfølgende år passivt ser til, at sagsbehandlingen af enkelte kræftramte personer og familier ophører. Vi mener, at tilbud om en behandling for dem, der har behov det videreføres.
Vi mener, at det er på tide at styrke og videreudvikle initiativerne gennem @Kræftens Bekæmpelse@/Neriuffiit, og vi inviterer dermed Landstinget til en samarbejde.Vi er af den overbevisning, at folk får følelsen af social samhørighed gennem initiativerne hos @Kræftens Bekæmpelse@, at holdningerne fremmes og realiseres ved folks villighed til hjælp af et samt medansvar af et medmenneske. Disse skal efter Inuit Ataqatigiit´s mening værnes om og føres til opmuntring.
Det er bekendt, at @Kræftens Bekæmpelse@/Neriuffiit får et årligt tilskud på 150.000 kr. gennem Finansloven, og derudover sker der en husstandsindsamling den første søndag i september i hele landet. I fjor blev der indsamlet ca. 400.000 kr., og vi har fået oplyst, at ,man regner med at indsamle 300.000 kr. i år.
Selvom beløbsstørrelsen kan lyde stort i éns ører, må man ikke glemme, at de går til dækning af de omfattende initiativer, eksempelvis uddeling af legater til sygdomsramte, uddeling af 3.000,- kr. til enkelte sygdomsramte er der hele tale om, grønlandsksprogede foldere, andre kampagner, kurser til frivillige medarbejdere samt til forenings- og organisationsarbejde.
Alle disse er dokumentation for en oprigtig vilje til et medansvar, som bør støttes og ikke blot opmuntres, ikke mindst i disse år, mens ekkoerne fra politikernes røst endnu lyder omkring, at folk selv har ansvar for deres eget helbred. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at Landsstyret pålægges, at de årlige tilskud øges yderligere til at udgøre det samme halve beløb som de indsamlede midler eller det samme eller det halve af de indsamlede midler.
Vi finder Ruth Heilmann´s dagordensforslag som yderst vigtig. Vi er enige med hendes udtalelse om, at forebyggelsesarbejde koster penge, og på trods af det mener vi, at midlerne til forebyggelsesarbejdet bruges mere hensigtsmæssigt og bedre, såfremt de øgede tilskud bruges til styrkelse af @Kræftens Bekæmpelse@/Neriuffiit arbejde.
Som nævnt bemærker vi, at Ruth Heilmann ønsker, at de øgede initiativer styres under regi af sygehusene.
Ud over vores underbyggede uenighed, vil vi ikke undlade dette:
Ved sin indsættelse som Landsstyremedlem for Sundhed, kommer Edvard Geisler med et opråb til samfundet, at han som det vigtigste vil arbejde for en mærkbar nedbringelse af ventelisterne til behandlingerne. Der er nu gået 10 måneder, og hidtil har han endnu ikke over for samfundet eller Landstinget kommet med en redegørelse, hvordan han vil realisere dette. Dette er yderst utilfredsstillende, og enhver har ikke kunnet undgå at bemærke, at der skabes stor tvivl og som ikke kan accepteres.
Edvard Geisler har hidtil endnu ikke fremlagt, i hvilken retning sundhedsvæsenet skal udvikles, samt ikke nævnt et ord om hans planer omkring bygning af regionssygehuse er stoppet eller vil videreføre planerne med en anden udformning, på trods af der har været forespørgsler fra Inuit Ataqatigiit´s side ved flere lejligheder.
Inuit Ataqatigiit finder disse forhold utrygge, og med så store tilstand af tvivl, kan vi ikke tiltræde en merbevilling til sundhedsvæsenet.
Fremme af folks sundhed og forebyggelse: Det er bekendt, at de faktorer der påvirker folks sundhed kan opdeles i to kategorier, som er levevis og livsvilkår samt livsforhold gældende for hver især. Hidtil er forebyggelsesinitiativerne hovedsageligt rettet mod påvirkning af folks levevis. Dette finder vi ikke er tilstrækkelig.
Da det understregedes i Ottawa Charteret, at sundhedsvæsenet alene ikke kan varetage ansvaret for, at de bolig- , økonomi- , uddannelses- , ernærings- , beskæftigelses- , erhvervs- og milømæssige vilkår skaber grundlag for folks sundhed, men at disse derimod skal varetages med en sammensat og struktureret initiativ.
Såfremt vi skal forsvare folks sundhed generelt og med positive resultater, er det blevet tiltrængt med en forbedring af befolkningens levevilkår. Det er bekendt, at ulighederne i levevilkårene i vort land er store, og derved er befolkningens evne til at forsvare deres sundhed meget forskellige. Disse uligheder må vi indtrængende få bragt i orden.
Det forekommer, at det er på tide med at skabe en debat omkring retningslinierne og målene for sundhed på ny, og forvaltningen af sundheden i vort land må vurderes og gives retningslinier for i forhold til Ottawa Charteret. Sundhedsvæsenets arbejde må gradvist gives nye retningslinier, ved at man gradvist fremmer forebyggelsen af sundheden frem for behandling.
Med disse bemærkninger ønsker vi, at Ruth Heilmann´s forslag overgår til Sundhedsudvalget til viderebehandling med udarbejdelse af betænkning som mål.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Derefter er det Benedikte Malte Møller fra Kandidatforbundet.
Benedikte Malte Müller, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har følgende fra Kandidatforbundet af bemærkninger til Ruth Heilmanns forslag. Vi i Kandidatforbundet er nøje bekendt med kræftens store udbredelse, og derfor støtter vi initiativer for at forebygge kræft.
Vi finder det derfor i Kandidatforbundet vigtigt, at man i nært samarbejde med lægelige kostspecialister tager skridt til initiativer for at etablere mere markante forebyggende arbejde omkring hvilke forbindelser vores levevej har i forbindelse med sygdommen kræft, og ikke mindst, at der i nært samarbejde med skoler og forældre bliver arrangeret oplysningskampagner overfor børn omkring hvilke konsekvenser af vores markante brug af nydelsesmidler tobak, spiritus og euroforiserende stopper har for livskvaliteten.
Landsstyrets redegørelse i foråret om sygdommen kræft påpeger blandt andet, at kræft kan være genetisk betinget, og at meget tyder på, at kræft er blevet mere udbredt specielt hos mænd. Vi støtter til fulde de initiativer som AKræftens Bekæmpelse/Neriuffiit etablerer og ligeledes de initiativer som bliver etableret i Neriuffiits afdelinger langs kysten. Eksempelvis bestræbelser på at anskaffe sig scannere må vi støtte højere grad, idet det jo er et faktum, at kræft kan helbredes, hvis behandlingen påbegyndes mens tid er.
Hvis vi derfor skal reducere midlerne til sundhedsområdet, mener vi i Kandidatforbundet, at så må vi øge antallet af initiativer for at forebygge sygdommen kræft, og det kan blandt andet arrangeres ved, at der bliver etableret nærmere samarbejde både med Neriuffiit, Paarisa, børnenes forældre og ikke mindst folkeskole og uddannelsessteder.
Vi er i Kandidatforbundet godt klar over, at der foregår forskellige former for forebyggelse mod sygdommen, dog er der vanskeligheder at udnytte initiativerne fuldt ud, blandt andet på grund af mangel af personale indenfor sundhedsområdet, og initiativerne ikke bliver færdiggjort på grund af dette, og at der også bliver afsat for få midler er en af grundene. Derfor har vi forståelse for forslaget og støtter forslagsstilleren, og vi skal anbefale, at sagen videresendes til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og lige måde. Da ingen andre har markeret sig er det forslagsstilleren, så skal jeg spørge om forslagsstilleren har nogle bemærkninger, ja forslagsstilleren har nogle bemærkninger, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt, at løsgængerne ikke har nogen bemærkninger til forslaget, da jeg mener, at det har ligeså stor betydning som forrige punkt. Jeg er selvfølgelig glad for alle faldne bemærkninger, og at man har forståelse for forslagets indhold.
Jeg vil først sige tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed for hans bemærkninger til forslaget, og besvarelse, da man herved også kan se, hvor vigtigt det er med forebyggelse, at man har et vist fornuftig forbrug af tobak og alkohol samt fornuftige kostvaner, og her har man så understreget endnu engang, at kostvaner og fornuftigt levevis har en grundlæggende forebyggelse mod kræft, det er smukke ord.
Men der er selvfølgelig også forebyggelsesarbejde der til stadighed kører, for Paarisa får 7 mio. kr. i tilskud hvert år, og de har også initiativer der er utrolig vigtige indenfor forebyggelse af kræft, men Neriuffiit får desværre alt for få midler, og Neriuffiit har også stor tilslutning blandt befolkningen hvor folkeindsamlingen også viser og tallene derfra. Men som Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz var inde på, så er jeg helt enig i deres udtalelser om, at Neriuffiit, som også Kandidatforbundets Benedikte Malte Møller var inde på, at Neriuffiits indsats og realiseringen af deres indsats også indenfor Paarisa, at man måske kan tage noget af deres tilskud og overflytte til Neriuffiit, det kan vi selvfølgelig tage op igen i udvalget, hvor jeg også er medlem af dette udvalg - Sundhedsudvalget. Så jeg håber selvfølgeligt, at udvalget også vil have en god debat omkring dette.
I vores hverdag, og i forbindelse med dødsfald som følge af uhelbredeligt kræft, så er antallet af disse tilstadighed stigende, og vi har alle et ansvar for, at bekæmpelsen og forebyggelsen - selvom der bliver nævnt, at der tilstadighed er tilskud, så mener jeg, at det er vigtigt, at der kommer endnu flere tilskud til forebyggelse og oplysningskampagner i forhold til kræftssygdommen. Derfor mener jeg at tilskuddet til sundhedsvæsenet og udgifter til sundhedsvæsenet også derfor kan forebygges eller nedsættelse i forbindelse med for sent diagnosticerede kræftsygdomme.
Jeg mener også, at man ved de årlige indsamlinger har været en utrolig stor gavn for forebyggelsesarbejdet, men jeg håber selvfølgelig også at man ude blandt samfundet, f.eks. i bygderne, selvom der er mulighed for at komme en helbredsundersøgelse af en eller anden art, så er der ikke altid personale, som sygeplejersker i de forskellige bygder, og jeg håber selvfølgeligt, at Landsstyret også vil have dette i tankerne i sin videre vurdering af sagen.
F.eks. var der for et par dage siden en ulykke som resulterede i at på grund af mangel på personale, så blev man nødt til at hastetransportere patienten til en anden by. Derfor tænker jeg selvfølgelig også på, at med hensyn til bygderne, så er der for få muligheder for at få en lægelig vurdering af ens egen tilstand og velbefindende, og derfor er det nogle af de ting, som vi må have i tankerne.
Der er også mange som bliver diagnosticerede alt for hurtigt, netop på grund af den arbejdsbyrde de få læger vi har til rådighed har, og derfor bliver mange sendt hjem med smertestillende selv om de måske har en anden sygdomme som ikke kan helbredes af smertestillende, altså en grundigere undersøgelse mangles på grund af for få læger der udfører det store arbejde. Og blandt befolkningen og samfundet, og måske kunne de diagnosticere at det var en kræft i en tidlig fase, det er nogle af de ting, som vi må tage i betragtning, og jeg mener, at i de forskellige besvarelser, også kan mærke, at man er klar over, at tilskuddene er for små, også med hensyn til oplysningskampagner og forebyggelsesarbejde og forskningen indenfor kræftsygdommen, og derfor skal der være mulighed for, at afsætte midler flere midler til kræftsygdommen.
Men jeg føler også, at der også fra Landsstyrets side er en opvågning, for at der er for få midler, og der er for få redskaber til forebyggelse af kræft. Det er som om man standser her, og ikke ser længere frem, men jeg håber også på, som det også blev sagt blandt partierne, at de videre tiltag, som man i fremtiden skal planlægge, at man vil have nogle fast retningslinier, og faste målretninger for, hvordan man f.eks. i SANA og andre sygehuse, at sundhedsvæsenet kan få scannere til at kunne undersøgelse bedre, hvorvidt der er tilfælde af kræft. F.eks. kan man nedsætte antallet af patienter videresendelser til Danmark, der kunne man måske også nedsætte omkostninger. Og man kunne selvfølgelig også først og fremmest nedsætte antallet af døde blandt kræftramte patienter.
Man må have mulighed for patient for at få en grundig undersøgelse når man har smerter, som samfundsborger. Som Anders Andreassen også var inde på, så er der udmærket muligheder for at få en lægeundersøgelse, men hvis et antal personer på 3000, hvis de alle på rad og række skulle til at have grundigere helbredsundersøgelser, så er der ikke på nuværende tidspunkt ikke lægelig antal personale nok til at varetage denne opgave.
Med disse faldne bemærkninger til jeg sige tak til fremlæggelserne.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi siger tak til forslagsstilleren. Inden næste taler kommer, skal jeg ikke mindst overfor løsgængerne, så skal jeg oplyse, at man helst skal komme med bemærkninger før forslagsstillerens sidste bemærkninger, derfor hvis vi alle kan huske det, så vil det fremme arbejdstiden.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har aldrig ment, at det er god kotume, at komme med en bemærkning bare for at have en bemærkning, men selvfølgelig er det utroligt vigtigt, at man give sin medhold eller viser interesse for forslag.
Jeg kan selvfølgelig se, at realiteterne står skrevet på skrift også fra forslagsstillerens fremlæggelser, og der kunne være meget bedre forhold indenfor sundhedsvæsenet, det er vi alle enige i. Og det er i stilhed, at jeg er enig i forslagets indhold, og fremlæggelsen af dette.
Men jeg vil ikke undgå at sige, at det store forbrug af tobak og andre rusmidler, det kan vi slet ikke se bort fra. Vi har jo alle ansvar for vores egen sundhed, og alligevel må man sige, at hvis der var flere midler, så ville man måske have bedre mulighed for at få en undersøgelse, f.eks. en lægeundersøgelser, så jeg er enig i, at det ikke er til at modsige, at der skal være flere midler for at have en mulighed for at kunne komme til læge, og derved også måske få en tidlig diagnose af en sygdom.
Jeg tror problemet ligger i, at man er nødt til at afsætte flere midler til sundhedsvæsenets område, men vi ved allerede som vi også har debatteret frem og tilbage her, at sundhedsvæsenet mangler midler.
Jeg vil også sige, som man fra lægernes side og forskernes udtalelser har, at man ønsker, at man helst skal have mulighed for at forebygge og diagnosticere en sygdom af en eller anden art tidligt i sygdommens fase, men i forhold til gamle dage, så føler jeg, at tilstandene er de samme indenfor sundhedsvæsenet på visse områder, jeg har svært ved at se, at vi gør så en stor en indsats som vi burde indenfor sundhedsomvæsenet med hensyn til midler og personale.
Så jeg mener, at det er nogle af de områder, som vi er nødt til at se yderligere på med hensyn til nævnte punkt. Jeg har jo allerede nævnt, og flere gange nævnt, at vi i de forskellige klimatiske forhold i havområdet og luftforureningen, og andre områder måske også er nogle faktorer der gør, at vi er geografisk placeret sådan, t man måske fra andre lande får forskellige forureninger med i de vindretninger, der nu engang ligger, og sådan som vi er geografisk placeret.
Der er altså nogle udefrakommende forhold som gør, at vi ikke kan gøre mere ved. Men jeg har ikke yderligere bemærkninger, og jeg har stor forståelse for forslaget, og jeg har stor forståelse for besvarelserne. Det er korrekt, forslagets indhold er korrekt.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Det er nu Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Edvard Geisler med en besvarelse.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Tak. Jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet, ordførerne og løsgængerne for de indlæg som de har haft, også fordi samtlige snakker om, at der er initiativer i gang, ligesom det også blev sagt fra Siumut, at vi også skal gøre noget ved problematikken, og Kandidatforbundet og I har efterlyst disse initiativer.
Det centrale i sådanne initiativer er jo ethvert initiativ uden økonomi kan jo ikke realiseres. Vi har i de senere år snakket om den anstrengte økonomi som vi har her i landet. Det er jo ikke kun 10 måneder det drejer sig om, det har jo foregået snart i adskillige år. Vi har meget alvorlige problemer, og vi har taget det op her fra talerstolen.
Vi tager derfor nogle af de budskaber vi har hørt fra talerstolen til efterretning, medansvar, skoler som skal samarbejde med organisationerne omkring disse initiativer. Ligesom Atassuts ordfører var inde på, at Niuerffiit/Kræftens Bekæmpelses gode initiativer, og finder det væsentligt, at dette arbejde fortsætter i fremtiden, og det er helt rigtigt.
I løbet af årene, så har Niuerffiit været en platform i dette arbejde, og det er vi taknemmelige for fra Landsstyret, også fordi de har arbejdet for at lette forholdene for de familier, der er blevet ramt.
Og fra Inuit Ataqatigiit blev der også sagt altså flere forhold, blandt andet de målsætninger der er blevet vedtaget for flere år siden, de sagde blandt andet da Landsstyremedlemmet for Sundhed Edvard Geisler blev valgt til Landsstyremedlem, så sagde han at han ville gøre noget ved problemerne, men hvis vi kikker tilbage, hvem er med ansvarlig ?
Der har været forskellige initiativer i de 10 måneder der har været. Vi i Landsstyrekoalitionen vil arbejde for løsningen af disse problemer blandt ved at skele til økonomien. Når problemerne dukker op, så skal vi ikke flygte fra dem, vi skal være medansvarlige, for at kunne servicere samfundet på den bedst tænkelige måde.
Vi
skal heller ikke glemme, at vi har indviet et Grønlændernes hus i Danmark og derved kan man også se, at der har
været initiativer i denne sammenhæng. Initiativerne vil fortsætte og vi skal
være mere ansvarlige, men det, vi
kommer altid hen til, det er, at når vi ikke har økonomien. Hvad skal vi
så gøre?
Det er altså vores egen
Landsskasse, vi skal ty til og hvis vi ser på Sundhedsvæsenets udgifter, så
drejer det sig om betydelige beløb og det er - der er altså grænser, hvis altså
pengepungen er tom.
Og i denne sammenhæng burde vi
kunne sige, at vi må finde andre veje for at kunne løse problematikken. Og man
efterlyste endvidere, da sundhedsditriksterne er blevet stoppet uden - eller
regionale sundhedscentre er blevet stoppet eller tanken om det er blevet
stoppet, disse initiativer foresloges dengang som budgetneutrale, men status er
indenfor sundhedsvæsenet, at vi ikke kan hente yderligere bevillinger indenfor
sundhedsvæsenet.
Det må vi så også have i
baghovedet i denne sammenhæng og jeg er glad for den bemærkning fra
Kandidatforbundet, at vi også skal indgå i en dialog med skolerne og forældrene
i forbindelse med bekæmpelsen af kræft.
Ja, hvad er det vi skal bruge i
det videre skridt i fremtiden? Kandidatforbundet nævnte, at vi skal bruge de
eksisterende muligheder. Det er derfor, at vi skal samles om disse muligheder
og så prøve på at løse de alvorlige problemer og det væsentligste i dette vil
være, at vi skal være ansvarlige og medansvarlige alle sammen.
Vi kan altså ikke uddelegere alt,
der er, vi får til andre. Det er derfor, at vi må finde løsningsmodeller, som
også kan inddrage andre samfundsbrugere. Vi skal kunne løfte i flok, når vi har
problemer og når vi eller når vi har glæder.
Løsgængeren Otto Steenholdt var
inde på det. Ja, vi har ellers mange ønsker, men han sagde klart, at det er
økonomien, der er altafgørende og også læremanglen spiller en faktor. Der er
altså mange forhold, vi i forbindelse med vores tanker kan også prøve på at
realisere, men som bekendt er det økonomien, der er begrænsende faktor.
Når vi så tænker disse
løsningsmodeller, og når vi så prøver på at udforme de muligheder og
løsningsmodeller i fremtiden, at vi har økonomien, vi hele tiden har i
baghovedet. Vi kan altså bruge, at således vore efterkommere ikke flere
muligheder. Det er ikke så godt.
Jeg skal blot gentage, at
organisationer så som Neriuffik også er med til lettelse af disse problemer og
der blev sagt, når der opstår akutte situationer, så skal man også kunne takle
disse situationer, men her spiller også lufttrafikken en rolle, blandt andet og
hvor det er vejret eller andre forhold, der gør sig gældende som
sundhedsvæsenet altså ikke kan gøre noget ved. Ja, det er beklageligt.
Alle disse forhold tages med i
betragtning i forbindelse med vurderingen. Der sker endda det, at enhver, der
akut skal indlægges, så skal vedkommende indlægges hurtigst muligt til
behandling. Det er også det, man gør. Det glædelige ved det og det vi har
fremsat om det er, at vi har medansvar og vi skal også henvende os til
sundhedsvæsenet som medansvarlige mennesker.
Med disse korte bemærkninger, har
jeg sagt det, jeg vil sige foreløbig.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Sundhed. Næste taler - forinden næste taler, så skal
jeg anmode de medlemmer, der befinder sig her omkring om at indfinde sig i
salen fordi vi skal have en afstemning i næste punkt.
Og de, der befinder sig her i
salen er ikke nok til en afstemning. Efterfølgende er det Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fra Inuit Ataqatigiits side
understregede vi, at Ruth Heilmanns forslag er væsentlig. Vi har - vores uenighed ligger i hvem, der skal
bære byrden økonomisk - den økonomiske byrde og vi tager godt imod forslaget.
Da Ruth Heilmann var her i
talerstolen, så sagde hun, at vi også stadigvæk er tilbageholdende mennesker,
som grønlændere her i landet. Og hvis selvom om vi måske tidligere skulle kunne
henvende os til lægen, så er det lige som om, vi forhaler situationen. Det er
altså, det vil sige, at det er, at vi skal kunne snakke sammen fra person til
person fra samfund til samfund og derved kan vi også lette adgangen til at
ændre disse forhold. Organisationerne Neriuffiks arbejde skal kunne fremmes
derigennem.
Og jeg skal også lige bemærke med
hensyn til Siumut ordførerens indlæg. Det er lige som om, at der ikke er nogen
konklusion i ordførerens tale. Der er ikke blevet sagt ja eller nej og Anders
Andreassen sagde blot, at de understreger Ruth Heilmanns forslag. Her er jeg i
tvivl om, hvordan de vil støtte forslaget, men jeg håber, at vi kan tage det op
igen senere - på et senere tidspunkt.
Jamen, det er ønskeligt, at de
udmelder klart, hvilke holdninger de har overfor forslaget også fordi det vil
være bedre for udvalgsarbejdet, hvis de har en klar mening om det.
Kandidatforbundet konstaterer vi
og i den første side, hvor Benedikte Malta-Müller sagde, at kræft kan
helbredes, hvis man konstaterer det på et tidligere tidspunkt og så er det lige
som om, at der er behov for, at gennemlæse sundhedsministerens redegørelse fra
foråret. Her fremkom han med, at der er mange forskellige former for kræft, som
også kan være meget forskellige i forbindelse med behandlingen.
Altså de forskellige kræftformer
skal behandles uens i forhold til deres karakter og det påviste vi under
forårssamlingen og det er derfor, at det er lidt vanskeligt, at skulle
generalisere og bare sige, at når man kan påvise kræft på et tidligere
tidspunkt, så kan man også helbrede sygdommen. Det er ikke lige tilfældet, men
vi konkluderede eller Landsstyremedlemmet konkluderede i foråret, at der er
forskellige former for helbredelse og initiativer til de forskellige
kræftformer.
Edvard Geisler, under sin anden
tale, sagde, at det er økonomien, der er begrænsende faktor for at kunne
ansvaret indenfor sundhedsvæsenet. Selvfølgelig er vi godt bekendt med, at også
økonomien sætter grænser, hvis man skal tage gode initiativer, men vi mener
alligevel, at Du allerede har udmeldt i din tiltræden, at du vil nedbringe
ventelisterne, så har vi med interesse efterlyst, hvordan Du vil opnå dette
resultat.
Vi mener også, at Du har et ansvar
overfor samfundet og fremkomme med en redegørelse, uanset om det koster penge
eller ej. Og det er også ansvarlighed, hvis man altså kan redegøre for disse
formålsparagraffer, man har sat sig. For Edvard Geisler var også inde på, at vi
skal arbejde uden at flygte fra problemerne. Vi er helt enig med Dig heri. Vi
vil være medansvarlige her og vil arbejde sammen, men hvordan vil Du nedbringe
disse ventelister? Det er meget frustrerende, at konstatere, at Du lige som
ikke rigtig kan fremlægge dine initiativer. Vi har for mange ubesvarede
spørgsmål og det er det, vi efterlyser.
Selvfølgelig har vi en økonomi,
der er begrænsende faktor. Det er derfor, at vi skal kunne snakke sammen -
hvordan vi skal bruge disse penge. Vi vil være med - vi vil i dialog, hvis man
skal snakke om medansvarlighed og ansvarlighed og det er derfor lige som vil
der være behov, at man skal kunne fremlægge ideer, som også kan danne grundlag
for et godt udvalgsarbejde.
Hvad angår de regionale
sundhedscentre - Ja, der sker en udvikling inden for dette område. Vi har
kutyme, at der vi lige som skal finde status for disse initiativer. Det er
disse, vi savner også fordi disse - dette åbne samarbejde giver mulighed for et
godt samarbejde.
Landsstyremedlemmet for Sundhed
siger lige som om, at vi ikke er medansvarlige i dette samfund og at i
forbindelse med udviklingen. Det er lige som om, at man altså har afslået de
tilbud fra Inuit Ataqatigiit.
Derfor skal vi endnu engang gentage,
at vi vil være med i dette arbejde og jeg skal også lige vende tilbage til det,
vi har sagt fra Inuit Ataqatigiit i begyndelsen af ordførerindlægget, at det er
livsførelsen, der får skylden for, at disse sygdomme, selvom vi ikke kan komme
udenom, så - det vi efter, det er
livsførelse opstår ikke af sig selv, men det har roden i det samfund, vi lever
i og det er derfor, at den udvikling, der skal efterlyses og som er den bedste.
Det er altså disse forhold, man
skal kigge på, når man skal udvikle samfundet og vi har fra Inuit Ataqatigiit
sagt, at det er to spørgsmål, der skal tages op, nemlig de forskelligheder
inden for samfundet, hvad angår økonomien og når vi snakker om sundhed - når vi
snakker - når vi har visioner om fremtiden og det må vi så udvide vores
synspunkter og med henvisning blandt andet til kommissionen for
sundhedsundersøgelser i Grønland. De har sagt i tidsskriften, at der skal
planlægges forebyggelse, der er tilpasset grønlandske forhold. Hvis vi ikke gør
det, så vil bevillingerne til sundhedsvæsenet ekskalere. Det er derfor, vi vil
være med i dette samarbejde i forbindelse med udviklingen af sundhedsvæsenet og
efterlyser yderligere initiativer og løsningsmodeller.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Vi siger tak til
Asii Chemnitz Narup og dernæst er det forslagsstilleren Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort og jeg
er også glad for, at mit dagsordensforslag blev hilst så positivt og den
stadigvæk positive stemning foregår om, hvordan kræften opstår, og at vi får
stor viden dertil.
Det besvarede og præciserede
Landsstyremedlemmet i foråret i forbindelse med en forespørgsel. For det kan
forstås, således at Landsstyremedlemmet for Sundhed inden han ansøger om flere
midler og i sine overvejelser, så er der nogen specialister, der undersøger,
hvordan kræften opstår og når denne undersøgelse er færdig, så regner han med,
måske eventuelt at kunne ansøge midler ud fra behovet. Og at man forfølger
sagen, det er vist nødvendigt.
Vi ved alle sammen, at tobak er
kræftfremkaldende og det plejer vist at stå i pakkerne i cigaretterne, men jeg
ved det ikke rigtigt om det er tilfældet, fordi jeg ikke ryger, men det står
vist, at tobak er kræfttfremkaldende, men jeg håber så, at det er tilfældet, at
der står sådan noget. Man kommer også ind på, at overdreven forbrug af spiritus
kan også - overdreven forbrug af spiritus er også kræftfremkaldende, men på
spiritusflaskerne står vist ikke det samme, at jeg mener hvilke som helst, hvor
der er nogen oplysninger, så kan man også medtage dette, for eksempel også på
restaurenter og barer.
Vi er mange - der er mange, der
bruger spiritus eller alkohol og derfor med hensyn til det, der sagde Benedikte
Malta-Müller fra Kandidatforbundet, at det er vist meget korrekt, at man må i
gang med en større oplysningskampagne også i skolerne og i fritidsområderne, at
man også kan bruge fritiden til andet
end sprut og lignende, at man kan lave oplysende kampagne. Det er også korrekt
og med hensyn til idrætsforeninger og idrætsorganisationerne, disse efterlyser
også flere midler i den forbindelse. Hvis det ikke kan blive tilfældet, så kan
de også gøre det.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Den næste er så Anders Andreassen
og den sidste er Landsstyremedlemmet for Sundhed for en afsluttende bemærkning
Anders Andreassen, 1.
næstformand for Landstinget, Siumut.
Fra Inuit Ataqatigiit ønsker man, hvad
man i Siumut har bestemt sig. Det vil jeg lige præcisere, at vi har fuld
forståelse for forslagsstillerens forslag og efter nøje vurdering, så har vi
fremført vores bemærkninger.
Men jeg vil også lige præcisere,
at jeg ved afslutningen af mit indlæg - næstsidste afsnit, så mener jeg, at det
er nødvendigt at præcisere det og jeg vil lige citere den.
ADerfor må vi politikere gennem
uddannelse og personale bane vej for og give mulighed for, at udstyre ansatte i
sundhedsvæsenet på et tidligere tidspunkt kan fastlægge en sygdomsdiagnose.
For hvis vi ikke baner vejen for
det, så vil vi være i mod forslaget, men hvis vi baner vejen for det, så mener
de også, at man også i udvalget kan komme ind forskellige ting eller når det
bliver behandlet mere generelt i udvalget, så kan man også komme ind på
forslagets indhold og her siger vi, at man må give mulighed for, så mener vi
også, at det at give mulighed, det koster også
nogle midler. For hvis vi ikke giver nogle muligheder, så kan vi ikke
have tiltro til forslagsstillerens forslag.
Men jeg har her præciseret, at vi
har givet mulighed for, at der banes vej for eller gives mulighed, og at man kan være opmærksom på, at det vil koste
noget.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Anders
Andreassen. Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Edvard Geisler
for en afsluttende bemærkning.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed
og Miljø, Atassut.
Inuit Ataqatigiits ordfører Asii
Chemnitz Narup bemærkede, at med hensyn til akut venteliste, at den bør man
arbejde mere for. Man har i løbet af to måneder... akutbehandlingerne. Hvor har
akutbehandlingen været i de tidligere, hvor har medansvarligheden været, at man
blot at sige i, så har vi, som har arbejdet i flere år, det har vi ikke opnået,
så må vi for at løse det i en 10-måneders periode. Det har jeg meget vanskeligt
ved at acceptere.
Hvis man er medansvarlig for at
nedbringe ventelisten. Jeg vil være ansvarlig for at nedbringe ventelisterne,
men samtlige vil også være med, men det man ikke kan komme uden om er, at vi må
lave en prioritering for at have en god udnyttelse. Det mener jeg, at vi har
fået. Sådan er forholdene. Vi kan ikke gøre anderledes. Og her, at vi, der har
medansvarlighed skal arbejde med. Det vil vi også være med til fra Landsstyrets
side, at vi skal nedbringe vores initiativer for at nedbringe ventelisterne.
Det vil ikke stoppe og tiltagene vil heller ikke blive ændret.
Og med hensyn til regionalisering
og det, der blev nævnt - det kommer frem og tilbage og det er også interessant,
at få det debatteret og få løst i fremtiden. I vores Landsstyrekoalition er vi
også parate til at løse det. Som Landsstyremedlem for Sundhed finder jeg det
også vigtigt, hvordan man kan drive regionaliseringen, men vi må erkende, at vi
kan ikke have....på samtlige sundhedsdistrikter og så må vi have en mere
tilpasset initiativ. Og det må vi jo så bane vejen for som den næste opgave og
det vil være interessant at få løst dette.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Ja, og vi siger tak til Edvard
Geisler. Og udover partiordførerne, så er der nogen, der har bedt om ordet og
det er på vegne af Inuit Ataqatigiit, Josef Tuusi Motzfeldt.
Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Sundhed,
at han kan være med i dialogen i fred og jo. Det ønsker jeg. Med hensyn til
sundhedspolitiske ordning, så er det lige som om, at det er vores parti, der har
været den, der har vurderet den mere nøje, at dengang da Du skulle overtage
ansvaret, så har - så ved Du, at Du har et år til at få det realiseret og
derfor med hensyn til Dine tilsagn om, at Du vil drive sundhedsvæsenet bedre
end tilfældet og det er, at befolkningen sætter spørgsmålstegn ved, at det
allerede godkendte forbedringstiltag i sundhedsvæsenet, det er heller ikke
stoppet og ventelistearbejderne, du har udført for at få nedbragt
ventelisterne. Du kan jo ikke hele tiden sige, at der er begrænsede midler.
Hvad har Du opnået i Din Landsstyrekoalition, som Landsstyremedlem. Det vil vi
meget gerne høre. Vi vil også have fred og ro til at gennemføre debatten.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt
og jeg vil blot erindre endnu engang om, at Landstinget her er fuldstændig enig
i, at inden 2.behandlingen, at denne sag vil blive behandlet i
sundhedsudvalget og så vil der ikke
herske tvivl om, at debatten vil fortsætte der.
Men endnu engang afsluttende -
Landsstyremedlemmet for Sundhed for en meget kort bemærkning.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed
og Miljø, Atassut.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits
ordfører Josef Motzfeldt skal jeg sige, at der overhovedet ikke har været noget
driftsuansvarligt, men jeg erindrer her om medansvarlighed og det skal man ikke
misforstå.
Det er fordi jeg har også sagt, at
alt det, der bliver kastet til mig. Det har jeg blot præciseret, hvem der er
den ansvarlige. Om dem, der er forpligtende, det har jeg taget fuldt ud til mig
selv.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Og dermed er dagsordenspunktet 122
behandlingen er stoppet der og inden 2.behandlingen går den over til
sundhedsudvalget.
Den næste dagsordenspunkt, det er