|
Dagsordenens punkt 137-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 30.
september 2002
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Jeg fremsætter hermed følgende
beslutningsforslag i henhold til '32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende bekendtgørelse om fredning af
fugle, således at der åbnes op for, at man i islægsområderne som minimum kan
jage fugle til eget forbrug.
Begrundelsen til dette forslag
skal findes i mine samtaler med og henvendelser fra mange fuglejægere.
Jeg foreslår hermed, at
Landsstinget indstiller overfor Landsstyret, at Hjemmestyrets bekendtgørelse om
fredning af fugle af 6. december 2001 ændres på den vis, at der som minimum
gives mulighed for fangst af fugle i islægsområderne i Nordgrønland til eget
forbrug.
Vi kan ikke acceptere, at man ved
denne bekendtgørelse fuldstændigt har ødelagt kosttilskuddet ved fangst af
forskellige fugle for folk, der bor i islægsområderne i Nordgrønland om
vinteren, selvom vi hvert år oplever store fugleflokke og til tider i
hundredvis i antal, trækkes langs landets vidstrakte kyster.
Derfor foreslår jeg, ærede
Landstingsmedlemmer, at man foretager ændringer i Landsstyrets beslutninger
omkring fangst af fugle samt at der kræves åbning for, idet mindste når man er
på rejse, at man kan fange fugle til selvforsyning. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og her er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og
Miljø, Atassut.
Landsstyret har forståelse for, at
dette spørgsmål bliver rejst. Der har været en omfattende debat før, under og
efter vedtagelsen af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om
beskyttelse af fugle har taget udgangspunkt i Landstingets udmelding. I
betænkningen fra Frednings- og Miljøudvalget som et enigt landsting tilsluttede
sig under EM 1996 angives principper, som har været et omdrejningspunkt i
udarbejdelsen af den gældende fuglebekendtgørelse. Det drejer sig om følgende:
- princippet om bæredygtig
udnyttelse skal overholdes både nationalt og lokalt
- der skal sikres den bedst
mulighe ynglesucces, dvs. fredning i hele yngletiden
- forsigtighedsprincippet skal
overholdet.
Frednings- og Miljøudvalget
støttede op om disse principper under FM 2002.
Skal disse principper udmøntes må
tilbagegangen hos en række af vores fuglebestande stoppes. Et afgørende element
i den gældende fuglebekendtgørelse har været at stoppe jagten på ynglefugle om
foråret og i starten af yngletiden. Landsstyrets hensigt har her været, at
imødekomme princippet om at sikre bedst mulig ynglesucces og en bæredygtig
udnyttelse af vore levende ressourcer.
Landsstyret erkender, at det har
haft en række negative konsekvenser for folk i islægsområderne. For fuglene
ankommer til disse områder om foråret når de skal yngle og en restriktiv
udmøntning af princippet om fredning i yngletiden vil gøre, at
lokalbefolkningen ikke får mulighed for at udnytte fuglene, når fuglene er i
deres nærområde. Det har derfor optaget Landsstyret, at finde en rimelig
løsning på dette problem.
Det er mig derfor en stor glæde,
på Landsstyrets vegne, at kunne oplyse, at Landsstyret netop har drøftet den
gældende fuglebekendtgørelse og drøftet indholdet af en kommende revision af
denne.
Her er Landsstyret indstillet på,
at der åbnes op for en reguleret jagt til eget forbrug i forårssæsonen på visse
fuglearter frem til 1. juni.
Med denne ændring har Landsstyret
imødekommet ønsket om, at vore medborger i islægsområderne har mulighed for en
begrænset jagt på fugle til eget forbrug, når disse ankommer til ynglepladserne
om foråret.
Når der åbnes for forårsjagt, må
der nødvendigvis strammes på anen regulering for at mindske det samlede
jagtpres. Dette har Landsstyret gjort ved, at efterårs- og vinterjagt ligeledes
bliver kvoteret.
Udkastet til den nye
bekendtgørelse er nu på vej ud i høring hos myndigheder og
interesseorganisationer. Høringssvarene vil indgå i Landsstyrets afsluttende
overvejelser om bekendtgørelsens endelige udformning. Landsstyret arbejder på,
at en revideret fuglebekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2003.
Med disse ord overgiver jeg sagen
til Landstingets behandling.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Nu er et partiernes og Kandidatforbundets
ordførere og løsgængerne. Først Siumuts ordfører, Vittus Mikaelsen.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Tak. Efter at have nærlæst
beslutningsforslaget, har vi fra Siumut følgende bemærkninger:
Under Landstingets forårssamling
2002 fremkom Landstingsmedlem Godmann Jensen med et ændringsforslag til
bekendtgørelse om fredning af fugle af 6. december 2001.
Under forårssamlingen kom
Landsstyret med et svar, at bekendtgørelsen om fugle endnu engang skulle sendes
til høring til kommunerne. Siumut er bekendt med, at høringen blev foretaget i
løbet af sommeren, så klart, at høringen blev til kommuner, KNAPK’s
lokalafdelinger og alle andre, involverede parter.
I høringen er alle forskellige
fugle omfattes, hvornår for årstiden de forskellige fugle kan jæges og mange
fugle bæredygtigt kan fanges til eget forbrug. Vi ved i Siumut, at Landsstyret
efter at høringen, nu er gået i gang med at færdigbehandle sagen og regner med,
at man i løbet af dagene sammen vil fremkomme med ændringsforslaget. Derfor kan
vi i Siumut ikke tilslutte os til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens
beslutningsforslag. Vi er i Siumut enig med Landsstyrets besvarelse.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Godmann Jensen,
Atassut og efterfølgende er det Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Godmann Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Anthon
Frederiksens forslag vedrørende, at Landsstyret pålægges at ændre gældende
bekendtgørelse om fredning af fugle, konstaterer vi, at man sigter efter en
bedre udnyttelse for befolkningerne i
islægsområderne.
Det er vi glade for fra Atassut.
Baggrunden for denne holdning er, at da Landstingsmedlem Godmann Jensen har
fremsat lignende forslag. Atassut er glad for at konstatere, at sagen er blevet
viderebehandlet.
Ved besvarelsen vedr. fangst af
fugle i islægsområderne, har man fremsendt en høring vedrørende revurdering af
den gældende bekendtgørelse. Og på baggrund af høringen vil man ændre på
bekendtgørelsen fra gældende fra 1. januar 2003.
Vi skal fra Atassut bemærke, at vi
støtter forslaget og vi er glade for i Atassut, at Landsstyret har åbnet
mulighederne og vi henviser sagen til behandling i Miljø- og Fredningsudvalget.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste taler er Johan
Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Siden bekendtgørelsen vedr. fredning
af fugle blev godkendt af Landsstyret i december i fjor, har der været som
bekendt en omfattende debat blandt befolkningen, idet reglerne ved
bekendtgørelsen udarbejdes ikke var blevet fulgt nøje, samt fordi at det har
vist sig, at den har haft negative følger for vore medborgere, især for vore
medborgere i Nordgrønland, Thule-området samt i Østgrønland, altså i alle
regioner med islæg. Dette har givet anledning til omfattende
protesttilkendegivelser.
Inuit Ataqatigiit deltog i den
omfattende debat og tilkendegav, at vi ikke kunne tiltræde bekendtgørelsen i
den fremlagte udformning og vi har derfor overfor Landsstyret kræves en ny
udarbejdelse af denne.
Begrundelsen hertil var bl.a., at
der ikke var blevet sørget for en reel og korrekt høring af fangstrådet som det
kræves ifølge lovgivningen, hvorefter KNAPK har anket sagen til nærmere
undersøgelse hos Landstingets Ombudsmand.
I løbet af foråret fremlagde vi på
ny via Landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrugs krav om, at
Landsstyret burde trække deres ovennævnte bekendtgørelse tilbage, da vi mente,
at den burde revideres, uden at overskride de udstukne rammer omkring
Landstingsloven vedr. fangst og jagt samt da vi ikke mindst mente, at
bekendtgørelsen burde være udarbejdet på baggrund af de faktiske forhold i de
områder med og uden islæg i vort land.
I lighed med vore tilkendegivelser
i forbindelse med det foregående dagsordenspunkt, mener Inuit Ataqatigiit
selvfølgelig, at vor udnyttelse af naturens ressourcer bør baseres på
bæredygtighedsprincippet samt at udnyttelsen til stadighed bør støttes
derefter.
Jagt- og Vildtforvaltningen og
administrationen af loven bør derfor også ske på en korrekt grundlag ligeledes
med henblik på også at sikre en respekt for det grønlandske folks fødevarebehov
og kulturelle traditioner.
Vi er et folk, som fra tidernes
morgen har levet af naturens levende ressourcer og netop derfor hviler vores
udnyttelse og anvendelse på bæredygtighedsprincippet. Derfor må vi forvente, at
administrere det med bevarelse af vores eksistensgrundlag, også på længere sigt.
Med det formål, at børnene
allerede fra deres første skoledag bliver interesseret og mere bevidste om
bæredygtig udnyttelse af naturen, må vi derfor gøre noget for at realisere det
i folkeskolen og glædeligvis er det initiativ allerede igangsat gennem
Atuarfitsialak - den gode skole.
Inuit Ataqatigiit er bekendt med,
at Ombudsmanden har færdiggjort sit arbejde i henseende til KNAPK’s klage over
bekendtgørelse - fuglebekendtgørelsen, samt at Ombudsmanden også har opfordret
til, at Landsstyret bør revidere bekendtgørelsen vedr. fredning af fugle.
Landsstyret har nu endelig erkendt
deres fejldispositioner. Dette er glædeligt og således at der ved en kommende
revision af fuglefredningsbekendtgørelsen nu bane vej for, at bl.a. vore
medborgere i islægsområderne på ny kan genoptage deres gamle traditioner med at
fange fugle til eget forbrug.
Inuit Ataqatigiit hilser dette
initiativ velkomment og således vil vi positivt....nærværende beslutningsforslag
med disse korte bemærkninger til Anthon Frederiksens forslag.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste taler er Mads-Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter nøje undersøgelse af
Landstingsmedlem fra Kandidatforbundet Anthon Frederiksens beslutningsforslag,
har vi følgende bemærkniner.
Vi forstår udmærket i
Kandidatforbundet, at forslagsstilleren stiller sådant et beslutningsforslag,
idet der er sket markante restriktioner på fuglefangst, da Grønlands
Hjemmestyres bekendtgørelse af 6. december 2001 trådte i kraft.
Det må erkendes, at
fuglebekendtgørelsen må tilpasses de realistiske forhold, idet bekendtgørelsen
har gjort det umuligt, at jage lomvier og alke på bestemte lokaliteter.
Når vi ser på lomvie- og
alkebestanden de sidste år, må vi erkende, at bestanden har været dalende, men
til trods for det bliver det dog konstateret på bestemte lokalområder, at
bestandene er stigende.
Når vi som eksempel ser på
bestanden i Upernavik Kommune, at de tidligere udtalt har udtalt, at bestanden
har været dalende. På baggrund af, at der ikke foreligger undersøgelser om,
hvorfor bestanden falder på de bestemte steder, skal vi i Kandidatforbundet anbefale,
at der bliver foretaget undersøgelse om, hvorfor bestandene falder på bestemte
lokaliteter, altså fra Landsstyrets side.
Når vi for eksempel ser på
bestanden i Qaanaaq Kommune, så blev det konstateret, at bestandene øges på
bestemte tidspunkter og det er endda bliver udtalt, at bestanden på stedet har
været konstant stigende, altså lomvie- og alke-bestandene. At bestandene er
stigende i netop Qaanaaq Kommune, mener vi i Kandidatforbundet, bør underlægges
en undersøgelse. På den måde vil de folkevalgte få bedre redskaber til at
træffe en mere reel beslutning.
På baggrund af, at de, jeg som
jæger i Nordgrønland har kunnet konstatere på baggrund af det, som jeg har fået
fortalt af fangere, mener jeg, at det bør slås fast, at påstandene om bestandenes
fald snarere skyldes alkenes eller lomviernes ustandselige flytninger.
Afslutningsvis skal vi fra
Kandidatforbundet udtrykke vores tilfredshed med, at fuglebekendtgørelsen nu
bliver reguleret af Landsstyret og vi håber i Kandidatforbundet, at Landsstyret
i forbindelse med reguleringen må tage udgangspunkt i de realistiske forhold.
Vi er i Kandidatforbundet tilfreds
med, at der endnu engang sker en høring og skal overfor Landsstyret, at
regulering sker til alles tilfredshed. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at
Landsstyret bør sikre, at undersøgelser omkring fuglebestande fremover i højere
grad sker mere kontinuerligt, således
at det bliver konstateret om bestandene er stigende eller dalende.
Med disse bemærkninger skal vi fra
Kandidatforbundet udtale, at vi fuldt ud støtter Anthon Frederiksens forslag.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Otto Steenholdt,
løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når vi sammenligner forskellige fugle
med hinanden og når vi debatterer disse og skænker? en virkning som lærer? og
snart plejede? vi at snakke om, at disse fugle yngler jo i forskellige områder.
Man kan sammenligne lomvier med ryper. Et æg fra en lomvie, hvorimod ryperne
kan lægge æg efter behov eller i mange tilfælde i en sæson.
Jeg
er meget interesseret i forslaget selvom interessen er der, så finder jeg, at
den har inddraget Ombudsmanden, det er så mit håb, at dette ikke vi alt for
store negative konsekvenser.
På baggrund af Landsstyrets foretaget høringer skal jeg bemærke, at interessen fra organisationer for beskyttelse af fugle ikke vil være glade for forslaget. Kysten er langstrakt, og vi har mange gange hørt, at udnyttelse af fugle foregår i de sydlige egne, hvor nordgrønlændere har svært ved at få denne rettighed. Sådanne hårde restriktioner har medført, at lovlydige borgere undertiden må bryde loven, selvom jeg måske har taget fejl, så plejer jeg at sige her, at vi også har udskrevne love, som er traditionsbundne. En af disse er fangst til eget forbrug under fangstrejser, nemlig fangst til eget forbrug og ikke til andre, hvor man så ikke har lov til at forære disse til naboerne.
Jeg håber, at ændringerne af den gældende bekendtgørelse vil blive respekteret, hvis kravene ikke bliver omgået, så kan det meget vel medføre endnu hårde restriktioner. Det er derfor jeg er taknemmelige på vegne af de mennesker som lempelsen har kunne give lov.
Anders Andreassen,
mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og
næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anton Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Hvornår mon jeg har fået en sådan behandling selvom jeg kan se, at nogle af partiordførerne blandt andet Siumuts ordfører ikke er enig i mit forslag. Men i Landsstyret besvarelse forstår jeg det således, at alle har godt modtaget mit forslag bortset fra Siumuts ordfører som vedkommende ikke er enig i mit forslag.
Selvfølgeligt er det beklageligt, at Siumut ikke er enigt i forslaget uden yderligere begrundelse, men jeg forstår det således at Siumut går ind for Landsstyrets besvarelse, og det er derfor, at det er meget forståeligt, at den kommende mulighed, som er til gavn for alle.
Så er det Atassuts ordfører, Vi er bekendt med, at Godmand Jensen i foråret i år har fremsat et forslag i Landstinget vedrørende ændringer af datoerne for fredning af fugle, og Landsstyret I har også lovet dette ønske og forslag.
Og Miljø- og Fredningsudvalget har sagt, at 2. og 3. behandlingen skal behandles efter vurderinger. I henhold til Forretningsordenen kan sådanne forslag behandles ikke 3. gang. Men det er glædeligt, at også Atassut går ind for en sådan mulighed.
Inuit Ataqatigiit forstår jeg det således, at de også går ind for en sådan en mulighed. Med henvisning til Ombudsmandssagen, også fordi det blev sagt i radioavisen i dag til middag, at sagen har taget en afgørelse i sagen, derfor er det også spændende om også Landsstyret, også fordi det ikke er en 1. gangs foreteelse fra Landsstyrets side med hensyn til den lovgivning de udfører med hensyn til samfundet, og i det hele taget sådan en lovgivning, så vil jeg som en forslagsstiller opfordre til, at man undgår lignende sager i fremtiden.
Jeg er også meget tilfreds med Kandidatforbundets ordførerindlæg med deres støtte, og den nuværende løsgænger Otto Steenholdt har også støttet mit forslag med formaninger om forsigtighed, og jeg mener også, at det ikke skal være overhørigt, også fordi i mit forslag er det hensigten, at man ubegrænset skal kunne jage disse fugle.
Men som sagt af Inuit Ataqatigiit, så har vi en tradition her i Grønland, som er meget svær at ignorere i en håndevending, således at vi også i et begrænset omfang kan udnytte de naturgivne ressourcer. Også fordi det er grønlænderen altså mennesket der skal være i centrum i denne sammenhæng. Jeg takker for den gode modtagelse mit forslag har fået.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst
er det Siumuts ordfører, Vittus Mikaelsen for 2. gang.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Jeg må beklage, at vi fra Siumut har sagt noget som kan misforstås. Vi har slet ikke noget imod den begrænsede form for fangst som foreslået, baggrunden for disse bemærkninger er, at vi her i salen den 29 april behandlede fuglebekendtgørelsen. Dengang under debatten mundede debatten ud i, jeg har samtlige ordførers fremlæggelser her.
Kandidatforbundet sagde, og må jeg godt lige citerer ADisse bemærkninger, at sagen inden 2. behandlingen skal sen des til høring i forskellige kommuner og interesseorganisationer@. På baggrund af det, så har jeg som borgmester bekendt med at denne høring er foregået, og jeg er også er bekendt med, at samtlige kommuner i islægsområderne er blevet hørt i løbet af sommeren vedrørende de forskellige arter, hvor mange fugle de fanger i løbet af året og i hvilke perioder, altså man har foretaget denne høring til samtlige kommuner.
Det er ligesom om, at vi er imod forslaget, men det vi har påvist i forbindelse med vores undersøgelser, at når udkastet er færdigskrevet, så vil den blive fremlagt til landstingsmedlemmerne. Det vi er imod, det er at så længe dette udkast endnu ikke er arbejdet færdig, så kan man så ikke fremlægge noget andet før den første er blevet færdig.
Lad os lige først se det første forslag, således at efterfølgende kan tage en stillingtagen, også fordi vi allesammen går ind for en bæredygtig udnyttelse, men vi vil ikke udelukke en jagt, men vi kan altså ikke komme uden om en bæredygtig udnyttelse. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det
Godmand Jensen, også for 2. gang.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Først skal vi bemærke at hvad angår Anthon Frederiksens forslag, at selvfølgelig har vi lagt mærke til forslaget fra Atassut. Som sagt af Anthon Frederiksen, så har vi i efteråret fremsat et lignende forslag eller jeg har fremsat et lignende forslag - altså forslag til ændring af fuglebekendtgørelsen, hvad angår islægsområderne, især med hensyn til lomvier og andre arter som så kan medføre at man ændrer for datoerne for tidspunkterne for fredningen.
Jeg har ellers fremsat et forslag, at datoen skal udskydes til 31. maj, men der er ikke rigtig tilslutning under debatten her i Tinget, også fordi biologerne fra Naturinstituttet ikke var meget for en sådan en ændring.
Der var altså ikke tale om en egentlig afslag fra Direktoratet fra Miljø, hvor de så har sagt, at sagen vil blive genvurderet, også med hensyn til de forskellige berørte kommuner og interesseorganisationer. Jeg mener helt bestemt, at dette forslag, at det var dette forslag der danner grundlag for, at vi nu skal til at behandle sagen igen, og jeg håber at man tager godt imod det.
Med hensyn til de datoer jeg har nævnt i mit forslag, det er ligesom om, det er altså formuleringen i mit forslag som man måske har misforstået, men på baggrund af besvarelsen fra Landsstyremedlemmet, og på baggrund af at jeg har været med i arbejdet, og det er derfor vi er glade fra vores parti.
Det skal endvidere bemærkes, at hvad angår den 15. februar for islægsområderne, det medfører ikke noget positivt, også fordi vi i livsførelse, hvad angår konsumeringen af naturgivne ressourcer blandt andet fugle, det vil være meget svært at skulle efterleve disse bestemmelser.
Men jeg er meget glad for denne besvarelse. Vi håber at Landstingets Ombudsmands indblanding eller bemærkninger hvad angår spørgsmålet ikke vil få negative konsekvenser i vores videre arbejde. Generelt er vi i partiet taget besvarelsen til efterretning, således at også i de nordlige områder kan være med til at nyde godt af disse fugle.
Der er ikke grundlæggende uenighed, og det er derfor at jeg vil anmode disse næste talere om at fatte sig i korthed. Dernæst er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø for afsluttende bemærkninger.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Jeg skal blot understrege, at baggrunden for mit forslag er som sagt, at jeg har haft adskillige henvendelser fra dem der går på jagt, det er baggrunden for mit forsalg, og baggrunden for forslaget var også at Godmand Jensens forslag blev afslået af flertallet i Landstinget.
Ud fra det vi har set, så er Landsstyrets besvarelse meget mere elastisk i forhold til vores debat, det er det vi skal være taknemmelig for, også fordi alting jo har en forklaring. Forklaringen kan jo også være noget andet. Tusind tak for denne mulighed som vi har givet de grønlændere som har behov for det.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det
afsluttende Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Da der er samling om Landsstyrets svarnotat vil jeg sige tak for det, og Siumuts ordfører sagde det også korrekt, at på efterårssamlingen har Landstingsmedlem Godmand Jensen fremsat dette spørgsmål, og her er det, at man skulle gennemføre en seriøst undersøgelse, men jeg siger tak, at der samles om dette forslag.
Godmand Jensen nævnte, at der var givet afslag, man gav ikke afslag man gav tilsagn af dette, og disse undersøgelser er blevet gennemført, og derfor Godmand Jensen... Og med hensyn til Anthon Frederiksens bemærkninger, så siger jeg, at Landsstyret har videreført det tilsagn som de har givet, og dermed har gennemført flere forskellige undersøgelse.
Vi har med hensyn til Johan Lund Olsens bemærkning fra Inuit Ataqatigiits side, så må jeg udtale, at Landsstyret endelig har erkendt deres fejldispositioner, så vil jeg spørge, hvilke Landsstyremedlem man er ude efter. og med hensyn til Mads Peter Grønvold, at der blev indstillet at der skal gennemføres omfattende undersøgelse. Man har tilstadighed gennemført omfattende undersøgelse fra Naturinstituttet og det skal foregå, og man gennemfører undersøgelser på masser og tal, og derfor sørger de for deres opgave, og dem der ikke kan stille sig tilfreds med dette eller ikke er tilfreds med det. Man må rose medarbejderne i Naturinstituttet, at de har kunne udføre deres forpligtigelser.
Og vi siger også tak til den støtte der gives, og jeg vil generelt sige, at det som du har efterlyst, det arbejder vi for, at færdiggøre i forbindelse med den nye udfærdigelse af bekendtgørelsen, og her vil man have en mere tilfredsstillende løsning, også fordi det er meget alvorligt for beboerne i islægsområderne.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg
vil endnu engang sige, at man ikke i princippet er uenige, og et flertal
ønsker, at den skal udvalgsbehandles, det skal vi forfølge, og derfor skal jeg
sige, at de sidste ordførere kommer med meget korte bemærkninger. Og først
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
John Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Og jeg håber, at jeg ikke er blevet tunghør, det er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø og i hans svarnotat fremkom han jo med, og det står der også helt klar på næste side ALandsstyret erkender, at dette har haft dårlige konsekvenser for beboerne i islægsområderne,@ så må man diskutere hvem det så der har erkendt denne fejl, og det er Landsstyremedlemmet der berørte det er Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, og hans direktorat, og derfor kan man ikke flygte fra dette.
Og jeg vil også lige udtale, at det er korrekt, at Ombudsmanden har taget en beslutning om udfærdigelse af fuglebekendtgørelsesloven, og her er der meget interessante vurderinger der blev fremfør, og hvor det blandt andet helt klart nævnes, at Landsstyre, at man ikke har gennemførte en reel og korrekt høring til Fangstrådet, og det er korrekt. Og som meget interessant, som Landstingets Ombudsmand nævnte, at man har et forsigtighedsprincip, det kom hun også med en meget interessant vurdering med ALandstingets bemyndiges til, at den gældende fuglebekendtgørelse som har været gældende siden december, at den bør ændres@.
Og vi håber så, at Landstinget, at det har fået det krav fra Landstingets Ombudsmand, at de vil efterkomme kravet.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste
ordfører er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landsstyremedlemmet for Miljø og Sundhed, der vil jeg også udtale, at det er begrænset , som Naturinstituttet kan give noget når vi ser på midler til undersøgelser og andre, så er de meget meget begrænsede, så gennemfører de ikke fuldstændige undersøgelser, og i og med at jeg selv rejser, og fordi jeg har samtaler med fangere og borgere i de områder, hvor jeg kommer frem til, og mine borgermøde, og ud fra det som jeg har set, så mener jeg ikke at argumentationerne er nok.
Som eksempel har vi holdt møde i Naturinstituttet, men vi fik ikke nogen større oplysningen om hvilken grundlag, der er til at bestemme lomvier, alke bliver færre eller større. Det er sådanne forskellige oplysninger, de er meget begrænsede, som kan afgives fra Naturinstituttet, og derfor vil jeg blot orientere, at vi i vores bemærkninger fra Kandidatforbundet udtaler os ud fra det som i selv har set, også fordi at det er vist på baggrund af alkenes ustandselige flytning, at man på enkelte områder siger, at de bliver mindre og mindre, mens at de på andre steder bliver forhøjet. Og det bør også undersøges mere nøje i disse vurderinger, det vil vi gerne henstille.
Ja, og således er vi igennem vores dagsordenspunkt, punkt 137; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyrets pålægges at ændre gældende bekendtgørelse om fredning af fugle, således at man som minimum kan jage fugle til eget forbrug, og 1. behandling er færdig, og flertallet har ønsket, at denne bliver udvalgsbehandlet i Miljø- og Fredningsudvalget inden 2. behandling, og efter behandlingen der, så kan man 2. behandle den.
Og så er vi kommet til punkt 129.