|
Dagsordenens punkt 138-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, torsdag den 26. september 2002
Anthon Frederiksen, forespørger,
Kanditatforbundet.
Jeg skal nok nå det.
Centraliseringen af befolkningen, som
visse steder allerede er sket bør undersøges. Vi er vidner om at det fysiske,
mentale og følelsesmæssige konsekvenser der fulgte med de mennesker og
familier, da Inughuit blev tvangsflyttet fra de Thule til Qaanaaq, og samt da
Qullissat blev i tiden fra 1960 B erne til 72. Ligeledes er vi vidne
om følgerne af visse befolkningsgruppers overflytning til større byer, for
nogens vedkommende har det været en fordel, men for andres vedkommende har den
været dårligere levevilkår, og mange tragiske hændelser til følge.
Det vil være interessant at få vished
om at Landsstyret har taget velovervejede betragtninger, da de fremsatte et
finanslovsforslag om flytning af folk til hvor der er arbejde, eller @frivillig flytning@ af familier. Selvom det ifølge
Landsstyret ikke alene drejer sig om bygdebefolkningerne vil jeg citere ordene
i en henvendelse fra bygdebestyrelsen, som lyder således. Og hvis formandskabet
kan godkende dette, vil jeg citere. Citatet starter; @Det fremsatte debatoplæg, som har
undertoner med udryddelse af bygder kan bygdebestyrelsen ikke acceptere af
hensyn til konsekvenser. Vi kan ikke komme udenom de følelsesmæssige
konsekvenser som rammer bygdebefolkningerne, for vi ved at der hersker stor
mangel på boliger og arbejdspladser i byerne. Hvis en overflytning af
bygdebefolkningen skal indledes, kan man uværgeligt ikke undgå at
bygdebefolkningerne rammes negative familiemæssige følger. Det familiemæssige
sammenhold i bygderne er stærkt og har gode menneskelige og følelsesmæssige
fordele.
Såfremt en sådan overflytning skal
påbegyndes skal man for det første sikre sig at man tilstrækkelige ressourcer,
indenfor psykologhjælp og socialhjælp. Der vil forekomme en kraftig reduktion
af fangstmulighederne ved det steder hvor befolkningen vil samle sig, for føde
forsyningen af denne mangel, er mere markant for bygdebefolkningen i forhold
til byboerne, og restriktionerne for fangst af det levende ressourcer vil stige
kraftigt omkring samlingsstederne.
Man kan nævne alskens forhold
vedrørende folk, der bor i bygderne. Og vi håber på at dette vil være stof til
eftertanke.@ Citat slut. Dette var så en reaktion
fra en bygdebestyrelse.
I det denne henvendelse fra en
bygdebestyrelse er meget forståeligt, er det unødvendigt at uddybe den. Men det
vil være på sin plads at vide om Landsstyrets bare vil gentage G B 60 politikken med overflytning af folk. Mon der ligger
dybtgående tanker bag forslaget med finansiering af flytning af folk på et så
simpelt grundlag, og uden at inddrage landets befolkningen i en debat om
emnet. Jeg er ikke tvivl om at emnet vil blive berørt i forbindelse med
drøftelsen af finanslovsforslagene, men jeg mener at dette bør drøftes i en
særskilt debat.
Der burde også blive spørgsmålstegn
ved. Om det drejer sig om permanent flytning af familier, eller om det bare
drejer sig om afhjælpning af mangel på arbejdskraft i visse byer, i sommerperioderne.
Vi ved jo alle sammen at der også herskes store arbejdsløshed om vinteren i
visse byer, der i sommerperioden mangler arbejdskraft. Mon der er gjort tanker
for dette? Hvordan påvirker det på folk i byerne, hvor der for nogens
vedkommende har møntet for at få tildelt en bolig i flere år, at der tildeles
boliger for udefrakommende folk, udenom boligventelisterne?
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Også er det Landsstyremedlemmet for
Sociale anliggender og arbejdsmarked, som kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlemmet for
Sociale anliggender og arbejdsmarked, Siumut.
Landsstyret har foreslået at der
etableres en støtteordning for den såkaldte mobilitetsfremmende pulje for
arbejdstagere, der ønsker at påtage sig arbejde i en anden by, hvor den
pågældende arbejdskraft er efterspurgt.
Denne mobilitetsfremmende ydelse kan
være et tilskud til rejse og bohaveflytning, i forbindelse med varig
beskæftigelse, men den kan også omfattes som tilbud om bolig til den by der
flyttes til, adgangen til tiltrædelsesrejse, bohaveflytning og tjenestebolig er
i Grønland ofte overenskomstreguleret.
**********
.... tiltrædelsesrejse, bohaveflytning og tjenesteboliger som ikke er omfattet af de gældende ordninger. Ydelsen er således en arbejdsmarkedspolitisk instrument, der skal sikre en bedre mobilitet af arbejdskraften i Grønland.
Situationen på arbejdsmarkedet i dag, at visse byer har stor mangel på arbejdskraft, mens andre byer og bygder modsat har problemer med faldende beskæftigelse, og stigende arbejdsløshed.
Det er et stort socialt og samfundsøkonomisk tab, at samfundet ikke formår, at udnytte den ledige arbejdskraftressourcer og kompetencer, når mange steder er plaget af arbejdsløshed, mens man i andre områder ikke kan få den nødvendige arbejdskraft. Import af arbejdskraft til visse byer samtidig med stigende sociale udgifter i andre dele af landet er med til at forstærke tabet. Derfor er det i ethvert henseende ønskeligt at få så mange som muligt gjort selvforsørgende, at kunne tilbyde dem permanent beskæftigelse.
I relation til reformarbejdet på arbejdsmarkedsområdet er den mobilitetsfremmende pulje eksempel på et nyt konkret tiltag til primært at imødekomme dette væsentlige strukturpolitik på arbejdsmarkedet. Hensigten med etableringen af puljen er i en forsøgsordning at afprøve om denne pulje kan være en mulig og hensigtsmæssig måde, der kan bidrage til afhjælpningen af beskæftigelsesproblemerne.
Ordningen vil blive løbende vurderet med hensyn til effekten og konsekvenserne før det på et senere tidspunkt vil blive vurderet om puljen skal køres til en permanent ordning. Forsøgsordningen vil formodentlig ikke bevirke store strukturændringer på arbejdsmarkedet.
Der er med etableringen af mobilitetsfremmende pulje ikke lagt op til centralisering af befolkningen eller affolkning af bygderne, men der er lagt op til at befolkningen sal gives bedre muligheder for selvforsørgelse og mindre afhængighed af de sociale ydelser. Den foreslåede ordning er et tilbud til befolkningen om at kunne søge hen, der hvor arbejdet er.
Der planlægges udarbejdet en bekendtgørelse med hjemmel i landstingsforordningen om arbejdsformidlingen med videre om den mobilitetsfremmende pulje. Når der ligger udkast til bekendtgørelse vil denne blive sendt i høring hos alle relevante parter i høring, og herefter fremlagt for Landsstyret. Bekendtgørelsen skal sikre, at den moblitetsfremmende pulje vil blive administreret hensigtsmæssigt og i øvrigt efter forordningens formål. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og forespørgeren, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Ja selvfølgelig havde jeg regnet med, at jeg i forbindelse med denne forespørgselsdebat, og i de forskellige spørgsmål jeg fremlagde, ville blive besvaret, men det er forståeligt, at de konsekvenser hos menneskerne og følelsesmæssige konsekvenser ikke har været undersøgt i forbindelse med en sådan flytning.
Og jeg forstår at i forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse og besvarelse, så vil de udarbejde en redegørelse. Jeg mener, at en sådan opgave, at den er modsatrettet, den er ikke vel overvejet, idet i det nævnte, der blev det nævnt, at den kommende bekendtgørelse vil blive sendt til høring hos alle berørte parter, og herefter fremlagt til Landstinget til godkendelse.
Og i følge min tanke er det første man skal sende den i høring, og efterfølgende udarbejde en bekendtgørelse om finansiering, fordi jeg her er bange for de konsekvenser, hvilke samfundsmæssige og familiemæssige konsekvenser vil være, og det vil blive mer dyrere, og her kan man overveje, som jeg også har citeret, så er en af bygdebestyrelserne bange for denne ordning. Og derfor vil jeg gerne tage besvarelsen til høring til efterretning, selvom jeg mangler noget.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ganske kort. Hr. Anthon Frederiksen i forbindelse med hans spørgsmål og til hans bemærkninger, der skal jeg sige, at bekendtgørelsen for arbejdsmarkedet vil blive undersøgt, og hvis den bliver godkendt i henhold til dette, så skal man lave en bekendtgørelse og denne bekendtgørelse vil så blive udført i henhold til de ma... der skal bruges og efter man har hørt de andre relevante parter, også arbejdsmarkedet, så vil udkastet til bekendtgørelse blive fremlagt til Landsstyret og ikraftsættes. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og dermed er vi også færdige med punktet 138. Og det næste bliver