Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 146-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

12. mødedag, torsdag den 10. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 146

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om etablering af kriseberedskab på skolerne.

(Asii Chemnitz Narup)

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På Landstingets efterårsmøde i 1999 fremlagde jeg et forslag til dagsorden vedrørende oprettelse af kriseberedskab på alle landets skoler. Det blev dog af Formandskabet henvist til skriftlig besvarelse.

 

Af Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forsknings svar fremgik det, at dette arbejde var i gang i landets nordlige kommuner med Pædagogisk-Psykologisk - PPR-Nord som koordinator, samt at Direktoratet agtede at fremsende et forslag til Kriseberedskabsplan til de resterende skoler.

 

Jeg ønsker derfor at vide, hvor langt man er i folkeskolerne med oprettelsen af sådanne kriseberedskabsplaner? Hvorledes arbejdet med oprettelsen af disse er grebet an? Hvilke erfaringer, der indtil nu er draget med beredskabsplanerne? Hvornår det forventes, at samtlige  skoler har udarbejdet en kriseberedskabsplan?

 

Begrundelse: Vi har været vidner til en uheldig udvikling de sidste 2-3 år med et stigende antal selvmord og selvmordsforsøg blandt ganske unge, ligesom mange børn og unge til stadighed udsættes for traumatiske hændelser og overgreb.

Når det sker berøres klassekammerater, vennekreds og lokalsamfundet, hvorfor der fortsat er brug for, at myndighederne inklusive skolen kan agere hurtigt, relevant og målrettet. Det er min vurdering, at der er brug for at udvikle et system til støtte for en sådan forebyggende indsats. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup og nu er det  Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat et spørgsmål, der vedrører et meget relevant problemstilling som Landsstyret har modtaget med stor interesse.

 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udsendte 29. december 1999 en skrivelse til samtlige skoleforvaltninger med opfordning om at etablere kriseberedskabsplaner til støtte for traumatiserede skoleelever. Skrivelsen var ledsaget af PPR-Nords overvejelser samt forslag til model for beredskabsplan.

 

Foranlediget af nærværende forespørgsel har Direktoratet udsendt en skrivelse til alle skoleforvaltnigner for at få indhentet status for arbejdet med etablering af kriseberedskab på skolerne.

 

Tilbagemeldingerne giver et billede af, at anmodningen om etablering af kriseberedskab er blevet godt modtaget og behandlet på skolerne.

 

Overordnet kan det siges, at skolerne er blevet bedre til at håndtere problemstillingen end tidligere. Alene det faktum, at der er blevet etableret kriseberedskab på nogle af skolerne, må betragtes som et skridt i den rigtige retning.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at der på de fleste skoler arbejdes målrettet for, at skolerne kan blive bedre til at takle og gøre den indsats, der er nødvendig for at støtte traumatiserede skoleelever.

 

Landsstyret er ligeledes af den opfattelse, at den forebyggende indsats bliver taget alvorligt og bliver prioriteret, ikke alene på skolerne, men også i lokalsamfundet, hvor indsatsen bliver koordineret mellem skole,- social- og sundhedsvæsenet.

 

Det er vigtigt at huske, at skolens kriseberedskab må ses i sammenhæng med kommunens kriseberedskab, da det er vigtigt med koordinering af arbejdet, således ressourcerne i lokalsamfundet bliver udnyttet så godt som det er muligt.

 

PPR-kontorerne giver ofte vejledning til lærerne om, hvordan arbejdet kan gribes an og Inerisaavik tilbyder også kurser for lærerne i børns sorg og tab, således disse bliver bedre rustet til at understøtte elevernes egen mestring.

 

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at der er tale om en både behandlende og sundhedsfremmende indsats. Behandlende forstået derhen, at en god beredskabsplan sætter den enkelte lærer bedre i stand til at yde den psykiske førstehjælp og den omsorg, der kan være med til at sikre, at den ramte elev ikke isoleres med sine svære følelser.

 

Samtidig er der tale om, at kompetent hjælp ti mestring af en svær livskrise ruster barnet til også at klare fremtidige livskriser. På denne måde kan et kriseberedskab også ses som en sundhedsfremmende indsats.

 

Landsstyret kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår samtlige skoler kan forventes at have udarbejdet en kriseberedskabsplan, men Landsstyret konstaterer, at arbejdet er igangsat.

 

Landsstyret finder, at der ved udsendelse af opfordringer og vejledninger allerede er skabt opmærksomhed om problemstillingen blandt de ansatte og dette arbejde følges til stadighed op bl.a. gennem uddannelsesvirksomhed for at give lærerne redskaber at arbejde med i praksis.

 

Landsstyret er enig med Asii Chemnitz Narup om, at der er brug for at udvikle et system til støtte for sådanne indsats og vil med interesse følge udviklingen på området i fremtiden. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja, dermed er punkt 146 Etablering af kriseberedskab på skolerne og spørgsmålet til Landsstyret om dette færdigbehandlet.