|
Dagsordenens punkt 147-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Når den lægelige behandling af en
patient anses for afsluttet, besluttes det en gang imellem, at lade patienten
forblive på sygehuset som plejepatient. Ifølge de oplysninger, jeg har
indhentet, skulle en sådan beslutning træffes på et såkaldt udskrivningsmøde,
hvori også deltager repræsentanter for de kommunale muligheder.
Jeg ønsker en nærmere redegørelse
for de retningslinier, der regulerer området, herunder beslutningskompetencen,
ligesom jeg ønsker Landsstyrets vurdering af hvorvidt disse udskrivningsmøder
benyttes i tilstrækkeligt omfang?
Når en patient overgår til
plejepatientstatus overdrages de økonomiske forpligtelser til kommunen
(socialforvaltningen). Hvilke rettigheder/forpligtelser har en kommune i
forhold til en plejepatient?
Min begrundelse er følgende: Under
en orienteringsrejse i flere sydgrønlandske kommuner i denne sommer blev
spørgsmålet om plejepatientstatus rejst flere gange. Der herskede generel
usikkerhed på rettigheder og pligter mellem sundhedsmyndighederne og de
kommunale myndigheder samt usikkerhed på retningslinierne for samarbejdet
desangående. Der er tale om løsning af vigtige opgaver, som tillige er
økonomisk tunge, hvorfor der bør herske klare regler og en ens praksis i hele
landet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse. Tak.
Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed og
Miljø, Atassut.
I henhold til landstingsforordning
nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner m.v. '1 kan pensionister med behov for
pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunl ældre
institution, søge om flytning til institution under sundhedsvæsenet. I henhold
til '6 opkræver sundhedsvæsenet
en takstbetaling pr. døgn. Taksten fastsættes for et år ad gangen efter
forhandling mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening.
Ansøgning til en kommunal
ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet skal indgives til
kommunalbestyrelsen i hjemkommunen og skal i henhold til '3 behandles af et dertil nedsat
tværfagligt visitationsudvalg.
Reglerne for dette
visitationsudvalgs sammensætning og kompetence fastsættes af Landsstyret i
samarbejde med De Grønlandske Kommuners Landsforening. Hidtil er disse
visitationsudvalg ikke blevet etableret i kommunerne, da visitationen på
tilfredsstillende vis finder sted i mødeform mellem sygehus og
socialforvaltning.
Oplægget til visitationen
udfærdiges som oftest i form af en lægeerklæring fra behandlende læge om, at
der ikke længere er behov for vedvarende lægelig bistand, men at der foreligger
vidtgående plejemæssige hensyn. Behandlende læge afgiver sin erklæring i
henhold til lægelovens § '6,
der omhandler omhu og samvittighedsfuldhed.
Efter landstingsforordningens
intention skal den tværfaglige visitation foretages gennem en nøje vurdering
af, om pensionisten kan blive boende i eget hjem eller i anden hensigtsmæssig
indrettet bolig, for eksempel ældrebolig, beskyttet bolig, bofællesskab eller
lignende. Ud over alderspensionister omfatter reglerne også
førtidspensionister.
Visitationen kan eventuelt være
tidsbegrænset samt efter visse regler ske til sundhedsvæsenets institutioner i
andre kommuner end hjemkommunen.
Landsstyreområdet for Sundhed har
f.eks. kendskab til, at der afholdes formelle visitationsmøder mellem Dronning
Ingrids Hospital og Nuup Kommunea. I andre sundhedsdistrikter sker visitationen
ved fællesmøder mellem sygehus og den stedlige socialforvaltning. I de mindre
sundhedsdistrikter fra sag til sag.
Når en patient visiteres til
indlæggelse som plejepatient på institution under sundhedsvæsenet, opkræver
sundhedsvæsenet den fastsatte takstbetaling pr. døgn fra hjemkommunen.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup spørger om, hvilke
rettigheder/forpligtelser en kommune har i forhold til en plejepatient.
Landsstyret opfatter spørgsmålet
som hvilke ydelser, der er omfattet af den fastsatte takst, idet der næppe kan
ændres ved, at det fortsat er en kommunal forpligtelse at oprette og drive
ældreinstitutioner m.v.
Sundhedsvæsenet vil i forhold til
taksten dække alle udgifter til plejepatientens daglige tilværelse på
institutionen, herunder de personalemæssige ydelser, kost, logi, beklædning
m.v. På lige fod med øvrige borgere dækkes lægeordinerede ydelser til medicin,
proteser, hjælpemidler m.v.
Udgifter, der ikke direkte
vedrører plejepatientens daglige tilværelse på plejeafdelingen må afholdes af
patienten selv eller af kommunen.
For aktiviteter udenfor sygehuset
vil sundhedsvæsenet være behjælpelig med ledsagelse og transport under
hensyntagen til institutionens muligheder herfor. Udgifter til aktiviteter uden
for sygehuset afholdes af den pågældende selv eller af kommunen. Ved de årlige
forhandlinger om takststørrelsen vil spørgsmål vedrørende ydelsens indhold
naturligvis også kunne blive drøftet og tilpasset.
Afslutningsvis anfører
spørgsmålsstilleren, at der hersker generel usikkerhed omkring rettigheder og
pligter mellem sundhedsmyndighederne og de kommunale myndigheder samt
usikkerhed på retningslinierne for dette samarbejde. Landsstyret skal derfor
gerne sammen med De Grønlandske Kommuners Landsforening tage sagen op med
henblik på, at få denne usikkerhed bragt af vejen.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Så er det forespørgeren Asii
Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til
Landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg bemærker, at det spørgsmål, som vi har
truffet under vores rejse her i sommer, der siger Landsstyremedlemmet under sin
besvarelse og der har jeg lidt svært ved at vurdere om det er et rigtigt svar
på mine spørgsmål. Det kan også godt være, at jeg stiller spørgsmålet på en
uklar måde. Og her tænker vi ikke kun på ældre, men patienter på sygehuset,
hvor man vurderer om vedkommende ikke længere er en sygehuspatient, men en
plejepatient.
Og her bliver det så sådan, hvor
kommunerne føler, at de har meget, meget lidt indflydelse, hvor det primært er
lægens vurdering, det kommer an på, hvor de så føler, at de blot får tilsendt
en regning i kommunerne. Og der forstår de det så sådan med hensyn til
problemet, at man bør foretage en nærmere undersøgelse og derfor er jeg glad
for de sidste bemærkninger, som
Landsstyremedlemmet sagde, at man gerne sammen med de Grønlandske Kommuners
Landsforening kan tage sagen op med henblik på, at få denne usikkerhed bragt af
vejen.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi så færdige med
punkt behandlingen af punkt 147, som var et spørgsmål til Landsstyret om
overgangen fra patientstatus til plejepatientstatus på landets sygehuse. Og den
er vi så færdige med og vi går nu videre til punkt 148.