|
Dagsordenens punkt 65-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 7. oktober 2002.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
På
Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af
landstingslov om indkomstskat. Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter,
nemlig skattefrihed for udbytter af udenlandske datterselskaber, ændring af
fradragstidspunktet for udbytter, succession regler i forbindelse med
omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger der
driver hotel- eller restaurantionsvirksomhed.
Som bekendt
har Landsstyret og den danske regering i juni måned 2002 indgået en
tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale der betyder,
at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter som
de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har
ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i mindst 1 år.
For at
implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige
beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingslov om indkomstskat,
således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabers
udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse
udbytter vil først ske når moderselskabet udlodder udbytte og beskatningen vil
ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå
i det moderselskabs udbytte som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af
dens skattepligtige indkomst.
På denne
måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab
til rådighed i ny investeringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne
skattefrie udbytte først vil ske når der sker udlodning til aktionærerne, og
ikke som nu, hvor beskatningen finder sted allerede når selskaberne modtager
udbytte.
Som bekendt
er det en af hjørnestenene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at
beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse
har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fratrække det udbytte som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er
imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet
mellem optjeningsåret og fradragsåret. Og har selskabet en negativ
skattepligtig indkomst i udlodningsåret vil selskabet ikke opleve en kontant skattebesparelse,
men alene en forøgelse af selskabets underskud.
Det
foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret.
For at forhindre, at der kan spekuleres i en sådan regel foreslås det, at
selskabet skal søge Skatterådet til tilladelse til at fratrække udbyttet i
optjeningsåret.
Det er
Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære
rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske
ved sammenlægninger og ved at der gives tilladelse til egen produktion.
Landsstyret har givet tilladelse til, at der allokeres 10.000 tons i det
kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at 5 rederier kan opnå en
sådan produktionstilladelse.
For
rederier der drives i selskabsform vil sammenlægning med andre selskaber ikke
udløse advancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om
skatteneutral fusion. For rederier, der drives som personligt ejede vil en
sammenlægning med et eller flere selskaber udløse avancebeskatning at der kan
være sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en
sådan sammenslutning. For også at give denne persongruppe mulighed for at kunne
deltage i sammenlægninger, foreslås det at der indføres adgang til succession
ved overdragelse af kvoter og fiskeskib, såfremt en person ønsker at
sammenlægge sit rederi med rederiselskab, således at den indtrædende person
ikke beskatte af en eventuelt fortjeneste ved overdragelse af kvote og
fiskeskib til rederiselskabet.
Beskatningen
af den overdragne kvote og fiskeskib vil derefter først finde sted når
rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib. På denne måde sikres
det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer
en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger indenfor det kystnære
rejefiskeri.
Det
foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og
højskoler gøres skattepligtige men kun af deres overskud ved at drive hotel-
eller restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har hidtil generelt været
fritaget fra skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde
til at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå
på lige vilkår anset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger
eller institutioner.
Med disse
bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingslov
om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter
behandling i Skatteudvalget inden dets overgang til 2. behandling.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi går
nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først
er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael
Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har i
Siumut til Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om
indkomstskat der omfatter 4 hovedpunkter og som forelægges af
Landsstyremedlemmet for Økonomi følgende bemærkninger.
Den
trinvise tilpasning af landstingsloven om indkomtskat blev startet af den
daværende landsstyrekoalition efter Landstingsvalget 1999. Den efterfølgende
opfølgning af dette arbejde, som Landsstyret her foreligger har vi med
interesse i Siumut undersøgt. Vi skal dog understrege, at Siumut endnu ser det
som nødvendigt, at vores revision af hele indkomstskatten skal ske sammen med
kommunerne, og dette kan vi vende tilbage til i løbet af det nye år.
Vi har i
Siumut ikke noget imod, at der indføres særlige beskatningsregler for
udenlandske udbytter i landstingsloven om indkomstskat, men vi vil kræve at
forslaget bliver behandlet i Skatteudvalget, således at de økonomiske
konsekvenser ved selskaber ikke skal medregne de udenlandske selskabsudbytter
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst underkastet en grundig
undersøgelse.
Vi er i
Siumut tilfredse med forslaget om ændring af fradragstidspunktet for udbytter,
således at den skattepligtige indkomst fra aktieudbyttet for et givet
indkomstår mere hensigtsmæssigt kan udloddes til selskabets aktionærer.
I Siumut
ser vi det som væsentligt, at der sker en tilpasning af avancebeskatning i
omstrukturering af det kystnærefiskeri med henblik på at erhvervet bliver
økonomisk selvhjulpet, hvilket det også har været vores krav. Derfor vil vi
deltage i arbejdet på at nærværende forslag, så vidt muligt bliver gennemført
mest hensigtsmæssigt.
Vi er i
Siumut enige , at forslaget om at hotel- og restaurationsvirksomhed fra
selvejende institutioner og foreninger gøres skattepligtig, men vi skal fra
Siumut kræve, at de grønlandske idrætshaller med restauranter skal betragtes
særskilt, da de bl.a. har anstrengende økonomiske vilkår.
Med disse
bemærkninger skal vi indstille, at forslaget bringes til behandling i Skatte-
og Afgiftsudvalget inden 2. behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste
der får ordet er Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.
Jakob
Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har
følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landsting om
indkomstskat fra Atassut.
Da
beskatningsordningen blev indført i Grønland i 1975 har loven om indkomstskat
været ændret flere gange. Og fra den viden i Atassut har, så finder vi det
hensigtsmæssigt, at indkomstlovene bør tilpasses til de hastigt udviklende
dage.
I følge
Atassuts mening er det nødvendigt med stadig tilpasning af skattebetalingen, i
det der nu er gået 27 år siden skattebetalingen blev indført. Og med hensyn til
vores samfundsdrift i dag, også såfremt vi skal opnå nye mere effektive
indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder mener vi fra Atassut, at det er
nødvendigt med stadig tilpasning af skatte- og afgiftsordningen.
Fra Atassut
har vi lagt mærke til, at den af Landsstyret fremlagte landstingslovforslag er fordelt
til 4 vigtige punkter, især med hensyn til strukturændringen af det kystnære
rejefiskeri og vil indebære en lettelse af overgangen. Og dette støtter vi fuld
ud herfra, da man har denne hensigt.
Fra Atassut
finder vi det meget vigtigt med lettelser til fiskerne, idet erhvervet til havs
er meget sværere end erhvervet på lands og er mere påvirkelig af naturen, og
bør derfor hele tiden tilpasses til vores dage.
Og endelig
med hensyn til de grønlandske selskaber og ejer, og at de fremover ikke skal betale
dansk skat af udbytter, og for at undgå en dansk-grønlandsk dobbeltbeskatning,
så har den danske regering indgået en aftale med Grønlands Landsstyre af 18.
oktober 1979, og at der skal komme en tilføjelse til den, så har man i år den
12. juni i forbindelse med godkendelsen gjort det, at grønlandske selskabsejere
pr. 1. januar 2003 ikke kun skal betale skat til Grønland, da man vil opnå
dette, så mener vi at det er et meget vigtigt skridt fra Atassut, og det
meddeler vi hermed.
Og med
hensyn til selvejende institutioner så som sømandshjem og højskoler, og at de
gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og
restaurationsvirksomhed, at de ligesom alle andre skal betale skat og at det er
Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen ved at drive
hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår, og da det er
vigtighed både for turismen og for overnatningsmuligheder, og da vi altid
føler, at det er vigtigt, at man har sådanne nogle.
Men med
hensyn til højskoler og deres samfundsmæssige vigtighed, så ønsker vi, at man
såvidt muligt ikke rammer, at den selvejende institution bliver ramt. Vi har
lagt mærke til, at højskoledriften her ikke vil blive ramt, men det er kun det
der er deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed, og det er
den konkurrence man her tænker på, og det har vi præciseret fra Atassut.
Vi har lagt
mærke til fra Atassut, at mange forskellige virksomheder, så som banker,
advokatfirmaer, revision, foreninger, KNAPK, SIK, Grønlandsk
Arbejdsgiverforening, KANUKOKA med videre, så har man hørt disser virksomheder.
Og fra Atassut tager vi til efterretning at disse har støttet lovforslaget. Og
med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget, og at den forinden 2.
behandling af forslaget, at det nøje bliver undersøgt i Skatte- og
Afgiftsudvalget sammen med vores faldne bemærkninger. Tak.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste
er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars
Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyret i sit ændringsforslag af landstingslov
om indkomstskat fremlægger 4 hovedpunkter til ændringerne.
Som det
første er forslag om skattefrihed for udnytter fra udenlandske datterselskaber,
som Landsstyret og den danske regering i løbet af sommeren indgik tillægsaftale
om vedrørende den dansk-grønlandske dobbeltbeskatning. Konsekvensen af dette
bliver at de selskaber i vort land fremover ikke skal betale dansk skat af
udbytter som er på 28 % fra deres danske datterselskaber. Landsstyret regner
med at aftalen vil betyde, at det fulde udbytte bruges til nyinvesteringer i
vort land.
Denne
målsætning kan Inuit Ataqatigiit tiltræde, såfremt Landstingets Skatte- og
Afgiftsudvalg generelt kan afdække en sikring mod misbrug af reglerne. Som
bekendt udnytter fiskeeksportørerne især i dag det at have et udenlandsk
datterselskab. Eksempelvis sælger Royal Greenland A/S eller Polar Seafood A/S
de fisk de har købt i vort land til deres egne udenlandske datterselskaber,
formodentlig for at dække deres udgifter i vort land. På den måde er det de
udenlandske datterselskaber der får udbytte af fiskeeksporten. Dette kan også
betyde en større udførsel af ikke-forædlede fisk end hidtil fra vort land. Således
kan det blive vanskeligere at oprette arbejdspladser indenfor fiskeriet, som vi
har så stærkt brug for.
Derfor er
det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man sikrer at udbytte fra
datterselskaberne ikke kun gælder for enkeltpersoner, men også for samfundet
Som det
andet foreslås, at selskaber og andre skal kunne søge Skatterådet om tilladelse
til ved udlodningen at udbyttet kan fratrækkes i optjeningsåret. Således vil
man også sikre identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret samt at
selskaberne kan ansøge om skattefradrag ved udbyttet ved udlodningen af samme
størrelsesorden.
Inuit
Ataqatigiit ønsker at sådan en tilladelse gælder for 1 året. Dertil ønsker
Inuit Ataqatigiit ligeledes, at Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg generelt
sikrer, at der ikke spekuleres i reglerne.
For det
tredje foreslå det for at lette omstruktureringen af det kystnære fiskeri, at
enkeltpersoner ved deres ønske i deltagelse i aktie- eller anpartsselskaber får
mulighed for en adgang til succession, således at den indtrædende person ikke
beskattes af en fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibe. Ligeledes
støtter vi at en indtrædende person skattemæssige afskrivning ses som
selskabets afskrivning.
Inuit
Ataqatigiit støtter det fjerde forslag vedrørende de selvejende institutioner
og foreninger, der drives af selskaber eller enkeltpersoner, som f.eks.
sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige som de ellers har været fritaget
for i følge ' 3 stk. 2, for at
konkurrencen ved at drive hotel og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige
vilkår.
Som bekendt
varetager højskolerne uden større fortjeneste turisternes og andre rejsende
uhøjtidelige ønsker om indkvartering. det anføres, at det ikke vil have en
større økonomisk betydning for driften af højskolerne.
Med disse
bemærkninger indstiller vi til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg videre
behandling af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om
indkomstskat inden 2. behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste ordfører er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet
har følgende bemærkninger til ændring af landstingslov om indkomstskat. Vi skal
allerførst i Kandidatforbundet udtale, at vi i Kandidatforbundet er af den
opfattelse, at samtlige love inden for skatteområdet gennemført inden for de
senere år bør underlægges nøje vurdering. Når vi i Kandidatforbundet kræver
dette er det fordi vi mener, at der ikke er sket reguleringer i løbet af de
sidste år tiltrods for at der er ved reguleringer ville blive muligt at tilføre
flere midler til Landskassen, det mener vi fra Kandidatforbundet.
Siden
skatten blev indført i Grønland er skattelovgivningen aldrig blevet tilpasset
grønlandske forhold, derfor vil vi udtale i Kandidatforbundet, nemlig at vi
netop derfor mener i Kandidatforbundet, at skattelovene bør tilpasses
grønlandske forhold hurtigst muligt.
Vi finder
det væsentligt i Kandidatforbundet, at de økonomiske konsekvenser af
reguleringer indenfor skattelovgivningen bør gøres mere synlige, således at
grundlagene for ændringer bliver gjort mere synlige for landstingsmedlemmer.
Når vi ser på indtægterne til Landskassen i løbet af det sidste års tid, at
indtægterne er stagnerende. Vi mener derfor ikke i Kandidatforbundet, at der er
grundlag for, at Landstinget beslutter at ændre på selskabernes skattegrundlag.
Vi mener i
Kandidatforbundet, at Landstinget skal have mere indsigt i konsekvenserne af en
eventuelt ændring af selskabernes skattegrundlag for på den måde, at undgå at
Landskassen mister potentielle skatteindtægter. Vi finder det væsentligt i
Kandidatforbundet, at der tages politisk initiativer, der sikrer, at lokale
produktioner giver mere afkast i form af skatteindtægter.
Vi mener i
Kandidatforbundet, at flere og flere selskaber i dag drives med datterselskaber
også fortsat skal betale skat intern, da etablerede datterselskaber manglende
skattebetalinger vil betyde mistede skatteindtægter for Landskassen. Vi kan i
Kandidatforbundet accepterer, at der træffes initiativer med dette formål, at
give enkeltpersoner mulighed for at tjene endnu mere. Vi mener derfor ikke i
Kandidatforbundet at tiden er inde til at ændre på selskabernes pligt til at
betale skat.
Initiativer
til at gøre det kystnære rejefiskeri mere rentabelt køre stadigt, og vi finder
det betænkeligt i Kandidatforbundet, at man forsøger at ændre forudsætninger i
det kystnære fiskeri uden at tage hensyn til de faldne priser på produkterne i
udenskærs trawlerfiskeri i løbet af det sidste år. Det politiske arbejde for at
kystnære fiskeri mere rentabelt er startet. Vi finder det væsentligt i
Kandidatforbundet, at man i det politiske arbejde ikke mindst i Landsstyrets
arbejde ikke må vende det blinde øje til de faldende priser i det udenskærske
fiskeri i forbindelse med bestræbelserne på at gøre det mere rentabelt for det
kystnære rejefiskeri.
Der er
nemlig risiko for, at de faldne rejepriser på verdensmarkedet vil have
afsmittende virkning på bestræbelserne på at drive mere rentabelt fiskeri. vi
mener derfor i Kandidatforbundet, at bestræbelserne på, at gøre det kystnære
rejefiskeri må underkastes en endnu mere nøje vurdering - både af Landstinget
og Landsstyret. Det er ikke nødvendigt, at Landsstyrets fejltagelser de
foregående år bliver gentaget.
Vi finder
det vigtigt fra Kandidatforbundet, at man i forbindelse med bestræbelserne på
at gøre det kystnære fiskeri mere rentabelt så vidt muligt undlader at kikke
kortsigtet på strukturtilpasningen bliver realiseret - ikke mindst også i
relation til verdensmarkedspriserne, da disse jo er fundamentet til
rentabiliteten.
Selvejende
institutioner som i dag slipper for at betale skat, men som nu ved reguleringen
nu skal til at betale kan vi udmærket forstå i Kandidatforbundet. Disse
institutioner er blandt andet sømandshjem, højskoler som jo kan betegnes som
konkurrence til andre eksisterende institutioner. Vi skal dog anbefale
Landsstyret, at de så vidt muligt undlade, at gøre foreninger skattepligtige.
Med disse
bemærkninger skal vi anbefale at sagen bliver sendt til Landstingets Skatte- og
Afgiftsudvalg inden 2. behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi
fortsætter, så er det Otto Steenholdt, løsgænger, som er den næste.
Otto
Steenholdt, løsgænger.
Det bliver
ganske kort det jeg skal sige. Det der bliver diskuteret har vi snakket om før
her i salen, og der er to ting i forslaget, jeg gerne vil stoppe lidt ved.
Først med
hensyn til det kystnære fiskeri. Da vi drøftede det første gang, så bestræbte
jeg mig på de kystnære fiskere, fordi det er dem der forsyner landanlæggene,
således at landanlæggene sikres deres eksistens. Ved gennem dette forslag, så
bliver der indhandlingspligt ligesom forværret, fordi de gennem
sammenlægningen, at man nu er begyndt at acceptere, at de sammenlægges eller
fusionerer og dermed bliver egne søkogere. Det vil sige, at lukningerne
fortsætter nu, hvor de landinger man nu burde ave haft skal produceres
udenskærs.
Det næste
jeg skal komme ind på er at selvejende institutioner skal gøres skattepligtige.
Det problem har jeg påpeget før, idet jeg mener, at det ikke kan være på sin
plads, at man i højskolebyerne har en konkurrence over turisterne, idet
restaurationsbranchen dermed hindres i at få større indtjening fra turisterne.
Selvom systemet fortsætter, så forstår jeg det sådan, at der sker en
skatteudjævning, hvorfor jeg går ind for forslaget.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er
det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Jeg
siger tak til partiordførernes bemærkninger, og jeg bemærker, at de allerfleste
går ind for nærværende forslag, og jeg bemærker, at alle også går ind for, at
det bliver bearbejdet nærmere i Skatteudvalget for dermed at få afdækket nogle
flere ting, og det er et ønske der er kommet fra Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Og jeg skal bemærke, at behandlingen i udvalget, så er Landsstyret også helt
åbent overfor, at blive tilkaldt til samhør med henblik på at få besvaret nogle
spørgsmål, såfremt der skulle være nogle.
En ting man
også kom ind på som Siumut også kom ind på er et ønske om fuldstændig
skatteomlægning og ønsket at det så selvfølgelig fortsætter. Og jeg skal
bemærke, at det er sidste samling foruden næste Landstingsvalg, hvorfor vi så
regner med at Siumuts politik til den tid så også fortsætter med.
Men jeg vil
gerne sige tak for vores forslag er blevet modtaget, og vores forslag har 4
punkter, og med Siumuts og Inuit Ataqatigiits bemærkninger om man eventuelt kan
spekuleres i reglerne det har man selvfølgelig også taget højde for, og såfremt
man mener, at man kan se, at der kan spekuleres i det, så er det vigtigt, at
man selvfølgelig også påpeger det under udvalgsbehandlingen, hvorfor jeg så kan
regne med at vi også kan diskutere det nærmere der.
Men med
hensyn til dobbelt selskabsbeskatning og aftalen med Danmark vedrørende det, så
har vi prioriteret det højt, og denne ordning betyder, at der nu kan komme
flere skattekroner ind til Grønland, og såfremt man har selskaber udenlandsk så
har vi en smidigere måde at få pengene forrentet her i Grønland.
Og
Kandidatforbundet kommer ind på nogle forskellige ting, og uden at komme
nærmere ind på dem, idet de ligner forudnævnte, og at man ikke kan gå ind for,
at give enkeltpersoner mulighed for at tjene endnu mere. Men formålet her er,
at pengene kan komme til at arbejde i Grønland, og det er at de kommer til
Grønland, der er formålet med selve lovarbejdet.
Inuit
Ataqatigiit kom blandt andet også ind på, at selskabernes overskud, at
overskuddet også tilfalder samfundet, men man regner selvfølgelig også med, at
når man opstarter en virksomhed, at man selvfølgelig også har et overskud, det
skal man selvfølgelig også være vågen overfor.
Men kort
sagt, så mærker jeg at der er et absolut flertal, der går ind for vores
forslag, og jeg glæder mig allerede til 2. behandlingen velvidende at det først
bliver udvalgsbehandlet inden da.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi er nu
færdige med behandlingen af punkt 65, som er forslag til landstingslov om
ændring af landstingslov om indkomstskat, og den bliver behandlet i
Skatteudvalget inden 2. behandlingen.
Og vi går
nu videre til punkt 66, og det er forslag til landstingslov om ændring af
landstingslov om afgift på rejer, og her er det Landsstyremedlemmet for
Økonomi, der ligeledes foreligger, værsgo.