|
Dagsordenens punkt 66-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 7. oktober 2002
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
På Landsstyrets
vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om afgift
på rejer.
Den
nuværende rejeafgift model har eksisteret i nu snart 12 år, og det
karakteristiske har været at afgiftsprocenten har været ændret mange gange af
Landstinget i denne periode. Afgiften er en omsætningsafgift, og derfor opleves
afgiften af rederierne som ekstra belastende når rejepriserne er lave, og
virkningerne på rederiernes regnskaber har været markant, idet afgiften har
kunne forvandle et overskud til et underskud.
Det var på
denne baggrund at Landsstyret på forårssamlingen meldte ud med, at det var
Landsstyrets ønske, at APK og Skattedirektoratet skulle fortsætte deres arbejde
med henblik på at nå frem til en beregningsmodel der bevirker, at der først
skal betales rejeafgift når rederierne har haft et overskud før skat af en vis
størrelse.
Det er
fortsat Landsstyrets opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og
producerende rejefiskeri skal bevares. Men særbeskatningen skal først finde
sted når rederierne har en indtjening der kan begrunde en særskat oven i den
almindelige indkomstskat. Det er disse tanker der afspejler i det
ændringsforslag som Landsstyret nu fremlægger.
Forslaget
indebærer, at rederierne ikke skal betale rejeafgift, hvis den gennemsnitlige
salgspris pr. kg afgiftspligtige rejer ikke overstiger 19. kr. Tilgengæld må
rederierne tåle, at skulle betale en høje flydende afgift når de gennemsnitlige
salgspriser stiger. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er 19 kr. pr.
kg, valgt fordi denne gennemsnitspris medfører overskud for rederierne, for
visse lidt mindre og andre et større. Lavere gennemsnitspriser medfører derimod
et underskud for visse rederier.
Det er
allerede med de bestående bestemmelser ' 3 sikret, at rederierne ikke kan spekulere i
prisfastsættelsen, ligesom Skattedirektoratet kontrollere dette. Jeg skal ikke
gå i nærmere detaljer omkring den tekniske udformning af den glidende
afgiftsskala, som er udførlig beskrevet i bemærkningerne til forslaget, men som
eksempel blot oplyse, at en gennemsnitlig salgspris på 19,01 kr. vil udløse en
afgift på 0,01 %. Men en gennemsnitlig 22 kr. vil udløse en afgift på 3 %.
Med disse
bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af
landstingslov om afgift på rejer til Landstingets behandling og efter
behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget det overgang til 2. behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger
tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De næste er partiernes ordførere.
Først er det Simon Olsen fra Siumut.
Simon
Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra
Siumut følgende bemærkninger til forslaget. Vi har med interesse med forslaget
haft en grundig diskussion, ligeledes grundet de faldende eksportpriser på
rejer i det forgangne år kan påføre vores erhverv endnu større problemer, og
den allerede belastning minder os om, at vi skal være mere betænkelige.
Det er
Siumuts opfattelse, at i vores stigende ønske og bestræbelser på, at vores erhverv
såvidt muligt styrkes og bliver større, er det bekymrende at bevæge sig i
negativ retning, som man ikke kan undgå at være betænkeligt over.
Det er
Siumuts opfattelse, at Landsstyrets ændringsforslag om afgiften er højest
interessant. Ikke mindst da det også er et klart budskab om, at private
driftsmæssigt fortsat økonomisk skal kunne bære sig selv. Det er Siumuts
opfattelse, at erhvervsfremmen på alle møde skal fremmes, og at vi i lang
større grad bør skabe langt bedre muligheder for, at vi kan være bedre til det.
Vi har fra
Siumut under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget, ligeledes fra
Finansudvalget, i henhold til formålsbudskabet for ændringen af afgiften
krævet, at Landsstyret foretager en grundig analyse.
Til sidst
skal vi fra Siumut opfordre udvalget til at være ekstra opmærksomme på, hvordan
ordlyden i ' 4 stk. 2 skal være,
da vi med hensyn til salg af rejer mener, at det nøjes må vurderes hvilke pris
eller indeks der skal benyttes.
Med disse
bemærkninger skal vi indstille det til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger
tak til Siumut. Og den næste er Godmand Rasmussen.
Godmand
Rasmussen, ordfører, Atassut.
Først skal
vi lige undskylde, at vi har teknisk uheld, hvorfor vi ikke har danske
oversættelse af vores indlæg. Landsstyrets forslag om ændring af ændring af
rejeafgiften, der har vi så følgende bemærkninger. Det interessante forslag har
Atassut nøje undersøgt, og har så følgende bemærkninger.
Ud af Landsstyrets
besvarelse står det klart, at afgiftsmåden har eksisteret i op til 12 år nu,
men alle og enhver steder er det kotume, at man tilpasser dem, og såfremt det
så ikke sker, så kan der ske nogle skævheder for de involverede.
Ved
afgiftsbelægningen så er det meget vigtigt, at man så også kan sælge. Og
såfremt rejepriserne er lave, så kommer det til at koste dyrt for dem der er
involveret i det, og vi har været så højt oppe som 11 % i afgift, og det har så
resulteret i, at der var en del fiskere, som desværre måtte stoppe deres
fiskeri, og der har vi fra Atassuts side utallige gange brugt denne talerstol
til at påpege det mange gange. Siden gamle tid så har vi grønlændere lagt vægt
på at kunne drive vores erhverv uden der er nogen der skal holde nogen nede, og
derfor er vi også positivt indstillet overfor dette forslag, og det så først
skal ske når rejefiskerne har fået et overskud.
Vi ved at
udenskærs fiskeri er meget meget fysisk krævende, og ikke alene familiemæssige
forhold bliver også berørt, men også mange andre ting, og det har også
eksisteret i mange år. Og derfor er de udenskærske fiskere som Atassut har stor
respekt for,. fordi vi ved, at man har måtte ofre en masse ting, og vi har nu
nået de dage, hvor vi privatisere, og nu das hjemmestyreejede virksomheder
efterhånden bliver privatiseret, det er jo også noget vi også værdsætter.
Men såfremt
vi skal pålægge alt for meget overfor de private, så ved vi, at det vil give
meget store problemer. Vi ved også at der er en del virksomheder i Grønland som
nu også er begyndt at tilpasse sig dagens forhold, og det er vi også stolte
over i Atassut. Og såfremt flere kunne opnå det samme, så vil det skabe endnu
mere tryghed i samfundet. Vi ved jo allesammen, at ved at kræve en masse af sig
selv og gennem hårdt arbejde, så opnår man først, at være medejer af en
udenskærs trawler, fordi pengene ikke kommer af sig selv.
Vi ved
allesammen, at de også skaber økonomisk fremgang i nogle af kommunerne og det
er netop det der er roden ved vores Hjemmestyre. Vi ved også, at nogle af
partierne ellers ønsker langt større afgifter, men det er ligesom om, at man
glemmer, at netop dette erhverv er meget følsomme overfor påvirkninger udefra,
og er der en ting der går skæv, så kan det gå meget meget skævt og har man ikke
en reservebeholdning, så kan det resultere i konkurser med mere.
Og såfremt
rejeprisen er mere end 19 kr., så er vi tilfreds med, at man først der
afgiftsbelægger dem, og den ordning er vi svært tilfredse med i Atassut. Vi
ved, at der er en del unge der ellers gerne vil være udenskærs fiskere, men
såfremt vi overbebyrder erhvervet, hvor er så den vilje der er for at komme ind
i erhvervet, og derfor er det en af vores største ønsker i Atassut, at
rejeprisen må stige i fremtiden. Såfremt det sker, så vil de få en meget meget
positiv virkning for Grønland, og det er også på sin plads, at man også har
ført høring hos flere relevante organisationer, og APK mener også, at det også
har været positivt.
Og
afslutningsvis skal vi udtrykke vores enighed i, at det bliver behandlet videre
i Skatte-og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits, Johan Lund Olsen.
Johan
Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er
Inuit Ataqatigiits grundlæggende holdning, at de bredeste skuldre, og dermed de
mest velbjergede i samfundet som solidarisk bør bære de største byrde i
samfundshusholdningen. det er samtidig vores holdning, at vores rejeressourcer
er en samfundsmæssig ejendom, som samfundet også har en legitim til at kræve
lejebetaling for.
Netop
derfor er det kun naturligt, at Inuit Ataqatigiit fortsat mener, at
særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri via en rejeafgift
bør bevares, fordi rederierne i princippet har fået gratis adkomst til denne
rigdommens kilde, en rejebestand som ofte i dag kaldes for det røde guld.
I forhold
til den nuværende rejeafgift model, foreslås det her, at rederierne fremover
fortsat skal svare en afgift når den gennemsnitlige salgspris pr. kg.
afgiftspligtige rejer overstiger 19 kr. samt at den flydende afgift derudover
fastfryses idet øjeblik den gennemsnitlige salgspris når et loft på 45 kr og 50
øre. Inuit Ataqatigiit skal allerede på nuværende tidspunkt melde ud, at vi
ikke kan sluge det forslag råt, og derfor skal gennemtygge dette først. Vi har
med andre ord brug for, at vurdere de økonomiske analyser meget nøje samt ikke
mindst, at finde ud af den nærmere baggrund til at indekset er fastsat til at
starte ved en gennemsnitlig salgspris på 19. kr.
Det er
derfor vores håb, at man forinden 2. behandlingen af forslaget i Skatte- og
Afgiftsudvalget gennempløjer og meget nøje undersøger samtlige detaljer omkring
den del af forslaget samt udover og i særdeleshed dykker ned i og sikrer sig
imod krumspring ved prisfastsættelsen i spekulations øjemed.
Til trods
for, at Landsstyret oplyser, at det allerede er sikret igennem den bestående
bestemmelse i ' 3, og der dermed
ikke kan spekuleres i dette synes dette påkrævet, da vi jo alle er bekendte
med, at nogle af disse trawlerrederier opererer med salgsselskaber uden for
landet grænser, og dermed har datterselskaber omkring.
Nogle
selskaber og rederier driver ligeledes ud over rejefiskeriet andet fiskeri
efter andre arter, så som hellefisk, krabbefiskeri samt torskefiskeri, som gør
at der kan være regnskabsmæssig faldgrupper der gør det nærmest umuligt at
klart at adskille rejeindtjeningen fra anden indtjening fra øvrig fiskeri og
dermed er der en indbygget ugennemsigtighed.
Forinden vi
kan støtte op om forslaget til en ny rejeafgiftmodel er det derfor efter vores
opfattelse nødvendigt med en meget nøje undersøgelser. Inuit Ataqatigiit er
derudover også betænkeligt ved at foreslå, at det direkte i lovteksten skal
fremgå, at den gennemsnitlige salgspris er fastsat til lige 19. kr. pr. kg. Vi
finder det mest rigtige ville have været, at såfremt man valgte en sådan
løsning, at denne prisfastsættelse finder sted i forbindelse m ed behandlingen
af den årlige Finanslov, for dermed at gøre det muligt, at tage højde for
eventuelle andre produktionsomkostninger som også kan have indvirkning på
prisfastsættelsen.
Vi ønsker
derfor, at dette særligt undersøges, og sidestilles i forhold til vores
nuværende nemmere og mere simplere beregningsningsmetode, idet vi har en
forventning om, at høringssvarene ligeledes udleveres til Skatte- og
Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen henviser vi således til vores
bemærkninger.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste
er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyrets
initiativ for at finde endnu mere smidigere afgiftsmåder, således at afgifterne
ikke får negativ indflydelse på driften er vi i Kandidatforbundet tilfredse
med. Det bliver gentagne gange udtalt, at i løbet af det sidste år, at den
udenskærske rejeflåde har økonomiske vanskeligheder, og flåden har
vanskeligheder med at betale rejeafgiften. Her er der specielt tale om
vanskeligheder foranlediget af verdensmarkedspriserne.
Det er
yderligere blevet udtalt i løbet af det sidste år, at rejepriserne har været
konstant faldende, og ikke mindst at priserne er raslet i løbet af de sidste
måneder, således af kiloprisen gennemsnitlig aktuelt ligger på under 19 kr. Vi
kan derfor i Kandidatforbundet udmærket forstå begrundelserne for at ændre på
rejeafgiften, så man fremover betaler afgiften på baggrund af
indhandlingspriserne på verdensmarkedet uden at ændre på lovgivningen.
Konsekvensen
ved, at man begynder at afgiftsstørrelsen igennem loven bliver så en mere
smidig afgiftsmetode. Vi finder det vigtigt i Kandidatforbundet at hvis
rejepriserne bliver bedre igen, så er der ingen grund til at afgiftens
størrelse på 3 % bliver fastholdt. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at der
også bør sættes en loft på afgiftsstørrelsen. På den måde vil man indføre en
mere smidigere afgiftsmetode.
Med disse bemærkninger
skal vi anbefale, at sagen sendes videre til Landstingets Skatte- og
afgiftsudvalget inden 2. behandlingen,
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Jeg
siger tak til besvarelserne, og jeg har lagt mærke til at flertallet fuldt ud
støtter dette forslag, men Inuit Ataqatigiit ikke på nuværende tidspunkt ikke
vil gå ind for det. Og efter at have sagt dette, og med hensyn til Siumuts
ordførerindlæg, med hensyn til, at man skal være ekstra opmærksomme på ordlyden
i ' 4 stk. 2, og at den
skal nøje behandles i udvalget, og jeg regner med at udvalget vil tage dette
som en opgave til sig og behandle det, og at vi i Landsstyret også er åbne for
at vi kan blive kaldt til samråd.
Og med
hensyn til Inuit Ataqatigiit skal vi udtale, at det der blev nævnt her, hvad
man skal sikre for at der ikke laves nogen spekulation, og her kom de også ind
på, og nævnte noget at f.eks. at andre selskaber udover rejefiskeriet også kan
udføre andet fiskeri efter hellefisk, krabbefiskeri og torskefiskeri, her skal
vi præcisere, at grundlaget for at finde den gennemsnitlige pris er det på
baggrund af en gennemsnitlig verdensmarkedspris på eksportrejer, det vil sige,
at så skal man fra selskaberne meddele til Skattedirektoratet om hvilke priser
man har fået i forbindelse med den seneste tids indhandling, og på baggrund
deraf, så finder man den gennemsnitlige pris.
Derfor
mener vi, at man herigennem har prøvet på at sikre, at man ikke kan spekulere i
en mindre pris sådan uden videre og kan sælge til alt og andre - for at undgå
dette har man prøvet på at sikre, at forinden disse bliver solgt ud og den pris
der bruges er den gennemsnitlige pris der skal findes.
Jeg mener,
at det der blev nævnt derudover, vil også blive behandlet i udvalget, men jeg
har lagt mærke til at et flertal støtter forslaget fuldt ud og dem takker jeg
for. Og som bekendt er det udenskærske rejefiskeri på grund af den meget lave
rejepris nogen af dem er placeret på et område, hvor der kan være grund til
katastrofe, og ikke blot de seneste år, men vi finder det meget nødvendigt fra
Landsstyrets side, at selvfølgelig hvis afgiften skal effektueres, så skal der
sker en afgiftsbeskatning på baggrund af fortjeneste eller overskud.
Og vi kan
så regne med at den kan blive realiseret, og det siger vi tak for fra
Landsstyrets side, og ønsker at den bliver nøje behandlet i udvalget. Tak.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja. Og
Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen har markeret sig
Johan
Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg
vil blot komme med en rettelse til Landsstyremedlemmet og Økonomi, partiernes
og Kandidatforbundets fremlæggelse, og hvis vi skal henholde os til dem, så lød
det meget klart fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til ' 4 og stk. 2., at
man skal sætte spørgsmålstegn ved ordlyden, og det er så essensen af hele
forslaget.
Og derfor
siger Landsstyremedlemmet, at, når hun sagde, at et absolut her støtter det her
fremlagte fra Landsstyret. Jeg kommer lige med en rettelse til det, fordi
Siumuts ordførerindlæg, der sagde man helt klart, og jeg vil lige citere, hvis
mødelederen kan gå ind for det. Til sidst skal vi fra Siumut opfordre udvalget
til at være ekstra opmærksomme på, hvordan ordlyden i ' 4 stk. 2 skal være, da vi med hensyn til salg af rejer
mener, at det nøje må vurderes, hvilke pris eller indeks der skal benyttes,
citat slut.
Dette kan
ikke misforstås, og den harmonerer også med det som vi har fremført fra Inuit
Ataqatigiits side, og derfor vil jeg blot gentage, at Landsstyremedlemmet ikke
helt korrekt sagde, at et absolut flertal her støtter Landsstyrets forslag.
Og jeg vil
ikke undlade, at bemærke følgende, at vi ønsker at man i udvalget nøje får
undersøgt om hvordan man kan sikre sig mod krumspring ved prisfastsættelsen
spekulations øjemed, og det er så den gennemsnitlige salgspris til 19 kr., at
den kan misbruges, det er det vi ønsker, at man skal være opmærksom på, fordi
vi er vidende om, at der er flere trawlerrederier, også vores eget samfundsejet
virksomhed har mange datterselskaber i udlandet det vil sige
salgsdatterselskaber, og mange andre virksomheder i udladet, at disse selskaber
og disse datter- og salgsselskaber, at man ved at bruge disse, at den
gennemsnitlige pris der bliver nævnt i ' 4 stk,. 2 i gåseøjne ”kan få den nedbragt”.
Derfor
mener jeg, at det der bliver foreslået i ' 4 stk. 2 meget nøje
skal undersøges, som sagt er vores samfundsejede Royal Greenlands A/S har også
udenlandske afdelinger, og når vi ser på trawlerrederier der er i drift i
Grønlands, så er der også andre der er placeret tilsvarende.
Vi kan
komme med et eksempel, Polar Seafood, Greenland A/S, hvis man blot ser på dette
selskab, og efter oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så har Polar
Seafood Greenland 8 afdelinger i andre lande, d.v.s. Danmark, Canada, England,
Italien, Norge, Sverige, Færøerne og Rusland, og derudover har den associeret
selskaber med andre lande, så har den både her og i Grønland i alt 17
selskaber, det vil sige, at Polar Seafood har i alt associeret selskaber som
Polar Seafood er medejere af, så har den 17 selskaber både her i landet og i
Grønland.
Det er
derfor vi mener, og ønsker, at denne bestemmelse i ' 4 stk. 2, og det foreslået at den meget nøje bliver
undersøgt fra udvalgets side, fordi man kan jo igennem en masse selskaber
fastlægge at den gennemsnitlige salgspris bliver formindsket, og det er man
fuldt ud vidende om, og man behøver ikke engang at være professor for at få
undersøgt dette. Idet disse oplysninger som vi har fået kan fås fra Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, dem kan hvem som helst få, om hvordan selskaberne er
sammensat, og om hvordan strukturen i selskaberne er, og derfor har de også
muligheder, og vi har også allerede set, hvor dygtige disse selskabet er blandt
andet med hensyn til, at de lader være med at betale forfaldne skatteindtægter.
I løbet af
det seneste år, og de oplysninger der er givet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen er åbent for alle, så kan man konstatere, at disse
trawlerselskaber især private er meget dygtige med hensyn til dette, nemlig at
de så vidt muligt udsætter betaling af deres skattebetalinger. Og i og med, at
de er så dygtige på dette områder, så er der også grund til at sætte
spørgsmålstegn ved her som foreslået, at lige så snart den kommer lige under 19
kr., så kan selskaberne få sat prisen ned, som f.eks. den gennemsnitlige indhandlingspris,
som er blevet fastsat til 19 kr. pr. kg, at selskaberne via deres egne
selskaber kan få dem placeret til at være 18,99 kr., og dermed lade være med at
betale afgift.
Derfor skal
alt dette meget nøje undersøges i Afgifts- og Skatteudvalget.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og forinden
næste ordfører, så har jeg lagt mærke til at partierne og Kandidatforbundets
ordfører, og Landsstyret i sin konkluderende besvarelse, så er der ikke noget
til hindring for, at den bliver behandlet i berørte udvalg, nemlig Afgifts- og
Skatteudvalget. Og det er så den indstilling der kommer.
Og den
næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling, værsgo.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Inuit
Ataqatigiits ordfører citerede også Siumuts ordfører og sagde, at Siumut ikke
støttede Landsstyremedlemmets forslag. Det er ikke sådan jeg konkluderer det.
Med hensyn
til ' 4 stk. 2 der beder
man om at undersøge det nærmere, og det har jeg allerede også sagt, og jeg
anmoder også om, at det også bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget,
hvilket jeg er fuldstændigt enig i, og jeg forklarede også, at grænsen på 19
kr. og at man for at sikre sig imod spekulationen, at vi så også finder ud af en
måde at gøre det på.
Og Johan
Lund Olsen kom ind på, at Polar Seafood har en masse datterselskaber, og dermed
kan prøve på at spekulere. Men jeg må nævne, at med hensyn til afgiften, så kan
man ikke tage udgangspunkt i et selskab, det er alle eksportførende selskaber
og det er deres gennemsnitspris der skal være udgangspunktet, og bemærker man
at der er nogle der har for lav en gennemsnitspris, så er det
Skattedirektoratets opgave at undersøge om der har fundet en spekulation sted.
Så vil det så betyde en overtrædelse af Skattelovgivningen, som
Skattedirektoratet selvfølgelig skal forfølge.
Og her vil
jeg gerne præcisere, at Skatteudvalget selvfølgelig skal være med til at sikre
at man ikke misbruger de bestemmelser der er i Skattelovgivningen. Og vi ved jo
også at netop dette forhold, at da vi begyndte at snakke om det her i foråret,
og da Inuit Ataqatigiit allerede har været inde på det på et tidligere
tidspunkt, der ønsker vi heller ikke, at selskabernes skal mistænkeliggøres.
Vel og mærke de selskaber der har så stor en betydning i Grønland, de skal ikke
mistænkeliggøres. Og derfor skal beregningsgrundlag et være alsidigt, det har
vi prøvet at sikre.
Og jeg skal
også præcisere overfor Inuit Ataqatigiit, at man er dygtige til at undlade at
betale skatter og afgifter, og jeg skal præcisere, at Skattedirektoratet ikke
har sådanne sager igang, fordi skatter og afgifter bliver betalt, og det skal
jeg også præcisere her fra talerstolen.
Og jeg er
også glad for, at der er god støtte omkring forslaget her, således at det kan
gå videre i selve behandlings rækkefølgen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er
det Johan Lund Olsen for 3. gang, Inuit Ataqatigiits ordfører, værsgo Johan. Og
det skal være ganske kort da det er 3. gang.
Johan
Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er
jo sådan, at Landsstyremedlemmet for Skatter, der også kom med det, der må jeg
også berigtige mig selv eller berigtige hende. Fordi det er de oplysninger vi
har fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der er 7 trawlerrederier, inklusive
Royal Greenland, så er der Nanoq Traw med meget mere i 1999 og 2002, og det er
oplysninger der er tilgængelige for allesammen, og ud fra dem så har Istrawl i
1999 udsat skattebetaling for 16,6 mio. kr., og det blev forhøjet til mere end
20 mio. kr., og Polar Seafood i 2000 udsat skat for 62 mio,. kr., næst år i
2000 fik udsat skattebetaling på 69,3 mio kr., og Kajak Trawl i 1999 26,7 mio.
kr., der har man så skattebetalingen af disse penge. Og i 2000 var beløbet
steget til 24,7 mio. kr.
Og det er
de oplysninger man har som Skattedirektoratet også allerede har og som før
nævnt, så er oplysninger hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Og jeg vil
heller ikke undlade at bemærke, idet vi har bemærket, at i forbindelse med
høringen, så er det kun APK der har været tilfreds med forslaget, og det skal
man heller ikke undre sig over.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Men det er
forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, som
vi diskutere, og det skal jeg lige minde om.
Og så er
det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en yderligere besvarelse,
værsgo.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Med hensyn
til Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, du sagde, at du rettede mig, men jeg
kan ikke tage dem, fordi du snakkede uden om. her kom jeg ind på, at vi i
Skattedirektoratet, at vi ikke har nogen sager der vedrører at man har gjort
noget ud over regler om skat, men at man kan udsætte skattebetalingen i henhold
til lovgivningen, f.eks. i forbindelse med nyanskaffelser af ny trawler, så kan
man få udsat skattebetalingen, og det er den mulighed de har, og denne
skattebetalingsudsættelse er også gældende i andre selskaber.
Det vil dig
ved at bruge disse givne muligheder, så har du gjort det, og derfor har vi ikke
nogen opgaver i Skattedirektoratet, der skal forfølges. Derfor mener jeg, at vi
her må passe på, at vi ikke skal gøre denne sag mere spændende end det er
tilfældet, for man bør jo have en drift indenfor lovgivningen.
Og med
hensyn til udsættelse af skattebetalingen, så er der allerede blevet lavet
nogle stramninger på det område, og derfor så har Landstinget den beslutning
vedrørende skattebetalingsudsættelsen, og derfor da den ikke har nogen direkte
sammenhæng med dette punkt, så er mine bemærkninger sluttet her.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger
tak til Landsstyremedlemmet, og så er det Mikael Petersen ud over Siumuts
ordførerrække.
Mikael Petersen, Siumut.
Jeg har
fundet det nødvendigt, at kommer og sige noget, fordi det vi diskuterede lige
før, nemlig punkt 65, der var ændring af landstingslov om indkomstskat, at den
blandt andet har sammenhæng med den debat der er i gang nu, selvom den ikke har
direkte, da der jo er tale om en anden lov, men det er det vedrørende
selskaberne, og her skal vi præcisere, at vi har set alt dette under et i vores
vurdering i Siumut.
Og med
hensyn til det første ændringsforslag punkt 65 omkring at man undgår
dobbeltbeskatning både i Grønland og i Danmark, og i det videre skridt der skal
tages, så blev det foreslået, at selskaber f.eks, hjemmehørende i Grønland, og
hvis de har nogle selskaber i Danmark, at udbyttet af deres danske selskaber
skal ikke beskattes direkte, det vil sige, at forskellige selskaber i Grønland
som f.eks. har med fiskerierhervet at gøre, der er flere, som IA’s ordfører
også kom ind på, som har flere selskaber i Danmark, og det samme har vores
samfundsejet selskab Royal Greenland, og det skal vi undlade at bemærke.
Og denne
sag er kommet ind sådan, at i og med at vi fik selskabernes beskatningsfrit til
udbytte fra deres danske selskaber, og at hvis de kører lidt forkert i
Grønland, at de så ikke skal beskattes. Og det er så det, vi gerne vil have
undersøgt altså sammenhængen mellem dette, således at man med hensyn til den
internationale verdensmarkedspris om man skal tage udgangspunkt i dette eller
man skal bruge de indhandlingspriser vi altid fokuserer på i Grønlands, det er
dette der skal vurderes.
Det er også
korrekt, at det er produkter, hvor man får indtjening af det er samfundets eje,
og det vil være hensigtsmæssigt at disse bliver beskattet. Det er alt dette der
skal vurderes, derfor kan man ikke sige, at man har taget skattelovgivningen
udformning, men den får den rette udformning når Skatte- og Afgiftsudvalget har
behandlet sagen
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og sidste
ordfører er Johan Lund Olsen, nej det er Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra
Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er
med hensyn til det der står blandt andet i bemærkninger, at det kun er 1 der er
kommet af besvarelserne i høringerne, at det kun er APK, der har tilsluttet
sig. De andre man har hørt, der er der ingen forslag på, hvad de har udtalt sig
om.
Og derfor
med hensyn til en sådan ordning, at de bliver afgiftspligtige når prisen kommer
19 kr. og det forslag der, så bør man også medtage om administrationen ikke vil
blive forøget i forhold til den nuværende ordning i og med at man får en
fastere procentsats at skulle betale, altså i forhold til den.
Og her skal
man bruge enorm mange papirer, og undersøgelser af hvad man har fået som pris,
og som Landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte i sin besvarelse, at man
mistænkeliggøre sådanne nogle selskaber og at man så ikke skal gøre det, og at
der er en større kontrol, og at det vil være nødvendigt, og det er så man har
medtaget kontrolorganet. Hvordan dette vil være placeret med hensyn til
administrationen, jeg mener at vi skal have klarhed over det, fordi vi i Inuit
Ataqatigiit mener, at det vil være det letteste og nemmeste, at med hensyn til
nu, at den får en procentvis beskatning, således at selskabsejerne, som vi er
bange for kan fastsætte prisen til at være 19 kr. og undgå beskatning. Og det
er det vi er bange for.
Og med
hensyn til udsættelse af skat, og de bemærkninger som Johan Lund Olsen fremkom
med, så er der mange midler som selskaberne ellers skal betale, men Landsstyret
sagde, at det ikke er en udsættelse men på baggrund af en rettighed de har, at
de har gjort det. Ja og det kan blot forstås at de kan udsætte betalinger, og
det gør de så, vi kan ikke se, at der ikke sker en udsættelse.
Og
afslutningsvis vil vi blot udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit finder det
betænkeligt med rejetrawlerrederier, at dem som ellers har noget, at det så er
til gavn for disse, at Landsstyret kommer ed en lovgivning, og at man
derigennem giver mulighed for at de ikke skal betale så meget til Landskassen
af deres fortjeneste, og det er det man skal være påpasselig med, at landets
ressourcer af trawlerrederierne eller af udenlandske samfundssatte. Det er
samfundet der ejer den, og hvem der som helst der gør brug af den - bør også
beskattes.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste er Siumuts ordfører, Simon Olsen.
Simon
Olsen, ordfører, Siumut.
Det med Afgifts-
og Skatteudvalgets side sagt, at samtlige partier og Kandidatforbundet har
udtrykt ønske om en nøje behandling og en nøjere undersøgelse, og vi må fra
Siumut udtale, at opgaven både er spændende og i sig selv er spændende fordi
der er mange forhold man skal være klar over.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke
flere der har bedt om ordet, undskyld, Landsstyremedlemmet for Økonomi,
selvfølgelig har hun ret til at sige noget, jeg har ikke set at du har markeret,
værsgo.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Ja jeg
fastholder selvfølgelig ,at i princippet er der et absolut flertal der ønsker
at den bliver videre behandlet, og det der skal undersøges selvfølgelig skal
det undersøges i udvalget, og det har jeg også sagt mange gange, at det er
nødvendigt, og det er et ønske, at det så bliver undersøgt.
Og med
hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit, så skal jeg udtale,
at jeg ikke har sagt, at der ikke sker udsættelse, jeg sagde at selskaberne har
rettigheder og på baggrund af muligheder i skattelovgivningen, at der så sker
disse udsættelser, og derfor har vi i Skattedirektoraterne ikke nogen sager af
den slag. Og at de rige der bliver rigere, og i den forbindelse skal jeg
udtale, at baggrunden for at vi har været nødsaget at fremsætte sådan et
forslag er, som også er meget vigtigt for samfundet, at det udenskærs
rejefiskeri i og med at rejepriserne falder så meget, at de passeret et sted,
hvor det ikke mere er rentabelt, og at de kan gå konkurs, og det kan være meget
dyrt for Grønland, og det må vi undgå.
Og så længe
rejepriserne er placeret så det ikke længere er rentabelt, så mener vi fra
Landsstyrets side, at det ikke længere kan forsvares, at man laver
afgiftsbelægning ud over de almindelige skattebetalinger, og derfor foreslår
vi, at når rejeprisen kommer op på et stade, hvor den er mere rentabelt, så
træder rejeafgiften til, og det er det vi har foreslået.
Og det er
så grundlaget, og jeg håber, at Skatteudvalget i sit videre arbejde m
selvfølgelig også skal være opmærksom på dette forhold, idet det er det
vigtigste erhverv i Grønland, og hvis vi kan se, at det er ved at gå forkert,
så mener vi at vi har en forpligtigelse til at gøre noget ved det, og det er så
det vi har prøvet på at gøre fra Landsstyrets side her.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke
flere der har bedt om ordet, og dermed er punkt 66, Forslag til landstingslov
om ændring af landstingslov om afgift for rejer, 1. behandlingen færdig.
Og samtlige
indstiller, at den forinden 2. behandlingen bliver udvalgsbehandlet i Afgifts-
og Skatteudvalget.
Og set
næste er punkt 78. Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v.,
og det er 1. behandling, og det er Landsstyremedlemmet. for Sociale Anliggender
og Arbejdsmarked, der skal foreligge.