|
Dagsordenens punkt 70-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 9. oktober
2002
Jørgen Wæver, Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur, Siumut.
Tak. Landsstyret skal hermed lægge op
til en drøftelse af mulighederne for at omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab.
Til landstinget et omdelt en redegørelse om nye rammer for styring af
Nukissiorfiit. Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed hvis ledelse
refererer til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur.
Nukissiorfiit varetager forsyningen
med elektricitet, fjernvarme og vand i byer og bygder. Derudover har
Nukissiorfiit el-, og gasmyndigheden, øver rådgivning samt i visse
yderdistrikter entreprenør og installationsvirksom, har indkvartering og
materiel udlejning.
Nukissiorfiit er en forsyningspligtig
virksomhed, hvilket betyder at visse basale ydelser såsom el, vand og
fjernvarme er til rådighed for alle til rimelige og overkommelige priser. Des
uagtet at en række af de aktiviteter som Nukissiorfiit udfører er direkte
tabsgivende. Nukissiorfiit sælger altså en varer som hos befolkningen anses som
det mest naturlige i hverdagen og en varer som de moderne grad er afhængig af.
Bliver selskabsomdannelsen en
realitet vil det fortsat være et krav, at tarifferne besluttes politisk. Dette
skyldes hovedsageligt at el, vand og fjernvarme er et af forudsætningerne for
at opretholde et moderne samfund, samt en forudsætning for at der i andre
sektorer kan foregå en udvikling som kan skabe økonomisk vækst. Virksomhedens
mål vil derfor stadig være i overensstemmelse med det politiske mål om at
levere vand, el og fjernvarme til så lave tariffer som muligt.
En ændret rammestyring ved omdannelse
til aktieselskab, vil betyde at Nukissiorfiit kan foretage den fornødne
langtidsplanlægning, hvor finansieringen ikke er bundet på konkrete projekter.
Ændret rammestyring betyder ligeledes øget fleksibilitet, således at
fremrykning og udskydelse af projekter som følge af lokale forhold eller
forhold der kræver hurtigt reaktion bliver mulig.
Planer, forsyningssikkerhed og
offentligt serviceniveau vil fortsat være underkastet politisk bedømmelse og
beslutning. Over en årrække er der arbejdet på en forbedring af rammerne for
Nukissiorfiit, således af forsyningssikkerheden kan være acceptabel. De
økonomiske rammer er genoprettet tilstrækkeligt til at der er tilvejebragt et
godt fundament for rammestyret Nukissiorfiit.
Rammestyringen vil være vigtig for
virksomheden der for at opfylde sine mål skal sørge for planlægningen over en
længere tidshorisont ofte på 15 B 30 år. Det er endvidere af største
betydning for de enkelte byer og bygder at virksomheden systematisk
vedligeholder anlægsmassen.
I forbindelse med arbejdet om ændret
styring af Nukissiorfiit har det været overvejet at rammestyre Nukissiorfiit
således at Nukissiorfiits samlede drift og anlægsopgaver alene fremgår som en overordnet
bevilling på finansloven. Dette vil imidlertid ikke løse nogen af de
umiddelbare problemer som Nukissiorfiit oplever som nettostyret virksomhed.
Nukissiorfiits evne til at leve op til forsyningssikkerheden er afhængig af en
stabil planlægningshorisont over en længere periode end finanslovens opbygning.
Landsstyret ønsker at virksomheden
gives optimale betingelser for at distribuere el, vand og fjernvarme, således
at forsyningssikkerheden overfor befolkningen som minimum kan opretholdes på
det nuværende høje niveau. Det er usikkert om nettostyring eller
resultatsstyring vil kunne håndterer problemer i samme udstrækning og med samme
fleksibilitet som aktieselskabsformen giver mulighed for.
Udgangspunktet for en omdannelse til
et aktieselskab er god, fordi det økonomiske grundlag ikke kræver at gælden til
hjemmestyret bliver indskudt som aktiekapital. For blot 3 år siden ville en
omdannelse have betydet at landskassen skulle have afskrevet et betydeligt
beløb på 13/13.
Følgende forhold vil umiddelbart
kunne forbedres ved at omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab:
For det første: klar adskillelse
mellem politiske aktieselskabsretslige ansvar.
For det andet: klart defineret
beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion.
For det tredje: stabil
planlægningshorisont på bygge og anlægsaktiviteter der er større end det er
tilfældet i dag.
For det fjerde: større frihed til
forretningsmæssige dispositioner.
Og endelig for det femte:
beslutningsprocessen forenkles.
Den overordnede politiske styring af
området bibeholdes, da landsstyret udgøre selskabets generalforsamling og
vælger selskabets bestyrelse. Landsstyret vil gennem tariffastsættelsen have et
overordnet styringsredskab for selskabets overskud.
Forinden en eventuel selskabsdannelse
skal der udarbejdes de nødvendige beslutningsgrundlag. En hensigtsmæssig rytme
kunne være at beslutningsgrundlaget forelægges på samlingerne i 2003. Inden
igangsættelsen af det videre forløb omkring en eventuel omdannelse til
aktieselskab ønskes landstingets kommentarer, hvorfor jeg hermed vil overlade
punktet til landstingets velvillige forhandling. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet
for boliger og infrastruktur og vi går så over til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere.
Først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, ordfører,
Siumut.
Vi har i Siumut gennemgået og
vurderet redegørelsen om nye rammer for styring af Nukissiorfiit og har
følgende bemærkninger til indholdet.
I forbindelse med redegørelsen har
udvalget fra boliger og infrastruktur sammen med finansudvalget lørdag 28.
september fået forelagt redegørelsen i Nukissiorfiits hovedkontor med en
efterfølgende god debat.
Vi vil benytte denne lejlighed og
rette en tak til landsstyremedlemmet for at have givet os mulighed for at
indsamle oplysninger og således for at have mulighed for at indhente svar på
nogen spørgsmål. I bevidstheden om at drøftelsen af redegørelsen kan danne
grundlag for en fremtidig beslutning har vi fra Siumut denne indledning.
I de seneste år flere af de
hjemmestyreejede virksomheder blevet omdannet til aktieselskaber. Nogen af dem
er Tele Greenland A/S, boligselskabet INI A/S og KNI A/S. Ud fra erfaringerne
fra disse omdannelser til aktieselskaber skal vi fra Siumut at der forinden
beslutning, hvis der med Nukissiorfiit også skal foretages sådan en beslutning,
skal der foretages en omhyggelig og grundig vurdering.
Udgangspunktet til denne bemærkning
ligger i at nærværende redegørelse er udarbejdet af Nukissiorfiit selv og
derfor, hvis der i fremtiden skulle blive forelagt landstinget til beslutning,
lægger vi i Siumut vægt på at en grundig og uvildig undersøgelse vil være vigtigt
for enhver. Som det allerede er bekendt har vore erfaringer tydeligt vist, at
der vil omdannelse til aktieselskaber, er der både fordele og ulemper, ikke
mindst set fra samfundets side. Hvis
disse forhold skal underkastes en grundig kulegravning er det vores vurdering,
at det er nødvendig at en grundig undersøgelse skal blive udarbejdet af en uden
forhold til Nukissiorfiit.
Vi skal også her nævne et væsentligt
punkt, at der i forbindelse med privatiseringen tages der udgangspunkt i flere
af Grønlands Hjemmestyrets aktieselskaber og lignende virksomheder som
Nukissiorfiit skal omdannes til aktieselskab, mener vi i Siumut, det som
væsentligt, at det bliver 100% ejet af samfundet. Det skal forebygges det for
samfundet helt nødvendige ikke bliver misbrugt af profitjægere.
Som nævnt er Nukissiorfiit placeret
som højst uundværlig for samfundets betjening i en tid hvor det grønlandske
folk lever i en moderne tid. Derfor er det helt principielt at kræve, at
såfremt Nukissiorfiit skal omdannes til et aktieselskab at der på ingen måde
ikke sker forringelse i tjenesten og ikke mindst kræve at det overfor
samfundet, landskassen og for virksomhederne ikke bliver dyrere. Det mener vi i
Siumut er meget centralt.
På grundlag af det er vi tilfredse
med at man forinden vil sikre, hvis det skulle omdannes til et aktieselskab, at
tariffernes stadig bliver besluttet politisk. For at sikre dette for fremtiden
vil den gamle praksis som i dag praktiserer og har erfaringer for, blive brugt
som prismæssig vægtskål, hvis det som et aktieselskab skulle fremsætte krav.
Udover der for oven nævnte hører også som et af det væsentlige en vurdering af
det nuværende ejendele, da det er disse som under omdannelse til et
aktieselskab vil blive overdraget som aktieselskabets ejendele.
Vi mener i Siumut, at have en
bevågenhed over en af argumenterne, hvor dybt det er her det drejer sig
specielt om udsagnet om at der med det nuværende forhold ikke kan foretages
planlægning flere år frem, fordi man er bundet af finansloven. Alligevel
hvorledes man tør tro på af trods i flere år har drevet under disse forhold, at
de så over en årrække har udarbejdet planer.
På trods af at Nukissiorfiit i deres
redegørelse kan fremvise at den økonomiske situation kan blive bedre, har vi i
Siumut bemærket at det ikke er så store, at de økonomiske fordele alene kan
være et argument. Ovennævnte ønsker vi her at gentage, at det er af Siumuts
opfattelse at de få ejendele, hvad det skal udarbejdes en utvetydig redegørelse
til landstinget, hvordan disse i forbindelse med omdannelse til et aktieselskab
skal indgå i omdannelsen.
Når vi har nævnt disse forhold er det
også meget interessant at sikre hvordan det nye aktieselskab vil have en
personalepolitik for sine ansatte og her specielt sikre, at det skal være de
hjemmehørende ansatte. Også hvorledes de vil blive ændret i dag fra
Nukissiorfiit med udgangspunkt i nuværende praksis betragtes som et problem af
indkalde udenlandske specialister med grundlag i egen lønpolitik.
Vi lægger vægt på i Siumut, at disse
forhold som vi i dag på tæt hold kan styre, skal sikres at de ikke bliver
forringet. Til sidst skal vi med udgangspunkt i det ovennævnte fremhævelse
endnu engang erindre om at det med udgangspunkt i alle vore erfaringer af
fordele og ulemper ved omdannelser til
aktieselskaber, lægger vi vægt på i Siumut at nærværende undersøges grundigt.
Med disse bemærkninger fremsætter vi
fra Siumut vores bemærkninger til redegørelsen og vi mener at arbejdet med omdannelse
til et aktieselskab skal køre videre og derfor ønsker vi at de få nævnte
efterlysninger bliver omfattet i den nærmere undersøgelse. Vi er jo bekendt med
at nærværende er en redegørelse og ikke et beslutningsgrundlag. Vi vil i Siumut
med spænding afvente de efterlyste oplysninger og vil som sædvanlig deltage med
alvor i den kommende beslutning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Per Rosing- Petersen og den næste er Godman Rasmussen, Atassut og næste Ole Lynge.
Godman Rasmussen, ordfører, Atassut
Efter at have undersøgt landsstyrets
forslag vedrørende Nukissiorfiit har Atassut følgende bemærkninger:
Det har været Atassuts mål siden
gammel tid, at hjemmestyreejede virksomheder skulle privatiseres eller drives
som aktieselskaber. Vi ved godt alle sammen, at man indenfor anlægsområdet så
bruger man jo mange midler både til renovering og vedligeholdelse. Det vil
sige, at når man spreder det hele så giver det mulighed for at få vejret, og
dermed også giver mulighed til bedre eftertænksomhed.
Vi ved jo alle sammen, at selvom det
bliver til et aktieselskab så skal de tilstadighed tjene på samfundet og vi ser
frem til det, at det bliver til et aktieselskab. Vi sagde i det forrige, at man
bruger mange midler når virksomheden bliver så omfattende. Men når det så
bliver til et aktieselskab så giver det lidt mere luft. Og Grønland er jo en af
de steder i hele verden, som har mest energi til rådighed som ikke bliver
udnyttet, og her tænker vi på vandløb med mere. Og der er stadigvæk en masse
ting der til stadighed skal udvikles og Atassut ser frem til at det så sker,
således at vore efterkommere kan drage nytte af det.
Med hensyn til når elpriserne er til
at bære, så vil det også kunne betyde at priserne kan falde både for
forbrugerne og virksomhederne. Og gennem vandkraftværket ved Buksefjorden, så
har det betydet et langt mindre olieforbrug i Grønland. Og et formålene er nu
at vi nu skal have en energiforsyningssted ved Qorlortorsuaq, og det bliver
også spændende at se, hvad det så kan føre med sig. Men når det nu er begrænset
af energiforsyningsstederne eller elværkerne kan fremstille så synes Atassut,
at man skal være vågen for eventuelt brug af solenergi med mere.
Der er jo bygder i Grønland her og
der er mange bygder ved dette langstrakte land og vi håber, at der så kan komme
nogle realistiske beregninger på det.
Med disse bemærkninger støtter vi
redegørelsen som vi er tilfredse med og ønsker god vind fremover.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Godman Rasmussen og den næste der får ordet er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis så skal Inuit
Ataqatigiit understrege at en udvikling er overordentlig vigtig på baggrund af
vort lands stilling med hensyn til handel og økonomi og på baggrund af vort
lands mere og mere deltagelse i den globale frihandel samt på baggrund af vort
lands interne forvaltning af produktion, forsyning, eksport med mere med
udgangspunkt i samfundets ressourcer og byrder.
De talrige samfundsejede virksomheder
i løbet af 1980=erne og 90=erne blev gjort til aktieselskaber kan følgende nævnes:
Kongelige Grønlandske Handel, KGH herunder
forvaltning af fiskeindustrien, forvaltning af fiskefartøjer og eksport, intern
forsyning af varer i vort land, transport, passagertransport med mere. Og så er
der Grønlands Tekniske Organisation, GTO herunder forvaltning af televæsen,
bygge-, og anlægsvirksomhed, forvaltning af kommunikation, trafik, teknik,
boligbyggeri og vedligeholdelse med mere.
Efter den danske stats overdragelse
af ansvaret for de ovennævnte virksomheder til hjemmestyret blev de fordelt
mellem forskellige forvaltninger. Og de forvaltes stadigvæk generelt som
samfundsejede virksomheder.
Inuit Ataqatigiit vurdere at de kan
opdeles i to kategorier, nemlig det markeds og på den anden side de
serviceorienterede virksomheder. Efter etableringer af disse virksomheder, kan
det konstateres, at det befolkningens vilkår i samfundet som helhed påvirkes
hurtigt selvom flere eksempler ellers
kan nævnes, kan man se forholdene i industrien, handelen samt forholdene i
erhvervet i vort udstrakte kyst.
Ved fremlæggelse af kritiker af
servicen af befolkningen af disse forvaltninger, har vi ved flere lejligheder
haft debatter i landstinget om ønske om medbestemmelse og medindflydelse og vi
har stået som handlingslammede. Ved flere lejligheder hvor prisforhøjelser har været
på tale og på grund af de skiftende priser i handelen har vi her i salen for at
undgå ringere vilkår for befolkningen måttet bevilge tilskud som vi ikke har
kunnet stille en garanti gennem serviceaftalerne. Og det har sandelig været
omfattende.
Inuit Ataqatigiit skal derfor bemærke
at på grund af de begrænsninger samfundet kan bære økonomisk ved en generel
forvaltning er en økonomisk selvbårenhed for nogle forvaltninger vanskellig.
Erfaringerne har vist at visionerne omkring sådanne ændringer ikke bliver
realiseret generelt for brugerne, nemlig medborgerne. Selvfølgelig må alle
forvaltninger ikke vurderes sådan, da der er nogle der til dels efterkommer
befolkningens krav om samfundsøkonomien og servicen.
I nærværende oplæg fra landsstyret
opfordres der til at Nukissiorfiit overgår til et aktieselskab. Dog ønsker
landsstyret at virksomheden får de bedste vilkår til produktion af levering af
el, vand og fjernvarme, og derved vil forbrugerne ifølge sætte deres lid til
forsyningen.
Men på den anden side, så er det også
i tvivl om, hvordan de gennem selvstændige virksomheder kan være lige så
smidige som aktieselskaber. Inuit Ataqatigiit mener, at man på grund af denne
tvivl ikke kan ske i den direkte omlægning.
Skal Nukissiorfiit være et
aktieselskab og med hensyn til opfordringen til det, så må vi spørge
landsstyret om hvilke forbedringer, der så kan være med hensyn til det som
Nukissiorfiit driver. I redegørelsen kan vi at hjemmestyret, at såfremt vi skal
sikre en energiforsyning, så vil det være nødvendigt med 60-70 mill. kr. og det kunne være at de skal dække de
manglende indtægter fra fiskeindustrien. Og det synes heller ikke forsvarligt,
hvis private forbruger skal finansiere subsidieringen af fiskeindustrien gennem
taksterne eller gennem en udregning af forsyningssikkerheden på grund af
manglende tilskud. Omdannelsen af aktieselskab vil endvidere løse de fleste
problemer og uhensigtsmæssigheder ved nettostyringen og derved forenkle de
økonomiske og administrative relationer til hjemmestyret.
Den ønskede rammestyring opnås bedst
i en kendt selskabsform. Et af de ting som Nukissiorfiit bliver bremset, det et
er Nukissiorfiits mulighed for planlægning og gennemførelse af bygge og
anlægsaktiviteter, der har man lukket af for en flerårig planlægningsperiode og
når der så skal udarbejdes planer, så ved dem der skal foretage disse tilbud,
hvor stor en økonomi der ligger bag. Og denne skævhed bør kunne rettes op på en
anden måde, hvorfor vi stiller dette spørgsmål til landsstyret og ønsker en
nærmere forklaring på det.
I Inuit Ataqatigiit kan vi godt
forstå at Nukissiorfiit har behov for at der sker en rationalisering sted. I
forbindelse med udarbejdelsen af finansloven og en udbygning af en ramme, der
er der så ikke en mulighed for at finde nogen andre mulighed for
serviceaftaler. Det bør der komme en nærmere redegørelse om.
Inuit Ataqatigiit anser det for af
yderste vigtighed at samfundsejede virksomheder skal vurderes på en ensartet
måde, således at hjemmestyrets virksomheder drives med samme mål, således at
samfundet får den service på den bedst mulige måde.
Som et eksempel kan vi blot nævne
boligselskabet INI A/S og den placering i dag, nødvendiggør og vurdere om
landstinget virkelig har forladt ved at alle skal have lov til at yde deres
indflydelse. Vi
ved, at der er flere kommuner, der er blevet mere og mere utilfredse med den
form for serviceorienterede virksomheder. De centrale administrationer, og at
de så skal spredes til rundt omkring på kysten i byerne og det har været
efterlyst af alle. INI A/S=s
centraladministration ligger nu i Sisimiut. Hvordan kan vi forbedre deres
service overfor borgerne? Hvordan kan vi sikre en god forsyning af byerne?
I dag kan vi se, at der sker en
skævhed ved anlægs- eller fordelingen af anlægsopgaverne, hvorfor vi fra Inuit
Ataqatigiits side ønsker og kræver, at man vurderer alle hjemmestyre-ejede
virksomheder og det bedste vil være, såfremt virksomhederne, der drives efter
forretningsmæssige principper, således at man afdækker dem på en slags 2-delt
måde, således at vi også kan opnå en smidigere styring af disse virksomheder.
Derfor vil det også være på sin
plads, såfremt Landstinget fik en samlet redegørelse i løbet af de næstkommende
år og det ser ud til at ved at være hastende.
Med disse bemærkninger tager vi
redegørelsen om de nye rammer for styringen af Nukissiorfiit til efterretning.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste, der får ordet er nu Mogens Kleist,
Kandidatforbundets ordfører.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Energisektoren har haft stor
indflydelse på udviklingen i vort land de sidste 50 år og vi kan trygt side, at
forsyningen af energi, el, vand og varme er ting, som er blevet uundværlige i
vores dagligdag.
Men vi skal samtidig indrømme, at
udviklingen har haft stor indflydelse på miljøet, ikke alene inden for
fremlæggelsen har udviklingen også haft stor indflydelse på udviklingen af
bygder og byer.
Udviklingen kræver således, at man
inden for energiområdet bliver nødsaget til at kigge fremad med kritiske øjne.
Vi er jo klar over, at de naturgivne ressourcer i højere grad bliver udnyttet i
forbindelse med produktionen af energi og varme på verdensplan.
Udstyret i energiproduktionen har
ændret sig med årene og vi kan sige, at man i dag har erfaringer med
udnyttelsen af de forskellige systemer i energiforsyningen. Vi alle bekendt
med, at andre lande i højere grad udnytter naturgivne ressourcer i
energiproduktionen og vi kan sige, at andre lande har høstet stor erfaring
indenfor området.
Vi har her i vort land allerede
erfaringer med udnyttelsen af vandkraft og vi kan vist roligt regne med, at
denne form for energi vil blive udnyttet i højere grad end hidtil. Vi har fra
landsstyreområderne fået tilsendt betydelige materialer om energisektorens
placering i dag.
Disse forskellige materialer har
en stor oplysningsværdi. En af de ting, vi har kunnet konstatere er materialet
om, hvordan Nukissiorfiits drift kan ændres i forhold til i dag, og ikke mindst
bliver det oplyst, hvilke flaskehalse, der er, som foranlediget af områdets
tilhørsforhold til både Landsstyre og Landsting, at sektoren altså er et
nettostyret virksomhed.
Det fremgår tydeligt i
redegørelsen, hvor meget vi i Landstinget, som bevilger midler og kontrollerer,
hæmmer virksomhedens drift og hvor stor en fordel det vil være for
virksomheden, hvis den bliver drevet som et privat selskab.
Vi er naturligvis klar over, hvor stor
betydning virksomheden har for vort land og det er, at vi betaler ens pris,
uanset hvor i landet vi bor. Vi kan således konstatere, at denne form for
solidaritet har stort fordel for hele samfundet.
Nukissiorfiit ser gerne, at det
fremover bliver drevet som et selskab og vi skal i Kandidatforbundet udtale, at
vi ikke har noget imod privateringen af virksomheden. Vi kan godt se, at
virksomheden efter omdannelsen i forhold til i dag vil få større muligheder og
fordele i forbindelse med moderniseringen.
Når den politiske styring bliver
elimineret og virksomheden omdannes til et privat selskab, vil forudsætningerne
blive bedre i forbindelse med prioriteringen og det regner vi med i
Kandidatforbundet, idet personalet jo er dem, der kender bedst til de daglige
behov i dag og virksomheden må præsentere overslag rundt om Landstinget, selv
hvis de skal foretage små investeringer.
Vi skal derfor i Kandidatforbundet
udtale, at tiden er inde til, at driften af virksomheden bliver modernisering.
Vi håber ikke, at man ikke kommer til at efterligne driftsmetoden i andre
grønlandske hjemmestyre-ejede virksomheder, at der ikke optages betydelige lån,
da der ellers vil være stor risiko for, at samfundet rammes negativt.
Vi skal endvidere udtale i
Kandidatforbundet, at vi er spændt på, hvilken prispolitik virksomheden vil
indføre fremover. Vi skal samtidig hermed anbefale, at der foretages seriøse
undersøgelser før en egentlig servicekontrakt bliver indgået. Vi håber ikke, at
samfundet bliver ramt negativt i forbindelse med omdannelsen af virksomheden.
Vi er i dag fuldt ud klar over, at
Nukissiorfiit foretager kortsigtede planlægninger, og at der på grund af
direkte politisk styring opstår flaskehalse, selvom virksomheden forsøger at
give byer og bygder den bedst mulige service og vi skal derfor i
Kandidatforbundet udtale, at vi stoler på, at virksomheden bliver i stand til
at indføre en bedre arbejdsproces i forhold til i dag.
Vi skal dog også udtale, at vi
ikke gerne ser, at virksomheden lige som andre omdannede selskaber bliver
umulig at kontrollere efter omdannelsen, underforstået at selskabet ikke bliver
umuligt at kontrollere lige som det er tilfældet med andre selskaber og flere
ved godt, hvilke selskaber jeg her hentyder til.
Med hensyn til energisektoren skal
jeg udtale, at tiden er inde til at vi bliver bedre til at planlægge end
tilfældet er i dag. Kun på den måde vil vi blive i stand til at reducere import
af flydende brændstoffer.
Og Kandidatforbundet skal udtale,
at vi i forbindelse med aktuel debat om vandkraftværker ikke skal glemme, at
energisektoren har foretaget flere seriøse undersøgelser for at optimere
servicen af borgerne og ikke mindst for at biliggøre driften af energisektoren.
Vi skal ligeledes udtale i
Kandidatforbundet, at vi er spændte på at få præsenteret Nukissiorfiits
fremtidige planer i det byggeri af vandkraftværker både i Qorlortorsuaq og ved
Motzfeldts Sø bliver omtalt.
Med hensyn til disse skal vi fra
Kandidatforbundet udtale, at man ved en god planlægning realiserer
opførelsesplanerne i Sydgrønland. Det siger vi på baggrund af spørgsmålet om,
hvor meget Nukissiorfiit vil være i stand til selv at levere, så fordi vi gerne
ser, at man først undersøger, hvor meget energisektoren selv kan investere og
så ser vi gerne, at døren står på klem til hvilke selskaber, der må afgive
tilbud.
I Udvalget for Trafik, Boliger og
Energiforsyning blev vi under vores tur til Island gjort opmærksom på, at de på
baggrund af deres store erfaringer har viljen til at opføre vandkraftværker.
Med hensyn til planlægningen af yderligere opførelser af vandkraftværker i
resten af landet, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at der efter seriøse
overvejelser må prioriteres, ikke
mindst af hensyn til, hvordan projekterne kan finansieres.
Vi skal fra Kandidatforbundet
endvidere udtale, at planerne af opførelse af et vandkraftværk i
Tasersuaq-området ved Sisimiut, ikke må skrinlægges og man må ligeledes være
åben for opførelsen af et vandkraftværk i Paakitsup Akulerarusersua ved
Ilulissat.
Endvidere er vi i
Kandidatforbundet interesseret i, at få oplyst hvordan det går med planerne for
opførelse af et vandkraftværk i Amaangaaqs vandfald ved Tasiilaq. Udover det
kan vi nævne andre planer for opførelse i Qapiarfiusap Sermia ved Maniitsioq,
Iteriaa ved Paamiut og Qeqertarsuaq floden. Uden at nævne samtlige har vi altså
planer om opførelsen af vandkraftværker ved ovennævnte steder i fremtiden.
En af de ting, vi også kan omtale
her er i hvor høj grad vind og strøm kan udnyttes som energiformer. Vi er jo
bekendt med, at strøm allerede bliver udnyttet visse steder og med hensyn til
eventuel udnyttelse af vind som energimulighed ved vi jo, at vi har blæst og
vind året rundt her i landet og endda meget kraftigt nogle steder. Derfor vil
vi gerne spørge om, hvorfor man ikke har undersøgt disse alternative muligheder
eller er der blevet foretaget undersøgelser?
Vi er ligeledes bekendt med i dag,
at der er mangel på midler, selvom der er behov for udskiftning af maskiner i
elværker i byer og bygder og behovet er fortsat stort.
Vi skal derfor i Kandidatforbundet
udtale her til sidst, at der fortsat er mange ting, der kan nævnes, men at vi
aktuelt kun omtaler nogle af mulighederne og at der fortsat er store mangler på
Landsstyrets fremlæggelse i relation til omdannelse af Nukissiorfiit til næste
år. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at man ikke mindst må være
åben for udtalelser både fra Landstinget og fra samfundets side.
Og med disse bemærkninger tager vi
redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur,
Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver, Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur, Siumut.
Tak. Først til partierne og
Kandidatforbundets ordførere, dem vil jeg rette en tak til. Jeg har lagt mærke
til, at flertallet ønsker, at arbejdet med omdannelsen af selskaberne
videreføres, men jeg har også lagt mærke til, at både partierne og
Kandidatforbundet sætter forskellige spørgsmål og ønsker, at man i forbindelse
med det videre undersøgelser, så nævnte de også noget, som de skal have
afklaret. Og det vil jeg rette en tak til og da jeg har sagt dette, så vil jeg
kommentere partiordførernes indlæg.
Fra Siumut, Per Rosing-Petersen, så ønsker han, at der sker et
grundigt arbejde og vi ønsker også fra Landsstyrets side, at vi har en grundig
undersøgelse og drift og det er så vores udgangspunkt og derfor med hensyn til
den redegørelse, så bør den vurderes således, at det er Landsstyret vil vejre,
hvordan luften er i Landstinget, således at vi ikke udfører et arbejde, som
ikke kan bruges.
Men vi kan forstå, at de
målsætninger, som vi gerne vil arbejde videre med, så støtter flertallet i
Landstinget og derfor skal disse videreføres på en konkret og veludført måde.
Og i forbindelse med det videre arbejde, så er det noget, som man kan være enig
i, at det ikke bliver Nukissiorfiits egne beregninger, planlægninger, der skal
danne udgangspunkt i arbejdet, men altså, at der bliver udarbejdet vurderinger
af nogle uvildige instanser.
Og i det videre arbejde fra
landsstyreområdet har vi også disse planer med. Jeg har også lagt mærke til, at
selvom der er tale om en omdannelse af selskaber, så ønsker man fra Siumut, at
denne virksomhed bliver 100% samfundsejet, dvs. at aktierne ikke bliver solgt
til andre, private, det ønsker man fra Siumut.
I vores omdannelse af selskabet er
det jo netop det, vi har taget udgangspunkt i vores omdannelse af virksomheden
til et aktieselskab. Jeg har også lagt mærke til, at man fra Siumut med hensyn
til servicen overfor borgerne og virksomhederne ikke bliver forringet, og at
priserne ikke bliver forringet og det lægger man vægt på. Men man har så fra
Siumut lagt mærke til, at de fremtidige pristariffer, uanset om det bliver til
et aktieselskab i fremtiden, så er det jo noget, der skal tages beslutning om
fra politisk hold og derfor så kan priserne stadig styres og det er det, som
Landsstyret har udgangspunkt i det videre arbejde.
At ejendele, der har en værdi og
men til hvilken værdi, det skal beregnes i forbindelse med omdannelsen af
selskabsformen, så nævnte Siumut det også i den forbindelse. Der kan jeg
udtale, at man i forbindelse med omdannelsen af selskabet og den metode, man
vil bruge. Det er en metode, som vi allerede har brugt i forbindelse med
oprettelsen af TELE Greenland A/S og den metode, man har brugt der, det er, at
de ejendele, der er af værdi, så er noget, der kan betragtes som kapitalindskud
af ejerne i forbindelse med omdannelsen af selskabet. Og derfor med hensyn til
Nukissiorfiit og ejendele og dens værdi, det er noget, som Landskassen og
samfundet er medejere af i forbindelse med omdannelsen af virksomheden.
En bedre planlægning med hensyn
til anlæg. Det ønsker man også fra Siumuts ordfører. I dag må vi udtale, at ud
fra de rammer, vi har, så gennemfører vi planlægningen i samarbejde med
Nukissiorfiit på en god og langsigtet måde, men vores vurdering kan ske, så er
det den bedst måde, at planlægningen først kan ske efter at den er blevet
omdannet til et aktieselskab og det kan blive forbedret i forbindelse med
anlægsopgaver og som bekendt, så med hensyn til den bedst mulige planlægning og
den bedst mulige service. Det er så det, som vi har fundet som et af de
vigtigste i Landsstyrets arbejde.
Og fra Siumut ønsker man med
hensyn til, at personalet, at man skal have en personalepolitik og i den
forbindelse, så skal jeg udtale, at selvom jeg ikke har den, så har
Nukissiorfiit omdannet forbedring af deres personalepolitik og jeg vil gerne
give tilsagn om, at den vil blive omdelt til samtlige landstingsmedlemmer og så
fordi man kan indhente overvejelser derfra.
At lønningerne ikke stiger sådan
umiddelbart i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab, det er lige som
det, som Siumuts ordfører også gerne ville udtale og i den redegørelse, der
blev omdelt, så kan man også se, at man også fra Grønlands Hjemmestyre med
hensyn til løn, politik, så vil Grønlands Hjemmestyre på vegne af ejerne lave
en særskilt politik på området og når dette arbejde er færdigt, så vil den
blive omdelt til samtlige hjemmestyre-ejede virksomheder i forbindelse med
generalforsamlingen og dermed træde i kraft for disse virksomheder og dermed -
uden at begrænse deres frihed og fleksible drift og med hensyn til lønninger og
pensionsforhold, som er egnede og som kan be...s af samfundet. Det er det, man
her vil lægge op til.
Og dermed med hensyn til det, som
Siumuts ordfører har efterlyst, håber jeg hermed, at jeg her har fået dem
besvaret. Og nu vil jeg så gå videre. Så er det Atassut på vegne - så er det
Godmand Rasmussen på vegne af Atassut, så udtaler de deres tiltro fra Atassut
med hensyn til energiforsyningen i fremtiden og denne tiltro vil vi også fra
Landsstyret udarbejde, så den bliver til en realitet og det har vi også tiltro
til.
Godmand Rasmussen kom også ind på,
at vi ellers har et stort potentiale af energi, som vi kan udnytte her i
Grønland, og at disse kan blive udnyttet i fremtiden og et er lige som det, de
efterlyser. Og i den forbindelse, der kan vi bl.a. sige, at den 28. september -
lørdag den 28. september var en del af udvalgsmedlemmerne til stede, så blev
det jo redegjort, at med hensyn til planlægningen af vandkraftværksanlæg og en
mere langsigtet planlægning, så regner vi med, at vi kan fremlægge en mere
dækkende plan i 2003 og til den tid vil Landstinget selvfølgelig også have
mulighed. Selvfølgelig ud fra prioritering og ud fra prioriteringsforslaget, at
kunne foretage disse. Og fra Godmand Rasmussen kom han ind på tariffer, der er
gældende fra forskellige steder og det må udtales, at det er korrekt, at som
bekendt, så kom der elforsyning 2,20 kr for hele landet, men at man kan opnå
denne el, så koster den meget forskelligt fra sted til sted og her i Nuuk, så
koster en kilowatt energi 72 øre. Men samtlige borgere i Nuuk betaler 2,20 kr.
og i Illoqqortoormiut, så koster samme en kilowatt 5,90 kr., men de betaler
også 2,20 kr. I Kangaatsiaq koster den 3,34 kr. og disse betaler også 2,20 kr.
og det samme er med hensyn til vandforsyningen, så f.eks. og 1.000 liter, som
en bruger i Nuuk, så koster den 21,48, men at kunne fremdrive 1000 liter, så
koster det 10,00 kr. fra Nukissiorfiit, men 1000 kr. i Qaanaaq også selvom den
koster 21,48 kr., så koster den 214 kr. .....af 1000 kr. Og her er der tale om,
hvilken store variation, der er. Det er
realistiske og faktiske priser. Og disse oplysninger blev tilført til
landsmedlemmerne.
Fra Atassut ønsker man også, at
man i forbindelse med energi, at man er mere opmærksom på alternative
energiformer og det blev også sagt, at man er tilfreds med redegørelsen, og at
man støtter den fra Atassut og denne støtte siger vi tak for.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits
ordfører, Ole Lynge, så vurderer han, at virksomhederne må deles op i 2
forhold, nemlig et markedsorienteret virksomhed og serviceaftale-virksomheder
og som sagt, at i forbindelse med omdannelsen af Nukissiorfiit til andre
virksomheder, det er den metode, man har brugt i forbindelse med omdannelsen af
TELE Greenland A/S. Det er mest velegnet til at kunne bruge i forbindele med
omdannelsen af Nukissiorfiit og her er det forskellige ting, vi har tiltro til
for en forbedret drift og jeg har godt nok nævnt flere, men andre er f.eks. en
- ud fra en forbedret planlægning, så regner vi selvfølgelig med, at med hensyn
til på langt sigt, at disse kan have indflydelse på tarifferne, og at det kan
blive til en fordel for forbrugerne.
Og med hensyn til anlæg og den
almindelige daglige drift i Nukissiorfiit er, så optager Nukissiorfiit lån fra
Landskassen og disse bliver forrentet med 2,5%, men Landsstyret foreslår, at
disse 7,5% bliver nedskrevet til 6% i finansloven, men selvfølgelig i
forbindelse med omdannelsen af virksomheden, så vil man i fremtiden blive hørt,
at hvis Landstinget vurderer, at Landskassen kan optage lån, som den kan
tilbagebetale, hvis den bliver omdannet til et aktieselskab. Og vi har så
undersøgt hvilke konsekvenser det kan have. I dag er 834 mio. kr., som
Landskassen har optaget lån fra Landskassen pr. 1. januar og såfremt disse skal
finansieres på en anden måde efter, at den er blevet omdannet til et
aktieselskab og så er det med hensyn til renterne alene - området og den
besparelse, der kan ske, så har Nukissiorfiit beregnet, at man vil have 7 mio.
kroners besparelse, alene på renteområdet.Og dermed kan de betale mindre for
renterne og det er sådanne forhold, der skal vurderes i fremtiden i
Landstinget.
Og med hensyn til
anlægsplanlægning og hvorfor man har peget på den metode, der blev påpeget her.
Det blev der stillet spørgsmål om fra Inuit Ataqatigiit eller spurgt om,
hvorfor man ikke har brugt andre metoder og i den forbindelse, det er ud fra
den allerede glemte metode, så er det ud fra det mest velegnede, vi har fremsat
denne redegørelse og derfor kan man have en tvistighed om, om den er mest
hensigtsmæssig i forhold til den anden.
Men Landsstyrets oplæg her er, at man
her igennem kan opnå rationalisering og bedre drift og det kan man opnå meget
hurtigere i forbindelse med aktieselskabsomdannelsen. Fra Inuit Ataqatigiit har
man sidestillet den med INI A/S og det vil jeg ikke kommentere mere uddybende.
Jeg mener, at Nukissiorfiit og INI
A/S er meget vanskeligt at sammenligne, hvis man blot ser på deres opgaver og
det kan man allerede se på det område. Med hensyn til forskellige A/S=er og hvor de er blevet placeret på
kysten og man ønsker en mere ligelig fordeling. Det ønsker man fra Inuit
Ataqatigiit og jeg vil blot udtale, at i forbindelse med, at Nukissiorfiit er
placeret her i Nuuk og da landsstyrekoalitionen var anderledes, så fastholdt
man, at den skal være placeret her i Nuuk fordi landsstyrekoalition dengang, at
de i stedet for at leje kontorer, så var det landsstyrekoalitionen, der har
ønsket at i stedet for at leje selv skal bygge deres egne kontorbygninger. Og
derfor på vegne af Landsstyret med hensyn til Inuit Ataqatigiits ønske om, at
en samlet redegørelse om alle Grønlands Hjemmestyre-ejede aktieselskaber, det
vil jeg gerne tage til efterretning og vil lade dette ønske gå videre til andre
landsstyreområder. Men jeg har lagt mærke til, at denne redegørelse om nye
rammer for styring af Nukissiorfiit også blev taget til efterretning fra Inuit
Ataqatigiits side.
Med hensyn til Kandidatforbundets
ordførerindlæg. Det vil jeg sige tak til Mogens Kleist, fordi han også har lagt
mærke til, at de har fået ret så megen papirer i forbindelse med redegørelsen
om Nukissiorfiit og disse indeholder ret så mange oplysninger. Og vi tror fra
Landsstyreområdets side, at de personer, som har den største viden også tager
den bedst mulige beslutning og det er på baggrund deraf, vi her har ønsket, at
der bliver omdelt så omfattende materialer som muligt.
Og fra Mogens Kleists side, at så
kom han ind på fordelene af ensartet prispolitik og her blev det nævnt fra
Kandidatforbundets side, at man fra Kandidatforbundet ikke har noget til hinder
for, at den kan blive omdannet til et privat selskab, men det er ikke
privaterisering, vi er ude efter fra Landsstyrets side, men at den bliver
omdannet til aktieselskab. Det er det, vi er ude efter fra Landsstyrets side.
Jeg ved ikke om, hvilke
aktieselskaber, vi ikke længere kan styre og hvad det er for nogen, som Mogens
Kleist udtaler sig om, men jeg kan blot sige, at der er regler og ens
lovgivning for samtlige aktieselskaber, og at styringen i princippet for alle
disse er ens for Landsstyret, afhængig af hvilke opgaver de udfører. Og vi ved
også alle sammen, at nogle virksomheder, der er nogle virksomhed, der er
dygtigere end andre, og at andre har forbedrede vilkår til at have en forbedret
drift.
Med hensyn til udbygning af
vandkraftenergi, det blev der bl.a. spurgt om og efterlyst fra
Kandidatforbundets ordførerindlæg. Jeg ærgrer mig lidt over, at Mogens Kleist,
at selvom han ellers haft en indbydelse, ikke har haft mulighed for at kunne
deltage i seminaret, lørdag den 28. september, fordi man også her fik store
besvarelser på de spørgsmål, der blev nævnt. Og med hensyn til de planer, vi
allerede har nævnt fra Landsstyret, så er det således, at man i løbet af 2003,
så skal vi fremlægge et forslag om, hvordan vandkraftanlægget vil ske i de kommende
10 år og hvilke anlæg, der vil blive bygget og hvilken finansieringsform, der
vil blive benyttet. Og det vil vi stille forslag om. Så er det Landstinget, der
skal tage beslutninger herom.
Der blev også spurgt om, hvor
langt man er nået med hensyn til opførelse i Tasiilaq. Der kan vi lige udtale,
at man - på nuværende tidspunkt er i gang med opgaven og ud fra de oplysninger,
vi har set, så er det lidt forud for planerne med hensyn til opførelse af dette
vandkraftværk.
Afslutningsvis blev det fra
Kandidatforbundet nævnt, at man fra Kandidatforbundet også støtter Landsstyrets videre arbejde og derfor vil
jeg sige tak til samtlige bemærkninger fra Kandidatforbundets ordfører, idet
det også blev nævnt i forbindelse med det videre arbejde og de undersøgelser,
at det også vil blive medtaget. Det er bemærkninger, der faldt. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og forinden næste ordfører siger
noget, så vil jeg lige erindre, at denne sag, at man ikke skal tage en
beslutning i denne sag og lige som Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse sagde
og forinden der sker en omdannelse til et aktieselskab, så skal man udarbejde
de nødvendige beslutningsgrundlag og efterfølgende vil disse blive omdelt til
det nye landsting.
Og jeg skal også lige erindre om,
at Landstinget jo har godkendt, at vore møder stoppes kl. 18.00 og når vi
tænker på dette forhold, så må vi udtale, at vi stadig har 5 dagsordenspunkter,
som vi skal prøve på at nå inden kl. 18.00 og derfor med hensyn til de kommende
ordførere, så vil jeg gerne opfordre dem til at de så vidt muligt udtaler sig
kort.
Og den næste er Siumuts ordfører
Per Rosing-Petersen, værsgo=.
Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Det er mest for at takke til
Landsstyremedlemmet, idet han har taget godt imod vores opfordring om de ting,
der bør undersøges og en ting, vi ikke tog med også fordi han nævnte. Det er
jeg glad for, det er ensprissystemet, såfremt det blev til et aktieselskab, at
det så skal have en politisk styring. Det vil jeg gerne takke for.
Og derudover så er der en anden
ting, som kan være interessant at høre, nemlig centraladministrationen, hvor
man jo også har taget det op her i salen og i Siumut anser vi det for vigtigt,
at man så undersøger om en eventuel placering uden for Nuuk, men ude på kysten.
Det kan godt være, at det er ved at være lidt for sent med hensyn til
Nukissiorfiit, idet man jo allerede er ved at byggemodne byggeriet i Nuuk.
Men med hensyn til vores debat her
og de bemærkninger, der er kommet fra de andre partier bl.a. fra
Kandidatforbundet, nemlig vandkraftværket. Det er ikke noget, vi kom ind på,
fordi det vi primært skal have snakket om er en redegørelse for en omdannelse
til et aktieselskab og når vi snakker om vandkraftværk m.m., så har vi allerede
været inde på det under åbningsdebatten og derfor har vi så ikke medtaget dem
her. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg vil også gerne sige tak til
Landsstyremedlemmets besvarelse. Med hensyn til privatisering, det er jo - det
var omdannelsen til et aktieselskab, vi tænkte på. Men det bliver også
spændende at se, når det kommende landsting skal behandle denne omdannelse til
et aktieselskab.
Jeg skal også lige nævne, at det
var en dårlig planlægning, der gjorde, at jeg ikke kunne deltage under
lørdagsmødet, men det var bare en dårlig planlægning, der var årsagen til det.
Men Pilu eller Per Rosing-Petersen var inde på det. Det har noget med den store
boligmangel. Nu er Nukissiorfiit i gang med en 2.500 kvadratmeter stort
kontorhus. Hvorfor har man ikke tænkt på vestkystbyerne på et tidligere
tidspunkt. Det kunne have været i Narsaq, Ilulissat eller i andre byer.
Det er sådanne forhold, der også
har en medindflydelse på den store boligmangel. Det er sådanne forhold, man
også skal tage med i betragtning, hvorfor vi må sige, at energiområdet, som jo
er meget omfattende og de erfaringer, man allerede har i udlandet, dem bør man
kunne udnytte i større udstrækning i Grønland. For i Island, så har man jo også
vindkraft m.m. Det kunne være af interesse på længere sigt.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører, Ole Lynge for 2. gang.
Ole Lynge, ordførere, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort. Det jeg
gerne vil nævne og præcisere fra Inuit Ataqatigiit, idet når man kører sådanne
nogle punkter, så er der en masse ting, der skal undersøges for at kunne lave
et beslutningsgrundlag og derfor vil der så til den tid siddende Landsting have
det som arbejdsopgave at løse netop dette punkt.
Men fra Inuit Ataqatigiits side
vil vi heller ikke undlade at nævne, at en del af de ting, vi ikke har nævnt
med også vil have deres vægt. Såfremt vi beslutter os for en omdannelse til et
aktieselskab, så er der jo også en ting, man nogen gange er i tvivl om, nemlig
efter omdannelsen af et aktieselskab, når der så sker noget, som vi som
folkevalgte ikke har mulighed for at blande os med i, så er aktieselskaberne
som regel ikke glade for, at vi politikere også prøver på at blande os. Men
selve styringen skal man også bestræbe sig på, at det også er tilpasset selve
befolkningen og produktionen, der sker heroppe.
Og de politisk valgte, som nu
sidder som Landstingsmedlemmer og valget af Landsstyret, det sker nogle gange,
at det, - så er det meget vigtigt, at vi også ser på, hvordan styringsorganet
skal være og bestyrelsessammensætningen skal være.
Såfremt vi omdanner det omtalte
til et aktieselskab, så vil det bedste være, at det så køres efter
forretningsmæssige principper. Vi ved, at man ikke er tilfredse, at de har nogle
politiske bindinger, de skal gå efter, og at man så også besætter
bestyrelsesposterne efter politisk overbevisning. Det er noget, vi må væk fra.
Og såfremt man prøver på at sikre, at man ikke skal hæve priserne, hvor er det så de forretningsmæssige principper?
Det er også sådanne spørgsmål, vi også må vende tilbage til.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og for afsluttende bemærkninger -
Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Forsyning.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger,
Infrastruktur og Forsyning, Siumut.
Tak til indlægshaverne. Først med
hensyn til hvor hovedkontoret og kunne have været. I den forbindelse, som Per
Rosing-Petersen var inde på det, så er vi ved at være lidt sent på den, idet
byggeriet allerede er påbegyndt.
Uanset hvem det er, der er
Landsstyre, så må man også tage hensyn til medarbejderne, idet de jo også skal
høres. Og Landsstyret har også hørt medarbejderne. Og det er så også ud fra det,
men også ud fra, idet Nukissiorfiit i mange år har været lejere af kontorer
eller administrationsbygninger og den administration, der nu er ved at blive
opført, da mener man så, at den så vil have betalt sig efter en bestemt
årrække. Men det at man nu bygger sin egen administration betyder ikke, at man
blot, at man bare bygger det for bare for bygge en administration. Det er, at
man vil væk fra lejemålet.
Men Mogens Kleist og jeg vil ikke
kommentere, at der så har været en dårlig - eller dårlig kommunikation mellem
os, men resten af udvalget kunne samles. Men det er også korrekt, som Ole Lynge
var inde på, så er der en masse spørgsmål, vi skal vende tilbage til ved
omdannelsen af et aktieselskab og såfremt man gør noget, som befolkningen ikke
er tilfredse med. Men når vi ser på de forretninger, som Nukissiorfiit gør, det
vil så primært være priserne, som befolkningen ikke vil være tilfredse med. Og
uanset om det bliver omdannet til et aktieselskab, så er det målet, at der skal
være nogle politiske beslutninger om prisfastsættelse m.m.
Når Inuit Ataqatigiits ordfører er
jeg også enig i, at man ved dannelsen af et Landsstyre om, hvem der skal sidde
i de forskellige bestyrelser, det skal ikke længere være ud fra politiske
overbevisning. Det sidste Landsstyre, der blev dannet den 20.december havde
heller ikke en aftale, der vedrører sådanne ting.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og uden om Inuit Ataqatigiits
ordfører - Lars Sørensen har bedt om at få ordet. Værsgo=.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg regner med, at udvalget vil
behandle, hvorfor jeg gerne vil opfordre til udvalget, at man i forbindelse med
sådan en fornyelse, da må man på længere sigt også se på de økonomiske
konsekvenser.
Bl.a. sagde Landsstyremedlemmet,
at det er en smidigere løsning ved, at man så omdanner det til et aktieselskab.
Men det vi nu har kendskab til med hensyn til INI A/S og det, vi ved nu er,
at efter at have sagt det, så er det
sådanne helt andre forhold, selskabet nu drives i. Det er ikke en smidigere
løsning, men har en langt mere kompleks administration struktur, de så har
fået, uden at det så har betydet en rationalisering. Og det er derfor, at det
bør nøje vurderes i udvalget og for som før nævnt, så er der ved en
centralisering af sådanne ting, det får nogen konsekvenser, som befolkningen
ikke uden videre kan gøre noget ved.
Og det betyder så, at servicen
ikke bliver det bedste. Og jeg synes også, at man i udvalget også undersøger om
der er andre muligheder end blot at omdanne det til et aktieselskab, fordi vi
har jo allerede nogle aktieselskaber, som vi i udvalget også bør kunne vurdere.
Og jeg skal også opfordre til, at efter at man har dannet INI A/S, at man så
også ser på status, ligesom man også skal se på status, før det blev omdannet
til et aktieselskab og her vil jeg gerne præcisere overfor Landsstyret, at jeg
vil ikke vurdere det sådan, at det Landsting, som nu foretager en beslutning
om, at Nukissiorfiit så bliver omdannet til et aktieselskab. Det er det
næstkommende Landsting, der når de forskellige ting, der skal afdækkes er
foretaget, så er det, det nye Landsting, der kan tage den endelige beslutning
ud fra det red.....fordi Landstinget kan ikke tage en beslutning ud fra en
redegørelse. Det er blot en sondering af terrænet.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Til sidste taler, der er der så
henhold til vores forretningsorden, der er det korrekt, at denne redegørelse, det
skal vi ikke tage en beslutning om og den kan heller ikke sendes videre til
behandling i udvalget, men som Landsstyremedlemmet var inde på det, og såfremt
man skal omdanne det til et aktieselskab, så vil det så blive forelagt over for
Landstinget. Og den til den tid siddende Landsting kan så tage en beslutning om
sagen.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for afsluttende bemærkninger, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger,
Infrastruktur og Forsyning, Siumut.
Jeg synes, at de ting, som jeg
allerede har kommenteret, dem stiller Lars Sørensen op igen som et spørgsmål.
Vi var allerede inde på, at det er en sondering af terrænet for at se hvilken
kurs vi skal stile efter. Men man vil jo tage det op igen, således at det er
til den tid siddende Landsting, skal tage en beslutning om det. Jeg synes ikke,
at vi kan INI A/S som et eksempel. Vi kan selv tage Tele Greenland som et
eksempel, idet priserne der er faldet i løbet af de sidste 10 år og det er jo
også den virkning en omdannelse Nukissiorfiit kan få. Men det vi har stilet
efter fra Landsstyrets side er nu noget. Der er sket en sondering sted og vi
har så også taget nogle ting op, som vi bør kulegrave nærmere, hvorefter vi så
vil vende tilbage til dem igen for at vurdere dem nærmere.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og dermed er der ikke flere talere
på listen og da sagen på et senere tidspunkt vil blive taget op igen af det
Landsting, der til den tid vil være siddende, hvorfor vi nu er færdige med
behandlingen af punkt 70.