|
Dagsordenens punkt 78-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 7. oktober 2002
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak.
Landsstyret fremsætter hermed forslag om landstingsforordning om
Arbejdsformidling m.v. Forslaget er et led i Arbejdsmarkdsreformen som blev
igangsat i 1998 med et 4-strenget reformprogram omfattende
arbejdsmarkedsanalyser om statistik,.m aerbejdsmarkedsstruktur og organisering,
lovgivningsreform samt kvalificering af arbejdsstyrken,
Gældende
landstingsforordning om arbejdsformidling er fra 1988, og der er behov for at
gøre lovgivningen mere tidssvarende, enkelt og lettere tilgængelig for
forbrugerne af ordningen. Endvidere er der behov for at lovgivningen tager
højde for opfølgningen på Arbejdsmarkedsreformen på såvel lokalt, regionalt og
landsdækkende plan.
Forslagets
overordnede mål er at fastlægge rammer for, hvordan det lokale arbejdsmarkeds
indsats kan udvikles i relation til de mål , som lokalbefolkningen via
kommunalbestyrelsen ønsker at nå.
På
kommunalt plan er oprettet en arbejdsformidling, og der er med dette forordningsforslag
taget initiativ til at gøre arbejdsformidlingen mere moderne og brugervenligt i
forhold til anvisning af arbejde og arbejdskraft i forhold til vejledningen og
rådgivning.
Forordningsforslaget
understøtter Arbejdsmarkedsreformens intention om at sikre løbende
opkvalificering af arbejdssstyrken, især af marginaliserede grupper på
arbejdsmarkedet, samt hensigtsmæssige strukturer omkring arbejdsformidlingen.
Der skal gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter dette
forordningsforslag kan oprette introduktion- og vejledningscentre til
administration af kommunalbestyrelsens opgaver som anført i denne
landstingsforordning.
Aktuelt er
en samarbejde mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt nogle kommuner
resulteret i ,at der er etableret forsøgsordninger omkring lokale vejlednings-
og introduktionscentre i Aasiaat, Narnortalik og Qaqortoq.
Idet
Landsstyret efter dette forslag kan fastsætte regler om blandt andet tilskud og
drift af centrene kan forslaget få økonomiske konsekvenser for Landskassen. Det
er hensigten af finansieringen af aktiviteterne i medfør ' 6 sikres i
forbindelse med revision af finansieringen af ungdomstjenesterne og de lokale
erhvervsskoler.
Revisionen
af finansieringen af ovennævnte aktiviteter skal ske i et samarbejde med
kommunerne. Såfremt der hermed sker ændringer i opgave- og byrdefordelingen
mellem kommunerne og Hjemmestyret skal dette forhandles mellem KANUKOKA og
Landsstyret.
Med henblik
på at gøre arbejdsformidlingen smidigere og lettere tilgængeligt for brugerne
og mulighed for større individuelt servicering er der oprettet en landsdækkende
IT-baseret jobbank Isigivik. Denne jobbank foreslås hjemlet i denne
landstingsforordning. I jobbanken Isigivik kan ledige endvidere få kendskab til
uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder, jobtilbud med videre via Isigivik.
Der er k
forslag til Finanslov 2003 foreslået en mobilitetsfremmende pulje med hjemmel i
denne forordning. I nogle kommuner er der mangel på arbejdskraft og i andre
kommuner er der problemer med faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed.
Den mobilitetsfremmende pulje skal fremme muligheden for at den arbejdskraft
som ønsker at påtage sig permanent arbejde i en anden kommune kan ydes tilskud
til flytning. I Arbejdsmarkedsreformen er der endvidere en væsentligt
målsætning af arbejdsmarkedsindsatsen i højere grad er partsstyret. Dette blev
udmøntet i etableringen af Landsarbejdsrådet i 1999. I denne forordning
foreslås Landsarbejdsrådet hjemlet i arbejdsmarkedslovgivningen.
Forslaget
har været til høring hos arbejdsmarkedets parter, KANUKOKA og internt i
Hjemmestyret, og der er i høringsfasen sket en teknisk fejl. i den foreliggende
forordningsforslag er de indkomne høringssvar i relevant omfang indarbejdet.
Der er dog foretaget uddybning af bemærkningerne til ' 6 på foranledning af Direktoratet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke.
Der skal i
denne forbindelse gøres opmærksom på, at uddannelses- og
erhvervsintroduktionsforløbet udvikles og varetages i samarbejde med
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Med disse
bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige
behandling.
Lars Karl
Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og vi
går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth
Heilmann, Siumuts ordfører, derefter Atassuts ordfører, men først Ruth
Heilmann, værsgo.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts
side takker vi Landsstyret for at de kan fremsætte sådan et forordningsforslag,
og efter en grundig undersøgelse af forslaget har vi fra Siumut følgende
bemærkninger.
Det er
Siumuts mening, at en sund borgere har ret til at forsørge sig selv, og sikre
sig et arbejde. Borgeren har selv ret til at søge arbejde og ikke mindst har
kommunerne pligt til at bane vej for at tilbyde vejledning og hjælp for den
arbejdssøgende.
Enhver der
mangler arbejde skal snarest få vejledning ved at få anvist arbejde eller få
mulighed for at gennemgå kurser eller uddannelser. Siumut har deltaget i
initiativet og igangsættelse af revisionen af arbejdsformidlingsforordningen
fra 1988, ligesom der med henblik på Arbejdsmarkedsreformen i Grønland i 1998
blev arrangeret et stort seminar om arbejdsmarkedet i Qaqortoq.
Bekæmpelse
af arbejdsløsheden i Grønland, slippe behovet for tilkaldte hurtigere, gøre
alvor af opkvalificeringen af kommende ledere, højne uddannelsen, styrke
rådgivningen, øge beskæftigelsen på fiskeproduktionen i Grønlands, styrke
initiativerne for at selvforsyningsgraden i Grønland bliver stærkes, bane vejen
for at hjemmehørende i større grad deltager i råstofudvindingen, gøre alvor af
at bane vejen for at hjemmehørende i større grad deltager i turismen.
Vi er i
Siumut glade for, at mange at seminar deltagernes nu har medført en ny
forordning om arbejdsformidling. Dette er også blevet værdsat af KANUKOKA med
forskellige seminarer også i landets regioner, og Siumut ligger vægt på, at der
her er et samarbejde.
Der har i
Landstinget om arbejdsmarkedet været forskellige forslag og anbefalinger til
Landsstyret, og Landstinget har i sin debat lagt vægt på beskæftigelsen og
uddannelsen, og det skal jo forholde sig på den måde, for det at have arbejde
er ikke alene vigtigt, men det er også væsentligt at selv kunne betale sig at
være formålsorienteret, og således skal vi for så vift muligt gå bort fra
offentlig hjælp.
Der findes
jo i Grønland og i kommunerne meget arbejde som igennem organisering og
finansieringer kan blive udført. Vi har ikke råd til, og det er ikke
hensigtsmæssigt, at sunde ledige bliver ydet med offentligt hjælp på trods af,
at man ved, at der er mange arbejdsopgaver som kun venter på at blive udført.
De er
nødvendigt at der til stadighed sker forsøg på metoder med forskellige
arbejdsformidlinger. Vi ved at der i flere kommuner foretages sådanne forsøg og
reformer, og vi skal i Siumut nævne, at det er nødvendigt, at der mellem
kommuner sker større samarbejde på dette område. Vi mener i Siumut, at det er
vigtigt, at den nuværende IT-udvikling kan bruges med fordel, og der skal vi
med hensyn til etableringen i kommunerne af den IT-baseret jobbank Isigivik med
henblik på at gøre arbejdsformidlingen smidigere, og lettere for forbrugerne,
fra Siumut opfordre til en oplysningskampagne for en større brug af den. Den
fremmer og er en administrativ besparende med hensyn til betjeningen af ledige.
Ligeledes vil den smidiggøre Grønlands Statistiks indhentning og spredning af
data.
Vi er i
Siumut tilfredse med, at Landsstyret vil etablere Landsarbejdsrådet, der skal
komme med indstillinger om udvikling af arbejdsmarkedsindsatsen og efter at
have set medlemmerne sammensætning vil vi derfor fra Siumut komme med en
forespørgsel om det ikke er nødvendigt, at KIK Organisationen for
Uddannelsessøgende i Grønland og KNAPK også deltog. Forstået sådan at kravet om
arbejde ligger vægt på en uddannelse, også for fiskeriet skaber beskæftigelse i
Grønland som endnu er den vigtigste beskæftigelse.
I
forbindelse med Landsstyrets forelæggelse nævnes det, at der i forslag til
Finanslov 2003 er foreslået en mobilitetsfremmende pulje til beslutning i
Landstinget. Siumut vil her understrege, at der allerede foreligger denne mulighed,
men her betegner Landsstyret det mere klart og åbent, at det er en mulighed der
har udgangspunkt i en persons eller en families egen vilje. Vi mener i Siumut,
at arbejdsformidlingen i samarbejde med kommuner, KANUKOKA og Landsstyret og i
forståelse med hinanden må gennemføre det.
Med disse
bemærkninger kræver vi, at nærværende forordningsforslag vurderes i Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget. Tak.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er
det Atassuts ordfører Godmand Rasmussen.
Godmand
Rasmussen, ordfører, Atassut..
Forslag til
landstingsforordning om arbejdsformidling med videre. Da det er et klart
forslag, og da man ikke behøver at lave et langt indlæg, så skal vi udtale fra
Atassut at vi støtter det, for vi ved allesammen, at arbejdsløsheden får en
meget stor følelsesmæssig belastning for en sund person der gerne vil arbejde,
for hvis arbejdsløshedsperioden forlænges, så betyder det, at personen falder
ned, og det kan starte at familielivet går i stykker, og at man bliver genert
for sine medmennesker, og at man føler sig at man er ligegyldig overfor
samfundet. Og det vil ikke være en fejltagelse hvis arbejdsløsheden rammer et
sundt menneske kan få alvorlige konsekvenser for den.
Selvforsørgelse
og forsørgelse af familien og når man føler at dette ikke længere er til stede,
så kan det være med ondt for en person, og derfor er Landsstyret beslutning om
en fleksibel ordning finder vi som meget støtteværdigt fra Atassut, for det er
blot meget hensigtsmæssigt at man laver lovmæssige justeringer, og at det vil
være et godt skridt for den arbejdsløse fordi man derigennem kan bane vejen for
at vedkommende ikke lukker af for sig selv.
For som
Landsstyremedlemmet har sagt, så støtter Atassut bestemmelsen om
arbejdsformidling, for hvem som helst, vi ved hvor vigtigt det at have arbejde
er for et sundt menneske, fordi det skaber ro og er betryggende forholdt. Og at
kommunalbestyrelsen kan oprette introduktions- og vejledningscentre det er
meget godt, og vi mener fra Atassut, at man
kan lave
nogle forhandlinger med KANUKOKA, det er meget god mening, for vi ved jo
allesammen, at vi plejer at finde nogen der mangler beskæftigelse og nogle
steder hvor der er stor arbejdsløshed. Derfor med hensyn til at man har afsat
en mobilitetspulje, det er meget godt tiltag.
Med disse
bemærkninger støtter vi forslaget fuldt ud.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det
Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.
Ole
Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis
må det bemærkes, at vi generelt må være påpasselig med hensyn til det, som vi
nu er nået til under Arbejdsmarkedsreformen med tanke på at dette
forordningsforslag ikke må medføre dårligere konsekvenser for samfundet.
Inuit
Ataqatigiit fremførte under åbningsdebatten under afsnittet og jeg citerer lige
ABefolkningen og
arbejdsmarkedsmobilitet, hvis planen virkelig godkendes vil en af følgerne være
en udmelding om en tilsyneladende mistillid til kommunerne og arbejdsgivernes
evne til selv at udføre opgaverne, som uden tvivl vil skade befolkningens,
kommunens og arbejdsgivernes evne til at selv at udføre opgaverne.
Desuden vil
kommunerne, de folkevalgte samt de ansatte såvel økonomisk, arbejdsmæssig
allerede har nok at se til gives yderligere administrative arbejdsbyrder@. Og vi gik så
videre i teksten og stillede følgende spørgsmål citat ALandsstyret uddybede hvilke ting som Landsstyret finder
er i vejen og som de vil være herre over i forhold til den allerede påbegyndte
indsat fra befolkningen selv at søge deres arbejde i forhold til deres
kvalifikationer.
F.eks. hvad
skal der gøres ved en person der fra centralt hold økonomisk er blevet støttet
til flytning ikke evner opgaverne, hvem skal så sørge for pågældende og hvad
har Landsstyret så tænkt sig i så henseende, dette kan ske når f.eks. det sted
hvor vedkommende er blevet ansat i bliver nødt til at lukke eller eksempelvis
kan også ske ved at den tilflyttende familie ikke kan finde indpas i den nye
tilflytter by@, og citat er så
slut her.
I det disse
spørgsmål som er lagt til grund for realiteterne ikke tydeligt er blevet
besvaret af Landsstyret efterlyser Inuit Ataqatigiit svarene på disse spørgsmål.
Inuit Ataqatigiit føler sig udtrykke med hensyn til konsekvenserne af
forordningsforslaget i dets nuværende form, idet dette vil medfører, at
befolkningstilvæksten i de byer der er blevet valgt til at udvikles blot bliver
hurtigere og befolkningstallene i de mindre byer går ned.
Derfor er
det højest nødvendigt, at ikke ligge forhindringer i vejen for at de
erhvervsdrivende efter behov selv kan søge deres arbejdskraft.
Landsstyret
fremsætter forslag om mobilitetspulje, det vil sige i Finanslovsforslaget for
2003 på 3,8 mio. kr. som skal bruges i 2003 og i overslagsårene. Og derudover
er der planer om, at overføre 25 mio. kr. fra bevillingerne til boligbyggeri
som en opmuntring til de byer som har boligmangel.
Inuit
Ataqatigiit vil heller opfordre til, at der banes vej for, at bevillingerne
bruges til etablering af vedvarende arbejdspladser der allerede er planlagte i
samarbejde med kommunerne.
Inuit
Ataqatigiit har ligeledes bemærket i forbindelse med forordningsforslaget, at
der ellers fremgår af forelæggelsesnotatet, at der skabes lovgrundlag for det
allerede etablerede Landsarbejdsråd i 1999, og på trods af det, så kan man ikke
se nogen steder, at der er lagt midler til side i år 2003 til en sådan brug af
Rådet. Vi mener, at der er nødvendigt, at Landsarbejdsrådet generelt indgår i
bevillingerne i Arbejdsmarkedsreformens 1. år. Vi må nu få en redegørelse om,
hvor meget Landsarbejdsrådet er blevet brugt, vi skal hermed kræve
Landsstyremedlemmet om en klar redegørelse herom.
Arbejdsmarkedsreformen
foregik kun i forår, og derfor vurderer Inuit Ataqatigiit, at indsamlingen af
viden vedrørende erhvervsudviklingen i vort land er mangelfuld. Og derfor
sætter vi os kraftigt i mod forordningens ikrafttræden uden videre.
Som vi
allerede har bemærket er der flere spørgsmål der skal afklares ved
udarbejdelsen af forbedringer. Dertil er der også helt og holdent i høj grad
manglende erfaringer i forbindelse med kommunalbestyrelsernes mulighed for
etablering af lokale vejlednings- og introduktionscentre og derfor nødvendigt
med de hidtige erfaringer, en styret afklaring af forholdene samt de fremtidige
metoder i uddannelserne af arbejdskraft.
Inuit
Ataqatigiit vurderer som noget overordentligt vigtigt, at man med hensyn job-,
vejlednings- og introduktionscentrene får samlet kræfterne i et som sikrer, at
målene kan realiseres ved en prioritering, at kommunerne og Hjemmestyret ændrer
deres fordeling af arbejdsbyrderne, således at de enkelte kommuner opnår
kompetence som følge deraf.
Og inden
dette sker, så er det nødvendigt med forhandlinger, høringer, og ikke mindst i
nært samarbejde med Landsarbejdsrådet og de berørte landstingsudvalg inden
forelæggelsen af den endelige konklusion.
I
redegørelsen for forordningsforslaget fremgår det, at ordningen vil medføre en
endnu administrationsforøgelse, for at sige det mildt i aller højeste grad. De
fleste arbejdsformidlinger har endnu ikke tid til en planlægning af den
aktivering af de ledige og deres fremtid. At de ca. 6.000 arbejdsledige på
landsbasis i dag findes de fleste i de mellemstore og mindre kommuner i forhold
til indbyggerantallet i byerne og bygderne, og det er disse der står svagest
med hensyn til aktivering af arbejdsduelige.
Såfremt
mobilitetsspørgsmålet realiseres, hvad bliver fremtiden for mindre kommuner ?
Eksempelvis Ittoqqortoormiit, hvad bliver fremtiden Qeqertarsuaq med videre.
Disse alvorlige spørgsmål fremgår ikke i forordningsforslaget. Dertil skal vi
anmode Landsstyremedlemmet for beskæftigelse om en redegørelse, hvorvidt
forsøgsordningen med arbejdsformidlingen via computer med benævnelsen Isigivik
er blevet benytte til nu, I følge vores oplysninger vurderes det, at Isigivik
ikke benyttes, og mon det er tilfældet, at ordningen ikke kendes på trods af
det, fremgår det at dette forslag, at man sal regne med at kommunerne skal
intensivere sådanne ordninger.
I Inuit
Ataqatigiits foreløbige afslutning vil vi ikke undlade at bemærke som vi også
har forelagt i åbningsdebatten, at det sundeste altid vil være, at de fleste
arbejdsduelige evne til selvforsørgelse ved at arbejde og udvikle si og vejen
til at kunne forsørge sin familie, og have arbejdet er noget som skal støttes.
For at realisere dette må viljen til at have et arbejde styrkes.
Med
gennemgang af dette forslag til landstingsforordning om arbejdsformidlingen
kunne vi ikke lade være med at ske til Landsstyrets strategi- og handlingsplan
i erhvervsfremmeindsatsen for 2002-2004, som udkom i juni, og jeg vil blandt
andet citerer ordlyden som er følgende, citat starter ADer skabes gode rammer for erhvervslivets udvikling
igennem oplæg til velegnet lovgivning, serviceorienteret sagsbehandling og
erhvervsudvikling tiltag afstemt med de reelle behov og via konstruktiv samspil
mellem det offentlige og den private sektor. Indsatsen sker på et veldokumenteret
grundlag og med udgangspunkt i det grønlandske samfunds styrke og øvrige
forudsætninger,@ citat slut.
Indholdet
af dette forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling hænger slet ikke
sammen med det grundlag der gives i erhvervsfremmetiltagene, derfor skal Inuit
Ataqatigiit komme med et klart krav om, at ikrafttræden af forslaget i sin
foreliggende form ikke sker i denne valgperiode, men at der udarbejdes en ny
forordning.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er
det Kandidatforbundets ordfører, Benedikte Malte Møller.
Benedikte
Malte Møller, ordfører, Kandidatforbundet
Forinden
jeg stater skal jeg lige meddele, at der ikke skal stå 1998, der skal stå 1988.
Efter at have undersøgt forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling
med videre med omhu, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende
bemærkninger.
Som
konsekvens at starten på Arbejdsmarkedsreformen i 1998 er det blevet nødvendigt
at regulere landstingsforordningen om arbejdsformidlingen med videre fra 1988.
Dette finder vi fra Kandidatforbundet som en naturlig ting, og som en
konsekvens af udviklingen.
vi finder
det vigtigt i Kandidatforbundet, at love, forordninger med videre, reguleres i
forhold til brugernes behov, og vi skal i forbindelse med nærværende regulering
udtale vores ønske om, at man samarbejde nært med kommunerne, idet det jo er
kommunerne der har ansvaret for arbejdsmardskontorerne.
Vi kan i
Kandidatforbundet konstatere, at man i forordningsforslaget ligger op til, at
der i forhold til arbejdsformidlingen udvikles og fastsættes rammer lokalt, det
virker tilfredsstillende idet dette også vil forenkle administrationen. Hvis
lovgivningen omkring tilskudsordningen i erhvervssektoren kan administreres af
kommunerne er vi sikre på fra Kandidatforbundet, at arbejdsformidlingen i de
forskellige kommuner i forhold til i dag i højere grad vil gavne
arbejdsformidlingen lokalt, ikke mindst i forhold til de arbejdssøgende.
Bestræbelserne
på at fjern aktuelle regler om klagesager finder vi som støtteværdige i
Kandidatforbundet, da man på denne måde vil undgå at beslutninger truffet i
kommunalbestyrelserne ankes til Landsstyret. Vi kan i Kandidatforbundet
forudse, at denne nye praksis vil minimere administrationsudgifter - ikke
mindst vil de nye regler betyde, at sagernes behandling og ikrafttrædelse
fremover vil ske hurtigere. det er vi tilfredse med i Kandidatforbundet, idet
vi fortsat ønsker, at så mange sager som muligt bliver behandlet lokalt rundt
omkring.
Landsstyrets
udmelding om indførelse af teknologi ved brug af Isigivik i forbindelse med
arbejdsformidlingen skal vi fra Kandidatforbundet hilse dette velkommen. Vi er
også bekendt med, at man har gode erfaringer med systemet i andre lande, og vi
regner således med, at arbejdsformidlingen ved indførelse af systemet vil blive
forenklet. Vi kan jo også på forhånd se, at indførelse af dette system også vil
forenkle arbejdsformidlingen lokalt.
Vi er i
Kandidatforbundet bekendt med, at indførelse af ny teknologi kan blive en
belastning for kommunerne - altså økonomisk, og vi skal derfor anbefale, at man
udover brug at eksisterende anlæg rundt om i kommunerne, anskaffer udstyr
eventuelt ved at dele udgifterne med Grønlands Hjemmestyre, idet vi jo er
bekendt med, at nogle kommuner står i en alvorlig økonomisk situation.
Vi finder
det vigtigt Kandidatforbundet at mulighederne for uddannelse og produktion
reguleres, så de bliver mere klarere og smidigere. I dag er forholdene i flere
kommuner således, at når bør forlader folkeskolen og retter henvendelse om at
søge lærerplads, at de er nødt til at komme igennem flere
rådgivningsafdelinger. Vi mener, at unge der er interesseret i at tage en
uddannelse eller kursus bør tilbydes et sted at henvende sig til for at få
rådgivning, idet det er tvingende nødvendigt at rådgivningen i kommunerne
bliver forbedret.
Hvis
Grønlands for fremtiden skal betragtes som en arbejdsplads, og hvis det
eksempelvis bliver nødvendigt at rekruttere arbejdere til fiskefabrikker fra et
sted til et andet, så må det sikres at der er beskæftigelse hele året -
igennem. Vi er nemlig i Kandidatforbundet klar over, at specielt i
islægsområderne kan fiskefabrikkerne godt være lukkede i flere måneder i løbet
af vinterperioden.
Det er
derfor yderst vigtigt, at personer der ønsker at flytte til et andet sted
tilbydes arbejde på fiskefabrikker får tilbudt kontinuerlig beskæftigelse, da
det også er en kendt sag, at udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse stiger i
flere kommuner med det resultat, at flere kommuners økonomi bliver endnu mere
anstrengt.
Hvis
mobilitet skal indføres er det også nødvendigt, at tilflytningskommunen også
skal have en bolig klar, desuden skal det sikres, at tilflytningskommunen også
har børneinstitutionsplads, ligeledes skal der kunne tilbyde rimelige
undervisningsforhold. Selvom det i forordningsforslaget bliver nævnt, at der
skal opføres boliger i kommuner der har største behov for arbejdskraft er der
risiko for, at bygningsfrekvensen bliver skævt fordelt kommunerne imellem, kort
sagt at de rige bliver endnu mere rigere og de fattige bliver endnu mere
fattigere.
Hvis smidig
skal indføres finder vi det væsentligt i Kandidatforbundet at kommunerne
involveres i planlægninger, for hvis det ikke bliver tilfældet, vil
tilflytningskommunerne få endda alvorlige omkostninger. Endvidere finder vi det
væsentligt i Kandidatforbundet, at tilflytterne også får mulighed for
indflydelse i planlægningerne.
Med disse
bemærkninger sal vi fra Kandidatforbundet anbefale, at sagen sendes videre til
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er
det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto
Steenholdt, løsgænger.
Overskriften
når man læser overskriften af forordningsforslaget, så undrede jeg mig:
Arbejdsformidlingen. Og her tænker jeg først og fremmest på, at ser man på
forholdene under et, så siger man, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi
man sætter sin lid til de penge man får fra kommunen.
Efter at
have sagt det så er den nye regering i Danmark kommet med en klar melding til
borgerne, at enhver der får anvist et arbejde, men som afviser det, skal ikke
blive ved med at få pengene udbetalt, og man må regne med, at såfremt han har
afvist det anviste, så vil han ikke blive ved med at få udbetalt de penge han
får udbetalt, at de sågar vil få færre penge vedkommende vil få udbetalt.
Det betyder
i og for sig, at det at arbejde er grundlaget for at få penge udbetalt. Og jeg
synes, at den metode som regeringen i Danmark nu bruger, det bør Landsstyret
også her undersøge, for at se om det er noget som kan bruges heroppe også, også
fordi vi bruger, at man tjener penge ved at arbejde. Fordi det er jo ikke
sikkert, at man får penge såfremt man ikke arbejder, det er noget som
Landsstyret nærmere bør undersøges. Fordi de bliver ved jo med at sige, at
landets fattes penge uden at man tænker på de mennesker, der blot henter penge
i kasserne i kommunerne.
Og jeg skal
gentage de ting jeg sagde under det forrige punkt, fordi jeg synes ikke, at det
er på sin plads, at vi slet ikke tænker på de kystnære fiskere, og jeg bliver
ved med at sige, at det er dem der forsyner landanlæggene, og for netop at
grundlægge at der er produkter ved landanlæggene, det betyder så også at vi får
skaffet arbejdet på land.
Men man
prøver så på, at få dem fusioneret, og det betyder så at flere og flere får
søkogere, og hører man det blot alene, så betyder det blot på en klar måde, at
man er ved at nedlægge arbejdspladser.
Jeg er også
glad for, at Siumuts ordfører siger, at man vil bekæmpe arbejdsløsheden, det er
jo det vi allesammen tænker på. men der er landanlæg som er bange for at blive
lukket, vi har hørt om flere, hvor man sigter på at få dem lukket - selvom
Landsstyret og politikerne siger, at man arbejder for at bekæmpe
arbejdsløsheden.
Jeg kom
sågar til at smile af det, idet jeg bemærkede, at arbejdsmarkedet nu kan
forstås sådan, at Landsstyret er ved at lukke landanlæggene, fordi de så
efterfølgende kan udarbejde et forordningsforslag der siger, arbejdsformidling.
Det betyder så, at når arbejdspladserne er lukkede, så må Landsstyret så
henholde sig til nærværende forordning, hvor de så får nogle opgaver med at
formidle arbejde til dem der nu bliver arbejdsløse. Det er som om, at man
lukker arbejdspladserne blot for at tale om nærværende forordningsforslag.
Og således
at man på den måde får plads til at komme med forslag til landstingsforordning
om arbejdsformidling. Jeg troede ellers at enhver der var blevet arbejdsløs,
bør kunne finde enhver form for arbejde i sit hjemsted uden blot at ty sig til
det offentlige. Det er helt i orden, at man gerne vil hjælpe.
Men til
slut vil jeg nævne, at jeg altid har været i mod, at man lukker arbejdspladser,
og jeg undrer mig over at man efterfølgende efter at have lukket
arbejdspladser, så siger man så, okay jeg skal nok forsøge at finde noget andet
til dig, hvorefter man så kommer med en landstingsforordningsforslag om
arbejdsformidling, det er en underlig politik at føre.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så r det
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, men inden da skal
jeg lige nævne, at partierne og Kandidatforbundets ordførere meget klart gav
udtryk for, at punktet inden 2. behandlingen bliver behandlet i Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget.
Og så er
det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der nu kommer
med en besvarelse til ordførerindlæggene, værsgo, Ole Dorph.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Fra den
sidste, så kan jeg nævne, idet jeg bemærker, at sagen her nu skal forbi en
udvalgsbehandling, nemlig Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver involveret i
det videre arbejde, og således at man udarbejder en betænkningen inden 2.
behandlingen.
Og på vegne
af Landsstyret vil jeg gerne takke samtlige partier og Kandidatforbundets
ordførere i det de hilser vores forslag velkommen, og jeg bemærker også, at de
har taget stilling til forslaget, og dermed også har tilkendegives deres mening
her fra talerstolen.
Der er
delte meninger om det, og det er jo også på sin plads, at det sker på ethvert demokratisk
forum, man polariserer måske i starten, men efterhånden hvor man taler sig frem
til rette, så finder man en løsning alle kan leve med. Men som før nævnt, så er
jeg glad for at partierne eller de fleste hilser forslaget velkomment, og de
ting som er blevet påpeget skal jeg så prøve på at finde svar på herfra.
Til Siumuts
ordfører Ruth Heilmann, der vil jeg gerne først sige tak til det indholdsrige
indhold, og Ruths ønske er også, at landstingsforordningen om
arbejdsformidlingen, der er det nødvendigt og bør være et mål, at unge og alle
og enhver der bliver ramt af arbejdsløshed hurtigst muligt bliver hjulpet enten
ved at få et anvist et andet arbejde eller få tilbud kursus eller uddannelse
indenfor systemet. Og det blev blandt andet diskuteret under
arbejdsmarkedsseminaret i Qaqortoq, og det var også en af meldingerne der kom
der fra.
Og der var
stor deltagelse under seminaret der, og ud fra de betragtninger der blev nævnt
der, så er nærværende forslag til landstingsforordning tilpasset ud fra den
gamle forordning, hvor det nu er Landstinget skal tage stilling til den.
Og Ruth
Heilmann kom også ind på noget interessant, hvor hun siger at det til enhver
tid skal kunne betale sig at have et arbejde, det kan ikke siges klarere. Og
folk og de sociale klienter dem bør man arbejde for at få nedbragt
antalsmæssigt, også ved hjælp af nærværende forslag til landstingsforordning.
Når man
snakker om arbejdsløse og arbejdsformidling, så kan man heller ikke undlade at
komme ind på nærmeste samarbejdspartnere, nemlig kommunerne og KANUKOKA og
arbejdsmarkedets organisationerne, og derfor bør man inddrage disse fora med i
det videre arbejde af nærværende landstingsforordning, og det er også allerede
sket før, men vil også til stadighed også ske fremover.
Det Ruth
Heilmann også kom ind på vedrører Isigivik, og jeg har allerede forklaret hvad
Isigivik er, hvorfor jeg ikke skal gentage det, men siger jo også lidt om den
edb-baseret muligheder som vi også har fået, som de andre lande også allerede
har. Og der har man så også banet grundlaget for at man kan tage det med under
nærværende forslag til landstingsforordning.
Landsarbejdsrådet
blev også nævnt af flere, og det blev så også efter seminaret i 1998 dannet, og
medlemmerne kommer fra forskellige organisationer. Og dette arbejde er så også
pågået i tæt samarbejde med dette råd.
Med hensyn
til Landsarbejdsrådet og bemandingen af det, det bliver så bestemt ud fra en
bekendtgørelse, i dag er det de største organisationer der er de så blevet
foreslået af de bliver medlemmer af dette råd, men af hensyn til de andre
organisationer, der blev nævnt her, det vil så også blive nævnt og vi er også
åbne over for det, også ud fra de meldinger, som partierne kommer med her under
mødet, og de bemærkninger der så også vil falde.
Ruth
Heilmann var også inde på den mulighed, at man kan flytte til det sted hvor
jobbene findes, og denne mulighed er ikke ny, hvilket jeg allerede har været
inde på. Allerede i 1982 åbnede man for denne mulighed, idet
landstingsforordning nr. 10 fra 1. november 1982, der drejer sig om offentlig
hjælp, og der indgår i den det der står, at enhver person som ikke har råd til
at flytte, kan få hjælp til flytningen, såfremt det er gavnligt for
vedkommendes mulighed for at få job. Og den er allerede fra 1982, og som en
konsekvens af den, så kan man ud fra forordningsforslaget se, at der i ' 8 stk. 2, hvor man
har taget en ny ting med ind det er muligheden for at få bohave flyttet med. Og
det er så blevet medtaget nu.
Men i
forbindelse med en fornyelse af et menneske, som søger arbejde i en anden by
ikke skal ses som en social klient, men som en arbejdssøgende person, og det er
det der er formålet fra Landsstyrets side. Og man kan også se fra forslag til
Finansloven, at der er afsat 3,8 mio. kr., og det er så en forsøgsordning man
indfører, hvor flere også har været inde på, så er KANUKOKA og kommunerne og
arbejdsmarkedets parter, de skal være med til at vurdere om hvor heldigt
forsøgsordningen falder ud.
Og med
hensyn til boligbyggeri med mere, der er ikke afsat midler til boligbyggeri,
det er ikke noget man skal, det er noget man kan, det vil sige, at det er en
mulighed. Det vil sige, at de kommuner der har lyst til at bruge det som en
mulighed, der kan de så søge Landsstyret om de så kan bruge midler til byggeri
af boliger. Der er det så den forladte kommune og tilflytterkommunen, der så
bør kunne samarbejde. Og sikrer man sig en bolig, så kan man få tilført 525.000
kr. som så skal bruges til bolig.
Og når jeg
går videre til partiernes ordfører, så Godmand Rasmussen, Atassut, der vil jeg
også gerne takke ham for hans bemærkninger, idet de også er indholdsrige, og de
vil så også danne grundlaget for det videre arbejde.
Og Godmand
du har ret i når du siger, at det at være arbejdsløs kan skade familier med
mere, hvorfor det offentlige også bør prioritere, at folk til stadighed kan
finde arbejdet, og har mulighed for at få et arbejde.
Og med
hensyn til arbejdshedsforsikring og ordningen til det, så skal man også kunne
skelne mellem folk, når et menneske blot bliver ramt af arbejdsløshed, så skal
vedkommende kunne tilbydes enten et nyt arbejde eller kursus eller
efteruddannelse, men der er mennesker som har svært ved at passe deres arbejde,
og der må man så finde muligheder indenfor den sociale ordning, og hjælpes af
den vej. Og Godmand Rasmussen fra Atassut var inde på en forberedelsesordning,
hvilket vi fra Landsstyrets side gerne vil takke for.
Og Ole
Lynge Inuit Ataqatigiit, ham vil jeg også takke for hans bemærkninger, de
meldinger som i fra Inuit Ataqatigiit er kommet med vil selvfølgelig også blive
brugt i det videre arbejde, selvom man siger, at man bør stoppe arbejdet her og
få det udsat til det nye Landsting. Men jeg skal nævne, at sagen her allerede
skulle have været diskuteret i foråret, men på grund af oversættelses problemer
med mere, så har man så udsat det til behandling til nærværende samling.
Og det er
så ud fra det, at Landsstyret selvfølgelig også har foretaget noget
forberedende arbejde med de forskellige direktorater.
Selvfølgelig
er der ikke nogen der prøver på at sætte grænser for hvor folk vil bo, de må
selv om hvor de vil bo, fordi det er en del af deres rettighed, og det er
selvfølgelig også noget vi tilstadighed håber på, at det vil være sådan. Men
igennem statistikken kan vi se, at der allerede på nuværende tidspunkt er stor
mobilitet når der er mange der flytter op til flere gange fra steds og det er
jo også noget det tyder på, at folk er mobile, men folk har så selvfølgelig ret
til selv at bestemme om de vil flytte fra det ene sted til det andet, men at
der skal være en politisk indblanding om folks mulighed for at flytte til et
sted til et andet.
Men jeg
skal gentage, at denne mulighed allerede har eksisteret, nemlig at folk kan
flytte der til hvor arbejdet findes, det er noget vi ikke har diskuteret i
større grad. Men med hensyn til nærværende forordningsforslag om
arbejdsformidling, der er det landstingsforordning om offentlig hjælp, det er
en social forordning, hvor det så var socialhjælp, der blev ydet til arbejdssøgende,
også til at finde et arbejde, og det vat så igennem den sociale lovgivning, man
så på den måde gav mulighed for.
Om denne
landsdækkende arbejdsformidling blev der også stillet et spørgsmål om Isigivik,
jeg har allerede forklaret hvad det er, og jeg synes heller ikke, at det er
nødvendigt at yderligere at forklare det. Det er nemlig en IT-baseret og det er
i dag sådan, at folk der ønsker at få et arbejde kan selv gå hen til
arbejdsmarkedskontoret, men gennem den tekniske udvikling, så kan vedkommende fra
sit hjem se hvilke muligheder der er, det er også en form for en lettelse, og
vedkommende kan også hvilke jobs man ønsker at få besat i hvilke byer.
Med hensyn
til Isigivik den er nu på nettet i dag, og man kan også henvende sig på
kommunen og slå siden på, og man kan også selv gøre det, såfremt man er
tilsluttet Internettet, men de allerfleste af kommunerne er nu tilsluttet
Internettet. Men der er små tekniske problemer som man nu prøver på at rette
op.
Nogle af
kommunernes tekniske udstyr er endnu ikke så godt udbygget, at de har mulighed
for at komme ind på Isigivik, men især igennem KANUKOKA føres der samtaler om,
hvordan edb problematikken kan løses, og man kan ved at komme ind på KANUKOKA=s Intranet eventuel
få hjælp til at komme ind til Isigivik, men vi regner selvfølgelig også med, at
KANUKOKA vil samarbejde med os, for at løse problemet.
Og jeg skal
også nævne, at der ikke har været afholdt kurser omkring Isigivik, at der ikke
har været landsdækkende kurser om Isigivik, det er blot en sidebemærkning
Med hensyn
til mindre kommuner, der eventuelt kommet til at mangle arbejdskraft det blev
også påpeget men i dag er det sådan, at der ikke er større arbejdsløshed i
Grønland, hvor man ellers havde regnet med at arbejdsløsheden ville være
stigende i disse år nu da konjunkturerne er på vej ned i Grønland, men
heldigvis har vi ikke kunne mærke det, også igennem de forskellige initiativer
der har været igangsat, og jeg er også overbevist om, at det også må være en af
årsagerne til, hvorfor der ikke er en højere arbejdsløshedsprocent i Grønland.
Og jeg vil
også gerne sige tak til Kandidatforbundets bemærkninger, idet Benedikte Malte
Møller også kom med nogle bemærkninger, som også vil kunne blive brugt i det
videre arbejde, hvor der også givet udtryk for, hvor vigtigt det er at man har
et tæt samarbejde med kommunerne, og det er også fuldstændigt rigtigt, det kan
man ikke komme uden om. Og det vil så selvfølgelig også være noget vi også skal
tage med i betragtning under det videre arbejde.
Og et større
samarbejde med kommunerne, det er jo også noget som vi tilstadighed arbejder
for, og kommunernes involvering i erhvervsfremme, det er selvfølgelig også
noget vi politisk snakker om, og det betyder så også at vi tilstadighed skal
snakke om det, fordi det endnu ikke er færdigbehandlet.
Benedikte
møller kom også ind på skoleelever, og den rådgivning og den vejledning der
sker til skoleeleverne, og hvor vigtigt den er, og heldigvis er man fra
skolernes side blevet mere vågen overfor denne problematik, og jeg håber så
også på at skolerne tilstadighed vil styrke rådgivnings- og vejledningsområdet.
Og det
Benedikte Malte Møller også kom ind på, at man kan flytte fra arbejdsplads til
arbejdsplads, og der skal man også have et tæt samarbejde med kommunerne. Man
kan selvfølgelig ikke tvangsforflytte nogle som ikke ønsker at blive flyttet.
Men her er det selvfølgelig folk der har viljen til at flytte der her er taler
om, og der skal også skabes mulighed for at vedkommende kan få en bolig. Og
såfremt vedkommende har familie og har børn og dermed også kan få problemer i
forbindelse med sin flytning, så skal vedkommende også kunne hjælpes fra
kommunerne.
Det der
blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side vedrørende Landsarbejdsrådet, jeg skal
lige have fat i mine papirer, undskyld, som før nævnt så blev Landsarbejdsrådet
etableret i 1999, og i forbindelse med etableringen af det, så var det formålet
med det, at være rådgivende organ for Landsstyret.
Og med
hensyn til landsarbejdsrådet hører også ind under Direktoratet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, men det er en selvstændig enhed, selvfølgelig. Og
i det arbejde, der så er blevet udført fra 1999 omfatter bl.a. forslag til -
eller hvor man har hjulpet til forordningsforslaget vedr. arbejdsløshed og en
begrænset af udefra kommende arbejdskraft og lovgivning, som endnu ikke er
fremført overfor Landstinget og om hvordan man kan højne uddannelse m.m.
Og det
er det, som de har deltaget i.
Der blev
nævnt, at der ikke er blevet afsat penge til dets virke, men i den seneste
periode er der afsat midler og godkendt midler til rådets virke, men det er så
ikke blevet brugt fuldt ud, man da vi i Direktoratet skulle komme med nogle
spareforslag, så er de midler, som ellers var blevet afsat til dette råd, det
er så blevet sparet væk. Og det har Landstingets Finansudvalg selvfølgelig
godkendt, hvorfor det så er blevet godkendt og med hensyn til år 2003, så kan
vi sige, at der ikke er blevet afsat midler til det og det er også rigtig nok.
Men
dette råds virke er ikke noget, vi prøver på at få stoppet i Landsstyret. Der
er ikke blevet afsat midler til rådet som sådan, men selve serviceringen af
rådet sker internt i vores Direktoratet og de forskellige høringer m.m., der
står Direktoratet selvfølgelig til rådighed for at udføre opgaverne.
Og med
hensyn til næste års, at vi så ikke har afsat midler til det, der har
selvfølgelig sin årsag i, at der ikke har været forbrugt midler, også fordi
Rådet skal til at gå i gang med sine arbejdsopgaver og dermed skal Rådet også
berigtige sin eksistens eller understrege sin eksistensberettigelse i
Finansloven.
Indtil
videre, så er det, det jeg gerne ville sige og såfremt der er nogle yderligere
oplysninger, man ønsker, så står jeg selvfølgelig til rådighed.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og
den næste er Ruth Heilmann, Siumuts ordfører for 2. gang. Det er altså Ruth
Heilmann og ikke Ruth Møller.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Landsstyrets
besvarelse til vores bemærkninger fra Siumut og støtte, det siger vi tak for.
Fra Siumut mener vi, at dette forordningsforslag ikke bør forhales, selvom
Inuit Ataqatigiit med sådant et langt indlæg har fremsat dette ønske og jeg håber,
at dette vil blive medtaget i behandlingen i udvalget.
Og
Kandidatforbundets ordfører, Benedikte Malta-Müller mener lige som os, at dette
forordningsforslag også kan have en god effekt på forskellige måder med hensyn
til arbejdsformidlingen. Derfor ønsker de og støtter, at de går ind for
lovforslaget.
Og
Atassuts ordfører, har jeg også lagt mærke til omkring arbejdsløshed, hvilke
menneskelige konsekvenser, det får og kommer over dem, at man får en mere
fleksibel ordning med arbejdsformidlingen, også fordi denne forordningsforslag
giver denne mulighed, og at det derigennem siger deres støtte. Og derfor med
hensyn til en vurdering i udvalget, som vi også har sagt, at det finder vi som
vigtigt, også fordi vi mener, at dette skal undersøges i forordningsforslag, så
er der flere, der skal undersøges nøjere. Det har vi så fremsat som ønske fra
Siumut og jeg siger også tak til Landsstyret, at han også udtalte sig om
Landsarbejdsrådet, at her, når der kommer en redegørelse om, hvilken
repræsentantion det vil have. Det er selvfølgelig Landsstyret selv, der skal
besætte Rådet og her ønseker vi, at f.eks. KIK og KNAPK også deltager i dette
Råds arbejde.
Jeg
mener også, at her i forordningsforslagets tekst, så må man helt klart sige,
fordi det står i '1 og jeg citerer
lige:
AMed
arbejdsformidling forstås landsomfattende, neutrale og vederlagsfrie service
til fremme af udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette er meget indholdsrigt i sig
selv, at den skal være neutral og derfor - der er forskellige muligheder fra kommune
til kommune, så har Landsstyremedlemmet i sit forelæggelsesnotat nævnt, at man
har oprettet introduktions- og vejledningscentre, f.eks. i Aasiaat, Nanortalik
og Qaqortoq. Og her må man også huske på, at man har oprettet
ungdomstjenesterne i kysten og her er det i gåseøjne ikke næsten de
tilsvarende, men at de kan også bruges til forberedelse til at få et nyt job og
her er det mere klart, at disse vejlednings- introduktionscentre giver en
større mulighed og det er jeg glad for, også fordi det er vigtigt, at man i
bygderne åbner op for denne mulighed og i bygderne er det kun
ungdomstjenesterne, som er forberedende og man godkender bygderne særskilt, når
de skal have sådan nogle, men jeg mener, at man her bør præcisere, at der er en
større mulighed, at disse også kan oprettes i bygderne.
Fordi
på vores rejse i Narsaq i sommer med hensyn til unge, der vil have en
vejledning og introduktion i dag, så vi, at de har en meget god vejledning og
vi håber så må, at den vil kunne spredes til kysten.
Og med
hensyn til Otto Steenholdts bemærkninger og kommentarer til Siumuts
bemærkninger, at man skal bekæmpe arbejdsløsheden. Selvfølgelig finder vi det
vigtigt, at man skal bekæmpe arbejdsløsheden, men her påpeger han også, at
udenskærs trawlerrederier og i deres beskæftigelse, selvfølgelig er det godt
nok i sig selv, men at det kan have en økonomisk afkast, det er jo det, man
tænker på her. Selvfølgelig finder vi det også vigtigt, at man skaber større
beskæftigelse på land, og at den bliver udbygget, man kom også ind på her,
hvorfor lukker man arbejdspladser, hvorfor lukker man fabrikkerne. Her er det
selskabernes egen drift - her er det selskabernes eget ønske, deres drift, at
det ligger og man kan have nogle betænkeligheder ved, at der er nogle
rejefartøjer, der venter flere dage for at have indhandling til land og dermed
kan tabe midler og jeg mener heller ikke, man kan medtage alle disse, men det
er vigtigt, at der skabes en ny overvejelse i den forbindelse også fordi det er
vigtigt for byer og bygder, at borgerne har arbejde. Det er noget, som vi gerne
vil have, at Landsstyret overvejer dette forhold.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er
det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge for 2.gang.
Ole
Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja,
tak. Selvfølgelig som kutyme har Inuit Ataqatigiit vel deltaget i social- og
arbejdsmarkedsudvalget sammen med de bemærkninger, der faldt her og her skal vi
respektere flertallets beslutning. Men jeg vil lige præcisere dette.
For det
første, at med hensyn til indholdet af forordningsforslaget og man kom ind på
det, så har jeg lagt mærke til, at Siumuts ordførerindlæg og Kandidatforbundets
ordførerindlæg, som også Otto Steenholdt kom ind på. Der er noget, som man
påpegede. Jeg mener, at det er vanskeligt, at forbigå denne påpegning omkring
mobilitet og det er jo noget, der skal være afgørende i beslutningen omkring
dette og vi håber så på, at man vil løse disse problemer.
Og ud
fra den der allerede er igangværende, så finder vi det som det allervigtigste,
at de erfaringer, man har indhøstet på de enkelte kommuner kan spredes til
andre kommuner. Det vil nok have været mere hensigtsmæssigt, hvis man havde
gjort det, fordi de er vidende om med hensyn til spørgsmål omkring beskæftigelse
på steder, hvor der er mangel på arbejdsløshed, så er det jo det, der vil skabe
de største resultater. Det skal ikke være sådan, at man oven fra får et budget
til at lave det og så færdiggøre det. For vi kan vist allerede nu se, at med
hensyn til dette spørgsmål, at nu diskuterer man så andre forhold, at den også
kan komme ind på det. Man kan komme ind på Finanslovsforslag, man kan komme ind
på boligbyggeriet, fordi at man for at øge indtjeningen i sig selv, så vil
medføre, at man kan have en meget stor administration, for hvis vi vil skabe
beskæftigelse, så er vi vidende om, at så er der måske 5 til 10 personer, der
skal beskæftiges og hvis man vil starte, så skal man have en projektledelse for
at kunne gøre det. Og da disse også skal være dygtige, så med hensyn til hvilke
som helst projekt for at kunne løse det, så skal der også være nogle
omkostninger eller udgifter til disse. Derfor har vi fundet det nødvendigt, at
der er flere spørgsmål, som trænger til at blive afklaret, at disse nøje bliver
vurderet i udvalget.
Det kan
være, at man ellers kan fornemme, at forordningsforslaget ser godt nok ud i sin
foreliggende form, men det er også korret, at f.eks. som Siumut og Atassuts
ordførere og især Kandidatforbundets ordfører kom ind på, at man i princippet
fremsætter gode intentioner og tanker. Men når man ser på de reelle forhold, og
at man med hensyn til en fleksibel arbejdsformidling skal kunne medtage noget ,
der kan styrke. Det skal man være mere opmærksom på. Det er - vi ved sådan en
bemærkning har ønsket, at der kommer noget nyt frem, fordi vi ikke mener, at
man derigennem skal forhandle sådanne initiativer.
Og
selvfølgelig har vi i vores undersøgelse med hensyn til seminaret omkring
arbejdsløshed og det, der blev fremført, det har vi kigget nærmere på og det er
især seminaret i Qaqortoq, vi tænker på i den forbindelse, fordi vi ved, at de
input vi fik fra det seminar, så var mange arbejdsmarkedskontorer repræsenteret
fra mange kommuner i dette seminar og det var meget udbytterigt de input, vi
fik og dette medfører, at flere kommuner har startet deres egne selvstændige
initiativer og det er vigtigt, at disse bliver styrket.
Som
sagt så er der andre spørgsmål, som ellers kan være nærlæggende at fremsætte og
derfor vil vi blot udtale, at vi også vil tage samtlige forhold, der kan komme
ind på omkring Landstingsforordning i vores videre arbejde i udvalget.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og
udover Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, så er det
Lise Lennert, der har bedt om ordet.
Lise
Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke,
Siumut.
Inuit
Ataqatigiits ordfører Ole Lynge påpegede forberedelses- og vejledningsskoler og
der er få erfaringer med det, dvs. vejlednings- og introduktionscentre og
sagde, at man skal rette op på forholdene og i den forbindelse, så synes jeg,
at det er på sin plads, at nævne, at en rationalisering og en udnyttelse af
ressourcerne og ikke mindst en bedre udnyttelse af de økonomiske muligheder, så
er der i forbindelse med vejlednings- eller det er det, der har været formålet
med vejlednings- og introduktionscentre.
Og dem,
man servicerer er uddannelsessøgende og den, der skal på efteruddannelse det er
så dem, man skal servicere og Kandidatforbundets ordfører Benedikte
Malta-Müller efterlyser og lagde vægt på en smidigere uddannelsesvejledning og
der vil jeg gerne minde om, at kommunernes arbejdsmarkedskontorer har
medarbejdere, hvor man også tilbyder en vejlederuddannelse og denne uddannelse
er blevet bedre og bedre i løbet af de forløbne år og her er det bare et
spørgsmål om kommunerne, i hvor stor udstrækning kommunerne udnytter denne
mulighed.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så
er det Atassuts ordfører Godmand Rasmussen og derefter Inuit Ataqatigiit udover
Inuit Ataqatigiits ordføre Asii Chemnitz. Værsgo= Godmand.
Godmand
Rasmussen, ordfører, Atassut.
Det
bliver ganske kort og jeg vil gerne takke for Landsstyremedlemmets gode
forståelse for Atassuts ordførerindlæg, men det jeg gerne vil kommentere er,
idet jeg synes det er lidt mærkeligt, idet Otto var inde på, at man for at
bekæmpe arbejdsløsheden der, og nævnte forholdene omkring det, hvor de mindre
fartøjer indhandler i anlæggene.
Vi har
mange gange hørt, når vi snakker om forretningsmæssige principper, at noget af
det, der drives ikke kan betale sig. Det er først nu, at der er ved at ske
noget for alvor. De har fremsat noget vedr. arbejdsformidling. I gamle dage, da
var det Qasigiannguit, der var ens stor tilflytterby fra Østgrønland og fra
andre vestgrønlandske byer og i ældre tid, så var det Nordafar, hvor vi rejste
til Nordafar. Og dengang så man allerede muligheden for at finde arbejde,
selvom de ikke direkte flyttede til de steder der.
Men jeg
mener heller ikke, at denne mulighed, når den nu indtræffer, at der så vil ske
større flytninger. Hvilken mulighed er bedst? Som Kandidatforbundets ordfører
sagde, når hun sagde, at arbejdsløshed i mindre bemidlede kommuner kan koste dyrt,
men såfremt man åbner mulighed for at man kan rejse til et andet sted for at
finde et arbejde, det vil give en stor mulighed, men der er mange, som
forbliver i deres by, især når de kommer fra islægsområderne.
Men den
nye mulighed vil give folk langt bedre muligheder end hidtil. Og jeg synes, at
der er ikke noget at rafle om, fordi det er jo en meget klar melding til
samfundet. Og det på en meget indholdsrig måde.
Og
selvom jeg ikke er Landsstyremedlem, så og selvom jeg ikke skal besvare
partiernes ordfører, så er jeg også enig i, at man siger, at man skal få
afdækket problemerne, men at de er betænkelige, det synes jeg ikke helt om.
Man
siger, at vi skal løfte i flok, og at man så skal være solidarisk. Det er det,
vi for alvor er ved at nå nu. Folk vil ikke blive boende i deres byer, hvor der
ikke er arbejdsmulighed. De får mulighed for at komme et andet sted, hvor der
findes arbejde og det er det, hvor solidaritet for alvor kommer til blive en
realitet.
Nærværende
forordning vil berøre alle og enhver i Grønland. Og Kandidatforbundets ordfører
var også inde på noget der ligner, at de mindre-bemidlede kommuner vil få nytte
af det. Og det er god forordning - et godt forordningsforslag. Lad os nu støtte
det, selvom vi måske kommer til at møde nogle problemer, men vi vil altid løse
problemerne.
Det er
når man begynder at forhandle, at vi finder de bedste løsninger. Jeg vil gerne
rose Landsstyret for deres initiativ vedr. dette område.
Lars Karl
Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så
udover Inuit Ataqatigiits ordfører - Asii Chemnitz Narup.
Asii
Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er
Landsarbejdsrådet, jeg gerne vil vende tilbage til. Da Landskassens regnskaber
blev offentliggjort her studsede vi over, at Landsarbejdsrådets midler kun var
blevet brugt en lille del af det, selvom det netop er i disse år, at
Landsarbejdsrådet har de største arbejdsopgaver. F.eks. her forrige år
udarbejdede vi en forordning, der handler om rehabilitering og det har også
betydning for landsarbejdsrådet, således at de forskellige institutioner i
samarbejde med hinanden kan finde den bedste løsning ved rehabilitering.
Der er
mere end 2.700 personer, der trænger til det og vi ved, at nogle af dem har en
vis arbejdsevne og i disse år bør man så også bestræbe sig på, at skabe
arbejdspladser så disse mennesker kan have et arbejde og her er det nødvendigt,
at man har et tæt samarbejde med Landsarbejdsrådet.
Der er
mange opgaver, der skal løses og der skal også rationaliseres eller smidiggøres
i arbejdspladserne også fordi der bør være en seniorpolitik, der gør, at de
ældre måske efterhånden kan aftrappe arbejde og jeg håber også på, at vi i
bedre eller i større udstrækning kan gøre brug af Landsarbejdsrådet.
Og jeg
bemærker, at der er alt for mange, der blot henter midler i kommunerne, når de
er arbejdsløse og det er vi fuldstændig enig med dig i og det skal heller ikke
forstås sådan, at der er mennesker, som på grund af dovenskab og fordi det er
den letteste, at de så blot henter midler i kommunen.
I Inuit
Ataqatigiit tror vi på, at et hvert menneske, især når det har børn gerne vil
have et arbejde for at være selvhjulpen og at et menneske har vilje til at
deltage i samfundsudviklingen. Og det er bare et spørgsmål om, hvordan det principielle
syn på mennesket, man har.
Og man
kan selvfølgelig skade et menneske på forskellige måder, afhængig af hvilke
forhold mennesket har eller har levet under. Men en ting, vi skal rette op på
er, at skabe tilstrækkelig arbejde til alle. Og selvfølgelig vil de forskellige
sociale foranstaltninger og forordninger er også se på, hvilke ting, der
animerer folk til at gå i arbejde, mens der er andre ting, der afholder folk i
at få et arbejde.
Og
statsministerens særlige udvalg for Grønlands økonomi har foretaget en
undersøgelse, som blev offentliggjort her i foråret og her kan man se, at der
bl.a. ved den takstmæssige hjælp og ordning, det har så resulteret i, at en
enlig - når vedkommende er arbejdsløs, så vil det betale sig for vedkommende at
have et arbejde i 9 måneder og være arbejdsløs i 3 måneder. Det vil så bedre
betale sig for den enlige.
Og der
har vi så grundlag for at gå videre ved, at få afdækket sådanne forskellige
forhold og jeg husker også Ruth Heilmann, der stillede et spørgsmål til Landsstyret,
der lød i retning af: Hvordan man på den bedst mulige måde kan animere folk til
at gå i arbejde og hvilke initiativer Landsstyret har. Men statsministerens
udvalgs offentliggørelse bør vi også kunne vi også benytte os af i større
udstrækning i vores videre arbejde.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Ja,
ganske kort. Først til Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge, der skal jeg også
udtale, da du rakte hånden frem, at du også vil have en deltagelse i udvalgsarbejdet.
Og jeg skal også udtale, at i september, så var der i Kangerlussuaq et kursus
med menige arbejdere for arbejdsmarkedskontorpersonalet og det, de fremkom med,
det er også meget interessant.
De
ønsker, at det forordningsforslag, der bliver fremlagt her og i og med, at den
træder mere ikraft, at man gør det mere effektiv. Dvs. at seminaret i 1990 og
de hensigtserklæringer, der blev nævnt, så er det de overvejelser, man har haft
på baggrund af det, så har man prøvet på, at få den realiseret og det er så
det, som kommunernes medarbejdere har udtrykt glæde over, at man ser frem til
denne arbejdsformidlingsforordning.
Og de
har også sagt, at de vil være med til rådgivning og deltagelse til den kommende
bekendtgørelsesarbejde, når forordningsforslaget er færdigt. Så f.eks. de
bemærkninger, der faldt omkring kommunerne både fra partierne og
Kandidatforbundet, at man inddrager kommunerne i højere grad. Det skal ske og
det skal vi nok arbejde for.
Og Asii
Chemnitz Narup kom ind på ud over partiordførerne vedr. socialhjælp. Det er
også korrekt. Vi medtager disse i vores undersøgelser og vi kan også udtale, at
så man over 180 mio. kr. i finansloven til disse personer og det er disse, at
man kan få deres evner forstærket og i og med de kan komme i beskæftigelse, det
er meget, meget vigtigt.
Det er
sådant noget, man også skal se nærmere på og helt præcist det samme med hensyn
til udbetaling af takstmæssig hjælp og som det blev også påpeget, disse
undersøgelser pågår også og med hensyn til takstmæssig hjælp-ordningen og de
midler man får. Det kan være, at det kan blive beskattet i fremtiden. Det er
sådanne forskellige overvejelser, man kan gøre. Det er helt rigtigt, at det man
kommer ind på med Landsarbejdsrådet, at man har et tæt samarbejde med det. Det
har vi også. Men såfremt dette samarbejde skal ske, så skal Landsarbejdsrådet
have et kommissorium i det kommende arbejde. Det skal man først have sikret om,
hvilke målsætninger og kommissorium landsarbejdsrådet skal have i fremtiden. Og
nu kører den næsten uden lovmæssig hjemmel. Først når denne bliver godkendt, så
vil den have lovmæssig hjemmel til at kunne arbejde.
Hvis
man ser på referaterne fra møderne, så kan man bl.a. se, at man lige som
afventer på en anden. Det er den metode, man skal komme over, når
Landsarbejdsrådet får et mere klart kommissorium og hvordan opgaverne skal
kunne færdiggøres, når vi har nogle regler herom. Tak.
Lars Karl
Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så
er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann for en kort bemærkning, da det er 3. gang
og den næste er Otto Steenholdt.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Det er
med hensyn til Asii Chemnitz Narups bemærkninger omkring afklaring vedr.
modtagelse af taktsmæssig hjælp og hvilke konsekvenser det har haft. Det er jeg
meget taknemmelig for, hun nævnte det, for vi snakker jo altså om, at det skal
kunne betale sig, at have et arbejde. Jeg mener, at vi alle sammen er enig om
dette.
Og de
personer, som man i dag betegner som, at de flyder med strømmen, og at de så
blot henter nogle penge fra kommunen og den påpegning, der sker. Jeg mener, at
det der skete dengang, det sætter vi lige til side og det går fremad. Og med
hensyn til udarbejdelsen af denne landstingsforordning har jo til formål, at
gøre folk mere aktive. Det vil sige, at der skal komme en hurtigere
henvendelse, og at man ud fra behov, at den arbejdssøgende, at det kan have en
uddannelse eller kursus. Derfor mener jeg, at vi kan komme til at have en meget
fleksibel ordning, når og hvis forordningsforslaget bliver godkendt.
Og her
med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger, så bør man også være parate med
hensyn til en fleksibel mobilitet og hvilke konsekvenser, det kan have for
kommunerne, at det så er de rige, der bliver rigere og de fattige, der bliver
fattigere. Og det er de bemærkninger, som Kandidatforbundet brugte og derfor
sagde vi fra kommunerne, at dette i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, så
skal Landsstyret have en god dialog omkring dette forhold.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu
er det Otto Steenholdt, løsgænger. Den sidste, der har markeret sig.
Otto
Steenholdt, løsgænger.
Jeg har
ellers ventet på, at der vil komme en besvarelse til det, som jeg har sagt, fordi
jeg altid er utilfreds med fabrikslukninger, hvor der er personer, der råber op
i radioen, at vi er blevet arbejdsløse. Lad os håbe, at vi ikke bliver fyret.
Det er
lige som om, at man ikke hører til dem. Hvorfor er det sådan nogle
indhandlinger, som ellers kunne bearbejdes på land, at de så bliver produceret
ombord ude til havs. Det er når man lukker fabrikkerne, så skal vi have en
dialog omkring med dette forslag - forslag til landstingsforordning om
arbejdsformidling.
Når vi
ser på dette, så modarbejder de hinanden. Det er lige som om, at hvorfor lukker
vi fabrikker, blot for at have plads til denne forordningsforslag om
arbejdsformidling, for hvis man ikke har lukket fabrikkerne, så kan man have så
og så mange beskæftiget. Det er det råstof, man ellers skal have, fordi
arbejdspladsen ligger her. Og jeg kan også sige, at der er blot nogen, der
henter nogle midler hos kommunen og der er stadigvæk også nogen, der siger, at
det ikke kan betale sig at arbejde. Det er bedre at hente nogle penge og så længe
vi hører dette, så kan jeg ikke lade være med at tie stille om dette forhold.
Det er
som man læser lov - ja, det er altså de ordentlige, der vil prøve på at finde
noget arbejde til os. Her har man ikke medtaget. Hvad når hvis de siger nej til
det anviste arbejde, hvad sker der? Det er ellers det, jeg har henvist til, at
den danske regering i Danmark og deres klare bemærkninger til sådan nogle
personer, især til de, der siger nej til anvist arbejde, at de så ikke kan
regne med, at det, de plejer at få, skal have det samme beløb.
Det kan
være, at det er en tid, hvor der er arbejdsløshed. Det er nødvendigt i
Grønland, men lige så snart man bruger disse, at vi tror på, at det er dem, der
ikke er beskæftiget, de kan få noget arbejde. Vi må stoppe disse bemærkninger
og sige, hvorfor konjunkturen er dalende, at hvis disse altid siger nej til
anvist arbejde og siger nej, jeg vil ikke udføre dette arbejde, selvom de er
blivet anvist. Skal vi så blot komme ud over dem, fordi der ikke får nogen
konsekvenser og så fordi de nej, at det så er gratis. Det er så det, vi er
nået. Vi har dårlig økonomi og vores fabrikker lukker og det er så den stade,
vi er nået.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og
Inuit Ataqatigiits ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard uden om
ordførerrækken.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ud
fra den viden, vi har og den centralisering, der er sket i Grønland i de
seneste år og især med hensyn til hjemmestyre-ejede aktieselskaber og dette har
medført, at på bestemte lokaliteter især i mindre byer, så er arbejdsløsheden
steget.
Og
dette forslag, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at for at skabe beskæftigelse
til disse personer, viser, at man erkender magtesløsheden. Det er så de lokale
steder, hvor man har frataget noget og at man ikke arbejder effektivt med
hensyn til udviklingen, men at man på den anden side giver mulighed for at de
kan flytte til et sted, hvor der er beskæftigelse.
Selvfølgelig
respekterer vi fra Inuit Ataqatigiits side, at hvem som helst kan flytte til et
sted, hvor de ønsker at flytte, men vi ved også, at der er mange personer,
såfremt de har beskæftigelse i deres eget hjem, hvor de allerede har en bolig,
hvor de har rod i lokalsamfundet, at de så helst ønsker at de så forbliver der.
Og
derfor med hensyn til fremtiden, så finder vi det som det vigtigste i Inuit
Ataqatigiit, at vi ikke blot har til hensigt med hensyn til mobilitet, at det
er - at der sker en udvikling på de lokale områder og områder, hvor der ikke
sker udvikling, så kan man bruge de afsatte midler til at oprette nye
arbejdspladser der. Hvorfor kan man ikke bruge landets ressourcer og have en
modvægt til alle de importerede varer også i bygderne.
Derfor
er vi overbevist om, at vi nøje skal overveje dette forslag og diskutere den og
det er noget, der kan danne overvejelse, at det så er det offentlige eller
kommunen, der kan betale og så kan vi få flyttet, så skal kommunen også have en
forpligtelse til at tage disse personer tilbage igen.
Hvad så
med disse personer? Efter at de er flyttet, fordi vi er jo vidende om, at
fabrikkerne kan lukke sådan uden videre, at de så kommer til at stå som
arbejdsløse. Hvem skal så betale for tilbageflytningen? Det er sådanne forhold,
der bør undersøges og når man ser på samfundet under et og den økonomiske
konsekvens og hvad det. Det er alt disse forhold, der først skal undersøges
forinden man gør noget, at den slags initiativer?
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er
det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Det
bliver ganske kort. Til Ottos bemærkning. Han siger, at den, der ikke har lyst til
at have et arbejde, skal ikke have noget at spise. Otto det er sådan, at
mennesket, som mangler et arbejde og som får anvist et arbejde har ikke
mulighed for at sige nej. Vedkommende bliver nødt til at påtage sig et arbejde.
Og de
bemærkninger, som Maliinannguaq Markussen Mølgaard var inde på var også meget
interessante. Det er også noget, vi skal have diskuteret her i løbet af
samlingen vedr. regionale udvikling om hvordan det så i praksis skal udføres.
Det er
et punkt, vi kommer ind på, hvorfor jeg ikke kommer nærmere ind på det. Men med
hensyn til de ting, du var inde på, at de mennesker, som er flyttet, og såfremt
at de alligevel gerne vil gerne hjem igen. Jeg regner med, at de mennesker, som
gerne vil flytte, der har de gennemtænkt det inden for familien, før de tager
den endelige beslutning og ønsker en flytning.
Og
formålet er ikke, at man så i løbet af et halvt år ønsker at vende tilbage pga.
hjemve. Det er ikke det, vi ønsker sker, men at man så inden for familien nøje
gennemtænker det og det er dem, vi ønsker at skabe en mulighed for.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak.
Der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med
dette punkt, nemlig forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.m.
og vi er nu færdige med 1.behandlingen og inden 2.behandlingen her i salen, så
skal den behandles i Landstingets Arbejdsmarkeds- og Socialudvalg.
Og det
punkt, vi er nået frem til er punkt 80 og det er