Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 06. maj 1998

 

Dagsordenen punkt 33

Forespørgselsdebat vedrørende forslag vedrørende forbedring af vilkår i forbindelse med fritidsvirkomhed for børn og unge og voksne.

 

Forslagsstiller er Landstingsmedlem Peter Ostermann, som jeg anmoder om at fremlægge sit forslag.

 

Peter Ostermann, Atassut

 

Vilkårene for arbejde med fritiden og i det daglige for børn, unge og voksne er blevet dårligere visse steder værre end andre. Der er et meget mærkbart behov for mere omfattende arbejde i uddannelsesbyerne. Der er mange uddannelsessøgende, der har måtte ty til værtshusene. Behovet for omsorg for de omsorgssvigtede børn og unge er voksende.

 

Omfanget af seksuelt misbrug af børn afdækkes og selvom der kan nævnes mange grunde herfor, taler de nævnt ting deres eget klare sprog for, at det er meget tiltrængt med mere omfattende og seriøs behandling af dette område. Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at tage en helt nytænkning og nye metoder i brug for at takle problemerne. I de fleste tilfælde er kommunerne ude af stand til at klare dette arbejde alene, hvorfor jeg foreslår at man tager nye metoder i arbejdet med børn og unge og voksen op til debat.

 

Jeg mener, at kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og andre bør kunne etablere et samar­bejdsorgan, der centralt kan varetage sådanne opgaver, i stedet for at blot at vente på kommu­nerne og Landstingets intiativ. Derved behøver man ikke længere at vente på anlægsplanernes implementering, men ved at finde nye veje og ved samarbejde vil der gives mulighed for at arbejde centralt med børn, unge og voksne på mange forskellige områder.

 


Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke

 

Landsstyret skal først udtrykke enighed med forslagsstilleren i, at fritidsvirksomheden for børn, unge og voksne til stadighed skal opprioriteres under hensyn til de til enhver tid værende behov. Det er dog Landsstyrets opfattelse, at dette skal ske i henhold til de anbefalinger, som kommunalreformkommissionen fremkom med i sin betænkning. Disse anbefalinger tager udgangspunkt i, at de enkelte brugere skal have indflydelse på, hvilke tilbud i fritiden, der skal være. Denne indflydelse er tvingende nødvendig, hvis tilbudene skal udnyttes bedst muligt, og hvis den enkelte skal være medansvarlig.

 

 

Projektgruppen Kultur og Fritid, der blev nedsat som opfølgning af Kommunalreformkommis­sionens betænkning har netop afleveret sine anbefalinger til Landsstyret. Idet anbefalingerne er i overensstemmelse med de overordnede anbefalinger i kommunalreformkommisisonens betænkning, har Landsstyret tiltrådt projektgruppens anbefalinger, herunder, at der igangsættes en revision af lovgivningen ud fra anbefalingerne.

 

Projektgruppens anbefalinger er udleveret til orientering til samtlige landstingsmedlemmer sammen med dette svarnotat, hvorfor Landsstyret ikke skal uddybe dem i dette svar. Lands­styret skal dog gøre opmærksom på, at det vil være meget betænkeligt, hvis et enkelt område af den store helhed skilles ud og henlægges til central forvaltning inden kommunalreformen i sin helhed er blevet iværksat.

 

Samtidig er det også Landsstyrets overbevisning, at ved en større tværfaglighed ude i kommu­nerne sammen med en opprioritering af hele kultur- og fritidsområdet i henhold til anbefalin­gerne, vil opgaverne bedst kunne løses lokalt, hvor man kan tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Dette ændrer ikke, at dette kan ske sammen med de i kommunen værende uddannel­sesinstitutioner, selvom uddannelsesinstitionerne ikke er kommunale må kommunen have en interesse i at skabe et godt fritidsmiljø for alle de i kommunen boende borgere. Landsstyret anbefaler, at der arbejdes videre med revision af lovgivningen ud fra de af projektgruppen udarbejdede anbefalinger. Tak.

 

Ruth Heilmann, Siumut

 


Vores forelæggelse er vist nok ikke blevet omdelt endnu, men det kommer snarest. I forbindel­se med opfordringen til Landsting og Landsstyre fra landstingsmedlem Peter Ostermann om at tage stilling til de forringede vilkår indenfor fritidsvirksomhed, hvor Landsstyret henviser til nedsættelsen af udvalg omkring kultur- fritid i kommunalreformkommisionens regis i selve kommunerne, skal Siumut med interesse knytte følgende kommentarer efter at have gennemgå­et det forelagte materiale.

 

Der blev også i udvalget gjort rede for, at kommissionen også har behandlet spørgsmål omkring vilkår for børn og unge. Siumut er enig i, at det vil være bedst at følge op med hensyn til kommissionens forslag, således at de to forskellige spørgsmål desangående kan blive behandlet under et. I henhold til opfordringerne er der allerede visse kommuner, som har ændret praksis, bl.a. med udskillelse af kultur- og fritidsområdet fra undervisningsområdet, involvering af børneinstitutionsområdet i undervisningsområdet, og det er ikke et særsyn, at kommunerne har ændret på praksis på andre områder. Kommunerne har selv muligheder for at smidiggøre deres administrationer og organisering, og flere kommuner bliver efterhånden opmærksom på disse forhold, der er heller ikke tvivl om, at disse muligheder bliver øget i takt med kurser, der afholdes i KANUKOKA regis.

 

En af Peter Ostermanns hjertesuk går ud på, at unge under uddannelse også bør have mulighe­der for andre sundere og bedre fritidstilbud end lige netop restaurationer. Også Siumut arbejder fortsat på at give unge bedre muligheder, fritidsaktiviteter, der styrker dem på legeme og sjæl. Dette gælder ikke kun ungdommen, men hele samfundet, således at vi får bedre muligheder. Som det fremgår af udvalgets bemærkninger, bør man lægge mærke til, at der opfordres til, at alle får samme vilkår, og vi i Siumut er også fuldstændig enig i at Kultur og Fritid bør udskilles fra denne udvidede skoleundervisning, så den kan gøres særskilt, Siumut er også af den formening, at benyttelsen af klubber bør genovervejes, da de unge selv har ytret ønske om at hæve aldersklassen eller nedsætte den.

 

Der er i dag masser af muligheder for alle foreninger, der vil udnytte dem. De har bl.a. mulig­hed for at benytte haller og skolebygninger. Der er i dag ligeledes større og større initiativer i gang omkring forebyggende arbejde og fritidsvirksomhed, og det er mærkbart at både kommu­ner og hjemmestyre støtter sådanne initiativer, og disse tiltag vil vi fra Siumut også være med til at fremme. Vi er samtidig enige i og er tilfredse med, at der vil arbejdes henimod ensartede regler med hensyn til tilskud til forskellige foreninger.

 

Selv om det kan være fristende at komme med andre kommentarer, stopper vi i Siumut med disse, da spørgsmålene vil blive taget op igen til efteråret, hvor vi glæder os til at være med i debatten, hvor også tanker og indstillinger i forbindelse med kommissionsarbejdet vil blive taget op til den tid. Med disse bemærkninger takker vi for svarnotatet fra Landsstyret samtidig med, at vi udtrykker vor enighed i indholdet, og vi ser med forventning frem til, at spørgsmålet bliver taget igen. Tak.

 

Finn Karlsen, Atassut

 


Landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag indeholder appel om, at ser på sagen på baggrund af de tiltagende vanskeligheder i arbejdet for børn og unge. Vi giver forslagsstilleren

ret, når han siger, at man ofte nedprioriterer tiltag, som relaterer sig til børn og unge i forbin­delse med udarbejdelse af finansloven og i forbindelse med andre sparetiltag. Når vi ser på andre byer uden for Nuuk er det oftest sportshaller og klubber, som er de eneste muligheder for børn og unge at ty til i fritiden, og fritidsklubber for unge om aftenen med aldersbegræns­ning opad, hvad så med resten?

 

Der tænker vi på de, der er lidt ældre. Men klubberne er som regel for små i forhold til det antal børn i byen, og har ikke midler til at kunne leve op til kravene, som den hurtige udvikling medfører, og for manges vedkommende er bygningerne forfaldne, hvor kommunen end ikke har vilje til at give midler. Hvem siger, at alle har lyst gøre brug af disse. Vi voksne har meget forskellige interesser, og det samme er tilfældet hos børn og unge. Derfor er der ikke tilbud nok til de unge i dag.

 

Hvis børnenes opvækst og de har gode fritidsmuligheder, så vi deres fremtid se meget lysere ud. Vi kan ikke komme uden om, at det største ansvar ligger hos forældrene, men vi ved lige som godt, at forældrene er nødt til at arbejde for at skaffe til føden, og af mange grunde har man ikke den fornødne tid til børnene i løbet af dagen.

 

Vi mener i Atassut, at hvis vi ændrer forholdene, der gælder i dag, så vi børnenes og de unges problemer ikke blive løst, og kan kun forværres. I byer uden for Nuuk lukker sportshallerne om sommeren, og i mange tilfælde også klubberne og mange ikke-sportsudøvere har så ikke muligheder af nogen art, fordi de ikke kan finde arbejde, bruger de dagene søgende rundt. Vi ved hvad tilstande af den art kan føre til, nemlig snifning, hærværk og tyveri, og disse forhold kan forværres og kan ende med fjernelse af barnet fra hjemmet, og det kan også medføre, at børn bliver misbrugt.

 

I svarnotatet beskæftiger man sig med Kommunalreformkommissionens anbefalinger. Som alle er bekendt er der i bloktilskuddet også midler til fritidsaktiviteter, men af de midler bliver kun en ringe del brugt til formålet, som ikke harmonerer med dagens krav. Derfor skal vi fra Atassut indstille til Landsstyret om, at loven om fritidsaktiviteter bliver uddybet og skærpet, så den harmonerer med nutiden og samtidig stille krav til kommunerne om at forbedre forhol­dene omkring fritidsaktiviteter for børn og unge. Men det er ikke nok at sige sådan, idet tilpasninger og forbedringer koster penge.

 


Der vil være nogen, som spørger, hvor vi skal hente pengene fra. På kort sigt vil det kræve investering, men så må vi spørge, hvad koster det ikke at fjerne et barn og et ungt menneske fra hjemmet, som i virkeligheden er uskyldige. Derfor er det på lang sigt billigere med inve­steringer og planlægning til løsning af problemerne. Vi vil ligeledes ønske fra Atassut at afholdelse kurser for personale i fritids- og ungdomsklubber bliver taget op igen for at disse personalegrupper kan leve op til kravene i arbejdet for unge. Vi vil opfordre Landsstyret om at søge at få etableret et konsulentstillinger i kommunerne i arbejdet for børn og unge. Med disse bemærkninger støtter vi Peter Ostermanns forslag fuldt ud. Vi siger jo, at børnene er vores fremtid.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit

 

Vi har med interesse kikket på Peter Ostermanns forslag om forslag vedrørende fritidsvirksom­hed og kulturel virksomhed, og vi skal hermed kommentere kort de indstillinger, som projekt­gruppen af 1995 er kommet frem med. Ud fra Kommunalreformkommissionens indstillinger blev projketgruppen etableret med henblik på at komme med indstillinger på at udarbejde lovgrundlag.

 

Det er korrekt, at fritids- og kulturvirksomhed altid er blevet nedprioriteret, både personale­mæssigt og økonomisk. Og derfor er vi har Inuit Ataqatigiits side meget glade for, at netop disse ting nemlig kultur og fritidsvirksomhed bliver adskilt, for derved kan man komme til mere klarhed over disses formål. Og det vil så også resultere i, kultur- og fritidsvirksomhed at man for alvor kan arbejde for både kultur og fritidsvirksomhed for sig.

 

Med hensyn til Fritidsnævnets nedlæggelse, så at man etablerer en bestyrelse for fritidsvirk­somheden, og det er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, idet hidtidige fritidsnævn ikke har kunnet foretage sig yderligere på grund af for lidt bemyndigelse og dermed også har for lidt økonomi bag sig.

 

Med hensyn til adskillelsen af fritidsvirksomheden fra skolevæsenet det støtter vi fra Inuit Ataqatigiits side, og ved denne adskillelse så må man også sikre sig, at det også indebærer tilstrækkelig økonomi med sig. Fritidslederen har i dag alt for stor tilknytning til skolevæsene­et, at således at man ikke fuldt ud kan arbejde med fritidsvirksomheden. Fritidslederen er som regel en skolelærer, og derved er der for lidt tid til at beskæftige sig med fritidsvirksomheden. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at Fritidslederen ikke nødvendigvis bør være en skolelærer, men kan også være en person i byen, som har kendskab til foreningsliv og fritidsvirksomheden i byen.

 


Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det ikke kun bør være 1 person, der beskæftiger sig med fritidsvirksomheden, idet Fritidslederen skal arrangere en masse ting i løbet af året samtidig at beskæftige sig med foreningsvirksomheden, og afholdelse af kurser m.m.m. Med hensyn til kultur-. Og fritidsvirksomhed da vil vi fra Inuit Ataqatigiit side kunne være sikre på, at såfremt der blev ansat mere end 1 person, der ville det klarlægge foreningsvirksomheden i byen og dermed også være en .....Og i Inuit Ateqatigiit er vi fuldstændig enige i, at Landstingsforord­ning nr. 5 af 9 april 1992 bliver påpeget, således at der bliver udarbejdet i henhold til kommu­nalreformkommissions indstillinger, og man mangler derfor kun en bekendtgørelsesarbejdet.

 

Når man ikke har nogle klare retningslinier for at arbejde med firtidsvirksomheden så er det begrænset hvad man kan udføre, og derfor er vi i Inuit Ataqatigiit fuldstændig enige i, at indstillingen fra projektgruppen fra 1995 således at forordningen bliver fulgt med en bekendt­gørelse, og det er der også et stort behov for, og derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre landsstyremedlemmet til at starte denne side af opgaven snarest. Vi er i Inuit Ataqati­giit glade for, at projektgruppen fra 1995 også har undersøgt støttemulighederne til foreninger­ne. Det er nødvendigt at man fra landskassens side også vurderer hvert år de tilskud til foreningenerne hvert eneste år, og dermed tilpasser dem til det behov, der er for hvert år. Der kommer jo hele tiden nye foreninger hvert eneste år. Der er en skuespillersamslutning, musi­kerne har en sammenslutning i Nordgrønland, og de er i gang med at organisere sig på lands­plan.

 

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er nødvendigt, at man revurdere tilskudene til organsiatio­nerne og foreningerne. Man kan jo også spørge sig selv om Beqe....Kattuffiat, der får 84.000 kr. om året, spejderne får 2 mio.kr., blå Kors får 1 mio.kr. og hvor stor en nytteværdi har de i forhold til musikerne og skuespillerne, og projektgruppen fra 1995 indstiller også, at man udarbejder nogle retningslinier for støtte til foreninger og organisationer, og det kan vi kun støtte fra IA’s side. Og således at man også klarlægger de forskellige forpligtelser kommunerne har overfor disse. Vi skal ikke kommentere de andre indstillinger yderligere, idet vi er sikre på, at man i forbindelse med en styrkelse fritidsvirksomheden også vil indebære, at de andre store arbejdsopgaver også bliver løst.

 

Med hensyn til kultur og fritidsvirksomhed må være det være sådan, at de danner grundlaget for at de andre byer også får til stadighed at udvikle disse yderlige også ved at koordinere for alle de aktiviteter indenfor de forskellige byer. Og med disse bemærkninger vil fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores ønske om, at projektgruppen af 1995's indstillinger også vil også blive arbejdet med fra landsstyremedlemmets side. Tak.

 

Bjarne Kreutzman, Akulliit Partiat

 


Jeg noterer med glæde Landsstyrets enighed med forslagsstilleren i, at fritidsvirksomheden til stadighed skal opprioriteres. Jeg er også indforstået med, at de enkelte brugere skal have indflydelse på, hvilket tilbud i fritiden der skal være. Denne indflydelse er en nødvendighed, hvis tilbudet skal udnyttes bedst muligt og for medansvarlighed. Det er dog ligeledes nødven­digt med en revision af lovgivningen ud fra anbefalingerne fra Kommunalreformkommissionens betænkning, hvor der er nedsat en projektgruppe Kultur og Fritid. Jeg går ind for Landsstyrets anbefaling om, at der arbejdes videre med revision af lovgivningen og at dette prioriteres sådan, at vi kan holde op med at kaste bolden videre hele tiden. Tak.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Jeg har følgende bemærkninger til forspørgselsdebatten i henhold til forretningsordenens § 41 om forbedring af vilkårene for børn, unge og voksne i forbindelse med fritidsvirksomhed stillet af Peter Ostermann:

 

Forslagsstilleren har ret i, at vilkårene i det daglige arbejde for fritidsvirksomhed for børn, unge og voksne på flere områder er blevet vanskeligere og vanskeligere. Vi kan bare erindre os, at det i henstillingerne til Landsstyret for arbejdsgruppen vedrørende kultur og fritid er godt gjort af det nu bestående Fritidsnævn de enkelte steder ikke rigtig har kunne løfte de opgaver, nævnene er pålagt, dels fordi nævnene ikke har nogen bemyndigelse, og fordi arbejdet ikke er honorarberettiget. Derfor er der dels ingen tvivl om at kunne forvente at arbejdsgruppens henstillinger efter nedsættelsen i 1995 og efterfølgende arbejde, vil kunne afstedkomme forbedringer i vilkårene for arbejdet i fritidsvirksomhed for børn, unge og voksne, og derfor bør henstillingerne støttes.

 

Blandt arbejdsgruppens henstillinger, er henstillingen om at den daglige styring af fritidsvirk­somheden udskilles fra folkeskolen og derved vil fritidsarbejdet og styringen af det komme til at foregå smidigere med udgangspunkt i en og samme forordning. En sådan henstilling om ændring og forbedring vil kommunernes selvstændighed blive respekteret og derved vil kommunerne få mulighed for på grundlag af og ud fra forholdene i kommunerne at udforme og fastlægge rammer for fritidsvirksomheden, og da vi finder dette vigtigt i Kandidatforbundet vil vi støtte og understrege det.

 

En sådan reform vil selvfølgelig betyde udgifter, hvilket de fleste kommuner ikke selv har myndighed, og derfor skal vi opfordre til, at Hjemmestyret også deltager økonomisk i arbejdet efter reformen. Selvfølgelig er det altid meget tvivlsomt, om et hvilket som helst land om arbejdsindsats kan realiseres, når de økonomiske midler ikke er til stede. Men heldigvis begynder viljen til at ville gøre en indsats for befolkningen at vise sig tydeligere, efterhånden som næste valg nærmer sig.

 


Dette burde også være tilfældet i hele perioden efter valget i 1995, for i stedet for at anlægge flyvepladser og skaffe sig andre nye faciliteter som det vigtigste, burde mennesket have været sat som det vigtigste. Der er behov for store økonomiske midler til at befolkningens vilkår, især til forbedringer af de meget dårlige forhold i folkeskolen, til at få ansat et tilstrækkeligt antal lærere, til forbedringer af vilkårene for gamle, handicappede og førtidspensionisterne, til børnetilskud til alle børn under 18 år, til sundhedsvæsenets arbejde, til løsning af beskæftigel­sesproblemerne og nu til løsning af nærværende forslag samt mange andre ting.

 

For at vi kan have de økonomiske midler, vi har stærkt behov for til rådighed til opgaver vedrørende mennesket, så vil jeg derfor igen indtrængende opfordre landstinget til at udsætte nogle af de flyvepladser, der er under anlæggelse og til at begynde med at ændre dem til gruslandingsbaner samt derudover at søge at finde andre besparelsesmuligheder indenfor anlæggelse af landingsbanerne.

 

Først derved kan vi få økonomiske midler til virkeligt at kunne gøre noget ved menneskelige problemer i så som folkeskolen, sundhedsvæsenet med videre. Under hensyn til at arbejdsgrup­pen allerede har færdiggjort sin opgave og under hensyn til at adskillige af arbejdsgruppens henstillinger allerede er tiltrådt af Landsstyret, finder jeg fra Kandidatforbundet ingen bevæg­grunde til at udsætte sagen yderligere. Jeg vil derfor fra Kandidatforbundet støtte ønsket om snart og i højere prioritet at arbejde for det store behov for forbedringer af vilkårene for børn, unge og voksne i forbindelse med fritidsvirksomhed, for som forslagsstilleren allerede har udtalt, at forholdene i området er meget vanskelig. Derfor er det nødvendigt, at opfordre Landsstyret til at arbejde med ændringsforslag til forordningen og forelægge sagen, og dermed giver jeg så min fulde støtte til forslagstilleren Peter Ostermanns forslag.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke, Atassut:

 

Indledningsvis skal jeg bemærke, at arbejdet vedrørende ændring af fritidsvirksomhed ikke på nogen måde bliver forhalet. Ethvert lovgivningsarbejde skal gennemføres, og vi har måttet høre de relevante instanser.

 

I efteråret i november har vi samlet fritidsinspektørerne fra hele landet for at få drøftet de forskellige problemer, som man er i gang med at få løst, for at få dem drøftet igennem og for at lave tilpasninger til de forhold, der er i de forskellige steder. Vi ved, og vi har jo lovet, at vi vil komme med ændringsforslag til efterårssamlingen. De bliver så behandlet 3 gange i løbet af efterårssamlingen. Men uanset vil jeg gerne have, at man husker, at det ikke er nødvendigt, at hele debatten går i stå, bare fordi venter på ændringsforslagene vedrørende denne forordning.

 


Jeg er glad for, at debatten peger på de problemer, vi har i dag, og de må indgå i overvejelser­ne. Der blev peget på, at uddannelsessøgende søger til værtshusene på grund af mangel på fritidsbeskæftigelse, og at man peger på de forhold, som børnene har i deres fritid. Det hele bliver taget med i det videre arbejde. Det må da være træls, at man hele tiden får den besked, at forordningsforslaget bliver behandlet til efteråret, så lad os bare afvente, men der venter et stort arbejde, og vi skal nok gennemføre det arbejde ligesom de opgaver, vi har fået omkring skolevæsenet 94-95, dem har vi været igennem, og det skal vi også gøre, og vi har omdelt projektgruppens anbefalinger for at se, hvilken retning vi agter at arbejde. Jeg forstår af partiernes bemærkninger, at der ikke er nogen uenighed. Der er generel støtte fra partierne omkring de tiltag, som Landsstyret har.

 

Derfor har jeg ikke nogen lange bemærkninger til partierne men blot takke for, at de viser så stor en  enighed omkring at reglerne omkring fritidsvirksomheden ikke længere er tidssvaren­de, og man satser på, at de efterhånden overdrages til kommunerne, men selvfølgelig skal vi også i takt med denne overdragelse sørge for, at der er økonomi bag. Og i forbindelse med budgetlægningen til næste år, så vil det også blive husket. Selvfølgelig vil mit direktorat også være med til at få det gennemført.

 

De anbefalinger der kom fra Atassuts ordfører afsluttende bemærkning, de må medtages i det videre arbejde, hvor man anmoder os om at kigge på at få etableret konsulentstillinger i kommunerne, hvor det er nødvendigt at have dem. De skal også medtages i vurderingen. Jeg vil også sige tak til Inuit Ataqatigiits ordfører, som også peger på nogen uheldige forhold, der er herskende i dag.

 

Og jeg er også meget glad for, at han kommer ind på foreningslivet i Grønland og kom ind på de forskellige tilskud, der er til foreningerne. Da du nævnte musikforeningerne, så venter vi på, at musikforeningerne får en landsorganisation, således at de kan tilflydes tilskud via finanslo­ven. For eksempel var jeg i Uummannaq, hvor der var hundeslædevæddeløb, og i denne forbindelse dannede de deres egen organisation, Hundeslædekørernes Organisation, og deres formål er, at de ved at organisere sig kan opnå at få tilskud.

Vi kender til musikforeningernes initiativer, og selvfølgelig vil vi medtage dem alt afhængig af, hvor meget landstinget ønsker at yde støtte til disse organisationer. Vi skal nok komme ind på det til den tid. Resten af ordførerne er generelt tilfredse med besvarelsen, men Anthon Fre­deriksen fra Kandidatforbundet er indstillet på, at man standsede lufthavnsbyggeriet. Vi har jo planlagt disse anlægsopgaver, som nu er under opførelse.

 

De koster allesammen mange penge, og det er vi godt klar over, men som jeg sagde i indled­ningen, så må vi i forbindelse med overdragelse af opgaver til kommunerne sørge for, at man indleder forhandlinger med kommunerne omkring økonomien af de overdragende opgaver, og det skal vi også sørge for. Vi satser ikke på en langsom overgang, men vi har planer om, at ændringsforslagene til forordningen bliver fremlagt til efterårssamlingen, og jeg siger således tak til ordføreren.

 


Peter Ostermann, Atassut:

 

Først vil jeg gerne sige tak til Atassut og Kandidatforbundet for deres fulde støtte. Det er ikke mit forslag, at vi skal udarbejde helt nye forordninger, men jeg ved godt, at Landsstyret agter at arbejde ud fra Kommunalreformkommissionens indstillinger. Lad os se på vor nuværende finanslov. Med mindre man tænker på det, der skal bygges i Atammik, hvor andre har man bevilget midler til fritidsvirksomheden for børn og unge, og det er det, som er baggrunden for mit forslag.

 

Hidtil har jeg været med til at vedtage midler til olieefterforskning, til lufthavnsbyggeri med meget mere vel vidende, at vi så ikke længere har midler til fritidsvirksomhed, men nu føler jeg, at vi er kommet så langt ud, så vi bør finde andre alternativer til at bevilge midler til disse og ikke bare vente på hverken Landskassen eller kommunen. Under en radioudsendelse her i vinter så var man meget indgående inde på de problemstillinger, som børn og unge oplever her i Grønland. En deltager hørte jeg sige, at såfremt et barn har problemer, så kan vedkommende finde en person, vedkommende kan tale med sine problemer om.

 

Og det er jo ikke er svar, man umiddelbart kan være, men alt i alt er jeg lidt skuffet over Landsstyrets svar på det, men selvfølgelig er jeg meget taknemmelig for de initiativer, man er ved at igangsætte. Men jeg føler ikke, at det er tilstrækkeligt, og jeg fristes til at sige meget mere, men lad mig lige påpege, at når vi gør noget godt, så må vi selvfølgelig fortsætte med det. Lad os tage Katuaq som eksempel.

 

Det var en god anlæggelse. Vi ser, at både børn, unge, voksne de kommer ind til den og får en masse oplevelse, hvorfor etablerer vi ikke en masse små Katuaqer rundt omkring, ligesom vi på den måde også etablere noget godt, medens der er nogen der kommer med møbler til et værelse, mens andre køber stole og hvorfor kan vi ikke bruge den finansieringsform etableri­ng af andre faciliteter? Lad mig endnu engang sige og bede Landsstyret om at medtage mine argumenter med i deres videre vurdering. Men jeg kan med det samme love, at når vi til efteråret begynder at snakke om forordningen, så vil jeg vende tilbage til sagen igen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Når landstinget vedtager en forordning eller en lov, så har det altid mulighed for at ændre loven ud fra de ændringer, som forholdene tilsiger det. Det jeg sagde, at de store landingsbaner har haft en stor indflydelse på landet økonomi. Jeg nævnte, at man evt. kan ændre måden. Vi siger, at børn er vores fremtid, men har vi ikke råd til at beskæftige dem, så er det jo ikke særlig heldigt.

 


Hvad er vigtigst? Vi må til at prioritere. Jeg mener, at børn er de vigtigste at investere i samfundet. Derfor vil jeg endnu engang opfordre til at ændre anlægstakten til landingsbanerne, således at man får mulighed for at få overført en del af midlerne til de gode formål, der ligger i arbejdet med børn og unge.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut:

 

Til forslagsstilleren skal jeg blot nævne, at de forskellige spørgsmål der bliver nævnt også selvfølgelig vil blive medtaget til drøftelserne til efteråret, men jeg kan ikke acceptere, idet vi igennem en masse år har anlagt en masse små Katuaqer rundt omkring i kraft af, at vi har etableret servicehusene i bygderne, og derudover så er vi i færd med at undersøge muligheder­ne for etablering miniminihaller rundt omkring. Vi skal ikke med det samme her sige, at vi ikke har tænkt på fritidsvirksomheden.

 

Det er at gå lidt for langt ud. Og vi har også på nuværende tidspunkt et meget tæt samarbejde, og derfor er  i gang med  at forny forordningsgrundlagene. Men det er fuldstændig på sin plads, at man drøfter disse ting forud for ændringen af forordningen. Men selvfølgelig er den minihal, man er i færd med at etablere i Atammik.

 

Den følger vi tæt med, og der håber vi selvfølgelig også, at man efter etableringen af disse også kan fortsætte med anlæggelse af små Katuaqer rundt omkring. Men alle disse ting der er blevet sagt her vil blive taget med i den samlede vurdering, når vi skal til at ændre forordningsforsla­get til efteråret, og jeg glad for, at der er god støtte omkring vores intentioner om at ændre forordningen.

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:

 

Og jeg vil lige kommentere forslagstillerens skuffelse. Han foreslår nye måder at finansiere på, men hans forslag går ud på. Vi har så besvaret det ud fra indfaldsvinklen fritidsvirksomhed. Vi har peget på, at man sikrer økonomien, når man ændrer arbejdsgrundlaget. Jeg vil nærlæse forslagstillerens forslag. Han sagde i sit forslag, at man er nødt til at tage helt nye helt nye metoder i brug og siger videre, at man ikke kun kan vente kommunerne uddannelsesinstitutio­nerne. Fra Inuit Ataqatigiit har vi i vores ordførerindlæg sagt, at Landsstyret er i gang med at udarbejde ændringsforslaget. Det har vi ventet på i lang tid, at der bliver udarbejdet nye retningslinier, så IA mener, at det forslag er indgået.

 

Peter Ostermann, Atassut:

 


Tak. Jeg siger ikke i mit forslag, at man ikke har foretaget noget indtil dato, men jeg siger i mit forslag, at vi har måttet bevilge midler til en masse andre aktiviteter. Og til Manasse Berthelsen kan jeg blot sige, at f. eks. Bygge- og  Anlægskolen i Sisimiut den kan ikke være med til at finansiere fritidsvirksomheden, fordi såfremt det ikke står i finansloven, det er det, jeg gerne vil have ændret, det er sådanne forhold, jeg vil have ændret.

 

Den finanslov vi udarbejder her i salen og kommunernes budgetter med mere, dem skal vi ikke blot vente på, men fabrikkerne, uddannelsesinstitutionerne med mere de må vi stå sammen om at finde andre finansieringsmuligheder. Det er det centrale i mit forslag. Er det tydeligt nok? Tak.