|
Dagsordenens punkt 59-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Udvalget til revision af Landskassens regnskabers betænkning vedr. Landskassens regnskaber skal jeg hermed foreligger, og da der er 10 sider skal jeg anmode formanden om, at forkorte betænkningen.
Landsstyret afleverede Landskassens regnskaber for 1997 den 27. april 1998 i Landstingets Bureau.
Udvalget til revision af Landskassens regnskabers medlemmer: Formand Kristine Raahauge, Knud Sørensen, Ruth Heilmann Lars Sørensen og Finn Karlsen har siden denne dato gennemgået regnskabet grundigt.
Indledningsvis skal Udvalget til revision af Landskassens regnskaber at skønt de offentliggjorte regnskaber for henholdsvis Nukissiorfiit og Amutsiviit fremstår uden underskrifter, så har udvalget efter at have gjort Landsstyret opmærksom på dette forhold modtaget begge virksomheders regnskaber samt tilhørende revisionspåtegnelser i underskrevet stand.
Efter at således at have forsikret Landstinget om at Landskassens regnskaber svarer til formalier, vil Udvalget til revision af Landskassens regnskaber gå over til udvalgets generelle bemærkninger.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har med tilfredshed konstateret, at Landskassens regnskaber ikke har ført til bemærkninger i revisionspåtegningen fra den eksterne revision. Udvalget til revision af Landskassens regnskaber noterer ligeledes med tilfredshed at udvalgets ønsker og henstillinger fra efterårssamlingen 1997 er blevet fulgt. Udvalget skal dog beklage, at selvom arbejdet i forbindelse med disse indstillinger er startet op er disse opgaver ikke færdiggjort til dato.
Der kan i denne forbindelse peges på såvel ønsket om regnskabsinstrukser som ønsket om yderligere edb-sikkerhed.
Det er med glæde, at Udvalget til revision af Landskassens regnskaber ser at der er igangsat en tilpasning af Hjemmestyrets lønsystem. Det oplystes, at denne tilpasning vil være tilendebragt ved udgangen af 1998. Udvalget skal i den forbindelse fremsætte ønske om, at denne form for revision også indarbejdes i revisionsinstruksen til de nettostyrede virksomheder.
I forbindelse med hjemmestyrets enkeltenheder finder Udvalget at disse enheders eventuelle indtægter bør udspecificeres i højere grad. Det er således udvalgets forventning, at Landskassens regnskaber i fremtiden i sin udformning vil afspejle dette ønske.
Omkring formen af det aflagte regnskab skal udvalget indstillet overfor Landsstyret, at driftsudgifter for fremtiden specificeres i højere grad end det er sket i det forelagte regnskab. Efter udvalgets opfattelse vil denne nøjere opgørelse over driftsudgifterne bidrage til borgernes indblik i det offentliges forbrug af midler og dermed bidrage til åbenheden i forvaltningen.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber ser med bekymring på et forhold der nu er gået igen siden 1995. Afvigelsen på anlægsområdet har nået et omfang der får den eksterne revision til at fremsætte ønske om implementering af projektstyringsværktøjer.
Dette ønske som udvalget fuldt og helt kan tilslutte sig, hvorfor det er et enigt Udvalg til revision af Landskassens regnskaber der overfor Landsstyret indstiller, at der snarest implementeres projektstyringsværktøjer, således at afvigelsen mellem budgetterede anlægsmidler og forbrugte anlægsmidler indenfor Finansåret mindskes betragteligt.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber bemærkninger iøvrigt.
Landsstyreformanden aktivitetsområde 10.19.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger aktivitetsområde 20.29
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder aktivitetområde 30 til 39
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, aktivitetsområde 40 til 49
Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning, aktivitetsområde 60-69
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber videre arbejde, der har man udført følgende hovedområder. I forbindelse med sit arbejde stillet spørgsmål til Landsstyret indenfor følgende hovedområder:
Regnskabsinstrukser, edb-kontrol, tjenestebiler og rapportering af disse skatteværdi, serviceaftaler mellem Landsstyret og hjemmestyreejede aktieselskaber, KNR’s fortsatte rapportering og endelig forbrug i 1997 af eksterne konsulentydelser. Vi har modtaget flertallet af disse ting.
Afslutningsvis. Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har med denne betænkning taget det første skridt mod at fremlæggelsen af og behandlingen af Landskassens regnskaber sker samtidigt.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber skal overfor Landstinget indstille, at Landstinget med sin tilslutning til denne betænkning også tilslutter sig udvalgets indstilling om, at offentliggørelse af Landskassens regnskaber fremtidigt sker 14 dage før den samling, hvor Landsstyret ønsker Landskassens regnskaber fremlagt, således at Udvalget til revision af Landskassens regnskaber udarbejdelse af betænkning sker i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Indledningsvis skal jeg anmode formanden om, at forkorte svarnotatet i og med at svarnotatet er omdelt.
Jeg har for lidt siden fremlagt på Landsstyrets vegne Landskassens regnskab for 1997, jeg skal derfor ikke kommentere Landskassens resultat yderligere. Landstingets Revisionsudvalg har imidlertid fremlagt en betænkning og en række bemærkninger, som det arbejde udvalget ind til nu har udført har givet anledning til.
Indledningsvis er det med glæde, at jeg kan konstaterer, at udvalget er tilfreds med en række af de tiltag som Landsstyret har iværksat. Revisionsudvalget har gjort bemærkninger vedr. købet af en kontorbygning af Grønlandsbanken. Jeg kan oplyse, at Finansudvalget har fået tilsendt en redegørelse fra Landsstyret om forløbet omkring købet. Jeg skal derfor henvise til denne redegørelse, som belyser de problemstillinger som Revisionsudvalget har rejst. Denne redegørelse vil også blive fremsendt til Revisionsudvalget.
M.h.t. udvalgets bemærkning om restancen på boligstøtte og huslejeområdet, skal jeg på Landsstyrets vegne oplyse, at boligstøtterestancer er fordelt på omkring 2000 huse, hvorfor det vil være praktisk umuligt, og samtidigt uhensigtsmæssigt, at gennemføre massive udsættelser af eller tvangstilbetagelser af et sådan antal huse.
Landsstyret vil til efterårssamlingen 1998 fremlægge forslag til modernisering af lovgivningen på boligstøtteområdet, herunder forslag til, at der gennemføres visse ændringer i den gældende boligstøtteforordning bl.a. m.h.p. at løse de aktuelle restanceproblemer på boligstøtteområdet.
Udvalget påtaler, at der ikke er modtaget regnskabsmæssig beretning fra Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder for 1997. Det kan oplyses at beretningen nu er udarbejdet og den vil nu blive fremsendt til udvalget.
Revisionsudvalget anbefaler Landsstyret, at arbejde for en forbedring af økonomistyringen indenfor Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Landsstyret vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at Landsstyret generelt løbende arbejder på, at udvikle og forbedre økonomistyringen for samtlige Landsstyreområder. Landsstyret vil dog i særlig grad iagttage, at økonomistyringen indenfor Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke forbedres.
Revisionsudvalget kritiserer det forhold, at ikke alle institutioner har udarbejdet regnskabsinstrukser. Landsstyret har på sit møde den 5. maj 1998 behandlet dette spørgsmål, og truffet beslutning om en række tiltag. Landsstyret forventer hermed, at problemet nu vil blive løst med bistand fra den centrale regnskabsafdeling og Hjemmestyrets eksterne revision.
M.h.t. de spørgsmål som udvalget har fremspurgt Landsstyret om tjenestebiler og rapportering af disses værdi, serviceaftaler mellem Landsstyret og de hjemmestyreejede aktieselskaber, KNR’s fortsatte rapportering og forbrug i 1997 af eksterne konsulentydelser. Der kan jeg oplyse at de ønskede oplysninger nu er fremsendt fra Landsstyret til Revisionsudvalget.
Afslutningsvis skal jeg kommentere udvalgets indstilling om, at Landstinget ved sin tilslutning til udvalgets betænkning også tilslutter sig, at offentliggørelse af Landskassens regnskab fremtidigt sker 14 dage før den samling, hvor Landsstyret ønsker Landskassens regnskaber fremlagt, således at Revisionsudvalgets udarbejdelse af betænkning sker i umiddelbart forlængelse af offentliggørelsen.
Landsstyret finder ikke at en fremlæggelse i forbindelse med efterårssamlingen er passende, idet Landsstyret fortsat er af den opfattelse, at Landskassens regnskabsresultat bør offentliggøres hurtigst muligt, således at Landstinget og befolkningen kan blive bekendt med landets økonomiske stilling og resultatet kan indgå i de økonomiske overvejelser i forbindelse med tillægsbevillingslovene og udarbejdelse af forslag til Finanslove.
Da Landsstyret har ansvaret for regnskabsaflæggelsen vi Landsstyret fastholde, at regnskabet bør offentliggøres hurtigst muligt efter at det er udarbejdet. På denne baggrund kan Landsstyret ikke stemme for Revisionsudvalgets indstilling vedr. offentliggørelsen af Landskassens regnskab.
Landsstyret skal i stedet foreslå, at Landsstyret fremsender Landskassens regnskab til Revisionsudvalget umiddelbart efter Landsstyrets godkendelse. D.v.s. inden regnskabet foreligger i sin færdige trykte form.
Revisonsprotokollatet samt besvarelse herpå, vil i lighed med år, blive fremsendt hurtigst muligt til Revisionsudvalget. Udvalget vil således kunne påbegynde sit arbejde i forbindelse med forårssamlingen. Tidspunktet for afholdelse af forårssamlingerne ændres fra år til år af Landstinget, og derfor er det vanskeligt at have faste regler for hvornår Landskassens regnskab skal offentliggøres set i forhold til forårssamlingens start.
Landsstyret vil fremover bestræbe sig på, at offentliggørelse af Landskassens regnskab sker mindst 14 dage før forårssamlingens start, at det kan dog i sagens natur ikke gives bindende løfte om det, da forårssamlingens startstidspunkt ændres fra år til år.
Afslutningsvis vil jeg på Landsstyrets vegne sige, at de indstillinger og henstillinger som Revisionsudvalget iøvrigt har fremsat i betænkningen er taget til efterretning af Landsstyret og jeg vil på Landsstyrets vegne takke Revisionsudvalget for arbejdet og overgive sagen til Landstingets behandling. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
Til fremlæggelse af Landskassens regnskab har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Og de bemærkninger der faldt fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, dem finder vi betryggende, og i forbindelse med godkendelse af den ene betænkning, så har man præciseret, at der vil komme et underskud i Drifts-, Anlægs- og Udlånsbudgettet, men at man har en tilfredsstillende økonomistyring, det viser at vi kan tilbage betale vores udlandsgæld, og vi har også lagt mærke til, at de 170 mio. kr. som der er blevet forelagt, så har man givet 431 mio. kr. og det betyder, at afvigelsen er på 1,1 % og det er højere end 0,2 % end i det fremlagt.
Og vi har også fra Siumut lagt mærke til, at man har lavet nogle besparelser på det fremlagte, og der er nogle af dem der ikke har været forbrugt og efter nøje vurdering regner vi med at det vil kunne gennemføres i 1998, og med disse bemærkninger godkender vi Landskassens regnskab som værende tilfredsstillende.
Og ud fra betænkning afgivet af Udvalget for revision af Landskassens regnskaber har været under nøje vurdering fra Siumut nævnte, at som følge at Udvalget for revision af Landskassens regnskaber så ønsker de at man har opnået, at Revisionsudvalget kan fremkomme med sine indstillinger, dette viser, at der er et samarbejde mellem Landsstyret og Landskassens Revisionsudvalg.
M.h.t. indstilling fra revisionen af Landskassens regnskaber og Landsstyremedlemmets besvarelse har vi følgende bemærkninger.
Fra Siumut er vi glade for, at selv de ting der er blevet påpeget i forbindelse med Landskassens regnskaber og de forbedringer der er blevet nævnt, at man har kunne danne løsninger på det, og selvom man er igang med at finde nogle løsninger på andre ting, så regner man med, at man ikke har haft en udtalelse fra den interne revision udefra. På baggrund af Siumuts medarbejde i Revisionsudvalget så godkender vi i princippets Revisionsudvalgets indstillinger. Tak.
Knud Sørensen, Atassut.
Jeg plejer ikke at sige så langt, så jeg vil udtale mig ret langt. Fra Atassut er vi tilfredse med at Landskassens regnskaber viser et overskud på 89 mio. kr., man havde ellers regnet med at der ville komme et underskud på 152 mio. kr., men hvis man sammenstiller dette, så er der en forbedring på 241 mio. kr. og det er vi glade for fra Atassuts side.
Landskassens indtægter i 1997 var på 4.178 mio. kr. med en forbedring på 47 mio. kr., hvoraf de fleste kommer fra skatteindtægter, mens 2.512 mio. kr. stammer fra bloktilskuddet fra den danske stat som svarer til 60 % af Landskassens indtægter, hvorfor det er nødvendigt, at vi udviser en stram økonomi.
Fra Atassut vil vi også gøre opmærksom på, at Hjemmestyrets udlandsgæld stadigvæk er på 890 mio. kr. og dette kan blive betalt, dette viser hvor nødvendigt, at vi udviser en stram økonomisk styring.
Hjemmestyrets politik er i de seneste år blevet forbedret som vi klart kan se på Landskassens regnskaber for 1997, hvor vi fra Atassut alligevel vil henstille til Landsstyret, om at fortsætte den stramme økonomiske linie fremover.
Vi skal ligeledes fra Atassut, at man m.h.p. at sikre velfungerende administration og for at sikre god personalestab opretter registrering af personale, idet vi tillægger det af betydning at man har en god stab af personale til varetagelsen af opgaverne i Hjemmestyret.
Og det er så vores bemærkninger fra Atassut til Landskassens regnskaber for 1997, og lad os så reviderer dem.
Efter en grundig gennemgang af Revisionsudvalgets betænkning vil vi i Atassut nævne, at Revisionsudvalgets betænkning er omfattende og ser ud til at være et grundigt og omhyggeligt udført arbejde.
Med en god iagttagelse og følsomhed er der gjort opmærksom på forskellige forhold, hvor der flere steder er påtegnelser og ønsker om indstillinger og henstillinger, kort sagt en korrekt revision.
En af de steder vi i Atassut har bemærket er at udvalget sikres synliggørelse af en korrekt udarbejdelse af Landskassens regnskaber, således at denne har vist en yderligere forbedring og ikke mindst p.g.a. eksterne revisorer ikke har haft anledning til at fremkomme med deres påtegnelser, hvilket er indlysende af forholdene nu er i den rigtige retning.
På baggrund heraf skal vi i Atassut ikke fremkomme med yderligere udtalelser men i det hele taget udtrykke vores ønske om blot løsning af påtegnelserne og rettelserne.
Ja i modsætning til tidligere forhold løber man ligefrem tør for bemærkninger m.h.t. regnskabet og revisionen. Men det sted vi i Atassut vil stoppe ved er købet af Grønlandsbankens bygning, idet Landsstyret er vidende om, at der i Danmark er lovgivning for udarbejdelse af tilsynsrapport til beskyttelse af henholdsvis købere og sælgere, og at der er givet udtryk for, at Landstinget ikke har vedtaget en tilsvarende lovgivning.
I den anledning skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret til at snart arbejde for håndhævelsen af denne lov i Grønland der også gælder for Danmark, således at man derved kan være forberedt på problemet i fremtiden.
Vi har i Atassut mærket, at Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger har besvaret klart Revisionsudvalgets bemærkninger der vedrører forskellige direktorater, ligesom vi kan mærke hans uvenlighed på visse steder.
Han har besvaret det allerede igangsatte rettelser samt forordningsopgaver tilfredsstillende. I den anledning skal vi fra Atassut og uden at komme med enkelte detaljer fremkomme med korte udtalelser til det i svarnotatet som vi mener er nødvendige. Vi i Atassut er opmærksom på, at nogle institutioner endnu ikke har udarbejdet regnskabsinstrukser samt at et par af institutionerne eller har fremsendt deres ellers ikke påtegnede regnskaber, hvor i der senere har været foretaget rettelser.
Disse situationer er uholdbare, og på baggrund heraf sender vi gode forhåbninger til Landsstyrets vedtagelse om, at sådanne forhold skal bringes til ophør, man kan jo ikke længere føje sig på den måde.
Vi er i Atassut desværre gjort opmærksom på, at Landsstyret ikke tilslutter sig Revisionsudvalgets ønske om fremlæggelse af Landskassens regnskaber sker 14. dage før denne samling, hvor Landsstyret ønsker regnskaberne fremlagt. Vi skal fra Atassut indstille, at man i videst omfang forinden prøver på at fuldføre arbejdet.
Vi kan i Atassut på trods af en kneben tilslutning gå ind for Landsstyrets forslag om at Landskassens regnskab fremsendes i kopiform til Revisionsudvalget umiddelbart efter Landsstyrets færdiggørelse af regnskabet.
M.h.t. Revisionsudvalgets betænkning sætter vi i Atassuts spørgsmålstegn ved om det er på det rette sted, at fremgangsmåden vi i en årrække, nemlig at alle i Hjemmestyrets institutioner anvender et bestemt revisionsfirma skal fortsætte som hidtil. Eksempelvis skal vi nævne at hver enkelt kommune i Grønland får bistand fra et ekstern revisionsfirma. Vi skal fra Atassut stille en forespørgsel om hvad Landsstyret vil gøre ved spørgsmålet.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til dagsordenspunkt 6 og 59.
Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at Landskassens regnskaber blev uddelt til medlemmerne efter starten af denne Landstingssamling, den 27. april 1998. Dette har betydet en ret stor forhaling af vores revision i Landskassens Revisionsudvalg.
Inuit Ataqatigiit mener at Landsstyrets udmelding om Landskassens regnskaber i pressen den 24. april 1998 endnu før Landskassens Revisionsudvalg kan se dem er en overtrædelse af befolkningens, de folkevalgte Landstingsmedlemmer medbestemmelsesret af de demokratiske spilleregler.
Inuit Ataqatigiit støtter stærkt den indstilling som Landstingets Revisionsudvalg i sin betænkning fremførte at sådanne ikke gentager sig i fremtiden, nemlig at Landskassens regnskaber fremlægges 14 dage før Landstingets samling i fremtiden.
At Landsstyret kan følge denne indstilling fra Revisionsudvalgets ses ikke at være problematisk, da vi jo kan se at Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender allerede havde udarbejdet forelæggelsesnotatet til den 7. april m.h.p. fremlæggelse af Landskassens regnskaber.
Inuit Ataqatigiit har lagt mærke til, at Landskassens regnskaber er trykt på smukt papir, men er uacceptable ligesom de tidligere års uforståelige indhold af regnskaberne.
Vi mener, at regnskaberne bør fremlægges så de er forståelige for alle, det er jo ikke nok med at fremlæggelse af regnskaber, hvor man blot har taget indtægter og udgifter alene. Landsstyret har en forpligtigelse overfor Landstinget, at fremlægge Landskassens regnskaber med regnskabsspecifikationer. Grunden til at dette fremlægges uden regnskabsspecifiktationer, det er grund til følgende spørgsmål.
Hvorfor har landsstyret overskrevet deres driftsudgifter med 28 % ? Hvorfor har Landstinget ikke forbrugt 41 % af deres bevilgede driftsudgifter. Disse er noget der må redegøres om via Landskasse regnskabs betænkning.
Inuit Ataqatigiit finder det utryktgivende at Direktoratet for Sociale Anliggender , Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder ikke har fremsendt en regnskabsmæssig rapport, dette er uacceptabelt, idet man vil have begrundelserne at ud af 33 medarbejdere har kun 12 været ansat i et år eller længere i direktoratet.
Samtlige er jo vidende om, at direktoratet i nær fremtid vil få omfattende opgaver fra Landstinget, især vedr. opfølgningen af Socialreformkommissionens betænkning som alle er trætte af at vente på. Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre til, at Landsstyreområdet snarest muligt retter op på sit personaleproblem.
At anlægsbevillinger ikke bliver forbrugt i de år de er budgetteret til, og ligeledes at Landskassens regnskaber udviser et ukorrekt beholdning af Landskassens midler har været påpeget i flere år af Landskassens Revisionsudvalg og Landsstyret må i samarbejde med Landstingets Finansudvalg snarest muligt udarbejde forretningsinstrukser, og det er så det Inuit Ataqatigiit efterlyser på ny.
I vores arbejde i udvalget har de problemer som vi har påpeget skal udarbejdes, så vil vi generelt fremkomme med følgende bemærkninger til Landskassens regnskaber.
Landskassens regnskaber i år har atter et udbudgetteret overskud, her ser man også endnu engang, at der ikke er forsvarlig økonomistyring. Et fejlskøn på 241 mio. kr. i regnskabet det fremførte Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og her mener Inuit Ataqatigiit, at der er tale om en ikke korrekt stram Finanspolitik. En del af overskuddet stammer 148 mio. kr. af overskuddet stammer fra uforbrugte anlægsmidler og disse uforbrugte anlægsmidler blev via Landstingets TB 1 1998 bevilget til at kunne bruges i dette år.
Inuit Ataqatigiit vil endnu engang ønske at bevillingerne bliver brugt i de år de er blevet afsat, og vi vil gerne anmode om, at dette ønske bliver taget alvorligt.
M.h.t. Landskassens regnskab for 1997, hvor der ikke har været særskilt påtegnelse af eksterne revision af Hjemmestyrets eksterne revision har vi lagt mære til, således kan regnskaberne under et være retvisende.
Inuit Ataqatigiit efter at nøje havde sagt samarbejde omkring den meget indholdsrige betænkning fra Landstingets Revisionsudvalg har Inuit Ataqatigiit og uden at komme med yderligere bemærkning sagt, at de ting der er blevet påpeget fra Revisionsudvalget, så regner vi med at Landsstyret snarest vil rette op på det, og tager hermed betænkningen til efterretning, men de ting der ikke er blevet løst, og når det bliver fremlagt til efteråret, så er vi parat til at være med i udarbejdelsen.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg har med sædvanlig stor interesse læst Landskassens regnskab og der er nogle generelle ting der springer mig i øjnene når jeg læser de regnskabsmæssige forklaringer og det er at der er en meget stor personalemangel. Det drejer sig om folkeskolen, det drejer sig om sundhedsvæsenet, det drejer sig om Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, det drejer sig om Personaledirektoratet og om Skattedirektoratet, og det drejer sig om Direktoratet for Sundhed og Forskning. det drejer sig sikkert om flere som jeg ikke lige har fået med i min opremsning. Hvad skyldes det. ?
Jeg har yderligere generelt spørgsmål, og det drejer sig om de lønreguleringer på tjenestemandsområdet, der blev givet efter indgåelse og godkendelse af aftalen herom. Dette foregik i januar 1998 men havde tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1997, hvor er denne regulering konteret i 1997 regnskabet eller skal det først i 1998 regnskabet. det er vigtigt, at vide når man læser regnskabet og allerede har brugt overskuddet fra 1997 i forbindelse¨med Landstingstillægsbevillingslov nr. 1 1998.
Herudover kan jeg se en tæt sammenhæng mellem Finansudvalget bemærkninger og Revisionsudvalgets bemærkninger på en række områder, så ikke for at trætte jeg med alt for mange gentagelser, vil jeg sige, at der er noget galt på anlægsområdet og det skal der gøres noget ved.
Jeg tror dog ikke, at projektstyringsværktøjer som Revisionsudvalget har foreslået er den endegyldige løsning. Var det det, så havde direktoratet nok indkøbt sådanne og anlægsbevillingerne. Jeg tror at der skal mere radikale omlægninger til bl.a. i hele bevillingsprocessen.
M.h.p. det tidsmæssige perspektiv ser jeg hellere at Landskassens regnskab blot udleveres på forårssamlingen i en korrekturlæst version fremfor som nu at sidde med en version, hvor i der er regnefejl. Når man i Landskassens regnskab finder en regnefejl eller to begynder man stille sig selv det spørgsmål om det så var de eneste fejl der var eller om man kan fæste lid til resten af regnskabet, og der er meget uheldigt. Jeg tænker her på konto 40.11.30 på side 146.
Herefter vil jeg gå over til at knytte spørgsmål og kommentarer til enkelte konti. Vedrørende konto 10.01.11. Bygdekonference så vil jeg forespørge til det store merforbrug her til. Vedrørende konto 10.10.10. Landsstyret vil jeg forespørge til den store overskridelse af driftsbevillingen. Vedr. konto 01.01 Danmarkskontoret, administration vil jeg forespørge til hvad det drejer sig om, og hvorfor er der foretaget straks afskrivning af 375.000 kr. ud af 400.000 kr.
Vedr. konto 22.01.10 afskrivninger og konto 22.06.33 afskrivninger og konto 22.10.12 drift af udlejningsboliger lejetab og 22.10.20 til 22 restanveudlån, husleje vil jeg bemærke at det er mange penge der afskrives og tabes. Dette har vi tidligere diskuteret og der skulle gøres en indsats for at undgå dette forhold. Det er ikke tilfredsstillende at der er så mange der ikke betaler og at de slipper godt fra det. Dette gælder også konto 24.12.10 til 13 rejeafgiffter, restanceudlån.
Vedrørende konto 24.10 er det uacceptabelt, at der er så stor forskel på bevillingen og regnskabet. Vedrørende konto 24.01.12 Tab på A-skatter er det positivt, at der ikke har været behov for at bruge bevillingen. Vedrørende konto 24.01.20 Skattebøder, er det også positivt at indtægterne er mindre end forudsat, idet jeg formoder at det skyldes at der er udstedt færre skattebøder.
Vedrørende Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder er det uacceptabelt at der ikke er afgivet regnskabsmæssige forklaringer. Vedrørende konto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, administration er det uacceptabelt at der er så stor merforbrug.
Vedrørende 40.12.21 Sprogcenteret kan jeg acceptere at det er et helt nyt tiltag, at der sker et så stort merforbrug, men det må ikke gentage sig. Vedrørende kirken kan jeg ikke forstå den forklaring der gives om merforbruget. Hvis der er mange uopsættelige vedligeholdelsesopgaver i den gamle bygningsmasse, må det betyde, at der kommer et merforbrug på anlægsbevillingen, men der er ifølge regnskabet tale om et mindre forbrug.
Vedrørende Direktoratet for Sundhed og Miljø er jeg for engang skyld tilfreds idet det lader til, at der er overensstemmelse mellem bevilling og forbrug. Det lader til at vi nu har fået hele historien og økonomiforbruget at vide.
I de sidste år har jeg gang på gang været ude efter den fulde sandhed om økonomibehovet på Sundhedsområdet, og jeg har været efter såvel administrationen som Landsstyremedlemmet, idet der kun blev fortalt dele af behovet i forbindelse med Finansloven og så kom der altid en ekstrabevilling på efterårssamling, således at disse to ialt holdt merforbruget akkurat under 2 %.
Jeg har måtte bruge hårde ord for at gøre opmærksom på alvoren i problemet og det er derfor glædeligt, at det nu er slut, og jeg vil rose administrationen og Landsstyremedlemmet for nu at have fortalt den fulde sandhed.
Vedrørende konto 70.01.01 Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation vil jeg anføre, at der er tale om et meget højt merforbrug.
Med disse bemærkninger kan jeg tilslutte mig Udvalget til revision af Landskassens regnskabs betænkning.
Og så har jeg en kort bemærkning til punkt 59, idet jeg henviser til mit tidligere oplæg om punktet til Landskassens regn vil jeg kun byde det af Revisionsudvalgets ønskede udspecificerede af indtægter og udgifter velkommen og tilslutter mig Landsstyrets forhåbninger om uddybende beskrivelse fra Revisionsudvalget om, hvilke eksakte områder der ønskes.
Angående bestræbelser fremover om, at offentliggørelse af Landskassens regnskab sker mindst 14 dage før forårssamlingens start er jeg helt med på, da jeg erfarer at Landsstyret tager indstillinger og henstillinger fra Revisionsudvalget til efterretning tager jeg ligeledes betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået Landskassens regnskaber for 1997 og skal kort komme medfølgende bemærkninger.
Når man ikke tænker på endnu engang på forsinkelserne i anlægsarbejder fik Landskassens et overskud på 89 mio. kr. i 1997, men forsinkelserne i anlægsarbejder på ialt 188 mio. kr. har uvægerlig pyntet på Landskassens regnskaber fordi hvis anlægsarbejderne er blevet samstemmende med de virkelig forhold, ville Landskassens have haft et underskud for 1997 på 89 mio. kr. i sine regnskaber.
Når man tiltros for udlånsgivningen i de senere år er blevet reduceret men m.h.t. at man på den anden side har ydet flere og flere lån til de studerende, og forbrugernes side vil man nok sige, som følge, at det går godt for Landskassen regnskabsmæssigt, men samfundsforholdene set under et er som samfundsholdene dels meget dårlige f.eks. m.h.t Nukissiorfiit, folkeskolen, Sundhedsvæsenet m.m.
Der for skal vi fra Kandidatforbundet indtrængende atter opfordre til, at man endnu mere seriøst arbejder med samfundsproblemer som vil koste ialt ca. 5-6 mia. kr. at blive løst. Det er jo ikke nok, at det kun går rimeligt godt med Landskassens regnskaber.
Med disse korte bemærkninger vil jeg henstille, at Landskassens regnskaber for 1997 går videre til færdigbehandling i Revisionsudvalget.
Betænkning fra Udvalget til Revision af Landskassens regnskaber, så har jeg også med interesse fra Kandidatforbundet gennemgået betænkningen afgivet af Revisionsudvalget af Landskassens regnskaber og vil komme med følgende bemærkninger til enkelte punkter.
Det er selvfølgelig beklageligt, at selvom Landsstyret har sagt at de vil efterleve udvalgets henstillinger til Landsstyret under Landstingets efterårssamling 1997 har landsstyret indtil dato ikke opfyldt disse allesammen. I Kandidatforbundet mener jeg, at man bør støtte udvalget i, at man ved en grundigere regnskabsføring af driftsudgifterne søger at opnå større indsigt og forståelse blandt befolkningen af de offentliges anvendelse af de økonomiske midler, og at man uden tvivl derved kan opnå at få et mindre forbrug og få fordel af det.
Skævheder og forsinkelser i bevillingerne til anlægsudgifterne bliver hvert eneste år påpeget også af Landstingsmedlemmerne og derfor er det på tide, at spørge Landsstyret om de virkelig ikke har vilje til at arbejde for at disse ting bliver bragt i orden.
Vedrørende køb af og overtagelse af Grønlandsbankens bygning er der nok ingen tvivl om, at denne sag vil blive nævnt gang på gang som en anden grammofonplade p.g.a. de købsansvarlige i gåseøjne ”har sovet over sig” i sagens behandling. Man har jo ikke så mange muligheder, når man sørger at få placeret ansvaret i sagen, og derfor er de ringen grund til, at acceptere Landsstyremedlemmets forsøg på at vaske sine hænder i sit svarnotat. Derfor må man støtte Revisionsudvalgets krav der har til formål at denne sag bliver blotlagt og afklaret.
I Kandidatforbundet kan vi ikke acceptere, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder ikke har udarbejdet afgivelse af regnskabsbemærkninger for 1997.
Endelig skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man kræver, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke ikke endnu engang overstiger det i budgettet afsatte og godkendte midler til sit forbrug.
Med disse korte bemærkninger til sidst og i forståelse af og godkendelse af Landsstyrets undskyldning i forbindelse med fremlæggelsesproceduren af regnskaberne tager jeg udvalgets betænkning til efterretning.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Tak. Jeg siger tak til partiordførernes bemærkninger mange tak. Så vil jeg komme med nogle bemærkninger til de enkelte ordførerindlæg.
Først til regnskaberne. Jeg hæfter mig med, at de 2 største partier har lært lektien, og har således følgende budskab, at de har taget det til efterretning fordi der ikke er nogen ting de kan påpege nogle ting, og jeg blev glad for at Siumut roste fremlæggelsen. Det samme gælder Landskassens regnskaber set under et.
Jeg har tilsvarende bemærkninger til Atassut, jeg tager det som positivt, at Atassut har støttet det, og jeg skal heller ikke skjule, at Atassut har et sjældent budskab der afviger fra de enkelte partier. Det er meget sjældent at de kun kommer ind på udgifterne, man har aldrig nævnt indtægterne. Og ikke alene indtægterne men at man også afvikler gælden og at man har bemærket det, det synes jeg er rart at høre fra Atassuts side.
Og m.h.t. Revisionsudvalgets betænkning, der er der forskellige påpegninger vi tager til efterretning og vi gør så noget ved de forskellige påpegninger m.h.p. fortsat forbedring, og jeg vil specielt til Atassut nævne, at de kom ind på forskellige ting, hvor det bl.a. spurgte om det er nødvendigt at man laver en lovgivning, fordi man ikke har tilsvarende lov som man har i Danmark. Dette spørgsmål der kan vi fra Landsstyrets side love, at man igangsætter lovgivningsarbejde på dette område, og da vi drøftede dette område i Landsstyret, så siger vi så må vi fremlægge noget. Landsstyret har taget initiativ til at igangsætte lovgivningsarbejdet på dette område. Det er så mit svar til Atassut.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører kan jeg sige, at de har flere forskellige budskaber som måske kan modtages mere positivt end de egentlig giver udtryk for. Der blev sagt at Revisionsudvalget skal have mulighed for at fremlægge 14 dage før. Jeg har været inde på det i forbindelse med svarnotatet, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på det, men der vil jeg blot henvise til bemærkningerne i svarnotatet.
Ja vi ville gerne komme med forbedringer, men jeg forstår ikke helt bemærkninger, hvor Inuit Ataqatigiit var inde på, at regnskabet i forhold til tidligere år er blevet mere uforståelige. Det synes jeg IA og jeg bør tale om for det er ikke vores hensigt, at fremlægge noget der kan misforstås. Som sagt ønsker vi fortsatte forbedringer, og jeg håber at Inuit Ataqatigiit kan fremkomme med en nærmere redegørelse om, hvad det egentlig det er de har ment med det.
De kom også ind på forskellige områder som overskridelse på 28 % og driftsudgifterne på 41 % mindre forbrug, det har vi været nærmere inde på, derfor vil jeg ikke kommentere det nærmere. Jeg mener at selvom Inuit Ataqatigiit at det er utilfredsstillende så mener jeg alligevel på Landsstyrets vegne, at regnskabet er udført på en tilfredsstillende måde er retsvisende. Vi har så også været inde på, en afvigelse på 1,1 %, der vil jeg heler ikke komme nærmere ind på, men jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit anser regnskabet generelt som retsvisende, det vil jeg tage til efterretning og vi vil så prøve at efterleve de anmodninger de har bedt om.
Akulliit Partiiat kom ind på tjenestemandsområdet, der til kan jeg sige, at aftalen blev underskrevet den 10. januar i år, mens modparten har underskrevet den i marts måned, så man går ud fra, at det tilgodehavende beløb vil blive udbetalt i løbet af næste måneds lønudbetaling. Efter underskrivelsen bliver den behandlet i det relevante direktorat.
Han kom også ind på mange forskellige konti, jeg regner ikke med at jeg enkeltvis vil gå ind på disse men vil love at jeg skal prøve at besvare dem skriftligt, f.eks. et spørgsmål det er bygdekonference, hvorfor der har været så stort et merforbrug, det er blot et eksempel. En af grundene dertil er de trafikale forhold i Grønland, hvor nogle af deltagerne har brugt op til 14 dage på at nå frem til bestemmelsesstedet, så man har været nødsaget til, at bruge mere end man egentlig havde planlagt.
Det samme gør sig jo gældende i forbindelse med generalforsamlingerne f.eks. partier og foreninger. Det sker jo, at en 3-dages tur kan blive til en 10-dages tur og dermed bliver fordyrende element i det hele . Jeg nævner det blot som et eksempel, i håb om at han vil være tilfreds med det.
De mange forskellige konti som han har været inde på vil jeg ikke besvare her på stående for, men som sagt vil få det besvaret skriftligt. I den forbindelse vil jeg ikke undlade, at nævne, at jeg forstår at man udtrykker sin usikkerhed ved det sprogbrug man har. Der er ligesom de er nogle ting der indeholder nogle gisninger og derfor foretrækker jeg at besvare det skriftligt for at kunne besvare det nøjagtigt. Men jeg er glad for at man går ind for godkendelse af regnskabet.
Og Kandidatforbundet har også været inde på regnskabsområdet, først med rosende bemærkninger og så alligevel ikke senere hen, ligesom der er nogle kritik punkter. Jeg har hæfter mig ved det, at han satte spørgsmålstegn ved om Landsstyret virkelig har vilje til at fremsætte nole forbedringsforslag. Ja Landsstyret har meget stor vilje til at gøre det, og det er det svar jeg kan give dig.
Det fremgik jo i forbindelse med TB 1's 1. behandling, hvor vi fremkom med de forbedringsplaner vi har og det vil jeg også gentage i dag. Resten vil jeg ikke dvæle ved med men jeg forstår det derhen at han er tilfreds med regnskabet set under et, og det vil jeg da også takke for, og også til de andre partier.
Kristine Raahauge, Udvalgets formand kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og de ting vi har påpeget i vores revision og som vi ligger vægt på, der vil vi tage udgangspunkt i disse i vores videre arbejde, og Landsstyrets besvarelse omkring oplysninger, det vil vi også tage et grundlag for at have et samarbejde med dem.
M.h.t. køb af Grønlandsbanken så er det heldigvis flere der støtter bemærkninger fordi den 3. juni sidste år, så har der været afgivet et papir til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender Daniel Skifte, at der er 3 punkter, at de bygningsmæssige aspekter af, at bygningen er godt, og jeg håber på art man kan få løst det på en god måde, også fordi der er nogle der er helt vidende om, hvad det helt eksakt går ud på. Og de ting vi har påpeget, man lover endvidere specificerede indtægter og udgiftspostering, det vil vi også sige tak til, at vi kommer med et forslag fra udvalgets side.
Fremlæggelse af regnskab sker mindst 14 dage før forårssamlingen der mener vi, at det ikke er noget problem fordi Landsstyret sagde, at de vil prøve på at løse det. det er Landsstyret og landsstyrets selv i forbindelse med fremlæggelse, d.v.s. det er Landsstyrets ønske at få det fremført. Hvor vi så siger, at dette skal ske mindst 14 dage før forårssamlingen og det burde være uproblematisk.
Og vi har så i vores arbejde i Revisionsudvalgets en tak til vores samarbejdspartnere i de forskellig direktorater.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Tak. Jeg skal knytte korte bemærkninger hvor der blev brugt hårde ord, hvor man giver udtryk for at jeg slet ikke kan styre økonomien i mit direktorat. Jeg skal gøre opmærksom på, at overskridelserne vedrører uddannelsesområdet og vi har ikke skjult at der er sket en stor stigning i de uddannelsessøgende unge og skolevæsenet også i GU, i Aasiaat, i Journalistskolen og derudover er uddannelsesstøtten også steget.
Vi gør hvad vi kan for at få rettet op på, selvfølgelig er jeg glad for at Revisionsudvalget er opmærksom på dette område, men hvis man ser bort fra de øvrige overskridelser så er mit direktorats overskridelse på omkring 1/2 procent.
M.h.t Journalistskolen, så er der en stor overskridelse og der til skal jeg bemærke, at boligsituationen for de uddannelsessøgende er meget svær og udgifterne er steget fordi man har måtte indlogere de studerende på vakantboliger. Derfor vil jeg anmode Kandidatforbundet at overveje, at Landsstyreområdet for Uddannelse, Kultur og Kirke ikke igen overstiger de i budgettet afsatte godkendte middel til forbrug.
M.h.t uddannelsessøgende så er det meget vanskelig, fordi vi har en lov der siger, at enhver der bliver optaget til en uddannelse skal optages i pågældende uddannelse, så det kan jo nemt medføre, at nogle af ansøgerne ikke bliver optaget af den grund. Derfor må man også vurdere, hvad der ligger til grund for det.
Men jeg siger tak til bemærkninger, vi er opmærksomme på dette område i forhold til regnskabet de kommende år, således at forbruget og regnskabet balancerer så vidt muligt.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der får ordet.
Jeg vikl sige 2 ting. For det første i mit svarnotat så har jeg vist overset om det er korrekt om Atassut bl.a. nævnte at Hjemmestyret har et i gåseøjne ”fast revisionsfirma” til at varetage sin revision af sine regnskaber og de mener at der er behov for at kunne spørge om, for det spørger de om, for hvordan og hvad Landsstyret vil gøre i den anledning.
Jeg kan forstå, at Landsstyret sidste år tog at men vi er i Landsstyret åbent over for at vi skal revurdere spørgsmålet eller sagen og det er på baggrund af erfaringer, at man vil undersøge dette spørgsmål og her vil jeg ikke komme med nogle tilsagn, det har jeg glem at jeg skulle besvare på et tidligere tidspunkt, men det vil jeg genre undskylde.
Og jeg vil ikke tilsidst undlade, at nævne også fordi jeg kan se, at der næsten ikke er flere der har bedt om ordet, at jeg gerne vil sige tak til personalet i Økonomidirektoratet fordi de har lavet et godt arbejde og ligeledes personalet i DcR som har udført et meget stort arbejde, og der vil jeg genre sige tak til medarbejderne der, og ikke mindst de professionelle eksterne revisioner, dem vil vi ikke glemme, men som sagt.
Og så vil jeg blot endnu engang sige tak til det store arbejde som Landstingets Revisionsudvalg har udført.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg siger mange tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og tilsagnet om at hav vil besvare mine spørgsmål skriftligt er udmærket, det er jeg godt tilfreds med. Jeg har nævnt to regnefejl som jeg har konstateret på konto 40.12.30 og konto 60.10.30, det kan være at andre har konstateret sådanne nogle fejl, så vil det være på sin plads, at vi også høre om det, og vi har jo ansvar for det hele.
Men jeg siger tak for besvarelsen, og vil blot tilføje, at Landsstyremedlemmet i Økonomi i sin indledning i sine bemærkninger til Atassut og Siumut, at de har lært deres lektie. Vi andre har jo også lært vores lektie. Det vil jeg blot gøre opmærksom på, vi har lært så meget af vores lektie, at jeg har fremsat nogle ting som du skal besvare, så derfor har vi også lært vores lektie. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke og m.h.t en overskridelse, så er det jo det der står i Landstingets Revisionsudvalgs betænkning der er gældende fordi det står i konto 40.12.18 Journalistskolen der har forbruget i 1997 i forhold til de afsatte bevillingerne været højere på 57 %, og dermed vil komme med nogle påpegninger omkring de omfattende overskridelser. Det er på baggrund deraf jeg har præciseret mine påpegelser.
Ikke fordi jeg blot vil fremkomme med nogle påpegninger.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Kort. Tak. Ganske kort. Landsstyremedlemmet har under gennemgang, og da det ikke er blevet præciseret ordentlig i de enkelte kontier i fremlæggelsen her, og her er det jo kun der står skrevet lønudgifter og driftsudgifter, men hvis vi skal sammenholde det til 1996, så har det været udarbejdet meget mere forståeligt, f.eks. løn til journalister, serviceaftaler, nyanskaffelser, renoveringer og andre ting, der har man specificeret udgifterne, mens man her i 1997 i det forelagte blot har medtaget meget korte oplysning.
Vi håber fra Inuit Ataqatigiits side, at når man starter med 1998 regnskaberne vender tilbage til den praksis man har udført i 1996.
Otto Steenholdt, Atassut.
Der er en ting som jeg gerne vil påpege. M.h.t. køb af Grønlandsbanken, hvor man så senere hen konstaterede at den indeholdt asbestmateriale. Det jeg er utilfreds med i besvarelsen, at man ikke kan gøre noget ved det i henhold til gældende lov i Danmark.
Her i Grønland har sælger og køber jo ansvar uanset om der er lov. Man skal respektere hinanden, det gælder også her. Når sælger har solgt et hus, velvidende at der er noget galt med huset, så kan man indbringe det som en sag i retten, og det undrer mig, vi som køber har betalt i dyre domme og må betale mere oven i det, fordi sælger ikke havde fortalt os at der er de og de ulemper. Det at sælger og køber skal respekterer hinanden ligge ligesom en uskreven lov og det var det som jeg var utilfreds med, og jeg mener, at uanset om det gælder en lov på området, så må man respektere hinanden sælger og køber.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Som sagt så har denne været forelagt i Finansudvalget og den er så fremsendt til Revisionsudvalget og jeg kan så kort sige, at problemet skete i 80'erne, hvor man lavede et forbud i loven mod asbest, og dette indfører at man bliver nødt til at tage at sanere bygninger der blev bygget af asbestindholdige materiale, men for at komme uden om det problem så har man malet med oliemaling og det er stadigvæk gældende for at skjule asbesten.
Men i forbindelse med ombygning og sanering og når det så kommer frem denne asbest, så skal samtlige asbestplader fjernes. Og i den forbindelse og m.h.t. erstatningssag, så blev det også vurderet af juristerne, at Grønlands Hjemmestyres væremåde er meget meget begrænsede, så sagde Landsstyret at det ikke er nok med en undskyldning, at der ikke er en lovgivning der er gældende på det område og så må vi udarbejde nogle love der skal være gældende for det område, og det er så det vi har lovet om.
Og uden at komme ind på sagen der kommer jeg med en kort redegørelse. Tak.