Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 29-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

14. mødedag, fredag den 3. maj 2002, kl. 10.05

 

 

Dagsordenspunkt 29

 

 

Forslag til landstingsforordning om folkeskolen.

Lise Skifte-Lennert)

(2. behandling)

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut, (fremlægger på vegne af Landsstyremed­lemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Skifte-Lennert).

 

Indledningsvis vil jeg gerne fra Landsstyrets side påskønne det grundige arbejde som Lands­tingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har lagt i forslag til landstingsforordning om folkesko­len.

 

Åbenhed og samarbejde er en væsentlig forudsætning for det fortsatte arbejde med Atuarfitsi­alak. Derfor er Landsstyret også yderst tilfreds med udvalgets tilslutning til Atuarfitsialak. Landsstyret skal i det følgende knytte nogle kommentarer til udvalgets anbefalinger som allerede er omdelt og som formodes læst af alle.

 

Landsstyret vil til 3. behandlingen af forslaget fremlægge et ændringsforslag, hvorefter elev­repræsentanter i en skolebestyrelse modtager vederlag svarende til 1/3 af det vederlag som forældrerepræsentanterne modtager som det f.eks. kendes fra Danmark. Udgifterne hertil skønnes at andrage 128.000 kr. årligt.

 


Landsstyret finder det sagligt begrundet at opretholde en forskel mellem forældrerepræsentan­ter og elevrepræsentanter i denne forbindelse. Forældrerepræsentanterne deltager i skole­bestyrelsesarbejdet som et tillidserhverv, mens eleverne deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet må betragtes som et led i deres skolegang, og som et led i deres demokratiske modningspro­ces. Det skal også med at elevrepræsentanterne ikke deltager i behandlingen af personspørgs­mål.

 

Landsstyret tager ligeledes til efterretning, at Udvalget for så vidt angår den vidtgående speci­alundervisning deler synspunkt med KANUKOKA. Landsstyret agter til 3. behandlingen at fremlægge et ændringsforslag, hvorefter den nuværende ordning forbliver i kraft indtil de pædagogiske-, organisatoriske- og økonomiske forudsætninger for at den nye ordning kan træde i kraft er til stede.  Landsstyret finder, at der er brug for en stram styring af økonomien, og vil løbende følge udviklingen i antallet af elever der henvises til vidtgående specialunder­visning.

 

Landsstyret er enig i Udvalgets anbefaling for så vidt angår kollegieområdet, og bemærker, at der er enighed med KANUKOKA om at følge udviklingen nøje, idet beslutninger i de enkelte kommuner om den lokale skolestruktur med videre kan få indflydelse på kapacitet og behov.

 

Men hensyn til de fysiske rammer for undervisningen forventes der på det kommende anlægs­seminar fremlagt et oplæg til normsætning der kan danne grundlag for det videre planlæg­ningsarbejde. Der lægger hermed op til planlægning af renoverings-, ombygnings-, og nybyg­ningsopgaverne på skoleområdet med hensyntagen til skolernes tilstand, udvikling i elevtallet og de pædagogiske intentioner bag Atuarfitsialak.

 

Landsstyret vil også ligeledes gøre det helt klart, at ansvaret for planlægningen på dette områ­de ligger hos KIIIP, men IAPP, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur fungerer som rådgi­vere herfor. Udvalget kommenterer i sin betænkning den nedsættelse af det mindstetime antal der er foretaget i det foreløbige forslag i forhold til det udkast der var sendt til høring. I den forbindelse forudsætter udvalget at der er fastsat et forsvarligt mindstetimetal som uden pro­blemer kan være det der faktisk bliver udbudt og udtrykker den opfattelse, at projektet bør tilføres de midler som er nødvendigt for, at projektet kan bliver så succesfuld som muligt.

 


Landsstyret skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at mindstetimetallet i det foreliggende forslag til landstingsforordning om folkeskolen kun er reduceret med i alt 68 timer over det 120 årige forløb i forhold til mindstetimetallet for 1. og 11. klasse i den nugældende forord­ning. Der skal understrege, at der er tale om mindstetimetal der normalt ligger en del lavere end det faktiske timeforbrug. Ikke desto mindre er Landsstyret af den opfattelse, at de i forsla­get anførte mindstetimetal faktisk er tilstrækkelig til at gennemføre en undervisning som giver eleverne det forventede udbyttet.

 

Baggrunden for denne opfattelse er, at det er almindeligt anerkendt, at elvernes udbytte af undervisningen ikke er lige frem er proportionalt med antallet af undervisningstimer. Den nye forordning understøtter derfor en fleksibel planlægning, hvor der planlægges flere undervis­ningsperioder i skoleåret, den nye forordning understøtter ligeledes et teamsamarbejde, hvor lærerne danne faste team omkring den enkelte klasse. Den nye forordning understøtter også anvendelse af nye og mere effektive undervisningsmetoder, ligesom den også understøtter efter- og videreuddannelse af lærerne. Hvilket alt i alt vil virke i retning af en forøgelse af undervisningen kvalitet og effektivitet.

 

Det faktiske antal gennemførte undervisningstimer forventes forøget som følge af teamsamar­bejde og en fleksibel planlægning. Samtidig betyder den nye fagrække og organisering af indholdet, at elevernes tilegnelse af stoffet optimeres.

 

I forlængelse af spørgsmålet om størrelsen af mindstetimeantallet foreslår udvalget, at forord­ningsforslagets overgangsbestemmelse om en reduktion af mindstetimetallet for 1. til 7. klas­se i overgangsperioden bortfalder. I denne overgangsperiode vil der være et øget lærertime­forbrug for de ældste klasser bibeholdes frem til 2002, hvor den nye forordning er gennem­ført.

 

Landsstyret er af den opfattelse, at flere undervisning til elverne på 1. til 7. klassetrin næppe vil medføre en kvalitetsforbedring. Da lærersituationen som bekendt er præget på mangel af uddannede lærere vil en stor del af sådanne ekstra timer i praksis blive læst af ikke uddannede lærere eller som overtimer. Og erfaringsmæssig er denne løsning som bekendt ikke med til at øge kvaliteten eller effektiviteten i folkeskolens undervisning.

 

I øvrigt skal det igen understreges, at det faktiske lærertimeforbrug er større end mindstetime­tallet forudsætter, hvorfor denne overgangsbestemmelse antagelig kun vil blive tage i brug i ganske særlige tilfælde.

 


Landsstyret vil gerne til sidst udtrykke sin tilfredshed med Udvalgets tilslutning til ændrings­forslaget, og dermed til forslaget om forordningens ikrafttræden.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget overgår til 3. behandling i den ved de fremlagte ændringsforslag foreliggende form. Landsstyret vil til 3. behandlingen frem­lægge ændringsforslag i overensstemmelse med de i svarnotatet anført behov.

 

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så er det næstformanden for Kultur- og Uddannelsesud­valget, Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, næstformand for Kultur- og Uddannelsesudvalget, Siumut.

Udvalgets medlemmer har ønsket at betænkningen bliver forelagt her fra salen. 

 

Betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende forslag til landstingsforordning om folkeskolen afgivet til 2. behandlingen. udvalget har under behand­lingen bestået af landstingsmedlemmerne Naimanngitsoq Petersen Atassut som er formand, Ruth Heilmann, Siumut som er næstformand som har været formand under behandlingen i efterårssamlingen. Lars Karl Jensen Siumut, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, hvor Paninnguaq Olsen har deltaget som suppleant under behandlingen under efterårssamlingen, ligesom Mo­gens Kleist, Kandidatforbundet også er medlem af udvalget.

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter 1. behandlingen under efterårssamlin­gen - Udvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslaget haft adskillige møder såvel under efterårssamlingen sidste år samt løbende igennem indeværende år. udvalget har endvidere inviteret IMEK Lærerorganisationen og Kommunernes Landsforening KANUKO­KA til møder under efterårssamlingen sidste år samt her i foråret 2002, ligesom Landsstyre­medlemmet har været til samråd vedrørende Atuarfitsialak 3. gange under efterårssamlingen samt ligeledes også her under foråret.

 

Derudover har Udvalget deltaget i 2 seminarer afholdt i Kangerlussuaq under udarbejdelse af forordningsforslaget til Atuarfitsialak i foråret 2001.

 

Udvalget ønsker at fremføre kommentarer til nedenstående punkter, nemlig for;


1) Den lovtekniske funktion

2) Vedrørende udvalgets generelle holdning

3) Vedrørende informationsforløbet og

4) Udvalgets bemærkninger vedrørende vidtgående specialundervisning, kollegiepladser, anlæg- og renovering, timetal, udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet og tilskud til ...elver, og endelig

5) Udvalgets indstilling.

 

For så vidt angår de lovtekniske forhold, så har Landstingets Lovtekniske funktion gennem­gået forordningsforslaget og fremkommet med en række bemærkninger. Udvalget har modta­get Kiiips besvarelse til disse bemærkninger og har erfaret at Direktoratet i videst muligt omfang har implementeret de anviste ændringer.

 

Det skal dog bemærkes, at udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at elevrepræsentanterne ikke ydes vederlag. Som det anført i lovtekniske bemærkninger bør det i bemærkningerne i forsla­get godtgøres, at denne forskelsbehandling har baggrund i rimelige objektive kriterier eller forskelsbehandlingen bør opgives. Et enigt udvalg anmoder Landsstyret om, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag, således at elevrepræsentanterne ligeledes med forældrerepræ­sentanterne og ydes et vederlag for arbejdet.

 

Udvalget betragter det som vigtigt, at skolebestyrelsesarbejdet gøres attraktivt , således at vi får en god folkeskole, hvor man trives  - skarpt gennem et tæt samarbejdet mellem forældre, elever og lærere.

 

For så vist angår Udvalgets generelle holdning, så ser Udvalget positivt på nærværende for­slag til landstingsforordning vedrørende folkeskolen. Forslaget giver glædeligt forventninger om et uddannelsesmæssigt løft for eleverne i folkeskolen som vil medføre en dynamisk effekt i det omkringliggende samfund. Et uddannelsesløft i form af eleverne grundlæggende færdig­heder forbedres og en efterfølgende dynamisk effektiv i form af en mere velforsynende ar­bejdsmarked.

 


Nogle af de væsentligste opgaver for folkeskolen er at udvikle elevernes åndelige og fysiske kundskaber og færdigheder. Folkeskolen skal fremme elevernes forståelse for samfundets udvikling i en omskiftelig verden og indføre dem til en demokratisk tankegang.

 

Med udformningen af forslaget til landstingsforordningen om folkeskolen har man netop lagt vægt på, at folkeskolen skal løse disse opgaver. En af måderne man ønsker at fremme det på er ved at man udformer klasseværelserne således, at uanset i hvilket fag og på hvilke klas­setrin der undervises, så fokuseres der i højere grad på elverne ved at barnet sættes i centrum.

 

Der har i de senere år været rejst kritik mod den nuværende folkeskole blandt andet på bag­grund af et dårligt undervisningsniveau. Elvernes opnår ikke et tilfredsstillende niveau i fol­keskolen, hvilket bevirker at flere uddannelsessøgende efterfølgende har problemer med at gennem­føre en videregående uddannelse Der er i forslaget lagt op til en mere sammenhæn­gende skole med inddeling af eleverne i et yngste trin, et mellem trin og et ældste trin og dermed undervisning på tværs af klasserne.

 

Dette vil medføre, at der i højere grad end i dag bliver mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov. Det er Udvalgets opfattelse, at man ved forslaget til landstings­forordning om folkeskolen har imødekommet den tidligere fremsatte kritik, og fremkommer med et virkelig godt og konstruktiv løsningsforslag.

 

For så vidt angår informationsforløbet, så er Udvalget allerede under udarbejdelse af forslaget i vid udstrækning blevet inddraget og informeret igennem afholdelse af seminarer og samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelse. Udvalget finder denne åbenhed og dette samarbejde meget positivt og håber at denne fremgangsmåde må blive et eksempel på, hvordan samarbejdet med Landsstyremedlemmet kan forme sig i fremtiden.

 

For så vidt angår Udvalgets bemærkninger, så har Udvalget blandt andet på baggrund af de afgivne høringssvar og tilkendegivelser under forslagets 1. behandling drøftet en række pro­blemstillinger, herunder navnlig forhold omkring vidtgående specialundervisning, spørgsmål omkring kollegiepladser, spørgsmål omkring anlæg- og renovering, spørgsmål vedrørende mindstetimetal, udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet og endelig tilskud til de ældste elever. Det skal tilføjes, at Udvalget specielt i sin behandling af punkterne vedrørende vidtgående specialundervisning og timetal, at de har tillagt kommunernes og KANUKOKA=s holdninger en betydelig vægt i denne forbindelse.


For så vidt angår vidtgående specialundervisning, så anføres det i de generelle bemærkninger til forordningsforslaget til folkeskolen, at hele specialundervisningsområdet - både organisa­torisk og finansielt ligges ind under kommunerne. Man ønsker i følge Landsstyremedlemmet denne ordning, da det anses for at være det mest hensigtsmæssige at der er sammenhæng mellem ansvar, kompetence og økonomi.

 

I dag indstiller kommunerne elverne til vidtgående specialundervisning, mens Hjemmestyret bærer det økonomiske ansvar. Udvalget er enig med Landsstyremedlemmet i, at kommunerne har et bedre kendskab til de enkelte elevers behov. Endvidere er der mulighed for en hurtigere og nemmere sagsbehandling, såfremt kommunerne er den eneste instans der skal afgøre om elev skal have vidtgående specialundervisning.  I henhold til forslaget skal den pædagogiske, psykologiske rådgivning blive bedre i fremtiden, og kun have en rådgivende funktion overfor kommunerne.

 

Udvalget betragter det dog ikke som hensigtsmæssigt, at der ændres på en velfungerende ordning på et så vigtigt område som den vidtgående specialundervisning. Den vidtgående special8undervisning har tidligere været placeret under kommunerne, men denne ændring er blevet ændring, hvorefter man valgte af flytte kompetencen til Hjemmestyret.

 

Den nuværende ordning fungerer og sikre en ensartet støtte til leverne uanset bopælskommu­nen, netop fordi den centralt styrede pædagogiske, psykologisk rådgivning er beslutningsor­ganet. Udvalget finder derfor ikke nogen grund til at anbefale en ændring af dette.

 

Med hensyn til finansieringen skal det påpeges, at der er en stor variation, idet behovet for specialundervisning fra kommune til kommune. Det er ikke altid muligt, at henvise handicap­pede til institution, og derfor er det en opgave, som folkeskolen må påtage sig. Der kan også være kommuner der ikke har det økonomiske og faglige ressourcer til at tilbyde den nødven­dige hjem, herunder den psykologiske bistand til de vidtgående specialundervisningselever.

 


I forordningsforslaget er der lagt op til, at der skal ske kommunale udligningsordninger af bloktilskudsfordelingen. Udvalget finder det langt mere hensigtsmæssigt, at pengene følger eleven, som det hidtidige har været tilfældet. Udvalget anser det for at være af stor vigtighed, at ingen kommune påføres ekstra udgifter - grundet fra- eller tilflytning af elver til vidtgående specialundervisning. Et enigt Udvalg anmoder Landsstyret om, at fremsætte et ændringsfor­slag således at den nuværende ordning vedrørende vidtgående specialundervisning bibehol­des.

 

For så vidt angår anlæggelse og etablering af kollegiepladser, så har KANUKOKA under det sidste møde med Udvalget anført at man med etableringen af Atuarfitsialak forventer et øget kollegiebehov. Dette vil være nødvendigt eftersom den nye tredelte struktur bevirker at byg­deeleverne på det 3-årige ældstetrin sandsynligvis skal indtil byen for at få den undervisnings­mæssige største udbytte af ordningen.

 

Landsstyremedlemmet påstår dog, at der ikke for øjeblikket er behov for yderligere nybyggeri eftersom der i den nye struktur udgår et klassetrin. Endvidere er der på landsplan overskud af kollegiepladser til folkeskoleelever. KANUKOKA tilbageviser ovenstående påstand med at kollegieværelserne er blevet forbedrede, således at de lever op til den nuværende standard, hvorfor der er nu færre af dem end det angives fra Hjemmestyrets side.

 

Udvalget finder det vigtigt, at der afsættes de nødvendige midler til at skabe de bedst mulige rammer for igangsættelsen af Atuarfitsialak. Derfor finder Udvalget det ligeledes vigtigt, at der forefindes det nødvendige antal kollegiepladser. Et enigt Udvalg skal påpege vigtigheden overfor såvel Landsstyret som KANUKOKA af, at man nøje får undersøgt status på kollegie­området.

 

Desuden pågår der et løbende arbejde med at holde sig med ajour med kollegieboligsituatio­nen, således at kapaciteten i de enkelte kommuner tilpasses de aktuelle behov og krav. For så vidt angår anlæg og renovering, så er anlægs- og renoveringsforpligtigelsen for skole- og kollegiebygninger, så ligger denne i dag hos Hjemmestyret, men det er hensigten både i den nugældende folkeskoleforordning og forslaget til ny folkeskolefordning, at forpligtigelsen skal overgå til kommunerne.

 

Anlægs- og renoveringsforpligtigelsen er et økonomisk tungt område der især for mindre kommuner vil være problematiske at overtage. Problemet kompliceres yderligere af, at byg­ningsstandarden og lokale manglen er meget forskellige fra kommune til kommune.

 


Udvalget mener, at kommuner skal have ens økonomiske vilkår i forhold til befolkningens størrelse, således at der tilbydes den samme standard i såvel undervisning som i lokaler uanet hvor i landet man end burde befinde sig. Udvalget opfordrer derfor Landsstyret til, at igennem forhandlinger med KANUKOKA om at opnå en fælles forståelse i ovennævnte spørgsmål. Hvis Atuarfitsialak skal blive en succes, så finder Udvalget det vigtigt, at landets skoler bliver udvidede og renoverede i henholdt til hensigten i Atuarfitsialak og behovet i de enkelte byer og bygder.

 

Udvalget har gentagne gange efterlyst en plan om hvordan Landsstyret har tænkt sig at reali­sere skolerne anlægs- og renoveringsplaner. Udvalget er af den opfattelse at skolernes fysiske standard og miljø er af afgørende betydning for elevernes motivation for indlæring. Et enig Udvalg opfordrer Landsstyremedlemmet til, at komme med en anlægs- og renoveringsplan for skolerne, så skolerne fysiske ramme bliver i overensstemmelse med hensigten i Atuarfitsi­alak.

 

For så vidt angår timetallet, så har Udvalget erfaret, at mindstetimetallet i det nuværende forordningsforslag er reduceret med 30 klokketimer om året pr. klassetrin i forhold til det forordningsforslag der var lagt ud tril høring. I det oprindelige forslag var det ellers hensigten at det nugældende timetal der var fordelt på 11-12 år skulle fordeles på 10 år. Så ville elever­ne ikke miste nogle timer trods implementeringen af den nye forordning med en reduktion af skoleår.

 

Det tilkendegives i bemærkningerne til det nuværende forordningsforslag at denne reduktion af timetal er sket med henblik på nedbringelse af merudgifter i forbindelse med implemen­teringen af forordningen. I bemærkningerne til forslaget er det endvidere anført, at kommu­nerne som hidtil vil kunne tilbyde flere timer. Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt, at hvis mindstetimetallet fastsættes så lavt, at det forventes at kommunerne skal øge dette.

 


Udvalget forudsætter, at der er fastsat et forsvarligt mindste timetal som uden problemer kunne være det der blev udbudt. Et enigt Udvalg er af den opfattelse, at man som udgangs­punkt bør tilføre projekter de midler som kræves for at det kan blive så succesfuldt som over­hovedet muligt. Endvidere har Landsstyret anført at med den trinundervisning og med den lærerdækning det er hensigten i Atuarfitsialak, så reduceres antallet af lærervikarer og fritimer væsentligt. Så selvom mindstetimetallet nedskæres, så er det Udvalgets forhåbning, at det faktiske gennemførte timetal bliver det samme som i dag.

 

Det anføres i bemærkningerne til forslaget, at der i en overgangsperiode skal reduceres med yderligere 1 ugentlig 45 minutters lektion på 1. til 7. klassetrin. dette kan Udvalget midlerti­digt ikke tilslutte sig. Der er hel tale om elever, der har startet skolegangen under den nu­værende forordning. De skal afslutte skolegangen 1 år tidligere end forventet da de startede. Endvidere skal der tages højde for, at lærerne skal omstille sig til en nyorganisering af under­visningen. Et enigt Udvalg anmoder Landsstyret om, at fremsætte et ændringsforslag, således at der ikke beskæres yderligere i elevernes mindstetimetal i overgangsperioden.

 

For så vidt angår udsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet, så er Landsstyret fremkommet med ændringsforslag der medfører en udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet for forord­ningsforslaget fra august 2002 til august 2003. Udvalget noterer med tilfredshed, at ikrafttræ­delsestidspunktet for forordningsforslaget er blevet udskudt med 1 år til august 2003. Det er af afgørende betydning for forordningens succes, at den fra starten får den bredest mulige opbakning fra såvel politikere som ledere, lærere og elever og forældre, og ikrafttrædelsen først sker når de væsentligste forudsætninger herfor er opfyldt.

 

Endvidere er det positivt for Udvalget, at der indsættelse en bestemmelse i ændringsforslaget der gør det muligt for de skoler der er parate, at søge om tilladelse til at afvige fra den gæl­dende forordnings bestemmelse og igangsætte undervisningen efter den forventede nye for­ordning. Et enigt Udvalg støtter udsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet til august 2003. Endvidere støtter et enigt Udvalg, at de skoler der er rede til at igangsætte undervisningen efter den forventede nye forordning fra august 2002.

 

For så vidt angår tilskud til de ældste elever, så har Landsstyret fremkommet ed et ændrings­forslag der medfører at tilskuddet til de ældste elever bibeholdes. Et enigt Udvalg støtter det af Landsstyret fremsatte ændringsforslag vedrørende tilskud til de ældste elever.

 

For så vidt angår Udvalget endelige indstilling, så indstiller et enigt Udvalg på denne bag­grund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form som forslaget har når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgets ovenstående anbefalinger.


Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive forslag til landstingsforordning om folkeskolen til 3. behandlingen. Tak.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann, så går vi over til ordførerrækken. Først er det Lars Karl Jen­sens, Siumuts ordfører, værsgo.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Da nærværende forslag til landstingsforordning om folkeskolen var til 1. behandling har vi fremsat omfattende bemærkninger om vores forhåbninger om Atuarfitsialak. Det fremgår af Udvalgets betænkning, at Udvalget har arbejdet grundigt, og vi er glade for, at Udvalget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen har indkaldt IMEK og KANUKOKA med henblik på justering af forslaget.

 

Da forordningsforslaget kom på banen var forslaget til genstand for omfattende drøftelse, og derfor skal vi fra Siumut med udgangspunkt i betænkningen indledningsvis udtale, at vi har god forståelse for Landsstyrets svar.

 

Fra Siumut fastholder, at udvidet undervisning påtages at kommunerne - organisatorisk og efter behov. I denne sammenhæng kan det ikke undgås, at folkeskolen får god rådgivning fra centralt hold vedrørende opdragelse og psykologi, således at man sikrer, at retningslinierne er i harmoni med målsætningerne. Fra Siumut er vi også med udvalget i, at penge må følge eleven. i mener, at det er naturligt da udvidet uddannelse eller undervisning ikke har samme elevgrundlag fra kommune til kommune. Bevillingerne må også følge tilflytning til anden by i løbet af skoleåret.

 

Fra Siumut har vi tillid til den nuværende praksis, hvor skolen melder tilbage til Direktoratet. Lige fra arbejdet med forordningsforslaget blev indledt har vi fra Siumut lagt vægt på, at man i forbindelse med etablering af Atuarfitsialak sikrer, at undervisningen er på højde med krave­ne. Vi forstår, at Landsstyret stiler imod nederste grænse for timetallet, og fra Siumut er vi enig heri, da man må forudse, at udvidelse af timetallet vil blive overladt til ikke faglærte lærere. Og i den forbindelse må man sætte spørgsmålstegn ved om dette vil være til gavn for elevernes indlæring i de enkelte fag.

 


I denne forbindelse skal vi ikke undlade at nævne at det siges at timetallet i sig selv ikke er afgørende for elvens dygtiggørelse eller indlæring. Det vigtigste er, at man er velforberedt til timerne og dette giver bedst udbytte for eleverne.

 

Fra Siumut ligger vi også vægt på, at lærerne i forbindelse med udviklingen af Atuarfitsialak sikres løbende videreuddannelse, selvom det ikke nævnes det i forordningsforslaget, så mener vi, at en lærer bør være lærer for 1. klasse i en længere periode, hvilket vil fremme elevens resultater, og dette må udformes i fremtidige ansættelser.

 

Når Atuarfitsialak kommer i gang vil flere børn søge skolegang i byerne tidligere end hidtil.  Fra Siumut forstår vi godt at kommunerne med mange bygder sætter spørgsmålstegn ved om skolehjemmenes antal og kapacitet i byerne er tilstrækkeligt. Fra Siumut håber vi, at vi under arbejdet med nærværende forordningsforslag får overblik over om skolehjemskapaciteten er tilstrækkeligt.

 

Fra Siumut har vi fra starten af lagt vægt på, at Atuarfitsialak fungerer efter de gode hensigter, og derfor er vi glade for, at Landsstyret er opmærksom på renovering af skolernes fysiske rammer om skolehjemmene i forbindelse med prioriteringen af eleverne.

 

I forbindelse med forordningsforslagets udarbejdelse erindrer IMEK om, at det er meget nødvendigt med uddannede lærere i forbindelse ed opbygningen af Atuarfitsialak. Fra Siumut mener vi, at dette bør vurderes nøje, og derfor skal vi opfordre til, at spørgsmålet vurderes i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg inden 3. behandlingen her i salen.

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi fra Siumut forordningens ikraftsættelse fra august 2003 og indstiller, at de skoler som er rede her til imødekommes til at starte i år i august 2002 i henhold til forordningsforslaget.

 

Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut Landsstyrets ændringsforslag, og støtter Udval­gets klare opfordringer og opfordrer til, at man inden 3. behandlingen nøje vurderer vores bemærkninger til IMEK=s opfordringer.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen, og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.


 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er vedrørende betænkningen vedrørende folkeskolen, og Landstingets Kultur- og Under­visningsudvalgs betænkning, der har vi så fra Atassut følgende bemærkninger.

 

En god uddannelse har alle i Grønland i brug for, og et folk som er i udvikling, der har man så også behov for, at man har en god mulighed for en god uddannelse, og det er ikke kun en menneskeret, men det er også et grundlag for ethvert folks udvikling, og det er af yderste vigtighed. Derfor er udviklingen indenfor folkeskolen og uddannelsen og indholdet af det, det vil være grundlaget for et Grønlandsk folk som efterhånden får større og større selvstændig­hed, og en god uddannelse vil så også være det grundlag for den videre udvikling, således at vi på sigt ikke skal tilkalde så meget arbejdskraft udefra.

 

Såfremt folkeskolen skal være det som danne grundlaget for en videre udvikling, og derfor er folkeskoleforordningen med det formål der er i Atuarfitsialak af yderste vigtighed for børne­nes videre udvikling. Et enigt udvalg indstiller til Landsstyret, at vidtgående specialundervis­ning bibeholdes, og dermed også kræver at man kommer med et ændringsforslag, hvilket vi støtter fra Atassuts side. Vidtgående specialundervisning er også af stor vigtighed for, at selvstændiggøre børnene der ikke fra starten af er selvstændige.

 

Man ligger også vægt på, at man også udvikle bygdeskolerne således at de er parate til at være med i Atuarfitsialak, og det er nu også en hastende at man renoverer skolerne, fordi såfremt man ikke renovere nogle af de skoler der eksisterer nu, så vil det blive nødvendigt, at man senere hen bliver nødt til at opføre nye skoler. Og Udvalget ligger også vægt på, at man kommer med en prioritering af renoveringsopgaverne og vi kræver fra Atassuts side, at man kommer med en prioriteret liste vedrørende renoveringsopgaverne.

 

Et enigt Udvalg går ind for, at man udskyder ikrafttrædelsesdagen til 1. august 2003, og det undrer vi også ikke over i Atassut, idet det er nødvendigt, at man har en grundig forberedelse som både skolernes ledelse og forældrene også kræver, og vi mener, at det er på sin plads, at Udvalget også har hørt disse grupper.

 


Men til trods herfor, så mener vi i Atassut, at man nogle steder er nogle steder som allerede er klar til at gå i gang med omlægningen, således at de skoler der er klar til det kan gå igang efter den nye forordning 1. august 2002, således at man også kan indhente nogle erfaringer, således at man også kan lære af de erfaringer som de indhøster, og det er jo også støttevær­digt.

 

Landsstyrets besvarelse til Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning om at elevrepræsen­tanterne i skolernes bestyrelser, og at de også får lov til at få vederlag, det støtter vi også fra Atassuts side, fordi man på den måde også kan udnytte det på en bedre måde. Vi har været engageret i udviklingen af Atuarfitsialak, og vi har også haft et tæt samarbejde med dem der har den største kendskab til folkeskolen, nemlig lærerne.

 

Såfremt børnene skal have de bedste muligheder ved overgangen, så skal man have et tæt samarbejde med lærerne. I dag er der lærere i folkeskolen især grønlandske lærere, der har vist stor mangel på grønlandske ledere, og her tænker vi især på bygderne. Og derfor vil vi i forbindelse med ikraftsættelsen af Atuarfitsialak, og med hensyn til manglen på de grønlands­ke lærere, så vil vi opfordre til, at man helhjertet går ind for, at man får ansat grønlandskspro­gede lærere i bygderne, fordi at såfremt man ikke løser problemerne med manglen på grøn­landsksprogede lærere i bygderne, så vil deres standpunkt altid være mindre end det som eleverne opnår i byerne.

 

Og lærerorganisationen henvendelse om et ændringsforslag som IMEK har tilsendt, så ønsker vi også at det bliver vurderet i Udvalget. Og jeg vil benytte muligheden her til at sige fra Atassuts side, at det i Grønland først er af så stor vigtighed, at vi til stadighed udvikler vores uddannelsessystem. Vi er i gang med en overgangsperiode, hvor vi bliver mere og mere selv­stændige, og det kan ikke kun opnås ved, at man kommer med tomme floskler og alene en folkeafstemning. Det kan godt opfyldes, såfremt hvis vi tilstadighed får bedre uddannelser, og ved at vi allesammen engageret deltager i denne udvikling.

 


Vi er kommet ind i det nye år, hvor vi trafikmæssigt, uddannelsesmæssigt og mediemæssigt er kommet ind i det nye år, og vi er blevet en del af verdenssamfundet, og igennem satellitter kan vi følge med i, hvad der sker i alle afkroge af verden. Og det er sådan situationen er nu i dag, og derfor bør vi også være helt forsigtige med, at vi ikke skal opføre os separatistisk, men vi må arrangere vortes uddannelse sådan, at de også opfylder de krav som verdenssam­fundet stiller, og det så tilstadighed tilpasses.

 

Og med disse bemærkninger går vi ind for Udvalgets indstillinger til Udvalget, og går også ind for Landsstyrets besvarelse. Og vi går ind for, at forordningsforslaget overgår til 3. be­handlingen i sin foreliggende form, og Atassut meddeler så også, at vi vil arbejde aktivt i udvalgsarbejdet med de ændringsforslag, som så er fremkommet her.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og den næste der får ordet er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil starte med at undskylde min stemme som ikke har det for godt. Inuit Ataqatigiit finder det glædeligt, at vejen for dem der skal varetage vores lands fremtid er blevet banet ved at de gives mulighed for en god skolegang.

 

Inuit Ataqatigiit har i samarbejde med mange mennesker i de sidste år deltaget i arbejdet for at gøre Atuarfitsialak. Arbejdet har ikke været let, og et tilfredsstillende resultat har vi i fæl­lesskab gjort store anstrengelser.

 

Vi har været mange der har deltaget i samarbejdet med eksperter. Inuit Ataqatigiit vil benytte denne lejlighed til at takke vores mange samarbejdspartnere. Inuit Ataqatigiit finder det til­fredsstillende, at Landsstyret har været lydhøre overfor Udvalgets ændringsforslag.

 

Vi kan med rette forstår forskellen mellem børn og forældre i forhold til sammensætningen i skolebestyrelserne, men vi er ikke i tvivl om, at børn igennem deres medvirken i skole­bestyrelserne i højere grad vil vise deres arbejdsvilje ved at de ydes et vederlag. I forhold til behandlingen af enkelte personer er Inuit Ataqatigiits enig i, at skoleelever ikke deltager, idet vi er af den mening, at ansvaret til at overgive behandlingen af sager om enkelte personer vil være for tungt til at overgive til skoleeleverne.

 


Vi anser Landsstyrets ændringsforslag med det formål, at Hjemmestyret stadig skal varetage den vidtgående specialundervisning som en god ting. På den måde kan vi sikre, at de som har behov for specialundervisning i vort land derved kan sikre ligeværdige vilkår. Inuit Ataqati­giit anser Landsstyrets forstående holdning overfor et fremtidige behov for kollegiepladser eller skolehjemspladser langs kysten samt deres lovning om at følge med i udviklingen som en overtagelse af ansvaret.

 

Inuit Ataqatigiit vil ligeledes takke Landsstyret for deres holdning om tiltag til planlægning og renovering af skolebygningerne langs kysten uanset om disse er beliggende i byer eller bygder og ikke mindst til Landsstyrets besvarelse om, hvor ansvaret ligger i forhold til skole­bygningerne.

 

Inuit Ataqatigiit tager også Landsstyrets redegørelse om nedsættelse af mindstetimetallet til efterretning. Vi har i vort land brug for en skole som kører indholdsmæssigt, miljømæssigt samt personalemæssigt forsvarligt. Vi har brug for en sådan en skole idet vi i fremtiden perso­nalemæssigt har det mål at forsyne os selv med personale. Med det mål for øje, så mener vi, at Atuarfitsialak er vejen. Men såfremt målet skal opfyldes mener vi, at et videre godt samar­bejde imellem Hjemmestyret og KANUKOKA er en nødvendighed.

 

Yderligere er det yderst tiltrængt, at vi som forældre dagligt inspirerer skolen, lærerne og vores børn, idet vi er vidende om, at vejen kan være længere, såfremt der mangler opfordrin­ger. Derfor vil vi opfordre alle til at deltage i skolens virke som en god skole for at give vores fremtidige arbejdere i vort land det bedst mulige grundlag.

 

Med disse bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side overgiver vi forordningsforslaget om folkeskolen til 3. behandlingen.

 

Vi siger tak til Olga Poulsen, og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til 2. behandlingen af landstingsforordningen om folkeskolen har Kandidatforbundet følgen­de bemærkninger. Vi skal hermed erindre om det vi sagde sidste gang Atuarfitsialak var på dagsorden på Tingets møde, og det var at vi gerne havde set, at projektet blev udskudt 1 år, og Landsstyret har heldigvis været lydhørt overfor det.

 


Udvalget har brugt meget tid ved behandlingen af punktet, og i dag fremlægger Udvalget fundamentet til Atuarfitsialak, og vi skal derfor uden yderligere bemærkninger meddele, at Kandidatforbundet støtter forslaget til landstingsforordningen.

 

Vi skal dog anmode om, at udtalelsen fra Kommunernes Landsforening KANUKOKA og Lærerorganisationen IMEK bliver taget med i betragtningerne inden 3. behandlingen. Det er vigtigt, at arbejdet fuldføres tilfredsstillende, idet det er vores allesammens intention at invol­vere alle relevante instanser i arbejdet.

 

Med disse korte bemærkninger meddele vi vores synspunkter her i forbindelse med 2. be­handlingen, og også henviser med de bemærkninger vi før er fremkommet med.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist, og den næste der får ordet er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Vedrørende forordningsforslaget vedrørende forslaget og Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning den er jeg bred enig i, selvom der også mangler nogle ting, idet man også mang­ler en prioritering indenfor opgaverne, og hvordan en prioritering af disse så vil være.

 

Med hensyn til vidtgående specialundervisning, så er jeg fuldstændigt enig med målet, og det der er blevet indstillet, at pengene skal følge eleven for igennem det, så vil de forskellige skoler i de forskellige steder, deres muligheder vil så blive ensartet gjort, og det må man stille sig tilfreds med.

Men jeg synes at man tilstadighed vurderer punktet, det er af vigtighed, og med hensyn til nedsættelse af timetallet, der skal man sikre sig, at undervisningen tilstadighed kan køres på forsvarlig måde, og ved en sådan ordning, så må man også vurdere, hvilke udgifter kommu­nerne vil få, fordi man kan være nervøs for, at såfremt man nedsætter timetallet, så vil man også overbebyrde de enkelte kommuner økonomisk. Man skal have udgangspunkt i kommu­nerne og deres behov for yderligere undervisning. Jeg mener, at disse ting bør behandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Vi skal også hele tiden huske på, at udvikling ikke kan gennem­føres alene ved tomme floskler.

 

Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis skal jeg sige, at jeg har udarbejdet mit indlæg før jeg har læst Udvalgets be­tænkning, og det vil jeg have at man har for øje når man hører hvad jeg har at sige.

 

Når man snakker om Atuarfitsialak så har min prioritering været lidt anderledes, hvor jeg har prioriteret, at vi for det første har gode lærerkræfter. Jeg mener, at det vigtigste er, at vi har gode lærere der kan give viden videre til eleverne, da dette netop er baggrunden for, at elever­ne kan få noget ud af undervisningen. Skoler med dygtige lærere er også de skoler hvor elver­ne får de bedste standpunkter.

 

Lad os sætte barnet i centrum. Ja, men vi kan ikke sætte barnet i centrum, hvis vi ikke samti­dig giver dem gode lærere, som har den nødvendige pædagogiske baggrund. I disse år som sagt, så er jeg ikke glad for forkortelser, f.eks. kan jeg ikke lide IMEK, jeg forstår at det er de grønlandske folkeskolelæreres forbund, og til trods herfor, så vil jeg sige tak til IMEK, fordi jeg i mit tidligere arbejde har brugt IMEK=s skrivelser som udgangspunkt.

 

 

Under 1. behandlingen af nærværende forslag har jeg forbigået en ting, fordi man fra IMEK=s side overfor Landstingets medlemmer gør opmærksom på, og som jeg også vil have at Udval­get overvejer nærmere er, at jeg har fået at vide, at det ikke længere være et krav for at være skoleleder, at man skal have en pædagogisk uddannelse. I det oprindelige udkast til forslag til landstingsforordning stod der i det første udkast, at skolelederne skulle have en pædagogisk uddannelse, men det har man således sløjfet her til 2. behandlingen, mens man ikke samtidig har præciseret hvilke krav man så bør stille til skoleinspektører og skoleledere.

 

Den oprindelige ordlyd kunne ses i ' 44 i det første udkast, det kan overvejes at en uden en egentlig folkeskoleuddannelse kan blive skoleleder, hvis man vurdere, at denne har evner i så retning. Jeg mener ikke at det er nok, og jeg finder det heller ikke passende, at det skal være sådan. Der er også mange lærere der ønsker at få en højere stilling, hvis man så skal hente kræfter udefra, så finder jeg det ikke på sin plads.

 


Lærere med en solid pædagogisk baggrund, vi må sikre, at skolelederne også er besiddelse af disse. Som gammel skolelærer vil jeg kræve, at hvis Atuarfitsialak skal leve op til deres navn, at lærerkræfterne også har den bedste pædagogiske uddannelse men en leder, hvor et absolut krav skal være, at pågældende skal have en læreruddannelse, således at der også skabes dyna­mik i ledelsen af skolen mellem skoleleder og lærere.

 

Jeg vil derfor også for Udvalget have vurderet, ligesom jeg tidligere har påpeget, og kan foreslå, som også IMAK har foreslået det, at man tilføjer ' 43 stk. 1 med denne sætning; At det skal være et krav til skoleledere og skoleinspektører, at pågældende skal have en pædago­giske uddannelse - altså kort sagt skal have en lærerudannelse.

 

Jeg må også lytte mere til, for at det sker ud fra Tinget. Jeg mener, at vi ikke skal haste tinge­ne igennem, det er også den opfattelse jeg har for så vidt angår privatskoler, det samme gæl­der det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for forordningen, og jeg er derfor glad for, at Lands­styret har fremsat forslag om, at forslaget først træder i kraft i 2003, og det hilser jeg velkommen, således at man udskyder det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt med 1 år. Jeg forstår også at lærernes organisation og Kommunernes Landsforening har samme opfattelse.

 

De ting jeg vil have, at Udvalget vurdere nøjere er således mit krav om, at man sikrer, at skoleledere og skoleinspektører skal have en pædagogiske lærerudddannelse, ligesom jeg er enig i at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes med 1 år som foreslået.

 

Så er det Ruth Heilmann på vegne af Kultur- og Uddannelsesudvalget.

 

Ruth Heilmann, næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget, Siumut.

Jeg siger på Udvalgets vegne tak for den store opbakning fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne til vores betænkning og vores indstillinger. Det er rigtigt, at Udvalget har brugt meget tid på at udarbejde betænkningen, som også Kandidatforbundet var inde på.

 

Jeg er også glad for Per Berthelsen brede støtte til betænkningen, de faldne bemærkninger vil selvfølgelig indgå i det fortsatte udvalgsarbejde forinden 3. behandlingen, hvorfor jeg vil anmode Otto Steenholdt om hvis han kan fremkomme med noget skriftligt til Udvalget, så vil det også være til en god hjælp i vores fortsatte arbejde.

 


Til Landsstyrets svarnotat siger jeg også mange tak for Landsstyrets svarnotat, hvor de fuldt ud tager betænkningen til indtægt, og meddeler at de vi l fremsætte ændringsforslag i over­ensstemmelse hermed til 3. behandlingen, også for så vidt angår elevhonorering af elevrepræ­sentanter i skolebestyrelserne, således at eleverne f.eks. kan få 1/3 af hvad den almindelige forældrerepræsentanter men det vender vi tilbage til i det fortsatte udvalgsarbejde. Ligesom jeg også ser frem til Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen som de jo allerede har lovet.

 

Siumuts ordfører Lars Karl Jensen opfordrede afslutningsvis til, at man for så vidt angik han opfordring om IMAK, så har vi fra udvalgets side også haft vores kontakter til IMAK, lige­som IMAK også ligger vægt på, at skolelederne også har en pædagogisk uddannelse, og det har vi også en stor forståelse for, og jeg glæder mig til, at vi kan tage dette spørgsmål op igen forinden 3. behandlingen i udvalgsarbejdet. Men jeg regner også med, at vi nok kan forvente at Udvalget tager det op.

 

Det er rigtigt, at som også Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at forældrene for så vidt angår Atuarfitsialak, at det er vigtigt, at man inddrager forældrene fuldt ud, det har Udvalget også lagt vægt på i sit arbejde med forordningsforslaget da forældrene i sidste ende er dem der har det egentlige ansvar for deres børns opvækst, og dermed også har pligt til at følge med i undervisningen.

 

Jeg er også glad for Atassuts bemærkninger om, hvor vigtigt det er at vi har tilstrækkelige antal lærere med de nødvendige kvalifikationer, og at det er et krav, hvis Atuarfitsialak skal blive en succes som vi ønsker. Vi mener derfor også fra Udvalgets side, at lærerne skal have den nødvendige tid til kurser med mere ikke mindst når vi går rigtigt i gang med Atuarfitsia­lak.

 

Vi ved fra vores erfaringer og på baggrund af udvalgsarbejdet, at kurser at det også kan af­stedkomme afbræk i elevernes undervisning, fordi de måske i et par år ikke bliver undervist af den lærer som de normalt bliver undervist af, hvorfor det også er nødvendigt, at det er med en god fælles planlægning i de enkelte skoler, således at vi også sikrer en mere kontinuitet i undervisningen, og jeg ved også, at eleverne også ser frem til, at der skal samarbejdes mere om undervisningen fremover.

 


Da der er stor enighed i salen vedrørende vores betænkning vil jeg atter engang sige tak til de faldne bemærkninger, og glæder mig til udvalgsarbejdet forinden 3. behandlingen.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann, så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt med afslut­tende bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg er på Landsstyrets vegne glad for den store enighed der er, hvorfor jeg ikke skal komme med lange bemærkninger, og der må vi sige, at den nu er klar til 3. behandling, og jeg vil gerne takke for den store enighed der er.

 

Og med hensyn til de ting, der skal medindtages i udvalget, og de opgaver vi så har fået fra Landsstyrets side, dem skal vi nok opfylde, og jeg skal blot lige præcisere et par ting. Med forordningsforslaget så er det princippet kommunernes ansvar, det vil blive formet på en meget bedre måde end det har været hidtil. Vi nåede i hjemmestyreordningen i det stade som vi efterhånden har overtaget fra staten og her i er også skolen med. Og det betyder så at sko­lerne nu drives i tæt samarbejde med kommunerne, d.v.s. børnenes hjemsteder.

 

Man siger blandt andet, at de økonomiske forhandlinger måske burde være mere synlige, og først skal jeg nævne, at udskydelsen til næste år, og så muligheden for, at de skoler der er klare til at gå i gang i år får lov, det er jeg glad for, men selvfølgelig vil Landsstyret i sin vurdering også sætte nogle mindstekrav, og ud fra det, så skal man forstå det på den måde, at man så har sat nogle mindste krav til det børnene skal lære i skolen.

 

Og medtager man så de økonomiske beregninger til det så vil der så i en 5-års periode ud fra de foreløbige beregninger vi har, så vil man have udgangspunkt i en god kvalitet, således at man så fortsætter fra det stade som vi har nået i dag, og såfremt, og det betyder så at der hvert år så til 7-8 mio. kr., det er det beløb der skal til for denne kvalitetssikring. Er man så også noget til den kvalitet, kommunerne har jo også ansvaret for skolerne, og dermed også deres skatteprocenter, så har de også rettigheder til at eventuelt at gøre noget ud over det mindste­krav der er.

 


Vi har allerede set i Grønland i forbindelse med overgangen til Atuarfitsialak og så de forsøg­sordninger der har været, så er nogle af kommunerne klare til allerede at gå i gang i år, hvor­for ? Jo de har forberedt sig og de har deltaget i forsøgsordninger, og derfor er de også klar til at gå i gang, fordi de ha udviklet sig, og vi må også takke disse kommuner, således at vi kan bruge deres erfaringer.

 

Siumuts ordfører var inde på som jeg er enig i, og det er de erfaringer man har gennem forsk­ning, at timetallet ikke er afgørende for indlæringen, men det primære og det vigtigste er, hvor godt forberedt man er til en undervisning eller foretage undervisningen, og det har jeg udmærket god forståelse for.

 

Man kan ikke forestille sig, at man kun igennem udvidelse af timetallet, at man så lærer mere. Vi har allesammen gået i skole i byer og i bygderne. Og det vi har lært har ikke grundlag i de mange timer vi har - men det vi har lært afhænger af den lærer vi har og hvor dygtig læren er, og hvor velforberdt vedkommende er og det uanset om vedkommende lærer kommer fra en by eller bygd. og derfor er de planer vi har med videreuddannelse af lærerne det er noget som direktoratet er gået i gang med, og man skal efteruddanne bygdelederne, og det vil også være en forbedring af skolerne. Man er allerede begyndt at afholde kurser for timelærerne, og det fortsætter.

 

Og dem der har læst Sermitsiak i dag kan se, at man også med hensyn til bygdeskolerne, der har vi lavet en stilling som en bygdeskolekonsulent, og vi har nu opslået stillingen, og det viser også at man stiler efter en forbedring af bygdeskolerne.

 

Og fra Atassuts side, så støtter man også punktet, og selvom andre også har været inde på det, så er jeg glad for at Jakob Sivertsen også har forståelse for ånden bag Atuarfitsialak, det synes jeg også er noget vi skal være taknemlige for.

 

Det er også korrekt, at vores uddannelsessystem skal laves sådan, at vi også ser på verdens­samfundet som helhed, også fordi det er vigtigt, at vi forstår vores medborgere i verdenssam­fundet, således at vi også i konkurrence med andre borgere i verdenssamfundet tilstadighed kan udvikle folkeskolen.

 


Og jeg er også glad for, at Olga Poulsen på vegne af Inuit Ataqatigiit også kom ind på, at den gode planlægning der er, og såfremt det skal lykkes, så skal forældrene også have interesse for skolen, og samarbejde med lærerne og animere forældrene til stadig udvikle, og det vil jo også få en stor indflydelse på at Atuarfitsialak kan lykkes.

 

Og andre som Mogens Kleist også var inde på, at vi skal være vågne overfor de bemærknin­ger der er kommet fra IMEK, som andre partier også var inde på. Det er rigtigt nok, at IMEK er kommet med nogle kommentarer, og Udvalget vil så også arbejde videre ud fra de be­mærkninger der er kommet fra IMEK=s side.

 

I direktoratet holder man nøje øje med de tiltag der pågår vedrørende Atuarfitsialak, således at man også har grundlag for at have et godt samarbejde med lærerne, hvorfor vi også skal under­søge den henvendelse vi har fået fra IMAK. Og det er jo også en del af det samarbejde som vi allerede har haft med IMAK.

 

Med hensyn til lærerne så skal jeg også lige nævne, med hensyn til renovering af skolerne, og vi regner ikke med, at vi skal påfører lærerne alt for mange nye opgaver med yderligere ud­gifter til følge, men man forestiller sig en omorganisering af lærerarbejdet, således at vi også udnytte de dygtige lærere og deres evner, og det er selvfølgelig også noget der skal indgå i den videre planlægning. Og det betyder så også, at vi vil vende tilbage til aftaler omkring tjenestetid med mere.

 

Det er så nu, at Atuarfitsialak må siges at være klar til at gå i gang her i forbindelse med 2. behandlingen, og jeg synes, at vi nu har et godt grundlag for at gennemføre hele reformen, og de opgaver vi skal udføre her i Landsstyret vil blive udført inden 3. behandlingen.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Og lige om lidt, så skal vi foretage en afstemning ved­rørende 2. behandlingen af landstingsforordning om folkeskolen.

 

Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg har i betænkningen anmodet Landsstyret om, at frem­sætte ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgets indstilling. Landsstyret har ikke til 2. behandlingen fremsat ændringsforslag, men har stillet Udvalget i udsigt, at et ændringsfor­slag vil blive fremsat til 3. behandlingen som delvis imødekommer Udvalgets ønsker.


Partiernes ordførere og andre ordførere skal medtage de henvendelser man også har fået. Og der stemmes derfor nu om, at forslaget overgår til 3. behandlingen i dets nuværende form. og jeg spørge om, hvem der går ind for, at forslaget i sin foreliggende form overgår til 3. behand­lingen, men inden 3. behandlingen bliver behandlet i Landstingets Kultur- og Uddannelsesud­valg og dem der går ind for det bedes rejse sig.

 

29.

 

 

 

Hvem er imod?

 

Ingen.

 

Hvem har undladt at stemme?

 

Ingen.

 

Det vil sige, at det er samtlige tilstedeværende der har afgivet deres stemme.

 

Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af punkt 29.