Dagsordenspunkt 12-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

6. mødedag, tirsdag den 11 marts 2003 kl. 16:15

(Landsstyreformanden)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, jeg er vist ved at blive forkølet og jeg har en meget tilstoppet næse. Men jeg håber på, at det ikke er noget problem.

Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigpolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal jeg byde særlig velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som sammen med mig netop har besøgt Pituffik/Dundas.

Jeg vil i denne forelæggelse ikke i større omfang komme ind på redegørelsens enkelte emner. Jeg skal blot fastslå, at Landsstyrets udenrigspolitiske linie er uændret i forhold til tidligere år. Landsstyret vil således fortsat fokusere på at varetage Grønlands nære interesser i en verden i stadig globalisering. Gennem vor deltagelse i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde vil Landsstyret fremme Grønlands vitale interesser. Som det fremgår af redegørelsen lægges der vægt på, at de forskellige indsatser understøtter hinanden, således at vi får det størst mulige udnytte af den udenrigspolitiske indsats.

I denne forelæggelse vil jeg i første række beskæftige mig med de sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har så stor aktualitet.

Missilforsvar

Den sikkerhedspolitiske situation i verden har udviklet sig markant siden angrebet på USA den 11. september 2001. Udviklingen fra den kolde krig til kampen med terror berører os i Grønland såvel direkte som indirekte.

I december 2002 modtog vi henvendelse om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvar. Denne henvendelse har været længe undervejs, idet Landsstyret første gang blev gjort bekendt med planer om det, som dengang hed Nationalt Missilforsvar (NMD), i 1999. Baggrunden for, at henvendelsen kommer netop nu, er naturligvis den skærpede situation efter USA?s erklærede krig mod terror.

Bush-administrationen har betonet, at man ønsker at opbygge et system, som ikke kun dækket USA, men som også vil kunne stilles til rådighed for allierede og andre partnere. Det er understreget, at man løbende og indgående vil konsultere med allierede, Rusland og Kina om planerne. Der er ligeledes betonet, at man ser missilforsvar som en del af en samlet politik for yderligere nedrustning og våbenkontrol. Man lægger således vægt på, at den kolde krigs terrorbalance ikke afspejler forholdene i dag. Der er tale om en ny trussel og man ønsker derfor en ny tilgang til afskrækkelse og strategisk stabilitet.

Landsstyret og Regeringen har som bekendt tilkendegivet, at den amerikanske henvendelse først kan besvares efter grundige overvejelser og offentlig og politisk debat. Der er derfor planlagt et forløb herhjemme, der munder ud i en høring, arrangeret af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som afholdes i Katuaq og transmitteres via KNR. Endvidere er en forespørgselsdebat om missilforsvar berammet her i Landstinget. Herefter vil Landsstyret gå i dialog med Regeringen med henblik på en endelig besvarelse af henvendelsen.

Regeringen har den 4. marts offentliggjort sin redegørelse om missilforsvaret. Det fremgår klart af redegørelsen, at regeringen er positivt stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar, men at man endnu ikke har taget endelig stilling. Fra grønlandsk side værdsætter vi regeringens klare udmelding, men forventer samtidig, at de løfter, vi har fået om tæt og løbende inddragelse og om en åben og fordomsfri debat, bliver indfriet. Landsstyret finder det således besynderligt, at udenrigsministeren kan udtale til den danske presse, at man ikke fra danske side vil være afvisende for opstilling af nedskydningsmissiler på ?dansk territorium? førend der foreligger et dansk/grønlandsk svar på den amerikanske henvendelse. Denne type af udtalelser giver anledning til tvivl om, hvorvidt Regeringen virkelig agter at lytte til Grønlands synspunkter, eller om man allerede har truffet sin beslutning. Da vi imidlertid kun kan forholde os til de ord, der er blevet sagt både fra denne og den foregående regering, forudsætter Landsstyret, at Regeringen fortsat agter at holde de løfter, der er afgivet om inddragelse af Grønland. Jeg vil gerne fra denne talerstol forsikre Landstinget om, at jeg agter mit yderste for, at Grønland bliver hørt og forstået.

Debatten herhjemme om missilforsvar og den amerikanske henvendelse har dels fokuseret på, hvilken betydning - eventuel hvilken trussel - en opgradering af Thuleradaren vil have for Grønlands befolkning. Men den har også beskæftiget sig med de brede sikkerhedspolitiske konsekvenser af missilforsvar. Det daværende landsstyre udsendte således allerede efter de første udmeldinger om missilforsvar i 1999 en pressemeddelelse, hvoraf det klart fremgik, at en udbygget Thuleradar ikke måtte have en negativ indvirkning på verdensfreden eller medvirke til et fornyet våbenkapløb. Det er Landsstyrets holdning, at begge aspekter er lige væsentlige og har stor vægt: vi bør som borgere i Grønland være fuldt oplyst om, hvilke konsekvenser en opgradering af Thuleradaren vil have og samtidig bør vi som borgere i verdenssamfundet være klar over, hvilket ansvar, der hviler på vore skuldre. Hvad enten Grønlands svar på den amerikanske henvendelse bliver et ja eller et nej, må vi være parat til at tage konsekvenserne af vores holdning. Jeg ser derfor frem til en god og dybtgående debat om dette spørgsmål såvel blandt befolkningen som her i Landstinget.

Forsvarsaftalen af 1951:

Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvar er vi stillet overfor arbejdet med Forsvarsaftalen af 1951. Der har som bekendt siden 1997 løbene været rejst krav overfor den danske regering om en genforhandling af aftalen. Den danske regerings svar på disse krav har indtil for nylig været, at Regeringen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at genforhandle forsvarsaftalen under henvisning til, at den fortsat udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland. Endvidere har Regeringen gjort gældende, at der fra amerikansk side ikke fandtes behov for en genforhandling.

På et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i januar 2002 blev spørgsmålet atter rejst fra grønlandsk side. Som et resultat af dette møde blev der nedsat en dansk/grønlandsk embedsmandsgruppe, der havde til opgave at undersøge, hvorledes man kunne bøde på de problemer, som Forsvarsaftalen udgjorde for Grønland. Der var dog stadig ikke tale om, at se på selve aftalen og dens ordlyd.

På mødet den 17. december 2002 mellem USA’s udenrigsminister, det daværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender og udenrigsminister Per Stig Møller fastholdt Colin Powell, at forsvarsaftalen af 1951 havde været og fortsat er en hensigtsmæssig ramme for samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Men han åbnede mulighed for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951.

På denne baggrund blev kommissoriet for det dansk/grønlandske embedsmandsudvalg ændret, således at der nu i et positivt dansk/grønlandsk samarbejde arbejdes på at udarbejde udkast til et aftaleememorandum, der moderniserer forsvarsaftalen. Sideløbende med dette er der udarbejdet en liste med krav til kompensation for den amerikanske tilstedeværelse, Landsstyret har udarbejdet et udspil indeholdende Grønlands krav og disse er blevet godkendt af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Så snart man når frem til et grønlandsk/dansk forhandlingspil, vil dette blive forelagt USA og det er Danmarks vurdering, at der vil kunne opnås dialog med USA om dette inden for den nærmeste tid, det vil sige førend der skal tages endelig stilling til henvendelsen om opgradering af Thuleradaren. Det er Landsstyrets opfattelse, at samarbejdet mellem Danmark og Grønland på dette punkt forløbet konstruktivt og åbent, og at der også fra dansk side er ønske om, at spørgsmålet om 51-aftalen finder en afklaring.

Det er klart, at USA?s og Danmarks imødekommende holdning på dette punkt er snævert forbundet med den amerikanske anmodning om anvendelse af Thuleradaren i missilforsvar. Politik er jo som bekendt de muliges kundst og vi må i en konstruktivt samarbejde med Danmark udnytte de muligheder, der opstår i takt med, at verdenssituationen ændrer sig. Vi står nu i en position, hvor vi har mulighed for at fremsætte det krav, som et enigt Landsting har fremsat for døve øren gennem mange år og blive hørt. Det er naturligvis en situation, der må og skal udnyttes på den bedste måde. På den anden side er det Landsstyrets grundlæggende opfatteelse, som det også fremgår af koalitionsaftalen, at der skal udfærdiges ny forsvarsaftale til erstatning til aftalen fra 1951.

Processen frem mod en endelig stillingtagen til missilforsvarsprojektet og sagen om Forsvarsaftalen af 1951 er to adskilte spørgsmål og de skal behandles som sådan. Det er en kendsgerning, at forsvarsaftalen er indgået under nogle ganske andre forudsætninger end dem, vi kender i dag. Den er indgået i kolonitiden og før Grønland fik hjemmestyre. Den skal derfor under alle omstændigheder fornys. Vi arbejder hårdt med den netop i denne tid, fordi klimaet for sådanne forhandlinger er gunstigt, men det resultat, vi eventuelt opnår, må på ingen måde opfattes som Grønlands ?betaling? for et ja til missilforsvaret. Grønland er ikke til salg, men vi tager stilling til de enkelte spørgsmål på det grundlag, der foreligger.

Dundas-aftalen.

I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne aftalen om hjemtagelse af Dundas, som blev underskrevet af repræsentanter for Grønland, Danmark og USA her i Nuuk den 20. februar i år. Jeg er klar over, at aftalen fra flere sider netop er blevet opfattet som et led i en ?betaling? for at sige ja til missilforsvar og jeg er også vidende om, at specielt spørgsmålet om miljøoprydning har været genstand for megen kritik. Endvidere er det blevet fremført, at aftalen skulle svække Hingitaq 53's muligheder for at vinde den verserende retssag.

Om dette vil jeg udtale følgende: Som det vil være bekendt, har Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering siden 1995 arbejdet for en hjemtagelse af Dundas-området. Tidligt i løbet af de meget langvarige og vanskelige forhandlinger blev det klart, at USA stillede som en klar betingelse, at området blev hjemtaget ?som det er?. Dette indebar, at USA ikke ville påtage sig ansvar for oprydning eller miljøforhold. Begrundelsen fra amerikansk side var bl.a., at USA råder over baser over hele verden, og at det ville have uoverskuelige økonomiske konsekvenser, hvis der blev skabt præcedens for, at USA påtager sig miljøansvar for hjemtagne områder. Desuden åbner Forsvarsaftalen af 1951 mulighed for, at USA kan fralægge sig ansvar for miljøoprydning.

Denne urokkelige holdning fra amerikansk side var meget vanskelig at acceptere. Da det imidlertid stod klart, at området måtte overtages i den stand, det forefandtes, hvis man ønskede det retur, indvilligede Danmark i at påtage sig de forpligtelser, som efter grønlandsk opfattelse rettelig påhviler USA. Miljøministeriet søgte og fik således i august 2001 Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevilling på 4,9 millioner kroner til at gennemføre miljøundersøgelser i området. Miljøundersøgelserne forventes afsluttet i løbet af indeværende år og der vil herefter blive taget stilling til, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal iværksættes, i henhold til grønlandske og danske miljøstandarder.

Forsvarsaftalen af 1951 er indgået mellem Danmark og USA. Når USA ikke ville påtage sig et miljøansvar, var det efter grønlansk vurdering naturligt, at ansvaret overgik til Danmark, som en

del af Danmarks forpligtelse overfor Grønland i forbindelse med aftalen. Det var såvel Danmarks som Grønlands opfattelse, at man ikke ville kunne komme videre i forhandlingerne, hvis Danmark ikke påtog sig miljøansvaret og Landsstryet valgte derfor at acceptere dette. Det væsentlige i dette spørgsmål var jo, at der blev foretaget en miljøoprydning og Landsstyret valgte derfor at lægge vægt på det endelige resultat for Grønland. Fra grønlandsk side værdsætter vi, at Danmark således har påtaget sig sit ansvar. Samtidig mener vi dog, at de udgifter, der på denne måde påføres Danmark viser, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning også udgør et konkret problem for Danmark.

Hvad angår spørgsmålet om Hingitaq 53-sagen er det Landsstyrets vurdering, at der ikke er konflikt mellem Dundas-aftalen og retssagen og der er ikke grundlag for at forvente, at Dundas-aftalen vil stille sagsøgerne dårligere. Jeg skal ikke undlade at nævne, at landsstyret naturligvis ser frem til, at der kommer en retslig afgørelse i retssagen. På grundlag af de juridiske vurderinger, vi har modtaget, er det Landsstyrets opfattelse, at Dundas-aftalen ikke foregriber den retslige afgørelse, og den afskærer ikke Højesteret fra at afsige den dom, som Højesteret måtte finde rigtig efter rettens vurdering af sagens grundlag.

Irak-krisen

Landsstyret er opmærksom på, at der pågår en oprustning fra USA og de nærmeste allieredes side overfor Irak samtidig med, at det blandt NATO-landene og mellem visse EU-lande og USA debatteres i hvor høj grad Irak efterlever resolutionerne fra FN?s sikkerhedsråd.

Landsstyret følger naturligvis situationen nøje, uden at vi forventer, at Grønland vil komme til at spille nogen aktiv rolle i en eventuel krigssituation. Landsstyert har til dato ikkemodtaget nogen henvendelser eller information fra Danmark eller USA i denne forbindelse. Det bør dog nævnes, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning reelt set giver USA ret til at benytte Kangerlussuaq som militær base, hvis der skulle opstå behov for mellemlandinger i Grønland. Realistisk set er dette dog næppe en mulighed, henset dels til flyveruterne, dels til moderne flys operationsrækkevidde.

Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske er jo fortsat et anliggende som i udgangspunktet varetages af Danmark, om end sager der potentielt vedrører Grønland søges koordineret mellem vore regeringer og parlamenter. Derfor har Landsstyret ikke fundet anledning til aktivt at udmelde en særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Landsstyret støtter den linie, som er lagt af NATO. Samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FN?s bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes. FN?s sikkerhedsråds anbefalinger bør efterleves, dvs. at Irak skal afvæbnes i overensstemmelse med sikkerhedsrådets beslutninger. FN skal med andre ord sikres mulighed for at godkende alle tiltag, som iværksættes mod Irak.

EU-fiskeriaftalen

Som nævnt i indledningen har jeg i denne forelæggelse valgt at koncentrere mig om de aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den redegørelse, vi skal debattere i dag, indeholder dog mange andre emner og oplysninger, som efter Landsstyrets opfattelse alle viser, at den udenrigspolitiske indsats er i en god gænge, hvilket vil sige, at der er god sammenhæng mellem ressourcer og udnyttelse og mellem indsats og resultater. Jeg vil kun her fremhæve et enkelt område, nemlig forholdet til EU, hvor der inden for den seneste tid er sket en udvikling, som af redaktionelle grunde ikke har fundet omtale i dette års redegørelse.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve det gode samarbejde mellem Regeringen og Landsstyret på EU-området, som det også er beskrevet i redegørelsen. Dette samarbejde kom for eksempel til udtryk ved det fælles værtskab og den fælles tilrettelæggelse af EU-ministerkonferencen om Det Arktiske Vindue og Den Nordlige Dimension i Ilulissat under det danske formandskab. På tilsvarende vis sætter vi stor pris på den fælles indsats i forbindelse med de igangværende midtvejsforhandlinger af den 4. fiskeriprotokol med EU samt bestræbelserne på at opnå et hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU i form af en Partnerskabsaftale.

Det første forhandlingsmøde om midtvejsevalueringen af 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland fandt sted i Bruxelles i slutningen af februar. Den seneste fiskeriaftale mellem Grønland og EU har været under kraftig kritik fra EU?s revision. Revisionen har blandt andet kritiseret aftalen for ikke at være gennemsigtig, dvs. EU mener ikke, at man kan se, om EU har fået fisk af en værdi, som svarer til det beløb, Kommissionen yder Grønland hvert år for aftalen (42,8 millioner EURO eller ca. 320 millioner kroner).

Kommissionen har derfor foreslået, at der i forbindelse med midtvejsforhandlingerne bliver indgået en aftale efter et helt andet princip end hidtil, nemlig efter en budgetstøttemodel. Fra 1.1.2004 skal Grønland modtage den finansielle kompensation i form af budgetsstøtte, uanset at værdien af de fisk, som EU fisker. EU-Kommissionen forventer, at resultatet af midtvejsforhandlingerne bliver, at der indgås en ny aftale med EU.

Grønland vil således i de næste tre 3 få det samme beløb stillet til rådighed for landskassen. Den eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover. Kommissionen understregede kraftigt, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af denne politik, men at eksistensen af en politik var en forudsætning for, at kommissionen kunne gå denne vej. Kommissionen gjorde det også klart, at en sådan modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde i form af en partnerskabsaftale fra 2007.

Forud for den endelige aftale ligger der en del arbejde, som forudsætter en koordinering mellem såvel Kommissionen og Hjemmestyret, som internt i Hjemmestyret mellem de enkelte relevante ressortområder. Der er tale om en større udfordring, som kræver nytænkning og samarbejdsvilje fra alle parters side. Situationen er endnu så ny, at det ikke er muligt at sige noget endeligt om udfaldet, men Landsstyret vil følge udviklingen ganske nøje og vil løbende holde Landstinget orienteret.

Det er landsstyrets opfattelse, at Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. I denne sammenhæng vil jeg ikke undlade at nævne det gode samarbejde med ICC, der muliggør, at Grønland både via Rigsfællesskabets samlede politik for oprindelige folk og ad NGO-vejen kan opnå samarbejde med vore stammefrænder og med oprindelige folk. Endvidere vil jeg nævne, at Landsstyret har som målsætning i de kommende år at udbygge og forstærke samarbejdet med vore naboer og dette kan bl.a. ske gennem etablering af en grønlansk repræsentation i Island. På baggrund af dette års samarbejde ser vi frem til de kommende års udfordringer i et frugtbart partnerskab med såvel Danmark som vore internationale samarbejdspartnere.

Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordførere. Jørgen Wæver-Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver-Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut har vi, efter en grundig gennemgang, følgende bemærkninger til den omfangsrige udenrigspolitiske redegørelse:

Fra Siumut glæder vi os over, at udenrigsministeren kan overvære debatten om den udenrigspolitiske redegørelse og i den forbindelse skal vi fra Siumut byde Per Stig Møller og hans følge velkommen. Ligeledes glæder vi os over den løbende forbedring af kvaliteten i den udarbejdede udenrigspolitiske redegørelse, som hvert år synes at blive bedre. Redegørelsen omfatter en kort, præcis og forståelig gennemgang af de væsentlige udenrigspolitiske forhold, som Grønland arbejder med og fra Siumut ønsker vi hermed at udtrykke vor påskønnelse af de medarbejdere, som har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen. Eftersom redegørelsen er meget omfattende skal vi ikke her komme ind på samtlige punkter og derfor vil vi koncentrere os om de forhold, som vi betragter som de væsentligste.

Landsstyrets arbejde

I Siumut har vi med glæde kunnet konstatere, at det siddende Landsstyre arbejder på grundlag af de tidligere fastsatte mål inden for det udenrigspolitiske område. Således sikrer man - efter vores mening - de gode relation til Danmark, EU og andre lande.

Det er vigtigt, at vi deltager aktivt i bestræbelserne på at forbedre forholdene i en verden, der er i konstant udvikling. Vi er en del af verdenssamfundet og vi skal fastholde og videreudvikle dette forhold ved at styrke det gode samarbejde, vi har med andre nationer. Som samarbejdspartner anser vi det derfor som vigtigt, at fastholde det gode samarbejde med Udenrigsministeriet, for vi kan kun fastholde de gode resultater gennem meningsudveksling og vi har alle en forpligtelse heri.

Missile Defense

Fra Siumut vil vi benytte denne lejlighed til at uddybe vores holdninger omkring missilforsvaret og forsvarsaftalen.

Meget har ændret sig i USA og resten af verden siden USA først fremlagde tanker om etablering af NMD, National Missile Defense i 1999. Det er hermed ikke kun forsvar af USA, som der diskuteres. Men diskussionen går på beskyttelse af hele forsvarsalliancen mod missilangreb. De ændrede forhold har uden tvivl bevirket, at der er behov for en mere åben information, kommunikation og et tillidsfuldt samarbejde medlemslandene i forsvarsalliancen imellem og vi er medlemmer af dette samarbejde.

I Grønland er vi vel vidende om, at Grønland siden begyndelsen af 1800-tallet har været omfattet af det såkaldte Monroe Doktrin, hvor vort land har været anset som en del af Nordamerika og har derfor været omfattet i forsvaret heraf. Således forholder tingene sig.

Derfor er det yderst vigtigt for os, at vi deltager i alle beslutninger, forhandlinger og drøftelser omkring vor egen sikkerhed. Som medlemmer af NATO, må vi alle prioritere at have en fælles forståelse i forhold omkring sikkerhed. Og det er i denne forbindelse, at diskussionen omkring vigtigheden af Pituffik-radaren igen er på dagsordenen.

Fra Siumut er tilhængere af, at der først skal gives et endeligt svar på henvendelse fra USA, når alle de nødvendige analyser er gennemført, samt de politiske og folkelig debat er afholdt. Efter Siumuts vurdering er det derfor yderst vigtigt, at der afholdes en offentligt høring i Katuaq, det grønlandske kulturhus, som sendes til hele landet, og at grønlandske og danske politikere med relationer til udenrigsforhold rejser til Qaanaaq og Pituffik samt afholdelse af høring i Folketinget på et senere tidspunkt.

Det har derfor ikke forbigået vores opmærksomhed, at den danske regering allerede har givet udtryk for, at man ikke ser nogen hindringer for at bruge Pituffik-radaren i forbindelse med etablering af en missilskjold. Selvfølgelig vil vi ikke blande os i, hvordan danskerne forholder sig til sagen, men vi har fået utvetydige løfter om en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark efter afvikling af førnævnte aktiviteter, derefter skulle der tages en samlet stilling i Rigsfællesskabet i fuld forståelse med hinanden. Derfor er vi noget forundret over udenrigsministerens tilsagn i modstrid med løfterne, at man vil tage stilling til placering af anti-missil-våben ?inden for det danske rige? og undlod at afvise tanken. Vi har svært ved at forholde os til denne udmelding. Der er nok ingen planer om opstilling af sådanne våben i midten af København.

Sådan skal tingene ikke foregå. Fra Siumut kræver vi, at der tages en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark. Vi kræver en gennemgang af, forhandling i og stillingtagen til samtlige forhold, før en eventuel godkendelse af henvendelsen kan foreligge. Det er vigtigt at pointere, at det ikke kun drejer sig om forholdene omkring miljøet. Fra Siumut ønsker vi, at blive inddraget i alle væsentlige forhold, som berører den grønlandske befolkning samt Pituffik og en fremtidig udnyttelse af området.

I Grønland ønsker vi og prioriterer vi - i lighed med andre folk i verden - højt på at udvikle vort samfund til at blive moderne og demokratisk. Grønland er ikke nogen militærmagt og vi har bestemt ingen illusioner om at udvikle os til at blive en militærmagt, men vi er interesseret i at fastholde vort lands frihed og vi vil aldrig tolerere, at vort land udgør nogen trussel mod fred i verden. Vi er et fredeligt folkefærd. Derfor er vi i Siumut helt enig med Landsstyret i, at opdatering af radaren i Pituffik ikke skal udgøre trussel mod verdensfreden og medføre et nyt våbenkapløb.

Forsvarsaftalen

Historien om tilblivelsen af basen i Pituffik er i forvejen så belastende, at al fremtidig stillingtagen herom bør foregå i fuld forståelse mellem Grønland og Danmark. Ikke mindst hvad angår aktiviteterne i Pituffik og den politiske aftale, nemlig forsvarsaftalen af 1951, som ikke længere er tidssvarende. Efter Siumuts mening kan demokratiske lande som Danmark og USA ikke længere ignorere det samlede Landstings, de folkevalgte i Grønland, ønske om en genforhandling af aftalen. Vi ønsker, at man respekterer til at kunne deltage i udformning af aftalen ved deltagelse i forhandlingerne. Indgåelse af en sådan grundlæggende aftale bør prioriteres ferm for alt.

Når man betragter samarbejdet mellem Danmark og USA omkring den amerikanske tilstedeværelse i Grønland må vi sige, at der er få lyspunkter i denne kapitel af landets historie. Tvangsflytning, brudte løfter, løgn omkring de faktiske forhold, forurening med farlige atommaterialer og mange andre ting. Alle disse ting er ikke glemt og man kan ikke uden videre udviske disse ting fra grønlændernes bevidsthed - alle disse ting er i høj grad med til at farve den politiske diskussion og stillingtagen i dag. Det er nogen gange meget svært, at tage ordentlige diskussioner om Grønlands forhold til NATO og hvordan Grønland skal forholde sig i forsvarsalliancen netop på grund af de historiske aspekter. Det er næsten umuligt, at tage en diskussion om det væsentligste spørgsmål, nemlig om Grønlands sikkerhed, Grønlands position i verden hvad angår sikkerhed og ikke mindst hvordan Grønland kan bidrage til en tryggere verden, som vi lever i.

Vi vil derfor anbefale, at man diskuterer forholdene omkring missilforsvaret og Pituffiks fremtid i samtlige politiske fora, hvor vi diskuterer Grønlands sikkerhed med fremtidsrettet, hvordan Grønland forholder sig til verdensfreden og hvordan Grønland kan bidrage til en tryggere og bedre verden. Det er nogle vigtige spørgsmål, som vi må tage stilling til og derfor må vi stille realistiske krav, ikke mindst at vi arbejder for at opnå indflydelse og medansvar i forhold, som berører Grønland. Det er naturligt.

I Siumut mener vi, at Danmark må anstrenge sig til at vende tilbage til en mere konstruktiv retning og i Grønland ønsker vi at blive taget alvorligt og kræver at blive behandlet som en ligeværdig partner. ?Hvis det ikke sker, vil man en dag vågne op som en af verdens mindste lande?.

Irak-krisen

Som afslutning på forholdene omkring sikkerhed har vi bemærkninger til de aktuelle forhold omkring Irak. Fra Siumut anser vi amerikanerne, som vore venner og allieret og har altid gjort det, men vi er imod enhver reaktion uden om FN?s Sikkerhedsråd. Der er ingen tvivl om, at man først reagerer med støtte fra FN, såfremt verdensfreden skal sikres, og at alle alternative muligheder skal afprøves og reagerer efter at alle andre muligheder er udtømt. Hvis dette ikke sker, kan vi komme i en situation, som kan være ubehagelig for os alle sammen og det er ikke ønskeligt.

Foruden forholdene omkring sikkerhed har vi fra Siumut nøje fulgt med i Landsstyrets glædelige resultater omkring andre udenrigsforhold igennem det forgangne år, der bekræfter vor plads i verdenssamfundet. Vi er stolte over det.

EU-OLT

Hvad angår arbejde om fornyelse af fiskeriaftalen med EU, følger vi i Siumut med i pressen og vi vil opfordre Landsstyret til at bestræbe sig på at opnå resultater i genforhandlingen. Det er nødvendigt at fastholde den nuværende fiskeriaftales økonomiske forudsætninger. Samtidig med denne må vi ikke stå i vejen for en drøftelse af en budgetstøtte, uanset væredien af de fisk, som EU fisker. Der er allerede på nuværende tidspunkt en hel række punkter, som vi og EU kan samarbejde med hinanden om. Det gælder uddannelse, infrastruktur, klimaforskning, miljø, mineralefterforskning m.m. At vi også er klar over vor geopolitiske placering i verden, er en selvfølgelighed.

I betragtning af EU?s stærke relationer til andre steder i verden, specielt under udvidelsesaktiviteter mod Østeuropa, må vi bede Landsstyret om at sørge for, at forhandling med EU om vore interesser ikke bliver trukket længere og længere ud i fremtiden. Det er nu, efter Siumuts opfattelse vore ægte og troværdige reaktioner skal omsættes i forhandlingsresultater under nære og venskabelige relationer.

Fra Siumut glæder vi os over, at den danske formandskab i EU afholdt ministerkonference om Det Arktiske Vindue og Den nordlige Dimension i Ilulissat, som Landsstyret var en aktiv deltager af og resultatet må betegnes som en succes. Dette beviste, at Grønland og Danmark også kan opnå gode resultater, når vi arbejder fælles om tingene.

Fra Siumut forventer vi, at Landsstyret vil orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget løbende om processen, da dette vil være naturligt.

Ligeledes vil vi opfordre Landsstyret til at være opmærksom på andre samarbejdsområder med EU, som eksempelvis inden for tilskud til miljøbeskyttelse, som må betegnes som interessant for Grønland.

Fra Siumut glæder vi os over Grønlands deltagelse i de tidligere Oversøiske Lande og Territoriers interesseorganisation, OCTA. Det er vigtigt, at Grønland deltager aktivt i styrkelsen af samarbejdet mellem de tidligere kolonier og EU, ikke kun for vores skyld, men også i relation til de berørte lande i udlandet, hvor embedsmændene i Grønlands Hjemmestyre er kendt for deres effektivitet i det internationale arbejde, og som er til stor gavn.

Vi vil ikke undlade at skulle bede Landsstyret om, at arbejde for tættere samarbejde mellem Grønland og Europarådet, da vi mener, at dette kan være med til at bane vejen for at involvere de unge mennesker i internationale forhold i større omfang.

FN - Permanent Forum

Blandt de områder, hvor Grønland har markedet sig stærkt i det internationale arbejde er i relation til FN?s Permanent Forum for de oprindelige folkeslag. Som det er bekendt, har Landsstyret i snart ti år arbejdet sammen med udenrigsministeriet i arbejdet for at realisere dette. I Siumut mener vi, at vi har forpligtelse til at arbejde aktivt i bestræbelserne på at forbedre de oprindelige folks vilkår og derfor vil vi opfordre Landsstyret til at følge nøje med i arbejdet omkring Permanent Forum og deltage i arbejdet.

Vi vil ikke undlade at benytte denne lejlighed til at ønske, at man er opmærksom på bestræbelserne omkring de årlige kurser til de oprindelige folkeslag, International Training Center for Indigenous Peoples, ITCIP og for så vidt muligt støtte initiativet.

Det arktiske samarbejde

Siumut mener, at man løbende må arbejde på at forbedre samarbejdet i Arktis, og at dette må være målet og derfor prioriterer højt på Grønlands deltagelse i ICC, Det Arktiske Råd og tæt samarbejde og kontakt med de arktiske lande. Og derfor støtter Siumut planerne om etablering af et platform for de folkevalgte i Arktis, Arctic Parlamentarians, som vi skal drøfte i løbet af denne samling. Det er dog ikke nok med gode intentioner og derfor er det vigtigt, at arbejdet sker grundigt og målrettet.

Derfor vil vi fra Siumut ønske over for Landsstyret, at man lever op til intentionerne i samarbejdsaftalen med Nunavut, som blev indgået for et par år siden, og at man arbejder målrettet på at realisere det, ikke mindst hvad angår samarbejde omkring mulighederne for indførelse af trafikforbindelse til Canada. Fra Siumut henleder vi opmærksomheden til indgåelse af samarbejde med Island omkring etablering af forbindelse mellem Reykjavik og Narsarsuaq, som starter til sommer, som vi mener kan bruges som inspiration i den forbindelse.

Fiskeri

Blandt Grønlands fornemste opgaver i relation til udlandet er fiskeriområdet, hvor Grønland i mange år vellykket har kunnet forhandle sig til rette i fiskerispørgsmålet, uden først at skulle indhente godkendelse fra Danmark. I redegørelsen fremgår det i hvor stor omfang fiskerispørgsmål indgår i denne redegørelse, hvor der hvert år forhandles med mange forskellige lande, hvor man bekræfte hvor meget vi deltager i forskellige samarbejdsorganer og organisationer. Siumut er tilfreds med Grønlands deltagelse i forhandlinger med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Vi vil opfordre Landsstyret til at intensivere dette arbejde, da vi i Siumut ved, hvor få ressourcer det omhandlede direktorat har til varetagelse af dette arbejde. Der må gøres noget ved problemet.

Samarbejde omkring de nordiske lande

I Siumut har vi igennem mange år været fortaler for, at vi ikke skal deltage i det nordiske samarbejde inden for alle områder blot for at deltage, for udgangspositionen må være, at vi deltager i de områder, hvor vi har interesse og mulighed for at få indflydelse. Dog har vi bemærket, at lande med hjemmestyreordninger endelig kan deltage i Nordisk Kulturfond med stemmeret, hvor man i mange år har arbejdet for at realisere dette. Fra Siumut vil vi takke alle de mennesker, der har deltaget i dette arbejde.

Grønlands repræsentation i udlandet

Det er magtpåliggende for Siumut, at Grønland selv agerer i alle forhold, der berører landet og derfor kan man ikke komme uden om repræsentation i udlandet.

Vi er alle tilfreds med, at Grønlands repræsentation har en god indflydelse i Danmarks ambassade i Bruxelles og derfor ønsker vi fra Siumut, at der igangsættes arbejde for etablering af repræsentationer i Island og USA, for vi har erfaret hvor gavnligt repræsentation i udlandet kan have for Grønland. Uanset hvor, er det altid bedst at kunne forhandle direkte med ens samarbejdspartnere.

Afslutning

Med disse bemærkninger konstaterer vi fra Siumut med glæde, at Grønland, siden indførelse af hjemmestyreordningen, hvor vi siden har været med i den ledende politiske rolle, fremgår tydeligere i vort samarbejde med udlandet, hvor vi har indhøstet gode erfaringer og sikre resultater.

Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut til enhver tid vil deltage i de kommende år, som en troværdig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig partner. Dermed tager vi fra Siumut Landsstyrets omfangsrige og grundige udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også gerne byde vores gæster velkommen, efter at de har været gennem vejrliget og vores bemærkninger lyder således fra Inuit Ataqatigiit.

Grønland midt i selvstændighedsprocessen skal være kendetegnes ved at føre en målrettet, offensiv og effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. I takt med selvstændighedsbevægelsen vokser sig stærkere, orienterer befolkningen sig i højere grad mod det internationale samfund, for selvstændighed er jo ikke og skal ikke tilstrækkelighed eller isolation, tværtimod er det at kende sin internationale rolle aktivt, udøve sine rettigheder og forpligtelser.

Globaliseringen bringer alt tæt ind på livet af os. Vi kan nærmest følge med alt, rejse hvorhen i verden, vi vil, men globaliseringen kræver også af os, at vi tager stilling til sager og emner, som ikke altid er behagelige sager, som kan være ømtålige og tunge.

Dagens debat om den udenrigspolitiske redegørelse drejer sig selvfølgelig først og fremmest om dagsaktuelle emner. De dagsaktuelle emner, som i virkeligheden har været aktuelle i mange år. Udfaldet af vores stillingtagen vil til gengæld have konsekvenser langt ud i fremtiden. Missilskjoldet var allerede under Reagan i 1980'erne kendt under navnet Stjernekrigsprojektet, SDI og bliver i dag realiseret som MD.

Allerede før Reagan, Bush, Clinton og Bush formulerede vi kravet om ændringer i Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA af 1951. Det har skiftende danske regeringer selvfølgelig vist alle andre påstande af utroværdighed.

Vi står alligevel i dag, uanset den lange tid, der er gået i en hektisk situation, hvor vi med kniven på struben skal tage stilling til, om vi skal acceptere det danske tilbud til USA om at bruge Thuleradaren til missilskjoldet.

Vi har selvfølgelig også vores forpligtelser indenfor rigsfællesskabet, vi har pligt til at melde klart ud. Det har vi gjort ved gentagne gange tydeligt at kræve ændringer i Forsvarsaftalen af 1951 og ved at kræve stop for misgerningerne i Thule.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at den nuværende politiske konflikt mellem Grønland og Danmark, først og fremmest bør løses politisk, når jura, økonomi og tekniske forhold bliver blandet ind, drukner det centrale emne, nemlig vores ønsker om selv at bestemme og tage ansvar for vort land.

Nogle nyhedsbureauer og den skrevne presse i Danmark kommer til tider med postulater om, at grønlændernes modstand mod opgraderingen af Pituffik blot sigter mod en økonomisk gevinst af baserne. Dette må på det kraftigste tilbagevises! De mål som garanterer samfundets fremtidige selvbestemmelse skal ikke bringes over styr. Vore meninger kan ikke købes. Der er ikke udsalg!

Man kan endda have mistanke om, at man prøver at udnytte vort lands svage økonomiske situation. Det er selvfølgelig fristende at kræve økonomiske eller andre modydelser, men Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at man først og fremmest bør sigte mod en politisk aftale mellem vort land og Danmark.

Rækkefølgen skal være følgende, for det første: En politisk aftale mellem vort land og Danmark om genforhandling af 1951-aftalen, dernæst: En henvendelse til USA såvel fra vort lands Landsstyre og den danske regering om en forhandling og først endelig: En stillingtagen til opgraderingen af radaren i Pituffik.

Selvfølgelig kan vi først tage stilling til andre ting, når vi først direkte kan deltage i forhandlingerne, vi har ikke mulighed for at blande os direkte, da aftalen kun er mellem Danmark og USA.

Med hensyn til missilforsvarsplanerne skal vi til sidst gøre klart, at påstanden om, at 1951-aftalen kun er et problem for vort land ikke passer. Det er såvel et problem for os om for Danmark. I henhold til 1951-aftalen har Danmark overdraget hele sin overhøjhed til USA med hensyn til benyttelse af vort land som et forsvarsberedskab.

Danmarks og USA?s udtalelser om, at der ikke er behov for en ændring af 1951-aftalen er ligeledes ikke overraskende. Dette har Danmark og USA ikke behov for, da det er en fordel for dem. Det er os, der har behov for en genforhandling. Det er vort land, der er tale om. Det er vores fremtid, der er tale om.

Hidtil har der ikke været reelle forhandlinger. Blot har de skiftende danske regeringer kommet med forsikringer om ikke at tage stilling, før befolkningerne i vort land og Danmark er blevet hørt på trods af, at deres stillingtagen i forvejen har været klart.

På baggrund af vore ovennævnte bemærkninger skal vi på det kraftigste opfordre Landsstyret og regeringen om fra nu af, at indgå reelle forhandlinger og opnå en aftale, der kan accepteres af alle parter.

Jeg skal ikke her kommentere regeringens såkaldte hvidbog, som udkom for nogle få dage siden. Det ville være unødig tidsspilde. Blot skal jeg henvise til Sikkerhedspolitisk Udvalgs fælles udtalelser.

Forberedelser til en krig mod Irak

Verdensbefolkningen har i efterhånden lang tid levet i utryghed på grund af USA?s krigsforberedelser mod Irak. Det er skræmmende, at forestille sig konsekvenserne for en krig. Sådan en krig kan let sprede sig resten af verden og kan koste mange menneskeliv og endnu medføre yderligere utryghed i verden.

Selvfølgelig er det nødvendigt, at sådanne skridt først går gennem De Forenede Nationer. Hidtil har våbeninspektørernes arbejde været rosværdigt, da de har været med til at holde de krigshundrende lande i skak. Dette er muliggjort af Tysklands, Ruslands og Frankrigs fornuftige diplomati - tankegangen om enhver konflikt kan løses ved krig bør afskaffes og erstattes med fredelige midler.

I netop disse dage og timer, hvor man i FN?s Sikkerhedsråds bestræber sig på at komme til en beslutning, er USA?s handlemåder tankevækkende, idet de løbende tilbyder de fattige lande, der er nuværende medlemmer af Sikkerhedsrådet, økonomiske midler, de ikke kan afvise om, at stemme for USA?s egne krigsforberedelser. Disse lande har formodentligt ikke anden udvej end at stemme for, på trods af deres modstand mod krig.

Inuit Ataqatigiit håber inderligt, at utrygheden kan løses med fredelige midler, samt at den irakiske befolkning kan leve i henhold til den internationale folkeret.

Med disse bemærkninger om de utrygge forhold, vil jeg komme til de andre punkter i den fremlagte redegørelse.

Relationerne til EU

Relationerne til EU har indtil fornylig haft sit udgangspunkt i fiskeriaftalen samt den såkaldte OLT-ordning. Inuit Ataqatigiit håber ligeledes på et positivt resultat af den igangværende genforhandling af fiskeriaftalen og hilser et positivt udfald af udviklingen af andre samarbejdsformer samt de tiltag, der fremmer vores samarbejde med andre lande velkomment.

Med disse bemærkninger skal vi opfordre Landsstyret til at revurdere vores deltagelse i OLT-ordningen, da de lande, der har samarbejdsaftaler under OLT-ordningen er dem, der har været kolonier af EU-medlemsnationer og derved har ?særlige andre? forbindelser med dem. På trods af det er disse lande handelsmæssigt ringere stillet end EU?s samarbejdslande. Vort lands fiskeriaftale er et godt sammenligningsgrundlag, idet EU kræver en ?tilfredsstillende? aftale, såfremt EU skal have anre samarbejdsformer med os, eksempelvis med hensyn til en toldfri handel med dem. EU stiller ikke sådanne krav 3. lande - derfor kræver vi af Landsstyret en revurdering af OLT.

Med hensyn til det såkaldte Det Arktiske Vindue skal Inuit Ataqatigiit blot opfordre til, at Landsstyret udarbejder en plan for at realisere de positive mål samt de mål, der er nødvendige. Det Arktiske Vindue, som støttes af alle må betragtes som et attraktivt samarbejdsredskab og må realiseres, især med hensyn til det arktiske miljø.

Vi må beklageligvis konstatere, at Det Arktiske Vindue blot må betragtes som en overskrift og derfor vil vi opfordre vore kolleger i Landstinget til at deltage i dets udformning.

Samarbejde med nabolandene

Formålet med vores udenrigspolitiske relationer og handel med udlandet er et større samarbejde med nabolande. Formålet er hensigtsmæssigt og støtteværdigt og i denne forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrets kommende planer om at oprette et repræsentationskontor på Island.

Ligeledes støtter samtlige i Landstinget et nærmere samarbejde med Canada i alle henseender. Derfor er det overordentligt beklageligt og uforståeligt, at vejen til implementering af disse formål er elimineret i de foregående år. Lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa må betragtes som en tankeløs handling. Det er besværligt at oprette et repræsentationskontor i udlandet, især da ikke-selvstændige lande uden videre ikke godkendes for at oprette et repræsentationskontor i en stat - med lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa vil det blive overordentligt svært, at genoprette sådant et i Canada i fremtiden.

Det er endnu mere beklageligt, at vor direkte flyforbindelse til Canada og ligeledes til Nordamerika er blevet lukket. I redegørelsen er konsekvenserne klart beskrevet. Disse er færre muligheder og andre ubehagelige følger og fordyrelser. Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at undersøge alle muligheder med det formål, at genoprette flyforbindelsen ved først givne lejlighed.

Det er ønskeligt, at Landstinget så vidt muligt bliver delagtiggjort og får indblik i takt med, at opgaverne og ansvaret bliver større med hensyn til udlandet og sikkerhedsspørgsmålene. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til at sørge for dette, eksempelvis ved at landstingsmedlemmer deltage i IWC-møderne, FN-relaterede opgaver samt i forhandlinger med EU.

Inuit Ataqatigiit finder det også vigtigt, at non-governmentale organisationer bliver delagtiggjort i det, der har relation til deres arbejde, da der hidtil har været gode erfaringer med det.

Efter disse bemærkninger vedrørende Udenrigspolitiske redegørelse skal Inuit Ataqatigiit indstille følgende:

- at Landstinget på det kraftigste anmoder Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen imellem Grønland og Danmark, og at der ikke skal ske afgørelser vedrørende anvendelsen af Pituffik til missilforsvaret før der er en afklaring

- at opfordre den danske regering til at deltage i arbejdet for at forhindre krigen imod Irak

- at Landsstyret revurderer OLT-ordningen

- at Landsstyret snarligt sørger for, at den direkte flyforbindelse til Canada igangsættes

- at Landsstyret overfor Landstinget fremsætter mål for realiseringen af det ?arktiske vindue?

- at deltagere fra Landstinget og Landsstyret fra vort land efter møder/konferencer i internationale organisationer rapporterer til Landstinget

- at Landsstyret ved deres deltagelse i forhold til deres udenlandske aktiviteter i større grad involverer Landstinget

- at de non-governmentale organisationer i større grad involveres.

Og med disse bemærkninger har vi så kommenteret den Udenrigspolitiske Redegørelse. Og jeg skal også lige udtale, at de, som vi ikke nævnte her, ikke er interessante. Og vi siger tak til Udenrigsministeren her kan høre på vores synspunkter. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Inden jeg fremkommer med bemærkninger til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg på vegne af Atassut byde Udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge hjertelig velkommen til vort land. Af de samtaler, der vil blive ført under Dit ophold her, vil være præget af åbenhed og vilje til at danne nye redskaber i vort videre arbejde i gensidig forståelse med hinanden, er vi i Atassut ikke i tvivl om.

Missilforsvar

Landsstyret vil i deres udenrigspolitiske redegørelse specielt belyse, hvordan Grønland aktuelt er stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.

Vi er her i vort land i fuld gang med at debattere henvendelsen. Og Udenrigsministeren skal under ingen omstændigheder være i tvivl om, at arbejdet med anmodningen i videst muligt omfang vil foregå ved brug af alle tilgængelige forudsætninger og i tæt dialog med befolkningen, således at der gives et kvalificeret svar på henvendelsen sammen med danskerne efter nøje opvejning af fordele og ulemper.

Fra Atasuts side værdsætter vi, at den danske regering fortsat indfrier løfter om tæt og løbende inddragelse af det grønlandske Landsstyre, når vort land bliver berørt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Vi vurderer således i Atassut, at denne praksis til stadighed baner vejen for et ansvarligt arbejde i Rigsfællesskabets navn. Med denne praksis viser den danske regering, at det er i deres interesse, at inddrage de grønlandske myndigheder og befolkningen til at få indflydelse i spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der har relation til vort land, trods det faktum, at ansvaret ikke ligger i grønlandske hænder.

Når dette er sagt, skal vi fra Atassut gøre opmærksom på, at den danske regering ved den nyligt offentliggjorte redegørelse om missilforsvaret har tilkendegivet ?at Regeringen er umiddelbart positivt stemt over for den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.? Vi er sikre på i Atassut, at den danske regering har lagt mærke til, at vi her har fundet udtalelserne særdeles besynderlige.

Vi er dog ikke indstillet på hårdnakket at kredse rundt om denne udtalelse. I Atassut stoler vi på, at den danske regering vil indfri løftet om overholdelse af svarfristen, og at den kommende tid vil blive effekt brugt af den danske regering til at underbygge vore krav om undersøgelser.

Det skal overfor befolkningen og den danske regering understreges, at Atassut i høj grad er modstander af enhver form for krig og vi skal ligeledes understrege, at vi som medlem af NATO, i kraft af Danmarks medlemskab, er indstillet på at samarbejde i NATO regi.

Og hvis NATO-medlemmerne på noget tidspunkt indvilger i at acceptere missilforsvaret på baggrund af løftet om, at dette på ingen måde vil afstedkomme våbenkapløb, skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at Atassut vil tage et ansvarligt standpunkt om sagen.

Forsvarsaftalen 1951

Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvaret arbejder vi i Grønland med vore fælles krav om genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark. Vi er fuldt ud klar over, at disse to punkter skal behandles særskilt med omhu og retfærdigt over for alle parter.

Vi er i Atassut klar over, at amerikanerne forventer et svar inden for en overskuelig fremtid og i forhold til hidtidige aftaler må vi sammen med Danmark give et svar i løbet af ikke så lang tid omkring amerikanernes anmodning om at bruge grønlansk jord til missilforsvar. Men med hensyn til det andet punkt, nemlig kravet om modernisering af forsvarsaftalen fra 1951, så den bliver mere tidssvarende og omkring kravet om tillægsaftaler, er vi i Atassut klar over, at behandlingen af disse kan trække ud.

Vi har dog til vores tilfredshed konstateret, at amerikanerne er indstillet på at tale med os om aftalens indhold og til Atassuts tilfredshed er en embedsmandsgruppe, bestående af embedsmænd i Grønland og Danmark, er fuld i gang med at arbejde for forslag til at Grønland og Danmark kan finde fælles udgangspunkt i kravet.

At dette arbejde, som må laves konstruktivt kan trække ud, er vi klar over i Atassut. Vi er derfor indstillet på, at den nødvendige tidshorisont for dette arbejde kan være længerevarende og derfor er vi i Atassut klar til at indgå aftale om, hvilket tidshorisont vi kan blive enige om.

Samarbejdet med EU

I forbindelse med midtvejsforhandlingerne omkring fiskeriaftalen samt bestræbelserne på at opnå et mere hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU og andre områder, sætter Atassut sin lid til, at parterne opnår gode resultater.

I dette tilfælde er det intentionen at opnå bedst mulig kontakt til EU på alle områder. At den danske regering også i nærværende tilfælde har udvist samarbejdsvilje overfor Grønland og i tillid har overdraget ansvaret til Landsstyret, betragter vi i Atassut som et godt udtryk for den danske regerings vilje til at overdrage Grønland ansvar for egne anliggender.

Og om spørgsmålet om de kommende tunge og udfordrende forhandlinger med EU får frugtbare resultater, er vi i Atassut sikre på, at Landsstyret og embedsmændene er indstillet på at opnå resultater til gavn for det grønlandske samfund.

Da tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldt holdt møde med EU-kommissær Poul Nielson i maj 2002 har Nielson understreget, at fiskeriaftalen mellem Grønland og EU må tages op til revision, idet visse EU-medlemmer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt aftalen er til gavn for EU.

Også under kommissionens møde blev det gjort klart, at en modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde, og at man i dette tilfælde skulle tage udgangspunkt i ?varige og nære forbindelser?, og at samarbejdet må tage udgangspunkt i passende vægtning på geopolitiske betragtninger.

På baggrund af det har vort Landsstyre udformet et aftaleforslag til samarbejde. Og set i lyset af, at det er nødvendigt med en mere moderne og bredere aftale, vil vi i Atassut være årvågne over for, hvordan det går med dette tiltag.

Udover fiskeriaftalen med EU har vi aftaler med andre lande om bæredygtig udnyttelse, som løbende bliver opdateret. Især har Grønland aftaler med lande i Nordvestatlanten og nordøstatlantiske lande omkring fiskeriterritorier og ikke mindst har vi aftalen med de nordiske lande primært omkring opfiskning af fiskekvoter. Og uden at nævne enkelte lande, som vi har forskningsmæssige aftaler med omkring bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, skal vi fra Atassut udtale vores tilfredshed med hidtidige resultater.

At Grønland også er godt med i mellemstatsligt samarbejde omkring sikring af miljøet, viser med al tydelighed, at Grønland ansvarsfuldt er indstillet på at deltage i kampen om sikring af miljøet.

Det arktiske samarbejde

At det politiske samarbejde med vore frænder i Canada skal intensiveres i forhold til i dag, finder vi naturligt i Atassut. Vi er i Atassut sikre på, at der kan etableres større samarbejde omkring trafik, uddannelse og kultur og vi skal udtrykke vores tilfredshed med, at større handelsmæssige samarbejer er etableret, uden først at vente på politisk indblanding.

I udviklingen af Det Arktiske Råd har Grønland markeret sig kraftigt, og at Island, som skal have formandskabet fra oktober sidste år til 2004, har fundet det vigtigt, at fortsætte sin forgængers, Finlands arbejde med at koordinere Det Arktiske Råds og EU?s projekter i de nordiske lande, skal Atassut udtale sin fulde tilslutning til, at vi er sikre på, at man på denne måde vil støtte det under EU-regi opstartede projekt ?Det Arktiske Vindue?.

Større udenrigspolitisk kompetence til Grønland

Her til sidst skal jeg på vegne af Atassut endnu engang udtrykke tilfredshed med, at Danmark fortsat støtter Grønlands ønske om større indflydelse i den internationale scene. Som et aktuelt eksempel kan nævnes Grønlands detagelse og medunderskrivelse af aftalen om tilbageleveringen af Dundas, som ellers fra flere sider blev modarbejdet. Det er Atassuts vurdering, at den danske regering i tillid til vort Landsstyre er villige til at overdrage ansvar, når grønlandske interesser skal forsvares.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med den danske regering omkring udfordrende Grønlandsrelevante spørgsmål. Statsministerens udmelding både til Folketinget og Landsstyret om, at Grønland skal have mere direkte indflydelse på udenlandske Grønlandsrelaterede spørgsmål, modtager vi i Atassut som udfordrende og udviklingnsværdig og borgerne her og den danske regering skal på ingen måde være i tvivl om Atassuts vilje til at udvide og realisere bemyndigelsen.

Da vi er sikre på, at de danske udenrigsrepræsentationer kan danne rammen omkring udviklingen af et grønlandske samarbejde med udlandet, skal vi her fra Atassut udtrykke vort ønske om etablering af større samarbejde med de danske repræsentationer i udlandet. Etablering af større samarbejde kan eksempelvis efter vores mening arrangeres ved udveksling af embedsmænd.

Uden at komme med fyldestgørende bemærkninger til denne af Landsstyret veludførte, omfangsrige redegørelse, skal vi med nærværende bemærkninger udtrykke, at vi tager Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfdører, Demokraterne.

Inden jeg fremkommer med Demokraternes kommentar til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg gerne byde udenrigsminister Per Stig Møller velkommen i Landstinget.

Thule-radaren - Missilskjoldet

Det er blevet sagt, at en god samvittighed ofte skyldes en dårlig hukommelse. Når det gælder debatten om Missilskjoldet og indtagelse af en fælles grønlansk/dansk holdning til emnet, har det en del på sig. Igen og igen har ledende danske politikere udtalt, at et fælles fodslag mellem de to lande om missilskjoldet og Thule-basen er afgørende. Men det er åbenbart kun blevet ved snakken.

Meget tyder nemlig på, at Danmark allerede har taget stilling til det, for Grønland vigtige spørgsmål. For når man læser de internationale aviser citeres den danske regering for at være positiv indstillet overfor en opgradering af Thule-radaren til Missilforsvarssystemet.

Fra Demokraternes side finder vi det yderst beklageligt, at Danmark på den måde er med til at afmontere debatten, inden den for alvor kommer i gang.

Der er ellers igangsat en del tiltag, som skulle medvirke til at få emnet ordentligt belyst i form af udarbejdelse af en hvidbog fra Udenrigsministeriet om missilskjoldets fordele og ulemper og der er planlagt en række høringer, hvor et antal eksperter vil fremkomme med deres vurderinger af missilskjoldet. Disse udmærkede aktiviteter risikerer nu at få et skær af ligegyldighed over sig, idet Danmark åbenbart allerede har tilkendegivet deres holdning.

Den danske regering vil sikkert forsvare sig med, at de kun har tilkendegivet deres holdning til missilskjoldet og den endelige beslutning ikke er truffet endnu. Men ved at fremkomme med en så farvet/positiv holdning til missilskjoldet, vil det være højst usandsynligt, at Danmark på et sener tidspunkt vil være i stand til at ændre beslutningen til et nej. Denne fremgangsmåde er problematisk af flere årsager:

1) Grønland er ikke blevet inddraget i beslutningen

2) Grønlands ønsker til en opgradering af Thule-radaren er ikke blevet indfriet.

Ved at Danmark således egenhændigt har truffet nærværende beslutning i strid med Grønlands ønsker, har Danmark så at sige skubbet Grønland ud på glatis. For hvilken muligheder har Grønland nu for at få sat fingeraftryk på aftalen uden Danmarks medvirken.

Efter min mening er den ikke-eksisterende længere. For dette kan kun opnås gennem et grønlandsk/dansk samarbejde.

Vi må med skam erkende, at Danmark i denne sag har fravalgt Grønland til fordel for USA. Et skridt, som Demokraterne beklager dybt og som utvivlsomt vil påvirke de fremtidige forhandlinger mellem Grønland og Danmark i en negativ retning.

I den sammenhæng kunne det være interessant, at få at vide fra dansk side, hvilke muligheder Danmark forestiller sig, at Grønland nu skal kunne få indfriet sine ønsker? For med den positive danske tilkendegivelse må vi jo desværre nok erkende, at vi har spillet det stærkeste trumfkort af hånde for at opnå en gunstig aftale for Grønland. Og dette til trods for, at Danmarks statsminister ellers tidligere har udtalt, at han ikke vil afvise en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, selvom han mest var tilhænger af en tillægsaftale.

Men uanset hvilken form for ændring af forsvarsaftalen, der eventuelt kunne ske, er muligheden nu mindsket væsentligt. 3) Den manglende demokratiske debat.

En stor del af debatten har drejet sig om, hvilken ?betaling? Grønland eventuelt skulle have for at acceptere en opgradering af Thule-radaren. Debatten i Grønland har desværre handlet alt for lidt om de generelle fordele og ulemper af et missilskjold, herunder ikke mindst de særlige fordele og ulemper specifikt for Grønland.

Til tider kan man undre sig over, hvorfor Thule-radaren egentligt skal opgraderes til et missilforsvarssystem. Hvad er formålet med det? Ifølge den amerikanske præsident George Bush er baggrunden for ønsket om missilskjoldet, at den skulle sikre sig imod affyringen af atomvåben mod USA fra de såkaldte ?slyngelstater?. Derudover er ønsket også foranlediget af det rystende terrorangreb på New York og Washington DC for præcis halvandet år siden, den 11. september 2001.

Men hvordan vil et missilskjold kunne forhindre et lignende angreb. Al-Qaedas lejesvende bruge ganske simple midler, da de udførte deres tragiske terrorhandling den 11. september: Et kapret fly blev brugt som en art krydsermissil imod bl.a. World Trade Center. Et sådant angreb kunne et missilskjold ikke forhindre.

Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om teknologien bag missilskjoldet egentligt er på et så højt stadium, at det kan realiseres. Sidste gang under den forrige præsident Ronald Reagan, som havde et lignende ønske, var det ikke muligt.

Det er jo værd at bemærke, at hvis de store beløb, som anvendes for at udvikle et missilskjold kunne bruges mere fornuftigt i form af en social og økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom i de underudviklede lande, så vil dette i det lange løb sikkert være det mest effektive middel til at forebygge fremtidig terrorisme og dermed reducere amerikanernes angst for affyring af raketter imod dem.

Endvidere har Redegørelsen fra den danske regering: ?Missilforsvaret og Thule-radaren? allerede givet anledning til en del kritik. Udover dens positive tilkendegivelse til missilforsvaret, er der ligeledes påpeget fejl, som kan vise sig at være alvorlige for Grønland.

Ifølge nærværende redegørelse hævdes det eksempelvis, at Thule-basen og det meste af Grønland med det nye missilskjold vil være beskyttet mod fjendtlige missiler.

Ifølge en af de vigtigste leverandører til missilforsvaret har der tidligere været tilkendegivet, at Grønland ikke er beskyttet mod missiler, der eksempelvis kommer fra Nordkorea. Ikke særligt betryggende, må man nok sige. Det bliver spændende at få at vide, hvordan den danske regering forholder sig til et sådant kritikpunkt.

Alle ovennævnte, relevante spørgsmål kunne efter Demokraternes mening give anledning til nogle spændende diskussioner. Men det bliver desværre en anelse ligegyldige, da Danmark ser ud til allerede at have indtaget deres position. En position, som nu desværre synes umulig at skulle kunne ændre på.

Dog vil jeg afslutningsvis sige til dette spørgsmål, at det er glædeligt, at den danske avis, Information har ønsket at lave en pendant til den danske redegørelse. Den alternative redegørelse vil kun blive til virkelighed, hvis den danske regering er villig til at støtte udgivelsen med økonomiske midler. Jeg vil opfordre Landsstyret til, at diskutere dette emne med den danske regering. Der har jo tidligere været en god tradition for i Danmark, at få en så bred debat om et vigtigt emne, inden man træffer en skelsættende beslutning, jævnfør EU/EF-afstemningerne.

Forsvarsaftalen af 1951

Selvom Demokraterne nødigt vil sætte lighedstegn mellem forsvarsaftalen af 1951 og missilskjoldet, kan dette ikke helt undgås.

Det er jo klart, at USA?s ønske om en opgradering af Thule-radaren kunne være en løftestand til at få en genforhandling af forsvarsaftalen af 1951. Men som jeg allerede har fremkommet med i det ovennævnte, er muligheden umiddelbart forspildt med det danske ?ja?.

Men på trods af det danske ?ja? skal vi efter Demokraternes opfattelse stadigvæk kæmpe videre for at opnå forståelse hos parterne bag forsvarsaftalen - USA og Danmark om, at denne skal genforhandles. For forsvarsaftalen er et levn fra en svunden tid, hvor Grønland var underlagt Danmark.

Det er på tide, at forsvarsaftalen bliver genforhandlet. Den lever ikke op til nutidige, demokratiske standarder.

Det gælder i hvert fald om at benytte sig af de åbninger, der hidtil er udmeldt fra den amerikanske administration. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har ved en tidligere lejlighed luftet muligheden for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951. Selvom en modernisering umiddelbart ikke er tilfredsstillende, kunne det da være en begyndelse.

Det er i hvert fald vigtigt, at Landsstyret til stadighed får skabt forståelse hos USA og Danmark om, at forsvarsaftalen som udgangspunkt bør genforhandles.

Selvom det er knapt 18 år siden, at Grønland forlod det daværende EF, er det nuværende EU rykket tættere på den grønlandske dagligdag mere end nogensinde. Udover vores fiskeriaftale med EU, er der nu flere muligheder for at komme i betragtning til EU?s mange fonde. En udvikling, som højst sandsynligt vil fortsætte fremover og som Demokraterne hilser velkommen.

Angående Landsstyrets forhandling med EU-Kommissionen vedrørende sidstnævntes ønske om at få aftalen revideret, så den bliver mere gennemsigtig. Ifølge Landsstyrets svarnotat fastslås det, at Grønland vil få stillet det samme beløb til rådighed. Endvidere står der følgende: Jeg citerer:

?Den eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren - over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover?.

Citat slut.

Jeg ønsker at få at vide af Landsstyret, hvad et er for en række krav, som Grønland skal efterleve for at få tildelt det aftalte beløb? Derudover står der følgende i Landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse: Jeg citerer:

?....leverede Landsstyret en ideskitse til etablering af en bredere aftalerelation mellem Grønland og EU - kaldet partnerskabsaftale?.

Citat slut.

Jeg forstår et partnerskabsaftale, som et ?noget -for-noget?-princip. Et princip, hvor begge parter skal yde noget. Da det jo er noget nyt, går jeg ikke ud fra, at det udelukkende er fisk, vi skal give EU-landene som modydelse. Hvis det er som antaget, hvilken form for modydelse kan det så forventes, at der skal ydes?

Nu er det jo nærliggende at få den - umiddelbart ubehagelige tanke, at USA/Danmarks ønske om, at få Grønland til at indtage en positiv holdning til missilskjoldet, kan influere på forhandlingerne af vores fiskeriaftale med EU. Forstået på den måde, at jo mere positiv indstillet vi er overfor missilskjoldet, jo bedre fiskeriaftale kan vi få med EU og ikke mindst omvendt. Selvom om det er to selvstændige forhandlinger i forskellige fora, er der alligevel en del overlap, som kunen foranledige en til at få denne mistanke. Det er jo ikke en ukendt taktik i Europa. Det er faktisk en taktik, der anvendes ret ofte i EU-systemet, når knuder skal løses.

Hvordan vil Landsstyret undgå at komme i ovennævnte dilemma?

Da Demokraterne er positiv indstillet overfor Hjemmestyrets stigende engagement i udnyttelsen af EU?s mange fonde, har Landstingsmedlem for Demokraterne Marie Fleischer, stillet Landsstyert en række spørgsmål vedrørende Grønlands brug af EU?s fonde. I Landsstyrets svar er der angivet en lang række eksempler på EU-fonde, hvor Grønland har fået udbetalt støtte til EU.

Når man læser rækken af eksempler, er der en overvægt af eksempler, der vedrører uddannelse. Det er selvfølgelig positivt, at grønlandske uddannelsessøgende og institutioner har modtaget EU-støtte. Men rent økonomisk er der dog kun tale om ganske begrænsede midler.

Der er dog nok en god grund til, at det forholder sig på den måde. For hvis man ønsker at få EU-fondsmidler til eksempelvis udvikling af vores fiskeriindustri, så kræver det et helt andet apparat for at få andel i de midler. Som der også står angivet i Landsstyrets svar, så kræver det eksempelvis, at der er partnere fra tre forskellige lande. Derudover skal man være opmærksom på, at der ikke ydes støtte til drifts- og anlægsudgifter samt afholdelse af lønudgifter. Det er først og fremmest til udvikling, EU ønsker at støtte. Endvidere skal man løbende afrapportere til EU, hvordan det går med projektet. Med andre ord er det ikke så ligetil at få adgang til EU?s fonde.

Jeg nævner det bare, fordi man ret ofte i debatten hører indlæg fra både embedsmænd og politikere om, at EU?s fonde kan finansiere diverse anlægsprojekter. Men det kan de altså ikke. Og i den sammenhæng har jeg slet ikke nævnt noget om, hvor svært det er, at få adgang til EU?s fonde. Der er mange om buddet, og endnu flere efter en del Østlande er blevet optaget i EU.

Derfor vil jeg gerne bede Landsstyret om at forklare, hvordn de har tænkt sig at få adgang til EU?s fondsmidler? Er Landsstyret af den opfattelse, at bemandingen i Udenrigskontoret og det fremskudte kontor i Bruxelles er tilfredsstillende bemandet til at løfte denne opgave?

Det kan ligeledes nævnes, at Nuuk har indgået en aftale med EU-kontoret, Norddanmark, via deres venskabsby Aalborg. I stedet for selv at gå i gang med opgaven har de overladt opgaven til et kontor, som har mange års ekspertise på området. En interessant fremgangsform.

Har Landsstyret overvejet at anvende samme model?

Råstofområdet.

Som medlem af Fællesrådet for Råstoffer undrer jeg mig en del over, at der kun er afsat en side ud af 108 sider i den udenrigspolitiske redegørelse til at beskrive dette vigtige område. Et område, hvor der sker utroligt meget både i relation til olie, mineraler og vand.

Netop i relation til at råstofområdet skal udgøre af de kommende hovedhjørnestene i vores økonomi, så undrer det en, at det kan gøres så kort.

Det var Demokraternes holdning til Udenrigspolitisk Redegørelse afgivet af Landsstyret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået redegørelsen vedrørende det udenrigspolitiske spørgsmål og vil kommentere dette med følgende:

Først og fremmest vil jeg på Kandidatforbundets vegne byde den danske Udenrigsminister Per Stig Møller velkommen til Grønland. Og jeg skal også fra Kandidatforbundets side give udtryk for, at vi med slet og ret slet ikke kan accceptere, at Udenrigsministeren har fået en trussel i forbindelse med sit Grønlandsbesøg og vi finder det dybt beklageligt både fra befolkningens og Kandidatforbundets side.

Jeg skal fra Kandidatforbundets side understrege, at et af Kandidatforbundets store interesser er, at Grønland vedligeholder sit netværk med andre lande i ærlige henseender, også nationer, som ligger uden for vort og Danmarks grænser, ikke mindst hvad angår handel, samhandel, uddannelse og turisme.

Et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at man i Grønland konkret skal undervise mere end hidtil i fremmedsprog, ikke mindst i engelsk som fremmedsprog. Det er Kandidatforbundets overbevisende opfattelse, at det er uhyre vigtigt og nødvendigt, at kunne beherske mindst det engelske sprog i vores kommunikation med omverdenen.

Kandidatforbundet er også vidende om, at det danske rige har ansvar og beføjelser overfor Grønland på baggrund af den grønlandske situation, hvad angår udenrigspolitik. Det er vigtigt, at parterne imellem politisk oppebærer gensidig forståelse og troværdighed inden for Rigsfællesskabets rammer.

Derfor finder Kandidatforbundet det vigtigt, at den danske riges beføjelser og handlinger om Grønland bliver fulgt ud og troværdigt videreinformeret til Grønlands Landsstyre i et mere koordineret plan. Derfor er det meget vigtigt, at det danske rige i Rigsfællesskabs ånd og uden hemmelighedskræmmeri formidler fælles anliggende i udenrigs- og forsvarspolitiske.

Kandidatforbundet finder det også absolut nødvendigt, at man fastholder resolutionerne i det arktiske samarbejde gennem det arktiske råd. Det samme gælder Grønlands samspil med de nordiske lande via Danmark. Samarbejdet i det Vestnordiske Råd, Grønlands medvirken i traktater i EU?s 20 bilaterale konventioner med tidligere kolonier samt Grønland er involveret i nationale aftaler uden at modtage generelle subsidier, og som internationalt og FN-regi involverer sig mere og mere gennem Rigsfællesskabet med Danmark i de seneste år.

Grønland skal være meget mere opmærksom på den arena, som udspiller sig på verdensmarkedet, som bliver bearbejdet i Grønlands Hjemmestyres Udenrigs- og Danmarkskontor i København og i Bruxelles.

Kandidatforbunder finder det endvidere vigtigt, at der skal etableres en større skibs- og flytrafik mellem Grønland og Nordamerika, som er meget vigtigt for Grønland. Derfor vurderer Kandidatforbundet, at der er gode udsigter til en større trafik mellem Grønland og Nordamerika gennem Royal Arctic Lines samarbejde med det islandske selskab Eimship og mellem Royal Arctic Line og Nordamerika. Desværre kom der uhensigtsmæssige konsekvenser i samarbejdsophøret det daværende Grønlandsfly og First Air i efteråret 2001, også hvad turiststrømmen angår til og fra Grønland.

Derfor har jeg givet udtryk på vegne af den daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder under ICC- konferencen i Fort Chimo i Canada, at der genetableres flytrafik mellem Grønland og Canada. Og det skal jeg på vegne af Kandidatforbundet stille spørgsmål om, hvorvidt denne hensigt er nået og hvilke planer, man har i den forbindelse.

Hvilke visioner har Landsstyret for implementeringen af denne sag?

Der har været vedtaget en beslutning om bæredygtig i de nordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds møde, hvor det Nordiske landes regeringschefer og vores landsstyreformand deltog. I den forbindelse kom Landsstyret med en udmelding i 2002 om, at Grønland planlægger en strategi om bæredygtighed. Hvorvidt er den plan skredet frem? Samtidig at vi snakker om bæredygtighed har vi desværre ubetinget været med til, at visse fisk og visse dyrearter er gået i klemme i bæredygtighedensdebatten.

I forbindelse med kommende EU-aftaler har Kommissionen blandt andet varslet om, at Grønland skal være vært i år 2007 for kommunikation, for så vidt angår nært samarbejde for udviklingen i den globale spørgmål om bæredygtighed.

Der findes flere positiv ting i samarbejdet med EU generelt, men desværre ser det ud til, at fiskeriaftalen med EU bærer uhensigtsmæssige konsekvenser for fiskeriet i Grønland, idet EU ...? har fået prioritet for at indhandle hos Royal Greenlands fabrikker frem for det kystnære rejefiskeri. Og hvad vil Landsstyret gøre ved at overvinde dette?

Det fremgår utvetydigt i aftalen mellem EU og Grønland, at Grønland eller Landsstyret ikke kan rokke i, hvor meget EU skal få for sin egen andel. Det står klart i redegørelsen. Størrelsen af udnyttet af fiskeriet skal kun afgøres af aktørerne fra Frankrig, England, Tyskland og Danmark under fiskeri i de grønlandske farvande.

Det er chokerende at læse disse ordninger og mange vigtige spørgsmål kommer uafladeligt frem. EU har ret til at fiske mellem 1.000 og 120.000 tons i grønlandske farvande ifølge EU-fiskeriaftalen. Er disse tal realistiske? Det må Landsstyret også svare på. Det fremgår i redegørelsen, at OLT-aftalen rækker frem til 2010 generelt. Og det er oplagt at spørge om, hvilke tanker Landsstyret har i det kommende politiske fiskeriaftaler 10 til 20 år frem med EU. Heri tænker jeg på, at EU-fiskeriaftalen udløber i 2006.

Til slut vil jeg nøjes med at understrege, at Kandidatforbundet ikke kan acceptere spøgeriet? omkring at amerikanerne leverer Dundas tilbage til Grønland.

Og det er vores konklusion på baggrund af faktuelle forhold. Kandidatforbundet kan heller ikke acceptere, at den danske regering og Landsstyret forholder sig passivt over for Thule-befolkningens stillede spørgsmål.

Vi vil fortrøstningsfuldt afvente Landsstyreformandens melding om den kommende høring af befolkningen og jeg vil på vegne af Kandidatforbundet være med til at sende til den danske regering til den tid.

Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger tak. Vi regner med, at vi snart skal til at afslutte mødet, også fordi vi skal holde møde med den danske Udenrigsminister med Sikkerhedsudvalget og Udenrigsministeren rejser i morgen.

Og jeg vil anmode over for Landstingets Formandskab, at man lukker af for debatten, således at vi udfører debatten på et senere tidspunkt. Men først vil jeg gerne sige tak for ordførernes fyldige kommentarer til min redegørelse om Grønlands udenrigspolitiske situation.

I forbindelse med omtalen af missilskjoldet, vil jeg sige til at alle partier, at jeg betragter deres indlæg, som en del af den proces, som i løbet af de næste måneder skal lede frem til den beslutning, vi skal tage.

Og jeg vil derfor ikke kommentere de faldne bemærkninger her og nu. Jeg vil dog sige, at jeg er glad for, at Danmarks Udenrigsminister er til stede her i dag, således at han selv kan høre hvor stor enighed blandt partierne her i Landstinget.

Med hensyn til forsvarsaftalen, så er det lige så klart blevet udtryk af samtlige partier, at Grønland ønsker, at 1951-aftalen afløses af en ny aftale. Og det bør være helt klart, at denne aftale er et levn af kolonitiden, hvor grønlænderne ikke har deltaget i det, men Grønland har opnået et hjemmestyre i 1979 og forholdene har ændret sig radikalt og det er også meget vigtigt, at man også lytter til hvilke meldinger Grønland kommer med i denne forbindelse.

Og efter at have sagt disse ganske korte bemærkninger, så håber jeg, at den danske Udenrigsminister har bemærket den store enighed, der er i denne sal omkring dette spørgsmål.

Og det vil så også danne grundlaget for Landstingets og Landsstyrets videre arbejde, idet vi bemærker, at 1951-aftalen bør afløses af en ny aftale.

Grønlands Landsting

Dagsordenspunkt 12

Udenrigspolitisk Redegørelse.

(Landsstyreformanden)