Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 26-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 15:40

 

 

Dagsordenspunkt 26

 

Forslag til landstingsforordning om børn og unge

(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)

(2. behandling)

 

 

Ellen Christoffersen, Formand for Udvalget for Familier og Sundhed, Atassut.

Og betænkning afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, så skal jeg hermed fremsætte betænkningen i forkortet udformning, på vegne som formand.

 

Udvalget støtter principperne i forslaget, og at man tager udgangspunkt i barnets behov, og at man har pligt til tidlig indgriben, og at der lægges op til en tværfaglig samarbejde mellem de forskellige instanser.

 

Og udvalget harm så fremsat nogle ændringsforslag, og jeg skal tage nogle udpluk af dem, som er blevet nævnt i betænkningen.

 

Med hensyn til placering uden for hjemmet, og at det ikke har grundlag i en beslutning, så ønsker udvalget, at Landsstyret sikrer, at der afgives en rapport fra kommunerne, fordi at Landstinget skal jo have en mulighed for at kunne følge med i det der sker omkring dette. Og i forbindelse med at Landsstyret udarbejder sådanne nogle retningslinier, så ønsker man, så ser udvalget frem til at dette bliver bedre. Og indtil nu er det så direktøren for Sociale Anliggender, der kan kræve, at der startes på en social sag.

 

Og det er vigtigt, at der inden der er gået 14 dage t der fremsættes en klage til Det Sociale Ankenævn, og vi skal også vide, at det forslag ikke er med, fordi det er det bedste for barnet, at der er en sådan beslutning. Og udvalget anmoder om, at Landsstyremedlemmet kommer med en redegørelse, således at udvalget i en 3. behandling kan få vurderet dette.

 

Med hensyn til handlingsplaner, så har udvalget følgende bemærkninger. Hvis en kommunalbestyrelse tager en beslutning om, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, så skal man have lave en handlingsplan. Og udvalget vil derfor udtrykke vigtigheden af, at Landsstyret giver kommunalbestyrelsen retningslinier, som kan lette kommunernes udarbejdelse af handlingsplaner. Det er vigtigt, at der udarbejdes en handlingsplan for sagens behandling, således at sagsbehandleren og forældre har et udgangspunkt om nogle klarlagte mål at arbejde hen imod. Og således at barnets retstilstand sikres.

 

Med hensyn til de professionelle plejeforældre har vi følgende bemærkninger til fra udvalget. Udvalget mener, at i forbindelse med de professionelle plejefamilier, så forventer udvalget, at Landsstyret vil tilføje dette ændringsforslag. Og Landsstyret er i henhold til forordningsforslaget forpligtet til at finde relevant .. Udvalget vil derfor anmode Landsstyret om, at det i ændringsforslag præciseres, hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af.

 

Og med hensyn til kurser, så mener vi, at endvidere bør det tilføjes i forslagets § 21, at professionelle plejefamilier har ret til at blive tilbudt kurser, og at disse bør modtage løbende supervision og dette kun ikke er en mulighed, og udvalget forventer at Landsstyret vil tilføje dette i ændringsforslaget.

 

Eftersom Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til samrådet meddelte, at Landsstyret i henhold til forordningsforslaget er forpligtet til at finde relevante kurser for plejefamilierne, således at de får pædagogiske redskaber til fornyelse og forståelse for omsorgen og plejen for børn og unge.

 

Med hensyn til døgninstitutionerne. Med hensyn til § 22 skal udvalget udtrykke vigtigheden af, at børn og unge bliver anbragt på de institutioner som kan opfølge de enkelte børn og unges behov. Udvalget vil derfor udtrykke ønske om, at Landsstyret sikrer at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås.

 

Og med hensyn til § 34 hilser udvalget etablering af det centrale børnesagkyndige udvalg velkommen og finder dette udvalgsarbejde veldefineret i forslaget. Dog mener udvalget, at det bør fremgå af selve lovteksten i § 34, at det centrale børnesagkyndige udvalg har vetoret i sager, hvor der er uenighed mellem kommune og institution om hjemgivelse af et barn.

 

Da udvalget har savnet oplysninger om hvordan drift og ansvar omkring døgninstitutionerne deles mellem kommunerne og hjemmestyret, har udvalget anmodet om en redegørelse herfor fra landsstyremedlemmet for finanser. Landsstyremedlemmet oplyser at det er landsstyret som driver døgninstitutionerne og kommunerne der betale udgifterne ved driften. Landsstyret har ikke planer om at ændre fordelingen af drift og ansvar på døgninstitutionerne. Udvalget er derfor tilfreds med svaret fra landsstyremedlemmet for finanser om at landsstyret er indstillet på at indgå en forhandling med KANUKOKA om en ordning hvor de mindre bevilgede kommuner kan sikres bedre støtte.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har fremsat følgende bemærkninger til teksten. I 2001 nedsatte man videncenter om børn og unge. Formålet med dette er at opbygge et dokumentationscenter hvortil eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland indsamles og systematiseres. Et mindretal i udvalget ønsker at forordningen sikre lovhjemmel til videncenter, og at lave et regelsæt i forordningsforslaget. Hvor videncentrets formål og forvaltning bliver fastslået.

 

Et mindretal i udvalget ønsker at landsstyret redegør om hvorfor den først træder i kraft 1. januar 2002 og at man starter omkring de professionelle plejefamiliers aflønning, hvor det er at man skal prøve 72 måned til grundigt og forberedende implementering af forordningen. Hele udvalget er dog enige om, at hvis forordningens intentioner skal efterleves, er det vigtigt at afsætte tid og midler til kommunernes sagsbehandlere inden forordningens ikrafttrædelse.

 

Også på udvalgets opfordringer til landsstyret. Udvalget har fremsat betænkning til landsstyremedlemmet for sundhed og familie med udvalget sikre, at det høre under politiets ressortområde. Og derfor at landsstyret retter henvendelse til det danske politimæssige myndigheder og landsstyret har så ønsket at børn og unge der bliver placeret i længere tid end 2 måneder udenfor hjemmet, at man laver en rapport. I udvalget er man vidende om at der er mange børn og unge, der er blevet placeret udenfor hjemmet i længere tid end disse 2 måneder. Og derfor kender forældrene ikke til om at der skal ske en godkendelse til placering hos plejefamilierne. Og udvalget ønsker at antallet af deulovlige anbringelsers antal bliver formindsket og derfor vil udvalget opfordre landsstyret om at komme med en oplysningskampagne.

 

Så er det udvalgets indstillinger af forslaget. Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut indstiller på denne baggrund forslaget til landstingets vedtagelse i den form forslaget har under den form landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger fra udvalgets flertal.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller på denne baggrund forslaget til landstingets vedtagelse i den form forslaget har når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger og udvalgets mindretal.

 

Med disse bemærkninger skal landstingets familie og sundhedsudvalg overgive forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge til andenbehandling. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Siumut.

Tak. Landstingets familie og sundhedsudvalg har behandlet forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og er fremkommet med en betænkning til andenbehandlingen. Et enigt udvalg indstiller forordningsforslaget til vedtagelse i den form det har, når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets betænkning. Udvalget har fremkommet med flere bemærkninger og har anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til andenbehandling af forslaget.

 

Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om at tydeliggøre den grønlandske § 5 stk. 1. Landsstyret imødekommer anmodningen og fremsætter forslag til ændringen i den grønlandske version af § 5 stk.1 er en præcisering. Landstingets familie og sundhedsudvalg ønsker at forældre til et barn der i henhold til § 6, stk. 4 undersøges uden samtykke skal bestemmelsen kunne påkaldes af forældre. Bestemmelsen § 6 stk., 4 rummer dog ingen krav om undersøgelse uden samtykke. Men landsstyret imødekommer udvalgets klare ønske og fremsætter ændringsforslag til at en undersøgelse i henhold til § 6,stk. 3 uden samtykke skal kunne påklages. Ændringen vil blive indarbejdet som en klagemulighed i henhold til § 39.

 

I det oprindelige forslag var der alene om henvisningen til § 10 stk. 1 nr. 1 idet landsstyret fandt det underforstået at de i nr. 2 til 4 oplyste betingelse i sig selv er så alvorlige, at der altid vil være tale om en åbenbar risiko for alvorlige skader for barnets sundhed og/eller udvikling, inden der anvendes tvangsforanstaltninger. Derfor har landsstyret fremsat ændringsforslag til lovteksten og fjernet nr. 1 i lovhenvisningen i § 10 stk. 1.

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg anmoder landsstyret om begrundelse for hvorfor bestemmelse i den gældende landstingsforordning § 18 stk. 1 om anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke, hvor direktøren for familiedirektorat kan give pålæg om iværksættelse af anbringelse udenfor hjemmet er fjernet. Bestemmelsen i § 18 stk. 2 i den pågældende forordning er ikke medtaget på grund af at den aldring har været benyttet i den nugældende forordning.

 

Endvidere mener landsstyret, at mulighederne i det fremsatte forordningsforslag er så dækkende, at bestemmelsen er overflødig. Landstingets familie og sundhedsudvalg udtrykker vigtigheden af, at landsstyret giver kommunalbestyrelserne retningslinier, som kan lette kommunernes udarbejdelse af handleplanerne. Landsstyret vil tage højde for dette ønske ved udarbejdelse af bekendtgørelsen samt i vejledningen til forordningsforslaget.

 

Endvidere vil landsstyret ved udarbejdelse af bekendtgørelsen sikre, at der indhentes straffeattest ved udpegning af personlige rådgiver. Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om at præcisere i § 18 hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af i ændringsforslaget.

 

Landsstyret mener ikke, at bestemmelsen skal sætte begrænsninger, men skal stå som mulighed for anbringelse af de børn og unge, som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede. Muligheden er tiltænkt enkelte børn og unge som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede, der har bedst af at være i nærmiljø med tætte og få mennesker omkring sig. Bestemmelsen skal derfor forstås som en mulighed for enkeltes færd psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge, der efter individuel vurdering har behov for faste og trygge rammer hos en professionel plejefamilie.

 

Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret sikre, at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås. Anmodningen imødekommes ved bestemmelser om visiteringer i en bekendtgørelse til forordningsforslaget.

 

Landsstyret imødekommer ønsket om, at det også udpeges en lære som repræsentant i den børnesagkyndige udvalg samt ønsket om at der også afgives udtalelse i sager om udskrivelse fra professionel plejefamilie ved at fremsætte forslag til ændring i § 34 stk. 1. Således at der i det centrale børnesagkyndige udvalg også udpeges en lære i forordningsforslaget samt i § 34 stk. 4, således at professionelle plejefamilier indarbejdes i forslaget. Landsstyret beklager slåfejlen som giver en fejlhenvisning i bemærkninger i den danske version. Landsstyret skal orientere om at forberedelser til at afholde kurser i forbindelse med ny lovgivning er igangsat.

 

Landstingets lovtekniske funktion mener imidlertid at formuleringen i det oprindelige forslag kan misforstås og landsstyret har derfor ønsket at præcisere at der naturligvis altid skal være tale om en åbenbar risiko for barnets sundhed og udvikling inden der anvendes tvangsforanstaltninger. Derfor har landsstyret fremsat ændringsforslag til lovteksten og fjernet nr. 1 lovhenvisningen i § 10 stk. Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om begrundelse for hvorfor bestemmelse i den gældende landstingsforordning.

 

Med disse bemærkninger overlades forslaget til landstingets debat med indstilling om at de af landsstyret fremlagte ændringsforslag vedtages, hvorefter forslaget kan gå videre til tredjebehandling. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordfører, Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først vil vi fra Siumut henvise til vore bemærkninger under førstebehandlingen af forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

 

Det glæder os i Siumut, at udvalget for familier og sundhed med vægt på vore bemærkninger har drøftet og vurderet disse grundigt. Endvidere skal vi nævne at vi i Siumut tager høringen af landstyremedlemmet for familier til efterretning.

 

Med disse bemærkninger stiller vi os tilfredse med forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og vurderingen fra udvalget fra familier og sundheds samt landsstyrets bemærkninger og indstiller forslaget til tredjebehandling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende hjælp til børn og unge og landstingsforordningen. Og ved andenbehandlingen her så har landstingets familie og sundhedsudvalg udarbejdet en betænkning. I udvalget skal man bemærke at et enigt udvalg har udover de udtalelse der, så har der også været mindretalsudtalelser og dem er der ikke så få af i betænkningen. Og det viser blot hvor langt man er nået i forhandlingerne i udvalget. Landsstyremedlemmet for familie og sundhed og hendes besvarelse til udvalgets betænkning takker vi for. I landsstyrets besvarelse er der flere ting vi har bemærket.

 

Først så har vi med glæde bemærket at et enigt udvalgsændringsforslag og anmodningerne eller henstillingerne om det, det har landsstyret imødekommet. 8 ændringsforslag som Inuit Ataqatigiit går ind for, hvilket jeg hermed meddeler.

 

Og for det andet har vi bemærket at 5 ændringsforslag som ellers udvalget har indstillet, det går landsstyret ikke ind for. Det er vi kede af, idet vi i udvalget i enighed ellers havde anmodet om at der sker ændringsforslag. Og dem står vi fast ved i Inuit Ataqatigiit. I den forbindelse ønsker vi, at vi inden tredjebehandlingen af forordningsforslaget, at vi på ny forhandler om § 18, 21, 28, 29 og 34. Vi har bemærket med hensyn til § 18, at landsstyret ikke imødekommer udvalgets henstillinger, men ikke kommer med kommentarer om andre ønsker, og vi ønsker at vide, hvorfor landsstyret ikke kommentere disse. Disse paragraffer jeg lige har nævnt, synes jeg er meget vigtige, hvorfor vi håber, at vi kan få en positiv dialog i gang indtil tredjebehandlingen.

 

For der tredje så har vi bemærket, at mindretalsudtalelserne selvom de er omfattende, de reagere landsstyret overhovedet ikke på, og det finder vi meget beklageligt og har svært ved at forstå det. Vore mindretalsudtalelse ville jeg lige kommentere uden at tage dem alle sammen, men vil prioritere dem. Og i den forbindelse så skal jeg lige meddele, at jeg skal redegøre for dem nærmere mundtligt og jeg vil blot komme i en prioriteret form, når jeg uddyber dem.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at dem der arbejder for børn skal arbejde ud fra at se barnet som en helhed. Derfor er der med hensyn til § 3, 2 stk. 3 og § 6 stk. 1 hvor man også medtager sociale problemer med. Fordi når vi gør det på den måde, så er det så børnenes sociale, fysiske og psykiske problemer vi ser under et. Når vi så også gør på den måde, så vil nærværende forordning og skoleforordningen hænge sammen. Man skal også huske på, at man i skoleforordningen meget højt prioriterer at man har en sammenhængende syn overfor barnet og ser på det som en helhed, hvorfor vi hele tiden ønsker, at landstinget laver en sammenhængende lovgivning. Og når vi så tilføjer det, så vil vi opfylde det.

 

Og med hensyn til § 5 stk. 2, så om at det er rapporteringsforpligtelsen og derudover så er der også udvidet rapporteringsforpligtelse, hvor det er det sociale område og skolen og sundhedsvæsenets personale. Og derudover så synes vi, at det er vigtigt at politiet også har en udvidet rapporteringsforpligtelse, fordi politiet i deres arbejder kommer meget tæt følger på børnenes forhold, også fordi de børn der har dårlige forhold, det er dem der primært møder politiet. Vi mener, at landsstyret bør rette en henvendelse til den danske regering, således at man sikre, således at politiet får en udvidet rapporteringsforpligtelse.

 

Og med hensyn til § 7 stk. 2, den har vi også særskilt bemærket. Og der drejer det sig om når folk der er kommet i problemer og har hjælpbehov, så kommer man heldigvis ind på, at man indenfor familier og deres miljø, at det i sig selv er godt nok.

 

Men i dag når folk med problemer får hjælpbehov, så er man meget vågen overfor deres svagheder og dermed ikke er vågen overfor deres evner og ressourcer, hvorefter der så kommer en skævhed. Og det er vi også meget tilfredse med. Men vi ønsker ellers at få præciseret FN’s børnekonvention og hvor man så også henviser til § 5 der, fordi der i artikel 5 skriver barnets hele familie, den skal man også se på, ikke bare på far og mor, men også bedstefar og bedstemor og moster, faster eller hvem det nu kan være. Og det er også meget vigtigt fordi når vi også snakker om familier, så er det ikke kun far og mor man tænker på, men det er barnets nærmeste familie og det ville også stemme overens med vores kultur i Grønland, når vi også henviser til FN’s børnekonvention artikel 5.

 

Og derudover så har udvalgets formand i sin forelæggelse blandt andet også inde på at mindretallet blandt andet også Inuit Ataqatigiit vedrørende børnevidencentret, der skal man også have nogle retningslinier om det i selve forordningen. Det holder vi også fast ved, fordi vi synes, at vi på den måde beskytter selve lovgivningen og jeg uddyber det ikke nærmere, men kommer blot med det som en reminder og håber at vi får en rettelse på det inden tredjebehandlingen.

 

Og så med hensyn til § 10 så har man lavet regler om når et barn skal anbringes udenfor hjemmet uden forældrenes samtykke. Selvfølgelig er der nogle stærke krav og i Inuit Ataqatigiit, så mener vi, at kommunalbestyrelsen bør have en pålagt en opgave, når de så erfarer, at barnet har så dårlige forhold, at man bliver nødt til at anbringe det udenfor hjemmet, uden forældrenes bekræftelsen. Man peger på det som en mulighed, jeg synes det må være en forpligtelse. Og sådan mener vi, fordi vi ved at fordi vi i disse år hele tiden høre, at der er mange børn, der har det dårligt uden at der er nogen der blander sig, fordi der er alt få der føler ansvar for det. Og såfremt vi skal vende det, så synes jeg også at kommunalbestyrelserne har et stort ansvar, hvorved det så kan sikres.

 

Også med hensyn til § 18, hvor man kommer ind på professionelle plejeforældre. Og det har vi drøftet meget indgående i udvalget om hvilke børn, der skal kunne henvises til disse familier. Og de professionelle plejefamilier er jo en nyskabelse som vi også sætter vores lid til, men vi mener, at børn der er skadet og der skal vi også være forsigtige med at henvise børnene til disse familier og derfor har vi i samråd med landsstyremedlemmet, så havde vi ellers forstået det sådan, at landsstyret i forståelse med udvalgets meningstilkendegivelse, hvorfor vi er kede af, at det ikke er sket i forbindelse med andenbehandlingen. Men vi vil vende tilbage til det.

 

Og så med hensyn til § 29 så har vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykt et ønske om, som man ikke er villig til at møde, men til trods for det, så vil vi nævne at det måske vil lykkedes til tredjebehandlingen, fordi det her omhandler et barn der er anbragt udenfor hjemmet, når det så kan hjemsendes eller udskrives, så kan kommunalbestyrelsen forkaste det. Og når kommunalbestyrelsen så gør det, så må vi så også have i henhold til §10 have lige så kraftige bestemmelser herom, også fordi forældrene skal jo gennem loven have en stærk beskyttelse, fordi skal kunne begrunde hvorfor man nægter en hjemsendelse eller udskrivelse.

 

I kommunernes sociale ydelser der har vi haft en kraftig opfordring af man styrker fordi vi ved, at det kommunale socialforvaltninger og når man så ikke styrker arbejdet der, så vil ikraftsættelsen af nærværende lovforslag halte. Og vores stade er nu blevet sådan, at når man har anbragt børn udenfor hjemmet og så selvom det allerede er en pligt, at man skal arbejde for familien. Det undgår man så, og det er meget beklageligt og vi siger, at vi værdsætter familielivet og derfor bør vi på det område styrke meget kraftigt.

 

Derfor her forleden dag, da vi andenbehandlede finanslovsforslaget, så sagde Siumuts Ole Thorleifsen, hvor han også kom ind på, at man til stadighed skal dygtiggøre og efteruddanne socialarbejderne, det var derfor vi blev så glade for disse bemærkninger, fordi vi derigennem kunne se, at vi måske havde fundet samarbejdspartnere, hvorfor vi hver især også har været vågne overfor det og ønsker, at man afsætter midler til det.

 

Og med hensyn til ikraftsættelsen af forordningen og datoen for det. Ikraftsættelsesdatoen der opfordre Inuit Ataqatigiit at man udskyde ikraftsættelsesdatoen. For eksempel når de professionelle plejefamilier deres løn og ansættelsesforhold, dem kender vi ikke noget til endnu, fordi man ikke har truffet beslutning om det. Der skal indgå nogle forhandlinger om det. Vi synes, at det ville være på sin plads når sådanne ting allerede er kommet på plads, at forordningsforslaget så træder i kraft. Og jeg skal også lige minde om, at sidste år i forbindelse med Atuarfitsialak og forordningen til det, så har vi så også udsat ikraftsættelsesdatoen for denne forordning med et år, fordi vi på den måde ville sikre, at man også skulle være forberedt på alle disse ting, ligesom at skolerne også skulle tilpasses. Men det betyder så, at vi er nervøse for kommunerne endnu ikke er klar til det, at man så ikraftsætter nærværende lovforslag, hvorfor vi opfordre til at den bliver udsat til ikraftsættelse pr. 1. januar 2004.

 

Og med hensyn til døgninstitutionerne og betalingsmåden til det, hvor man vil ændre taksterne til det, det er vi også tilfredse med idet landsstyremedlemmet for finanser har nævnt at det også er tanken i forbindelse med forhandlingerne med kommunerne, hvor 60% af betalingen det så bliver fratrukket tilskuddet til kommunerne, således at det så bliver 40% fra at være 50%. Jeg synes, at det er et godt kompromis i forhold til førstebehandlingen, hvor vi sagde 57/25%-fordeling, men 50/40 er jo mere attraktiv i forhold til det oprindelige forslag. Det er så et kompromis og det bliver så spændende at se de kommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne.

 

Og som afslutningsvis så skal jeg nævne, at forordningen og børnenes rettigheder, det bør der så være en større oplysningskampagne i gang. Og det gentager vi endnu engang, det er jo vigtigt og det er det vi også har efterlyst under forrige valgperiode. Og man har også ellers afsat midler til det. Men det man så dengang har lovet er ikke blevet realiseret, hvorfor det nu er på tide, at man foretager denne oplysningskampagne således at det ansvar vi alle sammen har overfor børnene virkelig kan blive realiseret.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. Først skal vi fra Atassut sige en tak til landstingets familie og sundhedsudvalg for det store arbejde de har lavet omkring forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og inden andenbehandlingen har udarbejdet en god betænkning.

 

Her i denne nærværende sag at så har man set frem til at sagen bliver færdiggjort. Og med hensyn til forordningen træder i kraft, så ser kommunernes sammenslutning KANUKOKA frem til at man i løbet af kort tid så er man gået i gang med det forberedende arbejde sammen med landsstyret. At man allerede er gået i gang med de grundlæggende forberedelsesarbejder og ikke mindst med igangsættelse af forskellige kommunale kurser. Så at når forordningen træder i kraft efter godkendelse af landstinget og det er så det, man blot har ventet, det er vi vidende om fra Atassut. Vi mener, at det er meget vigtigt, at man uden forhandling, at forordningen efter godkendelse træder i kraft bør ske som planlagt til 1. juli her i år.

 

Med hensyn til den nærværende sag under førstebehandlingen fra Atassut og uden at gentage vores bemærkninger, så skal vi udtale, at vi fastholder den og vil blot henvise til den.

 

I betænkning afgivet af landstingets familie og sundhedsudvalg har man fremsat følgende, at det er forsvarligt at det er børn og unge der fra de centrale, at man færdiggør vilkårene på en forsvarlig måde. Og med hensyn til anbringelse udenfor hjemmet om at det er plejefamilie eller en professionel plejefamilie, at disse også har forsvarlige vilkår og at man sikre, at disse kan have en ordentlig pasning.

 

At der ikke visiteres forkert af børn og unge, og at børn og unge forsvarligt kan vende tilbage til sin familie uden at blive skadet både fysisk og psykisk i deres liv.

 

At de mindre bevilgede kommuner med hensyn til efterlevelse af forordning, at man også sikre, at det får nogen økonomisk støtte til gennemleve forordninger. Fra Atassut har vi med stor tilfredshed lagt mærke til at landsstyret i meget stort omfang har arbejdet tæt sammen med udvalget, for at sikre ovennævnte. Og ikke med at de i forbindelse med andenbehandling af forordningsforslaget, hvor udvalget har fremsat nogen ændringsforslag, så har landsstyret tilsluttet sig og fremsat deres egne ændringsforslag.

 

Og med disse korte bemærkninger fra Atassut, så indstiller vi at et flertal i udvalget indstillings anbefalingen bliver fulgt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge har vi følgende bemærkninger til fra Demokraterne.

 

I forbindelse med §2 stk. 3 og §6 stk. 1 mener vi, at det bør præciseres at her der er tale om børn og unge med fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Ved at tilføje ordet social anlægges der et helhedssyn på barnet. Dette helhedssyn er også benyttet i forordninger indenfor skolevæsenet.

 

Og med hensyn til mindretalsudtalelser og da Asii Chemnitz Narup allerede har nævnt, vil jeg præcisere meget kort med hensyn til det næste, fordi vi som et mindretal ellers også har ønsket, at begrebet familie bliver defineret, om det er den udvidede familie som er mest relevant i at bruge i grønlandsk kultur, netop fordi familierelationerne i Grønland fortsat er knyttet til medlemmer af den udvidede familie og ikke kun til medlemmer af kernefamilien.

 

Demokraterne har ellers også ønsket, at forordningen sikre lovhjemmel til videncenter om børn og unge, ved at lave et regelsæt i forordningsforslaget, hvor videncentrets formål og forvaltning bliver fastslået. Og da det næste allerede er blevet redegjort som Asii C. Narup også har gjort det meget tilfredsstillende, det springer jeg over, fordi vi er meget enige med dem.

 

Og det er så vores ændringsforslag som mindretal, så vil vi anmode landsstyret om at det i ændringsforslaget præciseres hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af, da der er uoverensstemmende oplysninger fra landsstyremedlemmet for familier og sundheds svar under samråd og efterfølgende i en skriftlig afklaring heraf.

 

Men i dag har vi konstateret at landsstyret ikke er enig med udvalget, og sagde, at vi ikke skal lave nogen begrænsninger. Det mener vi ikke fra Demokraterne at der er tale om begrænsninger, men det er fordi et barn der skal visiteres, hvis det har været i stærk fysisk og psykisk handikap, at vi ikke finder det vigtigst at vedkommende barn bliver i hjemmet. Det bedste ville være at det kommer på døgninstitution, hvor det kan have en professionel pleje og omsorg. Hvis vi blot placerer den i gåseøjne i et almindeligt hjem, så er vi bange for, at plejefamilierne vil have for travlt. Og dermed vil endnu engang blive omsorgssvigtet og blive flyttet til andre.

 

Vi mener ikke, at det er en begrænsning. Det er det bedste for barnet, vi efterlyser i den forbindelse.

 

Som et mindretal mener vi også, at der er behov for at ansætte flere psykologer, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger, sagsbehandlere m.fl. Samt at alle faggrupper inden for socialforsorgen skal tildeles bedre redskaber til brug for deres virke.

 

Demokraterne vil gerne foreslå, at man forbedrer lønforholdene samt udbyder vedrørende kurser, således at der udløses en stigning i løn, hver gang man har færdiggjort et modul.

 

Derudover mener Demokraterne, at der bør ske en omstrukturering i socialforvaltningen, da det socialfaglige personale bruger mere tid på administrativt arbejde end til klienterne.

 

Når der i forordningen står, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaverne, og at de skal have et eksemplar af handlingsplanen, så mener Demokraterne ikke, at der kan afsættes tid til det inden 1. juli 2003.04.04

 

Da socialrådgivernes arbejdsbyrde er stor nok i forvejen, og at Landsstyremedlemmet informerer udvalget om, under samråd, at Landsstyret ikke har hensigt til at lave en overgangsperiode. Og Demokraterne skal hermed udtrykke ønske om, at dette genovervejes.

 

Demokraterne vil opfordre Landsstyret til, at forordningsforslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2004. Dette vil sikre lønforhandlinger med PIP og samtidig give kommunerne bedre tid til forberedelsesarbejder.

 

Demokraterne er ikke forundres over, at vores mindretalsforslag sammen med Inuit Ataqatigiit end ikke er blevet nævnt i besvarelsen eller i ændringsforslaget. Demokraterne vil opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger inden 3.behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge og med henvisning til mine bemærkninger under 1.behandlingen, så har jeg følgende bemærkninger til betænkningen, afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg og Landsstyrets besvarelse.

 

Først så skal jeg ikke komme med yderligere bemærkninger til de tilretninger, der er, hvorfor jeg vil gå ind for dem og så har jeg med glæde bemærket, at der er kommet tilretninger til de fleste af udvalgets indstillinger. Og jeg vil gå ind for ændringsforslagene, fordi arbejdet principielt tager udgangspunkt i barnets interesser, og at man også stiler på at efterleve dem. Hvor man også giver et ansvar, overfor dem, der skal gøre et eller andet over for barn, også fordi man lægger vægt på, at man har, og at man så også lægger op til et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige instanser.

 

Og selvom vi under 1.behandlingen, der stillede Kandidatforbundet et krav og de så ikke er blevet efterkommet, hvor man også opfordrede til at etablere et familiebehandlingshjem. Og som jeg også har gjort nærmere rede for under 1.behandlingen. Til trods herfor så er jeg tilfreds med, at de fleste af udvalgets henstillinger, dem har Landsstyret også lyttet til og hvor Landsstyret så har udarbejdet ændringsforslag.

Men til slut, så skal jeg med ærgrelse udtale, at mindretalsudtalelserne og deres krav, det vil sige fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, der er jeg ærgerlig over, at man ikke har villet samles om det, hvor der blandt andet i forordningsforslagets §2 stk. 3, og §6 stk. 1, hvor man så er kommet med nogle bemærkninger herom. Og det er ærgerligt, at man ikke har efterkommet det, fordi jeg også selv mener, at dem man skal arbejde for, der bør man meget klart fremlægge hvem det er, fordi det er børn og unge, som fysisk og psykisk er blevet handicappede eller måske også har sociale problemer.

 

Og med disse bemærkninger og de ændringsforslag, dem er jeg principielt enige i og gerne vil stemme med, selvom nogle af formålene, som ikke helt stemmer overens med Kandidatforbundets politiske mål, men selvfølgelig må vi også respektere flertalsbeslutninger.

 

Helt til slut så er der med hensyn til ikraftsættelsesdatoen, der er jeg også enig i, at man udskyder det til 1. januar 2004.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Og jeg skal overfor Landstinget anmode medlemmerne om, at sætte sig på deres pladser, da vi har en afstemning.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg siger tak til de bemærkninger, der er kommet til forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge her i forbindelse med 2.behandlingen.

 

Der er udarbejdet en meget lang betænkning og den bør vi også takke for. Den er en omfattende lovgivning og i efteråret 2002 har vi førstebehandlet den er i Landstinget og vi har førstebehandlet den engang til og nu er det tredje gang vi drøfter den. Og derfor må vi sige, fordi nærværende sag er meget vigtig og omfattende og udvalget har så med interesse også deltaget i arbejdet. Og det vil jeg også personligt takke for. Også vores medarbejdere har udført en masse arbejde, fordi da udvalget har stillet en masse spørgsmål og de har så arbejdet efter bedste evne og vi har også brugt meget tid i direktoratet, hvor man har prøvet på, at nogle kompromisløsninger i forhold til udvalgets krav. Og her i forbindelse med 2. behandlingen, så er der med hensyn til de enkelte bemærkninger og de enkelte henvisninger til de forskellige paragraffer, hvor det især med hensyn til mindretallets krav, så kan udvalget  vurdere det igen.

 

Men jeg synes ikke, at det er på sin plads, at man forventer en besvarelse af alle disse ting her fra talerstolen. Men jeg er glad for, at man med hensyn til de krav fra os, at man så også er tilfreds med de ændringsforslag, der er. Selvfølgelig kan vi heller ikke komme ind på dem alle sammen.

 

Og vi må også være forsigtige med, hvad det er for nogle ting, også såfremt vi også skal blande politiet ind, så hører det ind under justitsministeriets ressortområde og derfor når vi, når man allerede har taget alle de vigtige ting op og er blevet gentaget herfra talerstolen, hvorfor jeg blot skal henvise til vores besvarelse her. Og ikke mindst til §18, den vil vi også, der vil vi også henvise til vores besvarelse. Og her er det ikke vores pligt, at vurdere de enkelte barns tilstand.

 

Nærværende lov giver mulighed for at gøre det. Og der er mange børn, der har behov for det. Der venter de blot, at nogen igangsætter nogle initiativer for dem. Og her venter man blot på, at loven træder i kraft. Og det er B man har allerede udskudt ikraftsættelsen af nærværende lov og jeg synes heller ikke, at der er grundlag for, at man forhaler det endnu engang.

 

Og med hensyn til personale, også i kommunerne, det er det, man først og fremmest skal igangsætte og først når den træder i kraft pr. 1. juli og så vil de professionelle plejeforældre også få mulighed for at kunne tilbyde sig, hvorfra man så vil påbegynde en dygtiggørelse af disse.

 

Og med tanke for disse, så er jeg glad for, at flertallet går ind for nærværende forslag og selvom Kandidatforbundet også går ind for det, så vil de også være med til at man forhaler ikraftsættelsen af loven.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi skal snart til at stemme om det og jeg vil gerne anmode Landstingets medlemmer om at sætte sig på deres pladser.

 

Og et flertal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, bestående af Siumut og Atassut, har opfordret Landsstyret til, at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer fra udvalgets flertal.

 

Landsstyret har imødekommet nogle af udvalgets anbefalinger, men har tilkendegivet, at visse af udvalgets anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer ikke vil blive medtaget i landsstyrets ændringsforslag.

 

Et mindretal i Landstingets Familie- Og Sundhedsudvalg, bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer fra udvalgets mindretal.

 

Landsstyret har ikke imødekommet denne opfordring fuldt ud, men de ændringsforslag fra Landsstyret, som nu er omdelt, det er dem, vi nu skal stemme om.

 

Og de, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig.

 

26

 

Er der nogen, der er imod?

 

0

 

Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der har undladt at stemme?

 

0

 

og det er heller ikke tilfældet.

 

Og dermed er ændringsforslagene vedtaget. Og her i forbindelse med andenbehandlingen, der går den så videre, men forhandlingerne pågår stadigvæk og derfor er man så stadigvæk åben for, at både Landsting og Landsstyre kan komme med ændringsforslag. Og det er blot en meddelelse, hvor vi nu er nået så langt med forslaget.