|
Dagsordenspunkt 26-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 17:23
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landsstyremedlem for Familier og Sundhed skriver den 28. marts til Landstingets Udvalg for Familier og Sundhed:
”Og barnet har også rettigheder, og at man også skal elske det. Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at man skal beskytte børnene på den bedste måde og vi mener også, at vi voksne også samlet har et medansvar for opfyldelsen af det som forældre og som familie. Og som dem, der arbejder med børn og som medlemmer i samfundet.
Da landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, som vi snart til at gå ind for det, det viser også, at vi også skal støtte det, hvorfor Inuit Ataqatigiit efter en nøje gennemgang af forordningen, så har vi kommet med ændringsforslag i forbindelse med 3.behandlingen og der var så 12 ændringsforslag, hvor der var to ændringsforslag til en paragraf. 5 af dem har udgangspunkt i, at Landstingets Familie og Sundhedsudvalg enstemmigt har afgivet en betænkning, som er blevet fremlagt.
Resten af ændringsforslagene B 7 af dem, dem har Inuit Ataqatigiit kommet med en mindretalsudtalelse om, sammen med Demokraterne. De enkelte ændringsforslag vil jeg lige kort kommentere.
Det er §2 stk. 3 har vi stillet et forslag til lige som vi også har været til §6 stk. 1, hvor vi også har ønsket, at vi skal tilføje socialfunktionsevne, også fordi vi ser, at vi skal se barnet som en helhed, også ud fra nærværende forordning. Det er meget vigtigt synes vi, at man tager udgangspunkt i alle barnets behov. Det er også hensigtsmæssigt, fordi vi synes, at det er vigtigt med nærværende lov B forordningsforslag, at man så tager udgangspunkt i barnets behov, hvorfor vi også har ønsket denne tilføjelse.
Med hensyn til §5 stk. 2 er vi også kommet med et forslag til et ændringsforslag. Og det har vi også flere gange sagt, at politiet i forbindelse med deres arbejde, når de så møder børn i nød, at de får underretningspligt over for de sociale myndigheder, hvor vi mener, at politiet bør have en udvidet indberetningspligt og hvor vi også var inde på, at Landsstyret bør indgå i nogle forhandlinger med Rigsmyndighederne, idet politimyndighederne til stadighed hører under den danske regering, og at ressortområdet ikke er overtaget af Grønland endnu.
Politiet er af yderste vigtighed, fordi det netop er dem, der møder og følger godt med børn, der har det dårligt og det har så også betydning i, at de forskellige uddannelsesområder også får et samarbejde til barnets bedste. Og det betyder så også, at man i forbindelse med arbejdet med børn også inddrager politiet.
Med hensyn til §7 stk. 2, der har vi lagt vægt på, at barnets familie, dem skal man også se på og at man også ser på barnets families ressourcer og det stemmer også overens med FN=s konvention om barnets rettigheder, som vi også har ratificeret. Ikke mindst passer den ind til vores kultur, fordi familieskab er også af vigtighed og man lægger også stor vægt på familieskabet og det bør man også kunne se ud af lovgivningen.
Og det, at sætte familielivet på højt kurs, det burde også fremmes lovgivningsmæssigt. Med hensyn til §10 stk. 1, her tænker vi så kommunalbestyrelserne, hvor man uden at man anbringer børnene uden for hjemmet uden samtykke. Sådant et skridt er et meget alvorligt skridt, hvorfor vi mener, at når børnene har fået så dårlige forhold, således at deres udvikling er i fare, har lidt skade og når man så ikke længere har mulighed for at hjælpe dem, at man så bliver nødt til at anbringe uden for hjemmet. Og vi må have et ansvar B et klart ansvar, hvorfor man klart skal have en formulering, hvor det er kommunalbestyrelsens ansvar.
Det er meget betænkeligt, at der er mange børn, der er omsorgssvigtet og her er der jo B her lod man som om man ikke bemærker det og for at vende det, så vil vi gøre det ved, at pålægge kommunalbestyrelsen et klart ansvar.
Og med hensyn til §18 stk. 1 har vi også flere gange drøftet her og her er det de professionelle plejefamilier, der er tale om. Vi mener, at dem, der anbringes der skal ikke være børn, som er alvorligt omsorgsvigtede og dermed også får behov for en omfattende behandling.
Dem, der har denne behandlingsbehov, der er det mere passende, at de bliver anbragt på døgninstitutioner og derfor med hensyn til de professionelle plejefamilier, så bør de varetage eller tage sig af børn, der ikke har for store problemer.
Og så med hensyn til §21 stk. 1, der har vi også et ændringsforslag, fordi vi gerne vil sikre, at plejeforældrene kan tilbydes kurser og løbende supervision. Og dette tilbud, såfremt man så ikke tager det med, så synes jeg, at man kommer til at sidde dette overhørigt, fordi plejefamilierne har behov for støtte og hjælp. Og vi ved, at når man anbringer børn, som har stort hjælp og behov og når de kommunale sociale forvaltninger ikke har kræfter til at støtte plejefamilierne, så har plejefamilierne ikke længere har kræfter til at hjælpe dem. Og det betyder så, at man så må anbringe barnet et andet sted. Og såfremt vi skal give plejefamilierne gode kår, så må vi tilbyde dem kurser og løbende supervision. Kun gennem ved at gøre det på den måde, så kan vi på den bedste måde støtte vores børn.
Vi har yderligere stillet et forslag om, at Landsstyret skal tilbyde kurser og at man så også, at Landsstyret også giver dem mulighed for at man også giver fuld eller delvis betaling.
Og med hensyn til §28, der har vi to ændringsforslag. Først har vi lagt vægt på, at beslutningstagerne er dem, der er det kommunalbestyrelsen. Vi synes, at det er helt på sin plads også fra i henhold til Hjemmestyrets lovkontors vejledning, så vil man kunne formulere loven på denne måde. Og derudover samme sted, så har vi også lagt vægt på, at præcisere, hvordan det centrale børnesagkyndige udvalg, hvad for en bemyndigelse, de får. De får og de får også et stort ansvar, hvorfor vi synes, at det er på sin plads, at de får en klar formulering. Det skal jo ikke være sådan, at når man først læser forordningens bemærkninger.
Til §29 har vi også kommet med et ændringsforslag og det drejer sig om hjemsendelse af børn, hvor fordi kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en hjemsendelse ikke kan ske, uden samtykke fra forældrene. Det er også et meget ansvarligt og stort ansvar, der er. Fordi når det så sker, så vil man også kunne beskytte pågældende barn, men også forældrene med den affattelse, vi har foreslået.
Og vi har også en helt ny paragraf, som vi har foreslået. Og hvor vi foreslår, at der oprettes et videnscenter, hvor vi ønsker, at der skal være en særskilt bestemmelse herom. Vi ved, at man allerede for nogle år siden allerede gennem Finansloven har givet bevilling og såfremt vi skal beskytte det, så må vi også kunne affatte i loven.
Og med hensyn §41 stk. 1, den har vi også kommet med et ændringsforslag til. Og her skal man bemærke, at landstingsforordning, som vi snart godkender, at den så først træder i kraft den 1. januar 2004.
Og i forbindelse med 2.behandlingen og 1.behandlingen har vi også diskuteret det og en af de primære begrundelser er dobbelt. For det første er det kommunalbestyrelserne og socialforvaltningen, de skal forberedes til, at denne lovgivning og mindst i løbet af de 6-7 måneder, der er, så kan man den bedste forberedelse for kommunerne og socialforvaltningerne.
Man ved også, at professionelle plejefamilier og om hvilke vilkår de skal have, der har man ikke truffet beslutning om og det er det, der skal forhandles om. Og hvorfor det vi har foreslået, at loven først træder i kraft den 1. januar 2004.
I dag B netop i dag i formiddags, så har Landstingets Sundheds og Familieudvalg været på en meget interessant besøg, hvor vi var inde på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, hvor vi var inde på det store behov, der er for psykiatrisk behandling for de unge, også fordi der bliver flere og flere psykisk syge unge i Grønland. Og her blev det meget klart meldt, at såfremt eller man undersøger de unges tilstand meget nøje og hvorefter man efter en afdækning kan planlægge den bedste behandling.
Men når de så skal hjem, så er de enkelte kommuners tilbud til disse, de er så lille, hvorfor vi som vi plejer at sige her, at de enkelte sociale forvaltninger, de bør styrkes i stor udstrækning og det har vi endnu engang fået dokumenteret i dag, hvorfor vi endnu engang vil sige, at man B det vil være bedst, at loven først træder i kraft pr. 1. januar 2004. Og en god forberedelse, det lægger vi vægt på.
Med hensyn til disse ændringsforslag og dem vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne
Tak. Med hensyn til forslag til landstingsbeslutning om hjælp til børn og unge og vores mindretalsudtalelse, som også blev nævnt for kort tid siden, den har vi også deltaget i fra Demokraterne.
Med hensyn til §2 mht. at barnet får støtte, så er det også, at det skal være fysisk og psykisk handicappet, vil vi gerne have med i vort ændringsforslag. At der er tale om socialfunktionsevne. Det vil sige, at man får et barn så skal man ikke afgive hjælp til kun en del af det. Det er så det hele barn, der skal ydes støtte til. Derfor vil vi gerne have benævnelsen: socialfunktionsevne.
med hensyn til §5 stk. 2, at politiet også bliver taget med. Det har vi fremsat som et ændringsforslag, selvom vi ikke har noget, at skulle have sagt over for politiet. Men i fremtiden til vores kommende selvstyre, det kan måske eventuelt også være et af skridtene frem, fordi vi er vidende om, at uanset om det er nat eller dag så hvor stort omfang politiet ser på børn, der er udsat for vold eller er omsorgssvigtede.
Med hensyn til §7. Og så er det familien og omgivelserne. Her er det familien, børn og unge. Så vil jeg også gerne have, at det er den nære familie, man også medtager, fordi i vores tankegang, så er vi også i nær familie med vores nære familie.
Med hensyn til §10 stk. 1. AT det ikke kun er en rettighed for kommunalbestyrelsen, men også en forpligtelse. Det er det, vi er ude efter.
Og jeg går så videre til §18. Og i vores ændringsforslag så sagde vi, at man fjerner ordet: hårdt og ændrer til et andet ord. Det vil sige, at når der er tale om en professionel plejefamilie, hvis der har været et vidtgående fysisk og psykisk handicap og hvis det er svært fysisk og psykisk handicappet og hvis de skal tage imod, så kan et hjem ikke klare det, uanset hvor forberedt de er, fordi der er behov for en døgnpasning af dette barn. Det vil sige, at dette barn vil endnu engang blive udsat for omsorgssvigt ved at blive flyttet til næste plejefamilie.
Og den næste bliver så træt af det, så ser vi helst, at det bliver sat ind på en døgninstitution med uddannet personale og får en god omsorg. Og her er det jo ikke kun barnet, men også plejefamilierne og kommende familie, at vi kan ikke give dem en sag, som de ikke kan magte, fordi det er et meget svært handicappet barn. Og når og hvis en familie skal se, at det barn, jeg passer, den kan jeg ikke klare og dette barn, som jeg har i pleje hos os, det må jeg også overlade til en døgninstitution. Det må være meget svært for en plejefamilie.
Med hensyn til §21. Med hensyn til kursus og så er det også disse plejeforældre, at de får en pligt til at få en kursus og løbende supervision og ikke kun som en rettighed, men de får et tilbud.
Og med hensyn til §28 med hensyn til hjemsendelse, at det er den centrale barnets sagkyndige udvalg og dette udvalg får en myndighed. Det er det, vi har ønsket.
Og jeg går så videre til §36. At Landsstyret opretter et videnscenter og om børn og unges vilkår. Det er så også vores ændring - §41. At denne landstingsforordning i vores ændringsforslag, hvis denne bliver B hvis vores ændringsforslag bliver medtaget, så vil det være meget godt, at den først træder i kraft den 1. januar 2004. Det er så vores forslag.
Fordi der er mange mål, som vi skal opnå. Plejeforældrene skal der afholdes kurser for og så skal der også igangsættes forhandlinger om, hvor meget løn de skal have gennem PIP. Der skal gennemføres kurser med hensyn til de allerede sociale personale hos kommunerne. Vi ved jo godt hvor stor mangel af sådanne sociale medarbejdere. Og hvis denne forordning skal have en god afsat, så bør vi have flere uddannede socialmedarbejdere, fordi vi ved, at de kommunale, sociale medarbejdere har jo næsten ikke tid til at have arbejde, fordi de alt for meget administrativt arbejde. Og jeg håber så på , at jeg kan komme med mere. Og indtil videre tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet. Og med hensyn til Landstingsforordning om forslaget om hjælp til børn og unge, den har været en omfattende drøftelse i forbindelse med det og det forrige Landsting og Landsstyre har
påbegyndt denne opgave og det er også blevet bearbejdet meget omhyggeligt, hvor man også har taget udgangspunkt i udvalgets ønsker.
Og så i udvalget, der mener jeg også, at en masse spørgsmål er blevet besvaret fra mit direktorat og vi har kunnet indgå et kompromis med hensyn til ændringsforslagene. Selvfølgelig er nogle af kravene ikke kunnet imødekommet, idet vi mener, at ved lovgivning, der er de allerede omfattet, fordi nærværende forordning er meget omfattende og den indeholder en hel del af de allerede nævnte ændringsforslag og lovgivningen her er også udarbejdet for at beskytte børnene.
Og det er jo dem, der skal beskyttes. Og at vi så kan eller forordningen er tilpasset, således at man beskytter barnet og derfor er det også glædeligt, at alle er beskyttet, også med hensyn til børnene, især ved nærværende når vi så går ind for det, så vil beskyttelsen af børnene blive endnu større. Man er også åben over for, at man kan blive passet hos familie eller hos andre.
Derfor er der ved nærværende lovgivning og den åbning, der er, den er meget omfattende, fordi den omfatter en masse ting med henblik på at beskytte barnet og vi må også kunne takke udvalget, fordi de har påpeget en masse ting. Lige som direktoratet også har prøvet at besvare de mange, stillede spørgsmål. Og derfor ønsker jeg, at vi her i forbindelse med 3.behandlingen bliver vedtaget.
Og med disse korte bemærkninger indstiller jeg, at man vedtager loven.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, der vil jeg fra Kandidatforbundets side henvise til mine bemærkninger der, hvor mindretallet i udvalget, nemlig Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og der vil jeg stemme for deres ændringsforslaget og støtter dem fuldt ud, men kun med hensyn til §5 stk. 2, hvor der er sidste sætning, som vedrører, at politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder, når politiet bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp, og at Landsstyret indgår forhandlinger med staten herom.
Og i forbindelse med lovgivningen, den er jeg lidt betænkelig ved, idet for det første, fordi, det der vedrører politiet, som nogle allerede har været inde på, så har vi endnu ikke denne ressortområde. Og det er kun det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg gerne vil meddele, at jeg vil stemme med mindretallet.
Og til slut vil jeg også nævne, at jeg er meget ærgerlig over med hensyn til hjælp til børn og unge og for at beskytte dem på den bedst mulige måde, at spørgsmålet om familiebehandlingssted, at man så ikke kom nærmere ind på det. Det synes jeg er meget ærgerligt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Jeg nævnte Inuit Ataqatigiits ændringsforslag og jeg skal lige kommentere dem på den måde. Som jeg før har været inde på, så er vores 5 ændringsforslag, det drejer sig om landstingets Familie og Sundhedsudvalg, som i enighed har fremstillet, hvorfor vi i Inuit Ataqatigiit ellers havde regnet med, at udvalget ville komme med en tillægsbetænkning. Men det har koalitionspartierne ikke fundet nødvendigt. Og det er beklageligt, fordi det er demokratiet, der har lidt nederlag.
Det må siges, at demokratiet er kommet i baggrunden, når man forhandler som modparter, og ligesom at man lukker af for at kunne forhandle. Vi vil gerne undskylde over for børn og unge, idet lovgiverne ikke har vilje til at komme i forståelse med hinanden. Det er vi kede af. Tillid og det har ikke kun rod i smukke rod. Det, at man har tillid, det har også rod i vores egen måde at agere på, ikke mindst i børns og unges verden.
I Inuit Ataqatigiit havde vi til det sidste håbet, at Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, at vi ville kunne gå ind for den i enighed, men det er desværre ikke tilfældet. Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, som vi har fremsat, vi stemmer for vores ændringsforslag og vi kan med det samme se, at vi vil få et mindretal, nemlig det, vi så skal stemme for anden gang er om loven skal vedtages, så ved vi godt, at der i den en masse ting, som vi synes er støtteværdige, men desværre så er det mest støtteværdige, vi kommer til at tabe.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Der blev sagt, at nogle af ændringsforslagene allerede er her, så vil jeg gerne spørge, hvor? Selvfølgelig fremsætter man ikke ændringsforslag, især omkring børn og unge, at det skal være så god som muligt, at man skal opnå det bedste, så har vi fremsat nogle gratis ændringsforslag.
Og hvis I vil være med til, at man kan gøre denne forordning endnu bedre, så gå ind for dem. Vi har stadigvæk flere minutters mulighed.
Selvfølgelig med ændringsforslagene, dem vil vi gå ind for selvfølgelig. Men Landsstyrets ændringsforslag, dem vil vi ikke stemme for eller imod, fordi vi er vidende om fra Demokraterne, at den vil starte haltende og det vil vi ikke opnå. Vi vil helst opnå, at den afventes til 1. januar og indeholder disse ændringsforslag så vil være mest egnet. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed går vi så over til afstemning.
Et mindretal i Landstingets Familie og Sundhedsudvalg, bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har fremsat ændringsforslag til 3.behandlingen og der stemmes nu om mindretallets ændringsforslag.
De, der stemmer for mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig.
”12”
for. De, der stemmer imod mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig.
”15”
imod. Er der nogen, der undlod at stemme?
”0”
og nu stemmes der om forslaget i dets nu forelæggende form. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”23”
for. Er der nogen, der er imod?
”0”
Nej. Er der nogen, der undlod at stemme?
”4”
Og dermed er dagsordenspunkt 26 færdigbehandlet.
Og dermed er Landsstyrets forslag vedtaget.