|
Dagsordenspunkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. 13:19
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Som første skridt til tilpasning til pensioner i forhold til Koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut samt ud fra ønsket om at alle pensionister skal sikres et minimumsbeløb uafhængigt af eventuelle ægtefælles indkomst, fremsætte forslag til Landstingsforordning om offentlig pension.
På efterårssamlingen 2001 blev foretaget rettelser i den nuværende Landstingsforordning om offentlig pension i konsekvens af ikrafttræden af Landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002. Der er imidlertid fundet behov for at foretage yderligere ændringer i forordningen, da den nuværende forordning indeholder en del bestemmelser der er uden selvstændigt indhold, og derfor medfordel kan fjernes for at forenkle administrationen mest muligt.
Af samme årsag fremsættes forslag til en helt ny forordning frem for ændringsforslag. Forslaget indebærer at pensionister som ikke har personlig indtægt sikres pension, uafhængig af eventuel ægtefælles ellers samlevers indtægt. For pensionister der ikke har personlig indtægt foreslås fastsat et beløb der svarer til 20 % af den nuværende pensionssats for enlig pensionist. De vil således ikke blive stillet ringere end førtidspensionister som i dag får 20 % af pensionsbeløbet uanset egen-, ægtefælles- ellers samlevers indtægt.
Forslaget forventes blandt andet betyde pension for de ca. 400 pensioner, som i dag på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt ikke får pension. Som noget nyt foreslås det at højeste pensionsbeløb fremgår i forordningen frem for i Finansloven. Pensionen foreslås uændret og udgøre op til 88.812 kr. for enlige og par når kun den ene er pensionist, og op til 133,212 kr. for par når begge er pensionsberettigede. Det beløb som pensionisten kan have i skattepligtig indtægt uden at det medføre fradrag foreslås til at være uændret 28.000 kr. for en enlig og 42.000 kr. for et par. Dette vil gælde, uanset om indtægten kommer fra arbejde, arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension.
Det foreslås at indtægtsgrænsen for bortfald af pension fastsættes til 180.000 kr. for enlige og 270.000 kr. for par. Nuværende indtægtsgrænser er henholdsvis 172.000 kr. for enlige og 265.000 kr. for par. Det foreslås, at Landsstyret bemyndiges til at fastsætte hvilke graduering der skal være.
Efter den nuværende bestemmelse er pensionister på varig ophold på en socialdøgninstitution der har væsentlig egenindtægt og dermed selv betaler helt eller delvist for ophold på en socialdøgninstitution afskåret for at få nogen form fra pension fra det offentlige. Bestemmelsen foreslås ændret så retten til 20 % af pensionsbeløbet gælder alle uanset indtægtsforhold ved ophold på en socialdøgninstitution. Hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever der også er pensionist vil denne derimod være berettiget til pension som enlig. Den nuværende ordning er blevet administreret på denne måde i flere kommuner, og det forekommer at være den enkelteste måde at tilgodese både pensionisten på institutionen og den tilbageblevne ægtefælle på .
I de videreførte bestemmelser er der foretaget sproglige ændringer, og enkelte realitetsændringer, som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Forslaget er sendt til høring hos KANUKOKA på vegne af kommunerne, hos arbejdsmarkedets parter, ældreforeningen og interne i Hjemmestyret. De indkomne høringssvar er indarbejdet i det endelige forordningsforslag.
I efteråret 2001 fik Direktoratet foretaget 2 undersøgelser om henholdsvis personlige tillæg til pensionister og pensionisters vurdering af egne økonomiske forhold. Med udgangspunkt i disse 2 undersøgelser samt Koalitionsaftalen er det vurderet, at der generelt er behov for at hæve pensionsbeløbet, men dette er ikke indarbejdet i finanslovsforslaget for 2003, og dermed heller ikke i forordningsforslaget.
I forbindelse med forordningsforslaget for 2003 har Landsstyret foreslået, at der afsættes en reserve på 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Der er på denne baggrund nedsat en embedsmandsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre pensionisternes vilkår. Sikring af nogen pension for pensionister der ikke har personlig indtægt vil medføre forøgede udgifter i alderspension ved at en pensionist der i dag ikke oppebærer alderspension på grund af ægtefællens indtægt får mulighed for at oppebære nogen pension. Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Vi har i Siumut været med til at undersøge pensionerne på en grundig måde. At man ikke længere skal belave sig på ægtefælles indtægter, det er nu en mulighed for at behandle de ældre på en ligeværdig måde, og det er et skridt for pensionisterne og førtidspensionister
I mange år har de jo arbejde, i mange år uden at de så også får pension, og det er nu en mulighed på lige for med andre de har nu opnået, og det er vi glade for fra Siumuts side. Med hensyn til Socialreformkommissionens arbejde, og det er også et skridt til at implementere nogle af det indstillinger, og arbejdet skal jo også fortsætte fremover,
Vi er også tilfredse med det forslag der er kommet, og vi indstiller også , at sagen bliver sendt til udvalgsbehandling forinden 2, behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit’s mål, at alle befolkningsgrupper i vort land får lige vilkår.
Vort land har stadig det kendingsmærke, at befolkningen lever på store ulige vilkår, og at disse skaber splid mellem os. Disse forhold kan vi ikke acceptere og bør afklares.
Og derfor mener vi, at alt politisk arbejde og andre samfundsmæssige initiativer bør have det formål at skabe vejen for mere lige vilkår for befolkningen, og ligeledes bør social- og ældrepolitikken have samme retning. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at de sociale ydelser bør tilrettelægges ved at prioritere de ældre som har en mere tiltrængt behov.
Landsstyret fremlægger et nyt landstingsforordningsforslag vedr. offentlige pensioner med det formål, at forbedre pensionen for ældre par og samlevende, som drejer sig om ca. 400 mennesker, uden at undersøge disses økonomiske forhold og behov.
Direktoratet for Sociale anliggender (den nuværende Direktoratet for Familier) foretog to undersøgelser i 2001 vedr. de ældres vilkår.
I undersøgelserne vedr. de ældres økonomiske vilkår, er det atter dokumentation for, at vore ældre lever på meget forskellige og ulige vilkår i alle henseender. Deres økonomiske, boligmæssige og samlivsmæssige vilkår er meget forskellige. Undersøgelserne viser ligeledes, at de ældres levevis og fremtidige ønsker og visioner er forskellige.
De muligheder der er blevet givet i barndommen, opvæksten og i livet er grundlaget for vilkårene i alderdommen. Sagt med andre ord: De ulige levevilkår nærmest fortsættes i alderdommen og præger de ældres daglige liv i alle henseender. Såfremt ændringsforslaget vedtages i dets nærværende form, vil pensionen blot være en forbedring for par og samlevende, og der vil i det mindste ikke ske ændringer med hensyn til de enliges pensioner. Inuit Ataqatigiit ser med bekymring, at de ældres i forvejen store ulige økonomiske forhold endnu forringes, såfremt forslaget vedtages.
Inuit Ataqatigiit kan uden videre ikke tiltræde Forordningsforslaget med følgende begrundelser:
For det første: De befolkningsgrupper man vil forbedre vilkårene for tæller kun 400 mennesker (ud af tusinder), på trods af dokumentation for, at der er behov for forhøjelser af alle pensioner.
For det andet: Som det ser ud har man ikke afklaret de foreslåede 400 menneskers økonomiske forhold. Således er man uvidende om, hvad konsekvenserne af forslaget vil blive, at de velstillede får endnu mere bedre vilkår.
For det tredje: Landsstyremedlemmet fremkommer ikke med holdbare argumenter, som for at opprioritere netop denne gruppe frem for øvrige pensionister.
For det fjerde: Vi må vurdere forslaget således, at dette er i modstrid med Socialreformkommissionens indstillinger.
Vi har med beklagelse konstateret Landsstyrets uvilje med at foreslå en samlet forhøjelse af pensionssatserne ? end ikke en inflationssikring af pensionerne. Og dette blev eller foreslået af Inuit Ataqatigiit i foråret 2002, og det er også interessant at bemærke, at netop dette forslag vil blive fremsat af Siumut i løbet af foråret.
Og derved stiller Landsstyret landets pensionister ringere end øvrige lønmodtagere, som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflationen. Det er uacceptabelt, at pensionister ikke behandles som øvrige lønmodtagere, da pensionen bør anses som en erstatning for den løn de ældre ikke mere kan optjene. Pensionen må betragtes som ældreløn fra samfundet.
Under henvisning til vore ovennævnte argumenter, ønsker Inuit Ataqatigiit følgende spørgsmål grundigt analyseret i Udvalget for Familier og Sundhed før 2.behandlingen:
1. Holdbare argumenter for hvorfor kun 400 mennesker skal behandles særskilt i forhold til de samtlige øvrige pensionister.
2. At genvurdere Inuit Ataqatigiit?s forslag i foråret 2002 vedr. inflationssikring af offentlige pensioner.
3. En nøje vurdering af Landsstyrets forordningsforslag i forhold til Socialreformkommissionens indstillinger til en behandling af ældre på mere lige vilkår.
Inuit Ataqatigiit vil tage stilling til Forordningsforslaget på baggrund af vurderinger fra Udvalget for Familier og Sundhed samt debatter. Da det er strengt nødvendigt med velargumenterede oplysninger til en videre behandling, bør man anmode Grønlands Statistik om en beregning af oplysninger, der kan belyse folkepensionisternes økonomiske forhold. Og ikke mindst mener vi, at man bør undersøge de 400 mennesker, som man vil forbedre vilkårene for, om deres økonomiske
forhold.
Og så synes vi, at Udvalget bør behandle ? 19?s ordlyd idet forordningsforslaget er unødig tung og svært at forstå.
Og Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed fremfører i forelæggelsesnotatet, at Landsstyret har oprettet en embedsmandsarbejdsgruppe med det formål at få afklaret en forbedring af pensionisternes vilkår.
Inuit Ataqatigiit skal anmode landsstyremedlemmet om at redegøre for Landstinget, hvilke retningslinier arbejdsgruppen har fået at arbejde efter. Samtidig skal anmode om en redegørelse for udgifterne for i år, såfremt forordningsforslaget vedtages i dets nærværende form.
Og så er det Inuit Ataqatigiit?s ældrepolitik, hvor vi i Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at man respektere de ældres identitet, og at man værner om deres identitet.
Inuit Ataqatigiit?s ældrepolitik har som mål, at de ældre bliver ældre i fuld respekt. Det er en rigdom at have de ældre, hvorfor vi også bør kunne gøres brug af de ældres viden og erfaringer, således at vi udnytter dem i større udstrækning og gør dem mere synlige..
Selvom man er blevet ældre, så bør den ældre også have mulighed for at udvikle sig til stadighed således at de også kan udnytte deres demokratiske mulighed, og derfor glæder vi os også til, at vi i løbet af foråret kommer til at drøfte Henriettes forslag, idet vi kommer til at snakke om, at når folk er fyldt 63, at de så forbliver i arbejdsmarkedet, og at de får en bedre mulighed for det. Det er også vigtigt, at de ældre føler, at der er brug for dem, når de har været arbejdsmarkedet i mange år, og de har ikke bare arbejdet, men mange har knoklet løs, og for mange er en overgang til en pensionisttilværelse en brat overgang, som indeholder nye krav, som man bliver nødt til at forholde sig til, og her tænker vi ikke kun på økonomien, men også på de personlige forhold der er. En overgang bør gøres mere menneskeligt.
Arbejdsmarkedsforholdene skal vi finde en smidigere løsning for. Det at blive ældre, og ikke længere kan arbejde fuldt ud, der bør man have mulighed for at nedtrappe arbejdslivet, således at de så kan gå fra arbejdsmarkedet når de føler sig klar til det. Det er på tide at man inddrager de relevante organisationer og inddrager dem i udformningen af ældrepolitikken, således at de ældre kan nedtrappe deres arbejde.
Og vi ønsker, at de ældre bliver mere synlige i de forskellige arbejdspladser ved at man skaber nogle seniorstillinger. De nye tilbud, der er henvendt mod de ældre, de er blevet mere synlig i de kommuner, der har en god ældrepolitik, gode tilbud som også animerer til en bedre sundhed, det er noget som vi må hilse velkomment.
For at opnå nye arbejdsmetoder, så vil det på sin plads, at man tilføjer forordningsforslaget nogle regelsæt der giver mulighed for at gå ind i nye arbejdsmetoder, og der er det vigtigt at ældreorganisationen ”Utoqqaat Nipaat” bliver hørt.
Og vi vil opfordre Landstinget til at man udformer en ældrepolitik, således at den hænger sammen med børne- og ungepolitiken. Vi må bestræbe os på, at skabe et samfund som løfter i flok, og som værdsætter både børn og ældre.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at punktet bliver behandlet Udvalget for Familier og Sundhed, og vi glæder os til at deltage i det spændende arbejde
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Ellen Christensen, Atassut.
Ellen Christensen, ordfører, Atassut.
Til forslag til Landstingsforordning om offentlig pension, som er det første skridt til tilpasning af pensioner i forhold til koalitionsaftale mellem Siumut og Atassut, har Atassut følgende bemærkninger til 1. behandlingen.
Forslaget til forordningen lægger primært op til, at alle pensionister skal sikres et minimumsbeløb, uafhængig af eventuelle ægtefælles indkomst. Forslaget lægger samtidig op til, at pensionister, der ikke har personlig indtægt får en pension. der svarer til 20 % af den nuværende pensionssats for en enlig pensionist ? denne ordning gælder i forvejen for førtidspensionister. Det er således også forslagets intention at sikre, at retten til 20 % af pensionsbeløbet også gælder alle, uanset indtægtsforhold ved ophold på en socialdøgninstitution. Andre forslag til ændringer i forordningen er blandt andet, at indtægtsgrænsen for bortfald af pensionen til enlige forhøjes fra 172.000 kroner til 180.000 kroner og fra 265.000 kroner til 270.000 kroner for par.
Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med, at forslag til Landstingforordning om offentlig pension har været til sendt til høring, og at man så vidt muligt har implementeret ønskerne i de fremsendte svar. Vi skal også udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret i forbindelse med finanslovsforslaget har foreslået, at der afsættes en reserve på 12,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene.
Vi mener derfor i Atassut at kunne konstatere, at afsættelserne i budgetoverslagsårene danner grundlag for optimisme med hensyn til mulighederne for forbedring af pensionisternes vilkår efter en undersøgelse.
Med disse skal Atassut udtrykke sin tilslutning til forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste Er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension, og 1. behandling, og til det har demokraterne følgende bemærkninger til forslaget.
Der er foretaget 2 undersøgelser i 2001, hvor man allerede dengang har fundet ud af ene generel behov for at hæve pensionsbeløbene. Hvad er der sket her efter 1? år, for at få forbedret pensionisternes vilkår ? Der er ikke sket noget ! Man undersøger stadig denne gang, man har nedsat en embedsmandsgruppe til at undersøge pensionisternes vilkår. Jeg er bange for, at de 12,5 mio. kr. som Landsstyret har foreslået afsat til reserve, i stedet bliver brugt til alle disse undersøgelser, i stedet for at blive brugt til det de skal bruges til, at hæve pensionisternes pensioner.
Det er dejligt, at høre, at pensioner, der i dag ikke får pension på grund af ægtefællens indtægt nu får mulighed for at oppebære nogen pension. Men når man ser på beløbet, så bliver man flov, 1.480. kr. før skat, 880 kr. efter skat om måneden.
Det er glædeligt at indtægtsgrænsen for bortfald af pension er steget lidt, da det giver de stadig sunde og raske pensionister mulighed for at tjene lidt ekstra.
Med disse kommentarer anbefaler demokraterne forslaget går videre til Familie- og Sundhedsudvalget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi må konstatere, og sige at det er korrekt, at det passerede går meget forbi. Alvorlige ord, men som af den grund ikke mindre sande eller korrekte. De ting som vores erfarne gamle medborgere oplever og husker som passerede, mener jeg vi kan tage til os, og ikke mindst fastholde som noget, der ikke er uden betydning, og som noget der er hvert at erindre som en gave.
Jeg vil derfor på vegne af Kandidatforbundet rette en hjertelig tak til alle vores ældre. Disse har da vi var spæde arbejdet hårdt for vort land, og deres indsats må vi betragte som en gave for vort land.
Med disse korte ord som indledning skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget.
I konsekvens af ikrafttræden af Landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002 blev der foretaget rettelser i den i forordningen nr. 12 af 12. november 2001 Landstingsforordning om offentlige pensioner, før der var gået 1 år blev det konstateret, at der må foretages endnu en rettelser, vi må derfor indrømme, at det naturligvis er klart, at rettelser der ikke harmonerer med de faktiske forhold straks vil blive bemærket brugerne, og det må vi så alle sammen acceptere.
Nærværende fremlagte er årsagen til, at vi allerede nu er gået i gang med at behandle en ny forordning. Og selvom det i sig selv er korrekt nok, må vi dog stille følgende spørgsmål: ?Hvor er Socialreformkommissionens seriøse anbefalinger fra deres arbejde fra 1995 ti 1997 blevet af. Og er de overhovedet blevet anvendt politisk?
Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet har eller haft store forventninger siden dengang. Nu er høringerne blandt borgerne blevet en realitet og dette ville naturligvis resultere i politiske genopretninger og rettelser på baggrund af borgernes ønsker, at det endnu engang er blevet dokumenteret, at vi er nu (tolken: jeg gentager lige). Og dette ville naturligvis resultere i politiske genopretninger og rettelser på baggrund af borgernes ønsker, men vi er jo nu blevet klogere og det blev dokumenteret. Man har jo slet ikke gjort brug af disse mange høringer.
Og vi må stille endnu et spørgsmål: Hvorfor man ikke gjort sig umage for at realisere resultaterne af disse meget ressourcekrævende høringer.
Lads os nu prøve at se om disse reguleringer nu vil gavne de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet kunnet konstatere, at Landsstyret ved nærværende regulering omsider har lukket øjnene for tidligere forslag og ikke mindst Kandidatforbundets forslag til forbedring af de gamles, handicappedes og førtidspensionisternes forhold. Men jeg har dog også kunnet konstatere, at det ikke har været muligt at implimentere samtlige tidligere forslag i nærværende ændringsforslag til ny forordning. Det kan jeg egentlig godt forstå. Vi ved jo alle sammen, at det ikke kan lade sig gøre, at få alle ønsker opfyldt. Ligeledes er vi udmærket godt klar over, at alle ønsker heller ej vil kunne blive realiseret i fremtiden.
Uanset hvor lille skridtet er, er dette et bevis på, at man bevæger sig mod det bedre, selvom Landsstyrets forslag ikke vil bane vejen for en fuldstændig forbedringstiltag vil jeg tilslutte mig forslaget, da jeg mener, at forslaget er støtteværdig, da det er et skridt mod det rigtige.
Men trods det, er det svært at komme uden om, at det er nødvendigt, at forbedre pensionerne for pensionister m.v., der bliver ramt af sygdom må reguleres mere hensigtsmæssigt, da det er et faktum, at pensionerne ikke bliver reguleret i henhold til stigninger på dagligvarer, husleje eller el. Man må derfor efter min mening bestræbe sig på, at inflationssikre disse pensioner.
Det er jo et faktum, at pensioner ikke bliver reguleret til trods for, at leveomkostningerne stiger konstant. Det er derfor ikke mærkeligt, at pensionisternes købekraft bliver udhulet stærkere i forhold til andre indkomstgrupper.
Jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet anbefale, at alle disse problemstillinger bliver genstand for vurdering og debat i udvalget for familier og sundhed inden 2.behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Landsstyremedlem for Familier og Sundhed kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Først så er det et flertal, nemlig Siumut og Atassut og deres fulde tilslutning, det siger jeg tak for og ligeledes Kandidatforbundet, at forslaget til landstingsforordning om offentlig pension og det nye forslag, der bliver fremsat, det støtter de.
Men med hensyn til Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, at de ikke giver deres fulde støtte det er beklageligt. men de nævner så deres argumentationer her og derfor håber jeg så, at når den så bliver vurderet i udvalget, at de efterfølgende vil kunne give deres fulde tilslutning, og at den nøje behandling i udvalget vil få deres mening til at få den ændret, således at de kan blive med i 2.- og 3.behandlingen, fordi vi mener i Landsstyret, at det, vi fremlægger er vigtigt. Nemlig at det er en mulighed for ældre, der er fyldt 63 år og det jeg taler om er cirka 400 pensionister og hermed har man kunnet finde det tal ved, at man sidestiller mellem dem der får pension eller ej.
Og det bliver også nævnt, at med hensyn til Socialreformkommissionens arbejde, at det er et skridt i fremadrettet retning, at få realiseret deres ønsker og på den måde, så modsiger Inuit Ataqatigiit dette forhold og siger, at det er i modstrid med Reformkommissionens indstillinger.
Jeg mener, at det, da Socialreformkommissionen arbejdede dengang og da den kom med et skriftligt forslag, så var der også mange, der var imod, at når en ældre har en ægtefælle eller når de får et førtidspension, at de ikke får nogen pension pga. af ægtefællens indtægt, så har de også skrevet mange klageskrivelser og ikke blot skrevet, men også fremsat deres klager både i pressen og lignende.
Og derfor den lille løsningsmodel, der her bliver fermsat, som for eksempel Demokraterne siger, at når man har betalt skat af det, så får så lille beløb om måneden, så bliver man flov fordi man bruger dette udtryk. Men i høringen til ?Utoqqaat Nipaat?, så er de også tilfreds med den. Og at dette arbejde for at komme over det, som ældre på mange områder er meget utilfredse over, at vi så tager et lille beløb for at få løst det, så må man tage det som et lille skridt henimod, at man får forbedret de ældres selvværd.
Og da man afholdt en ældrehøjskole for pensionister i Nuuk, så har vi fremsat dette forslag og her kan man forstå, at mange ældre støtter dette løsningsforslag markant, hvor de bl.a. sagde, at man når retter henvendelse til kommunen og når de så får afslag, at når deres ægtefælles indkomst er alt for høj, og at de ikke får noget, så går de blot væk fra kommunen, uden at de får noget og de får vanskeligheder med det og det har bl.a. fået den besked, at hvis I går væk fra hinanden, altså den ægtefællen, så vil jeres vilkår blive forbedret. Jeg mener, at det er meget smertefuldt for de ældre, at få denne besked. Og nogle ældre med hensyn til, at de har kunnet opretholde deres ægtefælle og familie, både lykkeligt og godt, og at det er også nødvendigt, at man får nogen tilpasninger på det område.
Jeg håber, at vi kan have noget forståelse herom. Og selvfølgelig med hensyn til, at alle ældre kan få nogle pensionister og pensionisterne kan blive forhøjet markant og det er så ?Utoqqaat Nipaat?, de ældres røst, som kræver. Og Siumut i Landsstyrekoalitionen haft viljen til at kunne afsætte 12,5 millioner kroner, men i Kandidatforbundets ordfører, så siger de, at man eventuelt bruge samtlige beløb til undersøgelser, selvom man allerede har gennemført undersøgelser.
Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på de 2 undersøgelser, som HS-Analyse har gennemført. Det er også korrekt, at der blev gennemført omfattende undersøgelser om ældre. Og her i undersøgelsen så det, at nogle af det beløb af disse 12,5 millioner kroner, at med hensyn til det, der skal fremlægges til 2004 og hvor stort beløbet skal være og med hensyn til hvad det er, man skal lægge vægt på, så er det, det undersøgelsen skal gå på.
Og vi mener og fra Atassut, at den ældreomsorg, der er meget forskellig langs kysten, at man også medtager dette i undersøgelsen, således at man får konstateret hvordan staden er for ældreomsorgen, fordi i HS-Analyse fremkommer man med forskellige klager, hjemmehjælp og at ældre, der bor i alderdomshjem og ældre har mulighed for at kunne samles, så har de jo meget forskelligartede tilbud fra kommunerne langs kysten.
Og her kan man få det afklaret, hvor vi blandt andet er glade over, som Asii Chemnitz Narup også sagde, at vi glæder os over, at mange kommuner, som har meget gode planer over for ældre og som de ældre også selv er involveret i. Her kan vi også sige, at ældre også er begyndt, at dyrke idræt, således at ældre, som godt nok ikke er alt for gamle kan få opmuntring.
Selvfølgelig ønsker vi alle sammen, at ældre så vidt muligt bibeholdes i arbejdspladserne og at der gives denne mulighed. Og det er så det, som Socialreformkommissionen bl.a. har givet anbefalinger om. Og derfor med hensyn til, at man kan ansøge om pension fra 60 har vi forhøjet til 63, således at man derigennem også kan bibeholde ældre i arbejdsmarkedet længere.
Og her er det jo nødvendigt hvordan virksomhedens seniorpolitik er udformet inden for virksomhederne, idet når man er fyldt 63 og uanset hvor arbejdsduelig man er, så er det smertefuldt for de ældre, at man blot vinker farvel til kollegerne. Eller man kan nedtrappe sig i den forbindelse og i det, der blev nævnt, at det ikke blev nævnt, at det er en af anbefalingerne fra Kommissionens arbejde, så håber jeg på, at Udvalget selvfølgelig også vil vurdere alle disse forhold sammen.
Her med hensyn til de falde bemærkninger og spørgsmål med hensyn til, at man får vurderet ? 19, og at den bliver behandlet i udvalget, den vil vi afvente med spænding om hvad udvalget fælles vil sige omkring dette. Vi regner her med, at denne ordning vil træde i kraft pr. 1. juli 2003 og det er så 3,8 millioner kroner, der vil blive sat eller vil blive bevilget midler til. Den skulle ellers have været fremsat i efterårssamlingen og ellers kunne træde i kraft pr. 1. januar, men valget har jo umuliggjort dette. Og nu er det så blevet ændret i forbindelse med, at man først nu har kunnet fremlægge forslaget.
Og det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, jeg mener, at det er nødvendigt at sige, at selvfølgelig, så er de ældre med i familien. Jeg ved ikke om det er nødvendigt at få det medtaget her i forordningen, at ældre er placeret både i familien og samfundet, som noget vigtigt. Og derfor om, at ældre ikke kan undværes i familien, og at de er placeret som noget vigtigt, så håber jeg på, at i det kommende familieår og det, der vil blive foreslået om, at med hensyn til menneskeværd også medtager hvor stor værdi de ældre har.
Selvfølgelig er det ønskeligt, at den kan følge med i pristalsreguleringen. Det er også glædeligt. Og hvis det skal ske, så skal man også kræve nogle midler til den og når størrelsen kan blive..., så håber jeg ikke, man træder bagud, fordi man ikke har beregnet, at når samtlige pensionisters pension bliver forbedret...., så vil man bruge omkring 34 millioner kroners udgifter. Og det er allerede kendt.
Siumuts ordfører Ole Thorleifsen sagde i sit indlæg og jeg er glad for, at han brugte ordet, at Siumut vil fortsætte med sit arbejde med en helhedsreform af de ældres vilkår og at man hellere vil have, at de ældre får en ligelig behandling og det er et godt skridt, og at man derigennem kan få tilpasset de pensioner, som ikke får nogen, at man kan tilgodese det.
Jeg er også glad for, at Ellen Christoffersen fra Atassut støtter forslaget fuldt ud. Og i vores kommende tiltag om markant forhøjelse til pensionisterne, så håber jeg på, at Atassut også vil støtte vores forslag fuldt ud.
og med hensyn til Inuit Ataqatigiits lange indlæg og i med og med, at den skal kunne behandles i udvalget, så håber jeg på, at de også i forståelse også vil kunne gå ind for forordningsforslaget. Selvfølgelig blev det nævnt, at det er et skridt henimod forbedringstiltag, og vi skal så tage det næste skridt med hensyn til de samlede ældre. Og her med hensyn til ældrepensionen og det er på baggrund af forordningsforslaget fra 1991 og nu hvor der snart er gået 13 år og vi har så haft nogle erfaringer både fordele og ulemper, og at få den forbedret og vi skal være medansvarlige for dette. Det har jeg fuldt godt med i.
Her fra Demokraternes ordfører og det, som de har nævnt. Så regner jeg med, at de vil kunne være med, at når de ældre, altså ikke kun er det, når vi laver nogle tiltag, at de så vil kunne komme med deres støtte.
Og med hensyn til Kandidatforbundet, så er det også korrekt, at alt bliver jo dyrere og levevilkårene bliver hårdere. Han siger, at man så vidt muligt ikke skal forhøje el og andre livsfornødenheder. Selvfølgelig ud fra hvordan vores omverden er og hvordan vejret? foregår, så giver det jo også nogle forpligtelser og vi håber så på, at når der opnås noget godt på det område, man har jo også gennemført omfattende tiltag, således at der sker nogen forhøjelser. Selvfølgelig har borgerne også ansvar for deres boliger. Det kan man ikke komme uden om.
Med disse bemærkninger stopper jeg her og hvis der er nogle spørgsmål, så kan jeg selvfølgelig komme med en besvarelse.Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste, der har bedt om ordet, det er Asii Chemnitz Narup, Inuit ATaqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. De ting, vi har fremført er noget, som Inuit Ataqatigiit sidste år i september 2002 har fastsat under deres Generalforsamling og selvom det måske ikke er noget, så har det været positivt for os, at vi har fastsat nogle ting, en helhedsting, som en helhedsløsning, men primært også for de ældre.
Landsstyremedlemmets besvarelse til vores konkrete spørgsmål, dem vil jeg gerne takke for og vi har spurgt om, hvor meget det vil koste for de nævnte 400 personer og de tal, der fremkom, der forstår vi det sådan, at det for 2003 og ser man på det beløb, der er sat til side til Finansloven, så er mulighed for yderligere forbedringer og så synes jeg, at det vil være på sin plads, at vi også ser på de økonomiske konsekvenser for lige som at se på hvilke forbedringer, der måtte være.
Og med hensyn til det andet spørgsmål, så har jeg forstået det sådan, at arbejdsgruppen er blevet opfordret til at se på økonomien, og at man undersøger ældreforsorgen, og at man ser på de forhold for at fastholde de ældre længst muligt på arbejdsmarkedet.
Og det har vi ønsket at få oplyst, fordi embedsmandsgruppen skal arbejde ud fra det krav, som Landsstyret stiller, hvor og det spørgsmål har vi så stillet for lige som at finde ud af koalitionsparternes ældrepolitik.
Ruth Heilmann kom ind på, at de 400 personer, de er dem, der i dag ikke har pension pga. deres ægtefælles indtægter. Det kan godt være, at det er godt nok i sig selv. Men det vi ønsker at få afklaret er, at finde ud af, hvordan de står økonomisk. Og det er selvfølgelig noget, vi vil tage op igen i udvalget.
Man siger også, at de ældre her i Nuuk har støttet nærværende forslag. Så enhver har jo mulighed selvstændigt at tage stilling til det, men hvad siger de ældre, som ikke opnår en forhøjelse af deres pension? Og jeg er ellers overbevist om, at de ældre også arbejder solidarisk med hinanden. Og jeg opfatter det sådan, at der er - man ikke har fundet den bedste løsning for alle, som eller for de enlige, som ikke får nogen forbedringer.
Anthon Frederiksen kom ind på, at man ikke har foretaget nogen forhøjelser i mange år. I 1998 blev der vedtaget en forhøjelse, som trådte i kraft pr. 1.1.1999 og denne forhøjelse var blot en tilpasning til prisniveauet. Men principielt er det jo sådan, at ældrepensionen ikke har ændret sig i mange år. Og det er så de enkelte kommuners persontillæg, der har været med til at forbedre de ældres vilkår og ikke andet.
Fra Siumuts ordfører Ole Thorleifsen og også fra Inuit Ataqatigiit har sat eller de er meget langt fra hinanden med hensyn til vurderingen om dens relation til Socialreformkommissionens indstillinger. Vi i Inuit Ataqatigiit bestræber os på, at alle i Grønland får ens forhold. Man har sagt, at denne udligning skal ske over de personlige tillæg. Det er derfor, man har foretaget en undersøgelse og pågældende undersøgelse blev omdelt til socialudvalgets medlemmer sidste år, men vi synes bare, at hvorfor man har hemmeligholdt de personlige tillæg, som de enkelte kommuner giver og vi synes det er ærgerligt, at der ikke står nogen tal om de kommunale, personlige tillæg.
Vi synes, at vi bør værne de erfaringer, som de ældre, og at man udnytter dem i de forskellige institutioner, både i daginstitutioner, museerne og hvorfor ikke og for turisterne, fordi de er jo eminente fortællere. Lad dem fortælle over for turisterne og lad os gøre brug for deres åndelige styrke, således at vi kan udnytte den force, de har.
Vi er nok ikke så langt fra hinanden og derfor er der vil vi også være med i udformningen af seniorpolitikken og vi skal også forespørge om arbejdsmarkedsrådet om man har tænkt sig at etablere det igen. Vi synes, at det råd er støtteværdigt, fordi arbejdsgiverne fordi vi mener, at det er vigtigt, at arbejdsgiverne også deltager i dette arbejde og ikke bare de offentlige arbejdsgivere, men også de private arbejdsgivere, såfremt de mål, vi har sat os, ikke bare skal være en drøm eller utopi.
Med hensyn til de ældres økonomi, så har vi været spændte på, om boligsikringen og om hvornår forbedringen af det skal træde i kraft, men ser vi på Finansloven, så træder det først i kraft pr. juli, det er ærgerligt, fordi vi allerede nu ved, at dem, der har en indtægt på under 100.000 kroner, det er dem, der er blevet skævest ramt. Og man lovede allerede sidste år, at de, der er blevet uhensigtsmæssigt ramt, dem skulle man finde en løsning på hurtigst muligt, og hvorfor vi nu kommer med dette hjertesuk.
Ja, de ældre bliver flere og flere og i Inuit Ataqatigiit er vi af den mening, at de ældre er en stor ressource, vi har, selvom de ældre bliver ældre, slå er der en ting, man kan være betænkelig ved, så synes vi, at det er middellevealderen stadigvæk er for lavt. I løbet af de sidste tredive år er gennemsnitslevealderen steget med 1 år. Dvs. at mænd i gennemsnit bliver 61 år og kvinder 67 år. Og selvom vi sammenligner os med andre beboere i Arktis, så er tallet lavere. Dvs. at vores stammefrænder bliver ældre og i Skandinavien bliver de endnu ældre. F.eks. i Sverige er gennemsnitslevealderen 79 år og selvom vi ser på, at der bliver flere ældre i Grønland, så må vi dog sige, at gennemsnitslevealderen stadigvæk er alt for lav. Og det betyder så, at vi har nogen sundhedsmæssige opgaver, som vi bør tage op.
Og som afslutningsvis skal vi blot nævne, at vi glæder os til, at se de resultater, der er blevet foretaget vedrørende levet i Arktis. Og vi har jo bevilget for få midler til denne undersøgelse, hvorfor vi skal opfordre Landsstyret til at bevilge flere midler til det, således at man på den måde også får undersøgt de ældres vilkår og deres åndelige liv. Og det vil også bane vejen for et tættere samarbejde med vores stammefrænder vestpå.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Det, som Inuit Ataqatigiit kom ind på og som jeg gerne vil støtte, det er denne undersøgelse, fordi det personlige tillæg er meget forskellig fra kommune til kommune. Der burde ske en harmonisering sted, uafhængige af, hvor de ældre lever, enten i en by eller i en bygd. Det, de får udbetalt om måneden er alt for forskellig.
Men jeg vil gerne takke for Ruths bemærkninger, selvom jeg ikke helt er tilfreds med den besvarelse, jeg har fået, men beløbet er bedre end ingenting. Og det er så spørgsmål om det får en afgørende indflydelse. Men de 7,5 millioner kroner nævnte Du og når man så åbner op for dem pr. 1. juli, så bliver det jo ikke opbrugt med udgangen af december.
Hvad har du tænkt dig med resten af beløbet?
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed nævnte i sit indlæg, at Kandidatforbundet henstiller, at vi bruger beløbet til undersøgelse. Og hvis du har forstået den således, så er der tale om en misforståelse. Jeg indstiller ikke, at man bruger beløbet til undersøgelser, men at det er det vigtigste, at det bliver brugt til ældre.
Og med hensyn til pension og når vi snakker om dette, så er det vist også meget vigtigt, at forskellige løsninger til ældre, f.eks. biindtægter ved siden af og hvilke konsekvenser de har på skatteområdet, fordi man kan blot sige, at det gør kun de ældre, det giver kun stress til de ældre. Her tænker jeg især på med hensyn til de ældre, der har mulighed for at tjene noget lidt ved siden af, bl.a. nogle gange medfører det, at de mister deres boligtilskud sådan nogle ordninger.
Og hvad for nogle, hvilke konsekvenser sådanne nogle ordninger har med hensyn til pensionister og andre, så er det meget vigtigt, at man er opmærksom på disse, fordi når man prøver på at lave nogle løsninger, at man giver de ældre, at de kun har, at de kun ser forgæves frem, ikke mindst med hensyn til skat og bolig og alle de andre, der stiger i værdi.
Og det, der bliver nævnt fra Inuit Ataqatigiit, så er det jo også korrekt, at man i socialudvalget får det nøje undersøgt, nemlig at pensionerne har jo ikke steget i masser af år, selvom der har væert en lille stigning i 1999, som ikke var nok til en tilpasning til pristalsreguleringen. Dvs. at andre lønninger, at de stiger almindeligt, og at man harmoniserer pensionerne sådan. Det mener jeg, at man bør stille som et mål fra Kandidatforbundet. For uanset at før pensionerne stiger, at når så huslejene og alt muligt andet stiger, så får det de ældres rådighedsbeløb meget, meget hurtigt lille.
Og derfor vil jeg gerne have, at man arbejder alvorligt. med hensyn til en pristalsregulering, fordi den rammer de ældre og førtidspensionisterne hårdere. Og Landsstyremedlemmet nævnte også, at de ældre bør også være med i familien. Selvfølgelig er de også med i familien, men vi må også huske på, at dette forhold, at man har laver, at man stopper, at man politisk får adskilt familierne.
I dag laver man jo en adskillelse blandt familierne. Det kan vi ikke skjule og vi må også i erkendelse prøve på, at få det løst. Fordi det er jo således, at de ældre, altså de forældre, der er blevet ældre, at de bo hjemme hos en selv og leve sammen som familie. Det er de blevet afskåret fra i dag. Som et eksempel. Min mor og hvis jeg skal få hende flyttet til vores hjem fra Alderdomshjemmet, så vil hun ikke længere have og oppebære nogen pension. Sådan nogle forhold er dårlige........forhold, som bør rettes op på. Og det er tilsvarende med de ældre med hensyn til deres børnebørn eller børn. Hvis de vil beholde deres børnebørn og børn og hvis de har haft nogle indtægter, så ændrer man jo på deres pensioners beløb. Sådan nogle ordninger er ikke gode og det bør løses og rettes op på. Og hvis vi skal have større kontakt os familier internt, så mener jeg, at sådanne nogle forhold bør rettes op på og løses, fordi det er, man skal ikke sætte husstandsindtægt som grundlag. Så bør man løse det. Familien kommer mere hinanden.
Og jeg mener, at Landsstyremedlemmet bør overveje dette forhold meget nøje, fordi sådanne nogle forhold er meget vanskelige at acceptere, at man får familierne adskilt. Og det, så længe husstandsindkomst er afgørende, så kan man ikke komme uden om, at familierne bliver adskilt. Og vi betragter dette forhold, som uacceptabelt fra Kandidatforbundets side. Og det har vi sagt tidligere.
Men jeg håber på, at når udvalget behandler denne sag og ud fra de forskellige, der skal vurderes, at disse bliver nøje vurderet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der har bedt om ordet, det er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, vi ved alle sammen, at pensionisterne i dag, så er det blot kun på grund af, at de ældre er meget, meget sparsommelige, at de så kan leve af dem. Vi ved godt, hvor lille beløb de får udbetalt om måneden. Og under valgkampagnen, at når de ældre spørger om det, så plejer de at sige, at vi skal fokusere på dette beløb alle sammen.
Og derfor med hensyn til det, der blev nævnt fra Asii Chemnitz Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit, det vil jeg ikke gentage. Men jeg vil gerne spørge, at de indstiller, at forskellige opgaver skal udvalget behandle. Det er jo sager, der skal behandles i udvalget og man håber så på, at de vil nyde en støtte.
Jeg mener, at her, det er Landsstyret, der skal yde støtte. Det er Landsstyret, der skal påvise, at man med hensyn til de kommende år, hvad man gør med pensionerne, om man vil forhøje dem eller om vil lade status fortsætte som det er i dag. Hvad så med dem i dag. Den egentlige pensioner, som - de enlige pensioner, som lever af deres pension, de har det meget, meget hårdt i dag. Forskellige spørgsmål, de skal udarbejdes i udvalget, men det er Landsstyret, vi skal høre Landsstyrets mening. Hvad er det, I vil opnå?
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Ellen Christoffersen, ATassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. Forslaget og med den nærværende debat og uden at kommentere dem, så ser det ud til, at alle går ind for, at man skal forbedre de ældres vilkår. Fra Atassuts side prioriterer vi også forbedring af de ældres vilkår.
Og derfor har vi også accepteret, villet acceptere nærværende forslag, fordi vi anser det som et første skridt til en generel forbedring af de ældres vilkår. Som det fremgår af Landsstyrets forelæggelse, så vil der også til efteråret ske en videre vurdering, hvorefter der vil ske, komme et nyt forslag og tror også godt, at vi vil komme til at diskutere de forskellige ting, der er blevet taget op her i debatten Lige som vi også kan snakke med Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Og derfor ser jeg frem til denne opgave og selvfølgelig kan vi være uenige, især når det er nogle ting, der også rammer følelserne, hvorfor der så kan ske en masse veksling?, men det primære mål er en forbedring af forholdene. Og derfor ser jeg frem til, at vi så kommer til behandle punktet i udvalget for Familier og Sundhed, idet jeg bemærker, at alle er opsat på at finde forbedringer.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Vi skal præcisere, at vi fra Siumut med hensyn til de spørgsmål, der bliver behandlet endnu engang og det er, der har været behandlet, da vi var i koalition med Inuit Ataqatigiit og den blev jo stoppet. Og vi tog den så op igen, da vi betragter dette skridt, som positiv med hensyn til, at man får forbedret og tilpasset de ældres pensioner og får det undersøgt. Også fordi at de forskellige udvalgs samarbejde i den gruppe, det er vigtigt. Derfor med hensyn til de ideer, der blev fremsat, de vil blive medtaget i vurderingerne. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Jeg er meget glad for, at samtlige partier, det er Inuit Ataqatigiit og Demokraterne gerne vil være med til det videre arbejde omkring forbedring af de ældres vilkår. Og her blev det nævnt som meget vigtigt, at de ældre bør være med i familien, og at med hensyn til, at der ikke sker adskillelse af familien, dette er også et meget vigtigt tiltag i dette arbejde.
Her er det således, at når de ældre med hensyn til den ægtefælle, der ikke får en pension, så vil de arbejde for, at disse bliver adskilt og når de så får boliger særskilt, så kan de få fuld pension. Og med hensyn til sådanne nogle, så mener jeg, at den første forbedrings, eller løsningsforslag er et vigtigt skridt. Og med hensyn til det videre arbejde, så blev det spurgt fra Agathe Fontains side, hvad vil så Landsstyret gøre.
Her med de tiltag, der bliver fremlagt, det er det første skridt i arbejdet. Og vi sagde, at vi vil lave en arbejdsgruppe og få fuldstændigt afdækket ældres vilkår og forhøjelse, eventuel forhøjelse af pensionisternes beløb. Og det er så det klare initiativ, vi har sagt. Og vi regner så med, at vi kan komme med et løsningsforslag i 2004. Og her fra Landsstyrets forslag, så er det vigtigt, at vi får opbakning af Landstinget. Også fordi Landstinget er det øverste myndighed i forhold til Landsstyret. Og det er vigtigt, at det er hele Landstinget, der godkender forslaget.
Jeg håber, at det er vigtigt. Og her med hensyn til Astrid Fleischer Rex?s udtalelser og det, som Inuit Ataqatigiit spurgte om med hensyn til personligt tillæg, som er meget, meget forskellig fra kommune til kommune og den forhøjelse, at i forbindelse med Socialreformkommissionen og høringen til KANUKOKA, så har KANUKOKA ønsket, at kommunerne skal have frihed til at svare på det. Og denne frihed, som de gerne vil bibeholde, det kan vi ikke sige imod og derfor vil det være af stor spørgsmål om, hvordan KANUKOKA og kommunerne i fællesskab vil lave en tilpasning på dette område, således at kommuner, der bor tæt ved hinanden er allerede gået i gang, at de laver nogle minimumsgrænser med hensyn til det enlige og ægtepars pensioner.
Og med hensyn til det, der blev nævnt, at med hensyn til de enlige pensionister, at de i forhold til andre har større byrder eller i gåseøjne har større udgifter eller selvfølgelig, de har mindre indtægter i forhold til par, at når par har haft større indtægter, så er de ældres levevilkår, det må man også betegne som noget alvorligt. Men hensyn til disse vi har nævnt, at kommunerne har frihed til at lave nogle minimumsgrænser for de enlige og her, at man får dem afhjulpet med hensyn til oprettelse af deres liv. Og her er jeg ikke i tvivl om, at med hensyn til denne arbejdsgruppe, der er blevet oprettet, at denne medtager alle disse og får dem vurderet.
Jeg føler, at jeg ikke bør forhale sagen mere også fordi de faldne bemærkninger er allerede meget omfattende og så regner med, at de vil blive behandlet her i udvalget. Men jeg vil blot udtale med hensyn til beløbet og disse 7,5 millioner kroner, der allerede har været afsat, så er det halvdelen af det, så er det 3,8 millioner kroner, der vil blive indstillet til at skulle bruges fra 1. juli og så blev der spurgt om: Hvor bliver resten af? Og her med hensyn til, at vi har en lille overskud på finanslovsarbejdet. I og med, at man lader pengene arbejde på dette område også fordi vi har store opgaver i 2002. Det er allerede blevet brugt til nogle tilpasninger. Jeg håber, at det kan blive forstået, dette udsagn.
Og derfor med hensyn til det, som Anthon Frederiksen nævnte, at han modsiger sig selv. Det, der bliver fremsat, det vil være en tilpasning, uafhængig af, hvor de ældre bor og så med hensyn til familie, at de så ikke er ud fra husstandsindtægt, at de kan have nogle lommepenge. Det kan man betragte denne som en mulighed. Og det bør man tage som noget glædeligt.
Og jeg håber, at udvalget får et godt arbejde. Og vi skal nok vente på i Landsstyret om, hvad de fremdrager i deres arbejde.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, den er blevet henvist til udvalgsbehandling i Familie og Sundhedsudvalget og vi skal blive færdige med dette dagsordenspunkt, når de sidste har fået ordet. Og den næste er så Henriette Rasmussen og den næste igen er Ane Hansen. Men først Henriette Rasmussen.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vores ordfører i Inuit Ataqatigiit har præciseret vedrørende de offentlige pensioner, at vi har en samlet indsats på pensionsområdet, således at man på forhånd ved, hvilke udgifter man vil have i de kommende år.
Og Ole Thorleifsen kom ind på, mens jeg var Landsstyremedlem, så har jeg frataget ægtefælles pension og det er slet ikke tilfældet. Og allerede dengang så har det været sådan, at afhængig af ægtefælles eller samlevers pension, så skete der en nedtrapning sted på pensionsstørrelsen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Ane Hansen.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er ærgerligt, at de ældre, som allerede har anstrengte forhold, at man så gør noget meget begrænset. Årsagen til, at jeg kommer herop på talerstolen er, at jeg undrer mig over og blev forskrækket over, at Landsstyremedlemmet for Familie kom ind på, at de ældre er begyndt at arbejde for, at blive skilt, fordi den ene ægtefælle ikke opnår pension. Hvilke beviser har man for det? Fordi hvis det er tilfældet, så må tage det meget, meget alvorligt og drøfte det igennem.
Og der er taget forskellige spørgsmål op, som Asii Chemnitz Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit har taget op og det er ikke blevet besvaret. Og det vil jeg gerne lige efterlyse igen, idet når man tænker på de personlige tillæg om, hvorfor tilbageholder oplysningerne om de personlige tillæg.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Det skal være ganske kort, da det er tredje gang.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Ruth sagde i sin besvarelse, at disse 3,7 millioner kroner, som skal bruges til ældrepensioner og kom ind på, at der er et mindre overskud. Hvordan kan det være, at man skal bruge penge, der er afsat til de ældre, om de så skal bruges til tilpasninger?
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det så Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Ja, det er ikke noget at svare, som blev stillet igen vedrørende det personlige tillæg og den undersøgelse, og at man så har tilbageholdt resultaterne. Man kan selvfølgelig få den. Den ene er foretaget af HS-Analyse og jeg husker selv, at have set, men jeg kan love, at den vil blive udleveret til Landstingsmedlemmerne og i særdeles til udvalgsmedlemmerne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomi, for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal bare lige præcisere, idet der blev spurgt om de midler, der ellers er blevet afsat om det så er blevet sat ind under overskuddet. Og her skal jeg lige præcisere, at koalitionen i januar måned i forbindelse med etableringen af det nye Landsstyre, da var det ellers allerede taget fra, men Siumut og Inuit Ataqatigiit var med som koalition og da har vi så sat beløbet på igen. Og da er det så fra ikrafttrædelsestidspunktet til resten af året, at vi har sat midler til det.
Og i koalitionen har vi lagt vægt på, at man først ud fra en nøje undersøgelse af de ældres forhold finder en helhedsløsning og så efter at have set på de økonomiske konsekvenser, hvorefter man så træffer en beslutning. Indtil videre så vi har vi sat 12,5 millioner kroner til side. Og det er så fra 2004 vi skal træffe en beslutning om, hvor skal placeres. Det er rigtig nok, at det udvalg, som koalitionen har nedsat skal se på, hvilke konsekvenser en løsning måtte have og der vil så blive forelagt et løsningsforslag, fordi vi i koalitionen lægger vægt på de initiativer, vi igangsætter, der skal vi helst kende især de økonomiske konsekvenser for givne initiativer, der bliver igangsat.
Og derfor er det røre, der er sket fra Inuit Ataqatigiit. I var jo selv en del af koalitionen for indtil for et par år siden. Nu har vi været i koalition i lidt over et år, der er det ikke helt på sin plads, at vi skal have hele ansvaret. Det vil være en meget god ide lige at se på sig selv.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Asii Narup, Inuit Ataqatigiit og det skal være ganske kort da det er tredje gang.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Nu har vi så fået en klar melding om, at den redegørelse vedrørende de personlige tillæg ikke er noget, som er hemmeligholdt, fordi vi ved, at den ellers er stemplet som fortroligt i den danske udgave.
Vi er ikke kommet i røre vedrørende økonomien. Vi ønsker blot, at få oplyst om, hvor mange midler, der skal bruges og da der så er flere midler, end det, der skal bruges, om hvilke ting, man har tænkt sig at bruge. Det er overhovedet ikke noget røre. Det er korrekt, at vi har været med i koalitionen i knap en måned fra den 14. december til den 14. januar. Det er også korrekt, at vi til i år ikke havde sat midler til side med henblik på en forbedring af de ældres forhold, netop den vi gerne vil beskytte, dem har man ikke set på i nærværende forslag.
Men på den anden side, så har vi til i år og til næste år og til 2006 afsat 20 millioner kroner til disse overslagsår. Og da synes jeg, at man blot vil forværre, at man prøver på at skyde skylden på nogle andre og det skaber blot forvirring. Vi var ellers begyndt at foretage nogle tiltag til en samlet forbedring.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig.