Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 43-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 14:00

 

 

 

Dagsordenspunkt 43

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissio­nens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overens­stemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstem­ningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker, at Grønland opnår statssta­tus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut

 

 

 

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Først skal jeg lige undskylde, at jeg på baggrund af forkølelse, så er min ryst ikke så tydelig, og jeg skal også udtale, at det jeg skal fremlægge med hensyn til FN-resolutionen som anses som meget betydningsfuld for mange lande, og i den forbindelse, at mange starter behandler den, så er det jo en meget nærliggende FN-resolution, som jeg skal fremlægge.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissio­nens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overens­stemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstem­ningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statssta­tus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

 

I begyndelsen af marts måned fremsatte jeg et forslag om forespørgselsdebat om kolonistatus, hvor jeg bl.a. skrev følgende:I henhold til FN’s resolution er vi blevet stillet overfor en mangelfuld mulighed allerede i 1950’erne, hvorfor denne mulighed, der allerede på daværende tidspunkt blev stillet, bør vi blive stillet overfor, nemlig, at der gives mulighed for, at vi ikke længere har kolonistatus, men gøres fuldstændig fri af Danmark”.

 

I henhold til min formulering fremsætter jeg dette beslutningsforslag i Landstinget. I henhold til denne mulighed, og på baggrund af den status vi har opnået, skal følgende tre valgmuligheder stilles for det grønlandske folk:

 

1)   Om vi ønsker at få statsstatus

2)   Om vi ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark ? free association

3)   Eller, om vi ønsker at Hjemmestyreordningen fortsætter som hidtil.

 

Dette har primært baggrund i, at det grønlandske folk, vælgerne, ikke blev stillet overfor et frit valg i 1953.

 

På grundlag af og med henvisning tilGrønland og retsgrundlaget for politisk afkolonisering” som dannede grundlaget for punkt 58 under forårssamlingen, og som har et vigtigt budskab, viderefører jeg hermed beslutningsforslaget til Landstinget.

 

Folkeafstemningen medtages ved spørgsmål/folkeafstemning til det grønlandske folk i henhold til Selvstyrekommissionens betænkning. Bilag. Grønland og retsgrundlaget for politisk afkolonisering forfattet af Gudmundur Alfredsson. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse til dette.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Selvstyrekommissionens principbetænkning og senere den endelige betænkning vil give Landstinget, Landsstyret og kommunerne og ikke mindst befolkningen og erhvervslivet i Grønland ideer og forslag til ændringer i vores samfund, som kan medvirke til at skabe en selvhjulpen og i højere grad økonomisk uafhængigt Grønland.

 

Landsstyret lægger vægt på, at beslutninger af afgørende betydning for befolkningen i Grønland og Grønlands fremtidige udvikling træffes på et gennembearbejdet grundlag, som gives os alle mulighed for at vurdere konsekvenserne af de enkelte beslutninger.

 

Når Selvstyrekommissionens betænkning har været til debat i befolkningen og Landstinget har drøftet betænkningen er der tilvejebragt et solidt fundament for at tage stilling til spørgsmålet om en folkeafstemning.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at det foreliggende beslutningsgrundlag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget om opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Jens Napaattooq fra Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen Siumut har stillet forslag:

 

1.   At Grønland får Statsstatus

2.   Om vi ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark

3.   Eller om vi vil bibeholde Hjemmestyreordningen som hidtil

 

Og om det er det det grønlandske folk der ønsker det, og få det afklaret veds en folkeafstemning. Og til Per Rosing Petersens beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger til det fra Siumut.

Siumut skal ellers udtale, at vi kan gå ind for Landsstyrets svarnotat om, at vi skal have statsstatus eller om vi ønsker fri partnerskab med Danmark eller om vi skal bibeholde Hjemmestyreordningen samt at dette skal blive behandlet sammen med selvstyrekommissionens betænkning, og på baggrund der af, så har vi ellers fuld forståelse for Landsstyrets bevarelse, men vi har følgende bemærkninger til det fra Siumut.

 

Siumut har fået realiseret Hjemmestyreordningen sammen med befolkningen, og dermed har man aftalt rammer for hjemmestyret som i dag trænger til at blive udbygget.. I og med at vi har opnået dette, så har det grønlandske samfund opnået, at vi på baggrund i Hjemmestyreordningen er parat til at få videreudbygget og videreudvikle vort land til selvstyrenhed ud fra den viden og erfaring erfaringer,  som det grønlandske samfund har

 

Fra Siumut tror vi på, at vi har fuld tiltro til vores forfædres styrke, nemlig fællesskab. Vi tror på i Siumut, at fællesskab og samarbejde med det grønlandske samfund, og så kan man også få selvstyret igangsat her i Grønland.

 

Fra Siumut ønsker vi at denne sag bliver behandlet nøje og i samarbejde med samfundet, og derfor ønsker vi fra Siumut, at Landsstyrets svarnotat bliver behandlet i forbindelse  Selvstyrekommissionens betænkning, og samtidig med at samfundet deltager i det videre arbejde omkring selvstyre, og at man får samfundet inddraget i denne politiske debat. Det finder vi meget vigtigt fra Siumut.

 

Denne sag er meget afgørende for Grønlands fremtid, og der er flere spørgsmål som det grønlandske samfund har behov for af få diskuteret i den sammenhæng, og så er det spørgsmålet om, at i sammenhæng med Selvstyrekommissionen bliver behandlet, så ønsker vi at dette bliver behandlet nøje og i tæt samarbejde med befolkningen, det ønsker fra Siumut.

 

Vi regner med i Siumut, at man i den kommende ordning, så skal vi have en venlig samarbejde med den danske regering og Folketing, således at vi kan få en for alle i samfundet godt resultat, og med hensyn til dette meget vigtige spørgsmål, så finder i det vigtigt, at har tæt samarbejde med den danske regering og Folketing.

 

Fra Siumut er vi overbevist om, at vi skal have en folkeafstemning på et eller andet tidspunkt og folkeafstemningen vil samfundet danne grundlag for en god økonomisk velfunderet fremgang, og vil gerne deltage i de kommende dialoger. Og med disse bemærkninger, så støtter vi Landsstyrets svarnotat, at Landstinget som opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning bør medtage beslutningsforslaget, og at man på nuværende tidspunkt ikke fremmet forslaget på nuværende tidspunkt. Og det altså den indstilling fra Landsstyret, og som vi finder hensigtsmæssigt fra Siumut, og derfor støtter vi Landsstyrets indstilling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først skal jeg lige komme med en rettelse, idet forslagsstilleren i sin fremlæggelse nævnte, at det er FN?s resolution 1541 som man snakker om, men den korrekte er FN?s resolution 1514. Da FN afholdte Generalforsamling i 1960 som de også har fået godkendt. Og den er blevet dateret 14. december 1960, og det er så den ratifikation som FN har ratificeret eller som Danmark har fået ratificeret.

Den første bestemmelse i den Hjemmestyrelov som vi kender i dag fastslår at Grønland udgør et særligt folkesamfund indenfor det danske rige. Det betyder at Hjemmestyreloven ikke anerkender os som et folk  i FN forstand, men blot som et særligt folkesamfund. Inuit Ataqatigiits målsætning har til stadighed altid været at det grønlandske folk i lighed med ethvert andet folk skal nyde de samme rettigheder. Udgangspunktet bør være, at det grønlandske fol uden først at skulle udtrykke sig igennem et andet lands grundlov får en international identitet, hvor ligeværd er det centrale element.

 

Siden vores partis start insisterer vi derfor fortsat på, at Grønlands folkeretslige status bør hvilke på FN Pagtens bestemmelser om rettigheder og pligter for et folkeretlig subjekt. Da Grønland i 1953 gennem grundlovsændringen skulle indlemmes/integreres i det danske rige blev den grønlandske vælgerbefolkning ikke rådspurgt igennem en folkeafstemning som det ellers er krævet i medfør at FN Pagten. Nord- og Sydgrønlands Landsråd blev kun spurgt til råds. Beslutningsgrundlaget som forelagdes for Landsstyret var mangelfuld og Danmarks forpligtigelse i medfør af FN Pagten, om at fremme en udvikling af selvstyre med henblik på uafhængighed blev hemmeligholdt og måtte ikke forelægges over for Landsstyret.

 

I henhold til Folkerettens bestemmelser er det grønlandske folk berettiget til at udøve sin selvbestemmelsesret, og det er så det som FN resolutionen snakker om i resolution 1514. Selvstyre handler om politisk selvbestemmelse og frihed og er et instrument som kan bruges i bestræbelserne på at forfølge bestemte formål, f.eks. muligheden for økonomisk selvbærenhed.

 

Med andre ord handler selvbestemmelsesretten ikke alene om politisk selvbestemmelsesret, men også i ligeså høj grad  om reel økonomisk bestemmelsesret. Gennem den folkeafstemning, hvorved Hjemmestyreordningen 1979 blev indført blev det grønlandske folk ikke anerkendt som et folk og vores ret til at udøve det fulde mål af selvbestemmelsesretten tilsidesat. Derfor anbefalede Inuit Ataqatigiit i 1979 et nej ved folkeafstemningen.

 

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Inuit Ataqatigiit til stadighed arbejder for endnu en folkeafstemning med henblik på at få endelige fastslået, at vi er et folk efter FN’s forstand. Konkret stiler vi derfor efter, at der afholdes en folkeafstemning den 1. maj 2005, og vi inviterer derfor de øvrige partier og enhver i dette land til at støtte op omkring denne målsætning.  Med disse bemærkninger skal vi derfor med Landsstyret ligeledes anbefale, at dagens emne også indgår i de drøftelser som Landstinget skal have til efterårssamlingen som led i Tingets debat om Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne baggrund indstiller vi derfor også, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, foreslår, at der ved folkeafstemningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker, at Grønland opnår statsstatus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

 

Vi har i Atassut følgende bemærkninger til forslaget: Selvstyrekommissionens principbetænkning og færdige betænkning vil blive fremlagt til omhyggelig og kvalificeret debat i Landsting, Landsstyre, kommunerne og blandt borgerne. Beslutningsforslag vil blive behandlet og hvis afstemning bliver en kendsgerning, så bliver forberedelserne sat i gang.

Vi er sikre på i Atassut, at Selvstyrekommissionen med alsidig grundlag, og med udgangspunkt i målsætninger og muligheder i deres færdige betænkning vil anbefale mange alternative og konstruktive løsningsmodeller. Det er således vores håb, at man uden at behandle  punkterne enkeltvis - konstruktivt behandler betænkningen samlet set. Vi skal derfor fra Atassut udtale, at vi fuldt ud tilslutter os Landsstyrets besvarelse, og at vi  derfor ikke anbefaler, at forslaget bliver godkendt på nuværende tidspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Set i lyset af, at vi har rigelige med jordnære problemstillinger at skulle tage op, og set i lyset af, at selvstyrekommissionens endelige betænkning er nær forestående, skal vi hermed fra Demokraternes side erklærer os ganske enig i Landsstyrets indstilling om, at Per Rosing Petersens forslag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget som opfølgning til Selvstyrekommissionens endelige betænkning. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag, og til det har jeg fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.

 

Principielt støtter Kandidatforbundet forslaget fuldt ud, idet vi mener, at der i de seneste år, så har der pågået en masse debat om selvstyre, ligesom vi også har nedsat en Selvstyrekommissionen, og med hensyn til det arbejde som Kommissionen har udført, så må der komme snarest en beslutningsproces i gang, som Landsstyret også ganske rigtigt var inde på, at efter en fremlæggelse af Selvstyrekommissionens betænkning, så kan man for alvor gå i gang med arbejdet. Og derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet side, at der ikke skal være nogle tvivl om fra samfundets side,  hvorfor vi fuldt ud støtter en afstemning, men selvfølgelig skal vi heller ikke glemme, at Selvstyrekommissionens arbejde bliver fremsat overfor Landstinget og bliver debatteret, det kan vi ikke komme uden om. Og derfor ser vi også frem til den betænkning som Selvstyrekommissionen vil fremlægge, hvorfor jeg også støtter at man er afventende overfor denne betænkning.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Det er nok 1441, der har haft en afsmittende effekt, så jeg kom til at skrive 1541, men Johan har ret i, at det er 1514, det drejer sig om.

 

Men først vil jeg gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, idet jeg bemærker, at man principielt er enig i mit forslag, men jeg har samtidig også forståelse for, at man gerne vil afvente Selvstyrekommissionens betænkning, og det har jeg overhovedet ikke noget imod fra min side, men jeg lægger vægt på, at man også i samfundet debattere nærværende punkt, og jeg håber, at den doktorafhandling der har været fra Gudmundur Alfredsson, således at det brev der er blevet skrevet fra den islandske advokat, at det så også når frem til befolkningen, og at Landsstyret vil sørge for det, fordi det står meget klart, hvilke rettigheder vi har, og det er jo også det vi også skal igennem, som et folk.

 

Jeg skal ikke kommentere de enkelte partier i større udstrækning, idet jeg blot bemærke, at man har samlet sigtet, således at man afventer Selvstyrekommissionens endelige betænkning før man behandler nærværende punkt yderligere, og det er den melding som både Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut er kommet med, og som Johan Lund Olsen også særskilt var inde på det, som Inuit Ataqatigiit ellers havde taget som en principbeslutning om, at der skulle foretages en folkeafstemning i 2005. Men det som Johan Lund Olsen var inde på, og som jeg også er enig i, det er netop et instrument, som kan være med til at vi som en nation bliver økonomisk selvbærende. Og der er ikke nogen yderligere uenighed i salen, hvorfor jeg også godt kan tilslutte mig Landsstyrets indstilling om, at vi vender tilbage til punktet når Selvstyrekommissionens betænkning er blevet fremlagt, men tak for de meningstilkendegivelser i er kommet med.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Med hensyn til Per Rosing Petersens forslag om, at der foretages en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN’s resolution, og at man spørger befolkningen om man  skal opretholde Hjemmestyreordningen. Men jeg bemærker, at samtlige partier støtter vores besvarelse, fordi det er i alles interesse, at vi bliver mere selvstændige i Grønland og at befolkningen står som et særskilt folk for selvbestemmelse, og det er jo et mål som vi alle sammen stiler efter, og vi glæder os til den kommende debat ud fra Selvstyrekommissionens betænkning. Der er ingen der er uenige om at vi skal have større selvbestemmelse i Grønland, ligesom vi som et folk bliver accepteret i Grønland. Og jeg er overbevist om, at når vi så står samlet omkring disse mål, så kan vi også nå dem hurtigere.

 

Men vi glæder os til den kommende debat, og det bliver også spændende at høre, hvad befolkningen siger, idet det jo er dem vi primært skal tage udgangspunkt i når vi skal tage stilling til det. Og med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den opbakning Landsstyrets besvarelse har fået, således at vi så vender tilbage til punktet når Selvstyrekommissionens betænkning bliver fremlagt til efteråret.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Det er for at undgå at man kommer med nogle usikkerheder idet Siumuts ordfører i sit ordførerindlæg har brugt en forkert grønlandsk betegnelse for Selvstyrekommissionen, og det er det der kan misforstås som en hjemmestyrekommission, men jeg bemærker at Landsstyremedlemmet også bruger den samme grønlandske betegnelse i sin besvarelse. Det er blot en berigtigelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er behandlingen af punkt 43 færdigbehandlet, og den vil så blive sendt videre til 2. behandling i den foreliggende form.