|
Dagsordenspunkt 44-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 17. marts 2002, kl. 14:27
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsmedlem, Siumut.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Forslag til landstingsbeslutning om, at
Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan
tilvejebringe kapital gennem Hjemmestyreobligationer.
Grønland vil i de kommende år stå overfor en
række store anlægsinvesteringer, blandt andet dikteret af hensyn til Grønlands
infrastruktur og erhvervsliv. Anlæggelse af vandkraftværker er blot ét blandt flere fremtrædende eksempler
, som kan fremhæves.
Gennem investeringer i vandkraft vil Grønland
ikke blot medvirke til at reducere CO2 udledning, men vi samtidig kunne
forbedre sin betalingsbalance og mindske sin sårbarhed overfor svingninger i
verdensmarkedspriserne på olie.
Til trods for at vandkræftværker indebærer
betydelige anlægsudgifter, har flere lokaliteter i Grønland et tilstrækkeligt
vandkraftspotentiale til over en årrække at kunne tjene investeringen ind. Af
andre eksempler på finansieringstunge perspektivs anlægsprojekter, længere ude
i fremtiden, kan også være anlæggelse eller udvidelse af landingsbanerne.
De store anlægsudgifter rejser imidlertid
spørgsmål om finansieringsformen. En mulighed er naturligvis at optage lån i udenlandske
banker. En langt mere perspektivrig mulighed vil imidlertid være at lancere
hjemmestyreobligationer som en attraktiv investeringsmulighed for Grønlands
borgere og virksomheder, og dermed skabe et større grundlag for, at
Hjemmestyrets rentebetaling i langt højere grad kan cirkulere i Grønland frem
for i udlandet.
Hjemmestyreobligationer vil samtidig kunne
medvirke til at fremme både investerings- og opsparingskulturen her i landet,
oh vil dermed være i harmoni med en række andre initiativer, hvoraf særligt
skal fremhæves muligheden for skattebegunstiget opsparing og overtagelse af
lejerbolig m.m.
Færøerne vil kunne bidrag med inspiration og
erfaringer, idet Færøerne gennem flere år har benyttet
hjemmestyreobligationsmodellen til finansiering af kapitalbehov, og dette er så
også sket indenfor Rigsfællesskabet. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er så Landsstyremedlemmet for Finanser,
der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Indledningsvis skal det nævnes, at Hjemmestyret ikke tidligere har udstedt
obligationer. Grønlands Hjemmestyre havde i slutningen af 1980’erne og i
begyndelsen af 1990’erne en betydelig gæld på op mod 2 mia. kr., som var
optaget i realkreditinstitutter og grønlandske, danske og internationale
banker. Størstedelen af denne gæld er nu afviklet og Grønlands Hjemmestyre har
ved ugangen af 2002 kun gæld med en kursværdi på omkring 156 mio. kr.
Landsstyret lægger stor vægt på, at der bliver ført en ansvarlig finanspolitik
og har derfor ingen intentioner om at optage nye store lån i de nærmeste år.
En forudsætning for, at Hjemmestyret måtte
begynde at udstede obligationer må efter Landsstyrets opfattelse være, at der
er fordele forbundet hermed, som ikke er forbundet med andre finansieringskilder.
Ud fra en økonomisk vurdering vil det i nuværende
situation ikke være hensigtsmæssigt at udstede obligationer fra Hjemmestyrets
side, idet det alt andet lige må forventes, at renteudgifterne man vil have i
denne forbindelse, vil være højere end både de renteindtægter, der oppebæres
gennem Hjemmestyrets obligationsbeholdning i dag og de renteudgifter
Hjemmestyret vil få ved at optage variable forrentede lån i pengeinstitutter.
Denne vurdering baseres på, at kurserne på
hjemmestyreobligationerne må forventes at ville være lavere end tilsvarende
danske obligationer, da Danmark for tiden klassificeres i klasse AAA af
internationale kreditvurderingsinstitutioner. Denne vurdering fortæller noget
om udstederens betalingsevne, men andre ord, hvor stor risiko der er for at
udstederen ikke kan betale afdrag og renter på obligationerne, og hvor hurtigt
investor har mulighed for at trække sig ud uden yderligere omkostninger.
Internationale investorer vil oftest være
interesseret i relative store beløb i større serier, hvor effektiviteten af
handlen er relativt stor. Grønlands økonomi må anses at være for lille til at
kunne udstede en betydelig serie. Der må derfor antages, at køb og salg af
hjemmestyreobligationer vil blive begrænset, således at man fra Hjemmestyrets
side vil være nødsaget til at give højere rente, end der gives på en
statsobligation udstedt af den danske stat. Sagt med andre ord, men vil byde en
lavere kurs for en obligation i Grønland end for en obligation i Danmark med
den samme pågældende rente.
Enkeltpersoner og selskaber, som ønsker at
investere i fast forrentede værdipapirer, vil have adgang til et varieret udbud
på både det danske marked og resten af det internationale kapitalmarked. I
Grønland er pensionskasser og pensionsforsikringsselskaber, som kunne have en
mulighed for at investere i hjemmestyreobligationer, forpligtigede til at føre
forsigtig investeringspolitik, hvilket kræver en spredning af investeringerne
og til dels investeringer med lavere renteafkast, men med større omsættelighed.
Det skal dog bemærkes, at Landstingsmedlem Per
Rosing Petersens interesse for feltet har afstedkommet, at der i Landsstyrets
administration indsamles informationer fra Færøerne om deres hidtidige
erfaringer med hjemmestyreobligationer.
I sin motivation nævner Per Rosing Petersen, at
obligationerne vil være med til at fremme investerings- og opsparingskulturen,
hvilket man, som Per Rosing Petersen også nævner, allerede har søgt hen imod
ved bl.a. at give mulighed for skattebegunstiget opsparing og overtagelse af
lejerbolig. At opsparing skal fremmes er Landsstyret grundlæggende enig i, men
samtidig mener Landsstyret dog ikke, at hjemmestyreobligationer er et økonomisk
godt alternativ for den enkelte investor på nuværende tidspunkt.
Hertil kommer, at det vil kræve en vis
opstartsinvestering at opbygge en obligationsadministration, det vil kræve en
offentlig kreditvurdering, ligesom der vil være løbende
administrationsudgifter.
Endelig mener Landsstyret, at der for tiden er
rigelige af mulige finansieringskilder for Grønlands hjemmestyre, herunder
banker i Grønland, Danmark og internationalt, hvor Hjemmestyret tidligere har
haft lån. Det er således Landsstyrets opfattelse, at udstedelse af
hjemmestyreobligationer ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, og
heller ikke den bedste løsning set ud fra en økonomisk synsvinkel. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi går så over til partierne og
Kandidatforbundets ordførerindlæg. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut..
Det meddeles af Landsstyret, at det i nuværende
situation med mulige indtægter fra obligationerne må forventes lavere end
forrentede lån i pengeinstitutter, og således må man forvente at køb og salg af
Grønlands Hjemmestyre obligationer vil blive begrænset.
Endvidere meddeles det, at Landsstyreområdet vil
indsamle informationer fra Færøerne om deres hidtidige erfaringer med
hjemmestyreobligationer, og fra Siumut ønsker vi at få oplyst hvordan
situationen er.
Da vi med udgangspunkt i nuværende situation ikke
finder det hensigtsmæssigt at tage en beslutning, betragter vi at struktureringen
skal opstartes i dag, således vi kan være beredt, hvis forholdene skulle ændre
sig i fremtiden.
Vi ønsker i Siumut, at muligheden for at
pensionsselskaber i Grønland kan investere i hjemmestyreobligationer også
inddrages i vurderingen. Således muligheden for pengeomsætningen kan forblive i
Grønland i stedet for at de sendes ud af landet.
Fra Siumut støtter vi, at anbefalingen om køb og
salg af hjemmestyreobligationer, og ønsker at indstille til at 2. behandlingen af forslaget sker i efteråret.
Og at forslaget, før en 2. behandling, bringes til behandling i Finansudvalget
og der vurderer de indkomne oplysninger.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til nærværende forslag så er Inuit
Ataqatigiit enig i Landsstyrets svarnotat og argumentationer. Hidtil har vores
erfaringer med handel med værdipapirer i vort land været begrænsede og mindre
vellykkede, her er det guld og obligationer i Sydgrønland, som vi tænker på.
Vi er enige med Landsstyret om at undersøge
erfaringer på Færøerne, men der til må man huske på at den økonomiske
selvforsyning på Færøerne er langt større end i vort land, og dermed er det
også mere attraktivt at investere i obligationer dér.
Inuit Ataqatigiit er enige med forslagsstilleren
om, at der skal fokuseres på mulighederne for anlæggelse af flere
vandkraftværker, men Inuit Ataqatigiit mener, at vi bør være mere
tilbageholdende med hensyn til store samtidige anlægsopgaver med hensyn til de
økonomiske udsigter for vort land.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Til Landsstyrets positive indstilling til
forslaget om lancering af
Hjemmestyreobligationer, er vi i Atassut enige i Landsstyrets betragtning og støtter indstillingen fuldt ud. Vi er i dag nået til det punkt, at vi er
tvunget til at spare. Vi må derfor i hver henseende støtte Landsstyrets
ihærdige bestræbelser for at styre Landskassens midler konstruktivt.
Men før man i forbindelse med lanceringen af
Hjemmestyreobligationer som en
attraktiv investeringsmulighed har sikret, at renteindtægterne kontinuerligt er
større end renteudgifterne, mener vi ikke i Atassut, at tiden er inde til
investering i hjemmestyreobligationer. Vi mener i Atassut, at så længe
Grønlands Hjemmestyres gæld til udlandet ikke er afviklet, er tiden heller ikke
inde til lancering af hjemmestyreobligationer på nuværende tidspunkt..
Og hvis Grønlands Hjemmestyre skal indføre salg
af hjemmestyreobligationer, har vi behov for store midler, og Landsstyret
tilkendegiver i sit svar, at Landskassen ikke har de nødvendige midler. Det er
Atassut enig i.
Med disse bemærkninger skal Atassut i øvrigt
henvise til, at Landsstyret i sin fremlæggelse tilkendegiver, at herboende
enkeltpersoner og selskaber har mulighed for at benytte sig af allerede
eksisterende investeringsmuligheder indenfor Rigsfællesskabet ved brug af
tilbud fra værdipapirudbydere i Danmark, og det tilslutter vi os i Atassut.
At Landsstyret i sit svar også tilkendegiver, at
Færøerne som også har Hjemmestyre ligesom os, vil kunne bidrage med inspiration
og erfaringer, idet Færøerne gennem flere år har benyttet
hjemmestyreobligationsmodellen til finansiering af kapitalbehov sætter vi vores
lid til i Atassut.
Med disse bemærkninger skal Atassut tilkendegive
sin enighed i Landsstyrets besvarelse til forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Vi fra Demokraterne hilser en debat vedrørende
finansiering af finansiering.. af anlægsopgaver meget velkommen. Dog ser vi ikke
hjemmestyreobligationer som den bedste løsning. En løsning med
hjemmestyreobligationer vil kræve yderligere administration, og dette vil
forøge dette lands årlige driftsudgifter, og dette er et skridt i den gale
retning, vores økonomi taget i betragtning.
I stedet ser vi hellere, at brugen af
projektfinansiering. Hermed forstås at et given firma står for alle
anlægsudgifter mod at stå for driften i en i forvejen aftalt antal år. Efter
det aftalte årrække overgår byggeriet kvit og frit til Grønlands Hjemmestyre,
og projektfinansiering blev anvendt i forbindelse med vankraftværket i Nuuk.
Med denne løsning skal Grønlands Hjemmestyre slet ikke ud og finde en masse
penge.
Hjemmestyreobligationer bruges som nævnt på
Færøerne. Der skrives i svarnotatet fra Landsstyret, at der indsamles
informationer fra Færøerne om deres erfaringer. Det kunne være meget
interessant, at få oplyst hvem der har købt disse informationer, og hvor mange
disse har købt, og hvor meget de bidrager til det Færøske samfund i sidste ende.
Med disse bemærkninger mener vi fra Demokraterne,
at forslaget bør forkastet, da der som skrevet i svarnotatet allerede indsamles
oplysninger om emnet. Demokraterne anbefaler, at forslaget ikke sendes i
udvalg. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg støtter Per Rosing Petersens forslag fuldt
ud, og så har jeg så på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Men
Landsstyret tilkendegiver blandt andet i deres var, at vores økonomi
umiddelbart må betragtes som at virke for lille til et omfangsrigt handel med
værdipapirer, og der rentesatsen også må være højere end den danske, så derfor
er det også et spørgsmål om, hvorvidt ordningen ville kunne være fordelagtigt,
og da vores økonomi ikke så godt vil kunne sammenlignes med den Færøske,
hvorfor jeg med de nærværende bemærkninger tilslutter mig Landsstyrets besvarelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det forslagsstilleren, Per Rosing
Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse,
og selvfølgelig også partiernes og Kandidatforbundets besvarelse, selvfølgelig
også. Og så vil jeg også benytte lejligheden til at komme med nogle uddybende
bemærkninger, såfremt jeg skal tage udgangspunkt i svarnotat.
Det er sådan, at vi prøver på at gå efter en
stærk privatisering i Grønland, sidste år blev KNI Pituffik privatiseret, og nu
snakker man så også om en eventuelt privatisering af Royal Greenland og andre.
Ved en sådan privatisering, så er køberne meget centralt placeret, og ser man
på dem der har mulighed for at købet ind, det er jo nok ikke mange flere end
10. Og årsagen til det er, at ved en sådan privatisering, så bør man have
mindst 3 mulige købere. Og det er så dem, der ville kunne købe eventuelle
obligationer med mere.
Og for det andet, så bør man også have en slags
realkreditinstitution, ligesom pensionsfondene også bør være til stede. Disse 3
muligheder bør man have, såfremt det økonomiske kredsløb skal køre indenfor et
land, og det må vi også se på de andre lande, som også kører efter samme model,
et gælder for Danmark og Færøerne. Og disse 3 institutioner er meget vigtige,
såfremt vi skal kunne finansiere vores privatiseringsmuligheder.
Når vi skal etablere noget, så går vi gerne i
udlandet for at låne pengene, og det betyder så, at det økonomiske kredsløb i
stedet for at forblive i Grønland kommer uden for landet og arbejder i
udlandet. De forskellige undersøgelser om hvordan pengestrømningsanalysen har
været, det er også noget som også er blevet undersøgt i Selvstyrekommissionen,
og det viser, at der finder en stor udstrømning sted af de økonomiske midler
fra Grønland, og det betyder så, at op imod 2 mia. kr. mens andre siger op imod
3 mia. kr. blot strømmer ud fra Grønland. Og med tanke for dette, så bør vi
også tænke os godt om. Vi vil jo gerne overgå til et selvstyre inden for
Rigsfællesskabet, og tænker vi på disse forhold, så er det nødvendigt, at man
får mulighed for at købe hjemmestyreobligationer,.
Selvom man forkaster forslaget, så er der ingen
tvivl om, at der inden for en overskuelig fremtid vil være et behov for det,
men det vil tiden vise. Derfor er jeg lidt ked af det, idet man også siger, at
man i henhold til behovet, men det er ikke sådan, at behovet lige nu ikke er
til stede, men da vi behandlede finansloven, så kom vi også ind på, at den
grønlandske økonomi er stagnerende, men går økonomien den anden vej, og såfremt
Grønland skal uden for landet og låne penge, og man stiller spørgsmålstegn ved
betalingsevnen, og det vil så også ud over renterne. Og det betyder så også, at
vi så også kommer til at komme ind i en mur, når vi skal mødes med
pengeudlånerne.
Og det er netop for at imødegår sådanne
problemer, også for at sørge for, at pengeudstrømningen fra Grønland bliver
bremset, så er det meget vigtigt, at vi har disse tre instanser, som jeg
allerede har nævnt, f.eks. kreditinstitutioner og pensionsfondene, og uanset
hvor gode hensigter man har med hensyn til privatisering, om at et folk har en
større mulighed for at finansiere i erhvervene, dem kan vi ikke realisere,
såfremt vi ikke skaber denne mulighed. Det er af yderst vigtighed for at forstå
selve problematikken.
Og selvfølgelig er det mødelederen der skal
bestemme, såfremt punktet skal overgå til udvalgsbehandling inden 2.
behandlingen.
Men jeg vil gerne takke for Siumuts ordfører Ole
Thorleifsen som har god forståelse for mig som forslagsstiller, og dermed også
støtter mit forslag, hvorefter han indstiller, at 2. behandlingen udskydes til
efteråret ud fra den undersøgelse eller analyse som først vil pågå. Og Inuit
Ataqatigiits ordfører var inde på, at det ikke er gået så godt med
obligationshandlen, hvor han drog eksempel guldeftersøgningen eller guldminen i
Sydgrønland. Men det er ikke obligationer men aktier der har været solgt i den
forbindelse, og obligationsrenterne er mere stabile i forhold til aktierenterne.
Derfor synes jeg ikke, at det er et godt eksempel at bruge det som et eksempel,
og derfor er jeg ked af, at Inuit Ataqatigiit med den begrundelse ikke støtter
forslaget.
Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger
på vegne af Atassut, indstiller han også at man ikke går ind for forslaget og
siger, at Landsstyret efter at have undersøgt forholdene på Færøerne, hvorefter
de så kommer med en melding om, hvordan vi fortsætter. Men vi skal også huske
på, at Færøerne også er placeret indenfor det samme Rigsfællesskab som os, og
har en Hjemmestyreordningen, men i mange år har man i Færøerne brugt
hjemmestyreobligationer med held, og det betyder så også, at de ikke har haft
et så stort et behov for at låne ude fra, og dermed er de så også komme over
dette problem, for mange år siden.
Og det samme gælder for Palle Christiansens
bemærkninger på vegne af Demokraterne, og jeg er også ked af, at man ikke
støtter mit forslag, hvor han blandt andet kom ind på, at man ved
anlægsopgaverne foretrækker projektfinansiering, men når man gør det, så
betyder det ikke, at lån fra udlandet ikke vil blive mindre ved en sådan en
ordning, og det vil så ikke kunne bruges for at komme problemet til livs i
Grønland.
Jeg er lidt ked af, at jeg har fået denne
besvarelse fra Landsstyrets side, blandt andet som en konsekvens af mit
forslag, der vil Landsstyret så undersøge forholdene på Færøerne, og det vil
jeg gerne takke for, og jeg vil meget gerne have at vide om punktet her vil blive
behandlet i henhold til vores Forretningsorden eller om den ikke skal ?
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet
for Økonomi.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Ja selvfølgelig med hensyn til besvarelserne
fra partierne og Kandidatforbundet, så går flertallet ind for at støtte
Landsstyrets indstilling, og det vil jeg gerne sige tak til.
Og med hensyn til forslagsstilleren, så skal jeg
udtale, at Landsstyret i sit svarnotat har lagt stor vægt på, at få det
præciseret, at Grønlands økonomi er alt for lille til at have et rentabelt
obligationssalg, og derfor med hensyn til at Grønland har behov for økonomi i
sit anlægsprogram, at de får nogle midler igennem banker og pengeinstitutioner,
det er det mest attraktive på nuværende tidspunkt, og det står helt klar i
svarnotat.
Baggrunden er blandt andet, at med hensyn til dem
vi skal konkurrere med, at med hensyn til
dem der sælger obligationer, så er Grønlands
økonomi alt for lille i forhold til dem, og dem der har købt obligationer, og
hvis de skal lave dem om til kontanter meget hurtigt, så skal de også have
sådanne muligheder, og hvis man ser på Grønlands økonomi, så er deres mulighed
meget lille. Og hvis vi skal sælge obligationer, og hvis disse skal købes, så
skal vi også tilbyde en høj rente, og derfor med hensyn til vores låntagning
udefra i forhold til det, så er vores låntagning mindre arbejdskrævende og
derfor siger Landsstyret, at flertallet af partierne og Kandidatforbundet
kommer med en sådan besvarelse, og går ind for Landsstyrets svarnotat.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg er fuldstændigt enig med
Landsstyremedlemmets sidste bemærkninger, selvom det ikke er altid er
tilfældet. Og her med hensyn til denne sag, så mener jeg, at vi skal have en
forsigtig fremgangsmåde.
Men hensyn til salg af obligationerne, at salget
vil medføre at landet får en gæld eller hvis man har sådanne nogle
obligationer, så er det at det er sådan nogle muligheder, hvis man ikke har
nogle likvide midler, at man vil bekoste store anlægsopgaver, så kan man sælge
obligationer, men som forslagsstilleren Per Rosing Petersen kommenterede vores
ordførerindlæg, så skal jeg lige udtale, at med hensyn til vores økonomiske
placering på nuværende tidspunkt, også
med hensyn til Hjemmestyret eller Grønland skal oppebærer meget stor gæld, det
er ikke tide, og i forbindelse med anlæggelse af store anlægsopgaver så kan man
også bruge andre muligheder, som man f.eks. har brugt ved vandkraftanlægget,
hvor man fik det bygget, og efterfølgende overgav det til bygherren, og den
metode er meget god, og bedre at bruge.
Og med hensyn til det seneste, Per Rosing
Petersen kom ind på selvstyretanken, så skal jeg sige, at hvis og såfremt der
skal laves noget selvstyre undskyld privatisering, så er det ønskeligt, at hvis
der er nogen private der har nogen visioner om, at man skal købe nogle
obligationer, så skal jeg sige, at man først kan købe obligationer, såfremt man
har mange midler, og Per Rosing Petersen har også sagt, at med hensyn til dem,
der kan være med i sådanne nogle ordninger, så er det meget få, og derfor med
hensyn til at Grønlands Hjemmestyre skal betale rente til private, så er det jo
ikke samfundet, men det er dem ude fra der vil få gavn af disse renter.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Ganske kort. Det er med hensyn til at
forslagsstilleren med hensyn til at vi ikke støttede forslaget, så sagde vi
ikke, at vi ikke støttede forslaget, men vi sagde, at vi tager udgangspunkt i
Landsstyrets vurdering, og det er det vi har taget med i vores vurdering. Og vi
sagde ikke, at vi ikke støttede forslaget, sådan umiddelbart.
Men med hensyn til det vi diskuterede, at med
hensyn til vurdering på pengeområdet, så er det så også vurderet, at i den tid,
hvor Grønland skal sikre nogle midler, at man så skal være forsigtige med nogle
investeringsinstitutioner som kan være tl skade for Grønland, og det er på
baggrund deraf, at vi netop i dag ikke kan gå ind for forslaget som det
foreligger i dag.
Og med hensyn til Færøerne, så er det lidt
anderledes pengesystem, og det er måske også deres styrke i deres økonomi, og
dermed kan vi også sige, at Grønland er bagud i forhold til Færøerne.
Og afslutningsvis så sagde vi også, at
Landsstyret i sit svar tilkendegiver, vil kunne bidrage med inspiration og
erfaringer, og det støtter vi fuldt ud, og hvis og såfremt dette har været så
vellykket, at Færøerne med hensyn til salg af hjemmestyreobligationer, og hvis
der er nogen gavn, så skal vi selvfølgelig også prøve på at få noget gavn af
det her i Grønland, og det skal være med i de vurderinger vi skal tage. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja, og således er vi igennem dagsordenspunkt 44,
at den overgår til 2. behandlingen i sin foreliggende form.