|
Dagsordenspunkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 17. marts 2003,
kl. 17:26
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Ja, jeg håber på, at den kan blive
færdigbehandlet tilfredsstillende.
Det er et forslag, som jeg oprindeligt fremsatte
sidste år, og som jeg hermed genfremsætter. I den forbindelse kom det daværende
Landsstyre med et svarnotat, som jeg har følgende kommentar til:
I svarnotatet bliver der redegjort for nogle
tekniske problemer vedrørende indførelse af billigbilletter, og at man kan
blive nødt til at afvise en familie, da der måske ikke er plads til hele
familien på flyet. Efter min mening er det overskuelige problemer, som kan
løses. Det er kun et spørgsmål om vilje.
Endvidere bliver der i svarnotatet redegjort for,
at Grønlandsfly (nu Air Greenland) ønsker, at styre deres billigbilletter via
diverse rabatordninger. I den sammenhæng kan jeg desværre konstatere, at Air
Greenland generelt udbyder færre Takussbilletter end tidligere, hvilket
besværliggør det endnu mere for den almindelige grønlænger, at komme ud at
flyve. Endnu et argument for, at det er vigtigt, at der bliver tænkt i nye
baner.
Derudover blev der i svarnotatet gjort opmærksom
på, at en billigbilletordning kan have økonomiske konsekvenser for
Hjemmestyret. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvilke ekstra omkostninger
forslaget vil medføre for Air Greenland, da det kun vil være marginale ekstra
omkostninger, de vil blive påført. Og i øvrigt er det omkostninger, som
passagerne selv skal afholde. Men hvis forslaget påfører Air Greenland
omkostninger, vil jeg da gerne bede Landsstyremedlemmet om at fremkomme med
nogle beregninger over de økonomiske konsekvenser forud for 1.behandling af
forslaget.
Ydermere blev det i svarnotatet fastslået,
at ruterne er nøje afstemt efter behov
og efterspørgsel. Formuleringen skal vel forstås på den måde, at der højest er
et begrænset antal ledige sæder ved her afgang. Jeg stiller mig tvivlende
overfor det faktum, at det også gør sig gældende i forbindelse med flyvning til
yderdistrikterne, herunder ikke mindst til Qaanaaq.
Til sidst blev der i svarnotatet lovet, at
Landsstyret vil undersøge mulighederne for en billigbilletordning. Jeg håber,
at denne undersøgelse tillige vil være Landstingets medlemmer i hænde forud for
1.behandlilng af forslaget.
Og nu til forslagets formulering:
Det er desværre en kendt sag, at størstedelen af
Grønlandsflys passagerer får betalt deres flybillet af deres arbejdsgivere.
Ifølge en tidligere opgørelse udgør andelen ca. 85-90%. Andelen er sikkert
nogenlunde den samme i dag. Den gruppe er selvsagt ikke bekymret over de høje flypriser
i Grønland, eftersom de jo får billetterne betalt. Det er ofte de samme
mennesker, der rejser hyppigt og får billetterne betalt. Og det skulle ikke
undre mig, om disse mennesker også er placeret iblandt de øverste
indkomstgrupper. Sagt med andre ord er det fortrinsvis en lille elite, der
flyver med Grønlandsfly.
Det store flertal af grønlændere har hverken råd
til de dyre flybilletter eller får mulighed for at flyve via deres job. Det er
et problem, at en så store gruppe af den grønlandske befolkning ikke har
økonomisk mulighed for at rejse rund i Grønland. Specielt set i lyset af, at
der på en del af flyafgangene er ledig sædekapaciptet. Endvidere er det min
fornemmelse, at den ledige sædekapacitet er særlig stor i yderdisktrikterne.
Derfor vil jeg foreslå, at den ledige
flykapacitet bliver udbudt til en særdeles fordelaftig pris under særlige
betingelser. En pris, der er i overensstemmelse med befolkningens
betalingsevne.
Anskuer man forslaget med de økonomiske briller,
er det forbundet med at få omkostninger for Grønlandsfly. De meromkostninger,
som det vil medføre at få fyldt flyet op, er begrænsede. Det drejer sig om
omkostninger i forbindelse med billetbestilling, bagagelevering, en kop kaffe
plus en industriforarbejdet småkage etc. Med andre ord er det de variable
omkostninger, Grønlandsfly vil blive påført, hver gang en ekstra passager skal
med. Hovedparten af omkostningerne i forbindelse med flydrift er jo bekendt de
faste omkostninger, som er kendetegnet ved, at de skal afholdes uanset antallet
af passagerer. Så udgangspunktet for prisfastsættelsen kunne være Grønlandsflys
variable omkostninger.
Ordningens gennemførelse skal selvfølgelig ske
under skyldig hensynstagen til den sunde fornuft. Eksempelvis skal det undgås,
at Arctic Umiaq Line bliver udsat for unfair konkurrence, såsom at de billige
flybilletter bliver udbudt på deres sejlruter. Det er endvidere væsentligt, at
ordningens udgangspunkt er, at hjælpe den grønlandske befolkning med at rejse,
hvorfor ordningen ikke skal gælde i turistperioden. Denne periode er ligeledes
midt i Grønlandsflys højsæson, så det er alligevel ikke det store problem. Hvis
de to forudsætninger bliver opfyldt, bør der ikke være nogle forhindringer for
indførelsen af nævnte billigbillet-ordning.
Jeg er ikke i tvivl om, at ordningen vil være til
stor gavn for den grønlandske befolkning. I dag er en stor del af den
grønlandske ordning vil der pludselig være åbnet muilghed for, at befolkningen
kan få lov til at se andre byer og bygder, end deres egne. I den forbindelse er
det ikke mindst værd at nævne muligheden for at besøge familiemedlemmer og
venner, som ikke kommer kommer fra ens egen by eller bygd.
Ydermere er jeg ikke i tvivl om, at ordningen vil
have en del positive sidegevinster på det sociale og sundhedsmæssige felt.
Netop følelsen af, at der er en realistisk mulighed for at rejse væk fra ens
vante omgivelser for en periode og efterfølgende komme tilbage, er utrolig
vigtig for ens velbefindende.
Jeg vil håbe, at Landstinget modtager forslaget
positivet og ser frem til en god debat om emnet, idet det vil få stor betydning
for den grønlandske befolkning.
På den baggrund foreslås det, at Landstinget
pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige
forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly, at få indarbejdet en
klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles
fordelagtig pris til passagerne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur,
Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og
Boliger, Siumut.
Fra Landsstyrets side har man ønske om, at så
mange som muligt får mulighed for at rejse rundt i Grønland. Derfor har man
også med servicekontrakter, som Hjemmestyret har indgået ? ikke kun med Air Greenland A/S, men også med Air
Alpha Greenland A/S og Air Iceland sikret, at passagerne tilbydes billetter til
langt under den kostægte pris. I gennemsnit betaler Hjemmestyret 60% i tilskud
til hver enkelt billet, som sælges på servicekontraktområderne, i visse
distrikter op til 90%. I forsøget på at nedbringe udgifterne til
servicekontrakterne er den indsatte kapacitet derfor nøje tilpasset
efterspørgslen.
Imidlertid risikerer man, at indtægtsgrundlaget
undergraves, såfremt man beslutter at udbyde billigbilletter. En model med
billigbilletter, som f.eks. udbydes på afrejsedagen, er mulig på et kommercielt
marked med mange daglige afgange og meget større passagermængder.
Forudsætningen for at udbyde billigbilletter er imidlertid, at passagerne ikke
skal kunne vide sig sikre på, at de kan komme med helikopteren eller
flymaskinen, såfremt de bestiller en billigbillet på afrejsedagen.
På trods af, at Landsstyret har søgt at tilpasse
den indsatte kapacitet med passagermængderne, vil passagerer i
distriktsbeflyvningen ofte kunne være så godt som sikre på, at de altid vil
kunne få en billigbillet. Hermed ville passagernes incitament til at købe
almindelige billetter forsvinde, og Hjemmestyrets indtægtsgrundlag ville dermed
udhules.
Det er desuden karakteristisk for
servicekontraktområderne, at billetindtægterne sjældent dækker de variable
omkostninger, hvorfor hver enkelt flyvning påfører Hjemmestyret omkostninger.
Endvidere vil Hjemmestyret kunne risikere, at skulle afholde omkostninger til
ophold, forplejning m.v. ved forsinkelser.
For at formindske omkostningerne ved
servicekontrakterne søger operatørerne at annullere og/eller sammenlægge
flyvninger, såfremt der ikke er grundlag for denne ekstra kapacitet. Således
vil man kunne risikere, at udbuddet vil generere et øget antal flyvninger og
dermed også øgede omkostninger for Hjemmestyret.
Landsstyret vil imidlertid arbejde videre med
denne problemstilling med henblik på at undersøge, om der under særlige
omstændigheder kan udbydes billigbilletter. Det er dog helt afgørende, at en
sådan form for billettype ikke må medføre øgede udgifter for Hjemmestyret.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Landsstyret
arbejder på at tilføre servicekontraktsområdet mere smidighed ved at fjerne muligheden for dobbelt- og ombookinger og
undgå situationer, hvor passagerer ikke møder op.
På nuværende tidspunkt er det først påkrævet at
betale ved afrejse. Ved at knytte betaling og bestilling sammen samt indføre et
gebyr ved ændring eller afbestilling, sikres det, at man ikke i sidste øjeblik
står med ledige pladser på en afgang. Dette går ud over andre passagerer, som
ikke har kunnet reservere plads, og som dermed må rejse på et andet tidspunkt
eller måske slet ikke. Landsstyret mener således, at man på denne måde kan
sikre en endnu bedre udnyttelse af den indsatte kapacitet.
Afslutningsvis skal det understreges, at det ikke
er muligt for Landsstyret at pålægge operatører, som flyver på de
ikke-kontraktdækkede ruter, at udbyde eventuel ledige sædekapacitet til en
fordelagtig pris, når særlige betingelser er tilvejebragt.
Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem
Per Berthelsens forslag nyder fremme i dets nuværende udformning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Vi går over til partiordførerne. Først Kalistat
Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører,Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til
forslag af landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne.
Vi kan fra Siumut ikke umiddelbart støtte
forslaget og vi giver vores fulde støtte til Landsstyrets begrundelser i deres
svarnotat.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at Landstinget hen
over hovederne på styringen af rejseselskaberne tager beslutning om
handelsforhold. Ved sådan en handling vil man komme ind på en stor overgang på
trods af, at man i forslaget kun omhandler en lille del af trafikken, at
Landstinget fastsætter billetpriserne og således vil det være nødsaget at
blande sig ind i alle rejseselskabers billetpriser.
Det er vores opfattelse, at ansvaret på denne del
skal være en del af de enkelte rejseselskaber som handlende, fastsættelsen af
de enkelte billetpriser tager jo udgangspunkt i rejseselskabets handelsmæssige
situation og deres handelsmetode.
Vi er enig med, at vi må sigte på, at
befolkningen skal kunne rejse billigere, og at billiggørelsen skal være en
vedvarende ordning. Befolkningen skal have bedre muligheder for at kunne rejse
også inden for turismen, da de fleste familier først får mulighed midt om
sommeren.
Vi kan ikke have, at familiernes rejser bliver
bestemt af turisterne. Vore børn har også behov for at have mulighed for at
kunne rejse i deres sommerferie. Derfor vil vi med hele trafikken set under et
opfordre Landsstyret til at arbejde for at
finde vedvarende ordninger, der gør trafikken billigere.
Struktureringen af trafikken må ske med
udgangspunkt i samfundet, og ikke med udgangspunkt i perspektiverne i turismen.
Vi må finde en ordning i trafikken, der tager udgangspunkt i en samfund med
56.000 mennesker. Man i fremtiden ikke komme uden om, at fly- og søtransporten
skal koordineres.
Med disse bemærkninger fra Siumut støtter vi ikke
forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit føler ingen grund til en
længere ordførertale for så vidt angår det her fremlagte forslag fra
landstingsmedlem Per Berthelsen.
Det er en kendsgerning, at billetpriserne for
passagertransport ad lufthavnen er alt for høje, og at det derfor er nødvendigt
med tiltag som kan nedbringe flybilletpriserne. I dagens Grønland er en
flybillet frem og tilbage til den anden side af kloden til Australien således
billigere end den pris, man skal betale for en rejse fra Upernavik til Qaqortoq
i det sydlige Grønland. Det samme er tilfældet hvad angår en lang række andre
destinationer udenfor landets grænser.
Inuit Ataqatigiit har derfor nøje drøftet
forslagsstilerens fremsatte beslutningsforslag, men må dertil sige, at vi ikke
mener, at det løsningsforslag, som forslagsstilleren er inde på bør stå alene,
men at det også er nødvendigt nøje, at inddrage og undersøge andre muligheder.
Vi skal derfor inden 2.behanlingen af forslaget anmode om, at
beslutningsforslaget bliver genstand for en grundig behandling i såvel
Infrastruktur- og Boligudvalget samt i Finansudvalget, gerne med henblik på en
2.behandling til efteråret.
Når 2.behandlingen foreslås til efterårssamlingen
skal dette ses i lyset af, at vi derved får bedre tid og mulighed for at
inddrage berørte parter og ikke mindst aktørerne på passagertransportsiden
såvel til vands og i luften.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er så Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Vil har i Atassut følgende bemærkninger til Per
Berthelsens forslag.
Forslagsstillerens argumenter er velunderbyggede,
der er således indbygget flere for brugerne favorable tiltag.
I Landsstyrets besvarelse har vi i Atassut
konstateret, at Landsstyret har pålagt Air Greenland, Air Alpha samt Air
Iceland at tilbyde en del af kapaciteten til langt billigere priser i forhold
til gældende priser.
At Landsstyret i forbindelse med forhandlinger af
kommende servicekontrakter er indstillet på at være mere fleksible, hilser vi
velkomment i Atassut.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar
til efterretning og skal indstille at forslaget sendes videre til
andenbehandlingen uden ændringer.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste ordfører er Palle Christiansen,
Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side støtter vi forslaget fuldt
ud. Princippet som hr. landstingsmedlem Per Berthelsen beskriver, bruges
allerede i mange andre lande og her med stor succes.
Dette vil fremme mobiliteten og flere herboende
vil kunne få et større kendskab til landet, hvilket alt andet lige vil øge
forståelsen for regionale forskelligheder. Fra Demokraternes side anbefaler vi,
at forslaget til viderebehandling i Udvalget for Boliger og Infrastruktur inden
2.behandlingen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste taler er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har
jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:
Jeg er i princippet fuldt ud enig i forslaget
ikke mindst på baggrund af, at der er mulighed for at lave ordninger som
tilkendegivet i forslaget, for befolkningsgrupper, der hidtil ikke har haft
muligheden på grund af for høje priser. Men til trods for forslagets gode
intention, vil forslaget dog blive overhalet af det faktiske forhold.
Til at starte med, er vi alle bekendt med, hvor
betydelige tilskud Grønlands Hjemmestyre giver til trafikkapaciteten i vort
land og det tilkendegiver Landsstyret selv i sit svar, det er jo faktum, at
Grønlands Hjemmestyres tilskud dækker halvdelen og i andre tilfælde langt over
halvdelen af billetprisen.
Vi må derfor på baggrund af det indrømme: Landstinget
og Landsstyret har godkendt anlæggelsen af syv landingsbaner til fastvingede
fly i Grønland, ligesom en anden modig skrædder og jeg er derfor af den
opfattelse, at man overfor befolkningen må undskylde, at man til dato ikke har
realiseret tilkendegivelsen fra dengang om lavere billetpriser. Men hvis
tilkendegivelserne om lavere billetpriser skal realiseres, er det nødvendigt,
at udvikle rentable landingsbaner og videre bør man i trafikmæssig henseende
finde frem til løsninger omkring fastvingede fly og regulere, så trafikken
bliver mere rentabel.
Jeg er af den opfattelse, at man kun på denne
måde kan billiggøre billetpriserne. Det er jo et faktum, at den eksisterende
trafikstruktur aldrig vil blive i stand til at svare sig selv.
Selvom jeg i princippet kan tilslutte mig
forslaget, må jeg dog udtale, at jeg ikke kan tilslutte mig forslaget, da
forslagets konsekvenser ikke umiddelbart kan vurderes til at kunne dække de
samfundsmæssige behov for trafikmæssige tiltag.
Jeg er af den opfattelse, at den samlede
trafikstruktur må blive genstand for regulering, og at billetpriserne må søges
sat ned i forhold til driftsmæssige rentabilitet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Først må jeg udtale, at jeg er meget glad
for, at efter flere beregninger, så har jeg konstateret, at forslaget både af
Siumut og Landsstyret vurderer, at den skal gå videre. Og derfor med hensyn til
at hvis jeg har fået det konstateret ordentligt, så kan jeg se, at fra Inuit
Ataqatigiit og Atassut samt fra Demokraterne indstiller, at den bliver
2.behandlet. Og hvis det er en korrekt vurdering. Er det en korrekt vurdering?
Men uanset det og med hensyn til det, der blev fremsat, så vil jeg selvfølgelig
knytte nogle kommentarer.
Først med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så
er der flere spørgsmål, som jeg vil fremsætte. Og her tænker man på
billig-billetter, så blev det ikke nævnt og hvor mange billetter, der er tale
om, fordi der er meget få billetter. Og derfor er det meget vanskeligt at få
vurderet, hvor mange billetter. Og her er der tale, uanset hvor få passagerer
et fly har, så skal den flyve og så blev det indstillet, at den bliver fyldt op
her i forslaget.
Og her er der tale om personer, der ikke kan
rejse uden at de selv får dem bekostet og de vil så have en god udbytte af
denne ordning. Og så blev det sagt fra Landsstyrets side, at man er bange for,
at Hjemmestyret, udover de omkostninger, man har vil kunne afholde flere
omkostninger. Men jeg mener, at man overhovedet ikke bør være bange for det. I
forbindelse med, at man vil åbne muligheden for det, det er blot det grundlag,
man skal have og hvis man ikke skal have grundlag, så kan det også være lige
meget med sådan en ordning.
Og så siger Landsstyret i deres arbejde, at
Landsstyret imidlertid vil arbejde videre med denne problemstilling med henblik
på at prøve at undersøge om der er nogle særlige ordninger, der kan udbydes
billig-billet, og at man vil undersøge om der kan udbydes sådanne
billig-billetter.
Og vi har hørt sådanne udsagn flere gange fra
Landsstyrets side og ud fra opfordringer eller ud fra forslag, så siger han, at
Landsstyret vil arbejde for det. Så vil jeg gerne høre i den forbindelse, at
hvornår vil man starte sådant et tiltag?
Og jeg vil også godt høre om eventuel salg af billig-billetter og hvis
vi tager udgangspunkt hvilke priser, man her forestiller sig kan blive
realiseret.
Og med hensyn til Siumuts ordfører, så kan jeg
sige, at jeg finder det beklageligt, at man fra Siumuts side ikke har viljen
til, at med hensyn til de svagest-stillede grupper og dem, der bor i
yderdistrikterne at arbejde for, at højne deres levevilkår. Og her blev det blandt
andet også sagt, at Landstinget mener,
at de ikke skal tage en beslutning henover rejseselskaberne. Det er overhovedet
ikke tilfældet her i forslaget. Her blev det blot opfordret til, at Landsstyret
i forhold til flytrafikken og med hensyn til rejseselskaberne og i forbindelse
med indgåelse af servicekontrakterne, at man medtager tillæg til, at man har
grundlag til at forhandle om, om tilbud. Det er ikke noget krav. Det er blot en indstilling, at man i
de kommende år og tid kan arbejde i sådan en ånd.
Og fra Siumut opfordrer man blandt andet også
Landsstyret, at arbejde for at finde vedvarende ordninger, der kan gøre
trafikken billigere. Så vil jeg blot sige, at vi er meget vidende om, at
sådanne krav vil tage meget lang tid.
Og her vil jeg blot opfordre til her i
forbindelse med en overgangsordning, at man indtil det kan lykkes med en
forhandling, at vi så laver en ordning, at med hensyn til, at samfundsborgere
ikke kan have råd til almindelig rejse, at de får sådan en mulighed. Og her vil
jeg blot henvise til mit forslag.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører fra
Johan Lund-Olsen. Der er jeg glad for det, også fordi jeg er meget glad for, at
man kortfattet kan fremsætte støtte til forslaget. Fordi det er meget mere
troværdigt end i forhold til lange indlæg og derfor vil jeg blot sige tak til
denne som forslagsstiller. Og ligeledes fra Atassut, med hensyn til det, der
blev fremført af Otto Jeremiassen, som jeg er meget glad for og som ikke kan
misforstås. Den tager jeg meget glad imod.
Og afslutningsvis, så vil jeg lige udtale med
hensyn til Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen. At her med det tidligere
debat, så sagde han til Demokraterne, at de er bange for. Og her er det jo
tvetydighed, der her bliver klart fremsat, fordi du i dit indlæg, at selvom det
i princippet er støtteværdigt, så er det jo men og men.
Og her vil jeg blot udtale, at det jeg allerede
har sagt. Ja, der er ikke noget i vejen med blot at snakke om den. Men man vil
gerne se viljen, også fra Kandidatforbundets side med hensyn til de
mindre-bemidlede folk og det råber man jo højt om, at man arbejder for dem. Og
så håber jeg på, at man i det videre arbejde vil nøje vurdere og overveje disse
i vurderingen.
Men at forslaget bliver fremsat efter at have
ligget stille. Jeg siger tak for den reaktion, den har fået.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur,
Boliger og Miljø.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og
Miljø, Siumut.
Tak. Indledningsvis så vil jeg lige udtale, at
forslagsstilleren selvfølgelig har gode intentioner i sit forslag og det har vi
overhovedet ikke misforstået fra Landsstyrets side. Nemlig at det samfundshøje
billetpriser, som samfundet må leve med, det kan vi ikke komme uden om. Jeg har
også fuld forståelse for de overvejelser, du gerne vil have, at vi skal
overveje.
Og jeg mener, at det vigtigste, der kan ses, som
blandt andet Inuit Ataqatigiit også nævnte i deres ordførerindlæg og kom med et
eksempel, hvor høje billetpriserne er i Grønland i forhold til andre lande og i
forhold andre landes og hvordan vores flybilletter er placeret.
Og her blev det sagt, at en rejse fra Upernavik
til Qaqortoq, så er det billigere, at rejse fra Upernavik til Australien end
fra Upernavik til Qaqortoq. Ja, det er meget, meget mærkeligt i sådant et
trafikstruktur. Jeg finder den også mærkeligt, at vi skal leve under sådanne
nogle forhold, men dette forhold viser og vi har så få dokumenteret i vores
svarnotat, at sådan nogle udformninger,
trafikstrukturer samt indgåelse af aftaler til rejseselskaberne, de trænger til
at blive fornyet og blive omstruktureret. Det er også vores hensigt, lige som
det er også kan læses i vores svarnotat.
Og jeg håber selvfølgelig også meget på, at man i
den kommende tid, at man så vidt muligt snarligt selvfølgelig ud fra hvilke
muligheder, vi har kan påvise, hvad det er og derfor med hensyn til
forslagsstillerens bemærkninger til ordførerindlæggene og til hans spørgsmål,
så vil jeg blot præcisere, at vi i Landsstyret har til hensigt, at med til de
kommende forhandlinger omkring serviceaftaler, at vi skal stille nogle klarere
krav, at man laver ny ordning med hensyn til priserne og det kommende aftaler
eller forhandlinger, der skal pågå, der vil man så helt sikkert over til de
forskellige rejseselskaber med hensyn til de servicekontrakter, der skal være
gældende fra og med 2004. Det er sådanne nogle krav vi vil stille.
Og i den forbindelse, så spurgte
forslagsstilleren om den kommende billig-billetordning, hvilken udformning, den
vil have. Og hvilken beregninger Landsstyret har og hvilke overvejelser
Landsstyret har Her med hensyn til Tele og hvilke priser Teles priser skal
være, så er det Landsstyret først, der får godkendt disse priser, måske
eventuelt heldigvis, således at Hjemmestyrets egne selskaber og hvilken
prispolitik, den fører, så er det Landsstyret, der får den godkendt.
Og derfor med hensyn til trafikken, at man
gennemfører sådanne nogle tidligere ordninger. Det skal Landsstyret have
vurderet og først måske når det er sådan, så kan vi få sådanne nogle grundlag
til forhandlinger, lige som forslagsstilleren nævnte, at man kan lave nogle
anderledes ordninger og hvilke krav, vi kan stille fra vores side og så ved
indgåelse af servicekontrakter.
Måske først der, så kan man måske få det opnået ,
men som beklageligvis så sagde vi, at i dag er det ikke muligt for Landsstyret,
at pålægge operatører, som flyver på de ikke-kontraktlige ruter, at tilbyde
sæder, ledige sædekapacitet.
Selvfølgelig skal man også være påpasselig her
med hensyn til tilskud til trafikken og eventuelt ny ordning af trafikken, at
vi her i Landstingssalen skal lave nogle udformninger. Selvfølgelig kan vi
diskutere hvilke beslutninger vi skal have, men med hensyn til hvilke priser,
det skal være gældende og hvis vi skal fastsætte dem her i salen, så er det
også på den anden side noget, der er farefuldt. For hvis vi skal kunne gøre
det, så skal vi også kunne gøre det til alle mulige områder, så som for eksempel
hvordan et sælskind skal kunne koste.
Og derfor har vi også gjort om, hvordan
produktionspriserne skal være. Jeg mener, at sådanne nogle bemyndigelser til
Landsstyret, så som en godsservice overfor samfundet på prisområdet, og at
priserne skal være placeret som samfundet kan kunne bære og at denne
bemyndigelse til Landsstyret, så er der god grund til at få det diskuteret og
få det vurderet.
Afslutningsvis skal jeg blot præcisere, at det er
korrekt, at vi også arbejder ordentligt i vores forslag, at Landsstyret har
stor vilje til at få billiggjort trafikken og finde nogle grundlag og få skabt
sådanne nogle grundlag. Og som forslagsstilleren tager udgangspunkt i
forslaget, at vi får det nøje undersøgt, men på nuværende tidspunkt så har vi
ikke nogen muligheder til at tage sådan en beslutning ud fra de grundlag, vi
har på nuværende tidspunkt.
Først når der er sket undersøgelser, så håber vi
på fra Landsstyret, at vi kan vende tilbage til sagen og afslutningsvis, så vil
jeg blot præcisere, at ud fra bemærkninger, så kan jeg se, at man fra Siumut,
Atassut og Kandidatforbundets side og ud fra det, der blev sagt, så kan
forslagsstillerens forslag ud fra de forhold, der er gældende gives afslag til,
og at man støtter Landsstyrets indstilling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Forslagsstilleren siger i sin melding, hvor
han siger, at man skal pålægge et selskab en opgave. Jeg husker dengang, da
Royal Greenland kørte som et selskab, så kritiserede han dem stærkt, men
hvorfor vi kun kan glæde os over, at man gennem indirekte opfordringer og for
selskaberne også kan komme med nogle forslag, men man bemærker sikkert, at vi i
vores ordførerindlæg respekterer bestyrelsens stilling i sagerne og derfor
siger, at man ikke kan komme ind for forslaget i sin foreliggende form.
Lad mig overfor forslagsstilleren lige gøre
opmærksom på, idet han kom ind på yderdistrikterne og i Illoqqortoormiut, som
også er en yderdistrikt, der har vi ikke Air Greenland, men Air Alpha, der
beflyver os og Atassuts Jakob Sivertsen har også flere gange været inde på og
taget op igen i forbindelse med beflyvningen af Østgrønland, hvor Grønlandsfly
så efterhånden har mistet denne beflyvning og det har så betydet, at flyvningen
fra Kulusuk til Vestgrønlandder er priserne så steget til det dobbelte, men man
har så også begyndt at bruge at bruge Air Iceland.
Men i forbindelse med, at beflyvningen af
Østgrønland nu varetages af Air Alpha og Air Iceland, så har det betydet, at
Østgrønlændere nu kan flyve til Europa til halv pris, hvorfor man ikke blot kan
se på de negative sider af sagen. Men før nævnt så har Air Greenlands
forhøjelse af priserne til det dobbelte, der har man så bremset for
Østgrønlændernes mulighed for at komme til Vestkysten.
Men heldigvis så bliver der også afsat midler af
sportsfolk m.m., hvor man så også har afsat op til 300.000 kroner for
Østgrønlænderne til sportsfolkenes rejsemuligheder, hvorfor vi også er glade
for, at man så også finder nogle andre muligheder. Og som forslagsstilleren
også var inde på, da sagde vi så også i Siumut, at Landsstyret meget klart
siger, at man også prøver at finde nogle andre muligheder, eventuelt ved brug
af andre selskaber.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslagsstillerens forslag og da jeg så
kommenterede det, så tænkte jeg overhovedet, så var jeg slet ikke ude på at
fornærme forslagsstilleren og det var slet ikke formålet her i vores
landstingsarbejde.
Principielt er jeg meget enig med forslaget, som
jeg også sagde det under min forelæggelse af mit ordførerindlæg. Men ved selve
vurderingen, så må man se på de muligheder, der er og se på realia.
Uanset hvor enig man er, enig med et forslag, så
må man også se på andre muligheder, lige som man også skal se på de
konsekvenser, som en given forslag har. Selvom man er enig om et forslag, men man godt kan se, at det vil få dårlige
konsekvenser for befolkningen, så må man så også indrømme det, uanset hvor god
forslaget er.
Men såfremt man kan se, at det vil få dårlige
konsekvenser for samfundet, så kan man ikke blive ved med at være enig med
forslaget. Og det har ikke noget med, at man er, at jeg er bange for, det er
realia, jeg tager udgangspunkt i. Forslagsstilleren kommer også ind på og
vurderede, at der måtte være et flertal for hans forslag. Jeg synes, at det er
en misforståelse, idet det store parti Atassut i sit ordførerindlæg også siger,
at de tager Landsstyrets svar til efterretning og indstiller, at forslaget
sendes til, at det man tager noget til efterretning. Det betyder så, at man
støtter Landsstyrets besvarelse. Det vil sige, at Atassut støtter Landsstyrets
besvarelse.
I mine bemærkninger til forslaget, så har jeg
også fundet stor interesse i, og som jeg også støtter, det er, at man nedsætter
billetpriserne, men årsagen til, at jeg støtter det er, at Landsstyret i deres
svarnotat har intentioner om, at nedbringe billetpriserne. Og det Demokrater
plejer at være meget imod er, at man ikke bruger tilskud alt for meget, fordi
det strider imod Demokraternes politiske mål, såfremt det var dem, så ville de
have været imod forslaget.
Men Landsstyret siger i deres besvarelse, at
tilskuddene af billetpriserne når op til 60% og i nogle af tilfældene op til
90%. Såfremt vi skal formindske disse tilskud, så må vi i henhold til det, som
Demokraterne plejer at sige, så kan man ikke støtte tilskuddene på nogen måde,
såfremt vi skal gøre billetpriserne mindre og tilskuddene mindre også, så må vi
lige som Landsstyremedlemmet også se på, så må vi finde nogle andre
besparelsesmuligheder.
Og det er også det, jeg selv har set på, som en
mulighed, som også vil være mere langsigtet i forhold til samfundet. Og årsagen
til, at jeg siger det er, at man i større udstrækning må bestræbe sig på, at
have en drift, der kan betale sig, således at man får et større dækningsbidrag.
Og Landsstyremedlemmet for Trafik har også tidligere været inde på, som jeg
også er enig i, at ved en omstrukturering af trafikken, så må brugen af flyene
være noget som også bør revurderes, således at man på den måde kan være med,
således at det på den måde kan være med til at nedsætte pris, billetpriserne.
Drift ud fra tilskud har vi jo flere gange været
inde på politisk. Derfor er brugen af
tilskud og beskyttelsen af det og såfremt man går ind for
forslagsstillerens spørgsmål, så vil man blot stille eller give endnu større
tilskud. Nærværende forslag er ikke velgennemtænkt. Det kan også godt være, at
det blot er noget, man har stillet for at blive hørt. Når man forsøger at sælge
ubenyttede sæder til en billigere penge.
Landsstyret siger også, at man bruger op mod 200
millioner kroner i tilskud til trafikken. Såfremt Demokraternes forslag skulle
blive vedtaget, så ? vi lærer jo hurtigt, vi
mennesker, så vil det så også betyde, at rejsende selvfølgende benytte sig af
den billigste måde at rejse på. Og det vil så blot betyde igen, at tilskuddene
blot bliver større, hvor det offentlige må skyde yderligere end. Jeg synes
ikke, at vi kan løse problemerne på denne måde, hvorfor selvom man er enig i,
man principielt er enig i forslaget, så er der med hensyn til konsekvenserne
ikke velgennemtænkte argumenter og heller ikke passer til de faktiske forhold.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste, der får ordet er Kalistat Lund.
Derefter Per Berthelsen, men først
Kalistat Lund.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Vi har ikke tilbagevist forslaget blot for at
tilbagevise forslaget, mens om Anthon var inde på det, så har vi anset det som
uigennemtænkt, men her i forslaget finder man ikke løsningsforslag, hvor man
blot tænker på, at det skal være uden for Arctic Umiaq Lines sejlruter og at
det skal være uden for turistsæsonen. Og derfor er forslaget ikke realistisk.
Finder vi så på denne mulighed, hvem er det så, der kommer til at rejse til
fuld billetpris. Der kan være 50 passagerer i DASH-Seven, så vil alle
selvfølgelig prøve på at rejse til den allerbilligste pris. Og derfor mener
jeg, at Landsstyret har vist vilje til at nå de mål, der siger, at man finder
nogle løsningsmodeller, som kan være vedvarende.
Og med hensyn til trafikselskabernes, at mulighed
for at drive deres forretning, så vil det være, at blande sig i disse forhold
og sådan en løsningsmodel, som forslagsstilleren var inde på vil ikke være en
løsningsmodel, man vil kunne bruge i ret lang tid. Og derfor er jeg glad for,
at et flertal i Landstinget ikke går ind for forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og så er det Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Jeg ved ikke hvem jeg skal starte med. Lad mig
begynde med Atassut, hvor jeg også har misforstået det helt, hvor man siger,
hvor de indstiller, at forslaget sendes videre til 2.behandling uden ændringer.
Det er det, jeg har taget som udgangspunkt og desværre er det sådan, at Atassut
og Anthon Frederiksen og Siumut, selvom de kom med en bedre argument i forhold
til de førnævnte, men desværre, så kan jeg godt se, at man så blot mangler den
mulighed til at gennemføre det. Og til Anthon Frederiksen skal jeg blot nævne,
at såfremt jeg blev fornærmet, så jeg var holdt op med at arbejde med politik.
Og det er slet ikke det, der er mit udgangspunkt.
Jeg skal nok svare dig igen og du kommer ikke til
at fornærme mig. Men jeg kan mærke, at du har misforstået det helt, som Siumuts
ordfører også viser, at han også har misforstået det. Fordi i mit forslag, så
er det ikke målet, at det offentlige yder et yderligere tilskud. Indholdet er,
at uanset hvor få passagerer, der er, så vil det bedste være, at man udnytter
kapaciteten. Alle disse tilskud, må
også indeholde nogle modkrav, således at de mennesker, som kun kan rejse for
egen betaling, de kunne så eventuelt stå i en lufthavn, uden at forvente, at de
skal have særbehandling, men at de så kun kan blive serviceret, såfremt der er
overflødig sædekapacitet. Det bliver for eksempel brugt i Spanien og Spanien er
et stort land, lige som der også er tilhørende øer vest for Afrika.
Det er netop disse ting eller det, man bruger
der. De står for eksempel og viser en bopælsattest og venter i en lufthavn for
at se om der skulle være ubenyttet kapacitet og så får de så mulighed for at
købe til billigere priser og her tænker man overhovedet ikke på tilskud og det
var ellers derfor, at jeg havde regnet med, at jeg vil blive støttet fra
Atassut.
Vi ser os selv som liberale og det er netop vores
ånd, at man ikke skal bruge for meget tilskud og da har jeg ellers forestillet
mig, at der så vil være støtte omkring mit forslag og som Kalistat Lund også
var inde på det, så vil alle have intentioner om, at rejse til billigere
priser. Dem, der får betalt deres rejse, deres rejser bliver planlagt i god tid
foran. De vil være bange for at stå i en lufthavn og håbe på, at der skal være
pladser. Det vil ikke være tilfældet.
Og det betyder så også, at man ikke vil have
større udgifter til det. Måske skal man brygge lidt mere kaffe, men det betyder
så bare, at man udnytter den kapacitet og der er ingen andre formål med
nærværende forslag og derfor er det kedeligt, at dem, der støtter forslagets
overgang til 2.behandling i sin nuværende form er i mindretal. Det er jeg ked
af, fordi man burde have været mere åbent eller jeg skal blot melde min mening
til Formanden, at jeg ikke siger mere.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste, der får ordet er Enos Lyberth,
Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Ja, først med hensyn til Per Berthelsens forslag.
Den er selvfølgelig meget interessant for os alle sammen. Jeg mener, at det er
et meget delvist forslag og jeg vil håbe på, at til efteråret og vi, som har
været nyvalgte og som har været med i valgkampagnen og alle disse ting har jo
været med i valgkampen. Det står midt i vores hoved. Og derfor må man regne
med, at vi til efteråret fremsætter lignende forslag.
Og jeg vil også sige tak til Landsstyremedlemmet,
at de efterlyser nye løsningsmodeller og det skal vi nok diskutere i Siumut.
Men uanset det, når man vil rejse, også fordi vi i familien rejser meget og
det, som vi har konstateret og som jeg kan nævne, som noget beklageligt. Det
er, når man har bestilt billetter, når man bestiller billetter, så siger de, at
billetter er udsolgt, men når man så kommer ind i billet- eller skib eller fly,
så er der ledige pladser. Jeg mener, at det er sådan en dårlig ordning. Jeg
mener, at man bør være opmærksom på sådanne noget og selvfølgelig kan man da
ikke sammenstille Spanien med Grønland.
En gammel, men dårligt gående kan jo ikke tage op
til lufthavnen og så vente på, at der bliver en ledig plads. Og derfor er der
også andre forhold, der er gældende. Og derfor vil jeg håbe på, at man med
hensyn til mere fyldestgørende planlægninger. Og så kan vi nok tage den op igen
til efterårssamlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og der er to ordførere, der har bedt om ordet. Så
er det for en kort bemærkning. Først Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Ja, at vi har misforstået og vi blev betegnet som
sådan, at det er ikke tilfældet. Det vil jeg lige udtale. Vi har nået at nøje
læst forslaget og vi har altså forstået det som sådan. Og så kom Pers
forklaring og derfor mener vi, at forslaget ikke kan blive støttet.
Og hvis Per kom rendende og spurgte
rejseselskaberne og spurgte om, hvad mener I om vores forslag. Så vil
selskaberne nok sige, at den overhovedet ikke kan bruges. Hvis vi skal bruge,
så vil vi gå i betalingsstandsning. Og lad os først lige undersøge noget, før
vi fremsætter nogle forslag og lige kontakter dem, I kan kontakte.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste er så Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, Demokraterne har jo ellers måske respekteret
demokratiet. Jeg mener, at man her vil tage sådan en beslutning. Det harmonerer
ikke med Demokraternes målsætninger. Jeg har overhovedet ikke misforstået
forslaget og jeg mener, at forslaget, og hvis man ser på Landsstyrets svarnotat
generelt, så er det jo forslagsstilleren selv, der har misforstået noget, fordi
han har ikke forsket i, hvilke konsekvenser forslaget vil have og heller ikke
vurderet dem og derfor med hensyn til, at vi har forstået, det vil jeg
returnere til personen selv.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste er så Palle Christiansen fra Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Det er bare lige for at berolige Enos Lyberth en
lille smule. Vi ved selvfølgelig godt fra Demokraternes side se, at det er da
synd for de gamle mennesker, der skal gå på krykker helt op til lufthavnen. Men
det, som I kan spare i en flybillet, i reduktion i prisen. Det kan i nemt få en
taxa for, så bare rolig. I skal også nok komme med. I skal bare følge vores
forslag. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Det er så Landsstyremedlemmet for Trafik.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og
Miljø, Siumut.
Afslutningsvis, så mener jeg, at jeg endnu engang
præcisere ganske kort. Først så skal jeg lige udtale, at forslagsstillerens
forslag, så har vi overhovedet ikke misforstået den fra Landsstyrets side.
Overhovedet ikke.
Der er behov for store vurderinger. Men det jeg
gerne vil præcisere det er, som vi heller ikke nævnte i vores svarnotat, men
som også er meget vigtig i forbindelse med den debat. I forbindelse med den
fordrejning af debatten med hensyn til fordele og ulemper med hensyn til
forslaget.
Og her med hensyn til flytrafikken og
gennemsnitlig, så er det kun halvdelen af den ledige sædekapacitet, som
samfundet udnytter. Selvfølgelig er der også nogle fly, som ikke bliver fyldt
helt op, for eksempel fra Nuuk til Kangerlussuaq og måske fra Kangerlussuaq til
Ilulissat. Men gennemsnitlig, så er det mindre end halvdelen af kapaciteten vi
udnytter om året.
Og derfor hvis Landstinget siger, at så længe
forslaget er sådan, at Landsstyret pålægges at skulle det i vores forhandlinger
med Air Greenland, selvfølgelig skal vi så gøre det, men hvis det bliver
tilfældet, så må vi også regne med, at når det kun er halvdelen af kapaciteten,
man udnytter, så er der temmelig mange personer, der vil vente i lufthavnene
for at opnå og købe billig-billetter.
Og derfor er der behov for at få vurderet
trafikordningen i Grønland og det er også korrekt, at det er vist vanskeligt,
at få sammenlignet Grønland med Spanien, fordi der er andre forhold, der er
gældende i befolkningsrige samfund. Men fra Landsstyrets side har vi allerede
sagt, at vi har viljen til at finde nogle billiggørende og løsningsfremmende
modeller og i vores forhandlinger med Air Greenland og alle andre, det skal vi
nok medtage.
Afslutningsvis så skal jeg endnu engang
præcisere, som jeg allerede har nævnt lidt tidligere, at Landsstyret vil
fremsætte en trafikredegørelse til efterårssamlingen. Og vi håber så på, at man
også vil medtage flytrafikken, men uanset at vi kan gøre noget, uden at vente
på den. Lad os først lige se den. Det kan også være, at vi kan finde nogle
løsninger.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Ja, og så er debatten slut og det er det eneste,
man er blevet enig om, det er, at trafikken er for dyr og som
Landsstyremedlemmet sagde, uden at vente på noget, der skal fremlægges til
efteråret, at man skal arbejde videre, og at man går videre med sagen i henhold
til de anbefalinger, der er sket. Og her har man så sagt, at trafikken er alt
for dyr og jeg skal så anmode om, at vi stopper her. Og det resterende bliver
medtages til dagsordenen for torsdag.
Og jeg håber på, at der er nogen, der er imod
det? Og det er så ikke tilfældet. Og mødet er så hermed hævet.