|
Dagsordenspunkt 89-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 14:57
Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Det grønlandske boligmarked er i dag kendetegnet ved, at borgerne har et valg mellem enten en ejerbolig, eget hus, en andelsbolig eller almennyttig bolig. Den førstnævnte boligformer har beboerne stor indflydelse på boligstørrelse, indreting m.m. Og det er typisk højtindkomst og mellemindkomstfamilierne, der har råd til denne boform.
Lavindkomstfamilierne er derimod henvist til de almennyttige boligbyggeri, hvor retten til at have indflydelse på, hvordan ens bolig skal se ud er bestemt af det offentlige på forhånd, og hvor huslejestørrelsen er bestemt på forhånd. Mange menneske, typisk lavindkomstfamilier vil også gerne drage en række fordele af ejerboligens fleksibilitet, og ønsker derfor også at få indflydelse på boligens indretning og huslejens størrelse.
Det er her, at medejerboliger i Grønland kommer ind som et nyt boligudbud, som kan matche lavindkomstfamiliernes ønsker om at kunne vælge den boform, der passer dem bedst, og som er tilpasset familiernes økonomi. Almene medejerboliger er en ny boligform, som nu er introduceret såvel i Danmark som England, og hvor der er mulighed for en boligsikringsydelse. Lejlighederne administreres af boligselskabet, men beboerne køber et medejerskab af deres bolig, og får dermed medindflydelse på dele af boligens indretning og udstyr, og mulighed for reduceret huslejebetaling afhængig af medejerandelens størrelse..
En medejerbolig er med andre ord en mellemting mellem en ejerbolig og en almennyttig bolig. Det er et initiativ der kan give de kommende beboere flere valgmuligheder inden for den almene boligforms grundlæggende ide og tradition, nemlig spekulationsfri boliger, boliger til alle, socialt ansvarlighed og mulighed for fællesskab. Vi mennesker er meget forskellige, har forskellige behov og har ikke alle råd til en ejerbolig.
Derfor mener jeg, at det grønlandske boligmarked ikke bør være et valg mellem enten ejerbolig eller almennyttig bolig.
Med henblik på at få et bedre udbud af boliger på det grønlandske boligmarked, foreslår jeg derfor, at Landstinget pålægger Landsstyret, at fremme et lovforslag der muliggøre medejerboliger i det grønlandske boligmarked.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen fremsætter her et yderst interessant beslutningsforslag, der fuldt ud er i tråd med den politik som Landsstyret fører, hvilket blandt andet klart fremgår af de almindelige bemærkninger til Landstingets Finanslov 2003 under afsnit 5,2 Reformer på boligområdet.
Det er Landsstyrets vurdering, at der er et udækket hul i den ellers brede vigte af boligtilbud på markedet. Tilværelsen som lejer giver tryghed og økonomisk sikkerhed, idet en lejer ved indkomstnedgang vil kunne søge om boligsikring. Det økonomiske spring fra en tilværelse i lejerbolig til ejerbolig eller andelsbolig er simpelthen for stort. Landsstyret har derfor besluttet, at der skal udarbejdes udkast til et boligtilbud, der på en og samme tid rummer den sikkerhed som lejertilværelsen giver, men samtidig også giver de fordele som en ejerbolig har, f.eks. i form af opsparing, følelsen af ansvar overfor egne ting.
Forslaget der fortsat er på tegnebrættet, vil i sin enkelthed bygge på kombination af offentlig og privat finansiering, således foreslås det, at Hjemmestyret yder rente- og afdragsfrit indskud på 40 %. At kommunerne indskud på 40 % mod et årligt kapitalafkast på 1,5 %. Og endelig at de sidste 20 % finansieres af lejeren samt et medejerindskud. Boligen bliver såledesm80 % offentlig ejet og 20 % privatejet. Der skal beregnes og opkræves husleje efter de gældende regler om den offentlige ejede del af boligen.
De 20 % medejerindskud vil kunne finansieres f.eks. ved en bank- eller realkreditfinansiering. Ligeledes vil f.eks. unge mennesker kunne opspare en del af indskuddet via en skattebegunstiget opsparingskonto. Landsstyret finder det dog fortsat vigtigt at fremhæve, at en nyordning medejerboliger ikke vil løse det grundlæggende problem med, at der i hvert samfund altid vil være personer, hvis indkomstmæssige eller sociale forhold gør de har behov for lejerboliger med huslejer der tager hensyn til deres økonomiske situation.
Derfor er det vigtigt, at erkende, at ikke alle har den økonomiske kompetence til at eje en bolig, at der hverken skal føres socialt eller beskæftigelsespolitik over boligområdet, og lån skal ydes på baggrund af professionel kreditvurdering.
Landsstyret kan således på baggrund af, at arbejdet allerede i gang ikke anbefale, at beslutningsforslaget nyder fremme, men ønsker en grundig debat af forslagets indhold med henblik på at Landsstyret kan fremsætte et gennemrevideret og bearbejdet forslag til ny landstingsforordning om støtte til nybyggeri på Landstingets forårssamling 2004.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Vi
går over til partiernes ordførere. Kalistat
Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Til Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen’s forslag har vi fra Siumut denne kommentar.
Forslagsgiveren har ret i , at mulighederne for at få egen bolig, er uopnåelig for mange. Uden at nævne alle goderne ved egen eller andelsboliger, ved vi at det er på rette plads, at man stiler efter at så mange som muligt får egen bolig, som de selv er ansvarlige for.
Vi støtter Landsstyrets besvarelse, at man arbejder på mulighederne. Ikke mindst ungdomsboliger, der kan være med til at lette boligmangelen i fremtiden. Ved at lave opsparingskonti for de unge, er det helt sikkert, at de i fremtiden selv kan bo i eget hus.
Vi fra Siumut mener at Landstyrets plan er fremsynet, og at det er vejen for i fremtiden at få eget ansvar for boligen.
Nogle af tilbudene til at lette finansiering at boliger er pengeinstitutter og realkreditforeninger. Men disse handler kun delvis med Grønland, desværre, idet de ikke vil låne penge ud, hvis det ikke kan betale sig for dem selv. Hjemmestyrets tilbud til befolkningen kan man ikke udnytte fuldt ud. Vi fra Siumut er ikke enig i den ensidige behandling som de udefrakommende institutter praktiserer, og mener derfor at man i fremtiden finder finansieringsmulighederne her i landet.
Med disse ord støtter vi fra Siumut landsstyrets arbejde i FM 2004. Vi venter med spænding Landsstingets nye og velforberedte fremstilling af sagen
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at alle muligheder til bekæmpelse af bolignøden udnyttes.
Johan Lund Olsen’s forslag, som Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud, vil kunne afhjælpe væsentligt på boligmanglen og vil udstrække de økonomiske vi har til rådighed. En realisering af forslaget vil bane vejen for at de fleste vil kunne bo i eget hus og i øvrigt opfylde flere boligpolitiske mål samtidigt.
Forslaget vil gøre det muligt for lavindkomstgruppen at bo i en bolig, de kan kalde deres egen, og de vil kunne nyde samme rettigheder som egentlige boligejere. Selvfølgelig vil der altid være nogle som hellere vil bo eller bliver nødt til at bo i en lejebolig, men vi mener nu engang at det at bo i sit eget hus, passer bedst til den grønlandske levevis.
Landsstyret bør i forbindelse med fremsættelsen af et nyt forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri i foråret 2004, inkludere Johan Lund Olsens forslag, for det er det hidtil bedste forslag Landstinget indtil nu har set, m.h.t. til at etablere mulighed for at lavindkomstgruppen kan anskaffe sig egen bolig.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Til landstingsmedlem Johan Lund Olsens beslutningsforslag til fremme om lovgivning om almene medejerbolig har Atassut følgende bemærkninger.
Forslagsstilleren nævner helt klart, at alle har ret til selv at bestemme om de vil have ejerbolig eller andelsbolig. Atassut forstår udmærket, når forslagsstilleren sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier.
Vi har dog i Atassut svært ved at forstå, at forslagsstilleren som eksempel bruger introducerede danske og engelske boligformer som egnede i vort boligmarked. Vi er i Atassut af den opfattelse, at vores anlægsmetode ikke kan sammenlignes med det, der bliver praktiseret i nævnte lande, da forholdene i vort land er helt anderledes i forhold til nævnte lande.
Landsstyret tilkendegav i deres svar, at en lejer ved indkomstnedgang har mulighed for at søge om boligsikring. Videre tilkendegiver Landsstyret i deres svar, at Landsstyret vil udfærdige forslag til en lejeordning, som vil have mærkbar indflydelse på lejeres aktuelle forhold, og at denne ordning også vil have indflydelse på boligejernes fundamentale ansvarsfølelse.
Atassut tilslutter sig Landsstyrets besvarelse, da de animerer fremme af forslaget. Atassut vil med glæde afvente Landsstyrets fremlæggelse af forslag til efterårssamlingen.
Atassut skal anbefale, at beslutningsforslaget ikke bliver godkendt i dens nuværende udformning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokratere.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side mener vi, at forslaget lyder spændende. Vi vil dog henlede forslagsstillerens opmærksomhed på Finansloven for 2003, hvor der på side 75 i den danske udgave er en beskrivelse af den ordning der er beskrevet.
Vi glæder os til fra Demokraterne, at følge den udvikling, og ser frem til den efterfølgende evaluering af ordningen. Det bør for fremtiden sikres, at den indtægt Hjemmestyret får ved salget også bruges i den by, hvori indtægten er skabt. Dette vil sikre en større kapital at bygge for i de byer, hvor boligmanglen er størst.
Med disse bemærkninger glæder Demokraterne sig til at følge ordningen fremover. A ordningen allerede eksisterer, ser vi os nødsaget til at forkaste det foreliggende forslag. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Én næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejerboliger. Forslaget sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier som ikke har råd til en ejerbolig eller andelsbolig, og fra Kandidatforbundet har jeg med interesse undersøgt Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag, og har følgende bemærkninger.
Forslaget vil ikke mindst afhjælpe lavindkomstfamilierne og vil gavne enkeltpersoner. Først så skal jeg fra Kandidatforbundet præcisere, at et af de vigtigste mål er, at så mange folk i samfundet så vidt muligt har egen bolig, således at de dermed opnår tryghed i hjemmet, og at de dermed får ansvar og rettighed overfor deres egen bolig. Og her er det også, at de lavindkomstfamilier ved udnyttelsen af forskellige lovmuligheder gives en mulighed, det er også godt, idet vi ved at tro på sig selv, og ved en større selvstændighed, så er det meget vigtigt, at man har sin egen bolig.
Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget, og ønsker at det bliver behandlet i Landstingets Udvalg for Infrastruktur og Boliger inden 2. behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og den næste er Johan Lund Olsen, forslagsstilleren, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først, så vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets, partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, men især Inuit Ataqatigiits støtte, tusind tak for det.
Jeg bemærker, at man principielt så støtter Landsstyret mit forslag, sågar siger at det er et meget interessant forslag, og at der også stemmer overens med Landsstyrets initiativer. Men vi kan jo ikke komme uden om, at overgangen fra at være lejer til ejer af bolig, det er et stort skridt, og det er derfor jeg har ville bane vejen for, at man skal kunne tilbyde en slags ejerskab, fordi som en ejer, således at det kan være et mellemled mellem en ejerbolig og en lejebolig, især når vi tænker på de mindrebemidlede i vores samfund, fordi netop den gruppe også vil have de fordele et ejerskab har af en bolig har, og der mener jeg, at vi også bør kunne støtte de mindrebemidlede. Fordi de vil også gerne have indflydelse på selve udformningen af deres bolig, og dermed også betalingen af deres bolig.
Og da vi etablerede INI A/S i 995, så er det ikke lykkedes så godt med driften af det, idet lejerne hidtil som også betaler for deres husleje, og ikke har større indflydelse på deres indretning og hvad hedder det størrelsen af huslejen som det ellers var hensigten, og det kan vi heller ikke komme uden om, og det skal vi alle sammen huske på.
Og skal vi også finde en løsning på disse forhold, så har jeg så udarbejdet nærværende forslag, men jeg kan kun være glad for, at Landsstyret er godt interesseret i mit forslag, og principielt er enig i forslaget, selvom det er underlagt, at der så i den afslutning står, at Landsstyret ikke opfordrer til at man anbefaler at beslutningsforslaget nyder fremme.
Men det er jeg selvfølgelig skuffet over, men vi landstingsmedlemmer har under nærværende samling allerede oplevet op til flere gange, og jeg synes, at uanset om vi er medlemmer af Landstinget eller Landsstyret, så bør vi være med dygtige i den retning, fordi når forslagene er gode, og de stemmer overens med målsætningerne, så bør vi kunne fremme dem, og det har vi også god forståelse for i Inuit Ataqatigiit, og vi er heller ikke tilbageholdende med at støtte oppositions eller et andet partis forslag, og det gør vi gerne når forslagene er gode, og når vi ikke har anledning til kritik.
Nærværende beslutningsforslag siger Landsstyret er meget interessant idet de jo bruger disse bemærkninger i deres indledning, og at det også stemmer meget godt med deres initiativer, og det er så det de også har sagt i deres indledning, men man vil ikke støtte forslaget. Der er mange ting vi kan undre os over her ved nærværende forårssamling,
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. Først vil jeg også på vegne af Landsstyret sige tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne, idet efter hvad jeg kan se, så er der et absolut flertal der støtter Landsstyrets besvarelse, og til forslagsstilleren skal jeg lige gøre rede for, at det selvfølgelig er korrekt, at et sådan et forslag er meget interessant, og det er ud fra det, at vi har arbejdet med det i Landsstyret.
Men jeg skal også minde om, som Demokraternes ordfører også har bemærket, at finanslovsforslaget og i bemærkninger der kan man se, at sådan et initiativ allerede er igangsat i Direktoratet, og at den stemmer meget godt overens med forslagsstillerens forslag. Men jeg skal også nævne, at forslagsstillerens i sit forslag og sine begrundelser herfor kommer ind på nogle formål, det gør han jo selvfølgelig som politiker, men han kommer ikke nærmere ind på på hvilke måde man kan arbejde med sagen.
Men jeg synes, at sager der allerede er igangsat, og som også stemmer overens med forslagsstillerens indstiller og forslag, og derfor har vi ikke fundet anledning til at nærværende beslutningsforslag nyder fremme, og derfor synes vi heller ikke, at vi træffer en beslutning herom, idet Landsstyret allerede meget klart gennem Finansloven har givet udtryk for, at en sådan en opgave allerede er igangsat.
Og under forårssamlingen 2004, så vil der så komme et lovforslag herom, og det er det jeg kort redegør for, idet Atassuts ordfører blandt andet siger, at Landsstyret skal fremkomme med nærværende lovforslag til efterårssamlingen, men det rigtige er, atm der kommer er lovforslag til forårssamlingen 2004
Og jeg skal også lige præcisere, hvor man også har påpeget nogle forskellige metoder, og finansieringsmuligheder i Grønland, der er det sikkert, at man ved den nøjagtige udarbejdelse af lovforslaget, så vil man have et tæt samarbejde med Boligudvalget, således at vi nok kommer i større forståelse med hinanden med henblik på de forskellige formkrav der kræves med hensyn til indholdet af loven.
Og jeg vil også tilføje, at forslagsstilleren også i sit andet indlæg også kom ind på, at ved den nye udformningen, så kom han også ind på, at man også skal etablere beboerforeninger, og forslagsstilleren kom også ind på de forskellige ordninger der er såvel i England som i Danmark, der er der så mulighed for, at det offentlige giver tilskud, således at man reducerer huslejebetalingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Selvom vi vistnok alle sammen er enige, men først med hensyn til Palle Christiansen, så skal vi udtale, at her ved Landstingets fremlæggelse til finanslovsforslaget, og Johan Lund Olsens forslag, at det blot er en tilfældighed, at de næsten er ens, landstingsmedlemmerne har frist til at fremsætte dagsordensforslag til den 4. februar, og Landsstyret har så også fremsat næsten tilsvarende forslag. Jeg ved ikke om de har snakket sammen. Dengang viste vi jo ikke hvem der skulle være Landsstyremedlem, og der er blot noget som er lykkedes i den forbindelse.
Men Johan Lund Olsen nævnte i sit forslag, om hvordan man kan få finansieret denne medejerbolig, og hvor Landsstyret så i deres fremsatte et mere begrænset forslag i deres forslag til Finansloven. Disse hænger sammen, men det er blot en tilfældighed.
Og med hensyn til Atassuts ordfører, at med hensyn til at introducere danske og engelske boligformer, at man så har indhentet nogle inspiration derfra, så kan de ikke forstå, hvorfor man skal indføre sådan nogen her Grønland. Men det er det som Landsstyret også nævnte, at sådanne nogle boligformer, hvor det offentlige og samfundet kan få inspiration udefra, selvfølgelig ved vi, at i England, hvor der er meget stor lønmodtagere, så kan man også lave nogle gode og velfungerende forslag for at afhjælpe de lavindkomstfamilier.
Med hensyn til det sidste, så skal jeg blot udtale, at man vil arbejde for, at dette forslag og Landsstyrets forslag mødes sammen,. Det ønsker vi selvfølgelig også, og håber på at samtlige forslag kan blive udnyttet, og vi vil blot håbe på at man i Boligudvalget og her vil kunne fremlægge, at man altså er enige, som det er tilfældet i dag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er ikke første gang, at jeg kom til at tænke over, men med hensyn til behandling af andre punkter, så kom jeg i tanke om, at bemærkningen om, at allerede igangværende sager, at man så har støttet dem, og at man så giver afslag til forslagene. Og når vi så tænker over det, om den meget kostbare tid som vi bruger her i Landstinget, så burde vi selvfølgelig udarbejde sagerne omhyggeligt, og vi bruger en meget omfattende administration. Når vi tænker på, at i politik arbejde, så er en af målsætningerne, at få formindsket administrationen.
Og jeg mener, at vi også bør tænke på os selv, i forbindelse med vores landstingsarbejde, derfor er det også nok helt sikkert, at man overfor Formandskabet bør kræve, atm sager og forslag om man kan sikre om sådanne sager ikke allerede bliver behandlet af Landsstyret, fordi indtil nu har vi oplevet flere sager, hvor Landstinget har brugt lang tid på at få dem behandlet, og hvor Landsstyret også har brugt lang tid på at lave det.
Men at man så yder meget stor støtte til dem fra flertallet, og så bruger man meget kort tid på at sagerne allerede pågår, så kan man ikke støtte dem. Lad os forestille os den tid vi bruger og den tid Landsstyret bruger, hvor meget det koster, og hvor meget administration det koster, og derfor med hensyn til allerede igangværende sager, så er det et spørgsmål om, at forinden at de bliver bragt her til, at Formandskabet bør være opmærksom på dette forhold, om det er nødvendigt, at det skal debatteres her i Landstinget.
Selvfølgelig med hensyn til denne sag, og at det er meget attraktivt, og at der banes vej for at lavindkomstfamilierne kan få egen bolig, det støttede jeg, og jeg brugte også den tid der var nødvendigt. Men det er også lidt skuffende, at når man har arbejdet med det, så bliver sagerne nærmest vurderet som meget små, selvom vi er vidende om, at sagen allerede gennemføres fra Landsstyret, og at denne sag her tilknytning til denne vil blive besluttet på et senere tidspunkt, det er derfor jeg på mine indlæg i det tidligere, at man uden blot at give afslag på allerede igangværende, hvorfor kan man ikke ligeså godt medtage det til det allerede igangværende sager, selvom vi kan se, at med hensyn til nogle blandt andet konkrete forslag, så selvom det ikke er så hensigtsmæssigt med allerede igangværende, og så med hensyn til den tid der bliver brugt, og de forskellige metoder man har brugt, så kan det selvfølgeligt været begrænset.
Men efter at have påpeget dette, så vil jeg lige nævne, at med hensyn til boligområdet, så ser vi også frem til det som Landsstyret vil fremsætte vedrørende boligområdet og den debat det vil afstedkomme.
Og i den forbindelse, så har det forrige Landsting, og Landsstyre og Landsting, så er det sådan, at med hensyn til selvbyggerhuse, som også heldigvis er åbnet mulighed for at blive bygget, også hos os i byerne, og når man så tænker på det, så er der også nogen personer, men det er selvfølgelig ikke alle personer, som har masser af penge, kan få egen bolig ved blot at bruge 37.000 kr. man kan blot nævne det blot var en gave fra det offentlige. Derfor bør man overveje denne mulighed, at lade den blive brugt i byerne, og det er altså lavindkomstgrupperne, der ikke har mulighed for at købe egen bolig ved blot at bruge 35.000 kr. selvom denne boligform bliver udnyttet meget godt i bygderne, men i byerne, at sådanne muligheder, det bør undersøges og revurderes, det bør man nøje overveje, det er det jeg mener.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og den næste er så Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Ja jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt alle sammen klart er enige om, at dette er vigtigt, og at vi alle sammen støtter at det bliver realiseret, og her har man brugt en hel masse ord med hensyn til hvilken forslag der ellers byrde betegnes som den der har 1. prioritet, men uanset dette, så er jeg glad for, at vi her har fundet en målsætning, hvor vi kan være enige om, også samles om.
Og der skal ikke herske tvivl om, at vi i Udvalget aktivt vil vurdere forslaget. Og med hensyn til det fremtidige udvalgsarbejde, så mener vi ikke, at vi skal bruge tid på at nævne det, for som bekendt, at der uanset at der er sket tilsvarende tidligere, så har vi også dokumentation for at udvalget kan arbejde omhyggeligt og godt, og så skal der ikke herske tvivl om, at udvalget som kotume vil udføre sit arbejde omhyggeligt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger og Miljø.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Jeg mener, at jeg også har været medlem af Landstinget i en årrække, at Landstingets Forretningsorden, som jo løbende bliver opdateret, og hvor jeg også har fulgt med, men nu hvor jeg har orlov for Landstinget og fortsat mir arbejde som Landsstyremedlem, og med hensyn til de faldne bemærkninger der faldt omkring forslaget, dem vil jeg ikke undgå at kommentere, og med hensyn til det der blev fremsat fra Kandidatforbundets Anthon Frederiksen.
Vi skal huske på, at der er tale om landstingsbeslutningsforslag, og i henhold til Forretningsordenen, så står der om, hvordan sådanne beslutningsforslag skal behandles, og det er på den baggrund Landstinget arbejder. Og med hensyn til beslutningsforslagene, så skal man enten acceptere dem eller give afslag til dem, det er de to muligheder man har.
Og derfor giver vi ikke blot afslag fra Landsstyret blot for at give afslag, det er ikke hensigten, og det har vi heller ikke gjort her, vi har ikke givet afslag for blot at give afslag, vi sagde meget klart, at med hensyn til en grundig debat, og forslagets indhold, og med henblik, at vi kunne fremsætte den allerede igangværende sag vil medtage denne, men sådan en sag der allerede er tilpasset til allerede igangværende sag, så opfordrer vi til at den bliver godkendt, alt kan jo ikke startes fra starten af med hensyn til allerede igangværende sager. Selvfølgelig i den forbindelse, så ser Forretningsordenen ud til at blive revurderet, og det er så de enkelte landstingsmedlemmer meget ansvarlige om, hvordan de vil fremsætte og forfølge deres forslag.
Og i henhold til forretningsordenen, så sal sådanne forslag også blive debatteret hos os i Landstinget, og det gør vi også her. Jeg mener, at vi ikke kan skændes om dette forhold, men en forbedring af forretningsordenen og at Landstinget og Landssyret, at det samarbejde der skal ske der, det må man også tydeliggøre og opnå meget gode rationaliseringer.
Afslutningsvis
vil jeg blot sige tak endnu engang til de faldne bemærkninger, og jeg skal også
udtale, at Landstingets Boligudvalget også i samarbejde med dem med hensyn til
det der blev nævnt, og forslagene dem vil vi også medtage i vores vurdering, og
det er så det lovforslag som vi udarbejder fra Landsstyrets side.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der har bedt om ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg vil ikke komme med et meget forhalende indlæg, men jeg vil lige blot kommentere det som Siumuts ordfører Kalistat Lund kom ind på, at jeg godt støtte dig med hensyn til at beslutningsforslaget ikke bliver givet afslag sådan uden videre, men at i gerne vil forfølge den og gerne arbejde med det i udvalget, og er åbent fra dette fra Siumut, det er jeg meget glad for.
Fordi så vidt jeg husker så indstiller Anton noget i sit indlæg, og det skal vi også allerede gøre i henhold til vores Forretningsorden, fordi der er en beslutning i ' 14, som lyder, og det er så 1. punkt i § 14, ”det er et udvalgs hovedopgave at behandle et forslag, der af Landstinget henvises til udvalgsbehandling”, men så i stk. 2, så lyder den således: ”Indenfor sit fagområde, så er et udvalg forpligtet til, at blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret, at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn”, og det vil så sige opgaver fra Landsstyret og uden as vente på det, så kan udvalget selv indkalde Landsstyret til samråd og forfølge forskellige sager, som allerede bliver behandlet i Landstinget, og også nogle sager som endnu ikke har været behandlet af Landstinget, som vedrører deres område, det kan de forfølge.
Og derfor med hensyn til Kalistat Lund, Siumuts ordførers bemærkninger, dem er jeg glad for, og med henvisning til denne § 14, stk. 2, den bestemmelse der står der, så regner jeg med, at dette beslutningsforslag, også med hensyn til efterårssamlingen kunne blive behandlet nøje i udvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet, og den bliver 2. behandlet til efterårssamlingen, og vil blive behandlet i Boligudvalget.