Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 samt 100 mio. kr. i hvert af overslagsårene til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 12. november 2003 gennemgået Ole Dorphs beslutningsforslag.

Forslagsstillerens begrundelse for forslaget

Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at man i flere år - i og uden for Landstingssalen - har debatteret udbygningen af erhvervslivet i Grønland, men desværre uden synlige resultater.

Det er på tide, at debatterne føres ud i livet. Udviklingsarbejdet i det grønlandske erhvervliv har været for lille, samtidig med, at driftsudgifterne i de seneste er år vokset markant. Det kan Grønland ikke bære. Grønland er også på vej mod mere selvstyre og dermed forventet reduk-tion af bloktilskuddet fra Danmark.

Hvis vi i Grønland skal opretholde vores levestandard, må der i de nærmeste år etableres flere virksomheder, og skatteindtægterne må øges markant.

Vi skal for alvor påbegynde arbejdet nu og kan ikke længere vente på flere rapporter og redegørelser. Vi ved jo næsten, at disse vil anbefale nødvendigheden i at satse på uddannelse og erhvervsudvikling.

Det er i de kommende år absolut nødvendigt med større bevillinger til videreudvikling af fiskeriet, større tiltag omkring forsøgsfiskeri, større selvforsyning af kød, mere satsning på råstofområ det og større turismeudvikling.

Udvalgets overvejelser

Udvalget hilser forslaget velkommen. Forslaget lægger sig op ad de anbefalinger, der er påpeget af bl.a. Fællesudvalget for Erhvervsudvikling i Grønland, Selvstyrekommissionen og Landsstyrets "Strategi- og handlingsplan for erhvervsfremme" samt "Beretning om erhvervs-fremmeindsatsen".

Udvalget er enig i, at der skal ske en øget erhvervsudvikling. Der er behov for nye offentlige og private erhvervsvirksomheder. Der er behov for gode rammebetingelser for erhvervslivet, ligesom der skal arbejdes for at dæmpe omkostningsniveauet herunder også for vand- og energiområdet. Det skal ske ikke kun for det eksisterende erhvervsliv, men også for nye iværksættere.

Udvalget er enig med forslagsstilleren i, at de mange ord, der er sagt, og de rapporter, der er skrevet til støtte for erhvervssektoren, bør føre til mere konkrete initiativer.

Udvalget finder det vigtigt, at man, udover videreudviklingen af de eksisterende erhvervsom-råder, også skal være åbne overfor nye erhvervstyper og give plads til disse.

Det offentlige må til tider virke som "fødselshjælper" især til større erhvervsprojekter. Love alene er ikke altid nok til erhvervsinitiativer. Der mangler ofte startkapital især til de store erhvervsprojekter. Alle ved, at etablering af egen virksomhed kan være en bekostelig affære.

Vi har ikke ubegrænsede midler i Grønland, så derfor må vi foretage en skarp prioritering af, hvordan vi anvender midlerne på Finansloven. Det offentlige må nøje overveje, hvornår det fører erhvervspolitik og hvornår det fører beskæftigelsespolitik. I erhvervspolitikken må investeringsmidlerne anvendes der, hvor de giver det bedste afkast.

En udvikling af det grønlandske erhvervsliv skal baseres på rentable og fremtidssikrede virksomheder. Det er nøglen til en sund velfærdsudvikling i samfundet.

Private initiativer af enkeltmandsfirmaer eller af selskaber er meget lidt udbredt i Grønland. Så disse initiativer skal gives opmærksomhed og støttes op omkring.

Et enigt udvalg skal om forslaget bemærke:

ÿ At Landsstyret giver udtryk for, at forslaget er på linie med det aktuelle finanslovs-forslags intentioner om at frigøre midler til egentlige udviklingsaktiviteter.

ÿ At Landsstyret mener, at det i princippet er på bølgelængde med forslagsstilleren, og derved imødekommer forslagsstillerens hovedformål med forslaget. Hvilket Lands-styret også agter at udmønte ved konkrete forslag i løbet af foråret 2004.

ÿ At Landsstyret har til hensigt snarest at påbegynde de nødvendige analyser og forar-bejder omkring en eventuel etablering af en fond eller lignende konstruktion, som skal have til formål at tilvejebringe flere midler til udvikling indenfor erhvervs- og uddannelsessektoren, sådan som forslagsstilleren efterlyser.

ÿ At dette udredningsarbejde blandt andet skal afdække hvilke konkrete aktiviteter, der skal omfattes af en sådan konstruktion, og hvordan kapitalformidlingen derfra mest hensigtsmæssigt kan ske samt finansieringsbehovets størrelse for at etablere denne.

ÿ At Landsstyret redegører for, hvordan det vil disponere de måske mere end 100 mio. kr. det regner med at afsætte yderligere til erhvervsfremme og i denne forbindelse til styrkelse af uddannelserne i de kommende år.

ÿ At det sandelig ikke håber, at Landsstyrets analyser og udredningsarbejder i denne forbindelse, lider samme skæbne som diverse tidligere rapporter og redegørelser,som forslagstilleren gerne vil have ført ud i livet. Derfor vil udvalget følge sagen nøje.

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund at forslaget ikke godkendes i sin nuværende form, men anmoder om at Landsstyret tager udvalgets bemærkninger til grund for det videre arbejde.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behand-ling.

	Ole Dorph, formand, Siumut
Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit		Ruth Heilmann, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

 

 

Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi 100 mio. kr.-inik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio. kr.-inik

immikkoortitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani tunniunneqartoq

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, Siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq, Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 12. november 2003-mi siullermeerneqareermat Ole Dorphip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa misissuataarpaa.

Siunnersuuteqartup siunnersuumminut tunngavilersuutai

Siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutigaa, ukiuni arlaqalersuni - Inatsisartut ataatsimiittarfiani avataanilu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinerup oqallisigineqartarnera, kisianni ajoraluartumik ersarissumik angusaqarfiunngitsumik.

Piffissanngorpoq oqallisigineqartut piviusunngortinneqarnissaannut. Nunatsinni inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq annikippallaarsimavoq, ilutigalugu ingerlatsinermi aningaasartuutit annertoorujussuarmik amerleriarsimapput. Kalaallit Nunaata tamanna nammassinnaanngilaa. Kalaallit Nunaat namminersuleriartorpoq, taamalu Danmarkimiit tapiissutigineqartartut ikileriarnissaat naatsorsuutigineqarluni.

Kalaallit Nunaanni inuuniarnikkut atugarisavut taamaaginnassappata ukiuni qaninnerni suliffeqarfiit amerlanerusut pilersittariaqarpavut, akileraarutitigullu isertittakkavut annertuumik amerlisillugit.

Suliamik pimoorussilluta aallartittariaqalerpugut nalunaarusiat nassuiaasiallu amerlanerusut utaqqeqqissinnaajunnaarpavut. Imaagunarpormi ilinniartitaaneq inuussutissarsiutillu ineriartortinnissaasa pisariaqarnerat taakku kaammattuutigissagaat.

Ukiuni aggersuni aalisarnerup ineriartorteqqinneqarnissaanut amerlanerusunik aningaasaliinissaq, misileraalluni aalisarnermik annertunerusumik suliniuteqarnissaq, neqinik imminut annertunerusumik pilersornissaq, aatsitassat tungaasigut annertunerusumik iliuuseqarnissaq takornariaqarnerullu annertunerusumik siuarsarneqarnissaa pisariaqarluinnartussaavoq.

Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai

Ataatsimiititaliap siunnersuut tigulluarpaa. Siunnersuut ilaatigut Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermik siuarsaanermut ataatsimut ataatsimiititaliamit, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitamit aamma Naalakkersuisut "Iliusissat- aamma inuussutissarsiutinik siuarsaanermi iliuusissatut pilersaarut"-mit aammalu "Inuussutissarsiornermik siuarsaanerup suliniutigineqarnera pillugu nalunaarusiaq"-mit kajumissaarutigineqartunut naapertuutikannerpoq.

Inuussutissarsiuutinik ineriartortitsineq annertusarneqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigaa. Pisortat namminersorlutillu inuussutissarsiuteqartut suliffeqarfiinik nutaanik pisariaqartitsisoqarpoq. Inuussutissarsiuuteqarnermi sinaakkusiussanik pitsaasunik pisariaqartitsisoqarpoq, soorluttaaq aningaasartuutit appartinniarneqarnissaannik suliniuteqartoqartariaqartoq, tamatumunngalu ilanngullugu imermut nukissiuutinullu tunngasut ilanngullugit. Inuussutissarsiutit pioreersut kisiisa pinnagit aammali aallarnisaasunut nutaanut tunngatillugu pisariaqarluni.

Ataatsimiititaliap siunnersuuteqartoq isumaqatigaa, oqaaserpassuit oqaatigineqartut, inuutissarsiutit pillugit tapersiutitut allanneqartut suliniutinik sukumiinerusunik kinguneqartariaqalersut.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inuutissarsiutit pioreersut ineriartorteqqinneqarnissaasa saniatigut inuussutissarsiutaasinnaasunik nutaanik ammaassinissaq periarfissiinissarlu pingaaruteqartut.

Pisortat pingaartumik inuussutissarsiutitut ingerlatanut annertunerusunut "ernisussiortutut" ilaatigut atuuttariaqartassapput. Inuutissarsiutinik suliniuteqarnermi inatsisit tamatigut kisimik naammanneq ajorput. Aallartisaanermi aningaasanik amigaateqakulasoqartarpoq, pingaartumik inuutissarsiutinik ingerlatani annertuuni. Kikkut tamarmik nalunngilaat nammineq suliffeqarfiutissamik aallarnisaaniarneq akisoorujussuusinnaasartoq.

Kalaallit Nunaanni killeqanngitsunik aningaasaateqanngilagut, taamaattumik Aningaasanut Inatsimmi aningaasat atorneqarnissaat sukangasuumik pingaarnersiortariaqarpavut. Pisortat sukumiisumik eqqarsaatigisariaqarpaat qaqugukkut inuussutissarsiornermut naalakkersuinikkut isummissanerlutik qaqugukkullu suliffissaqartitsiniarnermut naalakkersuinikkut isummissanerlutik. Inuussutissarsiornerup iluani naalakkersuinermi aningaasaliissutigineqartut iluanaarutaanerpaaffissaanni atorneqartariaqarput.

Nunatsinni inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq suliffeqarfinnik imminut akilersinnaasunik siunissamilu ingerlalluarsinnaasunik aallaaveqartariaqarpoq. Inuiaqatigiinni atugarisatigut peqqinnartumik ineriartornissamut tamanna aqqutissaavoq.

Sullivinnik kisimiilluni ingerlatanik namminersortut ingerlatsiviilluunniit suliniuteqartarnerat Kalaallit Nunaanni atorneqanngingajavippoq. Taamaattumik suliniutit tamakku eqqumaffigineqartariaqarput tapersersorneqarlutillu.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuummut tunngatillugu oqaatigissavai:

ÿ Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuutip ineriartortitsinermi suliniutivinnut aningaasanik atugassiinissanik immikkoorsitsinissamik siunertamut siunnersuut naapertuuttuusoq Naalakkersuisut isumaqartut.

ÿ Naalakkersuisut isumaqartut siunnersuuteqartoq tunngaviusumik paaseqatigineqartoq, taamaalillunilu siunnersuuteqartup siunnersuummigut anguniagaa pingaarneq akuersaarneqartoq. Tamannalu 2004-mi upernaap ingerlanerani piviusunik siunnersuuteqarnikkut Naalakkersuisut aammattaaq piviusunngortilersaaraat.

ÿ Siunnersuuteqartup ujartugaatut inuussutissarsiuteqarfinni ilinniagaqarfinnilu ineriartortitsinissamut aningaasanik amerlanerusunik pissarsinissamik siunertaqartumik aningaasaateqarfimmik aaqqissuussinermilluunniit tassunga assingusumik pilersitsisinnaaneq pillugu misissueqqissaarnernik piareersaatinillu suliaqarnermik pisariaqartumik Naalakkersuisut piaartumik aallartitsinissamik eqqarsaateqartut.

ÿ Qulaajaanermik suliaqarnerup tamassuma qulaajaavigissagaa aalajangersimasumik suliniutit qanoq ittut aaqqissuussinermi taamaattumi pineqassanersut, aammalu tassanngaanniit aningaasalersuinissap pinissaa naleqqunnerpaamik qanoq pisinnaasoq kiisalu taassuma pilersinneqarnerani aningaasaliiffigineqarnissaata annertussusia.

ÿ Ukiuni aggersuni inuussutissarsiornerup suli siuarsarneqarnerunissaanut tassungalu atatillugu ilinniartitaanerup iluani ineriartortitsinissamut immaqa 100 mio. kr.-init amerlanerusunik Naalakkersuisut qanoq atuiniarnertik nassuiassagaat.

ÿ Ataatsimiitaliap tassunga atasumik Naalakkersuisut misissueqqissaarneri qulaajaanerilu siunnersuuteqartup piviusunngortinneqaqqullugit kissaatigisai nalunaarusiat nassuiaasial-lu assigiinngitsut assigalugit pineqassasut neriuutiginngilluinnaraa. Taamaattumik uani pisut ataatsimiititaliamit malinnaafigineqaqqissaassapput.

Tamanna tunngavigalugu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuerinngilaa, kisiannili inassutigissallugu Ataatsimiititaliap oqaatigisai Naalakkersuisut pilersaarusiornerminni aallaavigissagai.

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat taama oqaaseqarluni siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

_______________________

Ole Dorph, siulittaasoq,

Siumut

________________________ ________________________

Ane Hansen, siulittaasup tullia Ruth Heilmann

Inuit Ataqatigiit Siumut

_____________________ ________________________

Finn Karlsen, Per Skaaning,

Atassut Demokraatit