Samling

1. februar 2003                                                                   

              EM 2003/121

              FM 2003/49

I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 32 skal jeg hermed fremsætte følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

Når et hus brænder, rykker brandmændene ud for at slukke branden. Det er en helt naturlig rækkefølge, som man ikke tænker nærmere over. Og heldigvis for det. Derimod er det de færreste, som overvejer hvilke risici, der er forbundet med at udføre hvervet som frivillig brandmand.

At være brandmand i dag er både et hårdt og et ikke helt ufarligt arbejde at udføre. Det er eksempelvis forbundet med en vis risiko, når de skal hente mennesker ud af brændende huse i forbindelse med redningsaktioner, eller når de skal bevæge sig rundt i det brændende hus med fare for nedstyrtning. Derfor er det magtpåliggende, at brandmændene modtager så god en uddannelse i brandtjeneste som muligt, således de dels kan slukke brandene så effektivt som muligt og dels udføre opgaven på en sådan måde, at risikoen fortab eller lemlæstelse af mennesker bliver så minimal som muligt – både for dem selv og borgerne.

Ifølge en redegørelse (se bilag) fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er der opgjort et efterslæb svarende til 8 mio. kr. Derudover kommer der en efterfølgende opdatering, som årligt vil være en udgift på 2,5 mio. kr.

Vores frivillige brandmænd udfører i  dag en så vigtig samfundsopgave på så god en måde, at ovennævnte forøgelse af deres bevilling kun vil være på sin plads. Da Hjemmestyrets økonomiske ramme forventes at være stram i år og de kommende å r, vil det være hensigtsmæssigt at få forholdet bragt i orden over en periode på tre år.

1. februar 2003

              UKA 2003/121

              UPA 2003/49

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Qatserisartut ilinniartitaanerisa pitsaassusia inatsimmi piumasaqaatigineqartumut nallersuuteqqullugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Nassuiaat naapertorlugu maannakkorpiaq aningaasanik 8 mio.  kr.‑it amerlaqataannik pisariaqartitsisoqarpoq. Taakku saniatigut siunertamut ukiunut missiliuusiorfiusunut suli 2,5 mio. kr.‑inik aningaasaliisoqassaaq. Nunatta aningaasaqarniarnera pissutigalugu tamanna ukiut pingasut ingerlaneranni pisariaqarpoq.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

Illumik ikuallattoqartillugu qatserisartut qamisaajartortinneqartarput. Pisullu taamatut tulleriinneqartarnerat pissusissamisoortutut isigalugu eqqarsaatiginerluunniit ajorparput. Qujanaqaarmi taamaammat. Ikittuinnannguillu eqqarsaatigisarpaat nammineq kajumissutsimik qatserisartutut sulinermi navialiffiusinnaasut suunersut.

Ullumikkut qatserisartuussagaanni suliaq oqimaatsuullunilu navianaatsuinnaanngilaq. Assersuutigalugu illumit ikuallattumit annaassiniarnermut atasumik inunnik aallertussaagaanni, imaluunniit illumi ikuallattumi angalanermi illumi nakkaattoqarnissaa aarlerinarpat tamanna navialinermik  kinguneqarsinnaavoq. Taamaammat qatserisartut qatserisartoqarfimmi suliaqartinneqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik ilinniartitaanissaat pimoorullugu suliassaavoq, ikiuallattoqartillugu qamisaalluarsinnaaqqullugit, ilaatigullu suliartik ima ingerlassinnaaqqullugu; inuit ‑ qatserisartut nammineq innuttallu eqqarsaatigalugit ‑ inuunerisa annaaneqarnissaat timikkulluunniit ajoqusernissaat sapinngisamik annikinnerpaaffissaaniitinneqartariaqarlutik.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup nassuiaasiaa (takuuk ilanngussaq) malillugu kinguaattoorutit 8 millioner koruuninik annertussusilittut ilinniartitaanikkut atugassatut amigaatigineqartut naatsorsorneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut malitsigisatut ilinniartitaanikkut malittarinnitsitsinissaq ukiumut 2,5 millioner koruuninik aningaasartuutaasussaq ilanngutassaavoq.

Qatserisartorisavut ullumikkut inuiaqatigiinni suliassamik pingaarutilimmik pitsaasumik isumaginnipput, taamaalillunilu qulaani taaneqartut tunngavigalugit aningaasaliiffigineqartarnermikkut qaffaavigineqarnissaat pissusissamisuuinnassalluni. Ukioq manna Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut atuiffigisinnaasaat killilerujussuussasoq naatsorsuutigineqarsinnaammat pissutsit ukiunik pingasuni sivisussusilimmi iluarsiartuuaartinneqarnissaat naapertuutissaaq.