Samling

20120913 09:27:01
Forelæggelsesnotat-1

7. marts 2003


            FM 2003/123





Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. for medlemmer af Landstinget og Landsstyret.


(Landstingets Formandskab)




Forelæggelsesnotat.



1. behandling





Formandskabets forslag er baseret på rapporten fra den uvildige arbejdsgruppe Landstinget nedsatte i december 2001 med henblik på forberedelse af en ny vederlagslov.



Kun på tre punkter følger det fremlagte forslag ikke fuldt ud arbejdsgruppens anbefalinger:



ÿ          af hensyn til befolkningens accept foreslås vederlag til Landstingets medlemmer svarende til lønramme 35, hvor arbejdsgruppen foreslog den højere lønramme 36,



ÿ          af hensyn til ligelig behandling af Landstingets medlemmer foreslås, at medlemmer med bopæl i Nuuk, der mister deres bolig som resultat af valget til Landstinget, kan anvises bolig i Nuuk på samme betingelser som medlemmer fra kysten, der ønsker at flytte til Nuuk,



ÿ          af hensyn til den indførte praksis hvor Landsstyremedlemmer søger orlov fra Landstings‑arbejdet på ubestemt tid, medens hvervet som landsstyremedlem varetages, er der opstået et behov for særlige regler om eftervederlag til suppleanter.



Disse fravigelser fra arbejdsgruppens anbefalinger er udførligt omtalt i bemærkningerne til forslaget.



Under hensyn til den arbejdsbyrde og den betydning, der er forbundet med hvervet som medlem af Grønlands Lands‑ting, er hvervet blevet en fuldtids beskæftigelse, der bør vederlægges med lønnen for en tjenestemand i lønramme 35 med de dertil hørende tillæg, i alt 334.874 kr. årligt.



Da hvervet som medlem af Grønlands Landsting foreslås vederlagt som en fuldtidsbeskæftigelse, bortfalder begrundelsen for særskilt vederlæggelse af udvalgsarbejde. Ved fordelingen af udvalgsposter forekommer det derfor rimeligt, at medlemmer af særligt arbejdskrævende udvalg får færre udvalgsposter end andre.



Da medlemmerne af Grønlands Landsting forudsættes at lægge en normal fuldtids indsats i deres politiske hverv, og da de lønnes som en tjenestemand i lønramme 35, må der være en grænse for, hvor megen anden lønnet virksomhed, de kan påtage sig. For ansatte i den private sektor forudsættes dette at regulere sig selv. For andre bestemmes det i lovforslaget, at deres samlede indtægt fra offentlige stillinger og hvervet som medlem af Landstinget højst må udgøre 1,5 gange landstingsvederlaget. Med offentlige stillinger og hverv forstås stillinger og hverv indenfor staten, Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, herunder bestyrelsesposter i helt eller delvist offentligt ejede selskaber.



Denne ordning med et loft over Landstingsmedlemmers samlede indtjening vil have stor betydning for flere af Landstingets medlemmer. Det kan diskuteres om dette er rimeligt, da medlemmerne ikke kendte denne forudsætning forud for valget i december 2002. Der er fremsat ønsker om, at denne bestemmelse først sættes i kraft efter nyvalg. Dette kan naturligvis indgå i et eventuelt ændringsforslag til senere behandling, såfremt Landstinget i dagens debat tilkendegiver dette overfor Formandskabet.



Landstingsmedlemmernes nuværende omkostningstillæg på 50.000 kr. årligt bevares, men gøres skattepligtigt i det omfang det ikke udnyttes til dækning af dokumenterede fradragsberettigede omkostninger.



Landsstyremedlemmerne og Landstingets formand modtager intet omkostningstillæg, men får dækket de med deres hverv forbundne omkostninger.



Udover landstingsvederlaget på 334.874 kr. årligt modtager medlemmer af Landsstyret et vederlag på 388.085 kr. årligt, svarende til lønramme 39 inkl. tillæg, hvilket giver dem et samlet vederlag på 722.959 kr. årligt.



Formændene for Landstinget og Landsstyret modtager samme vederlag som medlemmerne af Landsstyret plus et særligt formandsvederlag på 137.845 kr. årligt, i alt 860.804 kr. årligt.



Formændene for Landstinget og Landsstyret har fri bolig i Nuuk. Medlemmer af Landsstyret har tjenestebolig i Nuuk, og der kan anvises bolig til medlemmer af Landstinget, som med deres husstand ønsker fast bopæl i Nuuk.


Efter at Grønland er blevet én valgkreds har Landstingets medlemmer et øget behov for at foretage orienteringsrejser i Grønland og møde befolkningen i hele landet. Landstingsmedlemmers adgang til at foretage orienteringsrejser udvides, således at der i hvert kalenderår kan foretages rejser indenfor en beløbsramme på kr. 30.000,‑.



Familie til medlemmer fra kysten gives øgede muligheder for ledsage‑ og besøgsrejser. I Land‑stingsmedlemmers tilfælde kan ægtefælle/ samlever og børn under 18 år få en ledsagerejse betalt en gang årligt. I Landsstyremedlemmers tilfælde kan de to gange årligt få en besøgsrejse betalt.



De nuværende pensionsordninger for Landstingets og Landsstyrets medlemmer opsættes. Samtidig oprettes en privat, tidssvarende alders‑, ægtefælle‑ og børnepensionsordning i en pensionskasse med sæde i Grønland, hvortil Grønlands Hjemmestyre yder 10 pct. og medlemmerne 5 pct. af de udbetalte pensionsgivende vederlag.



Reguleringen af vederlagene sker i overensstemmelse med udviklingen på henholdsvis AK‑ og AS‑G området og omkostningstillæget reguleres årligt efter det grønlandske  reguleringspristal. Derfor skønnes det ikke i denne omgang nødvendigt at henlægge fremtidige reguleringer til et uafhængigt nævn.



Sammenlignet med ordningerne for vederlaget til medlemmerne af andre nordiske parlamenter og regeringer ligger det stillede forslag i underkanten, og med hensyn til de øvrige betingelser afviger forslaget kun marginalt fra lande, der geografisk er blot sammenlignelige med Grønland.



Formandskabet fremlægger forslaget til Landstingets 1. behandling på denne samling med håb om, at partier og kandidatforbund vil bidrage konstruktivt til afklaring af alle detaljer i forslaget. Herefter tages forslaget til udvalgsbehandling. 2. og 3. behandling kan så finde sted på Efterårssamlingen i forbindelse med finansloven for 2004.


Saqqummiussissut-1

7. marts 2003


            UPA 2003/123





Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisia‑qarnerallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.


(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)




Saqqummiussissut.



Siullermeernera.





Aningaasarsiaqartitaanermut inatsisissap nutaap piareersaasiorneqarnissaa siunertaralugu decem‑ber 2001‑imi arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik Inatsisartut suleqatigiissitaliaata nalunaarusiaa Siulittaasoqarfiup siunnersuutaanut tunngaviuvoq.



Taamaallaat siunnersuutitut saqqummiunneqartumi immikkoortuni pingasuni suleqatigiissitap kaammattuutai tamakkiisumik malinneqanngillat:



ÿ          Innuttat akuersinissaat pissutigalugu Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa akissaatit inissisimaffiata 35‑iani angissusilittut inissinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq suleqa‑tigiissitamit akissaatit inissisimaffianni qaffasinnerusumi 36‑imiittussatut siunnersuutigi‑neqartut,



ÿ          Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik pineqarnissaat pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq ilaasortat Nuummi najugallit Inatsisartunut qinigaanerup inerneranik tunngaveqartumik inigisaminnik annaasaqartut, ilaasortatut sinerissameersutut Nuummut nuunnissamik kissaateqartunut tunngavissaatitat assingi atorlugit Nuummi inissamik innersuunneqar‑sinnaasut,



ÿ          Naalakkersuisuni ilaasortat Naalakkersuisuni ilaasortatut atuuffimminnik aallussinerisa nalaani Inatsisartuni sulinermit piffissaq sivisussusissaa aalajangigaanngitsumi sulinngif‑feqarumallutik qinnuteqartarnerannik ileqquliussaq pissutigalugu sinniisussanut ilaasor‑taajunnaarnersiaqartitsinermut immikkut maleruagassiornissaq pisariaqalersimavoq.



Suleqatigiissitap kaammattuutaanit allaassutit taakku siunnersuummut nassuiaatini sukumiisu‑mik eqqartorneqarput.



Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortatut atuunnermi suliassaqartitaaneq tamatumalu pi‑ngaarutai pissutigalugit atuuffik ulloq naallugu suliaalersimavoq, atorfillip akissaatit inissisimaf‑fianni 35‑ianniittup, tapisiai ilanngullugit, ukiumut katillugit 334.874 kr.‑inik aningaasarsiaqar‑tinneqartariaqartoq.



Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortatut atuuffik ulloq naallugu suliffittut isigineqarluni aningaasarsiaqarfiusussatut siunnersuutigineqarmat, ataatsimiititaliani sulinerup immikkut aningaasarsissutigineqartarnera tunngavigisaarutissaaq. Taamaammat ataatsimiititaliani ilaasortat inissaasa agguataarneqarneranni, ilaasortat annertuumik suliaqarfiusutut ataatsimiititaliani immikkut inissisimasut allanit ikinnerusunik ataatsimiititaliani ilaasortaaffeqarnissaat pissusissa‑misoortuuvoq.



Naatsorsuutigineqarmat Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortat naalakkersuinermi atuuffim‑minni ulloq naallugu sulisutut nalinginnaasumik sulisassasut, atorfillillu akissaatit inissisimaffi‑anni 35‑imiittutut akissarsiaqartinneqartussaammata, allatut sulinermik akissarsiaqarfiusumik tigusisinnaanerat killeqartariaqarpoq. Namminersortut suliffiutaanni sulisorineqartunut tunngatil‑lugu tamanna imminut iluarsiivigisussatut naatsorsuutigineqarpoq. Allanut tunngatillugu inatsisissatut siunnersuummi aalajangersarneqassaaq, pisortani atorfigisaminni katillugit iserti‑tarisaat Inatsisartuni ilaasortaanermut aningaasarsianit 1,5‑eriaammik anginerpaamik angissuse‑qassasut. Pisortani atorfiit atuuffiillu naalagaaffiup suliffiutaanni, Namminersornerullutik Oqartussat aamma nunatsinni kommunit, taakununngalu ilanngullugit ingerlatseqatigiiffinni pisortanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartuni siulersuisuni ilaasortaaffinni atorfittut atuuffittullu paasineqassapput.



Inatsisartuni ilaasortat katillugit isertittagaasa qummut killiliivigineqarnerannik taamatut aaq‑qiineq Inatsisartuni ilaasortanut arlalinnut annertuumik sunniuteqartussaavoq. Oqallisigineqarsin‑naavoq tamanna naapertuuttuunersoq, 2002‑mimi decemberimi qinersineq sioqqullugu taamatut naatsorsuutigisaqarneq ilaasortat ilisimasimanngimmassuk. Kissaatigisatut saqqummiunneqar‑poq aalajangersagaq taanna nutaamik qinersinerup kingorna aatsaat atortuulersinneqassasoq. Inatsisartut ullumi oqallinnerminni tamanna Siulittaasoqarfimmut isummiuppassuk siunnersuu‑taajunnartumut kingusinnerusukkut suliarineqartussamut soorunami ilaatinneqarsinnaavoq.



Inatsisartuni ilaasortat maannakkut aningaasartuutinut  tapisiaat ukiumoortumik 50.000 kr.‑iusoq pigiinnarneqassaaq, aningaasartuutinulli akileraarusigassatut ilanngaatigineqartutut uppernarsar‑neqarsinnaasunut matussutissatut atorneqannginnerata annertussusiatut akileraarusigassaassallu‑ni.



Naalakkersuisuni ilaasortat Inatsisartullu siulittaasuat aningaasartuutinut tapisianik pissarsineq ajorput, atuuffimminnulli atasumik aningaasartuutigisatik matussusiivigitittarlugit.



Inatsisartuni ilaasortatut ukiumut aningaasarsiat 334.874 kr.‑it saniatigut Naalakkersuisuni ilaasortat ukiumut 388.085 kr.‑inik aningaasarsiaqarput, taakkulu, tapit ilanngullugit, amerlaqati‑gaat akissaatit inissisimaffiata 39‑ianniittut taamalu aningaasarsiat katillugit ukiumut 722.959 kr.‑iullutik.



Inatsisartuni Naalakkersuisunilu siulittaasut Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaasa amerlaqataannik, immikkut siulittaasutut aningaasarsianik 137.845 kr.‑inik ilallugit ukiumut aningaasartalinnik, ukiumut katillugit 860.804 kr.‑inik aningaasarsiaqarput.



Inatsisartunut Naalakkersuisunullu siulittaasut akeqanngitsumik Nuummi ineqartinneqarput. Naalakkersuisunilu ilaasortat Nuummi atorfimmut atasumik ineqartinneqarput, Inatsisartunilu ilaasortanut, ilaquttatik peqatigalugit Nuummi aalajangersimasumik najugaqarumasunut, inissa‑qartitsisoqarsinnaalluni.



Kalaallit Nunaata ataasiinnarmik qinersivinngortinneqarnerata kingorna Inatsisartuni ilaasortat Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorlutik angalanissamik, innuttanillu nuna tamakkerlugu naapit‑sinissamik, pisariaqartitsinerulernikuupput. Inatsisartuni ilaasortat paasisassarsiorlutik angalanis‑samut periarfissaat annertusineqassapput, taamaalilluni qaammatisiutit malillugit ukiuni tamani aningaasanut killiussat kr. 30.000,‑inik aningaasartallit iluini angalasinnaallutik.



Ilaasortanut sinerissameersunut ilaquttat ingialluillutik tikeraarlutillu angalanissamut annertu‑nerusumik periarfissaqartinneqalissapput. Inatsisartuni ilaasortanut aapparisaq katissimasaq/‑inooqatigisaq aamma qitornat 18 inorlugit ukiullit ukiumut ataasiarlutik akiliunneqarlutik ingialluillutik angalasinnaatitaassapput. Naalakkersuisuni ilaasortanut tunngatillugu ukiumut marloriarluni tikeraarnerit akiliussissutigineqarsinnaapput.



Maannakkut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussinerit katersatut uninngatinneqarallassapput. Tamatuma peqatigisaanik utoqqalinissa‑mut, aapparisamut katissimasamut qitornanullu, soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermik inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussamik soraarnerussutisiaqarfimmi Kalaallit nunaanniitumi pilersitsisoqassaaq, tassungalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasarsiat soraarnerussuti‑siaqaataasussatut tunniunneqartut 10 pct.‑iinik, ilaasortallu 5 pct.‑iinik akiliuteqartassallutik.



Aningaasarsiat AK‑mi AS‑G‑milu ineriartornermut naapertuuttumik iluarsiivigineqartassapput, aningaasartuuteqarnermullu tapi nunatsinni akit qaffakkiartornerannut iluarsiissut ukiumoortu‑mik iluarsiivigineqartassaaq. Taamaattumik ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit attuumas‑suteqartuunngitsumut siunissami iluarsiisarnissat inissinneqarnissaat maan‑nakkut pisariaqartutut isigineqanngilaq.



Nunani avannarlerni inatsisiliortuni naalakkersuisunilu allani ilaasortanut aningaasarsiaqartitsi‑nernik aaqqissuussanut sanilliullugu siunnersuutitut saqqummiussaq appasinneruvoq, piumasa‑qaatillu sinnerinut tunngatillugu nunanit, nunap pissusiisigut Kalaallit Nunaannut annikitsuin‑nakkulluunniit assersuunneqarsinnaasunit, siunnersuut annikitsuinnarmik allaanerussuteqarpoq.



Siunnersuut Inatsisartut ataatsimiinnermi matumani siullermeerlugu suliarisassaattut Siulittaaso‑qarfiup saqqummiuppaa, neriuutigalugulu partiit kattusseqatigiillu siunnersuutip mikisualuttaasa tamarmik aaqqiivigineqarnissaannut ilaassasut. Tamatuma kingorna siunnersuut ataatsimiititalia‑mut suliarineqartussanngortinneqassaaq. Taavalu aappassaaneerneqarlunilu pingajussaaneerne‑qarnera 2004‑mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip ukiakkut ataatsimiinnermi suliarine‑qarneranut atatillugu piumaarluni.