2. december 2003                                                                                               EM 2003/48/90/98

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14, stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

(Landstingsmedlem Per Skaaning)

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Landstingsmedlem Ole Dorph)

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen)

2. behandling

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

På Landsstyrets vegne skal jeg indledningsvis takke for betænkningen fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

I lighed med flertallet i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er det Landsstyrets holdning, at indtægterne ved udnyttelsen af vort lands ressourcer skal komme flest muligt til gode, da vort lands levende og ikke-levende ressourcer er vores fælles ejendom.

Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at udviklingen i landets vigtigste erhverv - rejefiskeriet - skal foregå på en sådan måde, at fiskeriet til fulde opfylder de krav samfundet stiller.

Landsstyret er endvidere enig med flertallet i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, når det udtaler, at tiden er inde til en revision af den eksisterende fiskerilov fra 1996. Det er som tidligere nævnt også Landsstyrets målsætning, at en revideret fiskerilov skal fremlægges i forbindelse med Landstingets efterårssamling 2004.

Det er Landsstyrets vurdering, at eventuelle fordelingspolitiske krav til fiskerierhvervet primært skal reguleres gennem skatte- og afgiftslovgivningen, frem for gennem fiskerilovgivningen.

Landsstyret vil i forbindelse med en revision af fiskeriloven søge at inddrage de holdninger, som de tre forslagsstillere og flertallet i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er fremkommet med på denne Landstingssamling.

Det er samtidig Landsstyrets opfattelse, at det økonomiske fundament, som fiskerierhvervet bygger sin virksomhed på, må behandles med stor varsomhed. Landsstyret vil på ingen måde medvirke til, at tilliden til den grønlandske erhvervspolitik svækkes, således at såvel indenlandske som udenlandske investorer ikke længere ønsker at investere i det grønlandske fiskerierhverv.

Tilliden til en stabil erhvervspolitik må anses for at være af overordentlig stor betydning for den videre udvikling og styrkelse af den grønlandske økonomi.

Landsstyret vil derfor ikke gøre brug af sin ret i fiskerilovens § 14, til med et passende varsel at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, før end der foreligger et gennemarbejdet alternativ til de tidsubegrænsede licenser.

Landsstyret finder det ligesom flertallet i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget nødvendigt, at der i den nærmeste fremtid nedsættes et uvildigt ekspertudvalg, der skal have til opgave at undersøge eventuelle alternativer til det licenssystem, som eksisterer i rejefiskeriet i dag.

Landsstyret finder, at et sådant ekspertudvalg skal belyse forsvarlige alternativer til et nyt licenssystem inden for det grønlandske fiskeri, samt hvilke konsekvenser nye licenssystemer kan forventes at få for det grønlandske fiskerierhverv og samfundet som helhed.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne tilslutte mig indstillingen fra  Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, idet jeg indstiller, at de ovennævnte beslutningsforslag forkastes.

2. december 2003                                                                                            UKA 2003/48/90/98

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4-mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. (Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning)

2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermilu inatsisip akuersissutigineqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

  (Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Dorph)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallanerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

  (Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen)

Aappassaaneerneqarnera

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Aallaqqaasiullugu Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut qujassuteqassaanga.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartutuulli Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni pisuussutitsinnit isertitat sapinngisamik amerlasuunit iluaqutiginiarneqassapput, tassa nunatsinni pisuussutigut uumasut uumaatsullu tamatta pigigatsigit.

Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaanni – raajarniarnermi – ineriartorneq inuiaqatigiit piumasaqaataannik tamarmiusunik malinnilluni ingerlassasoq.

Aammattaaq Naalakkersuisut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqatigaat oqaaseqaateqarmata aalisarneq pillugu inatsisip 1996-imeersup maannakkut atuuttup nutarternissaanut piffissanngortoq. Soorlu siusinnerusukkut oqaatigineqareersoq Naalakkersuisut anguniagaraat aalisarneq pillugu inatsit nutartigaq Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassasoq.

Kisiannili Naalakkersuisut naliliipput, agguaassisarnermi politikkimi aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut piumasaqaataasinnaasut aalisarneq pillugu inatsit atorlugu malittarisassaliuunneqassanngitsut, kisiannili akileraarutit akitsuutillu pillugit inatsisikkut malittarisassaliuunneqassasut.

Aalisarneq pillugu inatsisip nutarterneranut atatillugu siunnersuuteqartut pingasuusut aammalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaat Naalakkersuisut ilanngunniarniarpaat.

Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput aningaasaqarniarnermi tunngaviit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ingerlatsinerminni tunngavigisaat mianersortumik suliarineqartariaqartut. Nunatsinni inuussutissarsiornermut politikkimut tatiginninnerup annikillisinneqarnissaanut, taamaalilluni nunatsinni nunanilu allani aningaasaliisartut nunatsinni aalisarnermut aningaasaliinissamut kissaateqarunnaarnerannik kinguneqartussamut, Naalakkersuisut sukkulluunniit peqataanianngillat

Inuussutissarsiornermut politikkimut aalaakkaasumut tatiginninneq nunatsinni aningaasaqarniarnerup ineriartortinneqarnerani nukittorsarneranilu pingaarluinnartutut isigineqartariaqarpoq.

Naalakkersuisut aalisarneq pillugu inatsimmi § 14-imi pisinnaatitaaffitsik, tassa piffissami killiligaanngitsumi aalisarsinnaanermut akuersissutit piffissami killilimmi atuutilernissaat, piffissami killiligaanngitsumi aalisarnermut akuersissuteqartarnermut taartissamik suliarilluakkamik peqartinnagu atornianngilaat.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartutuulli Naalakkersuisut pisariaqartutut isigaat, siunissami qaninnermi immikkut ilisimasalinnik ilaasortaaffigineqartumik sumulluunniit atanngitsumik ataatsimiititaliortoqassasoq, taassuma suliassarissavaa ullumikkut raajarniarsinnaanermut akuersisarnermi periutsimut taartaasinnaasumik misissuinissaq.

Naalakkersuisut isumaqarput immikkut ilisimasalinnik ilaasortaaffigineqartumik ataatsimiititaliap nunatsinni aalisarsinnaanermut akuersisarnermi periutsimut taartaasinnasunik illersorneqarsinnaasunik kiisalu aalisarsinnaanermut akuersisarnermi periutsit nutaat nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut inuiaqatigiinnullu tamanut qanoq kinguneqarsinnaanerinik misissuinissaq.

Taamatut oqaaseqarlunga Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Naalakkersuisut sinnerlugit tapersissavara, taamaalillungalu aalajangiinissamut siunnersuutit qulaani taaneqartut itigartitsissutigineqarnissaat inassuteqaatigaara.