Samling

20120913 09:27:01
Ordførerindlæg(IA)-1


EM 2003/68.1


18. november 2003


Vilhelm Christiansen


 


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne, således disse ikke alene skal forsynes af byerne hvor der er KNI Pilersuisoq.


(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)


 


Da KNI A/S blev drevet under ét i vort land, var hele samfundet med til at finansiere fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne.


Forslagsstilleren indleder sit ændringsforslag således, og fortsætter, at byerne med Pisiffik ikke længere er med til at bære byrderne for at fastholde priserne i bygder og yderdistrikter ved omstruktureringen af KNI A/S.


Forslagsstilleren har grundlæggende ret, idet prisforskellen mellem byer og bygder er blevet væsentligt mærkbar, da Pilersuisoq begyndte at forsyne sine butikker med varer.


Forholdene i dag er sådan, at vareudbuddet i byer med Pisiffik er billigere end i bygder med Pilersuisoq, og beboerne i byerne kan dermed købe billigere dagligvarer..


I sit svarnotat oplyser Landsstyremedlemmet, at den nuværende servicekontrakt om vareforsyningen i bygderne med KNI Pilersuisoq, nu KNI A/S, koster Landskassen 57,6 mio. kr. årligt. Derudover har hjemmestyret forskellige servicekontrakter.


Endvidere oplyser Landsstyremedlemmet at alle disse ydelser koster penge, men at det er penge, som Landsstyret åbent går ind for at bruge.


Landsstyremedlemmet oplyser desuden, at problemet med at finansiere bygdebutikkerne gennem enspris på varerne har været, at den omfordeling der skete fra bybutikkerne til bygdebutikkerne ikke var socialt retfærdig. Dette må siges at være korrekt, idet der er mange mindrebemidlede mennesker i byerne, der mærker de høje varepriser som en stor belastning.


Men Landsstyremedlemmet oplyser i tillæg, at Landsstyret har et ønske om at sikre, at prisstigninger ikke belaster bygderne uforholdsmæssigt mere end resten af Grønland. Der er derfor i den nugældende servicekontrakt indbygget en prisstigningsklausul.


Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der i samfundet sker en retfærdig fordeling af tilskuddene; som i dette tilfælde med hensyn til vareforsyningsservicekontrakten til bygderne, og derudover servicekontrakter indenfor bankforsyning, skibs- og lufttrafik, skindindhandling og indhandlingsanlæg.


Landsstyremedlemmet udtrykker i sit svarnotat til forlsagsstilleren, at Landsstyret er helt enige i forslagsstillerens ønske om solidaritet med de mindrebemidlede i bygder, men anbefaler med henvisning til sine begrundelser, at beslutningsforslaget ikke imødekommes.


Med henvisning til førnævnte begrundelser samt med henvisning til at servicen ikke forringes samt med forståelse for landsstyrets henvisninger, anbefaler Inuit Ataqatigiit at forslaget ikke imødekommes.


Partiit oqaaseqaataat(IA)-1



UKA 2003/68.1


18. november 2003


Vilhelm Christiansen


 


 


Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Pilersuisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu


Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)


 


KNI A/S ataatsimut ingerlanneqarallarmat nunatsinni KNI A/S –imut pisisartut ataatsimoorlutik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerat aningaasalersueqataaffigaat.


Siunnersuuteqartoq allannguutissamik siunnersuuteqarnermini taamatut aallartippoq, nangillunilu KNI A/S-ip allanngortinneqarnerani illoqarfiit anginerusut Pilersuisumiit avissaartinneqarnerisa kingunerisaanik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerani illoqarfiit Pisiffeqarfiusut nammaqataanngitsut.


Siunnersuuteqartoq tunngavilersuinermini ilumoorpoq, akimmi illoqarfimmiik nunaqarfinnut assigiinngiiaarnerat malunnarluinnartunngornikuuvoq, Pilersuisup pisiniarfeqarfimminik pilersuisuulersimanerata kingunerisaanik.


Illoqarfiit Pisiffimmik nioqqutissanik pilersorneqartut akimikkut Pilersuisoqarfimmiunik akikinnerusunik ulluinnarni pisiassaqartitaanerat atuutilersimavoq, tamatumalu


kingunerisaanik ulluinnarni akikinnerusumik pisiniarfinniik pisiassaqalersimallutik.


Naalakkersuisup akissuteqaatimini oqaatigaa nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuinermut KNI


Pilersuisumit, maannakkut KNI A/S-imit, kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq ukiumut Nunatta Karsianut 57,6 mio. kr.-nik naleqarnerarpaa. Tamatumalu saniatigut sullissinernut allanut Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarput.


Nangilluni Naalakkersuisup oqaatigaa sullissinerit tamakku tamarmik aningaasanik naleqartut aningaasaliiffigissallugit Naalakkersuisunit ammaffigineqartut – aamma nioqqutissat akiinut tunngatillugu.


Aammataaq illoqarfiit pisiniarfiinit nunaqarfiit pisiniarfiinut agguaasseqqittarnerup inuuniarnikkut naapertuilluartuunnginnera nioqqutissat assigiinnik akeqartitsiviginerisigut nunarfiit pisiniarfiisa aningaasalersuiviginissaat ajornartorsiutaanerarpaa. Tamannalu ilumoortutut oqaatigisariaqarpoq, illoqarfinnimi inuppassuit akissakinnerusut nioqqutissat akii qaffasissut annertuumik nanertuutitut malugisarmassuk.


Naalakkersuisulli akissuteqaateqarnermini aamma oqaatigaa, akinik qaffaanerit Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu nunaqarfinnik annertuallaamik artorsiinnginnissaat qularnaassallugu Naalakkersuisut kissaatigigaat, taamaattumillu kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq akit qaffakkiartunnginnissaannik piumasaqaatitaqartoq.


Inuit Ataqatigiit pingaartippaat inuiaqatigiinni naapertuilluartumik tapiissutinik atuisitsisoqarnissaa – tamatumani aamma nunaqarfinni isorliunerusunilu pisiassat akiisa saniatigut Naalakkersuisup taasai – aningaaseriveqarnikkut pilersuineq, umiarsuarnik timmisartunillu angallanneq, amernik tunisisitsisarneq, aamma tunitsiveqarneq - eqqarsaatigalugit.


Naalakkersuisup siunnersuuteqartumut akissuteqarnermini Naalakkersuisunit sinnerlugit nunaqarfinni akissakinnerusut nammaqatigiinnissaannik kissaataa isumaqatigilluinnarlugu oqaatigivaa, taamaattumilli akissuteqaammi tunngavilersuutit tunngavigalugit siunnersuut taperserneqassanngitsoq kaammattuutigalugu.


Siuliani tunngavilersuutigut sullissinerullu ajornerulinnginnissaa innersuussutigalugit, Naalakkersuisut kaammattuutaat paasillutigit, siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa Inuit Ataqatigiit inassutigaat.